Dagsordener og referater fra midlertidigt udvalg vedrørende digital sundhed

Praktiske bemærkninger

Mødet afholdes på Horisont Konferencecenter, Agro Food Park 10, 8200 Aarhus N. Ved henvendelse i receptionen henvises til det reserverede mødelokale.

Mødet er flyttet fra Aarhus Universitetshospital Psykiatrien til Horisont Konferencecenter, da der som følge af den seneste udvikling i coronasmitten er indført besøgsrestriktioner på alle regionens hospitalsmatrikler.

Covid-19 forholdsregler

Der gøres opmærksom på, at der skal bæres mundbind eller visir på konferencestedet, indtil man er i mødelokalet.

Desuden kan nævnes:

• Retningslinjer og forsamlingspåbud i forhold til afstand mellem mødedeltagere overholdes naturligvis. Der vil være minimum 2 m² pr. gæst i lokalerne samt minimum 1 meters afstand mellem siddepladser
• Der er synlig skiltning med retningslinjer og sundhedsmyndighedernes råd om hygiejne i hele huset
• Herudover gælder de normale retningslinjer og anbefalinger fra sundhedsmyndigheder naturligvis.

Kørselsvejledning
Fra Motorvej E45 fra syd og nordgående retning

• Kør af ved motorvejskryds Århus Nord mod Lisbjerg rute 505 (ikke Djurslandsmotorvejen)
• Følg Søftenvejen og forsæt gennem lyskryds
• Drej til højre ad NYMØLLEVEJ
• Følg skilte mod Agro Food Park og Horisont Hotel & Konference (den gule bygning).

Fra Aarhus

• Kør ad Randersvej ud af byen, hold til højre mod Skejby ved IKEA
• I 1. rundkørsel ved IKEA - tag 3. afkørsel
• I 2. rundkørsel - tag 1. afkørsel
• I 1. lyskryds kør lige over ad Paludan Müllers Vej
• I 2. lyskryds drej til højre ad Agro Food Park

Der er gratis parkering.

Se eventuelt vedlagte kort, som er en kørselsvejledning fra Aarhus Universitetshospital til Horisont Konferencecenter.

Intet til punktet.

• Rutekort fra Aarhus Universitetshospital til mødested

Godkendelse af referat fra udvalgets møde den 18. august 2020.

Referatet fra møde i udvalg vedrørende digital sundhed den 18. august 2020 kan tilgås i First Agenda.

Referatet fra udvalgets møde den 18. august 2020 blev godkendt.

Formanden orienterede dernæst om, at det aflyste udvalgsmøde, der oprindeligt var planlagt afholdt den 29. september 2020 på Regionshospitalet Herning, i stedet forventes afholdt i juni 2021.

Den 11. juni 2021 er foreløbigt reserveret til formålet, men administrationen er ved at undersøge, om mødet kan flyttes til en anden dag i samme måned. Det blev aftalt, at udvalget orienteres herom på mail og med forslag om endelig godkendelse af tidspunktet på næstkommende udvalgsmøde. Det blev tilføjet, at der vil være mulighed for at afholde et ekstra møde i løbet af august 2021, såfremt udvalget ønsker det.

Formanden opridsede, at udvalget i forhold til den endelige afrapportering tidligere har besluttet at benytte en kombination af et mundtligt oplæg og en kort film (fx med en varighed på 2-3 min.) til præsentation af udvalgets anbefalinger på regionsrådets temadag den 6. september 2021 samt en kortfattet skriftlig redegørelse til brug i forbindelse med den efterfølgende formelle behandling i regionsrådet.

Christian Møller-Nielsen og John G. Christensen deltog ikke i sagens behandling

Med afsæt i regionens digitaliseringsstrategi fra foråret 2019 har Psykiatrien arbejdet med digitalisering som et strategisk indsatsområde primært for at understøtte de seks strategiske indsatsområder:

• Øget inddragelse og samarbejde med patienter og pårørende
• Bedre sammenhængende patientforløb (sekundær sektor)
• Behandling af høj kvalitet til de sværest syge
• Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, på tværs af psykiatri, kommuner og praksissektor
• Udvikling af hele Psykiatrien med afsæt i et stærkt Aarhus Universitetshospital Psykiatrien
• En god og attraktiv arbejdsplads - til gavn for borgerne.

I indsatser omkring digitalisering er der derfor fokus på at understøtte de afledte aktiviteter inden for de nævnte områder og i henhold til de 10 overordnede principper i digitaliseringsstrategien.

Konkret arbejdes der med følgende målsætninger for digitaliseringsindsatserne:

• Kompetenceudvikling på flere niveauer
• Få mere ud af den IT og de data vi har (implementering og gevinstrealisering)
• Anlægge et digitaliseringssyn i alle nye tiltag og projekter (øvrige strategispor)
• Tiltag med afsæt i nye teknologiske muligheder.

Hospitalsdirektør Tina Ebler vil på mødet fremlægge indsatsområdet.

Med udgangspunkt i målbilledet for sundhedsområdet i Region Midtjylland introducerede hospitalsdirektør Tina Ebler Psykiatriens indsatser på digitaliseringsområdet. Det blev pointeret, at digitalisering ikke bare er et underliggende spor, men at det i stedet er noget, der søges integreret i hverdagen i Psykiatrien i bred forstand.

Det blev fremhævet, at digitalisering som et strategisk indsatsområde særligt tænkes ind i forhold til at kunne understøtte de strategiske indsatsområder inden for Psykiatrien.

Udvalget fik oplyst, at der konkret arbejdes med følgende målsætninger for digitaliseringsindsatserne:

• Kompetenceudvikling på flere niveauer
• Få mere ud af den IT og de data vi har
• Anlægge et digitaliseringssyn i alle nye tiltag og projekter
• Tiltag med afsæt i nye teknologiske muligheder.

Tina Ebler betonede, at digitalisering i høj grad handler om at have fokus på kompetenceudvikling som en blivende indsats. Det er således ikke tilstrækkeligt at have fokus på udvikling af ny teknologi alene. I tilknytning hertil blev det vurderet, at digitalisering i høj grad også handler om at lave kulturændringer, og derfor kræver meget forandringsledelse.

Der blev herudover eksempelvis fortalt om, hvordan der arbejdes med udvikling af digitale forløbsguides, brug af data fra bl.a. MidtEPJ til forudsigelse og understøttelse af kliniske beslutninger via brug af kunstig intelligens, samt om hvordan den oplevede tilfredshed hos både medarbejdere og patienter har været med videokonsultationer og telefoniske konsultationer i Corona-tiden. I forhold til sidstnævnte fik udvalget oplyst, at hovedkonklusionerne er, at nogle særlige ydelser - for både patient og sundhedsperson - giver rigtig god mening at afholde som videokonsultationer (fx medicinkontrol og opfølgningssamtaler), mens formens egnethed i forhold til andre samtaler i højere grad skal bero på et fagligt og individuelt skøn.

Udvalget spurgte til, hvordan "design thinking" anvendes i forhold til digitaliseringsindsatserne. Tina Ebler fortalte, at det i Psykiatrien i høj grad handler om at "sætte billeder på" en dialog, som muliggør, at både medarbejdere, patienter og pårørende kan inddrages i udviklingsarbejde af nye digitale løsninger, som forbedrer arbejdsgange, behandling, tilgængelighed mv.

Christian Møller-Nielsen og John G. Christensen deltog ikke i sagens behandling.

Alliancen om den nære psykiatri er et unikt samarbejde mellem de 19 midtjyske kommuner, Region Midtjylland, PLO-Midtjylland samt bruger- og pårørendeorganisationer i Psykiatrien. Målet er at give en bedre hjælp til psykisk sårbare borgere med psykiske udfordringer og forebygge, at psykiske lidelser opstår og udvikler sig.

Alliancen er dannet af Kommune Kontaktrådet (KKR) på en konference i marts 2018 for at forbedre og udvikle den nære psykiatri i Midtjylland. Baggrunden er, at stadig flere borgere rammes af psykiske lidelser. Den nære psykiatri er udtryk for hjælp i hverdagslivet inden for de rammer, borgeren befinder sig i. Den hjælp spiller en afgørende rolle både i at forebygge psykiske lidelser, og når man skal komme sig efter en psykisk sygdom.

Et af de mange initiativer, som styregruppen for Alliancen pegede på, var det faktum, at der for nuværende ikke kan kommunikeres elektronisk på tværs vedrørende psykiatri i samme omfang som på de somatiske hospitaler omkring borgere på tværs af region, kommuner og almen praksis. Udfordringen er, at Psykiatrien har behov for at kunne kommunikere med PPR, arbejdsmarkedsområdet og socialområdet i kommunerne, mens den elektroniske kommunikation med det kommunale ældre- og sundhedsområde fungerer fint.

Der bliver derfor arbejdet med løsninger, der har til formål at sikre tværsektoriel elektronisk kommunikation i Psykiatrien ved brug af de nationale standarder herfor. Her er der identificeret en række problemstillinger, både af organisatorisk, teknisk og aftalemæssig karakter, som har særlige kendetegn for samarbejdet på tværs af sektorerne omkring de psykiatriske patienter.

Sygeplejefaglig direktør Claus Graversen vil på mødet fremlægge arbejdet i alliancen.

Sygeplejefaglig direktør Claus Graversen præsenterede arbejdet i Alliancen om den nære psykiatri, som er et samarbejde mellem de midtjyske kommuner, Region Midtjylland, PLO-Midtjylland samt bruger- og pårørendeorganisationer i Psykiatrien om at udvikle den nære psykiatri i Midtjylland.

Claus Graversen fortalte, at flere borgere rammes af psykiske lidelser, og at målet med alliancen er at give en bedre hjælp til psykisk sårbare borgere med psykiske udfordringer og forebygge, at lidelser udvikler sig.

Udvalget fik desuden oplyst, at en af de store udfordringer i forhold til at lykkedes i dette arbejde er, at der inden for Psykiatrien aktuelt ikke kan kommunikeres elektronisk om borgere på tværs af region, kommuner og almen praksis i samme omfang, som det er muligt inden for det somatiske område. Psykiatrien har fx behov for at kunne kommunikere med flere forskellige dele af det kommunale væsen, hvilket aktuelt giver udfordringer.

Claus Graversen oplyste, at man i alliancen derfor arbejder på at sikre en bedre tværsektoriel elektronisk kommunikation, men at der er tale om en stor og kompleks opgave med en række forhindringer. Indtil videre søges udfordringerne blandt andet løst ved hjælp af korrespondancemeddelelser mellem sektorerne.

Det blev afslutningsvis fra udvalget fremhævet, at det er relevant, at der også er et politisk fokus på at skabe opmærksomhed på de lovgivningsmæssige forhindringer, der er i forhold til datadeling.

Christian Møller-Nielsen og John G. Christensen deltog ikke i sagens behandling.

I Børne- og Ungdomspsykiatrien er digitale medier blevet anvendt i forbindelse med udredning og behandling igennem en længere periode. På mødet fremlægges de konkrete erfaringer på de væsentligste indsatser på mødet.

I forbindelse med nedlukningen på grund af COVID-19 i foråret 2020 undersøgte afdelingen via spørgeskemaer til forældre, børn/unge samt medarbejdere erfaringerne med virtuelle kontakter i en perioden hen over halvanden måned. Erfaringerne viste både fordele og ulemper ved anvendelse af video til samtaler, terapi og medicinkontroller. Specielt inden for Tourettes syndrom og tilhørende tics-lidelser har Judith Becker Nissen i flere år haft dette som et af sine særlige fokusområder både i hendes behandling og forskning.

Tourettes syndrom er en lidelse som hovedsageligt rammer drenge. Det karakteristiske ved lidelsen er, at man både har vokale og motoriske tics. Det vil sige, at barnet eller den unge siger forskellige lyde eller ord og laver forskellige bevægelser, der optræder på skiftende steder i kroppen.

Sammen med Martin Kærgaard har Judith Becker Nissen således i en årrække systematisk noteret de vigtigste og bedst virkende strategier og redskaber fra en lang række forløb med børn og unge med tics og Tourettes syndrom. Dette har resulteret i udgivelse af en selvhjælpsbog "Niks til Tics" til børn og unge, der vil være fri fra tics uden at bruge medicin. Med udgangspunkt i de positive erfaringer med træningsbaseret terapi både ved fremmøde i Psykiatrien og den fortsatte træning i hjemmet med støtte i omtalte arbejdsbog, har teamet igennem en årrække integreret anvendelse af digitale løsninger i deres behandlingstilbud.

Senest er teamet i gang med at bruge en ny forløbsbaseret applikation. Formålet hermed er, at man i endnu højere grad kan anvende nye teknologiske muligheder for at støtte såvel børnene og deres forældre i mestring af Tourettes syndrom.

Overlæge og Ph.d. Judith Becker Nissen og distriktspædagog Martin Kærgaard vil på mødet fremlægge, hvordan de anvender digitale platforme i deres behandling.

Overlæge Judith Becker Nissen og distriktspædagog Martin Kærgaard fortalte udvalget om brugen af digitale medier i forbindelse med udredning og behandling i Børne- og Ungdomspsykiatrien.

Judith Becker Nissen fortalte indledningsvis om en undersøgelse i foråret 2020 vedrørende brug af virtuelle kontakter i forbindelse med nedlukningen på grund af COVID-19. Her spurgte afdelingen forældre, børn/unge samt medarbejdere om fordele og ulemper ved anvendelse af telefon og video til samtaler, terapi og medicinkontroller.

Udvalget fik oplyst, at undersøgelsen blandt andet viste, at patienterne og deres forældre
fandt, at særligt videosamtaler giver en rimelig tryghed både i forbindelse med medicinkontroller, indledende samtale og terapi. Det blev bl.a. fremhævet, at det er tidsbesparende og effektivt, samt at det er en fordel, at samtaler kan holdes i trygge og hjemlige omgivelser, hvilket reducerer angst. Det er dog samtidig mindre personligt, hvilket har betydning i forhold til, hvornår behandlingen kommer til at fungere.

Medarbejderne var også generelt positive i forhold til brug af virtuelle medier til medicinkontroller og i nogen grad også til terapi som et supplement til fremmøde, dog ikke til førstegangsbesøg. Det var desuden generelt erfaringen, at patienterne "møder op" på de aftalte tidspunkter. For medarbejderne vægtede det tungt, at der i forbindelse med terapi skal tages et fagligt og individuelt skøn. Medarbejderne vurderede i forlængelse heraf, at videosamtaler i nogle tilfælde ikke er egnede. Det gælder fx ved særligt syge patienter, sprogbarrierer og selvmordstruende børn og unge.

Herefter præsenterede Martin Kærgaard anvendelse af digitale forløbsguides med udgangspunkt i ADHD-undervisning og tics-træning. På begge områder har teamet igennem en årrække integreret anvendelse af digitale løsninger i deres behandlingstilbud. Formålet hermed er, at man i endnu højere grad kan anvende nye teknologiske muligheder for at støtte såvel børnene og deres forældre i mestring af sygdom. Der er desuden mulighed for at give et mere individualiseret behandlingstilbud. Udvalget fik demonstreret videovejledninger i apps, herunder også konkrete råd og vejledninger.

Udvalget noterede sig, at de digitale forløbsguides udvider paletten af behandlingsmuligheder, herunder særligt, at de digitale forløbsguides bliver et brugbart og umiddelbart anvendeligt værktøj for patienter og deres forældre – ikke mindst i en tid, hvor en række gruppemøder med fysisk fremmøde er blevet aflyst.

Christian Møller-Nielsen og John G. Christensen deltog ikke i sagens behandling.

De psykiatriske patientjournaler er typisk meget tekst-rige og indeholder et væld af værdifulde informationer, der kan bruges, hvis man ønsker at udvikle bedre behandlinger af for eksempel depression og skizofreni. Problemet er blot, at det er svært og meget tidkrævende at trække den relevante information ud af tusindvis af journaler, og det er derfor oplagt at benytte sig af kunstig intelligens i form af computer-algoritmer.

I Afdeling for Depression og Angst er de netop i fuld gang med at udvikle computer-algoritmer, der kan "tygge" sig igennem store tekstmængder med henblik på at finde bestemte mønstre og sammenhænge. En af de første algoritmer er nu på vej til at blive indført i patientbehandlingen. Den kan analysere en lang række parametre fra patientjournaler og på den baggrund komme med en samlet vurdering af, om en patient er i en tilstand, som synes at pege frem mod et behov for bæltefiksering. Er det tilfældet, kan man søge at ændre behandlingen, så denne form for tvang helt kan undgås.

I forbindelse med regeringens aftale for 2021 om regionernes økonomi fik afdelingen et kommende initiativ med som nationalt signaturprojekter om kunstig intelligens. Formålet med signaturprojekterne er at afprøve kunstig intelligens, hvor der er et potentiale for at løfte kvaliteten og kapaciteten i fremtidens offentlige sektor gennem skalering af teknologien, men hvor der i dag er få konkrete erfaringer. Projekterne skal give erfaringer med anvendelse af teknologien i den borgernære service for at udnytte de muligheder teknologien giver, men samtidig også blive klogere på teknologiens begrænsninger og udfordringer.

Projektet omhandler forbedret diagnostik af skizofreni og bipolar lidelse (tidligere kaldt maniodepressiv lidelse), som med rette betragtes som de mest alvorlige sygdomme, der behandles i Psykiatrien. I Danmark lever ca. 40.000 mennesker med skizofreni og ca. 70.000 med bipolar sygdom. Trods lidelsernes tidlige debut diagnosticeres de ofte relativt sent, da patienterne typisk er i behandling for mindre alvorlige psykiske lidelser, som fx angst, depression, misbrug og ADHD. Det forsinker opstart af korrekt behandling, hvilket markant forværrer prognosen for bedring. For at afhjælpe dette problem undersøger en forskergruppe med professor Søren Østergaard Dinesen i spidsen, om kunstig intelligens kan bidrage til tidligere diagnosticering af netop skizofreni og bipolar lidelse ved hjælp af algoritmer til tekstanalyse i den elektroniske patientjournal. Formålet med løsningen er at hjælpe lægerne med bedre at identificere patienter, der opfylder kriterierne for skizofreni eller bipolar sygdom, men er i behandling for mindre alvorlige psykiske lidelser.

Søren Østergaard Dinesen vil på mødet fremlægge tanker og perspektiver om anvendelse af kunstig intelligens i Psykiatrien.

Professor Søren Dinesen præsenterede udvalget for anvendelse af kunstig intelligens i Psykiatrien. Søren Dinesen fortalte, at kunstig intelligens stort set altid handler om at få computere og robotter til at gøre ting, som det hidtil kun har været mennesker, der har kunnet – eller at gøre ting, som mennesker ikke kan - pga. fx (stor) datamængde.

Afdeling for Depression og Angst er i gang med at udvikle computer-algoritmer, der kan analysere store tekstmængder med henblik på at finde bestemte mønstre og sammenhænge. En af de første algoritmer kan analysere en lang række parametre fra de tekstmæssigt meget indholdsrige patientjournaler og på den baggrund identificere patienter i Psykiatrien, der er i øget risiko for bæltefiksering. Det blev påpeget, at det i den sammenhæng er vigtigt at have et stort datagrundlag.

Udvalget fik oplyst, at de 6 % af indlæggelserne med den højeste ”risikoscore” ifølge algoritmen indeholdt 56 % af bæltefikseringerne, som ifølge Søren Dinesen var et ganske godt resultat. Herudover var der en "positiv prædiktiv værdi" på 8 %, hvilket betyder, at ud af hver 100, der bliver ”flagged” som værende i risiko, vil 8 blive bæltefikseret. Søren Dinesen fortalte, at 8 ud af 10 oplysninger i datagrundlaget stammer fra fritekst i journaler som led i almindelig klinisk praksis.

Herudover fortalte Søren Dinesen om et forventeligt kommende nationalt projekt vedrørende kunstig intelligens og forbedret diagnostik af skizofreni og bipolar lidelse, som betragtes som de mest alvorlige sygdomme, der behandles i Psykiatrien. Formålet hermed er at afprøve kunstig intelligens, hvor der er et potentiale for at løfte kvaliteten og kapaciteten i den offentlige sektor. Søren Dinesen påpegede i den sammenhæng, at forsinket opstart af korrekt behandling markant forværrer prognosen for bedring. Det vil derfor blive undersøgt, om kunstig intelligens kan bidrage til tidligere diagnosticering af netop skizofreni og bipolar lidelse ved hjælp af algoritmer til tekstanalyse i den elektroniske patientjournal.

Kort opridset er formålet med løsningen at hjælpe klinikerne med at identificere patienter, der opfylder kriterierne for skizofreni eller bipolar sygdom, men som måske er i behandling for mindre alvorlige psykiske lidelser.

Udvalget så store perspektiver i arbejdet. Det blev særligt betonet, at det er en helt nødvendig del af fremtidens behandling i et til tider presset sundhedsvæsen, at der tilbydes mest mulig beslutningsstøtte til klinikerne.

Slutteligt påpegede Søren Dinesen, at det yderligere vil styrke mulighederne for at agere beslutningsstøtte for klinikerne, når PRO-data kan integreres i MidtEPJ.

Christian Møller-Nielsen og John G. Christensen deltog ikke i sagens behandling.

I en PRO-løsning besvarer patienten hjemmefra et spørgeskema med spørgsmål om helbred, symptombelastning og trivsel, og der findes løsninger tilpasset specifikke diagnosegruppe.

Sundhedsprofessionelle inddrager systematisk patientens svar i behandlings- eller opfølgningsforløbet, hvor svarene f.eks. anvendes til at vurdere patientens behov for kontakt. På den måde er patientens eget behov udslagsgivende for kontakten med hospitalet frem for faste intervaller. Svarene kan også bruges til at afklare, om patienten skal se en læge eller en sygeplejerske, eller om en patient er klar til at modtage en given behandling.

PRO-løsningen i Psykiatri (PRO-Psykiatri) er udviklet i et samarbejde mellem AmbuFlex-afdelingen i Region Midtjylland, Psykiatrien i Region Nordjylland og styregrupperne for hhv. Dansk Depressionsdatabase og Den Nationale Skizofrenidatabase.

I PRO-Psykiatri registrerer patienter oplysninger om deres trivsel, funktionsniveau, fysisk og psykisk helbred samt bivirkninger i et spørgeskema. Løsningen er udviklet for at imødekomme ønsket om at styrke patientinddragelse og med henblik på, at oplysninger om patientens helbredsstatus indsamles direkte fra patienten selv. Erfaringer fra patienter der anvender PRO-Psykiatri er, at de oplever en stigning i kvaliteten af deres behandlingssamtaler. PRO-udsagn om trivsel, mistrivsel, social funktion samt mentalt og fysisk helbred er alle generiske udsagn – altså ikke specifikke og kan derfor anvendes på tværs af diagnosegrupper. De valgte udsagn tager udgangspunkt i en patientcentreret tilgang, hvor behandlingsindsatsen tilgodeser hele patientens livssituation. Ikke som traditionelt i Psykiatrien om symptomer, og om disse forsvinder over tid.

Psykiatriens patient- og pårørendepanel bakker op om initiativet og vigtigheden af indsatsen, som har været præsenteret for panelet. I den sammenhæng opsummerede en af de tidligere patienter kort, hvad formålet med PRO-Psykiatri er, nemlig at "PRO-Psykiatri er din mulighed for at bidrage med dine egne oplysninger til din journal".

Der er lagt en ambitiøs implementeringsplan for hele Psykiatrien, hvor de første pilotprojekter netop er afsluttet og den første brede udrulning i Regionspsykiatrien Vest igangsættes i november 2020 til forventet afslutning ved årets udgang. Det er planen, at alle de psykiatriske afdelinger har taget PRO-Psykiatri i anvendelse medio 2021.

Digitaliseringskonsulent Mia Hansen Mandau og Psykolog Asger Balsby Graversen, Affektiv Klinik v/ Regionspsykiatrien Vest vil på mødet fremlægge indsatsen.

Digitaliseringskonsulent Mia Hansen Mandau præsenterede udvalget for brugen af patientrapporterede oplysninger i Psykiatrien, som bl.a. er et redskab til systematisk patientinddragelse og en dialogstøtte i samtalen mellem patient og behandler.

Udvalget fik oplyst, at patienterne registrerer oplysninger om deres trivsel, funktionsniveau, fysiske og psykiske helbred samt eventuelle bivirkninger i et spørgeskema. Det sker i PRO-Psykiatri, som er udviklet i Region Nordjylland. Mia Hansen Mandau fortalte, at erfaringer fra patienter, der anvender PRO-Psykiatri, er, at de oplever en stigning i kvaliteten af deres behandlingssamtaler. En følgevirkning er, at fokus flyttes til at handle om, hvad der er betydningsfuldt for patienten – i stedet for, hvad "der er galt" med patienten. En patient har formuleret det sådan, at "PRO-Psykiatri er din mulighed for at bidrage med dine egne oplysninger til din journal".

Psykolog Asger Balsby Graversen fra Affektiv Klinik i Regionspsykiatrien Vest deltog via video. Han bekræftede, at brugen af patientrapporterede oplysninger skaber et mere positivt og ligeværdigt forhold mellem patient og behandler. Han påpegede desuden, at den øgede sygdomsindsigt
bevirker, at patienterne i højere grad tager stilling til eget forløb og samtidig tager mere ansvar og selv bliver "behandlende" i et vist omfang. Brugen af PRO er desuden velegnet til at vurdere, om behandlingen virker, idet han som psykolog får en ret detaljeret løbende feedback vedrørende patientens udvikling. Det blev understreget, at det er vigtigt, at besvarelserne bliver anvendt, og at der er dialog mellem patient og behandler om baggrunden for de svar, der er givet i PRO.

Asger Balsby Graversen fortalte, at han havde haft en bekymring i forhold til tidsforbruget, som dog blev gjort til skamme. Kort opridset vurderede han, at han skulle investere i omegnen 2 x 5 min pr. patient i oprettelse mv., hvilket var overskueligt og godt givet ud.

Mia Hansen Mandau fortalte slutteligt, at det er planen, at alle de psykiatriske afdelinger har taget PRO-Psykiatri i anvendelse medio 2021.

Christian Møller-Nielsen, John G. Christensen og Steen Jakobsen deltog ikke i sagens behandling.

Udvalget drøfter og opsummerer hovedpointerne fra mødet. Disse kan indgå i udvalgets videre arbejde og eventuelt i afrapporteringen til regionsrådet.

Udvalgets anbefalinger afrapporteres i forbindelse med regionsrådets temadag i september 2021.

Udvalget fandt, at mødet havde været udbytterigt.

Udvalget hæftede sig særligt ved brugen af henholdsvis virtuelle konsultationer og kunstig intelligens i forhold til fx at reducere tvang, som noget der har store perspektiver i forhold til at gavne både patienter og sundhedspersonale – og inden for både psykiatrien og somatikken.

I forhold til førstnævnte vurderede udvalget, at det er en gevinst for både patient og kliniker, at man på relevante steder i et patientforløb kan gøre brug af virtuelle kontakter, herunder konsultationer, monitorering og lign.

I forhold til sidstnævnte fandt udvalget, at brugen af kunstig intelligens som hjælpeværktøj til klinikerne vil bidrage til at give en tidligere og bedre behandling af patienter, ligesom det vil være en hjælp for sundhedspersonalet at få endnu mere datadrevet støtte. Der var enighed om, at oplægget herom på en ny måde synliggjorde, hvordan den megen dokumentation, der finder sted i sundhedsvæsenet, også kan bringes i spil med en deraf følgende mulighed for både at få øget kvalitet og patienten i centrum. Det blev i forlængelse heraf vurderet, at det fx inden for Psykiatrien vil være en gevinst, hvis PRO-data på sigt kan integreres i MidtEPJ.

Udvalget bakkede i høj grad op om, at der forskes videre med henblik på at udvikle varslingssystemer mv., som kan være støtteredskaber for klinikere – fx i forhold til tidlig opsporing af kritisk sygdom. Det blev vurderet, at brug af kunstig intelligens skal med som et fokusområde i udvalgets endelige afrapportering, og at oplægget fra Psykiatrien kunne være en egnet case i den sammenhæng.

Det blev aftalt, at udvalget sammen med referatet får tilsendt afrapporteringen fra hospitalsudvalgets studietur til London, hvor udvalget besøgte Babylon Health. Babylon Health, der netop tilbyder online sundhedsydelser, som blandt andet er baseret på brug af kunstig intelligens.

Udvalget var herudover inspireret af brugen af digitale forløbsguides (apps og lignende) som led i behandlingen og i kommunikationen mellem patient og kliniker. Det blev aftalt, at der på et kommende møde drøftes brugen af diverse apps, der vedrører dialogen mellem patienter og almen praktiserende læger.

Afslutningsvis opridsede formandskabet, at oplæggene også illustrerede, at succesfuld implementering af ny teknologi handler meget om både mindset og forankring i klinikken, og at det ofte ikke er selve den teknologiske løsning, der er det primært interessante. Det blev således vurderet, at Psykiatriens succeser på området i høj grad skyldes en solid forankringen i klinikken.

Christian Møller-Nielsen, John G. Christensen og Steen Jakobsen deltog ikke i sagens behandling.

• Rapport fra hospitalsudvalgets studietur 2019