Randersklyngen dagsordener og referater

Formandskabet indleder mødet med at byde velkommen.

Mødedeltagere:

Anders Kühnau, Regionsrådsformand (A) (regional formand)

Henrik Gottlieb Hansen (A), regionsrådsmedlem

Louise Høeg (V), regionsrådsmedlem

Anders G. Christensen (V), regionsrådsmedlem

Torben Hansen (A), borgmester Randers Kommune (kommunal formand)

Lars Storgaard (C), borgmester Favrskov Kommune

Kasper Juncher Bjerregaard (V), borgmester Norddjurs Kommune

Michael Stegger Jensen (A), borgmester Syddjurs Kommune

Henrik Idriss Kise, PLO-Midtjylland, praktiserende læge i Silkeborg Kommune

Poul Kraghede, PLO-Midtjylland, praktiserende læge i Hinnerup

Jonas Dahl, hospitalsdirektør Regionshospitalet Randers

Claus Graversen, sygeplejefaglig direktør Psykiatrien Region Midtjylland

Rikke Skou Jensen, konstitueret koncerndirektør Region Midtjylland

Thomas Krarup, direktør Randers Kommune

Ulrik Johansen, direktør Favrskov Kommune

Lene Mehlsen Thomsen, konstitueret direktør Norddjurs Kommune

Anders Blæsbjerg Baun, direktør Syddjurs Kommune

Stinna Andreasen, specialkonsulent Randers Kommune (sekretariat)

Helene Bech Rosenbrandt, chefkonsulent Sundhedsplanlægning Region Midtjylland (sekretariat)

Vedlagte udkast til forretningsorden er udarbejdet med afsæt i lov om sundhedsklynger og sundhedssamarbejdsudvalg samt bekendtgørelse om sundhedsklynger, sundhedssamarbejdsudvalg, sundhedsaftaler og patientinddragelsesudvalg.

Patientinddragelse i sundhedsklyngen

Som det fremgår af forretningsordenens §1, skal Randersklyngen inddrage repræsentanter for patienter og pårørende. Blandt andet skal Randersklyngen invitere repræsentanter for Patientinddragelsesudvalget til dialogmøder om konkrete emner i sundhedsklyngens politiske niveau.

Formen på patientinddragelse i sundhedsklyngens politiske niveau er ikke fastlagt, og det vurderes at være hensigtsmæssigt, at det løbende vurderes, hvordan patientinddragelse bedst kan finde sted.

Organisering og opgavefordeling mellem sundhedsklynger og Sundhedssamarbejdsudvalget

I den Midtjyske region har der i mange år været et tværsektorielt samarbejde i klyngerne på administrativt niveau. Organiseringen af det tværsektorielle arbejde på sundhedsområdet er fra juli 2022 udvidet med et politisk niveau i sundhedsklyngerne. På centralt niveau er der et politisk Sundhedssamarbejdsudvalg og en administrativ Sundhedsstyregruppe, der har fokus på udviklingen på tværs af klyngerne.

Sundhedsklyngerne har til opgave at sikre sammenhæng i behandlings- og rehabiliteringsforløb på tværs af sektorer for klyngens population. Sundhedsklyngen skal samtidig styrke forebyggelse, kvalitet og omstilling til det primære sundhedsvæsen.

Til orientering er vedlagt et notat, der med afsæt i lov om etablering af sundhedsklynger og sundhedssamarbejdsudvalg skitserer organisering og opgavefordeling mellem Sundhedssamarbejdsudvalget og sundhedsklyngerne.

• Udkast_Forretningsorden_Randersklyngen_220922
• Organisering og opgavefordeling SSU og politiske klynger 100822

Punktet indledes med et oplæg om Randersklyngens befolkning, sundhedsudfordringer og særlige indsatser v/ Thomas Krarup, Jonas Dahl og Claus Graversen.

I Randersklyngen samarbejder Regionshospitalet Randers, Psykiatrien i Region Midtjylland, almen praksis samt Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs Kommuner om de borgere, der modtager sundhedsindsatser i flere sektorer.

De fælles borgere

Der bor 227.887 borgere i Randersklyngen. Heraf havde 13.971 (6%) i 2021 en sundhedskontakt til både egen læge, kommune og et somatisk hospital. Hertil kommer, at en stor gruppe af borgere løbende har kontakter på tværs af to sektorer – fx kontakter til både egen læge og kommune eller hospital.

Flere forhold har betydning for, hvor mange kontakter en borger har til kommune, egen læge og hospitaler i løbet af et år. Men alder og kroniske sygdomme er to centrale faktorer. Ofte stiger behovet for sundhedsydelser med alderen, og borgere med en eller flere kroniske sygdomme vil løbende have behov for forebyggende indsatser og behandling.

Af de 13.971 borgere, der i 2021 havde kontakt til både kommune, egen læge og somatisk hospital var 5.453 (39%) over 80 år og 6.818 (49%) havde en kronisk sygdom.

I 2021 havde borgere i Randersklyngen (både børn og voksne) 31.557 ambulante kontakter og 1.357 indlæggelser i den regionale psykiatri. Der ses en stigning i antallet af borgere fra Randersklyngen, der har været i kontakt med den regionale psykiatri. I 2021 var antallet 5.453 mod 5.169 året før. Sundhedsprofilen ”Hvordan har du det? 2021” peger også på en forværring af den mentale sundhed. Den negative udvikling ses især blandt børn og unge. Antallet af ambulante kontakter for borgere under 18 år i den regionale psykiatri er således steget fra 7.166 i 2020 til 8.191 i 2022 – en stigning på ca. 14%.

Fælles løsninger

Randersklyngen har kontinuerligt fokus på fælles udviklingstiltag, hvor klyngen går forrest med at udvikle og udbrede fælles løsninger.

Randersklyngen arbejder blandt andet med laboratorier, der er praksisnære og intensive udviklingsforløb, hvor nye modeller for samarbejde og patientforløb udvikles og afprøves. Resultaterne af laboratorierne har fx været initiativer i forhold til at kunne forebygge indlæggelser (både for borgere med fysisk og psykisk sygdom), styrket indsats for borgere med et stort forbrug af rusmidler og en mere sammenhængende indsats for sårbare patientgrupper som fx ældre borgere, der efter et fald har brækket hoften.

Omdrejningspunktet for laboratorierne er de fælles borgere samt de "knaster", som ledere og medarbejdere i kommuner, almen praksis og på hospitalerne oplever i deres daglige praksis.

Sundhedsaftalen

Sundhedsaftalen sætter den overordnede ramme og retning for samarbejdet. Den nuværende sundhedsaftale udløber med udgangen af 2023. Arbejdet med Sundhedsaftalen 2024-27 er i gang, og Sundhedssamarbejdsudvalget har netop udsendt et debatoplæg med udvalgets forslag til prioriteringer i den kommende sundhedsaftale.

Prioriterede indsatsområder i den nuværende sundhedsaftale:

• Fælles investering i forebyggelse – først med fokus på rygning
• Sammen om ældre borgere – først med fokus på akutområdet
• Den nære psykiatri – først med fokus på mental sundhed hos børn og unge samt voksne borgere med svær psykisk sygdom.

Sundhedssamarbejdsudvalgets forslag til indsatsområder i den kommende sundhedsaftale:

• Psykiatri og trivsel – med fokus på børn og unges trivsel og fokus på mennesker med svær psykisk sygdom
• Borgere med kronisk sygdom – med fokus på de med størst behov og størst kompleksitet
• Velfærdsteknologi, digitalisering og datadeling.

Mette Bærentsen, sygeplejefaglig direktør Regionshospitalet Randers og Thomas Krarup, direktør Randers Kommune præsenterer Randersklyngens fælles borgere, det fælles udfordringsbillede, Randersklyngens arbejde med udviklingsinitiativer i bl.a. Laboratoriemodellen samt de temaer, som det fagligt-strategiske niveau har peget på, at der i klyngens videre arbejde kan være fokus på. Oplægget er vedlagt referatet.

• Sundhed på en side - Randersklyngen
• Oplæg om Randersklyngen 121222

Som præsenteret i punkt 3 er det aktuelle udfordringsbillede for Randersklyngen kendetegnet ved:

• Større sundhedsudfordringer end i regionen som helhed. Fx er der i Randersklyngen flere med et usundt kostmønster, et dårligt selvvurderet helbred, fire eller flere kroniske sygdomme og nedsat arbejdsevne
• Faldende trivsel og livskvalitet
• Mange ældre borgere (+80 år)
• Ulighed i sundhed.

Hertil kommer fælles udfordringer med rekruttering og fastholdelse. En præmis for det videre arbejde er derfor også, at de samlede personaleressourcer skal anvendes bedst muligt.

Det fagligt-strategiske niveau i sundhedsklyngen har peget på, at der i klyngens videre arbejde kan være fokus på følgende temaer, der hver især adresserer de sundhedsmæssige udfordringer i Randersklyngen:

• Ældre borgere
  Flere ældre borgere giver potentielt set et større behov for sundhedsydelser i alle dele af sundhedsvæsenet. Der er fortsat behov for at arbejde målrettet med at sikre sammenhængende forløb for særligt ældre borgere, hvor ressourcerne anvendes bedst muligt i borgerens forløb.

• Børn og unge
  Mistrivsel blandt børn og unge er en generel samfundsudfordring, som også sundhedssamarbejdet et stykke ad vejen kan bidrage til at løfte. I det tværsektorielle samarbejde kan der fx være øget fokus på tidlig opsporing af børn og unge, som viser tegn på mistrivsel samt at sikre den rette udredning og behandling for de børn og unge, der har behov for det. Den nationale 10-årsplan for psykiatrien er sammen med sundhedsaftalen den fælles ramme.

• Borgere i psykiatrien
  Der ses en stigning i antallet af borgere fra Randersklyngen, der har været i kontakt med den regionale psykiatri. Samtidig ses en forværring af den mentale sundhed. Der er fortsat behov for at løfte den samlede indsats på tværs af kommuner, almen praksis og regionale tilbud til disse borgere. Den nationale 10-årsplan for psykiatrien er sammen med sundhedsaftalen den fælles ramme.

• Borgere med kronisk sygdom
  Omkring hver sjette borger i Randersklyngen har fire eller flere kroniske sygdomme. Det kan være en belastning for den enkelte og kan også betyde et øget behov for sundhedsydelser i alle dele af sundhedsvæsenet. Der er et potentiale både i at forebygge, at kroniske sygdomme opstår og at undgå forværring, når man har fået en kronisk sygdom.
• Forebyggelse
  Fundamentet for fremtidens patienter lægges i dag, og der er behov for et vedvarende fokus på at fremme sundhed og forebygge sygdom. Udover den forebyggelse, der allerede foregår i kommuner, almen praksis og på hospitalerne, er der behov for, at indsatserne understøtter hinanden. Fx at indsatser og tilgang på hospitalet er med til at understøtte det forebyggende arbejde i kommunerne.

Sundhedsklyngen udpegede følgende to fokusområder for det videre arbejde i Randersklyngen:

1. Ældre borgere og borgere med flere kroniske lidelser
2. Unges mentale sundhed

Når evalueringen er færdig, ønsker Randersklyngen drøftelse af projektet ”Fælles forpligtende forløb og handleplan for børn og unge”, som er afprøvet i Syddjurs Kommune. Dette med henblik på at lære af hinandens erfaringer med en tidlig indsats på tværs af sektorer rettet mod børn og unge som mistrives. Initiativet er skabt i et samarbejde mellem repræsentanter fra kommuner, praktiserende læger, børne- og ungdomspsykiatri, børne- og ungeafdelinger fra Region Midtjylland og pårørende.

Sundhedsklyngen skal samarbejde om fælles koordinerede sundhedsindsatser. Der er centralt afsat 80 mio. kr. i 2022 til sundhedsklyngerne, og der er med økonomiaftalerne for 2023 også afsat 80 mio. kr. i 2023.

Midlerne skal anvendes til opstart af arbejdet i klyngerne med henblik på at styrke sammenhæng, nærhed og omstilling til det nære sundhedsvæsen.

Randersklyngen er i 2022 tildelt i alt 3.026.820 kr. heraf 1.555.405 kr. fra kommunerne og 1.471.416 kr. fra regionen. Tilsvarende beløb forventes bevilliget i 2023.

Det bemærkes at midlerne i 2022 kan – og vil – blive overført til anvendelse i 2023.

Fra 2023 bliver der flere midler, som skal anvendes til fælles initiativer i klyngen på baggrund af den indgåede Samarbejdsaftale om gevinsthåndtering ved fælles udbud i Midtjylland (stomiområdet). Udbuddet har betydet, at regionens udgifter til stomiprodukter vil stige, mens kommunernes udgifter bliver lavere.

Aftalen betyder, at kommunerne i Randersklyngen fra aftalens ikrafttræden engang i 2023 og fire år frem skal afsætte i alt ca. 1.190.000 kr. årligt til merfinansiering af klyngesamarbejdet.

Disse midler skal ligesom de centralt afsatte klyngemidler anvendes på initiativer, som understøtter sundhedsklyngernes formål og sundhedsaftalen i Region Midtjylland.

Hvilke konkrete indsatser, der prioriteres i Randersklyngen, besluttes i klyngen.

Med henblik på at sikre en smidig beslutningsproces omkring anvendelsen af midlerne foreslås det, at selve udmøntningen af midlerne sker på administrativt niveau på baggrund af drøftelserne på de politiske klyngemøder, og at der efterfølgende sker en orientering om den endelige anvendelse.

Randersklyngen orienteres om processen for nærhospitaler i Region Midtjylland med fokus på nærhospital i Grenaa.

Regeringen indgik i maj 2022 en aftale om en ny sundhedsreform – et sammenhængende, nært og stærkt sundhedsvæsen. Med sundhedsreformen er der aftalt de første skridt mod en omstilling af vores sundhedsvæsen til et mere sammenhængende, nært og stærkt sundhedsvæsen. En sådan omstilling skal bidrage til bedre og tidligere indsatser, som kan forebygge senere behandling og unødvendige indlæggelser på hospitalerne.

Elementerne i omstillingen til et mere sammenhængende, nært og stærkt sundhedsvæsen er blandt andet:

• Implementering af national kvalitetsplan for det nære sundhedsvæsen, der skal sikre borgere i målgruppen for kommunale sundhedstilbud en mere ensartet kvalitet blandt andet på akutområdet
• Etablering af nærhospitaler
• Vision om mere behandling i borgerens eget hjem med digitale løsninger.

Etablering af nærhospitaler indgår som beskrevet i aftalen om sundhedsreform - et sammenhængende, nært og stærkt sundhedsvæsen. Nærhospitaler vil i fremtiden være en del af omstillingen i sundhedsvæsenet. Med aftalen er der afsat 4 mia. kr. til etablering af op til 25 nærhospitaler fordelt over hele landet. Heraf er der afsat en delramme på 500 mio. kr. til investeringer i it, teknologi og udstyr til at understøtte bedre hjemmebehandling og sammenhæng mellem sektorer i tilknytning til nærhospitalernes opgaveløsning og andre dele af den samlede struktur for nære og sammenhængende tilbud.

Regionsrådet har i august 2022 godkendt, at der arbejdes med følgende fem placeringer af nærhospitalerne:

• Grenaa Sundhedshus
• Skive Sundhedshus
• Skanderborg Sundhedshus
• Nordvestlige del af regionen
• Ringkøbing-Skjern Kommune.

For at komme en placering af nærhospitalerne nærmere samt det faglige indhold i de pågældende nærhospitaler, har Region Midtjylland inviteret til en administrativ og politisk dialog med ovenstående kommuner.

21. november 2022 er der afholdt et politisk møde mellem Region Midtjylland og Norddjurs Kommune. Der er enighed om at igangsætte en fælles visionsproces for et kommende nærhospital.

Administrativt har der blandt andet været afholdt en workshop med fokus på mulige tilbud og synergier på tværs af sektorer i Grenaa Sundhedshus. I workshoppen deltog repræsentanter fra både Norddjurs og Syddjurs Kommuner, praksissektoren, Psykiatrien og Regionshospitalet Randers.

Sideløbende med ovenstående proces er der blevet indledt en dialog om digitale løsninger med kommunerne.

Der holdes to møder i Randersklyngen i 2023:

• 14. marts 2023 kl. 15.00-16.30 i Randers
• 1. november 2023 kl. 14.00-15.30 i Randers

Poul Kraghede træder ud af PLO-Midtjylland pr. 1. januar 2023 og dermed også ud af Randersklyngen. PLO forventer at sende en ny repræsentant fra januar 2023.