Dagsordener og referater for udvalg for digital sundhed og transformation af sundhedsvæsenet

Godkendelse af referat fra udvalgets møde den 24. maj 2019.

Referatet fra møde i udvalg vedrørende digital sundhed og transformation af sundhedsvæsenet den 24. maj 2019 kan tilgås i Prepare.

Referatet blev godkendt.

Hanne Roed var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Udvalget har besluttet, at der på dette udvalgsmøde afsættes tid til opsamling og konklusioner på udvalgets 3. møde, der fandt sted på Aarhus Universitetshospital den 24. maj 2019. Mødet satte fokus på telemedicinske tilbud i Region Midtjylland og Center for Telemedicin.

Hovedpointerne kan indgå i udvalgets videre arbejde og i afrapporteringen til regionsrådet. Udvalgets anbefalinger afrapporteres i forbindelse med regionsrådets temadag i december 2019.

Der henvises til referatet fra mødet, der er tilgængelig i Prepare.

Udvalget samlede op på indtryk og væsentlige pointer fra udvalgets 3. møde, der fandt sted på Aarhus Universitetshospital. 

Der blev blandt andet fremhævet, at de telemedicinske løsninger bidrager til at skabe bedre dialog mellem kliniker og patient samt skabe tryghed. Det blev vurderet, at løsningerne i høj grad er til patienternes gavn – og i visse tilfælde endda kan bidrage til at forbedre patienternes helbredstilstand.

Udvalget drøftede ligeledes, hvordan der fra politisk side kan understøttes en udbredelse og implementering af de løsninger, der er det åbenlyst gode for patienterne, til hele regionen. Udvalget fremhævede blandt andet Region Midtjyllands innovationsdag, der afholdes den 4. september 2019 i Horsens, som et velegnet sted at dele gode idéer og løsninger samt lade sig inspirere af hinanden. 

Formandskabets opsamling er vedlagt som bilag.

Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi og den nationale strategi for digital sundhed har betydet, at der i Region Midtjylland er kommet forøget fokus på, at behandlingen i højere grad foregår på borgernes og patienternes præmisser.

I Region Midtjylland anvendes MineAftaler (webbooking), til at udstille og tilrettelægge borgerens kontakt med hospitalsvæsenet, så det passer borgeren bedst muligt, ved at tilbyde en selvbetjeningsløsning, så borgeren medinddrages, og hvor muligt, står mere frit med hensyn til valg af tid og sted.

Samtidig er der et ønske om at integrere digitalisering endnu mere blandt regionens kerneopgaver, så digitalisering og data bidrager i forandringen af processer, kultur i klinikken. Endelig har regionen en målsætning om at reducere antallet af ambulante konsultationer samt om muligt at reducere/optimere ressourceforbruget uden, at det påvirker kapacitet og kvalitet.

Ud fra ovenstående fortælles om de tiltag, der er gennemført samt planlagt. Desuden gennemgås begrænsninger, udfordringer og udviklingspotentialer, der eksisterer mellem patient, kliniker og system.

Anne Dorthe Møller vil fortælle om implementering og erfaringer fra daglig anvendelse af MineAftaler i Prøvetagningen – Regionshospital Randers.

Oplægsholdere

Kristian Kyneb, Produktforvalter for Bookplan (aftalesystem i MidtEPJ), IT-afdelingen

Anne Dorthe Møller, Bioanalytiker & Ambulatoriekoordinator, Blodprøver og Biokemi, Regionshospital Randers.

Kristian Kyneb, IT-afdelingen fortalte udvalget om selvbetjeningsløsninger vedrørende booking af tider til undersøgelser og behandlinger. Udvalget blev herunder orienteret om MineAftaler (webbooking), der bruges til at tilrettelægge borgerens kontakt med hospitalsvæsenet, så det passer borgeren bedst muligt. Det blev oplyst, at der sker en ny lancering af MineAftaler inden for et par måneder. Udvalget var optaget af, der er fokus på kommunikation om dette til patienterne. Det blev fremhævet, at indflydelse på tid og sted både er en god service til borgerne, og at det samtidig har betydning i forhold til antallet af udeblivelser.

Der blev orienteret om initiativer på Regionshospitalet Randers vedrørende modulopbygget undervisning for kommende fødende, hvor det er muligt selv at booke deltagelse i enkelte eller flere moduler af fødselsforberedelsen og vedrørende booking af en telefontid, hvor patienterne selv kan booke, hvornår det ønskes at modtage et opkald fra den relevante kliniker. Sidstnævnte giver blandt andet mulighed for at reducere antallet af kontakter, hvis patienten ikke finder, at der er behov for kontakt.

Kristian Kyneb oplyste, at det i dag er ca. 21 % af alle aftaler, hvor patienten kan interagere (eksempelvis flytte egne aftaler). En problematik er, at patienter ofte flytter deres tider sent i forløbet, hvor udbuddet af tidspunkter er færrest.

Slutteligt blev orienteret om et projekt vedrørende Sundhed.dk, hvor der gives mulighed for at se aftaler på tværs af sektorer.

Anne Dorthe Møller fra Blodprøver og Biokemi på Regionshospitalet Randers fortalte herefter om booking af blodprøvetagning på Regionshospitalet Randers, hvor der for to år siden blev etableret fuld booking. Anne Dorthe Møller oplyste, at selvbooking er et vigtigt arbejdsredskab for afdelingen, og at den teknologiske mulighed bl.a. har bevirket, at afdelingen er gået fra en hverdag præget af en høj grad af "køfrustration" til nu at have mulighed for styring og planlægning. Det blev vurderet, at selvbooking er særligt velegnet til den type af opgaver og patientkontakter, som der er i forbindelse med blodprøvetagning. Det blev fortalt, at selvbooking har givet en lang række fordele i form af større patienttilfredshed, bedre planlægning, mere tid til kerneopgaver og en større arbejdsglæde. En af de få tilbageværende udfordringer i den sammenhæng vedrører planlægning knyttet til de akutte patienter, der henvises fra de andre hospitalsafdelinger. Det blev oplyst, at Regionshospitalet Randers har været frontløber med fuld booking, men at det er undervejs på alle blodprøver og biokemi-afdelinger i regionen.

Udvalget opridsede, at det er meget positivt, at Region Midtjylland er kommet langt i forhold til at skabe it-systemer på sundhedsområdet. Det blev vurderet, at den historie bør fortælles, når anledningen byder sig. Udvalget fandt desuden, at det er meget væsentligt, at der kontinuerligt er fokus på at sprede de gode modeller og tiltag blandt hospitalerne.

I forbindelse med Budget 2019 blev der vedtaget fire budgetspor, der alle tog afsæt i de økonomiske udfordringer, men ligeledes havde til formål at understøtte transformationen af sundhedsvæsenet.

Ét af de fire budgetspor vedrører målsætningen om en reduktion i akut aktivitet. Herunder følges og etableres en række initiativer, bl.a. fælles, tværsektorielle sundhedsvisitationer og forebyggelse af selvskade blandt unge kvinder.

Sygeplejefaglig direktør på Aarhus Universitetshospital, Inge Pia Christensen, orienterer om initiativerne i det akutte budgetspor.

Sygeplejefaglig direktør, Inge Pia Christensen, fortalte udvalget om de indsatser, der er igangsat med henblik på at forebygge og dermed begrænse antallet af akutte indlæggelser. Indledningsvis blev det fremhævet, at der helt overordnet er fokus på, at akutte sundhedskompetencer hos den almindelige borger skal øges. I forlængelse heraf er det væsentligt at afdække, hvad patienten har brug for (af hjælp, oplysninger mv.), og hvordan dette kan tilvejebringes. De fire igangsatte indsatser blev herefter gennemgået.

1. Den ældre, multisyge borger.
2. Udvikle og udbrede fælles visitationsenheder, hvor AP-læger og vagtlæger kan få visiteret akutte patienter (bade somatik og psykiatri) til både regionale og kommunale akuttilbud.
3. Reduktion af selvskadende adfærd hos unge kvinder.
4. Børn fra 0-2 år med flere akutte hospitalskontakter – behov for tiltag der kan reducere den ikke-alvorlige og ikke-akutte aktivitet.

Inge Pia Christensen fremhævede, at alle spor er tværsektorielt forankrede og involverer alle hospitaler i regionen. Der er fokus på fælles akutledelse i alle klynger, og på hvordan tiltag spredes på tværs af klynger. Det blev desuden fremhævet, at der arbejdes på at sikre ensartede tilbud i hele regionen, sikre ens viden hos alle aktører, nedbringe genindlæggelser af skrøbelige ældre med 10 % over tre år, styrket patientoplevelse af sammenhæng, ligesom der er fokus på at undgå dobbeltarbejde på tværs af sektorer (fx i krydsfeltet mellem vagtlæge og hospital).

Der blev henvist til anbefalinger fra tværsektoriel arbejdsgruppe nedsat af Sundhedskoordinationsudvalget i Region Midtjylland (bilag vedlagt). Det blev desuden påpeget, at det er blevet tydeligt, at der er behov for dristighed inden for dataområdet. Det er helt nødvendigt for at kunne udveksle data på tværs af regioner, kommuner og almen praksis. Der er et stort behov for lovgivningsændringer.

Udvalget opsummerede, at det er et vigtigt arbejde, der er igangsat, da der er nogle ressourcer på tværs af sektorer, der aktuelt ikke bliver brugt hensigtsmæssigt. Udvalget udtrykte tilfredshed med de igangsatte tiltag og vurderede samtidig, at formålet i høj grad er at få frigivet nogle ressourcer, som efterfølgende kan bruges til patienterne igen på rette tid og sted.

Udvalget bakkede desuden op om, at der i arbejdet er fokus på, at borgernes evne til egenomsorg øges, uden at patienterne overlades til sig selv. Det blev vurderet, at det påvirker livskvaliteten positivt, hvis man er i stand til at foretage en grundlæggende egenvurdering.

• Udfordringer og mulige forbedringer på akutområdet

På baggrund af Strategi for digital sundhed 2018-2022, Sundheds-og Ældreministeriets fødselspakke ”En god og sikker start på livet" samt Økonomiaftalen 2019 er der afsat 20 mio. kr. til at igangsætte et projekt om udvikling af en digital løsning til understøttelse af graviditetsforløbet. Løsningen skal kunne understøtte henvisningsflowet og erstatte både svangerskabsjournalen og vandrejournalen.

Formålet er at udvikle en digital løsning, der tilbyder:

• et mere fleksibelt og målrettet tilbud med en øget differentiering og individualisering i forhold til den enkeltes risiko og behov
• et sammenhængende patientforløb på tværs af sektorer, herunder at understøtte samarbejde og overlevering mellem jordemødre og sundhedsplejersker
• et særligt fokus på en tidlig og forebyggende indsats især i forhold til socialt udsatte mødre og sammenhængen til indsatsen, som udføres i den kommunale sundhedspleje f.eks. i forhold til at forebygge en fødselsdepression eller forberede familiedannelse
• mere inddragelse af de gravide og partnere.

Region Midtjylland indgår i projektets arbejdsgruppe og i referencegruppen samt styregruppe. Projektet er forankret i Sundheds- og Ældreministeriet, som projektejer for analysen. Syddansk Sundhedsinnovation i Region Syddanmark har projektledelsen.

Der er gennemført en foranalyse, der afdækker behov og ønsker hos både gravide og sundhedsprofessionelle. Foranalysen beskriver endvidere forslag til en løsningsmodel for digitale løsninger til graviditetsforløb.

Centralt i den foreslåede løsning er ”Graviditetsmappen”, som den gravide og alle relevante fagprofessionelle kan se og bidrage til. Graviditetsmappen oprettes af den praktiserende læge, når den gravide bestiller sin første konsultation. Den gravide tilføjer selv patientrapporterede oplysninger (PRO-data), som fx barnefaderens navn, mens oplysninger, som sundhedsvæsenet allerede har, automatisk føres ind i graviditetsmappen. Graviditetsmappen er de sundhedsfaglige aktørers og den gravides fælles redskab til at dele information og koordinere graviditetsforløbet. Graviditetsmappen sikrer, at de relevante oplysninger i forhold til anamnese, objektive fund og undersøgelsesresultater etc. er til rådighed for de involverede fagpersoner i deres respektive fagsystemer.

Det er aftalt, at der skal ske en trinvis udvikling af løsningen, og første del forventes udbudt i efteråret 2019. Danske Regioner har ønsket, at løsningen i videst muligt omfang skal anvende den fælles infrastruktur til telemedicin, som udvikles i forbindelse med udbredelse af Telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL.

Arbejdet sker i tæt samarbejde med klinikerne, Jordemoderforeningen, Obstetrikerne og PLO samt MedCom, Sundhedsdatastyrelsen mv.

Chefjordemoder Joan Lindholdt Dürr fra Aarhus Universitetshospital præsenterer arbejdets status for udvalget.

Læs mere her: Digital vandrejournal

Chefjordemoder Joan Lindholdt Dürr fra Aarhus Universitetshospital præsenterede status for det landsdækkende arbejde med en digital vandrejournal. Det blev fremhævet, at den eksisterende vandrejournal er fra 1972, og at der med en digital vandrejournal bliver tale om en lille revolution. Udvalget fik oplyst, at det først prioriteres at bruge tid på at digitalisere selve vandrejournalen, hvorefter der venter udvikling af en tilknyttet app. En væsentlig læring fra den hidtidige proces har været, at det er af stor betydning, at man har direkte adgang til it-arkitekter, da man ellers risikerer at ryge ind i en kø af andre opgaver. Projektet er seks måneder forsinket, men der er en fast tro på, at det kommer i mål.

Joan Lindholdt Dürr omtalte afslutningsvis en digital patientguide for kvinder, der skal føde. Der er tale om en app, hvor der hver dag sendes en status med forventninger til barnets pågældende alder. Det blev oplyst, at responsen er meget god, og herunder blandt andet at faderen i højere grad bliver inddraget med denne app.

Udvalget opsummerer de foreløbige hovedpointer fra mødet, der evt. kan indgå i udvalgets videre arbejde og i afrapporteringen til regionsrådet.

Udvalget opsummerede hovedpunkterne fra oplæggene. Det blev vurderet, at udvalget har fået et godt indblik i de mange forskellige spor, der arbejdes med i regionen i forhold til at transformere sundhedsvæsenet – bl.a. ved implementering af ny teknologi på forskellige områder. Udvalget vurderede, at der er store perspektiver i tiltagene. Udvalget ønskede, at der fra politisk side fokuseres på at understøtte, at modeller og gode tiltag i højere grad - og hurtigere - spredes til hele regionen.

I forbindelse med Budget 2019 blev der vedtaget fire budgetspor, der alle tog afsæt i de økonomiske udfordringer men ligeledes havde til formål at understøtte transformationen af sundhedsvæsenet.

Ét af de fire spor vedrører målsætningen om en reduktion i den ambulante hospitalsaktivitet. Hertil bliver der udmøntet en besparelse på 40 mio. kr. 2020 og 60 mio. kr. i 2021 og frem. Besparelserne sker sideløbende med et projekt inden for medicinsk gastroenterologi, der har til formål at finde besparelser gennem en fagligt funderet proces, der fokuserer på nødvendig og fagligt velbegrundet aktivitet samt effektive organisatoriske og teknologiske løsninger, der samtidig bidrager til et sundhedsvæsen på patientens præmisser.

Chefkonsulent Henrik Bech Nielsen giver en status på projektet i det ambulante budgetspor.

Chefkonsulent Henrik Bech Nielsen orienterede udvalget om status på arbejdet med at transformere den ambulante aktivitet på de somatiske hospitaler, herunder at reducere ambulante besøg og andre effektiviseringer på det ambulante område.

Udvalget fik oplyst, at der - som supplement til hospitalernes egne, interne udviklings- og omlægningsaktiviteter – arbejdes på tværs af hospitalerne med forskellige initiativer. Dette arbejde forventes at bidrage til realiseringen af de forudsatte besparelser på det ambulante område fra og med 2020. Ét af nøgleelementerne er, at der arbejdes i retning af, at kontakterne til hospitalet i højere grad bliver behovsstyret frem for pr. automatik. Fokus er på at spare ressourcer og samtidig gøre det på patientens præmisser. Der er derfor fokus på at identificere den nødvendige og fagligt velbegrundede aktivitet samt effektive organisatoriske og teknologiske løsninger, der samtidig bidrager til et sundhedsvæsen på patientens præmisser. Henrik Bech Nielsen oplyste, at det har ledt til tre hovedprojekter: 

• Projekt 1: Udarbejdelse af fælles tilgang/regionale retningslinjer for håndteringen af udvalgte sygdoms-/patientgrupper
• Projekt 2: Vurdering af Ambuflex-løsning
• Projekt 3: Patientuddannelse/bibringelse af sundhedskompetencer.

Det blev oplyst, at formålet med pilotprojektet har været at udvikle metoder og erfaringer, at skabe et godt eksempel/inspiration i forbindelse med lignende initiativer inden for f.eks. andre specialer. I arbejdet anvendes bl.a. workshops på tværs af afdelinger/hospitaler. Det blev oplyst, at man inden for f.eks. kardiologi har igangsat såkaldte "rejsehold", hvor ledere og fagpersoner besøger hinanden, til at understøtte videndeling, gensidig inspiration og iværksættelse af forbedringstiltag. I transformationsperspektivet er der bl.a. også fokus på samarbejdet mellem almen praksis og hospitalerne.

Udvalget drøftede patientudrustning og vigtigheden af i højere grad at få kommunikeret den transformation, at sundhedssystemet ikke altid skal "ordne" patienten, men i stedet udruste patienten. Det blev vurderet, at der fra et politisk niveau skal arbejdes på at gøre det mere legitimt at stille patientkrav. Der er således behov for, at forventninger i højere grad bliver afstemt med patienter og borgere. Udvalget drøftede desuden, at det er en udfordring at kapitalisere gevinsten af de mange potentielt forskelligartede tiltag. Det blev vurderet, at det igen er essentielt, at der er fokus på at videns- og erfaringsudveksle, så redskaber og modeller spredes til hele organisationen.

Christian Møller-Nielsen og Steen Jakobsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Udvalgets anbefalinger afrapporteres i forbindelse med regionsrådets temadag i december 2019.

Det ønskes, at udvalget drøfter afrapporteringens form samt indhold og hovedpointer, der ønskes medtaget.

Drøftelsen kan eventuelt ske med udgangspunkt i denne præsentation, der tager udgangspunkt i nogle af de overordnede emner, udvalget har været omkring - link til præsentation.

Udvalget drøftede afrapporteringen. Det blev foreslået, at der tages afsæt i, hvilke muligheder den digitale udvikling giver for en given patient, med de tiltag og initiativer, som udvalget er blevet præsenteret for i forbindelse med udvalgsarbejdet. Det blev drøftet, at afrapporteringen desuden perspektiverende kan komme omkring, hvad patienten har af muligheder i et fremtidsscenarie.

Udvalget vurderede herudover, at det er vigtig, at der både holdes fokus på de gode historier fra patienternes side (eks. bløderpatient på 3. møde) og fokus på, at fagligheden ikke lider nød som følge af implementering af teknologiske løsninger, og at det – ligesom i eksemplet vedrørende selvbooking til blodprøver på dette møde – kan bidrage til at forbedre arbejdsmiljø mv.

Der var enighed om, at der tages afsæt i det vedlagte forslag til en ramme.

Christian Møller-Nielsen og Steen Jakobsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Udvalget opsummerer hovedpointerne fra mødet og drøfter plan for indhold på udvalgets afsluttende møde den 8. november 2019.

Det blev aftalt, at der på det kommende møde drøftes sporene fra sammenhængsreformen og indholdet af Økonomiaftalen, og de herunder liggende sammenhænge til temaet transformation af sundhedsvæsenet. Herudover sættes tid af til at drøfte afrapportering.

Christian Møller-Nielsen og Steen Jakobsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.