Dagsordener og referater for udvalg vedrørende medicin

Der opstår ofte etiske dilemmaer i forhold til kræftbehandling og palliation. Hvilken behandling skal tilbydes og hvor længe. Forholdet mellem livskvalitet og livsforlængelse samt sundhedspersonalets evne og motivation til at inddrage patienterne i at træffe et valg.

Bodil Jespersen og Ane Bonderup fra det Palliative Team på Aarhus Universitetshospital vil give et oplæg om emnet, og der vil efterfølgende være tid til debat.

Ane Bonderup og Bodil Jespersen fra det palliative team på Aarhus Universitetshospital holdt oplæg for de to midlertidige udvalg.

I Region Midtjylland er der fem palliative teams og fem hospice. Derudover har regionen som noget særligt også et palliativt råd, der kan sidestilles med et specialeråd.

Ane Bonderup og Bodil Jespersen pegede på, at udviklingen går i retning af, at det palliative arbejde skal bringes i spil meget tidligere i behandlingsforløbet og være en kontinuerlig indsats for flere patienter gennem deres sygdomsforløb.

De pegede på, at udviklingen blandt andet skyldes nye og bedre behandlingsmuligheder, der gør, at kræft bliver en sygdom, patienterne kan leve længere med. Når man som patient lever længere med kræft, vil man kunne opleve flere symptomer og større mulighed for spredning.

Man er derfor også begyndt at omtale kræft som en kronisk sygdom. Det betyder, at mange patienter ikke regner med, at de skal dø, når de får en kræftdiagnose. For de patienter, hvor det desværre ender med, at man ikke kan give mere behandling, kan døden derfor komme som et chok. En tidligere palliativ indsats vil kunne give patienten bedre livsværdi i den sidste tid.

De to oplægsholdere pegede dog på, at man som sundhedsperson står i det dilemma, at der er meget hurtigere at udskrive mere behandling, end det er at bruge den tid og tage det mod, det kræver at tale om palliativ lindring i stedet for behandling for sygdommen.

Udvalgene efterspurgte mere samarbejde på tværs af de palliative indsatser i region, kommune og på hospice.

Det blev oplyst, at der med den kommende Kræftplan IV bliver tilført 100 mio. kr. til at løfte den kommunale palliative indsats.

Udvalgene pegede på, at det er vigtigt, at Region Midtjylland fortsat arbejder på at få palliative indsatser tænkt ind i de behandlingsforløb, vi tilbyder vores patienter.

Lone Langballe, Lene Fruelund og Birgitte Svenningsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Professor, dr. med, Hans Stødkilde-Jørgensen fra Aarhus Universitet holder oplæg om MR-hyperpolarisering, som er en ny scanningsteknik til bedømmelse af effekten af kræftbehandling.

MR-hyperpolariseringsskanninger er baseret på indgift af såkaldt 13C-pyruvat. Stoffet pyruvat findes naturligt i kroppen og er meget centralt i omsætningen af sukker og fedtstof og dermed energistofskiftet. Ved MR-hyperpolarisering er et af pyruvats vanlige kulstofatomer udskiftet med kulstof-13. Dette er fuldstændig uden stråling og giver mulighed for at følge stofomsætning i kroppens organer med meget stor følsomhed.

Metoden har allerede vist sin meget store styrke i præ-klinisk forskning, og på verdensplan er interessen nu stor for også at kunne tilbyde denne nye undersøgelsesmetode rutinemæssigt til patienter. Patienter med sygdomme som diabetes, hjerte-/nyresygdomme og kræft vil kunne drage nytte af MR-hyperpolariseringsskanninger. Det er ønsket, at Danmark bliver det sjette land i verden, som kan tilbyde dette.

Ved Aarhus Universitetshospital planlægges det til start at tilbyde undersøgelsen til patienter med kræft i bugspytkirtlen, hvor man ønsker at bedømme effekten af den givne kemoterapi. Selvom man har gode erfaringer med kemoterapi til denne sygdom, virker kemoterapien i standardsammensætningen ikke hos omkring 25 % alle patienter. Disse patienter kan først identificeres efter længere tids behandling. Det er derimod forventningen, at MR-hyperpolarisering allerede indenfor den første uge efter behandlingsstart kan påvise om standard kemobehandlingen skal ændres hos netop den patient. Næste trin bliver at styrke grundlaget for hos en given patient at tilbyde kemoterapi eller kirurgisk behandling.     

Professor Hans Stødkilde fortalte om MR-hyperpolarisering, som er en ny skanningsteknik, blandt andet til bedømmelse af effekten af kræftbehandling.

Metoden forventes at kunne understøtte partikelkanonen på Skejby, da den vil kunne bruges til at vise, hvor en tumor er mest ondartet, og herunder præcis hvor strålingen bør intensiveres. Endvidere forventes metoden at kunne betyde, at man kan bedømme effekten af kræftbehandlingen indenfor 14 dage.

Metoden har allerede vist sin meget store styrke i præ-klinisk forskning, og på verdensplan er interessen stor for også at kunne tilbyde denne nye undersøgelsesmetode rutinemæssigt til patienter. Patienter med sygdomme som diabetes, hjerte-/nyresygdomme og kræft vil kunne drage nytte af MR-hyperpolariseringsskanninger.

Aarhus Universitet har indsamlet 40 mio. kr. til at støtte forskning i projektet, og de nuværende driftsmidler er dækket af støtte fra fonde. Lige nu afventer projektet, at lokaler og arbejdsprocesser godkendes af lægemiddelstyrelsen, før produktionen kan sættes i gang og afprøve metoden på mennesker.

Udvalget drøftede finansieringen og herunder mulige besparelsespotentialer ved MR-hyperpolaringsering, da metoden forventes at kunne effektivisere behandlingen samt fremskynde processen omkring bedømmelse af effekten af kræftbehandling. Det vil endvidere kunne forventes at få en positiv effekt for den palliative indsats for kræftpatienter.

Lone Langballe og Lene Fruelund var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Der forventes fald i udgifterne til tilskudsmedicin i 2016 på 8 mio. kr., mens der forventes vækst i udgifterne til hospitalsmedicin på 32 mio. kr. Årsagen til, at der forventes fald i udgifterne til tilskudsmedicin, er fald i priser på flere lægemidler, og en særlig indsats overfor de private apoteker i forhold til at udlevere billigere lægemidler indenfor epilepsiområdet. Når der forventes vækst i udgifterne til hospitalsmedicin, må det blandt andet ses som følge af indførelsen af nye behandlinger. Der orienteres om, at Region Midtjylland overordnet lever op til anbefalingerne fra Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin inden for en række udvalgte terapiområder.

Der orienteres om udviklingen i udgifterne til tilskudsmedicin og hospitalsmedicin.

Tilskudsmedicin

Der forventes et fald i udgifterne til tilskudsmedicin i resten af året. Samlet set forventes et mindreforbrug for 2016 på 8 mio. kr. Årsagen er fald i priser på flere lægemidler samt en særlig indsats overfor de private apoteker i forhold til at udlevere billigere lægemidler indenfor epilepsiområdet.

Regionsrådet afholdt i februar 2016 et temamøde omkring forbruget af lægemidler til behandling af ADHD. Temamødet var bl.a. begrundet i, at der ses meget store forskelle i forbruget af ADHD-medicin på tværs af regioner.

Konklusionen på temamødet var blandt andet, at indførelse af behandlingspakker på lidt længere sigt ville give anledning til større ensartethed i behandlingsniveau på tværs af regioner.

Emnet vil blive taget op på et af de kommende møder i det midlertidige udvalg vedrørende medicin. En status vil blive forelagt regionsrådet på et temamøde i 1. halvår 2017.

Hospitalsmedicin

På området hospitalsmedicin vurderes at ske en vækst på 32 mio. kr. fra 2015 til 2016. Det er dermed en lille opjustering i forhold til prognosen på 30 mio. kr., som indgik i Regionsoverblikket pr. 30. september 2016. Den forventede vækst må blandt andet ses som følge af indførelsen af nye behandlinger.

Vedlagte rapport gennemgår udviklingen i udgifterne (forbrugstal) til hospitalsmedicin efter 3. kvartal i 2016. I rapporten sammenlignes de første tre kvartaler i 2016 med de første tre kvartaler i 2015. De fem regioner har oplevet en vækst i perioden. I Region Midtjylland er udgiften steget med 3,9 %. Region Hovedstaden har haft en mere beskeden vækst, svarende til 0,9 %, mens Region Syddanmark har haft en vækst på 4,5 %. Region Nordjylland har haft en vækst på 2,5 %, mens Region Sjælland har haft en vækst på 0,3 %. Forskellene i vækst vurderes umiddelbart at ligge inden for de normale udsving på området. Tidligere på året havde Region Midtjylland fx et større fald i udgifterne end både Region Hovedstaden og Region Syddanmark.

Analysegruppen på medicinområdet i Region Midtjylland følger løbende udviklingen i medicinforbruget i Region Midtjylland og følger op på implementering af udvalgte anbefalinger fra Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin mv. Det fremgår af vedlagte rapport, at Region Midtjylland overordnet lever op til anbefalingerne fra Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin på en række udvalgte terapiområder. Det bemærkes, at analysegruppen på medicinområdet kan gå i dialog med relevante afdelinger i tilfælde, hvor der kan være behov for at afklare spørgsmål om implementering af de nationale anbefalinger.

Ligesom i den forrige Amgros Markedsovervågning viser Amgros Markedsovervågning efter 3. kvartal i 2016 umiddelbart, at regionerne (bortset fra Region Sjælland) ikke efterlever anbefalingen fra Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin for behandling af prostatacancer (Xtandi). Amgros skriver dog samtidig, at målopfyldelse først kan nås fra den 1. juni 2016. Amgros har målt på perioden april-juni 2016, hvilket ikke er retvisende i forhold til at vise graden af målopfyldelse. Det bemærkes også, at Amgros opererer med ens pejlemærker for målopfyldelse for alle fem regioner. Udgangspunktet er dog ikke ens for regionerne. Når Region Sjælland som eneste region har efterlevelse, skyldes det også, at Region Sjællands forbrug af Xtandi var lavere end de øvrige regioner på det tidspunkt, hvor Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin trådte i kraft. Der er brug for flere måneders forbrug fra juni måned og frem, for at der kan gives et reelt billede af efterlevelsen. Udviklingen på området følges.

Udvalget drøftede orienteringen om forbrug af lægemidler, herunder udviklingen i stigningen i kræftmedicin.

Udvalget drøftede endvidere forbrugsstigningen på dyre lægemidler på diabetesområdet. Herunder anmodede udvalget om svar på, om diabetes 2 patienter selv bestemmer, hvilket lægemiddel de benytter sig af.

Lone Langballe og Lene Fruelund var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Forbrugsrapport 3. kvartal 2016

Gensidig orientering.

Administrationen orienterede om opfølgning på henvendelse fra Struer Kommune. Det er aftalt med kommunen, at der iværksættes en forsøgsperiode på 14 dage primo 2017, hvor det undersøges, hvad der kasseres af medicin fra kommune og borgere. På baggrund af forsøgsperiode følges der op på, om der er behov for at opskalere til et større forsøgsprojekt.

Lone Langballe og Lene Fruelund var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Opsummering på mødets oplæg og drøftelser.

Udvalget opsummerer på mødets oplæg og drøftelser med henblik at samle op på udvalgets overvejelser om punkter til kommende møder og anbefalinger i udvalgets afrapportering.

Udvalget roste oplæggene, som gav et godt indblik i perspektiverne på kræftbehandling og den palliative indsats. Forskningen viser, at kræftsygdommen udvikler sig individuelt efter den enkelte patient, og det er det, som behandlingsmetoderne i dag er ved at indrette sig efter. Det hænger godt i tråd med udviklingen af hypercomputere og den personlige medicin.

Lone Langballe og Lene Fruelund var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Eventuelt.

Der var intet til punktet.