Dagsordener og referater for det midlertidige udvalg vedrørende bæredygtig vækst

Der bydes velkommen til mødet. Regionsrådet har nedsat det midlertidige udvalg for bæredygtig vækst og udpeget Susanne Buch til formand samt Jørgen Nørby til næstformand.

Velkomst ved Susanne Buch.

Marianne Carøe var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Intro_Midlertidige Udvalg Bæredygtig Vækst

Miljødirektør i Regional Udvikling, Jytte Gad Lauridsen og Udviklingsdirektør i Regional Udvikling, Kim Kofod Hansen vil introducere til udvalgets formål og opgaver.

Kommissorium og forretningsorden for det midlertidige udvalg er vedlagt.

Vedlagt er også afrapporteringen fra det midlertidige udvalg for bæredygtig omstilling, hvori de samlede anbefalinger er.

Desuden fremgår administrationens anbefalinger til temaer af mødeplanen, som også er vedlagt.

Udvalget gennemgik kommissoriet. Ligeledes gennemgik udvalget anbefalingerne fra det midlertidige udvalg vedrørende bæredygtighed omstilling.

Udvalgets opgave er blandt andet at komme med input til Vækst og Udviklingsstrategien, og udvalget opfordres til løbende at udarbejde anbefalinger til andre fora, som f.eks. vækstforum og udvalg for regional udvikling.

En anden vigtig del af udvalgets arbejde er forberedelse og deltagelse på ENCORE konferencen den 20. til 22. september 2018 i Herning.

Marianne Carøe var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Kommissorium midlertidigt udvalg vedrørende bæredygtig vækst
• Forretningsorden midlertidigt udvalg underskrevet
• Afrapportering 2017 - udvalg vedr. bæredygtig omstilling
• Udkast til mødeplan - Midlertidig udvalg vedr. bæredygtig vækst

Det midlertidige udvalg træffer beslutning om, hvornår og hvor udvalgets møder skal afholdes.

Forslag til mødeplan er vedlagt som bilag.

Udvalget godkendte mødeplanen.

Marianne Carøe var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Udkast til mødeplan - Midlertidig udvalg vedr. bæredygtig vækst

Gensidig orientering.

Intet til punktet.

Det midlertidige udvalg for bæredygtige vækst har som opgave at fastholde et politisk fokus på bæredygtig vækst inden for rammen af FN's 17 verdensmål og på den baggrund give indspil til strategi og handlingsplaner for vækst og udvikling i Region Midtjylland.

Derfor gives der en introduktion til FN's 17 verdensmål. På mødet vil udviklingskonsulent Christian Selmer Fredsø Jensen uddybe introduktionen med et oplæg om FN's 17 verdensmål.

Det er politisk vedtaget af det tidligere regionsråd og vækstforum, at Regional Udvikling i udviklingen af den kommende vækst- og udviklingsstrategi skal anvende FN's 17 verdensmål som strategisk ramme. Visionen for strategien er, at Region Midtjylland skal være en attraktiv og bæredygtig vækstregion - for alle. FN's verdensmål bliver trædesten på den vej. Målene kan være udgangspunkt for vækst og udvikling lokalt, regionalt og nationalt, mens det samtidigt sker med tanke og effekt på en bæredygtig global udvikling.

FN's verdensmål skal ses som interagerende og koblende. Derfor står vækst- og udviklingsstrategien på alle 17 mål. De første 16 som udviklingsmål og mål 17 som et fælles ståsted i vores partnerskab med omverdenen, da det handler om at styrke partnerskabet for at komme til handling og nå målene. Dog er der nogle mål, der står klarere i forhold til de områder, hvor Regional Udvikling har en opgave. Det er f.eks. mål seks om vand og mål otte om anstændige jobs og økonomisk vækst.

Men det kræver omtanke og den rigtige strategi at arbejde konsekvent ud fra FN's verdensmål som en strategisk ramme. Derudover arbejder man i Regional Udvikling allerede med igangsatte initiativer, projekter og programmer, som alle blev formuleret, inden FN's verdensmål blev valgt som strategisk ramme. Det betyder, at arbejdet med FN's verdensmål kommer til at udvikle sig over tid. Det giver rum for politiske drøftelse af, hvordan man fremadrettet vil arbejde i regionen med vækst og udvikling. Der arbejdes allerede i dag med målene, men der er mulighed for at øge og målrette dette.

Vedlagt er en brochure om FN's 17 verdensmål.

Udviklingskonsulent Christian Selmer Fredsø gav udvalget en kort introduktion om FN's 17 verdensmål for bæredygtig udvikling. Verdensmålene er et globalt ønske om at skabe en bedre verden ved at angive retning for en global, national og regional udvikling på produktion, forbrug og ageren. 193 lande er gået sammen om at sætte en dagsorden med vedtagelsen af verdensmålene. Der er 17 verdensmål, som er delt op på 169 delmål. De er ment som inspiration for os alle, og deres reelle betydning afhænger af, hvor ambitiøse og modige vi er til at realisere målene i den regionale sammenhæng.

Verdensmålene handler om det levede liv i vores samfund på samme måde, som en regional vækst- og udviklingsstrategi gør det. Derfor er alle verdensmålene centrale at lade sig inspirere af. Som eksempel valgte Christian Selmer Fredsø at dykke ned i et par mål for at vise, hvordan vi kan få retning og politisk drøftelse i de initiativer, som vi ønsker at sætte i gang. Eksemplerne var mål seks om vand og mål otte om anstændige jobs og økonomisk bæredygtig vækst, hvor Regional Udvikling har en opgave.

Det handler om, at vi kan lade de samfundsmæssige problemer, som vi står overfor være en grobund for virksomheder i regionen. Verdensmålene italesætter, hvordan vi producerer, skaber bæredygtig vækst, hvad vi lærer, og hvordan vi tænker om det gode liv. Verdensmålene passer med Region Midtjyllands vision og forstærker den hidtidige indsats, der blandt andet har været på erhvervsfremme området.

For at nå i mål med verdensmålene kræver det nye og innovative måder at producere og forbruge på samt styrkede partnerskaber. Afslutningsvis fremstillede Christian Selmer Fredsø en model som et forslag til, hvordan man politisk og strategisk kan drøfte nye initiativer i lyset af FN's udviklingsmål for bæredygtig vækst. Et princip er at måle initiativets styrke i forhold til, om det skaber sammenskabte løsninger, der integrerer og kobler flere verdensmål – og løser flere problemer samtidig. Christian Selmer Fredsø opfordrede politikerne til at vurdere nye initiativer efter om de er samskabende og integrerede.

Marianne Carøe var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Brochure om FN's 17 verdensmål
• FN's bæredygtighedsmål

Regionsrådet vedtog i december 2015 strategien "Samfundsansvar og bæredygtighed 2016-2019" også kaldet Agenda 21-strategi. Som indledning til temaet om det bæredygtige hospital gives her en status for arbejdet med Agenda 21-strategien. På mødet vil der også være et kort oplæg ved chefkonsulent Henning Laursen.

Regionsrådet vedtog i december 2015 strategien "Samfundsansvar og bæredygtighed 2016-2019" også kaldet Agenda 21-strategi. Regional Udvikling har i samarbejde med den øvrige koncern fulgt op på implementeringen af denne strategi med hovedvægt på energi- og miljøforhold.

Resultatet af denne opfølgning blev i løbet af 2017 drøftet i det daværende midlertidige udvalg vedrørende bæredygtig omstilling. Udvalget anbefalede i sin rapport til regionsrådet, at der blev arbejdet videre med affalds- og indkøbsområdet for at skabe grundlag for en prioriteret, styrket indsats.

Endvidere anbefalede udvalget, at det årlige grønne regnskab blev udbygget med opgørelse over udledningen af klimagasser, affaldshåndtering og udledning af miljøproblematiske stoffer.

Det midlertidige udvalgs rapport blev fremlagt i regionsrådet den 25. oktober 2017, hvor rapporten blev taget til efterretning.

Administrationen har på den baggrund iværksat følgende:

• Udarbejdelse af et klimaregnskab for Region Midtjylland, som kommer til at indgå i det grønne regnskab 2017
• Analyse af klimaaftrykket fra regionens indkøb af varer og tjenesteydelser
• Opgørelse af regionens affaldshåndtering med fokus på genbrugsprocent og undersøge muligheder for nye tiltag på området.

I det følgende er kort redegjort for status for foranstående tiltag.

Klimaregnskab

Regionen udarbejder hvert år et grønt regnskab med fokus på forbrug af energi og vand samt affaldsproduktion. Det grønne regnskab vil for 2017 for første gang blive udbygget med et klimaregnskab, som vil vise klimaaftrykket for regionens aktiviteter.

Klimaregnskabet vil således kunne anvendes som et overordnet prioriteringsværktøj og - når kommende års klimaregnskaber udarbejdes - være en målestok for effekten af regionens indsats.

Det grønne regnskab for 2017 inklusiv klimaregnskabet forventes at kunne fremlægges i regionsrådet i juni eller august i år. 

Klimaaftryk for indkøb

Fra andre regioners klimaregnskaber ved vi, at regionernes indkøb af varer og tjenesteydelser udgør en meget stor del af en regions klimaaftryk.

Administrationen har derfor iværksat et konsulentarbejde, som skal skabe overblik over indkøbenes klimaaftryk og samtidig udvikle et værktøj til prioritering og gennemførelse af en indsats til nedbringelse af klimaaftrykket til brug ved kommende udbud af varer og tjenesteydelser.

Det igangsatte konsulentarbejde forventes afsluttet medio 2018.

Affaldshåndtering

På affaldsområdet har Regional Udvikling i samarbejde med især hospitalsenhederne udarbejdet en statistik over affaldsmængder fra hospitalerne, som sendes til henholdsvis genanvendelse, forbrænding og specialbehandling.

Samlet set afleveres 17 % til genanvendelse, 75 % til forbrænding og 8 % til specialbehandling. Denne statistik er gældende for 2016, men en opdateret statistik for 2017 er under udarbejdelse og vil indgå i det grønne regnskab for 2017.

Som opgørelsen viser, sendes hospitalernes affald for langt størstedelens vedkommende til forbrænding. På forbrændingsanlæggene udnyttes energien i affaldet, men ressourcerne kunne udnyttes bedre, hvis en større del af affaldet blev sorteret fra og sendt til genanvendelse, hvor materialerne indgår i et nyt kredsløb.

Derfor arbejder administrationen i samarbejde med hospitalerne videre med affaldsområdet i form af erfaringsudveksling mellem hospitalerne og inddragelse af erfaringer fra ind- og udland, således at mulighederne for yderligere affaldssortering kan blive belyst.

Det må forudses, at der bliver behov for gennemførelse af pilotprojekter på et eller flere hospitaler, inden nye sorteringsordninger introduceres på hospitalerne i stor skala.

På Aarhus Universitetshospital kører allerede et projekt med fokus på plastemballage, hvor der gennemføres sorteringsforsøg på et udsnit af afdelingerne, muligheder og omkostninger mv. ved afsætning af de frasorterede plasttyper analyseres nærmere.

Endvidere samarbejdes med leverandører af produkter med plastemballage om dels at begrænse emballagemængden og dels at gøre sortering og genanvendelse af den brugte emballage mere enkel ved blandt andet at reducere antallet af forskellige plasttyper.

Chefkonsulent Henning Laursen orienterede udvalget om status på Agenda 21 strategien som en indledning til punktet om det bæredygtige hospital.

Agenda 21 strategien vedrører regionen som en koncern og indeholder mange aspekter. Der er fulgt op på implementeringen af strategien med hovedvægt på energi- og miljøforhold.

Midlertidigt udvalg vedrørende bæredygtig omstilling fulgte i 2017 op på strategien og anbefalede, at der blev arbejdet videre med affalds- og indkøbsområdet samt at Region Midtjyllands årlige grønne regnskab udbygges med et klimaregnskab.

Der er iværksat et arbejde med at skabe overblik over indkøbene i Region Midtjyllands klimaaftryk samt et større arbejde omkring affaldshåndtering. Der er fokus på at sende mere affald til genanvendelse.

Udvalget fik en orientering om, hvordan man ved minimumskrav i udbud kan tænke klimaaftryk af indkøb ind eller lade nogle udbud af produkter koncentrere sig om kvalitet og i mindre grad pris.

Marianne Carøe var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Region Midtjylland har via sine hospitaler muligheden for at efterspørge bæredygtige løsninger. Hospitalerne står for langt den største del af Region Midtjyllands energiforbrug, affaldsproduktion og indkøb. Derfor er der her mulighed for, at Region Midtjyllands hospitaler kan blive forbilleder og påvirke leverandører og andre samarbejdspartnere.

På mødet vil repræsentanter fra fem hospitaler i regionen fortælle om det bæredygtige hospital fra hver deres vinkel. Efterfølgende vil der være en drøftelse af, hvordan det bæredygtige hospital skal se ud i Region Midtjylland.

Hospitalerne står for langt den største del af Region Midtjyllands energiforbrug, affaldsproduktion og indkøb. Derfor har hospitalerne en særlig mulighed for at begrænse den negative miljøpåvirkning - og måske endda vende påvirkningen til at være positiv på nogle områder. Region Midtjyllands hospitaler kan blive forbilleder og inspiratorer for andre hospitaler i deres netværk, og de kan påvirke leverandører og andre samarbejdspartnere i en positiv retning. På den måde kan regionen være med til at styrke den bæredygtige udvikling i samfundet.

På mødet vil repræsentanter fra fem hospitaler i Region Midtjylland fortælle om den hidtidige indsats indenfor hvert deres område og om mulighederne for at udvikle indsatsen yderligere:

• Energioptimering ved Teknisk chef, Stig Tofteberg, Hospitalsenhed Midt
• Plastemballage ved Projektleder, Susanne Backer, Aarhus Universitetshospital
• Madspil ved Ledende økonoma, Kirsten Rytter Knudsen, Regionshospitalet i Horsens
• Økologiske produkter i maden ved Cheføkonoma, Mona Carøe, Regionshospitalet i Randers
• Visioner og potentiale for reduktion af medicinrester i spildevand og regionens bidrag til at udvikle nye innovative biologiske løsninger ved Projektchef, Michael Hyllegaard, Hospitalsenheden Vest

Derudover deltager miljøkoordinator Thomas Møller fra Aarhus Universitetshospital.

I den efterfølgende debat er der mulighed for at diskutere, hvordan det bæredygtige hospital skal se ud i Region Midtjylland - og hvad der skal til, for at nå derhen. 

Teknisk chef Stig Tofteberg, Hospitalsenhed Midt fortalte udvalget om den energirenovering, der finder sted på Hospitalsenhed Midt. Energirenoveringen foretages blandt andet som ESCO-projekter, hvor en partner garanterer tilbagebetalingen af renoveringen via de opnåede energibesparelser. I øjeblikket har Hospitalsenhed Midt gang i ESCO-projekter med tre forskellige leverandører, som udføres i perioden 2011-2019. De samlede projekter er på en bygningsmasse på 200.000 kvadratmeter og med et budget på 200 mio. kr. med en tilbagebetalingstid på 12 år.

Projekterne på Hospitalsenhed Midt varierer i omfang og tilbagebetalingstid. Der er gennemført en udskiftning af lyskilder (kort tilbagebetalingstid), opsat solcelleanlæg, renoveret klimaskærm (lang tilbagebetalingstid) og konverteret varmesystem.

Hospitalsenhed Midt er i dialog med Viborg Fjernvarme om at sende den overskudsvarme, som hospitalet i en del af året genererer ud i fjernvarmesystemet, så varmen f.eks. kan bruges til at opvarme boliger. Der overvejes i øjeblikket, om man kan dele køling med andre virksomheder ved at etablere en kølecentral og et kølelager. Se vedlagte plancher for et overblik over systemet.

Man kigger ligeledes på projekter med at genbruge varmen fra spildevand, opsætte yderligere solceller samt renovering af klimaskærmen på Regionshospitalet Viborg.

I stedet for at betale for at få bortskaffet affald, har man på Hospitalsenhed Midt fået opstillet en tank til at lagre bioaffald fra køkkenet. Bioaffaldet køres nu til biogas anlæg og bliver til el, varme og gødning.

Der var spørgsmål om, hvor stor en del af Region Midtjyllands elforbrug, de opstillede solceller rundt om på regionens matrikler dækker. I 2016 dækkede anlæggene 1,2 % af Region Midtjyllands samlede elforbrug.

Teknisk chef Stig Toftebergs oplæg er vedlagt som bilag.

Projektleder Susanne Backer, Aarhus Universitetshospital fortalte udvalget om arbejdet med verdensmål 12 og Aarhus Universitetshospitals materialestrømsprojekt. Materialestrømsprojektet skal ses i forhold til verdensmål nr. 12, som omhandler ansvarligt forbrug og produktion. Affaldsmængden skal reduceres, og store virksomheder skal opmuntres til at arbejde bæredygtigt, og den offentlige indkøbspolitik skal gøres mere bæredygtig.

Intentionen med projektet er at øge genanvendelsen og den cirkulære økonomi indenfor emballageplast på hospitaler. Med projektet udvikles en model, som skal vise, hvordan aktørerne langs materialestrømmen kan skabe forretningsmæssig og anden værdi af affald og restfraktioner.

Når modellerne er udarbejdet er intentionen at skalere det op.

I 2016 sendte Aarhus Universitetshospital 79 % af deres affald til forbrænding, tallet er lidt lavere for 2017. I stedet er målet for Aarhus Universitetshospital at i 2030 genanvendes 70 % af affaldet , 29 % energiudnyttes (forbrændes) og 1 % sendes til deponi. I øjeblikket er det svært at genanvende, da næsten alt smides i den samme skraldespand.

Projektet tog udgangspunkt i at ni afdelinger på Aarhus Universitetshospital sorterede alt deres affald i 48 timer, hvorefter der blev foretaget en analyse af plastaffaldet. Meget af plastaffaldet viste sig ikke at kunne identificeres, og det er derfor ikke muligt at genanvende ret meget plastaffald ved sortering alene. Derfor er projektafdelingen gået til de største leverandører af produkter med plastemballage på området, så plasten bedre kan sorteres og blive til værdifuldt affald, der kan genanvendes i stedet for, at det bliver sendt til forbrænding.

En af de metoder, hvorpå man kan få mere genanvendeligt plastik, er ved at stille bestemte minimumskrav ved indkøbsudbud i samarbejde med AMGROS. Region Midtjylland kan ikke løfte opgaven alene og er nødt til at lave alliancer på området – også internationalt. I øjeblikket er medicinalindustrien fritaget for EU's emballage og affaldsdirektiv på grund af krav om patientsikkerhed.

Projektleder Susanne Backer fortalte, at der også kunne være et potentiale i at se på at genanvende kirurgisk stål i et andet omfang, end det gøres i dag.

Projektleder Susanne Backers oplæg er vedlagt som bilag.

Ledende økonoma, Kirsten Rytter Knudsen, Regionshospitalet Horsens holdt oplæg om madspild. Køkkenet på Regionshospitalet Horsens er en forholdsvis lille enhed, hvor der produceres mad til ca. 250 patienter om dagen, og der er ca. 500 igennem personalekantinen.

Køkkenet har haft et innovationsprojekt, hvor de i tæt kontakt med afdelingerne har arbejdet med at minimere madspild. Det har blandt andet betydet, at køkkenet har haft sendt medarbejdere ud på de enkelte afdelinger for at observere, hvad der reelt blev og et forsøg med, hvor lidt man kan nøjes med at servere, da mange patienter er småtspisende under indlæggelse.

Køkkenet har kunnet spare 35 kg mad om dagen, hvilket svarer til en besparelse på over 1 mio. kr. om året.

Der er oprettet koststafetter, som bruger systemet Klinisk Logistik til at fordele maden rundt på afdelingerne. Ligeledes er udvalget i køleskabene blevet reduceret efter princippet "lidt men godt". Maden fra køkkenet portionsanrettes og ofte som tapasanretninger.

I køkkenet tænkes der nu på næste generations patientmad, som skal være god og nærende, men med færre tilbud. Kostfagligheden skal tæt på patienterne med køkkenener i de enkelte afdelinger. Et af de nye køkkener ude på afdelingerne bliver også et produktionskøkken.

Ledende økonoma Kirsten Rytter Knudsens oplæg er vedlagt som bilag.

Cheføkonoma Mona Carøe, Regionshospitalet Randers fortalte udvalget om økologiske produkter i maden. På Regionshospitalet Randers er der indført brug af økologiske varer i 2009. I 1992 har de dog allerede været en del af et projekt sammen med flere kommuner om økologi. I 2009 var 16-17 % af de indkøbte varer i køkkenet økologiske. I 2016 har køkkennet fået det økologiske guldmærke, som gives, når der bruges over 95 % økologiske varer.

Køkkenet på Regionshospitalet Randers arbejder med økologiske råvarer for at sikre en god kvalitet, som de mener, der kommer patienterne til gode. Ligeledes arbejder de med en filosofi om, at offentlige myndigheder bør gå forrest. De har indført økologiske råvarer indenfor det økonomiske råderum, der er ikke tilført ekstra bevillinger for at indkøbe økologisk. I stedet har de taget flere forskellige tiltag. Alle medarbejderne har været taget med i et LEAN-projekt og været med til at udarbejde værdistrømsanalyser, hvilket har givet et billede af, hvilke retter der var meget ressourcekrævende. Al mad laves fra bunden, og der indkøbes hele dyr, som skæres op i køkkenet. Køkkenet er blevet leverandør til andre hospitaler i regionen af f.eks. kød. 

Der bruges sæsonens råvarer, og køkkenet er i tæt dialog med leverandørerne, hvilket dermed er med til at nedbringe omkostningerne ved de økologiske varer. Køkkenet har også set på udvalget af retter. Der behøver ikke at være den store variation i retterne, da indlagte patienter i gennemsnit var indlagt 3,2 dage. Ligeledes kan der ændres i antallet af menuer helt frem til servering, da køkkenet har varmeholdt produktion.

Køkkenet kigger også på bæredygtighed og fremme af kødfrie menuer. Ca. 3 % af patienterne angiver ved indlæggelse, at de er vegetarer, men 20 % vælger alligevel den vegetariske menu. Mange patienter finder, at de hellere vil have lettere retter under indlæggelse.

Personalekantinen er ligeledes omlagt, så der først på buffeten findes blandede salater, så der er plads til mindre kød på tallerkenen.

Projektchef Michael Hyllegaard, Hospitalsenheden Vest fortalte udvalget om visioner og potentiale for reduktion af medicinrester i spildevand og regionens bidrag til at udvikle nye innovative biologiske løsninger.

På DNV-Gødstrup ledes regnvand ud på matriklen i dertil anlagte søer og føres ikke til rensningsanlæg. Projektafdelingen har arbejdet på at få lov til at lave en direkte spildevandsledning til rensningsanlægget i Herning, hvor man har været lidt udfordret af blandt andet Herning Vand. Der er formentlig nye retningslinjer på vej om, hvordan hospitalerne skal rense deres spildevand. Ved at lede spildevandet direkte til rensningsanlægget, kan man rense spildevandet særskilt på rensningsanlægget for blandt andet medicinrester. Ved at opstille rensningsanlæg til medicinrester ved Herning Vand, vil Herning Vand også kunne føre vand fra andre aktører igennem rensningsanlægget til medicinrester.

Et igangværende forsøgsprojekt består af test og videreudvikling af en biologisk rensemetode til fjernelse af medicinrester i spildevandet. Projektet gennemføres sammen med flere andre aktører, og der opsættes i foråret 2018 et testanlæg hos Herning Vand. DNV-Gødstrup forventer at få en midlertidig udledningstilladelse, som løber frem til 2022. Det vil give hospitalerne en meget stor merudgift, hvis spildevandet skal renses på hospitalerne – det er samfundsmæssigt bedre forretningsmæssigt, at rensningsanlæggene til medicinrester opstilles på rensningsanlæggene. Dette også set ud fra, at hospitalernes udledning af medicinrester kun er en meget lille andel, når man ser på en hel by.

Projektchef Michael Hyllegaard lagde op til, at man skulle se på udledningen af medicinrester i et cirkulært perspektiv og begynde med at se på krav til producenterne af medicin og de forhold, som medicin produceres under.

Projektchef Michael Hyllegaards oplæg er vedlagt som bilag.

Marianne Carøe var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Hospitalsenhed Midt - Midlertidigt udvalg vedrørende bæredygtig vækst
• Aarhus Universitetshospital - Bæredygtigt Hospital
• Regionshospitalet Horsens - Det bæredygtige hospital
• Gødstrup - Det midlertidige udvalg for bæredygtig vækst