Find vej og parkering

Mødet afholdes på Regionshospitalet Herning, Gl. Landevej 61, 7400 Herning i Udvalgsværelse 1. Benyt indgang N2 (se vedlagte kort)

Det er gratis at parkere. På mange parkeringspladser kan der holdes ubegrænset. Nogle parkeringspladser er dog begrænset til 1 eller 3 timer.

Intet til referat.

• Regionshospitalet Herning Oversigtskort

Godkendelse af referat fra udvalgets møde den 7. marts 2019.

Referatet fra møde i udvalg vedrørende digital sundhed og transformation af sundhedsvæsenet den 7. marts 2019 kan tilgås i Prepare.

Udvalget godkendte referatet.

Mette Valbjørn, John G. Christensen, Christian Møller-Nielsen og Hanne Roed var forhindrede i at deltage i sagens behandling. 

Lægefaglig direktør Jens Friis Bak, Hospitalsenheden Vest byder velkommen til Regionshospitalet Herning.

Der gives herefter en introduktion til hospitalsenhedens arbejde med digital sundhed. Oplægget vil blandt andet fokusere på digitale løsninger/initiativer, der inddrager patienterne aktivt samt fortælle om anden brug af data/teknologi, der bidrager til at lette arbejdsgange mv. i klinikernes dagligdag.

Lægefaglig direktør Jens Friis Bak, Hospitalsenheden Vest, bød velkommen til Regionshospitalet Herning og gav herefter en introduktion til forskellige lokale, regionale og nationale eksempler på arbejdet med at digitalisere arbejdsprocesser og patientkontakt. Jens Friis Bak understregede i den sammenhæng vigtigheden af, at it-løsninger skal understøtte arbejdsgange - og ikke omvendt.

Herudover blev det pointeret, at hvis digitale løsninger skal hjælpe med at indfri besparelser i sundhedsvæsenet, forudsætter det, at de relevante potentialer findes, og at der er den fornødne tid til at sikre implementering. Det forudsætter herudover vedholdenhed og en tæt ledelsesmæssig opfølgning. Hospitalsenheden Vests indsats i forhold til at sikre, at afdelingerne kontinuerligt har fokus på arbejdet med opdatering af fælles medicinkort, blev nævnt som et eksempel.

Slutteligt fremhævede Jens Friis Bak, at der er mange udbydere af digitale løsninger, hvorfor det er væsentligt, at det offentlige sundhedsvæsen påtager sig rollen som dygtige kunder og blandt andet stiller krav til, at der tænkes i sammenhænge og integration til andre systemer.

Mette Valbjørn, John G. Christensen, Christian Møller-Nielsen og Hanne Roed var forhindrede i at deltage i sagens behandling. 

I 2016 igangsatte Danske Regioner et tværregionalt projekt om værdibaseret sundhed. Der blev valgt en række behandlingsområder inden for hvilke, der skulle opnås erfaringer med værdibaseret sundhed, og Region Midtjylland fik ansvaret for at stå i spidsen for apopleksiområdet.

I projektet værdibaseret sundhed på apopleksiområdet var formålet at undersøge sammenhængen mellem ressourceforbrug i behandlingsforløb for apopleksipatienter og en række effektmål, som en nedsat arbejdsgruppe havde valgt.

I projektperioden blev der igangsat flere initiativer:

• På Hospitalsenheden Vest og Aarhus Universitetshospital blev der igangsat en indsamling af oplysninger om apopleksipatienters trivsel og funktionsevne. Dette bidrog med ny viden, idet der ved projektets begyndelse ikke fandtes data om apopleksipatienters trivsel i Region Midtjylland, og der kun var data om funktionsevne for ca. 15 % af patienterne.
• Det blev via samarbejde med Defactum undersøgt, hvilke helbredsforhold efter en apopleksi, der har størst betydning for apopleksipatienter.
• RKKP undersøgte, om det er muligt at lave ét samlet mål for apopleksipatienters helbred.

De juridiske udfordringer i projektet førte til store forsinkelser. Det betød, at data i apopleksiprojektet først blev tilgængelige kort før projektets afslutning, og data er derfor ikke analyseret fyldestgørende til, at resultaterne kan præsenteres.

I vedlagte notat, der også behandles på regionsrådsmødet den 24. april 2019, afrapporteres hovedfundene af projektet.

Programchef Lisbeth Kallestrup, Aarhus Universitetshospital vil på mødet fortælle udvalget om 'Projekt værdibaseret sundhed på apopleksiområdet' og herunder om projektets konklusioner. Blandt andet gjorde projektet det tydeligt, at den nuværende lovgivning hindrer, at værdibaseret sundhed kan sættes i drift. I det tværregionale projekt betød det, at ambitionen om at udvikle et analyseværktøj ikke blev indfriet, og i apopleksiprojektet var det medvirkende til, at data ikke blev analyseret. Trods dette bidrager apopleksiprojektet stadig med læring: Der blev indsamlet oplysninger om apopleksipatienters trivsel og funktionsevne, det blev undersøgt, hvilke helbredstilstande der har størst betydning for patienter efter en apopleksi, og det blev undersøgt, om der kan dannes et samlet mål for apopleksipatienters helbredstilstand.

Det bliver i øjeblikket undersøgt, hvilke muligheder der er for i et nationalt samarbejde at foretage indsamling af patientrapporterede oplysninger blandt apopleksipatienter samt i højere grad at gøre data fra kommunerne tilgængelig. 

Programchef Lisbeth Kallestrup, Aarhus Universitetshospital, fortalte om Region Midtjyllands værdibaserede sundhedsprojekt omhandlende apopleksi og arbejdet med at lave et analyseværktøj, der blandt andet tager udgangspunkt i nogle effektmål for apopleksipatienter. Disse udtrykker noget om, hvordan patienterne har det efter en apopleksi, og hvad deres tilstand betyder for dem. Lisbeth Kallestrup oplyste, at en del af metoden er, at patienter, der har modtaget trombolysebehandling, ringes op og bliver bedt om at besvare nogle spørgsmål om blandt andet egen trivsel. Det er en omkostnings- og ressourcetung proces at få indsamlet trivsels- og funktionsdata.

Det blev fremhævet, at projektet stødte på en væsentlig barriere undervejs vedrørende brugen af data og forskellige datakilder. Data må således kun bruges til det formål, som det er indsamlet til. På den baggrund måtte projektet blandt andet ændres fra et driftsprojekt til et forskningsprojekt, da sidstnævnte gav nogle flere muligheder.

En af opdagelserne i forhold til projektet vedrørte patienternes trivsel, hvor det blev tydeligt, at patienter ofte er mere påvirket af oplevelsen af sygdom, end vi som leverandør af sundhedsydelser ofte umiddelbart tager højde for.

Projektets slutprodukt har blandt andet bidraget til at afklare forskellen mellem ønsker og muligheder for at udvikle værdibaseret sundhed på kort og lang sigt. Projektets resultater illustrerer, at en af de helt store udfordringer er, at der mangler mulighed for at få spredt information på tværs. Der er opsummerende ikke kommet en styringsløsning ud af projektet og ej heller en kongeindikator, der fortæller, om der leveres værdi og kvalitet for pengene.

Mette Valbjørn, John G. Christensen, Christian Møller-Nielsen og Hanne Roed var forhindrede i at deltage i sagens behandling. 

• Afrapportering af projekt om værdibaseret sundhed på apopleksiområdet

Udvalget vil blive præsenteret for nogle generelle budskaber om it-understøttelse af den mobile kliniker samt få en demonstration af nogle kliniske apps, der anvendes i dag.

Produktchef i regionens it-afdeling Henrik Vestring vil fortælle om, hvorfor it-understøttelse af den mobile kliniker er vigtigt, og hvad der arbejdes med på de strategiske linjer i Region Midtjylland.

Blandt andet handler det om patientnær og tidstro dokumentation, som gør de kliniske arbejdsgange mere effektive, mere sikre og øger kvaliteten for både patient og medarbejder. Mobile løsninger, som en del af designet af nye digitale løsninger i regionen, er desuden et princip i regionens nye digitaliseringsstrategi.

Ledende overlæge Ole Mølgaard, Akutafdelingen Aarhus Universitetshospital og EPJ-konsulent Cathrine Engel vil herefter demonstrere to kliniske apps i en live-demonstration for udvalget, henholdsvis en akut-app og en medicin-app.

Kontorchef Henrik Vestring fra it introducerede brugen af apps i klinikken, som et alternativ til blandt andet store rulleborde, der transporteres rundt på eksempelvis sengestuer. Det blev fremhævet, at fordelene ved apps og brugen af små håndholdte enheder blandt andet er, at de bidrager til at give et bedre flow, hvor det sundhedsfaglige personale får et overblik og har relevante data lige ved hånden, således at deres arbejdsgange kan understøttes samt at de får mulighed for at dokumentere og registrere tidstro og patient- og hændelsesnært. Henrik Vestring gennemgik eksempler på kliniske og patientrettede apps i Region Midtjylland.

Ledende overlæge Ole Mølgaard, Akutafdelingen Aarhus Universitetshospital, og EPJ-konsulent Cathrine Engel, it-afdelingen, demonstrerede herefter en akut-app, som opstod på baggrund af et fælles ønske og behov fra regionens akutafdelinger om en applikation, der kunne lette behandling og håndtering af akutte patienter, og som skulle være integreret til både EPJ og klinisk logistik. Baggrunden var, at det var vanskeligt for personalet at skaffe information om den akutte patient, når de skulle håndtere en akut behandling.

Det blev blandt andet fremhævet, at al relevant data (prøvesvar mv.) tilflyder den patientansvarlige sundhedsfaglige person automatisk via notifikationer. Akut-app'en, der er bygget op i moduler, bruges nu også til at udvikle apps til andre områder eks. sengeafdelinger mv.

Mette Valbjørn, John G. Christensen, Christian Møller-Nielsen og Hanne Roed var forhindrede i at deltage i sagens behandling. 

I Onkologisk Afdeling arbejdes der på at optimere patientforløb ved hjælp af en række tiltag. Med patienten i fokus arbejdes der med patientnær dokumentation på stuen.

Ledende overlæge på Onkologisk Afdeling i Herning, Hanne Linnet, vil sammen med en medarbejder fortælle om, hvordan de aktivt bruger data i deres stuegang.

Efter oplægget inviteres udvalget med på stuegang hos nogle af de patienter, der har indvilget i at medvirke. Hanne Linnet vil demonstrere, hvordan data bruges, og hvilken værdi det skaber for patienter og klinikere. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål til patienterne undervejs.

På Onkologisk Afdeling på Regionshospitalet Herning deltog udvalget i stuegang hos to patienter, hvor det blev demonstreret, hvordan afdelingen aktivt indsamler data om patienternes egne oplevelser og bruger disse data aktivt i forbindelse med stuegangen. Ledende overlæge Hanne Linnet opridsede blandt andet, at metoden giver et fælles udgangspunkt for, hvad der er vigtigt at få talt om ved stuegang, hvorfor fremgangsmåden har vist sig at skabe stor værdi for både patienter og klinikere.

De to patienter gav udtryk for, at dataindsamlingen blev opfattet som en naturlig del af behandlingsforløbet og samtalerne med sundhedspersonalet på afdelingen. Den tekniske løsning forudsatte blandt andet brug af patientens egen mobiltelefon, hvilket heller ikke var nogen hindring for patienterne.

Hanne Linnet fortalte, at det har krævet en kulturændring i afdelingen, og at denne kun har kunnet realiseres som følge af en tæt ledelsesmæssig opfølgning.

Mette Valbjørn, John G. Christensen, Christian Møller-Nielsen og Hanne Roed var forhindrede i at deltage i sagens behandling. 

Udvalget opsummerer hovedpointerne fra mødet. Disse kan indgå i udvalgets videre arbejde og eventuelt i afrapporteringen til regionsrådet.

Udvalgets anbefalinger afrapporteres i forbindelse med regionsrådets temadag i december 2019.

Formanden opsummerede hovedpunkterne fra mødet. Det blev vurderet, at udvalget har fået et godt indblik i de mange forskellige spor, der arbejdes med i regionen i forhold til implementering af ny teknologi, men det er også blevet tydeligt, at der er væsentlige udfordringer, der stødes til, når data enten ønskes brugt til forskellige formål eller skal krydse sektorgrænser. I forlængelse heraf ønskede udvalget, at det på et senere møde belyses, hvilke konkrete juridiske barrierer der aktuelt begrænser disse og andre projekters fremdrift. Herunder om Sundhed.dk kan være en del af løsningen på nogle af de lovgivningsmæssige udfordringer.

Formanden opridsede ligeledes, at dagens møde har illustreret, at implementering af nye digitale løsninger kræver et stort ledelsesmæssigt engagement og vedholdenhed samt at der arbejdes aktivt med kulturændringer. I forlængelse heraf blev det vurderet, at implementering af nye digitale løsninger – i hvert fald på den korte bane – ikke umiddelbart indeholder et stort besparelsespotentiale. Tværtimod kræves anseelige investeringer i den indledende fase. Det blev samtidig fremhævet, at de løsninger, som udvalget har fået præsenteret, har bidraget til at give bedre arbejdsgange, bedre forløb og en bedre patientoplevet kvalitet.

Udvalget hæftedes sig også ved, at erfaringerne helt gennemgående er, at det ikke er patienterne, der udgør en stopklods i forhold til brug af ny it og dataindsamling. Tværtimod kan patienterne – stort set uanset alder – honorere de nødvendige it-mæssige færdigheder (nogle gange ved hjælp fra personale eller nære familiemedlemmer), ligesom de finder det naturligt, at data bruges på denne måde, og at data kan deles på tværs af relevante sektorer (f.eks. mellem hospital og kommunal hjemmepleje).

Afslutningsvist opsummerede formanden, at mødet har tydeliggjort, at det er helt nødvendigt, at der arbejdes på yderligere integration på tværs af sektorer, og at det er ufravigeligt, at der i højere grad skal tænkes i samlede forløb. Det blev vurderet, at der er et stort potentiale, som det samlede sundhedsvæsen skal jage efter, men som dog ikke umiddelbart kan implementeres på grund af de nuværende rammer.

Mette Valbjørn, John G. Christensen, Christian Møller-Nielsen og Hanne Roed var forhindrede i at deltage i sagens behandling.