Dagsordener og referater for det midlertidige udvalg vedrørende borgerdialog

Godkendelse af referat fra mødet den 18. august 2014.

Efter udvalgets forretningsorden skal referatet fra det foregående møde forelægges til godkendelse.

Referat fra udvalgets møde den 18. august 2014, der tidligere er udsendt til udvalgets medlemmer, vedlægges til godkendelse.

Referatet blev godkendt

• Referat for møde i det midlertidige udvalg vedr borgerdialog 180814

Oplæg fra valgforsker ved Københavns Universitet Professor Kasper Møller Hansen.

Oplægget vil komme ind på følgende punkter

• Valgdeltagelse som sundhedsindikator for demokratiet?

• Hvem stemmer og hvem bliver på sofaen, udviklingen siden 1997

• Hvem kan mobiliseres og hvordan?

Herefter følger en diskussion af borgerinddragelse mellem valgene. Hvorfor/Hvorfor ikke vi skal inddrage borgerne, og hvilke elementer er det vigtigt at forhold sig til, hvis man ønsker at inddrage borgerne.

Professor Kasper Møller Hansen holdt oplæg om valgdeltagelse og borgerinddragelse; her følger de centrale pointer. Vedhæftet referatet er oplægget fra Kasper Møller Hansen samt de to rapporter, som oplægget primært bygger på.

Valgdeltagelse er demokratiets vigtigste sundhedsindikator. Dette er særligt vigtigt i forhold til de nye unge vælgere, da disse holder fast i at stemme, hvis de først får begyndt. Fra 2003 til og med valget 2009 faldt valgdeltagelsen i Danmark, dog var valgdeltagelsen stadig på et meget højt niveau i forhold til mange andre europæiske lande. I visse grupper faldt valgdeltagelsen bemærkelsesværdigt meget i forhold til den generelle befolkning, det drejede sig især om unge og nydanskere/efterkommere.

At stemme er noget man i høj grad gør sammen i Danmark, derfor kan effekter af indsatser for at højne stemmeprocenter ses både direkte og som ringe i vandet rundt om de grupper, man har rettet indsatsen imod. Rammer man én i husstanden, vil det oftest have effekt på hele husstanden.

De regionale valgresultater i forhold til indsatserne på ungdomsuddannelsesområdet vil først være klar, når Danmarks Statistik opdaterer tallene cirka den 1. november 2014. Udvalget vil modtage analyse om Region Midtjylland, når denne foreligger.

Den vigtigste pointe om borgerinddragelse er, at formålet bestemmer metoden og ikke omvendt. Det er centralt, at man som organisation er helt klar over, hvad formålet med inddragelse er, og at man ligeledes kommunikerer dette ud til borgerne. Således at borgeren ved, hvad vedkommende kan forvente at få indsigt/indflydelse mv. på. Desuden er det godt med åbenhed omkring, hvad ulemperne ved inddragelse kan være, og at nogle områder eller problemstillinger ikke egner sig til borgerinddragelse. Se evt. slide nr. 27 og 28, hvor der findes en oversigt over fordele og ulemper i bilag 1.

• Oplæg fra Kasper Møller Hansen om valgdeltagelse og borgerinddragelse
• Rapport_Hvem stemte og hvem blev hjemme (Kasper Møller Hansen mfl)
• Rapport_Kan man øge valgdeltagelsen (Kasper Møller Hansen mfl)

Af kommissoriet for det Midlertidige Udvalg vedrørende Borgerdialog fremgår, at udvalget skal nedsætte et borgerpanel. På mødet 6.oktober 2014 indleder udvalget drøftelsen om Borgerpanel Region Midtjylland, og hvordan et sådant panel kan etableres.

Dette sker ved, at udvalget overvejer formål og ønskede resultater. Desuden gennemgår og drøfter udvalget en række modeller for borgerpanelet og vurderer til sidst, hvilken ramme for borgerpanelet, der skal arbejdes videre med i en konkret etablering af Borgerpanel Region Midtjylland.

På udvalgsmødet 6.oktober 2014 drøftes mulighederne. Det sker ved at udvalget:

1. Overvejer formål med et borgerpanel og hvilke resultater, der ønskes.

2. Gennemgår og drøfter en række modeller for borgerdialog og vurderer de forskellige modeller ud fra en række væsentlige faktorer.

3. Indstiller, at der arbejdes videre med etablering af et borgerpanel ud fra de skitserede muligheder.

1. Overvejelser

I forbindelse med valg af borgerpanel er følgende vigtigt at afklare:

• Hvad er formålet med inddragelsen af borgerne?

• Strømpil forud for svær beslutning?

• Evaluering?

• Læring?

• Synlighed?

• Legitimere beslutninger?

• Debat og afklaring af holdninger?

• Andet?

• Hvilke resultater ønskes med etableringen af et borgerpanel?

• Bedre vidensgrundlag for politisk beslutning?

• Borgere oplever, at de bliver hørt?

• Robuste løsninger?

• Offentligheden har kendskab til borgerpanelet?

• Borgenes medindflydelse og ejerskab?

Kan vi opnå det hele? Hvis ikke, hvad prioriterer vi som udvalg højest?

2. Modeller for borgerpanel

Nedenfor præsenteres tre modeller for et borgerpanel. I forbindelse med drøftelse af modellerne skal følgende overvejes:

• Repræsentativitet vs. Selvtilmelding. Hvad er fordel og ulemper ved disse to typer paneler? Ved selvtilmelding bliver det typisk de engagerede borgere, der ytrer sig.

• Fysisk vs. Digitalt forum. Fordele og ulemper?

• Hvordan tænkes Sundhedsbrugerrådets rolle i forhold til et borgerpanel? Hvilke spørgsmål/emner tages op i hhv. det ene og det andet forum, så vi bruger disse bedst muligt?

• Hvordan får vi borgerdialog – og inddragelse ind i det generelle politiske arbejde. Ikke som et appendix, men som en indarbejdet, fast del af arbejdsgangene.

• Borger vs. Bruger (enkeltsagsdemokrati). Hvordan sikres dialog og inddragelse af borgere – frem for brugerdiskussioner med udgangspunkt i enkeltsager og enkeltpersoner/grupper?

A. Borgerinvolvering via e-panel

Et elektronisk panel er en udbredt metode til hurtigt at indsamle viden om, hvad borgerne mener om en lang række emner, fx aktuelle emner, politik og samfundsforhold.

Et eksempel: http://www.megafon.dk/583/danskerne-vil-gerne-til-læge-om-aftenen

Et eksempel: Er det i orden, at regionen opkræver betaling for parkering i forbindelse med hospitalsbesøg: Ubetinget ja/et mindre beløb/nej/ved ikke, hvor resultatet er en opgørelse i procenter.

Der er mulighed for i begrænset omfang at få uddybet disse svar med borgenes begrundelser. Dette gøres ved direkte at opfordre de adspurgte direkte til at uddybe deres svar, fx ved at skrive ”hvorfor?” eller ” vi hører gerne dine overvejelser om emnet”. I en e-panelundersøgelse vil de supplerende besvarelser dog typisk være forholdsvis korte, dvs. 10-15 ord. Ønskes endnu mere uddybende besvarelser, skal man supplere med andre typer undersøgelser, fx telefoninterview.

Resultater og fordele for regionen:

Hurtige tilkendegivelser fra borgerne i form af kvantitativ data.

Fordel ved at indgå i et stort panel er, at man undgår at ”uddanne” et mindre panel, der – når det bliver spurgt løbende – gradvis får en anden baggrundsviden end den øvrige befolkning. Dette vil give en metodisk fejl, som man bør tage højde for ved kun at spørge en lille gruppe én gang årligt.

Gode (sikre) muligheder for rekruttering via eksternt firma.

En anden fordel ved det store panel er den troværdighed, der er knyttet til et eksternt firmas undersøgelse (Region Midtjylland undersøger ikke sig selv).

Endelig vil man undgå ressourcetræk på ansatte i Region Midtjylland (spørgeteknik, kontakt med webpanelet, gavekort, rekruttering af nye medlemmer, rapportering mv.). 

Værdi for borgeren:

Nogle paneler udlover gaver eller mulighed for at deltage i lodtrækning om gaver. Nogle borgere vil gerne bidrage til processen af medmenneskelige årsager, andre føler sig udvalgt.

Udfordringer/begrænsninger:

Der mangler typisk begrundelse for, hvorfor borgeren har en bestemt holdning: hvad tænker og oplever borgeren?

Der er ingen direkte kontakt mellem spørger (region) og den, der svarer (borger), så relationen er forholdsvis svag.
Ulempen er, at resultater fra panelet risikerer at fremstå som ”endnu en meningsmåling” og ikke noget særligt fra regionens borgerpanel.

Det skal desuden nævnes at Center for Borgerdialog i 2010 gennemførte en undersøgelse af kommunernes brug af digitale borgerpaneler. Her konstateres, at der er borgerpaneler i 32 kommuner, men samtidig er det indtrykket, at frekvensen af brug af borgerpaneler i kommunerne er faldende. Der er ikke én entydig forklaring på dette, men der nævnes en række udfordringer, bl.a at få stillet spørgsmålene på en sådan måde, at svarene kan anvendes som input i den politiske proces og at få indpasset panelet i den politiske proces. (Kommunernes brug af digitale borgerpaneler, Center for Borgerdialog, 2010). Rapporten om Kommunernes brug af digitale borgerpaneler og en kort opsummering heraf er vedlagt som bilag.  

Hvad skal der til?:

Valg af teknologi/platform. Der er en række udbydere som fx Gallupforum og Megafons Danmarkspanel. Det skal sikres, at løsningen er let at tilgå, fx at borger kan læse og besvare spørgeskema på mobilen. Strategi for anvendelse af panelet (formål, resultat m.v.) og handleplan (hvem vælger spørgsmål til panelet og hvordan håndteres resultaterne).

Pris:

En forholdsvis simpel måling via etableret elektronisk borgerpanel ligger mellem 25.000 – 30-000 kr.

B. Borgerinvolvering via ídéplatform

Mange offentlige organisationer har lavet involveringsforløb ved hjælp af idéplatforme. Her kommer borgerne med idéer til udvalgte områder/emner.

Et eksempel: Aarhus Kommune oprettede i forbindelse med besparelser på budget for 2011-14 en idéplatform, hvor borgerne kunne melde deres spareforsalg ind: sammenomaarhus.dk. Idéplatformen er nedlagt, men en kort omtale af projektet kan læses her: http://digitaliser.dk/resource/569820

Resultater og fordele for regionen:

Kvalitative input. Nye idéer og forslag fra borgere, som regionen kan arbejde videre med. En vis mulighed for at nå de rigtige målgrupper.

Værdi for borgeren:

At man kan komme med input på områder, man finder relevante. At se forslag anvendt og omsat. Nogle gange præmier til gode idéer.

Udfordringer/begrænsninger:

Ikke nødvendigvis repræsentativt. Svært at omsætte idéerne i organisationen, fordi der kan komme mange og forskellige idéer til mange emner. Kan være meget svært at rekruttere folk til platformen. Der skal derfor påregnes en del ressourcer til dette.

Hvad skal der til:

Valg af teknologi/platform. Rekruttering af borgere.

Strategi for anvendelse af panelet (formål, resultat m.v.) og handleplan (hvem vælger spørgsmål til panelet og hvordan håndteres resultaterne)

Pris:

En skræddersyet teknisk platform til formålet kan f.eks. koste omk. 100.000kr. Alt afhængig af tilpasning og koncept. En anden og mindre bekostelig mulighed er en Facebook app, det har dog visse begrænsninger, fx at borgeren ikke kan tilgå platformen via sin mobiltelefon.

C. Borgerinvolvering via sociale medier

Resultater og fordele for regionen:

Giver gode muligheder for synlighed af processen med at inddrage borgerne i regionen.

Et eksempel er forslag til nye navne på hospitalsafdelinger som Region Midtjylland fik fra borgere via Facebook. Se omtale af initiativet på Region Midtjyllands hjemmeside:

http://www.regionmidtjylland.dk/om+os/aktuelt/nyheder?docid=132327

Værdi for borgeren:

At deltage med input på områder, som borgeren selv oplever som relevant. At se egne holdninger blive hørt og besvaret.

Udfordringer/begrænsninger:

Ikke repræsentativt.

Hvad skal der til:

Strategi og indholdsplan samt plan for videre input. Annonceringsbudget til at skabe synlighed på de sociale medier om initiativet.

Pris:

Det er fornuftigt prismæssigt at etablere undersøgelser via sociale medier, men det er vigtigt at afsætte ressorucer til at sikre et godt og interessant indhold for borgerne.

3. Opsamling

Risiko-vurdering

Erfaringer med borgerpaneler – som fx beskrevet under e-paneler – viser, at der kan være en risiko forbundet med etablering af et panel. Det er i hvert fald vigtigt at være opmærksom på, at et panel kræver en vis mængde ressourcer at forberede, oprette og holde ved lige. Med andre ord: Et panel kører ikke af sig selv.

Manglende afklaring af formål med et borgerpanel skaber usikkerhed omkring brug både internt i organisationen og i forhold til de borgere, der skal deltage og dermed investere en del af deres tid og kræfter heri. I yderste konsekvens kan det betyde, at man står med et borgerpanel som fx ikke anvendes specielt ofte, og at der er usikkerhed om, hvad resultaterne anvendes til og om de anvendes – både hos borgere og politikere. Hermed mister borgerne motivationen for at deltage og finder initiativet utroværdigt.

Planlægning og organisering

Fælles for de skitserede modeller for borgerpanel er derfor, at der kræves en nøje planlægning af formål, det forventede resultat og hvordan arbejdet med panelet skal være forankret i organisationen, herunder politikernes og administrationens rolle og arbejdsdeling.

Fleksibelt borgerpanel

De skitserede modeller for borgerpaneler kan anvendes i forskellige sammenhænge – det afhænger fx af, om man ønsker kvalitativ eller kvantitativ, og om man ser repræsentativitet eller aktivering af en mindre gruppe borgere som vigtig.

Region Midtjylland vil i kontakten med borgere have brug for forskellige typer af svar fra borgerne. I nogle tilfælde vil det handle om at tage temperaturen på, hvor mange borgere der er for eller imod en beslutning. I andre tilfælde vil det handle om at få en bedre forståelse af, hvilke tanker og holdninger borgerne sidder inde med.

Det fordrer forskellige metoder og dermed en fleksibilitet i forhold til, hvad Region Midtjyllands borgerpanel skal anvendes til. Grundlæggende spores et behov for jævnligt at kunne få en repræsentativ gruppe borgeres tilkendegivelse af holdninger til en række spørgsmål i form af svarene: ja/nej/ved ikke. I tillæg til dette spores også et behov for at kunne gå ind i en tættere dialog med borgerne om udvalgte emner. Man kan så vælge at skalere borgerpanel Region Midtjylland i forskelligt omfang.

Praktisk kan der arbejdes med kombinationer af input fra forskellige borgergrupper. Men man kan også forestille sig en ny model, hvor den store gruppe borgere, der udgør e-panelet som beskrevet i a) også kan spørges/involveres, når der arbejdes med de andre modeller som fx idéplatform og sociale medier. Eller ved behov for et supplement til disse former for inddragelse som fx uddybende interviewmøder eller lign. En sådan model kunne indeholde nye muligheder for at etablere en konstruktiv og måske tættere relation til panelets borgere, men her er der tale om en udviklingsopgave, ikke et i forvejen etableret borgerpanel.

Det Midlertidige Udvalg vedrørende Borgerdialog konkluderede efter en drøftelse, at Region Midtjylland ikke selv skal etablere en platform til et borgerpanel og rekruttere dertil.

Hvis der vælges en elektronisk løsning til borgerinddragelse fx i forbindelse med borgermøde jf. punkt 4, vil udvalget gerne diskutere muligheden for at benytte sig af et allerede eksisterende forum, hvor borgere fra Region Midtjylland kan udvælges.

Udvalgets drøftelser omkring borgerinddragelsesaktiviteter fortsatte under punkt 4.

• Kommunernes brug af digitale borgerpaneler, rapport fra Center for Borgerdialog 2010
• Opsummering af rapport om kommernes brug af digitale borgerpaneler

Udvalgets kommissorium lægger op til, at der afholdes borgermøder i forbindelse med besigtigelsesture i 2015. Administrationen fremlægger her et oplæg til, hvordan disse møder kan udformes.

Det foreslås, at der afholdes 2 borgermøder i forbindelse med besigtigelsesture i 2015, et i foråret og et i efteråret. Emnet for drøftelsen vil tage udgangspunkt i besigtigelsesturens destination.

• Borgermødet vil vare halvanden til to timer i forlængelsen af en besigtigelsestur.

• Regionsrådet inviteres, og der lægges op til, at politikere fra det midlertidige udvalg vedrørende borgerdialog og fra det faglige udvalg, for den institution man besøger på besigtigelsesturen, har en særlige aktiv rolle. Desuden deltager repræsentanter fra administrationen og fra den pågældende institution.

• Der inviteres borgere fra borgerpanelet, og der inviteres bredt blandt regionens borgere fx via opslag på regionens hjemmeside og via lokale aviser mv.

Den konkrete struktur for borgermødet vil afhænge af det emne, der skal drøftes og den institution, der besøges. Nedenstående struktur er skitseret med udgangspunkt i at besigtigelsesturen i foråret 2015 formentlig går til Hammel Neurocenter. Da besigtigelsesturenen endnu ikke er helt fastlagte, kan destinationen ændre sig. Møderne kan således ændre struktur afhængigt af, hvor de afholdes.

Mødestruktur (Hammel Neurocenter)

• Velkomst ved formanden for det Midlertidige Udvalg vedrørende Borgerdialog

• Velkomst og indledning ved repræsentant fra Hammel Neurocenter/HE Midt – fagligt oplæg med udgangspunkt i mødets emne.

• Indledning ved formanden for det Rådgivende Udvalg for Hospitalsområdet – politisk oplæg med udgangspunkt i mødets emne.

• Dialog med borgerne enten via dialog ved rundborde eller paneldebat, se nedenfor.

• Opsamling på mødet

Dialogen mellem borgere og politikere kan have to former. Fælles for dem er, at politikere fra det Midlertidige Udvalg vedrørende Borgerdialog og det relevante rådgivende udvalg (her hospitalsudvalget) og fagfolk fra området, er i dialog med borgerne. Her vil det være fagfolk fra Hammel Neurocenter/HE Midt på neurologiområdet. Der kunne også inddrages fagfolk fra andre hospitaler på området.

Rundbord

Borgere, politikere og fagfolk sidder sammen i mindre grupper og taler direkte sammen om de emner/spørgsmål, der er defineret på forhånd.

Fordele: flere borgere får mulighed for at ytre sig, fordi der vil være færre borgere om den enkelte politiker/fagperson. Flere borgere vil måske også have mod på at sige noget, når gruppen er mindre.

Ulemper: Hvis man vælger at lave en opsamling, det kan være svært at samle op, på de forskellige debatter ved bordene, i plenum.

Panel

Politikerne og fagfolk organiseres i et panel, hvor borgerne fra salen kan spørge ind til de angivne emner/spørgsmål.

Fordele: der bliver tale om én debat, som alle borgerne kan følge med i og bidrage til

Ulemper: færre borgere vil få mulighed for at ytre sig.

Udkast til emner (Hammel Neurocenter)

• Flere og flere overlever alvorlige ulykker, fordi vi bliver dygtigere, og disse patienter kan derfor få gavn af neurorehabilitering. Dette skaber et pres på kapaciteten på området. Hvordan kan vi bedst håndtere det?

• Samarbejdet på tværs af sektorerne på genoptræningsområdet. Hvordan patienter oftest kan trænes rigtig godt i eget hjem.

• Forebyggelse af blodpropper (omlægningen af apopleksiområdet)

• Hammels resultater med meget hjerneskadede patienter. AUHs resultater med hjernescanninger. -> Hvad kan vi bruge dem til i forhold til at løse udfordringerne på området?

Emnerne, som vælges, skal bredes mere ud og opstilles som spørgsmål, som er nemmere at gå til i en dialog.

Udvalget drøftede formålet med borgerinddragelse herunder borgermøder. Vidensdeling mellem politikeren og borgeren, hvor begge parter har mulighed for at fortælle hinanden, hvordan de ser virkeligheden. Et andet formål er, at politikeren får mulighed for at høre om borgerens oplevelser på ’den anden side’ af systemet. Politikeren får dermed mulighed for at teste, om intentionerne i en beslutning har fået den tiltænkte effekt.

Udvalget lagde vægt på, at det skal være klart for borgerne, hvad de kan få ud af at blive inddraget: Hvilken form for indflydelse borgeren kan få på området, og hvad borgerens bidrag skal bruges til fremadrettet.

Udvalget godkendte, at administrationen arbejder videre med det i sagsfremstillingen beskrevne koncept for borgermøder. Herunder også at de to møder i 2015 gerne må være forskellige i forhold til form og emne, og at det er en mulighed at invitere relevante interessenter til et sådant møde. Dog bør det i den forbindelse overvejes, hvorvidt et sådant møde skal kaldes borgermøde, da det ikke vil have den almene borger i centrum. Jævnfør punkt 3 kan det også overvejes at anvende elektroniske inddragelsesaktiviteter i forbindelse med de to møder.

Udvalget diskuterede følgende emner, som kunne egne sig til borgerinddragelse:

• Nære Sundhedstilbud: samarbejdet mellem kommuner, regioner, borgere og andre interessenter.

• Frivillighedsdebatten: som regioner taler vi om, hvad vi kan tillade os at forlange af borgerne, men hvad synes borgerne egentlig er i orden?

• På patientens præmisser: hvad forstår patienten egentlig ved dette, hvor meget er behandlingen på patientens præmisser i dag? Hvor meget ansvar for eget forløb ønsker patienten?

På baggrund af udvalgets drøftelse vil administrationen på næste udvalgsmøde fremlægge en liste over mulige emner til borgermøderne, og hvad formålet med inddragelse på disse områder kan være. Udvalget lægger op til, at de forskellige emner lægges ud til de rådgivende udvalg, som så har mulighed for at brede emnerne ud og pege på nogle områder, hvor de gerne vil i dialog med borgeren.

Conny Jensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Gensidig orientering mellem udvalgets medlemmer.

Næste møde er den 4. december 2014 kl. 9 og planlægges blandt andet at have følgende dagsordenspunkter:

• Opsamling på 2014

• Orientering om etablering af borgerpanelet

• Udvælgelse af to projektet/sager, som udvalget skal følge i 2015, med fokus på borgerinddragelse
  
  

Den Regionale Udviklingsstrategi: Udvalget ønsker at høre om erfaringer med borgerinddragelsesaktiviteter i forbindelse med udarbejdelse af strategien. Vedlagt er en oversigt over de planlagte aktiviteter.  

De politikere, som deltog i Teknologirådets Borgerinddragelseskonference den 4.-5. september, orienterede om deres udbytte af konferencen. Herunder at den vigtigste pointe er, at formålet med inddragelse altid skal være veldefineret.

Det blev aftalt, at udvalgsmødet den 5. november 2015 flyttes til mandag den 26. oktober 2015 kl. 9-12. Udvalget vil modtage en kalenderinvitation hertil.

Conny Jensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Arrangementer i forbindelse med udarbejdelse af VUS 2014