Abonnér

Referat
til
mødet i individuel sundhed
den 10. september 2019 kl. 10:00
i Regionshuset Aarhus, lokale 1, Olof Palmes Alle 15, 8200 Aarhus N

Der var afbud fra Morten Flæng.

 

Mødet blev hævet kl. 13.00.


Sagnr.: 1-00-6-19

1. Personlig Medicin - det datadrevne sundhedsvæsen banker på (10.00 - 11.00)

Sagsfremstilling

Med henblik på at give udvalget indblik i mulighederne, udfordringerne og barriererne ved det datadrevne sundhedsvæsen, gives udvalget tre oplæg med mulighed for dialog med oplægsholderne.

 

a) Det gælder om at være godt organiseret - etablering af datastøttecenter i Region Midtjylland

Evnen til at få både forskellige datakilder og forskellige specialiserede fagligheder til at spille tæt sammen bliver helt centralt i forbindelse med udviklingen og udbredelsen af Personlig Medicin.

 

Lægefaglig direktør Claus Thomsen, Aarhus Universitetshospital vil indlede med at fortælle om, hvad et datastøttecenter er, og hvilken betydning det kan have i forbindelse med Personlig Medicin. Han tager således udgangspunkt i, hvordan der aktuelt arbejdes med etableringen af en datastøttecenter-funktion i Region Midtjylland.

 

b) Forskning i blærekræft – om bl.a. brugen af biobanker og gensekventeringsdata

Professor, forskningsleder ved Molekylær Medicinsk Afdeling (MOMA), Aarhus Universitetshospital Lars Dyrskjøt Andersen vil fortælle, hvad en biobank er. Han vil desuden med udgangspunkt i sin egen forskning illustrere, hvordan han bruger biobanker og gensekventeringsdata til patientrettet forskning inden for blærekræft.

 

c) Brug af sundhedsdata – hvordan understøtter de danske registre patientbehandlingen? Og hvordan kan vi komme endnu længere i forhold til Personlig Medicin?

Overlæge, ph.d. Reimar Thomsen, Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital vil give et indblik i potentialerne ved at udnytte de unikke danske muligheder for registerbaseret forskning til gavn for patientbehandlingen. Indlægget kommer i forlængelse heraf ind på, hvordan netop integrationen mellem genomiske data og andre datakilder/registre er helt centralt for reelt at kunne nyttiggøre Personlig Medicin i den daglige diagnostik og behandling.  

Beslutning

Lægefaglig direktør Claus Thomsen, Aarhus Universitetshospital gav et oplæg om datastøttecentre og arbejdet med etableringen af en datastøttefunktion i Region Midtjylland.

 

Professor, forskningsleder ved Molekylær Medicinsk Afdeling (MOMA), Aarhus Universitetshospital Lars Dyrskjøt Andersen gav et oplæg om brugen af biobanker og gensekventeringsdata til patientrettet forskning med udgangspunkt i sit eget forskningsfelt blærekræft.

 

Overlæge, ph.d. Reimar Thomsen, Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital gav et oplæg om potentialerne ved at udnytte de unikke danske muligheder for registerbaseret forskning til gavn for patientbehandlingen, herunder de lovgivningsmæssige barrierer i forhold til deling af data.

 

Oplæg fra de tre oplægsholdere er vedlagt som bilag.

 

Morten Flæng var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-6-19

2. Nationalt Genom Center v. direktør Betinna Lundgren (kl. 11.00 - 12.00)

Sagsfremstilling

Direktør Bettina Lundgren, Nationalt Genom Center vil give udvalget et oplæg om Nationalt Genom Center, herunder om opbygning, opgaver/formål og governancestruktur.

Bettina Lundgren vil endvidere fortælle om samspillet mellem Nationalt Genom Center og regionerne/hospitalerne, de juridiske problemstillinger, der har vist sig i forbindelse med arbejdet med Personlig Medicin, og hvordan Centret arbejder med borger- og kommunikationsvinklen.

Beslutning

Direktør Bettina Lundgren, Nationalt Genom Center, gav et oplæg om etableringen af Nationalt Genom Center samt om centrets opgaver, formål, opbygning og finansiering.

Bettina Lundgren orienterede endvidere om samarbejdet med regionerne og pointerede i den forbindelse, at hun prioriterer at komme til møder i regioner og på hospitaler for at drøfte problemstillinger og muligheder i forhold til arbejdet med personlig medicin.

 

Oplæg fra Betinna Lundgren er vedlagt som bilag.

 

Morten Flæng var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-6-19

3. Opsamling og evaluering af dagens indhold (12.00 - 13.00)

Sagsfremstilling

Udvalget drøfter og evaluerer dagens indhold samt opsummerer til brug for afrapportering.

Som bilag er vedlagt opsamling af udvalgets tidligere drøftelser. Dokumentet ajourføres fortløbende.

Beslutning

Udvalget drøftede afrapportering fra udvalgets arbejde, som vil foregå på regionsrådets temadag den 9. december 2019. Der var enighed om, at afrapporteringen kommer til at bestå af et notat på 3-4 sider samt et oplæg i PowerPoint.

 

Udvalget drøftede muligheden for at fortsætte arbejdet med individuel sundhed i 2020 med et nyt kommissorium.

 

Morten Flæng var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen