Dagsordener og referater for udvalg vedrørende medicin

I regionernes økonomiaftale for 2016 blev det aftalt, at der skal etableres et antal lærings- og kvalitetsteams på udvalgte sygdomsområder med det formål at understøtte kvalitetsforbedringer i den kliniske praksis. De nationale lærings- og kvalitetsteams udgør en af grundpillerne i det nationale kvalitetsprogram.

Et lærings- og kvalitetsteam består af et netværk af lokale forbedringsteams og en gruppe af eksperter, som i en to-årig periode arbejder med forbedringer indenfor et konkret område. I 2016 blev der igangsat lærings- og kvalitetsteams indenfor henholdsvis den specialiserede palliative behandling og apopleksi. I 2017 igangsættes et lærings- og kvalitetsteam med fokus på rationel anvendelse af antibiotika.

På mødet vil Anne Gammelgaard, Chefkonsulent, Koncern Kvalitet fortælle om det nationale samarbejde og Merete Storgaard, Ph.d., Overlæge, lektor, Infektionssygdomme, Aarhus Universitetshospital vil fortælle om arbejdet i det kommende lærings- og kvalitetsteam indenfor rationel anvendelse af antibiotika.

Chefkonsulent Anne Gammelgaard, Koncern Kvalitet orienterede udvalget om arbejdet i de nationale lærings- og kvalitetsteams.

I det nationale kvalitetsprogram er der tre hovedelementer:

• Otte nationale mål for sundhedsvæsenet
• Lærings- og kvalitetsteams
• Et nationalt ledelsesprogram.

Det nye kvalitetsprogram skal sikre, at beslutningerne træffes kliniknært og lokalt. Der arbejdes med kvalitet på en ny måde, og ledere uddannes til forbedringsarbejde.

De nationale lærings- og kvalitetsteams tager fat på områder, hvor der er en stor variation. Der nedsættes en ekspertgruppe, som mødes og udveksler erfaringer. Ekspertgruppen består af kliniske eksperter. Deres opgave er at definere det kliniske indhold i lærings- og kvalitetsteamets arbejde og opsætte mål for forbedringsarbejder. Ekspertgruppen udarbejder en projektbeskrivelse for lærings- og kvalitetsteamet og understøtter det lokale forbedringsarbejde gennem læringsseminarer.

Der udpeges lokale teams, der skal arbejde med at opfylde målene samt dele erfaringer og viden på tværs af alle regioner. De lokale teams er dannet af flere faggrupper og ofte deltager også patienter.

Opgaven løber over en to årig periode, hvor der afholdes tre læringsseminarer.

Formålet er at løfte områder med utilfredsstillende kvalitet eller stor uforklaret variation, bidrage til opfyldelse af nationale mål og sikre, at arbejdet med målene er kliniknært. Der skal også være rum til, at målene kan tilpasses lokalt.

For mere viden om de nationale lærings- og kvalitetsteams findes der hjemmesiden www.kvalitetsteam.dk

Overlæge Merete Storgaard, Infektionssygdomme orienterede udvalget om det rationelle antibiotika forbrug. Hun redegjorde for, hvorfor det er vigtigt, at vi globalt ændrer vores antibiotikaforbrug, og hvordan forbruget af antibiotika er i Danmark. Udvalget fik en orientering om, hvorfor det kan være svært at vælge det rigtige antibiotika.

Merete Storgaard præsenterede det nationale forbedringsprojekt omkring rationelt antibiotika forbrug. Projektbeskrivelsen for det nationale lærings- og kvalitetsteam er udarbejdet med fire indsatsområder:

• Indikation for anvendelse af antibiotika
• Valg af antibiotika
• Revurdering af behandling
• Behandlingsvarighed.

Hun forklarede endvidere hvorfor Region Midtjyllands BI-portal er noget særligt. I BI-portalen er det muligt at trække data ud – helt ned på patientniveau, uden at klinikeren kender identiteten af patienten. Tidligere har det kun været muligt at få tal på, hvor meget af et enkelt præparat, der er blevet leveret til den enkelte afdeling. Nu er det muligt at få at vide, hvor meget af et givent præparat der er givet til patienter samt behandlingstidsrummet med det pågældende præparat.

Chefkonsulent Anne Gammelgaard og Overlæge Merete Storgaards oplæg er vedlagt som bilag.

Birgitte Svenningsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Lærings- og kvalitetsteams
• Rationel antibiotika ved Merete Storgaard

En tværfaglig arbejdsgruppe nedsat af hospitalsapotekets driftsråd har identificeret særlige risikoområder og kvalitetsmæssige udfordringer i relation til medicinering. På baggrund af indsamlede data og faglige vurderinger finder arbejdsgruppen, at det er ved overgangene, at de største udfordringer vedrørende medicinering er. På baggrund heraf anbefaler arbejdsgruppen i et netop udkommet notat relevante indsatser. Notatet er vedlagt som bilag.

Arbejdsgruppen anbefaler, at følgende indsatser prioriteres:

• Ajourført og korrekt Fælles Medicinkort bør foreligge ved indlæggelse og udskrivelse
• Fyldestgørende og korrekt medicinanamnese med inddragelse af patientens egen medicin bør foreligge ved indlæggelse
• Særligt fokus på medicingennemgang på udvalgte patientgrupper
• Årsager til ændringer skal være klart formidlet blandt andet fra hospital til patient, almen praksis og hjemmepleje, så man undgår at skabe usikkerhed om oplysningernes korrekthed
• I epikrisen skal fremgå plan for medicineringen og begrundelser for ændringer.

Med udgangspunkt i notatets anbefalinger præsenteres indsatser fra hospitalsapotekets klinisk farmaci funktion, der har til formål at øge kvalitet og sikkerhed i den medicinske behandling med særligt fokus på udfordringer knyttet til sektorgrænsen.

Som baggrundsorientering er vedlagt strategikort for Klinisk farmaci, Hospitalsapoteket Region Midtjylland.

Klinisk Farmacichef Peter Mielche, Hospitalsapoteket orienterede udvalget omkring medicineringskvalitet i Region Midtjylland.

En tværfaglig arbejdsgruppe nedsat af hospitalsapotekets driftsråd har identificeret særlige risikoområder og kvalitetsmæssige udfordringer i relation til medicinering. På baggrund af indsamlede data og faglige vurderinger finder arbejdsgruppen, at det er ved sektorovergangene, at de største udfordringer vedrørende medicinering er. På baggrund heraf anbefaler arbejdsgruppen, at følgende indsatser prioriteres:

• Ajourført og korrekt Fælles Medicinkort bør foreligge ved indlæggelse og udskrivelse
• Fyldestgørende og korrekt medicinanamnese med inddragelse af patientens egen medicin bør foreligge ved indlæggelse
• Særligt fokus på medicingennemgang på udvalgte patientgrupper
• Årsager til ændringer skal være klart formidlet blandt andet fra hospital til patient, almen praksis og hjemmepleje, så man undgår at skabe usikkerhed om oplysningernes korrekthed
• I epikrisen skal fremgå plan for medicineringen og begrundelser for ændringer.

Med udgangspunkt i notatets anbefalinger præsenteredes indsatser fra hospitalsapotekets klinisk farmacifunktion, der har til formål at øge kvalitet og sikkerhed i den medicinske behandling med særligt fokus på udfordringer knyttet til sektorgrænsen.

• Medicinsanamnese på baggrund af Fælles Medicinkort og patientsamtale
• Prioritering af patienter til medicingennemgang
• Epikriser
• Undervisning af læger og sygeplejersker i gennemgående problemstillinger.

Der er stadig væsentlige systemmæssige udfordringer med at få journalsystemer til at spille sammen. Primærsektoren sidder med omkring 13-14 forskellige systemer, som alle skal kunne snakke sammen med Fælles Medicinkort. Alle systemerne kan godt tilgå Fælles Medicinkort, men det er ikke alle funktionaliteterne i Fælles Medicinkort, som kan tilgås af alle systemer.

Der er lavet en analyse af Utilsigtede Hændelser på medicinområdet i Region Midtjylland. Ca. 1 % af utilsigtede hændelser er farlig for patienterne. I de seneste fem år er ca. en halv snes døde på grund af fejl i medicineringen.

Der er lavet en Her og nu undersøgelse af registreringerne i Fælles Medicinkort i forbindelse med farmakonomers optagelse af medicinanamnese ved indlæggelsen, som viste, at ud af 44 patienter, var der kun overensstemmelse mellem Fælles Medicinkort og patientens reelle medicinering hos tre patienter.

Ved en fyldestgørende medicinanamnese af en farmakonom bruger denne i gennemsnit ca. en halv time, hvor lægen typisk bruger i størrelsesorden 5-10 minutter. Det er svært at vurdere, om det økonomisk kan betale sig at lade, den i lønkroner billigere, farmakonom optage medicinanamnese i stedet for lægen. Gevinsten er en højere kvalitet i den registrerede medicin og dermed et bedre fundament for den videre behandling.

Der arbejdes stadig på Fælles Medicinkortsystemet i samarbejde med primærsektoren og Sundhedsplanlægning, og der er forventning om, at Fælles Medicinkort kommer til at virke bedre indenfor en nær fremtid.

Udvalget pointerede, at de finder, at det er vigtigt, at der bliver samlet op på tværs, så man finder ud af, hvor indsatsen virker bedst/hvilken indsats, der virker bedst.

Vejen til god medicin er:

• At kende sandheden – via opdateret Fælles Medicinkort samt en god medicinanamnese
• Faglig kvalitet – via en grundig medicingennemgang – rette pille i rette mund til rette tid
• Formidling af ændringer og overvejelser til patient og mellem hospital og primær sektor og vice versa.

Udvalget anbefaler, at de gode erfaringer bliver delt – og ønsker et forslag til, hvordan man kan sikre, at de bliver delt. Udvalget anbefaler, at det skal undersøges, hvordan systemer bedre kan spille sammen.

Peter Mielches oplæg er vedlagt punktet som bilag.

Birgitte Svenningsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Notat om medicineringskvalitet
• Strategikort for Klinisk farmaci
• Oplæg på mødet i MU medicin 080617

Sagen er på dagsordenen til forretningsudvalgets møde den 13. juni 2017.

Udviklingen inden for tilskudsmedicin og hospitalsmedicin efter 1. kvartal i 2017 beskrives i det følgende.

Tilskudsmedicin

Udgifterne til tilskudsmedicin er faldende. Når 1. kvartal 2017 sammenlignes med 1. kvartal 2016 er udgifterne faldet med i alt ca. 2 %. Faldet i Region Midtjylland efter 1. kvartal svarer til faldet på landsplan. Årsagen er især store prisfald indenfor området KOL og Astma og epilepsimedicin. Udgiftsfald på sidstnævnte skyldes især en indsats med fokuseret regningskontrol i Region Midtjylland ud imod de private apoteker i forhold til ordination af kopipræparater på stoffet "pregabalin".

 Figur 1:

På udvalgte områder ses udgiftsstigninger. Det er især på områderne diabetesbehandling og blodfortyndende lægemidler:  

Udgiftsstigningen på diabetesmedicin skyldes:

• at flere patienter diagnosticeres og sættes i behandling,
• at der er kommet nye og dyrere lægemidler på markedet.

Generelt udvikles der mange nye lægemidler på diabetesområdet. Analysegruppen under Den regionale Lægemiddelkomité har derfor bedt specialistgruppen (arbejdsgruppe under Den regionale Lægemiddelkomité med særlig viden om diabetesmedicin) om at vurdere, hvilke lægemidler der bør være første valg ud fra en samlet vurdering af pris og kvalitet.

Udgiftsstigningen for blodfortyndende lægemidler skyldes:

• at flere patienter diagnosticeres og sættes i behandling
• at der medio 2016 blev ændret i en rekommandation fra Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, således at 75 % af patienterne skulle sættes i behandling med dyrere lægemidler (NOAK). Omlægningen har fuld årseffekt medio 2017.

Hospitalsmedicin

Som forventet er der sket en vækst i forbruget af medicin i Region Midtjylland, særligt inden for kræftområdet. Fx er udgiften til Keytruda til behandling af modermærkekræft steget med 11 mio. kr., når første kvartal i 2017 sammenlignes med første kvartal i 2016. I alt har Region Midtjylland haft en vækst på 46 mio. kr. Tilsvarende har fx Region Hovedstaden haft en vækst på 43 mio. kr.

Figur 2 viser regionernes vækst i udgifterne til hospitalsmedicin (apotekstal). De blå søjler er en sammenligning af den samlede udgift i de seneste 12 måneder (april 2016 til marts 2017) med den samlede udgift i de foregående 12 måneder. De røde søjler sammenligner udgiften i første kvartal 2017 med udgiften i første kvartal 2016. Alle fem regioner har haft en vækst i udgifterne til hospitalsmedicin.

Figur 2

I Region Midtjylland er udgiften steget med 8 % (indeks 108), når der ses på løbende 12 måneder. Region Syddanmark har haft en vækst på 9 %, mens Region Hovedstaden har haft en vækst på 3 %. Region Nordjylland har haft en vækst på 11 %, mens Region Sjælland har haft en vækst på 7 %. Erfaringen viser, at der vil være udsving i udviklingen i forbruget alt efter, hvilke perioder, der sammenlignes. Dette fremgår også af figuren.

Forbrugstallene vedrører al hospitalsmedicin, der er brugt på hospitalerne i de respektive regioner. Alle behandlede patienter indgår dermed, uanset bopælsregion. Beregninger viser, at Region Hovedstaden i gennemsnit har brugt 4.031 kr. i 2015 og 4.060 kr. i 2016 til hospitalsmedicin pr. patient, der har været i behandling på Region Hovedstadens hospitaler. Tilsvarende har Region Midtjylland i gennemsnit pr. patient brugt 3.234 kr. i 2015 og 3.372 kr. i 2016. Den gennemsnitlige medicinudgift pr. behandlet patient har således været ca. 700 kr. højere i Region Hovedstaden.

Der henvises til vedlagte rapport for en nærmere gennemgang. Her gennemgås også udviklingen i regionernes indkøb af medicin på baggrund af Amgros Markedsovervågning efter 1. kvartal 2017. Her ses, at nogle regioner har større udsving i indkøbet hen over årene, mens andre regioner kun har små udsving. Region Midtjylland har fx en ret stabil lagerværdi på ca. 75 mio. kr. hen over året, og har ikke større udsving i indkøbet hen over året.

Der forventes en vækst i udgifterne til hospitalsmedicin på 80 mio. kr. i 2017 i Region Midtjylland. Her er medicin til Immunterapi et område, hvor der forventes en større vækst i udgifterne. Det er fx behandling af lungecancer, hoved-halscancer, blærecancer og nyrecancer, hvor der bliver nye/udvidede indikationer for brugen af bestemte dyre lægemidler.  

Der er i Region Midtjylland stadig en vækst på 3,5-4 % i forbruget. Udvalget blev orienteret om, at Region Midtjylland vækst er større end Region Hovedstaden, men vi bruger stadig 700 kr. mindre pr. patient.

Der var en forventning fra udvalgets side om, at virkningerne af det nye medicinråd formentlig først slår igennem fra 2018.

Udvalget havde et spørgsmål om præparatet Avastin, og hvorfor Sundhedsstyrelsen har udsendt en advarsel mod præparatet. Administrationen undersøger og sender et svar til udvalget. 

Birgitte Svenningsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Forbrugsrapport 1 kvartal 2017

Det midlertidige udvalg vedrørende medicin skal fremlægge udvalgets arbejde og anbefalinger på et temamøde for regionsrådet den 25. september 2017. På mødet drøftes input til udvalgets afsluttende rapport og anbefalinger.

Det midlertidige udvalg vedrørende medicin skal fremlægge udvalgets arbejde og anbefalinger på et temamøde for regionsrådet den 25. september 2017.

På mødet drøftes input til udvalgets afsluttende rapport og anbefalinger.

Udkast til rapporten er vedlagt som bilag.

Dagens drøftelser og anbefalinger skal også indgå i rapporten. Udvalget ser gerne nogle mere kontante anbefalinger i den endelige afrapportering.

Birgitte Svenningsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Gensidig orientering.

Det midlertidige udvalg har ønsket et sammenligning af det talmateriale, der er præsenteret på mødet den 7. marts 2017 med det materiale, der er forelagt den 27. april 2017 med henblik på at kortlægge eventuelle uoverensstemmelser.

Det vil fremgå af det følgende, at der ikke måles på samme parametre i de to opgørelser og ej heller de samme tidsperioder.

I AMGROS tallene, der blev præsenteret på mødet 7. marts 2017, vises det i en opgørelse, at omsætningen i primærsektoren er faldet fra 8,7 mia. kr. fra 2008 til 7,3 mia. kr. i 2016 på landsplan. Dvs. svarende til et fald i omsætningen på 16 %.

I opgørelsen måles på udvikling i omsætning af det totale salg af medicin i primærsektoren. Dvs. det er både salg i detailhandel og apoteksforbeholdt salg, og det omfatter receptpligtig medicin med tilskud, receptpligtig medicin uden tilskud og håndkøbsmedicin.

De tal, der blev præsenteret af apotekerforeningen på mødet 27. april 2017, vedrører alene apoteksforbeholdt salg. Hertil kommer, at der ikke vises omsætning, men prisændringer. Endelig omfatter data fra apotekerforeningen en betydeligt længere tidsperiode. Apotekerforeningens data viser, at priserne på det apoteksforbeholdte medicin er faldet med 50 % fra 2000 til 2016. Hvis tidsperioderne ensartes i forhold til data fra AMGROS dvs. fra 2008 til 2016 er priserne faldet med godt 20 %.  

Når omsætningen ikke er faldet helt så meget som priserne, skyldes det primært, at der i perioden samtidig har været et øget salg af medicin.

Birgitte Svenningsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Udvalget opsummerer på mødets oplæg og drøftelser med henblik på at samle op på udvalgets overvejelser om punkter til kommende møder og anbefalinger i udvalgets afrapportering.

Udvalget opsummerede på mødets oplæg og drøftelser.

Birgitte Svenningsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Eventuelt.

Intet til punktet.