Der opstår ofte etiske dilemmaer i forhold til kræftbehandling og palliation. Hvilken behandling skal tilbydes og hvor længe. Forholdet mellem livskvalitet og livsforlængelse samt sundhedspersonalets evne og motivation til at inddrage patienterne i at træffe et valg.

Bodil Jespersen og Ane Bonderup fra det Palliative Team på Aarhus Universitetshospital vil give et oplæg om emnet, og der vil efterfølgende være tid til debat.

Ane Bonderup og Bodil Jespersen fra det palliative team på Aarhus Universitetshospital holdt oplæg for de to midlertidige udvalg.

I Region Midtjylland er der fem palliative teams og fem hospice. Derudover har regionen som noget særligt også et palliativt råd, der kan sidestilles med et specialeråd.

Ane Bonderup og Bodil Jespersen pegede på, at udviklingen går i retning af, at det palliative arbejde skal bringes i spil meget tidligere i behandlingsforløbet og være en kontinuerlig indsats for flere patienter gennem deres sygdomsforløb.

De pegede på, at udviklingen blandt andet skyldes nye og bedre behandlingsmuligheder, der gør, at kræft bliver en sygdom, patienterne kan leve længere med. Når man som patient lever længere med kræft, vil man kunne opleve flere symptomer og større mulighed for spredning.

Man er derfor også begyndt at omtale kræft som en kronisk sygdom. Det betyder, at mange patienter ikke regner med, at de skal dø, når de får en kræftdiagnose. For de patienter, hvor det desværre ender med, at man ikke kan give mere behandling, kan døden derfor komme som et chok. En tidligere palliativ indsats vil kunne give patienten bedre livsværdi i den sidste tid.

De to oplægsholdere pegede dog på, at man som sundhedsperson står i det dilemma, at der er meget hurtigere at udskrive mere behandling, end det er at bruge den tid og tage det mod, det kræver at tale om palliativ lindring i stedet for behandling for sygdommen.

Udvalgene efterspurgte mere samarbejde på tværs af de palliative indsatser i region, kommune og på hospice.

Det blev oplyst, at der med den kommende Kræftplan IV bliver tilført 100 mio. kr. til at løfte den kommunale palliative indsats.

Udvalgene pegede på, at det er vigtigt, at Region Midtjylland fortsat arbejder på at få palliative indsatser tænkt ind i de behandlingsforløb, vi tilbyder vores patienter.

Lone Langballe, Lene Fruelund og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Professor, dr. med, Hans Stødkilde-Jørgensen fra Aarhus Universitet holder oplæg om MR-hyperpolarisering, som er en ny scanningsteknik til bedømmelse af effekten af kræftbehandling.

MR-hyperpolariseringsskanninger er baseret på indgift af såkaldt 13C-pyruvat. Stoffet pyruvat findes naturligt i kroppen og er meget centralt i omsætningen af sukker og fedtstof og dermed energistofskiftet. Ved MR-hyperpolarisering er et af pyruvats vanlige kulstofatomer udskiftet med kulstof-13. Dette er fuldstændig uden stråling og giver mulighed for at følge stofomsætning i kroppens organer med meget stor følsomhed.

Metoden har allerede vist sin meget store styrke i præ-klinisk forskning, og på verdensplan er interessen nu stor for også at kunne tilbyde denne nye undersøgelsesmetode rutinemæssigt til patienter. Patienter med sygdomme som diabetes, hjerte-/nyresygdomme og kræft vil kunne drage nytte af MR-hyperpolariseringsskanninger. Det er ønsket, at Danmark bliver det sjette land i verden, som kan tilbyde dette.

Ved Aarhus Universitetshospital planlægges det til start at tilbyde undersøgelsen til patienter med kræft i bugspytkirtlen, hvor man ønsker at bedømme effekten af den givne kemoterapi. Selvom man har gode erfaringer med kemoterapi til denne sygdom, virker kemoterapien i standardsammensætningen ikke hos omkring 25 % alle patienter. Disse patienter kan først identificeres efter længere tids behandling. Det er derimod forventningen, at MR-hyperpolarisering allerede indenfor den første uge efter behandlingsstart kan påvise om standard kemobehandlingen skal ændres hos netop den patient. Næste trin bliver at styrke grundlaget for hos en given patient at tilbyde kemoterapi eller kirurgisk behandling.     

Professor Hans Stødkilde fortalte om MR-hyperpolarisering, som er en ny skanningsteknik, blandt andet til bedømmelse af effekten af kræftbehandling.

Metoden forventes at kunne understøtte partikelkanonen på Skejby, da den vil kunne bruges til at vise, hvor en tumor er mest ondartet, og herunder præcis hvor strålingen bør intensiveres. Endvidere forventes metoden at kunne betyde, at man kan bedømme effekten af kræftbehandlingen indenfor 14 dage.

Metoden har allerede vist sin meget store styrke i præ-klinisk forskning, og på verdensplan er interessen stor for også at kunne tilbyde denne nye undersøgelsesmetode rutinemæssigt til patienter. Patienter med sygdomme som diabetes, hjerte-/nyresygdomme og kræft vil kunne drage nytte af MR-hyperpolariseringsskanninger.

Aarhus Universitet har indsamlet 40 mio. kr. til at støtte forskning i projektet, og de nuværende driftsmidler er dækket af støtte fra fonde. Lige nu afventer projektet, at lokaler og arbejdsprocesser godkendes af lægemiddelstyrelsen, før produktionen kan sættes i gang og afprøve metoden på mennesker.

Udvalget drøftede finansieringen og herunder mulige besparelsespotentialer ved MR-hyperpolaringsering, da metoden forventes at kunne effektivisere behandlingen samt fremskynde processen omkring bedømmelse af effekten af kræftbehandling. Det vil endvidere kunne forventes at få en positiv effekt for den palliative indsats for kræftpatienter.

Lone Langballe og Lene Fruelund var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det midlertidige udvalg vedrørende kræft afholdt møde den 13. september i Silkeborg. Referatet fremlægges til godkendelse.

Referatet blev godkendt uden bemærkninger.

Nicolaj Bang var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Referat kræftudvalget 13.09.2016 -åben

Overlæge Vibeke Neergaard Sørensen vil holde et oplæg om HPV-vaccinen, patientgruppen, det lægefaglige HPV-netværk og patientens vej gennem sundhedsvæsenet.

Overlæge Vibeke Neergaard Sørensen, Diagnostisk Center i Silkeborg, gav udvalget et oplæg om udviklingen i tilslutningen til HPV-vaccinen.

Indledningsvist påpegede hun, at det endnu er for tidligt at vurdere, om vaccinen har medført et fald i antal tilfælde af livmoderhalskræft, men der kan allerede nu konstateres et markant fald i forekomsten af celleforandringer på livmoderhalsen.

Der er blevet vaccineret ca. 550.000 piger og unge kvinder. Der er ikke tal på, hvor mange drenge der er vaccineret.

Ud af disse er der indberettet ca. 2.200 bivirkninger, hvilket svarer til 0,4 % af de vaccinerede piger og kvinder. Lidt under halvdelen, altså ca. 0,2 %, vurderes til at være alvorlige bivirkninger.

I Region Midtjylland er det Diagnostisk Center, der har ansvaret for det videre udrednings- og eventuelle behandlingsforløb. Man har indtil nu modtaget ca. 420 henvisninger, hvor ca. en 1/3 er under 18 år.

Symptombilledet er meget bredt for gruppen, men hovedparten undersøges for POTS eller CRPS.

Der er dog fortsat ingen dokumenteret sammenhæng mellem vaccinen og de beskrevne symptomer.

Der var i udvalget en kort drøftelse af, hvordan man sikrer, at flere følger anbefalingen om at blive vaccineret. Derudover aftalte udvalget, at man løbende skal holdes orienteret om udviklingen i forskningen på området.   

Nicolaj Bang var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Udvalget opsummerer på mødet oplæg og drøftelser med henblik at samle op på udvalgets overvejelser om punkter til kommende møder og anbefalinger i udvalgets afrapportering.

Udvalget aftalte at anbefale følgende:

• Palliation skal indgå som en integreret del i kræftbehandlingen. I de patientansvarlige teams skal er derfor også være ressourcer fra de palliative teams.
• Regionen skal arbejde på at formidle viden mellem aktørerne på det palliative område: kommuner, sygehuse og hospice.
• I forhold til det kommende partikelterapicenter på DNU skal det sikres, at den billeddiagnostik, der skal være udgangspunktet for selve strålebehandling, kan producere de billeder, der skal til for at partikelkanonen kan give den mest skånsomme og effektive behandling.
• Patientansvarlige læge og patientansvarlige teams skal udbredes til andre fagområder end kræftområdet. I forhold til de patientansvarlige teams skal vi holde fast i, at lægen har hovedansvaret for patienten.
• Regionen skal fortsat udrede piger med mistanke for bivirkninger af HPV-vaccine i Diagnostisk Center i Silkeborg. Udvalget vil følge forskningen på området.

Nicolaj Bang var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Gensidig orientering for udvalgets medlemmer.

Ingen bemærkninger.

Nicolaj Bang var forhindret i at deltage i sagens behandling.

På mødet i det midlertidige udvalg vedrørende kræft blev det besluttet at optage et ekstra punkt på dagsordenen om Den Patientansvarlige Læge.

Region Midtjylland har gennemført 13 pilotprojekter med Den Patientansvarlige Læge, og tilbagemeldingerne er, at der er stor tilfredshed i klinikken. Hans Peter Graversen pointerede, at man på baggrund af erfaringerne vil anbefale, at man også kan benytte Patientansvarlige Teams, da det ofte vil være den løsning, der i praksis vil kunne lade sig gøre. Det er dog afgørende, at ansvaret fortsat ligger hos den enkelte læge, der så kan få støtte og sparring i teamet.

Nicolaj Bang var forhindret i at deltage i sagens behandling.