Abonnér

Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i Udvalg vedrørende bæredygtig omstilling
den 22. november 2016 kl. 13:00
i Industrimuseet, Gasvej 17-19, 8700 Horsens

Alle medlemmer var mødt undtagen Susanne Buch Nielsen og Ivar Dreyer, der havde meldt afbud.

 

Mødet blev hævet kl. 16.00.


Sagnr.: 1-00-9-16

1. Drøftelse af udvalgets deltagelse i Encore konferencen den 22.-24. september 2016 (kl. 13.00-14.00)

Resume

Det midlertidige udvalg vedrørende bæredygtig omstilling evaluerer og drøfter udvalgets deltagelse i Encore konferencen den 22.-24. september 2016 i Østrig.

Administrationen indstiller

at det midlertidige udvalg vedrørende bæredygtig omstilling drøfter, hvordan erfaringer fra konferencen i Østrig kan bruges til at bygge en interessant konference op i Herning i efteråret 2018.

Sagsfremstilling

I perioden fra 22.- 24. september 2016 var fem af udvalgets medlemmer til Encore konference i Østrig. På konferencen blev der arbejdet med miljøpolitiske spørgsmål indenfor grøn vækst og bæredygtig omstilling. Emnerne var blandt andet klimaforandringer, cirkulær økonomi og jordforurening. Inden den politiske konference deltog ca. 40 unge fra hele Europa i en ungdomskonference med det hovedformål at komme med vigtige budskaber til politikerne. Fra Danmark deltog to studerende fra Horsens Statsskole.

 

På konferencen overtog regionen præsidentskabet for Encore i samarbejde med Korint, Østrig. Præsidentskabet indbefatter blandt andet, at Region Midtjylland er vært ved næste konference. Konferencen afholdes i Herning fra 20.- 22. september 2018. Konferencen er traditionelt bygget op med en blanding af politiske diskussioner og faglige indlæg samt en afslutning, hvor præsidentskabet overdrages.

 

Målgruppen for konferencen er politikere, og det er væsentligt, at den bygges op, så der er rum for politiske diskussioner og er interessant for politikere med forskellige regionale strukturer i deres hjemlande.

 

Oversigt over drøftelse:

 

  • Opsummering og læring fra Encore 2016 - ved Jes Pedersen, Regional Udvikling
  • Encore konferencen set fra Youth Core perspektiv - ved studerende fra Horsens statsskole Lina Pahl og Katrine Hell Hansen
  • Udvalgets erfaringer fra deltagelse og refleksioner i forhold til Encore konferencen.

Beslutning

På ENCORE-konferencen i Østrig overtog Region Midtjylland præsidentskabet for ENCORE i samarbejde med Korint, Østrig. Præsidentskabet indbefatter blandt andet, at Region Midtjylland er vært ved næste konference. Konferencen afholdes i Herning fra 20.- 22. september 2018. Forud for ENCORE-konferencen holdes en såkaldt YouthCore. Dette er en ungdomskonference, hvor en række studerende samles og drøfter de emner, som politikerne på ENCORE-konferencen skal drøfte. De studerende udarbejder en såkaldt deklaration til politikerne. Deklarationen er en beskrivelse af de udfordringer, som de unge ser inden for udvalgte områder. Deklarationen har til formål at danne grundlag for drøftelserne på selve ENCORE-konferencen.

 

Det midlertidige udvalg vedrørende bæredygtig omstilling fik oplæg fra de to studerende fra Horsens statsskole Lina Pahl og Katrine Hell Hansen, som havde deltaget i YouthCore. De fortalte blandt andet om deres erfaringer og oplevelser, herunder program, aktiviteter m.v. I forhold til planlægning af konferencen i regi af Region Midtjylland i 2018, havde de en række anbefalinger til udvalget. De foreslog blandt andet, at man i 2018 arbejder mere bevidst på at integrere YouthCore med ENCORE-konferencen. Der bør være tættere samarbejde og sammenhæng mellem de to konferencer, således at de studerende og politikerne i højere grad får mulighed for at udveksle synspunkter omkring udvalgte emner. Der er behov for at fokusere på de studerenes indledende drøftelser blandt andet ved en forventningsafstemning om, hvad politikerne forventer af de unge og omvendt. Der er også behov for at tilrettelægge programmet således, at der er tid til drøftelse og fordybelse i de enkelte emner.

 

Lina Pahl og Katrine Hell Hansen foreslog blandt andet, at man eventuelt kunne afholde en form for forberedelsesseminar i 2017, hvor de unge kunne drøfte emner og indhold for ungdomskonferencen. Derudover er der også behov for at se på, hvordan både YouthCore og ENCORE konferencen markedsføres og kommunikeres. Der kan med fordel ses på brugen de sociale medier.

 

Efterfølgende drøftede udvalget egne erfaringer fra deltagelse i ENCORE konferencen. Udvalget var enig med de studerende om, at der er behov for at se på sammenhængen mellem YouthCore og ENCORE. De studerende bør involveres mere i planlægningen af YouthCore og ENCORE konferencen i 2018.

 

Konferencen har to spor: et politisk og et administrativt. Udvalget pointerede, at det er vigtigt, at man i programmet for ENCORE-konferencen sikrer, at der er en relevant skelnen mellem oplæg rettet mod politikerne og oplæg rettet mod embedsværket.

 

Der er også behov for at fokusere på deltagernes mulighed for forberedelse til konferencen. Der blev blandt andet efterspurgt en oversigt over deltagere på konferencen, information om konferencen, forventninger og formål m.v.

 

Susanne Buch Nielsen og Ivar Dreyer var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-9-16

2. Samspil mellem Region Midtjylland og Via University College i forhold til bl.a. grøn omstilling (kl. 14.15-14.45)

Resume

Det midlertidige udvalg vedrørende bæredygtig omstilling får oplæg omkring undervisnings- og forskningsindsats indenfor vandområdet og bæredygtig omstilling.

Administrationen indstiller,

at orienteringen om samspil mellem Region Midtjylland og University College vedrørende undervisnings- og forskningsindsats på vandområdet og den grønne omstilling tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Region Midtjylland har blandt andet via forureningen på gasværksgrunden et tæt samarbejde med Via University College. I den forbindelse kommer lektor Henrik Bjørn fra Via University College og fortæller om deres undervisnings- og forskningsindsats på vandområdet og den grønne omstilling. Desuden om samarbejdet med regionen omkring brobygning mellem jordforurening, vandområdet, forskning og erhverv.

 

Oplæg ved lektor Henrik Bjørn, Via University College Horsens.

Beslutning

Det midlertidige udvalg vedrørende bæredygtig omstilling fik oplæg om samarbejdet mellem Region Midtjylland og VIA University College i forhold til bæredygtig udvikling.

 

Lektor Henrik Bjørn, VIA University College præsenterede kort VIA University College, herunder organisation, formål, udbud af uddannelser m.v.

 

Udvalget fik en præsentation af historien om og omfanget af forureningen på grunden, hvor Horsens Gasværk tidligere har ligget. Grunden er karakteriseret som national testgrund, hvilket giver en række fordele i samarbejdet mellem Region Midtjylland som offentlig myndighed, VIA University College som uddannelsesinstitution og private virksomheder. Samarbejdet blev beskrevet ud fra en række konkrete projekter.

 

Afslutningsvist blev udvalget orienteret om VIA University Colleges involvering i det regionale projekt Coast to Coast Climate Challenge.

 

Susanne Buch Nielsen og Ivar Dreyer var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-9-16

3. Godkendelse af referat fra mødet den 1. september 2016 (kl. 14.45-14.50)

Resume

Godkendelse af referat fra møde den 1. september 2016.

Administrationen indstiller,

ar referat fra mødet den 1. september 2016 godkendes.

 

Sagsfremstilling

Efter udvalgets forretningsorden skal referatet fra det foregående møde forelægges til godkendelse.

 

Referat fra udvalgets møde den 1. september 2016, der tidligere er udsendt til udvalgets medlemmer, er vedlagt til godkendelse.

Beslutning

Det midlertidige udvalg vedrørende bæredygtig omstilling godkendte referatet fra mødet den 1. september 2016.

 

Susanne Buch Nielsen og Ivar Dreyer var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-9-16

4. Gensidig orientering (Kl. 14.50-15.00)

Sagsfremstilling

Gensidig orientering.

Beslutning

Intet til punktet.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-9-16

5. Rundvisning og baggrund for udstillingen Jorden er Giftig (Kl. 15.00-16.00)

Sagsfremstilling

Udstillingen Jorden er Giftig blev åbnet i maj 2016 af regionsrådsformanden. Udstillingen skal ses i sammenhæng med den permanente udstilling på Industrimuseet, som formidler industrialiseringen i Danmark. Med industrialiseringen fulgte forurening, og vi søger i den ene del af jordforureningsudstillingen at formidle, hvordan en forurening spredes under jorden. Hermed hvordan en olieforurening lægger sig på toppen af grundvandsspejlet, mens chlorerede opløsningsmidler spredes til de dybere dele. De besøgende kommer dermed ind i et rum, som er bygget op, som står man under jorden og kan følge forureningens vej fra overflade til grundvand. Den anden del af udstillingen handler om formidling omkring lovgivning, metoder og teknik.

 

Der har været stor interesse for udstillingen blandt andet af studerende, skoleklasser og fagfolk. Blandt fagfolk kan nævnes kommunale sagsbehandlere i regi af ENVINA, kinesere med stor interesse for jordforurening samt private aktører.

 

Industrimuseet ligger på en forurenet matrikel fra et tidligere gasværk, som udgør en testgrund, hvor teknologier til undersøgelser og oprensning testes. Testgrunden er en del af et nationalt netværk af testgrunde under paraplyen Danish Soil Partnership (DSP). Forureningen fra gasværket har spredt sig i en fane syd på til havnen. Her søger regionen i tæt samspil med kommunen nye veje til bæredygtig indbygning af overvågning og afværge i havnenes spunsvæg.

 

Det midlertidige udvalg vedrørende bæredygtig omstilling gives en introduktion til udstillingen om jordforurening, testgrunden og besøger derefter både udstilling, testgrund og havnefronten.

Beslutning

Administrationen præsenterede kort, hvordan man i dag håndterer forureningen på Horsens Gasværk grund. Forureningen fra gasværket har spredt sig i en fane syd på til havnen, og regionen arbejder sammen med kommunen om at overvåge forureningen.

 

Præsentation af udstillingen Jorden er giftig.

 

Det midlertidige udvalg vedrørende bæredygtig omstilling fik en kort introduktion til udstillingen "Jorden er giftig" og blev efterfølgende vist rundt på Industrimuseet af museumsleder Ole Puggaard.

 

Endelig fik udvalget en guidet tur af administrationen ned til havnefronten for at se renoveringen af havnespunsen.

 

Susanne Buch Nielsen og Ivar Dreyer var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen