Dagsordener og referater for udvalg vedrørende kræft

Overlæge og daglig leder af tværfaglig klinik, Vera Haahr, byder velkommen og holder et oplæg om arbejdet med kræftudredning i Diagnostisk Center. Efterfølgende vil udvalget blive vist rundt på tværfaglig klinik.

Overlæge Vera Haahr indledte med at beskrive det særlige ved Diagnostisk Center i Silkeborg, hvor radiologer og de medicinske specialer er samlet i en afdeling. Diagnostisk Center varetager udredningen ved mistanke om alvorlig sygdom, der kunne være kræft for alle borgere i Region Midtjylland.

På Diagnostisk Center anvender man en arbejdsgang, hvor radiologer selv kan booke yderligere undersøgelser, når de vurderer, at det er nødvendigt for den samlede udredning. Tidligere har radiologer blot beskrevet deres fund på f.eks. røntgen og sendt beskrivelsen til egen læge med henvisning til, at patienten skal have yderligere undersøgelser. Vera Haahr gav eksempler på, at man på denne måde kan nedbringe udredningsperioden fra op til 29 dage til 2-3 dage.

Efterfølgende fik udvalget en rundvisning af overlæge og radiolog Christin Graff Isaksen på radiologisk klinik. Christin Graff Isaksen fortalte, at de oplever, at patienterne er trygge og tilfredse med den hurtige udredning, og at det giver radiologerne høj arbejdsglæde ikke kun at beskrive deres fund, men også at reagere på dem.

Der blev peget på, at der er tekniske udfordringer i og med, at radiologien i regionen anvender to forskellige IT-systemer. Enkelte patienter kan derfor opleve at få foretaget samme scanning flere gange, hvis sygehuset ikke kan se, at scanningen er foretaget.

Vera Haahrs oplæg er vedlagt referatet.

Sundhedsstyrelsen og regionerne har i 2015 sammen lavet en række nye opfølgningsprogrammer for de mest udbredte kræftsygdomme. Programmerne er udtryk for en faglig modernisering og er udarbejdet i samarbejde og dialog med en række fagligt nedsatte arbejdsgrupper.

Baggrunden er, at der for mange af de rutinemæssige kontroller, som bruges i dag, er ikke evidens for, at de forlænger overlevelsen. Det kan eksempelvis være scanninger og blodprøver med faste intervaller. Samtidig er behandlingen blevet bedre, og overlevelsen er blevet bedre, og det sætter stigende fokus på at hjælpe patienten med de gener og behov, de har efter den primære kræftbehandling.

De nye fleksible opfølgningsprogrammer betyder, at alle patienter efter endt behandling får lagt en individuel opfølgningsplan sammen med deres læge. Opfølgningsplanen kan godt indeholde en række fastlagte kontroller som blodprøver og scanninger, men kan også indeholde andre emner, fx mere støtte til egenomsorg. De patienter, der vurderes ikke at have behov for fastlagte kontroller på sygehuset, vil i opfølgningsperioden få mulighed for hurtig adgang til sygehuset, hvis de fx får symptomer på tilbagefald.

Ledende overlæge, Anni Ravnsbæk, vil fortælle mere om opfølgningsprogrammer og kort komme ind på kræftpakkerne.

Ledende overlæge Anni Ravnsbæk Jensen, Onkologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital, præsenterede udvalget for arbejdet med de nye forløbsprogrammer for kræft. Anni Ravnsbæk Jensen tog udgangspunkt i opfølgningsprogrammet for brystkræft og gennemgik først det tidligere opfølgningsprogram og kunne vise, at en gruppe patienter vil få færre besøg med det nye opfølgningsprogram på brystkræftområdet. Anni Ravnsbæk Jensen lagde dog vægt på, at det er forskelligt fra de forskellige opfølgningsprogrammer, om patienterne vil opleve flere, færre eller samme antal besøg.

De første opfølgningsprogrammer blev implementeret i sommeren 2015, og sidste opfølgningsprogram (for lungekræft) vil blive implementeret i efteråret 2016.

Anni Ravnsbæk Jensen præsenterede et skema for screening af rehabiliteringsbehov, som man bruger som udgangspunkt for patientens besøg i opfølgningsprogrammerne. Erfaringerne med samarbejdet med kommunerne i forhold til rehabiliteringsindsatsen er gode. Dette indgår også som en del af sundhedsaftalen.

Anni Ravnsbæk Jensen gennemgik kort kræftpakkerne og påpegede, at bestemmelserne i kræftpakkerne om hurtig udredning udfordrer kravet om den patientansvarlige læge. Derfor arbejder man på Aarhus Universitetshospital i praksis med et patientansvarligt team.

Anni Ravnsbæk Jensens oplæg er vedlagt referatet.

John G. Christensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regeringen fremlagde i august 2016 forslag til en ny kræftplan. Planen peger på indsatser til styrkelse af forebyggelsen, kvaliteten og sammenhængen i patientforløbet, en øget patientinddragelse og en større behandlingskapacitet. Dertil kommer en styrkelse af den kommunale rehabilitering og den basale palliative indsats. Planen omfatter årene 2017-2020 og indgår dermed i regeringens finanslovsforslag for 2017 samt dens helhedsplan frem mod 2025.

Regeringen offentliggjorde i slutningen af august 2016 ”Patienternes Kræftplan”, også kaldet Kræftplan IV (vedlagt). Forud herfor havde Sundhedsstyrelsen i juli 2016 afleveret et fagligt oplæg til Kræftplan IV, ”Styrket indsats på kræftområdet”, til Sundheds- og Forebyggelsesministeriet (vedlagt).

Kræftplan IV (KIV) omhandler indsatser i perioden 2017-2020 og indgår dermed i regeringens finanslovsforslag for 2017 og dens ”Helhedsplan for et stærkere Danmark” – også kaldet 2025-planen. Kræftplanen er således på nuværende tidspunkt ikke politisk vedtaget af Folketinget.

Administrationen ønsker med dette dagsordenspunkt at orientere Det midlertidige udvalg vedrørende Kræft om indholdet i KIV. Administrationen vil på mødet holde et oplæg herom.

Kræft er den hyppigste dødsårsag

Udgangspunktet for KIV er en konstatering af, at 39.000 danskere i 2014 fik diagnosticeret en kræftsygdom, 15.000 døde af kræftsygdom, og lidt under 300.000 danskere lever med en kræftsygdom.

I 2000 var 48 % i live fem år efter en kræftdiagnose. Denne andel var i 2014 steget til 61 %, men overlevelsen efter kræft er fortsat højere i de øvrige nordiske lande.

Forebyggelse

18 % af de 15-årige danskere ryger dagligt, og der er siden 1996 sket en stigning i antallet af unge, der ryger lejlighedsvist, fra 21 % til 34 % i 2014.

KIV indeholder en national målsætning om, at ingen børn eller unge ryger i 2030. Dette søges opnået ved at gøre uddannelsesinstitutioner røgfrie, ved en mere effektiv håndhævelse af reglerne om salg af tobak til børn og unge og gennem en kampagne målrettet børn og unges rygning. Der lægges endvidere op til at styrke hjælpen til rygere, der ønsker at holde op med at ryge.

Der foreslås en nuanceret informationsindsats om livmoderkræft og HPV-vaccination rettet mod unge, forældre og sundhedspersonale, og pilotafprøvning af HPV-vaccine til unge mænd tiltrukket af unge mænd.

Sammenhæng i patientforløbet

En national model for den patientansvarlige læge skal sikre, at kræftpatienter får et ensartet tilbud på tværs af landet, og sikre, at 90 % af kræftpatienterne i 2020 oplever, at de har en patientansvarlig læge, der har det overordnede ansvar for kræftforløbet.

Udvikling og udbredelse af beslutningsværktøjer skal sikre, at 90 % af patienterne i 2020 oplever, at de deltager i beslutningen om egen behandling, og at de bliver informeret om bivirkninger ved behandlingen. Regeringen har med KL og Danske Regioner aftalt at etablere nye digitale redskaber til at styrke koordination og overblik over patientforløbet på tværs af sektorerne.

Der lægges op til et serviceeftersyn af kræftpakkerne med henblik på at kombinere det bedste fra de standardiserede forløb i pakkerne med skræddersyede forløb, der imødekommer den enkelte patients behov.

Tidligere diagnosticering

Ud over en videreførelse af den tidligere regerings initiativer på kræftområdet i ”jo før – jo bedre” (2014) i forhold til opdagelse af kræft, lægger KIV op til screening for livmoderhalskræft for kvinder født før 1948 og initiativer, der skal øge deltagelsen i det eksisterende screeningsprogram for livmoderhalskræft.

Høj og ensartet kvalitet

Der lægges op til en systematisk og struktureret kompetenceudvikling i kræftkirurgien og en faglig gennemgang og vedligeholdelse af de kliniske retningslinjer for behandling af kræft.

Kapacitet til behandling

Stigningen i antallet af ældre medvirker til, at en fremskrivning af antallet af kræfttilfælde viser, at der i 2025 vil være ca. 44.000 nye kræfttilfælde årligt mod ca. 39.000 i 2014. For at imødekomme denne stigning afsættes der i KIV i årene 2017-2020 480 mio. kr. til øgede driftsudgifter og 500 mio. kr. til øgede udgifter til anlæg (scannere, strålekanoner med videre).

Hertil kommer 680 mio. kr., der hidrører fra den tidligere regerings initiativer i til at udvide kapaciteten til udredning med videre i ”jo før – jo bedre”.

Udvikling af ny og målrettet behandling

KIV indeholder forslag til at understøtte et forpligtende, landsdækkende samarbejde om kræftforskning og udvikling samt etablering af 1-2 centre for eksperimentel kræftkirurgi.

Rehabilitering

Flere overlever kræft og skal leve med følgerne af kræftsygdommen eller følgerne af kræftbehandlingen. KIV lægger op til at styrke den kommunale rehabilitering og gøre denne mere ensartet på tværs af kommunerne.

Palliation

KIV beskriver de seneste 20 års udbygning af den regionale, specialiserede palliative indsats med blandt andet hospicepladser. Det konstateres, at undersøgelser viser, at 70-80 % af danske kræftpatienter ønsker at tilbringe den sidste tid i eget hjem, men at 55 % dør på et hospital.

Der lægges derfor op til at styrke den basale palliative indsats i kommunerne, i almen praksis og på hospitalerne, og at opstille klare mål og retningslinjer for denne del af den palliative indsats.

Økonomi

I nedenstående tabel 1 er der en oversigt over økonomien ved realisering af KIV i den fremlagte form, herunder planlagte nye midler og tidligere besluttede midler. Det vil især være den foreslåede kapacitetsudvidelse på 980 mio. kr. (480 + 500), der kan forventes at tilføre Region Midtjylland nye midler – i alt ca. 209 mio. kr. for årene 2017-2020. Men også de afsatte midler til patientinddragelse, behandling i eget hjem, tilbud til unge, udvidet screening for livmoderhalskræft, højere kvalitet i kræftkirurgien og udvikling af nye og målrettede behandlingsformer forventes helt eller delvist at blive tilført regionerne.

Tabel 1 Økonomi i Kræftplan IV

Kontorchef Lone Düring orienterede udvalget om indholdet i regeringens udspil til en Kræftplan IV. De tre nye nationale mål i udspillet er:

• 90 % af kræftpatienterne skal have en patientansvarlig læge i 2020
• Overlevelsen skal i 2025 være på højde med de bedste i Norden
• 2030 røgfri generation af børn og unge.

Derudover vil der også komme fokus på udvidelsen af behandlingskapaciteten på basisniveau idenfor rehabilitering og palliation.

Det blev aftalt, at udvalget løbende orienteres om Kræftplan IV. Når Kræftplan IV er endeligt vedtaget, vil den blive behandlet igen på møde i udvalget.

Lone Dürings oplæg er vedlagt referatet.

John G. Christensen og Ulla Diderichsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Kraeftplan-IV-Patienternes-aug-2016
• Fagligt oplæg til Kræftplan IV

Udvalget opsummerer på mødets oplæg og drøftelser med henblik at samle op på udvalgets overvejelser om punkter til kommende møder og anbefalinger i udvalgets afrapportering.

Med udgangspunkt i det første oplæg fra Vera Haahr bad udvalget administrationen om at redegøre for, hvordan de øvrige hospitaler har tilrettelagt den diagnostiske udredning af occult cancer og herunder belyse de eventuelle forskellige.

Udvalget drøftede efterfølgende, hvordan man kan arbejde med Kræftplan IV i Region Midtjylland. Udvalget aftalte, at der skal arbejdes på et forslag om, at man i regionen supplerer Kræftplan IV med en forebyggelsesindsats i forhold til alkohol.

Udvalget anbefaler, at man bakker op om, at ansvaret som den patientansvarlige læge kan organiseres i form af team, som Anni Ravnsbæk Jensen fortalte om i sit oplæg.

Udvalget bad om på et senere møde at få en faglig gennemgang af problematikkerne omkring fald i antal unge, der tager imod tilbuddet om HPV-vaccine.

John G. Christensen og Ulla Diderichsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Gensidig orientering for udvalgets medlemmer.

Ingen bemærkninger.