Abonnér

Referat
til
mødet i udvalg for kollektiv trafik
den 13. marts 2018 kl. 15:00
i Hornslet Hallen, mødelokalet, Stadionvej 4, 8543 Hornslet

Alle var mødt, undtagen John G. Christensen der havde meldt afbud.

 

Mødet blev hævet kl.18.00


Sagnr.: 1-00-19-18

1. Velkomst

Sagsfremstilling

Der bydes velkommen til mødet. Regionsrådet har nedsat det midlertidige udvalg for kollektiv trafik og udpeget Niels Erik Iversen til formand samt Finn Thranum til næstformand.

 

Udviklingsdirektør Kim Kofod Hansen vil introducere til udvalgets formål og opgaver. Desuden vil han præsentere administrationens forslag til temaer for arbejdet i udvalget.

 

Udvalget skal blandt andet vurdere mulighederne for større samspil mellem forskellige transportformer og anvendelse af nye teknologier på transportområdet. Forslagene til temaer omfatter udfordringer og muligheder for mobilitet i landdistrikter, i byer og for erhvervslivet.

 

Kommissorium, forretningsorden og oplæg til temaer for det midlertidige udvalg er vedlagt.

Beslutning

Niels Erik Iversen og Finn Thranum bød velkommen til mødet. Udvalget drøftede indledningsvist udvalgets kommissorium, forretningsordenen for udvalget og oplægget til temaer for udvalgets arbejde.

 

I forhold til temaerne for arbejdet blev det foreslået, at man forholder sig til parametrene økonomi i forhold til løsninger, arbejdspladser og medarbejdersikkerhed i trafiksektoren.

 

John G. Christensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-19-18

2. Oplæg ved Midttrafik om kollektiv trafik

Sagsfremstilling

Direktør Jens Erik Sørensen og gruppeleder Ole Sørensen fra Midttrafik vil fortælle om Midttrafiks rolle og opgaver i forhold til udviklingstendenser for mobilitet. En af tendenserne er, at den traditionelle kollektive trafik suppleres med flere individuelle løsninger som f.eks. delebiler. På den ene side skal Midttrafik være visionær og åben overfor nye muligheder og på den anden side fastholde en stabil busdrift.

Oplægget fra Midttrafik vil have særligt fokus på, hvordan borgernes behov dækkes smartest muligt.

Beslutning

Jens Erik Sørensen og Ole Sørensen gav oplæg om Midttrafiks rolle og opgaver i forhold til udviklingstendenserne indenfor mobiliteten.

 

Udvalget drøftede de tilgængelige produkter til borgere i landdistrikter, herunder den økonomi, der er i de forskellige løsninger "flexbus", "flextur" og det forventede nye tilbud "plustur". Udvalget drøftede desuden, hvordan der sikres tilstrækkelig information og opmærksomhed om løsningerne til borgerne.

 

Udvalget spurgte, om man arbejder andre steder med fælles løsninger på samme måde, som man har gjort med samarbejdet om Djurs Mobilitetsstrategi. Midttrafik svarede, at lignende dialoger er påbegyndt, og at de gerne vil arbejde ud fra lignende modeller, når der skal hentes besparelser over den kommende tid.

 

John G. Christensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-19-18

3. Oplæg om Djurs Mobilitetsstrategi

Sagsfremstilling

Direktør Poul Møller fra Syddjurs Kommune vil fortælle om Djurs Mobilitetsstrategi, som er et strategisk samarbejde mellem Norddjurs og Syddjurs kommuner, Region Midtjylland og Midttrafik.

Strategien har fokus på forbedringer inden for de enkelte transportformer, samspillet mellem transportformerne og samarbejdet med borgere, institutioner og erhvervsliv. Mobilitetsstrategien er tænkt som et fælles grundlag for udvikling af mobiliteten på Djursland frem mod 2025.

Poul Møller vil komme ind på status, muligheder og udfordringer i samarbejdet.

 

Mobilitetsstrategien er vedlagt.

Beslutning

Poul Møller fra Syddjurs Kommune fortalte om Djurs Mobilitetsstrategi. Han beskrev blandt andet de strategiske hovedgreb med forskellige korridorer, og hvor der investeres i at skabe gode muligheder for smidige skift mellem de forskellige transportformer.

 

John G. Christensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-19-18

4. Drøftelse af arbejdet i udvalget

Sagsfremstilling

Arbejdet i udvalget drøftes med udgangspunkt i administrationens forslag til temaer og de to oplæg.

Udvalget afslutter sit arbejde med at fremlægge sine anbefalinger for regionsrådet på en temadag sidst på året.

Anbefalingerne skal indgå som bidrag til en regional mobilitetsstrategi som led i udmøntningen af den regionale vækst- og udviklingsstrategi.

Beslutning

Udvalget drøftede de to oplæg, hvor det blandt andet blev fremhævet:

  • Flextur er vigtigt for områder som Djursland og kan være en attraktiv mulighed for kommunerne.
  • Udvalget ser gode perspektiver i sammenhængende mobilitetsstrategier som den på Djursland, herunder de grundlæggende idéer om at arbejde med korridorer og knudepunkter.
  • Samarbejde med kommunerne om sammenhængende løsninger er vigtig.

 

Udvalget tog derudover kommissoriet til efterretning.

 

John G. Christensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-19-18

5. Godkendelse af mødeplan

Resume

Det midlertidige udvalg træffer beslutning om, hvornår og hvor udvalgets møder skal afholdes.

Det indstilles,

at mødeplan for udvalget godkendes.

Sagsfremstilling

Forslag til mødeplan for udvalget er vedlagt.

Beslutning

Udvalget godkendte mødeplanen, idet det blev aftalt, at administrationen undersøger, hvorvidt møderne den 3. april (fællesmødet) og den 24. september kan flyttes.

 

John G. Christensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-19-18

6. Gensidig orientering

Sagsfremstilling

Gensidig orientering.

Beslutning

Intet til punktet.

Tilbage til toppen