Godkendelse af referat fra seneste udvalgsmøde.

Referat fra mødet i udvalg for kollektiv trafik den 24. september 2018 kan læses i Prepare og på Region Midtjyllands hjemmeside.

Udvalg for kollektiv trafik godkendte referat fra udvalgsmødet den 24. september 2018.

BRT – Bus Rapid Transit

BRT-busser er supplement til de almindelige busser og kan være et alternativ til letbaner, da BRT er væsentlig billigere end en skinnebåret transportløsning. BRT-busser er almindelig udbredt i de europæiske storbyer, hvor behovet for kollektiv transport er stort. Busserne kører i egne busbaner, adskilt fra den øvrige trafik og er kendetegnet ved høj kapacitet, hurtighed, hyppighed og tilgængelighed.

I Aalborg arbejdes der på etablering af en ny højklasset kollektiv BRT-trafikforbindelse, som skal fungere som en trafikal rygrad på tværs af Aalborg by. Busforbindelsen, kendt som ”+BUS”, skal understøtte det stigende transportbehov, der er opstået i takt med byens vækst og udvikling.

Kilde: Aalborg Kommune

Førerløs teknologi

Globalt investeres der i disse år massivt i udvikling af selvkørende transportmidler. Eksperter vurderer dog, at der vil gå mange år endnu, før transporten kan ske førerløst under alle forhold.

Udviklingen vurderes at følge tre spor. Et, hvor store taxilignende selskaber i samarbejde med bilproducenter udvikler selvkørende biler til kørsel i større byer. Et andet spor med selvkørende busser og et tredje spor, hvor almindelige biler bliver selvkørende.

Effekten af førerløse køretøjer vurderes at forøge mobiliteten markant. Den vil få betydning for dem, som ikke har bil og er afhængige af kollektiv transport. Den førerløse teknologi vil bl.a. være til gavn for dem, som bor i tyndt befolkede områder, hvor det kollektive transporttilbud er beskedent.

Til gengæld er det vurderingen, at er der risiko for øget trængsel i de store byer, fordi selvkørende biler vil erstatte en del af cykeltrafikken og den kollektive trafik.  

En videreudvikling af BRT-konceptet er Autonomous Rail Rapid Transit, hvor bussen kører helt automatisk eller som støtte til chauffør. Sensorer i kørebanen og autoværnet suppleret med GPS styring virker som digitale skinner og holder bussen på sporet. Teknologien findes flere steder i Asien.  

I maj 2018 åbnede Danmarks første førerløse bus i rute på Sjællands Universitetshospital i Køge. Det var det første i en række af tre forsøg, som skal samle erfaringer om, hvordan førerløs teknologi giver mere mobilitet til borgerne.

Bussen kørte 65 dage i vandrehallen, hvor den fragtede 6.000 patienter og pårørende mellem ambulatorierne. Evalueringen af forsøget viser, at borgerne er trygge ved at køre med busser uden chauffør, men at der går noget tid, inden teknologien er klar til drift i større skala. Kredsen bag forsøget er Region Sjælland, Region Hovedstaden, Movia, og Metroselskabet.

Kilde: Movia

Aalborg Kommune har igangsat et projekt med en eldreven selvkørende bus i et lukket system på Astrupstien i Aalborg Øst. Når bussen sættes i drift, vil den kunne transportere 11 personer med en tophastighed på 18 km/t.

På afsæt af seneste møde, hvor udvalget drøftede Aarhus Letbane og de fremadrettede visioner for banen, gav kontorchef Henning Salling oplæg om Bus Rapid Transit og om førerløs teknologi.

Han beskrev blandt andet, hvordan der i Aalborg arbejdes aktivt med en BRT løsning i stedet for en letbane.

Udvalget drøftede, om der er perspektiver i førerløse busser i byer af alle størrelser, samt hvor potentialet for BRT er størst.

Kattegatkomitéens oprindelse og sammensætning

Siden 2007 har Region Midtjylland arbejdet for at få anlagt en fast Kattegatforbindelse. Forbindelsen var således en del af det første fælles infrastrukturindspil, som regionen lavede sammen med de 19 kommuner. I 2008 var regionen med til at etablere Kattegatkomitéen, som siden 2009 har haft tidligere trafik- og miljøminister Jens Kampmann som formand. Med i Kattegatkomitéens formandskab er desuden regionsrådsformand Anders Kühnau fra Region Midtjylland, regionsrådsformand Ulla Astman fra Region Syddanmark, borgmester Jacob Bundsgaard fra Aarhus Kommune og borgmester Martin Damm fra Kalundborg Kommune.

Kattegatkomitéen har i årene advokeret for, at der skulle træffes en principbeslutning om en fast Kattegatforbindelse, og for at der skulle igangsættes en grundig forundersøgelse af projektet. Dette arbejde har foregået gennem konferencer, analyser, debatindlæg, nyhedsbreve og bilaterale møder.

I starten var der meget lidt lydhørhed overfor dette forslag.

Første strategiske analyse af en fast forbindelse

Med trafikaftalen "En grøn transportpolitik" fra 2009 blev der dog besluttet, at der skulle laves en strategisk analyse af en fast Kattegatforbindelse. En foreløbig screening havde i 2008 vist, at forbindelsen ikke ville kunne betales tilbage ved brugerbetaling, men kræve et statsligt tilskud. Da den strategiske analyse lå færdig i 2015, viste den, at det var nødvendigt med et statsligt tilskud på 51 mia. kr. Projektet blev herefter skrinlagt.

Kattegatkomitéen påpegede dengang, at trafiktallene var sat alt for lave og anlægsudgifterne alt for høje, begge dele var medvirkende til den dårlige økonomi i projektet. Komitéen kritiserede forudsætningerne i den landstrafikmodel, som blev brugt til beregningerne.

Revideret strategisk analyse fra 2018

Senere er landstrafikmodellen blevet revideret, og der er lavet nye beregninger. De nye beregninger viser behov for et statsligt tilskud på 42 mia. kr. Samtidig med offentliggørelsen af den reviderede strategiske analyse fremlagde transportministeren en overslagsberegning for en forbindelse kun til biler, hvor jernbanedelen var taget ud af projektet. Denne overslagsberegning viste, at en ren vejforbindelse ville kunne betales tilbage på 32 år, udelukkende ved brugerbetaling.

Rapporten fra 2018 samt trafikministeriets overslagsberegning er vedlagt.

Efterfølgende er der sat en screening i gang, hvor der ses nærmere på økonomien for en fast Kattegatforbindelse henholdsvis med og uden jernbane. Denne screening forventes offentliggjort meget snart.

Efter et møde mellem transportministeren og Kattegatkomitéens formandskab har ministeriet taget initiativ til at få udarbejdet et forslag til, hvordan en fast Kattegatforbindelse uden jernbane vil kunne indeholde et højklasset kollektivt trafiktilbud. Dette arbejde forventes at indgå som en del af baggrundsmaterialet for en egentlig forundersøgelse, hvortil der er afsat 60 mio. kr. på finansloven, som vil blive udløst, hvis screeningen viser, at der er fornuftig økonomi i en fast Kattegatforbindelse.

Transportministeren har ved flere lejligheder udtrykt, at han ser meget skeptisk på en kombineret forbindelse til tog og biler, hvorimod han er fortaler for en ren bilforbindelse. Det skal understreges, at Kattegatkomitéen ikke har opgivet ønsket om en kombineret forbindelse til tog og biler, men dog har besluttet at deltage positivt i arbejdet med at se på alternative kollektive forbindelser.

Kontorchef Henning Salling gav oplæg om status for arbejdet med en fast Kattegatforbindelse. Der er pt. en screening i gang, som forventes at ligge færdig i starten af december. På baggrund af heraf sættes der en forundersøgelse i gang.

Den store uenighed lige nu går på, om der skal etableres en forbindelse med eller uden togtrafik. Kattegatkomiteen vil have en forbindelse med togtrafik, mens ministeren er imod. Udvalget drøftede på den baggrund, hvilke alternative kollektive trafikløsninger der kan være til togtrafik, herunder BRT, prioriterede vejbaner til biler med flere passagerer og monorail på rækværket.

• Kattegat rapport 2018
• Skønsmæssig vurdering af en ren vejforbindelse over Kattegat

På det seneste møde i midlertidigt udvalg for kollektiv trafik var temaet Mobilitet for erhverv. I debatten blev der spurgt til udviklingen i godstransport på jernbanerne.

Banetransporten i Danmark

Der bliver fragtet mere gods med jernbane i 2017, end der gjorde i 1990. Det skyldes alene transittransporten, som er steget med 177 % i perioden, mens den nationale transport er faldet med 68 %, og den internationale transport er faldet med 50 % i samme periode.

Fra 2009 til 2017 er den indenlandske transport med jernbane dog steget fra 527.000 tons til 934.000 tons. Den internationale transport har ligeledes vist en stigende tendens de senere år.

Hovedparten af det indenlandske gods læsses i Region Syddanmark. En væsentlig årsag til det er de to kombiterminaler i Taulov og i Padborg. I Region Midtjylland er der begrænset togtransport fra kombiterminalen i Aarhus Havn. Derudover er der en kombiterminal i Høje Taastrup.

Nedenstående figur viser udviklingen i godsmængden i de større havne i Region Midtjylland. Aarhus Havn har med sin kombiterminal en langt større godsomsætning end de øvrige havne. I Grenaa Havn har godsomsætningen ligget på cirka 1,4 mio. tons i hele perioden. Cirka haldelen af godset til og fra Grenaa Havn er fra færgetransport.

Udviklingsmuligheder i forhold til godstransport på bane

En af årsagerne til den faldende nationale og internationale jernbanetransport er manglende konkurrencedygtighed. Håndtering på kombiterminalerne i Padborg og Taulov er mere end dobbelt så dyr som I Bremen.

En anden faktor er, at banetransport generelt er for dyr, når der er for- og eftertransport ved afstande under 300 km. Banetransporten er derfor mere konkurrencedygtig ved transitkørsel end national og international kørsel på kortere afstande.

Muligheder for at aflæsse direkte ved virksomheden vil øge jernbanens konkurrencedygtighed. Ligeledes vil billigere og flere kombiterminaler/aflæsningsterminaler øge jernbanens konkurrencemuligheder.

I vedlagte publikation fra Trafik- og Byggestyrelsen kan der læses yderligere om mulighederne for at skabe grundlag for, at en større andel af godstransporterne i Danmark sker med jernbane.

Kontorchef Henning Salling gav oplæg om diverse data angående godstrafik på bane. Den overordnede konklusion er, at godsmængden er konstant.

Udvalget drøftede, hvor og under hvilke forudsætninger der kan være perspektiver i øge godsmængden på baner.

• Fremme af gods på bane

Det midlertidige udvalg for kollektiv trafik skal fremlægge udvalgets arbejde og anbefalinger for regionsrådet.

Det midlertidige udvalg skal fremlægge udvalgets arbejde og anbefalinger på temadagen den 7. december 2018. I den forbindelse har administrationen udarbejdet et udkast til skriftlig afrapportering. Desuden har udvalget besluttet, at der skal udarbejdes en kort film, hvor anbefalingerne præsenteres. Der vil i den forbindelse blive lavet optagelser med udvalgsformandskabet, hvor anbefalingerne fra rapporten præsenteres.

Rapporten er ligesom udvalgets mødeplan struktureret omkring tre temaer - mobilitet i landdistrikter, i byer og for erhvervslivet. Desuden har samarbejdet med udvalg for demokrati og inddragelse givet anledning til en anbefaling angående igangsættelse af borgerinddragelse i forbindelse med udarbejdelsen af en regional mobilitetsstrategi.

De konkrete anbefalinger til regionsrådet i rapporten lyder:

Mobilitet i landdistrikter

Udvalget anbefaler, at regionsrådet

• arbejder for at udvide mulighederne for behovsstyret kollektiv trafik, som kun kører, når der er brug for den. Midttrafiks Flextur og Nordjyllands Trafikselskabs nye Plustur kan tjene til inspiration.
• arbejder videre med tankegangen om korridorer og knudepunkter som grundlag for sammenhængende mobilitetsstrategier. I den forbindelse kan Djurs mobilitetsstrategi tjene til fortsat inspiration.
• arbejder sammen med kommunerne om mobilitetsløsninger for hele regionen og herunder landdistrikterne, hvor transportmulighederne er færre end i byerne, passagergrundlaget er mindre, og afstandene desuden er større.

Mobilitet i byerne

Udvalget anbefaler, at regionsrådet

• fastholder fokus på udviklingen af sammenhængende transportløsninger, hvor skift mellem transportmidler gøres nemt. I den forbindelse bør regionen foreslå Midttrafik, at der prioriteres midler i budgettet til udviklingsarbejde i forhold til nye mobilitetsløsninger.
• har fokus på letbanens store betydning for ikke blot Aarhus, men også oplandet hertil. Udviklingen af letbanen må derfor sammentænkes med udviklingen i øvrige transportformer. Det samme gør sig gældende for andre større trafikale investeringer.
• tænker trafikudfordringerne i sammenhæng med andre politikområder – eksempelvis sundhed, hvor transporten bevidst kan gøres til en del af et sundere og mere aktivt liv, eller klima, hvor valget af transportform kan ses som et aktivt bidrag til at mindske CO₂-udslippet.

Mobilitet for erhverv

Udvalget anbefaler, at regionsrådet

• i sine politikker på uddannelsesområdet har fokus på virksomhedernes muligheder for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft lokalt, så behovet for pendling reduceres. Virksomhederne er desuden afhængige af et tæt samspil med uddannelses- og vidensinstitutioner, og den teknologiske udvikling åbner hele tiden op for andre måder at drive virksomhed på.
• indgår i samarbejde med kommunerne om et nyt fælles trafikalt indspil til de statslige investeringer i infrastrukturen med fokus på trafikal og digital infrastruktur til gavn for bl.a. virksomheder, pendlere og uddannelsessøgende i hele regionen.
• indgår i partnerskaber med kommuner og gerne også virksomheder om udviklingen af mobilitetstilbud til medarbejdere – eksempelvis bedre muligheder for cykeltransport, udarbejdelse af pendlerplaner, satellitarbejdspladser, platform for samtransport af medarbejdere og samarbejde med Midttrafik om kollektiv trafik til og fra arbejdspladsen.

Borgerinddragelse

På baggrund af samarbejdet med udvalg for demokrati og inddragelse anbefaler udvalget, at regionsrådet:

• arbejder på at gennemføre 2-3 inddragelsesinitiativer i foråret 2019 som en del af forarbejdet til en mobilitetsstrategi for Midtjylland. Arbejdet forankres i udvalg for regional udvikling.

Udvalg for kollektiv trafik godkendte udkast til udvalgets afsluttende rapport og anbefalinger til regionsrådet.

• Udkast til afrapportering

Eventuelt.

Niels Erik Iversen takkede udvalget for et godt samarbejde og sagde held og lykke med det videre arbejde til udvalget for Regional Udvikling.