Udvalg Vedrørende Demokrati Og Inddragelse 07. november 2018 (Referat)
Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum
til
mødet i
den 7. november 2018 kl. 15:30
i Regionshuset Viborg, mødelokale F7, stuen, Skottenborg 26, 8800 Viborg
Der var afbud fra Annette Roed.
Mødet blev hævet kl. 17.00.
Pkt. | Tekst |
1 | Godkendelse af referat |
2 | Drøftelse af principper for borgerinddragelse |
3 | Drøftelse af anbefalinger til regionsrådet |
4 | Opsummering på mødet |
5 | Gensidig orientering |
1. Godkendelse af referat
Resume
Referat fra udvalgets møde den 8. oktober 2018 vedlægges til godkendelse.
Direktionen indstiller,
at | referatet godkendes. |
Sagsfremstilling
Referatet fra mødet i midlertidigt udvalg vedrørende demokrati og inddragelse den 8. oktober 2018 vedlægges til godkendelse.
Beslutning
Det midlertidige udvalg vedrørende demokrati og inddragelse godkendte referatet.
Annette Roed var forhindret i at deltage i sagens behandling.
2. Drøftelse af principper for borgerinddragelse
Resume
Det midlertidige udvalg vedrørende demokrati og inddragelse drøfter grundprincipper for borgerinddragelse.
Direktionen indstiller,
at | udvalget drøfter grundprincipper for borgerinddragelse i Region Midtjylland. |
Sagsfremstilling
Det midlertidige udvalg vedrørende demokrati og inddragelse har tilkendegivet, at udvalget vil udarbejde et forslag om de grundliggende principper for borgerinddragelse i Region Midtjylland.
Der blev i den forbindelse afholdt en "Samtalesalon" for udvalgets medlemmer og tilforordnede embedsmænd på udvalgets møde den 8. oktober 2018, som havde til formål at drøfte forskellige aspekter af borgerinddragelse på en anderledes måde. Der er vedlagt en opsamling fra samtalesalonen.
På mødet drøfter udvalget forslag til grundprincipper for borgerinddragelse i Region Midtjylland. Der er vedlagt et debatoplæg om grundprincipper for borgerinddragelse til brug for drøftelse på mødet.
Til inspiration vedlægges et notat med eksempler på politikker og principper vedrørende borgerinddragelse i regioner og kommuner. Notatet har tidligere været anvendt i forbindelse med udvalgets møde den 29. maj 2018. I notatet henvises til en række links. Da der desværre ikke kan linkes direkte fra et bilag, er disse af praktiske årsager indsat nedenfor i nummereret rækkefølge:
Beslutning
Det midlertidige udvalg vedrørende demokrati og inddragelse drøftede udformning og formulering af grundprincipper for borgerinddragelse med udgangspunkt i det vedlagte debatoplæg og aftalte nogle konkrete justeringer i formuleringerne. Udvalget drøfter grundprincipperne igen på udvalgets møde den 27. november 2018.
Det midlertidige udvalg vedrørende demokrati og inddragelse vil fremlægge det færdige forslag til grundprincipper for borgerinddragelse i Region Midtjylland som en særskilt sag for regionsrådet.
Annette Roed var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Bilag
3. Drøftelse af anbefalinger til regionsrådet
Resume
Det midlertidige udvalg vedrørende demokrati og inddragelse skal fremlægge udvalgets arbejde og anbefalinger på et temamøde for regionsrådet den 10. december 2018. På mødet drøftes input til udvalgets afsluttende afrapportering og anbefalinger samt hvordan afrapporteringen skal ske internt og eksternt.
Direktionen indstiller,
at | udvalget drøfter input til udvalgets afsluttende afrapportering og anbefalinger til regionsrådet, og |
at | udvalget drøfter, hvordan der skal afrapporteres om udvalgets arbejde og anbefalinger internt og eksternt. |
Sagsfremstilling
Det midlertidige udvalg vedrørende demokrati og inddragelse skal fremlægge udvalgets arbejde og anbefalinger på et temamøde for regionsrådet den 10. december 2018 .
På mødet drøftes input til udvalgets afsluttende afrapportering og anbefalinger. Der er vedlagt en oversigt over udvalgets hidtidige møder og temaer samt et debatoplæg om forslag til udvalgets anbefalinger til regionsrådet til brug for drøftelsen på mødet.
Udvalget skal endvidere drøfte, hvordan afrapporteringen af udvalgets arbejde og anbefalinger skal ske såvel internt i Region Midtjylland som eksternt til omverdenen. Herunder hvordan udvalget kan bidrage til at synliggøre ønsket om en styrkelse af demokrati og inddragelse internt og eksternt i Region Midtjylland. Kommunikationschef Birgitte Thingholm, Koncern Kommunikation, vil på mødet komme med input til, hvordan udvalget kan bidrage til en større viden og en debat om Region Midtjyllands ønsker og overvejelser om borgerinddragelse.
Beslutning
Det midlertidige udvalg vedrørende demokrati og inddragelse drøftede udvalgets anbefalinger til regionsrådet med udgangspunkt i det vedlagte oplæg.
Udvalget aftalte nogle konkrete justeringer i anbefalingerne, ligesom der skal være en anbefaling om gennemførelse og videnopsamling i forhold til de prøvehandlinger, der er udformet i samarbejde med de stående udvalg og de øvrige midlertidige udvalg, herunder vedrørende kollektiv trafik, sundhedshuset i Lemvig, dialogmøder med ansatte og bruger- og pårørende m.m.
Udvalget drøfter anbefalingerne igen på udvalgets møde den 27. november 2018, hvor anbefalingerne vil indgå i en samlet afrapportering til regionsrådet om udvalget arbejde.
Herefter drøftede udvalget formen for afrapporteringen til regionsrådet på temadagen den 10. december 2018. Udvalget aftalte, at det gerne skal ske i form af en samtalesalon for hele regionsrådet med et tema om grundprincipper for borgerinddragelse. Inputtene fra denne samtalesalon vil efterfølgende blive drøftet i udvalget med henblik på at vurdere, om der skal ske justeringer i udvalgets forslag til grundprincipper for borgerinddragelse, inden forslaget forelægges regionsrådet til endelig godkendelse.
Udvalget aftalte endvidere, at der i forhold til den eksterne kommunikation af udvalgets arbejde og anbefalinger skal indbydes til en debat med borgerne i regionen om borgerinddragelse mm. via facebook. Det blev aftalt, at administrationen udarbejder et konkret forslag om dette til udvalgets møde den 27. november 2018.
Annette Roed var forhindret i at deltage i sagens behandling.
4. Opsummering på mødet
Sagsfremstilling
Udvalget opsummerer på mødets oplæg og drøftelser.
Beslutning
Det midlertidige udvalg vedrørende demokrati og inddragelse har drøftet forslag til grundprincipper for borgerinddragelse. Udvalget har ligeledes drøftet anbefalinger til regionsrådet samt hvordan afrapporteringen internt og eksternt fra udvalget skal finde sted.
Annette Roed var forhindret i at deltage i sagens behandling.
5. Gensidig orientering
Sagsfremstilling
Gensidig orientering fra udvalgets medlemmer.
Beslutning
Det midlertidige udvalg vedrørende demokrati og inddragelse aftalte et ekstra udvalgsmøde den 11. december 2018 kl. 9.00-10.00 med henblik på at drøfte eventuelle justeringer af udvalgets forslag til grundprincipper for borgerinddragelse. Det blev aftalt, at mødet holdes i Regionshuset i Viborg med mulighed for deltagelse på video.
Annette Roed var forhindret i at deltage i sagens behandling.