Abonnér
Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i Udvalg vedrørende kultur
den 22. oktober 2014 kl. 12:00
i Den jyske sangskole, Nørregade 7D, 7400 Herning

Alle medlemmer var mødt undtagen Keld Marstrand Christensen og Claus Kjeldsen, der havde meldt afbud.

 

Steen Jakobsen forlod mødet kl. 14.40.

 

Mødet blev hævet kl. 15.00.


Sagnr.: 0-9-4-14

1. Temadrøftelse om talentudvikling (kl. 12.00-12.45)

Sagsfremstilling

Der skal kunstneriske kompetencer og nye talenter til, for at kulturmiljøet kan blive ved med at udvikle det kunstneriske niveau. I Region Midtjylland kan børn og unge finde flere muligheder for at afprøve og udvikle kunstnerisk talent, eksempelvis ved DM i tegning i Horsens, i Det Danske Talentakademi i Holstebro eller i Den Jyske Sangskole i Herning. For nogle elever kommer undervisningen til at fungere som forberedelse til videregående, kunstnerisk uddannelse.

 

Mads Bille fra Den Jyske Sangskole i Herning holder oplæg om uddannelsestilbuddet, der er et kommunalt initiativ. Han vil fortælle, hvordan skolen spotter talenter allerede i folkeskolens tredje klasse. Og hvordan de underviser og træner de unge musiske talenter.

 

Beslutning

Det midlertidige udvalg vedrørende kultur fik oplæg om Den Jyske Sangskoles talentudviklingsmiljø, herunder hvordan skolen spotter sangtalenter i folkeskolens tredje klasser. Derudover blev udvalget orienteret om sangens hus. Sangens hus er en organisatorisk ramme for en lang række sangaktiviteter, der har til formål nationalt at styrke sangmiljøer og etablere samarbejde mellem foreninger, organisationer, kulturinstitutioner og andre, der arbejder for at styrke sangen i Danmark. Huset har fokus på sangkraftcentre, sangprojekter, talentudvikling og videns- og udviklingscenter for sang. 

 

Udvalget drøftede blandt andet opkvalificering af musiklærere og musikstuderende set i lyset af skolereformen.

 

Claus Kjeldsen og Keld Marstrand Christensen var forhindrede i at deltage i behandlingen af sagen.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 0-9-4-14

2. Temadrøftelse om kreativitet (kl. 12.45-14.30)

Sagsfremstilling

Et kreativt udviklingsklima med åben debat, tillid og samskabelse er afgørende for udvikling af demokrati, erhverv og velstand i samfundet. Det er vigtigt at udvikle børn og unges kreative kompetencer, for at de kan bidrage til udviklingen med refleksion og innovationsevne. En drøftelse af kreativitet ud fra to oplæg fra henholdsvis Ulla Gjesing fra Kulturprinsen/det regionale netværk for børn- og ungekultur, BUM, og Lene Tanggaard fra Aalborg Universitet.

 

Erfaringer med udvikling af kreative kompetencer (12.45-13.30)

Ulla Gjesing fra Kulturprinsen i Viborg holder oplæg om erfaringerne med udvikling af kreative kompetencer og kunstneriske udtryksformer hos børn og unge og med at formidle kunst og kultur til samme målgruppe. Ulla Gjesings erfaringer stammer både fra det regionale netværk for børn- og ungekultur, BUM, og fra Viborg Kommunes initiativ, Kulturprinsen. BUM er lige nu ved at etablere sig som en forening med medlemmer fra hele regionen. Ulla Gjesing vil også berøre folkeskolereformens betydning for undervisning i kunst og kreativitet.  

 

Det kreative klima (13.45-14.30)

Professor Lene Tanggaard fra Aalborg Universitet holder oplæg om det kreative klima og om kreativitet som vækstdriver. Hun fortæller om udfordringer i kreativiteten, men slår fast, at kreativitet kan læres fra ide til handling.

 

Beslutning

Det midlertidige udvalg vedrørende kultur fik oplæg om udviklingscentret Kulturprinsen, herunder organisering, formål, værdier og formål. Derudover blev udvalget orienteret om Kulturprinsens partnerskabsaftale med Aarhus 2017, herunder projekterne BUM, - netværk for børne- og ungekultur i Region Midtjylland, europæiske kulturbørn, trædesten og snapsting for børn. Udvalget blev også orienteret om et nyt nationalt netværk kaldet Fokus – Forum for kunst og kultur i skolen. Netværket arbejder blandt andet med projektet Ringe i vandet, som har til formål at etablere kulturambassader i skolerne.

 

Efterfølgende fik udvalget et oplæg omkring kreativitet, herunder stimulering af børn og unges evne til at være opfindsomme og tænke innovativt. Udvalget drøftede metoder til måling af kreativitet og muligheder for at bruge kreativitet og innovation til at styrke fagligheden i folkeskolen.

 

Claus Kjeldsen og Keld Marstrand Christensen var forhindrede i at deltage i behandlingen af sagen.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 0-9-4-14

3. Kulturens udfordringer

Resume

Drøftelse af kulturens udfordringer ud fra debatten på udvalgets døgnseminar og vedlagte udkast.

Direktionen indstiller,

at kulturens udfordringer drøftes.

Sagsfremstilling

Regionsrådets og Vækstforums arbejde med den kommende vækst- og udviklingsstrategi tager afsæt i udfordringer for den regionale udvikling. Det midlertidige udvalg vedrørende kultur kan hertil bidrage med kulturelle udfordringer.

 

På døgnseminaret den 30. september-1. oktober 2014 drøftede udvalget kulturens udfordringer. På den baggrund har administrationen udarbejdet et udkast til input til vækst- og udviklingsstrategien fra udvalget.

Beslutning

Det midlertidige udvalg vedrørende kultur drøftede kulturens udfordringer med udgangspunkt i udvalgets døgnseminar den 30. september-1. oktober 2014. Udvalget ønskede, at der indarbejdes en sætning omkring kulturens betydning for det enkelte menneske og menneskeliv.

 

Claus Kjeldsen, Keld Marstrand Christensen og Steen Jakobsen var forhindrede i at deltage i behandlingen af sagen.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 0-9-4-14

4. Godkendelse af referat fra mødet den 16. juni 2014

Resume

Godkendelse af referat fra møde den 16. juni 2014.

Direktionen indstiller,

at referatet fra mødet den 16. juni 2014 i det midlertidige udvalg vedrørende kultur godkendes.

Sagsfremstilling

Efter udvalgets forretningsorden skal referatet fra det foregående møde forelægges til godkendelse.

 

Referat fra udvalgets møde den 16. juni 2014, der tidligere er udsendt til udvalgets medlemmer, vedlægges til godkendelse.


Beslutning

Det midlertidige udvalg vedrørende kultur godkendte referatet fra mødet den 16. juni 2014.

 

Claus Kjeldsen, Keld Marstrand Christensen og Steen Jakobsen var forhindrede i at deltage i behandlingen af sagen.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 0-9-4-14

5. Gensidig orientering

Sagsfremstilling

Gensidig orientering til udvalgets medlemmer.

Beslutning

Claus Kjeldsen, Keld Marstrand Christensen og Steen Jakobsen var forhindrede i at deltage i behandlingen af sagen.

Tilbage til toppen