Klima Og Bæredygtighed 01. marts 2021 (Referat)
Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum
til
mødet i
den 1. marts 2021 kl. 13:29
i Fællesmøde i regionsrådssalen og virtuelt møderum, jf. kalenderbooking
Alle var mødt.
Mødet blev hævet kl. 14.30.
Pkt. | Tekst |
1 | Bæredygtighed på hospitalsområdet # |
1. Bæredygtighed på hospitalsområdet #
Sagsfremstilling
Regionsrådet har den 27. januar 2021 vedtaget Region Midtjyllands strategi for bæredygtighed. Med strategien sættes konkrete og meget ambitiøse mål for bæredygtighed i regionen. Inden for området cirkulær økonomi er der eksempelvis mål om 30 % reduceret forbrug, 30 % reduceret affaldsmængde og 70 % genanvendelse inden 2030. Hospitalerne i Region Midtjylland står som følge heraf overfor komplekse udfordringer og effektuering af store omstillinger i løbet af de næste år, og arbejdet er allerede i gang.
I lyset af denne opgave har hospitalsudvalget ønsket et fællesmøde om bæredygtighed på hospitalsområdet mellem hospitalsudvalget, udvalg for regional udvikling og det midlertidige udvalg for klima og bæredygtighed.
Region Midtjylland har gennem de seneste år arbejdet med bæredygtighed via bl.a. puljeprojekter, fokus på indkøbspolitik og har som den eneste region i Danmark etableret et netværk for ledere og medarbejdere på tværs. Derudover er der ansat bæredygtighedskonsulenter på hver hospitalsenhed og i relevante stabe. Både udvikling og implementering er således igangsat. Der er dog behov for mere fokus, flere ressourcer, innovation og tæt samarbejde både internt og eksternt, for at nå i mål inden 2030. Nogle af udfordringerne kræver en øget lokal og regional indsats, andre kræver både nationalt og internationalt samarbejde og forskningsmæssig tyngde. For at sikre en koordineret og kliniknær indsats er det i budgetforliget for 2021 besluttet at oprette et Center for Bæredygtige Hospitaler.
Der er følgende program for fællesmødet:
Beslutning
Formand for hospitalsudvalget Henrik Gottlieb Hansen bød velkommen til mødet.
Det er hospitalsudvalgets klare oplevelse, at hospitalerne er stillet over for en stor opgave. På den ene side skal de fortsat levere på regionsrådets og det generelle samfunds forventninger om at opretholde og udvikle den høje kvalitet i sundhedsydelserne. På den anden side opstiller bæredygtighedsstrategien konkrete mål for reduktioner, der samtidig skal leveres på.
Koncerndirektør Anders Kjærulff beskrev de centrale forudsætninger bag den nye bæredygtighedsstrategi. Han kom blandt andet ind på det forhold, at indkøb af varer og tjenesteydelser tegner sig for 69 % af regionens klimabelastning målt i udslip af CO2.
Vicedirektør Dorte Christensen beskrev, hvordan der arbejdes med cirkulær økonomi i afdelingen for Indkøb og Medicoteknik. Afdelingen sondrer mellem indsatser i relation til anskaffelse, anvendelse og afhændelse. Hun betonede, hvordan afdelingen arbejder datadrevet i forhold til at opbygge specialistkompetencer, der kan understøtte omstillingen af klinikken.
Hospitalsdirektør Jonas Dahl gav oplæg om etableringen af Center for Bæredygtige Hospitaler, der skal arbejde med cirkulær økonomi i forhold til hospitalsdrift. Centeret er vedtaget oprettet som en del af regionsrådets beslutning om budgettet for 2021. Den komplekse omstilling af hospitalerne kræver fokus, viden, udvikling og implementering samt ressourcer. Centret vil få til opgave at bidrage til disse ting ud fra en betragtning om, at der er behov for samlet koordinering.
I den efterfølgende politiske drøftelse blev der fremhævet en række perspektiver i forhold til den bæredygtige omstilling af hospitalerne i Region Midtjylland.
Blandt andet blev drøftet:
- Status og ambitioner i forhold til at etablere solceller på og omkring hospitalets bygninger.
- Affaldssorteringen på hospitalerne, herunder den fysiske kapacitet til sortering og de lovgivningsmæssige rammer for sortering af klinisk affald.
- Kompetencerne, viljen og kræfterne til innovation og vidensdeling blandt medarbejderne i forhold til bæredygtighedsarbejdet.
- Hvordan der samarbejdes mellem regionerne og i Danske Regioner om arbejdet med bæredygtighed.
Formand for udvalg for regional udvikling Jørgen Nørby samlede op på drøftelsen ved at understrege vigtigheden af denne fælles koordinering, så der er dialog mellem de relevante fagudvalg på dette område. Han opfordrede til, at der holdes flere møder for at følge arbejdet, eksempelvis årlige møder.
Det blev aftalt, at administrationen rundsender et notat, der besvarer spørgsmål fra mødet, blandt andet om reglerne for finansiering af solceller på offentlige bygninger, hvorvidt vejrforhold kobles med centralstyringen i regionens bygninger samt økonomiske barrierer i afgiftssystemerne i forhold til genanvendelse af plastmaterialer fra klinikken.