Dagsordener og referater for udvalg vedrørende kræft

Leder af Sundhedshuset og forløbsprogrammer Linda Gulløv Næsager, Silkeborg Kommune holder oplæg om samspillet med kommunerne vedrørende kræftpatienter.

Oplægget omhandler:

• Kort beskrivelse af de kommunale tilbud i Silkeborg Kommune
• Elektroniske henvisninger på tværs af sektorer
• Det rette tidspunkt at sende en henvisning på
• Konsekvenser af manglende henvisninger til kommunal rehabilitering.

Leder af Sundhedshuset og forløbsprogrammer Linda Gulløv Næsager, Silkeborg Kommune holdt oplæg om de kommunale rehabiliteringsprogrammer.

Linda Gulløv Næsager gav en kort beskrivelse af de kommunale tilbud i Silkeborg Kommune. Yderligere fortalte hun om elektroniske henvisninger på tværs af sektorer, og hvornår det rette tidspunkt til at sende en henvisning på er. Til slut fortalte hun om konsekvenserne af manglende henvisninger til kommunal rehabilitering.

Silkeborg Kommune modtager årligt omkring 10-20 henvisninger fra hospitalerne. Til sammenligning mener hospitalerne, at ca. 30 % af kræftpatienterne bør have rehabilitering.

Hospitalernes muligheder for at henvise til kommunale rehabiliteringstilbud er 1,5 år gammelt.

Kræftbehandling er sværere at sætte i forløb end f.eks. forløb for KOL-patienter, da kræftpatienterne har behov for rehabilitering på vidt forskellige tidspunkter i deres sygdomsforløb.

Udvalget spurgte om, hvilken afdeling på hospitalerne bør være den, der henviser til de kommunale rehabiliterings tilbud, så det sikres, at patienter bliver henvist. Der er igangsat arbejde, som skal sikre, at patienter i kræftforløb altid henvises til rehabiliteringsforløb, hvis det skønnes nødvendigt, ved at lave et afkrydsningsark i journalen.

Linda Gulløv Næsager foreslog, at man kunne tildele de ressourcesvage patienter en stifinder, som kunne hjælpe patienterne rundt i sundhedssystemet og til de forskellige behandlinger. Et andet forslag var, at der kunne laves konkurrencer mellem afdelingerne for at få henvist flest patienter.

Udvalget blev orienteret om, at kun 10 % af deltagerne i Silkeborgs Kommunes rehabiliteringsprogram for kræftpatienter er lavt uddannede. De ser sjældent de ressourcesvage patienter. Det bekymrede udvalget, at der også her var tegn på ulighed i sundhed.

Linda Gulløv Næsagers oplæg vedlægges referatet.

John G. Christensen og Ulla Diderichsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Kræftrehabilitering oplæg ved Silkeborg Kommune

Godkendelse af referat fra møde i det midlertidige udvalg vedrørende kræft den 2. marts 2017.

Det midlertidige udvalg vedrørende kræft afholdt møde den 2. marts 2017. Referatet vedlægges til godkendelse.

Det midlertidige udvalg vedrørende kræft godkendte referatet.

John G. Christensen og Ulla Diderichsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Referat kræftudvalget 02.03.2017

Efter besøg på Diagnostisk Center Silkeborg i september måned 2016 bad udvalget administrationen om at redegøre for, hvordan de øvrige hospitaler har tilrettelagt den diagnostiske udredning af occult cancer og herunder belyse eventuelle forskelle. I punktet redegøres for antallet af diagnostiske centre i regionen, organiseringen af udredningen af occult kræft i disse centre, centrenes målopfyldelse af den diagnostiske pakke samt et billede af, hvor hurtigt patienterne bliver udredt på de enkelte centre.

Det midlertidige udvalg vedrørende kræft besøgte i forbindelse med møde den 13. september 2016 Diagnostisk Center ved Regionshospitalet Silkeborg. Med udgangspunkt i oplæg fra overlæge Vera Haahr, Diagnostisk Center, bad udvalget administrationen redegøre for, hvordan de øvrige hospitaler har tilrettelagt den diagnostiske udredning af occult cancer og herunder belyse de eventuelle forskelle.

Occult cancer er en populær betegnelse for uspecifikke symptomer på alvorlig sygdom, der kunne være kræft. Udredning af patienter med sådanne symptomer er beskrevet i Sundhedsstyrelsens vedlagte "Diagnostiske pakkeforløb for patienter med uspecifikke symptomer på alvorlig sygdom, der kunne være kræft" opdateret september 2016. Det fremgår af introduktionen til dette pakkeforløb, at den er inspireret af initiativerne på Regionshospitalet Silkeborg. Pakkeforløbet har til formål at afkorte udredningstiden for patienter med uspecifikke symptomer som træthed, vægttab, smerter eller blodmangel. I langt de fleste tilfælde er disse symptomer helt godartede, men pakken skal give almen praksis effektive og tilgængelige henvisningsmuligheder for de få patienter med disse symptomer, hvor almen praktiserende læge har behov for at få af- eller bekræftet, at symptomerne er tegn på alvorlig sygdom, der kunne være kræft.

Udredning efter diagnostisk pakke sker i to trin, hvoraf de to første planlægges af almen praksis. Trin 1 beskriver den indledende diagnostik hos almen praksis bestående af anamnese og grundig objektiv undersøgelse suppleret med blodprøve, urinprøve, EKG og test for blod i afføring. Trin 2 beskriver den indledende diagnostik med inddragelse af hospitalsbaseret billeddiagnostik - røntgen eller CT-skanning. Det er fortsat almen praksis, der på dette stadie er ansvarlig for udredningsforløbet. Den indledende diagnostik har en forløbstid på otte kalenderdage.

Giver denne indledende diagnostik ikke svar på patientens symptomer, og er der fortsat mistanke, skal almen praksis henvise til diagnostisk pakkeforløb.

Giver den indledende diagnostik begrundet mistanke om kræft, skal almen praksis henvise til de organspecifikke kræftpakker som for eksempel brystkræft- eller tarmkræftpakken eller til pakkeforløb for metastaser uden organspecifik kræfttype.

Når der henvises til den diagnostiske pakke, skal hospitalet tilrettelægge udredningen individuelt efter den enkelte patients symptomer. Der kan være tale om UL, CT, PET-CT eller MR-skanninger, forskellige skopiundersøgelser, yderligere undersøgelser af blod med videre. Hospitalet er ansvarlig for denne del af udredningen, og der er en tilstræbt forløbstid på 22 kalenderdage. Af pakkebeskrivelsen fremgår, at der ikke kan angives en maksimal samlet forløbstid for alle patienter, idet de enkelte forløb er individuelle.

Der er i Region Midtjylland fem diagnostiske centre, der varetager udredningen efter det diagnostiske pakkeforløb:

• Tværfaglig Dagklinik, Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg, med adgang til ni intern medicinske specialer foruden diagnostisk radiologi. 

• Diagnostisk Ambulatorium, Medicinsk Endokrinologisk Afdeling (MEA), Aarhus Universitetshospital, Tage Hansens Gade, med adgang til alle afdelinger på universitetshospitalet. 

• Diagnostisk Enhed, Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Randers, med adgang til syv interne medicinske specialer. 

• Diagnostisk Enhed, Akutafdelingen, Regionshospitalet Horsens, med adgang til hospitalets specialer og med konference med specialerne på universitetshospitalet 

• Diagnostisk Enhed Vest, Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Herning, med adgang til ni interne medicinske specialer.

Forskelle

Den væsentligste forskel mellem udredningen på de fem diagnostiske centre er håndteringen af indgangen til pakken. Ifølge Sundhedsstyrelsens kræftpakkebeskrivelse er almen praksis ansvarlig for den indledende diagnostik (trin 1 og trin 2). De diagnostiske centre på Aarhus Universitetshospital, Regionshospitalet Herning og Regionshospitalet Randers følger kræftpakkebeskrivelsen, medens Regionshospitalet Silkeborg delvist har overtaget udredningsansvaret i trin 1 og trin 2, ligesom Regionshospitalet Horsens tilbyder dette, hvis der er stor kræftmistanke.

Forløbstiden i den diagnostiske pakke er som ovenfor nævnt på 22 dage. Et træk fra BI-portalen viser, at alle fem centre i 2016 samlet set havde en målopfyldelse på 92,2 % svingende mellem 85,2 % og 94,9 %, se nedenstående tabel.

I vedlagte grafiske fremstilling vises, hvor hurtigt patienterne afsluttes inden for forløbstiden på 22 dage. Det fremgår, at Hospitalsenhed Midt og Hospitalsenheden Vest afslutter flest patienter indenfor 1-2 dage. Forklaringen på de korte forløb for Hospitalsenhed Midt kan forklares med, at Diagnostisk Center Silkeborg overtager udredningsansvaret for trin 1 og trin 2. For Hospitalsenheden Vests vedkommende oplyses det, at baggrunden for, at så mange afsluttes efter én dag for en dels vedkommende, skyldes fejlhenvisninger fra almen praksis til Diagnostisk Enhed af patienter, der omvisiteres til Mave-tarm-ambulatoriet. Derudover modtager Diagnostisk Enhed henvisninger fra almen praksis om mave-tarm-problematikker, hvor Diagnostisk Enheds rådgivning til almen praksis er, at almen praksis foranstalter en endoskopi som indledende diagnostisk redskab. Men da almen praksis i stor udstrækning henviser direkte til Diagnostisk Enhed, afsluttes mange forløb efter endoskopien. Disse mange korte forløb af 1-2 dages varighed på Hospitalsenhed Midt og Hospitalsenheden Vest bidrager til den høje målopfyldelse for de to hospitalsenheder.

Organisering af udredningen

I det følgende er organiseringen af udredningen på de fem centre nærmere beskrevet:

Tværfaglig Dagklinik, Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg

Den praktiserende læge sender elektronisk henvisning til Radiologisk afsnit og bestiller blodprøveprofil og røntgen af brystkassen og ultralyd (UL) af maven. Patienten får foretaget billeddiagnostiske undersøgelser og blodprøver samme dag. De billeddiagnostiske undersøgelser vurderes af radiologerne, mens patienten venter. Hvis ultralyd eller røntgen af thorax giver mistanke om ondartet sygdom, udløser radiologen selv supplerende billeddiagnostiske undersøgelser, fx specifikke CT-scanninger af bugspytkirtel, lunger etc, og undersøgelserne foretages som udgangspunkt samme dag. Radiologerne henviser direkte til kræftpakker, hvis kriterierne er opfyldt og informerer i givet fald patienterne. Samtlige svar går til henvisende læge/praksis. Det vil sige, at en betydelig del af patienterne udredes samme dag alene af radiologerne, hvilket reducerer udredningsforløbet og ressourceforbruget. Alle patienter gennemgås på tværfaglig konference med onkologisk overlæge. Ved anamnese med rygning udløses pr. automatik lavdosis CT-scanning af thorax. 

Hvis ovenstående undersøgelser ikke afklarer mistanken om kræft eller anden alvorlig sygdom, skal den praktiserende læge sende patienten til endelig udredning i Tværfaglig Dagklinik, Diagnostisk Center, hvor der laves individuelle udredninger. 

I den tværfaglige dagklinik modtages patienter inden 24 timer med henblik på hurtige ambulante udredningsforløb. Tværfaglige konferencer med tilstedeværelse af alle interne medicinske specialer finder sted to gange om dagen. Tværfaglig Dagklinik er en del af Diagnostisk Center på Regionshospitalet Silkeborg, hvor hele udredningen er samlet på én lokalitet. Tværfaglig Dagklinik ledes af en onkologisk/intern medicinsk speciallæge og er en del af Diagnostisk Center, der er en fusion af den medicinske afdeling og radiologisk afdeling, hvor der er fælles ledelse.

Diagnostisk Ambulatorium, Medicinsk Endokrinologisk Afdeling (MEA), Aarhus Universitetshospital

Diagnostisk Ambulatorium er en del af MEA på Aarhus Universitetshospital, hvor hele udredningen er samlet på én lokalitet med inddragelse af læger og sygeplejersker med speciale i endokrinologi, medicinske sygdomme og kræftudredning. Der er en kræftpakkeansvarlig overlæge med afsnits-/funktionsledelse.

• Når egen læge møder en patient med symptomer, der tyder på alvorlig sygdom, der kunne være kræft, optages anamnese, og der foretages objektiv undersøgelse. Derefter bestilles blodprøver, som i nogle tilfælde vil afklare diagnosen, hvis ikke da bestilles CT-skanning via elektronisk henvisning til Røntgen og Skanning, Aarhus Universitetshospital.
• Der er mulighed for telefonisk rådgivning i hele forløbet (direkte kræftnummer til MEA) til afklaring af, om patienten skal henvises uden supplerende udredning
• Patienten bliver telefonisk kontaktet samme dag af Røntgen og Skanning, Aarhus Universitetshospital og får tilbudt en tid til CT-skanning af brystkassen, maven og bækkenet inden for 48 timer efter henvisning. Undersøgelsen bliver herefter vurderet, og svaret sendes til den praktiserende læge næstkommende hverdag. Svaret på blodprøverne og CT-skanningen vurderes af egen læge, der beslutter, om patienten skal afsluttes, henvises til specifik kræftpakke, relevant afdeling eller til Diagnostisk Ambulatorium, Aarhus Universitetshospital til videre udredning. Indlagte patienter kan også henvises til diagnostisk pakkeforløb
• Efter de indledende undersøgelser drøftes patienten på tværfaglig konference med deltagelse af relevante interessenter inden for syv dage. Afhængigt af prøvesvar og ved fortsat mistanke om alvorlig sygdom bestilles yderligere undersøgelser. Ved begrundet mistanke om organspecifik kræft afsluttes pakken, og patienten overføres til forløb i den relevante sygehusafdeling.

Diagnostisk Enhed, Regionshospitalet Randers

Diagnostisk Klinik er en ambulant enhed i Medicinsk Afdeling, hvor hele udredningen er samlet på én lokalitet for patienter henvist til udredning af alvorlig sygdom, der kunne være kræft.

Klinikken arbejder i samarbejde med andre specialklinikker.

Når egen læge møder en patient med symptomer, der tyder på alvorlig sygdom, der kunne være kræft, optages anamnese, og der foretages objektiv undersøgelse. Derefter bestilles blodprøver, som i nogle tilfælde vil afklare diagnosen. Hvis ikke bestiller egen læge supplerende undersøgelser, herunder nødvendige billedundersøgelser ved fremsendelse af elektronisk henvisning til Billeddiagnostisk Afdeling.

Svaret på blodprøverne og billedundersøgelse vurderes af egen læge, der beslutter, om patienten skal afsluttes, henvises til videre udredning ved specifik kræftpakke, Diagnostisk Klinik eller Specialespecifik Klinik i Medicinsk afdeling. Der er altid mulighed for telefonisk rådgivning ved speciallæge til afklaring af, om patienten skal henvises uden supplerende udredning eller hjælp til korrekt visitering.

Indlagte patienter fra andre afdelinger end Medicinsk Afdeling kan også henvises til udredning i Diagnostisk klinik.

Patienten vil i klinikken blive set af en læge, der ud fra de foreliggende tidligere undersøgelsessvar lægger en plan for videre undersøgelsesprogram. Ved begrundet mistanke om organspecifik kræft henvises patienten straks til relevante kræftpakkeforløb.

Hvis der findes anden alvorlig sygdom, henvises patienten til behandling ved specialklinik eller hos egen læge.       

Diagnostisk Enhed, Akutafdelingen, Regionshospitalet Horsens

Når en læge møder en patient med symptomer, der tyder på alvorlig sygdom, der kunne være kræft, optages anamnese, og der foretages objektiv undersøgelse. Egen læge kan bestille obs cancer blodprøvepakke, som i nogle tilfælde vil afklare diagnosen.

Egen læge kan ligeledes bestille CT-scanning af thorax, abdomen og bækken men kan også vælge at henvise direkte til diagnostisk ambulatorium, hvis der er forhold, der taler herfor. Dette er ofte aftalt efter forudgående dialog.

Den forløbsansvarlige sygeplejerske kan kontaktes direkte angående tider. Elektroniske henvisninger visiteres, og der kaldes ind løbende.

Egen læge kan altid henvende sig til diagnostisk ambulatorium med henblik på telefonisk rådgivning.

Indlagte patienter undersøges i deres respektive afdelinger eventuelt med rådgivning fra diagnostisk ambulatorium. Patienter drøftes og tilses efter behov med Hospitalsenheden Horsens øvrige specialer. Der gøres ofte brug af MDT-konferencer på Aarhus Universitetshospital.

Diagnostisk ambulatorium er en del af Akutafdelingen, hvor hele enheden er samlet på en lokalitet med en forløbsansvarlig overlæge og en forløbsansvarlig sygeplejerske. Enheden ledes af afdelingsledelsen for Akutafdelingen.    

Diagnostisk Enhed Vest, Regionshospitalet Herning

Når egen læge møder en patient med symptomer, der tyder på alvorlig sygdom, der kunne være kræft, optages anamnese, og der foretages objektiv undersøgelse og bestilles blodprøver, som i nogle tilfælde vil afklare diagnosen. Hvis ikke det er tilfældet, bestilles CT-skanning via elektronisk henvisning til Røntgenafdelingen, som kontakter patienten senest hverdagen efter modtagelsen af henvisningen med henblik på at foretage CT-skanning af brystkassen, maven og bækkenet.

Svaret på blodprøverne og CT-skanningen vurderes af egen læge, der beslutter, om patienten skal afsluttes, henvises til specifik kræftpakke, relevant afdeling eller til Diagnostisk Enhed på Medicinsk Afdeling til videre udredning. Indlagte patienter kan også henvises til diagnostisk pakkeforløb.

Ved behov for drøftelse kan den visiterende speciallæge i Diagnostisk Enhed kontaktes.

Afhængigt af prøvesvar og ved fortsat mistanke om alvorlig sygdom bestilles yderligere undersøgelser samt henvises til MDT-konference. Ved begrundet mistanke om organspecifik kræft afsluttes pakken, og patienten henvises til den relevante sygehusafdeling.

Diagnostisk Enhed er en del af Medicinsk Afdeling, hvor hele udredningen er samlet på én lokalitet med inddragelse af læger og sygeplejersker med speciale i gastroenterologi samt endokrinologi. Ved behov kan der konfereres telefonisk med de øvrige syv medicinske specialer. Der er ikke en selvstændig ledelse af Diagnostisk Enhed, da ambulatoriet hører under ledelsen af Medicinsk Afdeling.

Udvalget havde anmodet om en redegørelse efter besøget på Diagnostisk Center Silkeborg. Her havde udvalget fået den opfattelse at Diagnostisk Center Silkeborg var meget hurtigere til at få patienterne igennem diagnostiske forløb end andre hospitaler i regionen.

På mødet blev udleveret oversigt med tal trukket den 17. maj 2017 over hospitalernes målopfyldelse på det diagnostiske område. Oversigten er vedlagt referatet som bilag. Her ligger alle hospitaler mellem 89,4 % og 95 % målopfyldelse, og der ses derfor ikke den store forskel på målopfyldelsen på de enkelte hospitaler, som udvalget havde fået indtryk af.

Udvalget anmodede derfor om en redegørelse om forskellen mellem de på Diagnostik Center Silkeborg oplyste tal og de oplyste tal i bilagene til punktet og det udleverede ark på mødet.

John G. Christensen og Ulla Diderichsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Diagnostisk pakkeforløb for patienter
• Fordeling periodelængde sheet
• Målopfyldelse Diagnostisk Pakke 17052017

Det midlertidige udvalg vedrørende kræft skal fremlægge udvalgets arbejde og anbefalinger på et temamøde for regionsrådet den 25. september 2017. På mødet drøftes input til udvalgets afsluttende rapport og anbefalinger.

Det midlertidige udvalg vedrørende kræft skal fremlægge udvalgets arbejde og anbefalinger på et temamøde for regionsrådet den 25. september 2017.

På mødet drøftes input til udvalgets afsluttende rapport og anbefalinger.

Udkast til rapporten er vedlagt som bilag.

Udvalgets rapport skal præsenteres på et temamøde den 25. september 2017.

Udvalget drøftede rapporten og kom med forslag til indskærpelser og ændringer. Rapporten drøftes igen på mødet i udvalget den 30. august 2017.

Udvalget anbefaler, at afrapporteringen efterfølges af en opfølgende gennemgang af afrapporteringen et år efter aflæggelse.

John G. Christensen og Ulla Diderichsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Udvalget opsummerer på mødets oplæg og drøftelser med henblik at samle op på udvalgets overvejelser om punkter til kommende møder og anbefalinger i udvalgets afrapportering.

Udvalget fandt det spændende at høre om rehabilitering af kræftpatienter i kommunalt regi.

Udvalget anbefaler, at det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet samt det rådgivende udvalg vedrørende nære sundhedstilbud ser på, hvor opgaven omkring henvisning af patienter til de kommunale rehabiliteringstilbud bedst placeres, hvis der ikke ses flere henvisninger til opfølgningen i august.

Udvalget ønsker på næste møde at høre status fra en anden kommune omkring antal af henvisninger fra hospitalerne til de kommunale rehabiliteringstilbud.

Udvalget anbefaler, at det sikres, at alle kræftpatienter tilbydes relevant rehabilitering. 

John G. Christensen og Ulla Diderichsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Gensidig orientering for udvalgets medlemmer.

Intet til punktet.

John G. Christensen og Ulla Diderichsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.