Referat
til
mødet i Udvalg vedrørende Klimaudfordringer
den 3. juni 2010 kl. 14:00
i Projektafdelingen for Det Nye Universitetshospital, Hedeager 3, Skejby, 8200 Århus N

Jacob Isøe Klærke deltog fra kl. 15.00


Sagnr.: 1-00-10-10

1. Godkendelse af referat fra mødet den 22. april 2010

Administrationen indstiller,

at referatet fra Klimaudvalgets møde den 22. april 2010 godkendes.

Beslutning

Referatet blev godkendt.

 

Jacob Isøe Klærke deltog ikke i behandling af punktet.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-10-10

2. Tema: Det Nye Universitetshospital i Skejby – hvorledes indgår klima, energi og miljø i planlægning og etablering

Resume

Administrationen orienterer.

Administrationen indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Repræsentanter for Det Nye Universitetshospital vil redegøre for klima-, energi- og miljøløsninger ved planlægning og etablering af hospitalet, herunder vedr.:

  • Visioner og mål

  • Eksempler på konkrete tiltag

  • Betydningen af reduktioner i anlægsbudgettet for de konkrete tiltag og for totaløkonomien

Beslutning

Klimaudvalget

  • konstaterer, at visse tiltag i forhold en byggeriets bæredygtighedsniveau kommer under pres som følge af besparelser på den økonomiske ramme for projektet.

  • lægger vægt på, at der ved stillingtagen til gennemførelse af konkrete bæredygtighedstiltag tages udgangspunkt i den samlede økonomi (anlæg+drift).

  • ønsker en fornyet gennemgang af projektet i forhold til bæredygtighed, når planlægningen er mere fremskredet, men endnu ikke ligger fast (formentlig på møde i starten af 2011).

 

Jacob Isøe Klærke deltog i behandling af punktet fra kl. 15.00.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-10-10

3. Gensidig orientering

Sagsfremstilling

Gensidig orientering for udvalgets medlemmer.

 

Næste møde er berammet til den 19. august 2010.

Beslutning

Brug af ESCO (Energy Service Company) i forbindelse med energiprojekter på Regionens hospitaler, institutioner mv. ønskes belyst på næste møde.

Tilbage til toppen