Der er check ind fra kl. 8.45.

Mødet afholdes ved GeLinde Aarhus, Mindet 6D, 1. sal, DK – 8000 Aarhus C.

Der serveres en let morgenmad ved ankomsten.

For at finde GeLinde se vedlagte bilag for en guide til GeLinde eller følgende link:

https://www.rethinkers.dk/media/177333/saadan-finder-du-gelinde-2019.pdf

Der er følgende muligheder for parkering i nærheden:

DOKK1

Dokk1 – så er der 5-7 minutters gang over til GeLinde. (Her kan man bestille parkering forud).

https://www.parkeringsinfo.dk/parkering-aarhus/parkeringshus.asp?s=Parkering-DOKK1

FILMBYEN

Ellers ved P1 bag Filmbyen (3-4 min gang fra GeLinde).

Kør ind til adressen; Filmbyen 2-4. Der er fem gæsteparkeringspladser ved Filmbyen 4 ved betalingsstanderen. Man skal altid trække en p-billet.

Intet til punktet.

• Sådan-finder-du-Gelinde

Udvalgsformanden byder velkommen.

Der indledes med en kort præsentation af stedet og en præsentationsrunde af deltagerne, da der på mødet deltager gæster fra Aarhus Kommune og VisitAarhus.

Mødet blev indledt med en kort præsentationsrunde.

Frivillighed, samskabelse og samarbejdet med civilsamfundet har længe været i fokus i Aarhus Kommune, og med vedtagelsen af Medborgerskabspolitikken i 2016 satte Aarhus Byråd ramme og retning for udviklingen af det aktive medborgerskab i Aarhus.

I 2018 blev Aarhus udnævnt som Europæisk Frivillighovedstad, et år hvor byen – bl.a. i et tæt samarbejde med Region Midtjylland – satte fokus på at fejre og anerkende frivillighed og skabe rammerne for, at det er sjovt, nemt og tilgængeligt at bidrage som frivillig og medborger i at udvikle Aarhus.

Senest har Aarhus Byråd vedtaget 'Aarhuskompasset', en ny forståelsesramme, der skal styrke vores fokus på, hvad der har værdi for borgerne og samfundet, hvor samskabelse og samarbejdet med civilsamfundet er en vigtig grundsten i vores tilgang til udviklingen af velfærd fremadrettet. Der kan læses om Aarhuskompasset via følgende link: https://nyeveje.aarhus.dk/nye-veje-til-velfaerd-og-vaekst/aarhuskompasset/

Chef for Civilsamfund og Samskabelse, Maj Morgenstjerne, giver et oplæg. I forlængelse af oplægget vil der være mulighed for spørgsmål og dialog.

Chef for Civilsamfund og Samskabelse, Maj Morgenstjerne, og programleder for Fællessekretariatet for Frivillighed og Samskabelse, Jakob Flou Kristensen, gav et oplæg om, hvordan man i Aarhus Kommune arbejder med samskabelse og frivillighed.

Målet for Aarhus Kommune er, at det skal være nemt, sjovt og tilgængeligt at være frivillig. Det mål er formuleret af det politiske udvalg, der tidligere har været nedsat på området.

I forhold til frivilligåret var der et stort fokus på at favne alle og ikke ekskludere nogen, når man talte om frivillighed. Der var samtidig et stort fokus på løbende at få fejret og anerkendt den indsats de frivillige yder.

Med udgangspunkt i erfaringer fra frivilligåret blev der formuleret otte anbefalinger, der sigter mod den enkelte borger, organisationer og frivillige foreninger, kommuner, regioner, stat og politikere. Den samlede anbefaling pegede på samfundet generelt og på, hvad vi allesammen kan gøre.

Anbefalingerne blev vedtaget af Aarhus Byråd, og i dag arbejder man videre med at implementere anbefalingerne, så de ikke bliver tabt på gulvet, men i stedet bliver implementeret i hele organisationen. Man er nemlig bevidst om, at man fremadrettet ikke kan løse de store velfærdsopgaver uden inddragelse, og at man må gå nye veje, fx via samarbejde med civilsamfundet.

På den baggrund har man udarbejdet Aarhuskompasset, der er godkendt af Aarhus Byråd. Aarhuskompasset har tre spor; styrket fokus på værdi, styrket samskabelse og mere vidensbaseret ledelse og praksis. I forlængelse heraf har Aarhus Kommune har haft et spor sammen med Aarhus Universitet om at lære lederne at arbejde mere videns- og databaseret.

Med udgangspunkt i oplægget blev der lagt op til en drøftelse i udvalget om frivillighed. Drøftelsen ledte frem til følgende pointer, som udvalget tager med i forhold til det videre arbejde og anbefalinger:

• Samarbejde og fokus på samskabelse fra "top til bund i organisationen" er vigtigt, og det skal både ned igennem ledelseslaget og MED-systemet
• Ildsjæle, der motiverer og skubber på er meget værd. De skal dyrkes og styrkes, men en ildsjæl slukkes hurtigt, hvis man igen og igen møder et nej hos lederne
• Man kunne i fællesskab igangsætte initiativer, hvor forebyggelse er tænkt ind som fælleskaber, og ikke kun som KRAM-faktorer
• En af erfaringerne er, at det er vigtigt med dialoger om, hvordan forstår man sin faglighed. At have den ekstra tænkning i, hvordan man som fagprofessionel kan hjælpe borgeren, fx med at finde veje ud af ensomheden. Vi skal alle i den offentlige sektor blive bedre til dette og have øje for de mange positive effekter af at indgå i frivillige fællesskaber. Hvordan har man den gode dialog om det?
• Der ligger en politisk prioritering i forhold til, hvor meget tid og energi læger, sygeplejersker, lærere, mv. skal bruge på at hjælpe folk ind i fællesskaber
• Man skal overveje de vilkår, man tilbyder frivillige organisationer. Hvad skal de betale i husleje, hvor skal de bo, mv.? Hvordan kan man måle og veje den værdi man får af at give dem bedre vilkår?
• Vi skal bære det felt videre, der ligger mellem hospital og kommune. Hvad hjælper det fx at hospitalerne behandler borgerne, men så sender dem hjem til at dø af ensomhed. Vi skal blive bedre til at tale sammen mellem hospital og kommune
• Det skal gøres så interessant og nærværende at være frivillig, at man ikke kan lade være
• Retorikken i dette har stor betydning og sommetider handler om at vende det om, så man ikke spørger borgeren, om han vil have en besøgsven, men i stedet spørger, om han vil være besøgsven. Det spørgsmål får begge parter – og vups… Den barriere er ikke så svær at bryde
• Det vigtigste er, at man vil dette her politisk og sætter en dagsorden. Så tvinger man det mere ud i organisationen, og det kommer i højere grad til at ske decentralt
• Der ligger noget synergi i, at vi gør mere af dette her sammen på tværs af sektorer.

• Frivillighed i fremtiden

Frivilligprogrammet og de frivillige ReThinkers blev skabt i årene op til og under Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017 og videreføres nu af VisitAarhus. Visionen er fortsat at videreudvikle og forankre et mangfoldigt og stærkt frivillighedsengagement, som skal understøtte byens blomstrende kultur- og erhvervsliv og være til glæde og gavn for hele Aarhus samt byens gæster og borgere. ReThinkers er frivillige i alle aldre, som ser det som en god mulighed for at løse en meningsfuld opgave og deltage i et meningsfyldt fælleskab.

VisitAarhus er Aarhus-regionens officielle turistorganisation, der dækker Aarhus, Djursland, Favrskov, Silkeborg, Skanderborg, Randers og Viborg. VisitAarhus er en erhvervsdrivende fond, der har til formål at medvirke til at udvikle turismen, markedsføre destinationen som rejsemål for ferie- og erhvervsturister samt bidrage til, at turismen i området skaber resultater lokalt, regionalt og nationalt.

Frivillighedschef Ulla Lund fra VisitAarhus deltager på mødet med et oplæg. I forlængelse af oplægget vil der være mulighed for spørgsmål og dialog.

Frivillighedschef, Ulla Lund, fra VisitAarhus gav et oplæg om frivilligprogrammet ReThinkers, der
så dagens lys i forbindelse med Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017 og videreføres nu af VisitAarhus.

VisitAarhus vokser med ca. 15 % om året, og det skyldes i høj grad, at de frivillige anbefaler hinanden til at være med. Det at have flere tusinde frivillige findes ikke andre steder. Hele tankegangen om at være en frivilligbank er anderledes. Typisk er frivilligindsatsen knyttet til fx besøgsven, hospitalsguide eller noget helt andet. Som ReThinker er man frivillig og kan have forskellige opgaver.

Der er tre elementer, som skal være til stede for at skabe en succesfuld frivillig organisering: Identitet, fælleskab og én sag.

Identitet handler om, at man ikke kan melde sig til noget man ikke ved eksisterer, og ofte står der intet om, hvordan man bliver frivillig, men mere om regler for frivillige.

Fælleskabet er limen. Det er det, der fastholder de frivillige. Man skal understøtte fællesskabet – ikke nødvendigvis med mange penge, men med små kneb kan man skrue på nogle knapper. Det handler også om hyggen, at møde hinanden i sofaen og at drikke en kop kaffe eller en øl sammen.

Det er vigtigt at have teamledere, der kan hjælpe med at sikre, at kulturen forplanter sig, og som er med til at sikre, at opgaven løses. Anerkendelse og tak er også meget vigtigt. Det er ikke gjort med en sommerfest eller en T-shirt til de frivillige som anerkendelse. Det er en dyr løsning, og det er bedre at tænke, hvordan anerkendelse og tak kan understøtte det øvrige arbejde, som fx en udflugt til et sted, som det normalt ikke er en mulighed at besøge.

En sag. Man skal have noget folk brænder for, og der skal være et ønske om at give noget tilbage.

Dette er en trebenet taburet, for det er ikke nok at have en sag, man brænder for, hvis der ikke er noget fællesskab eller der er nogen, der bemærker, at man gør en forskel, for så tørrer de frivilliges engagement ud.

Samtidig er VisitAarhus lykkedes med at vise, at man godt kan inspireres til at engagere sig i meget forskellige sager som frivillig, hvis fx fællesskabet er stærkt.

Man er i dag anderledes frivillig, end man var tidligere, hvor man fx kun var frivillig om torsdagen i den lokale sportsklub, mens der nu i højere grad også er brug for at kunne være frivillig ad hoc med skiftende opgaver.

Man skal passe på ikke at blive så bekymret for, hvad man må bruge frivillige til, at man slet ikke gør noget af frygt for at gå over stregen for frivilliges opgaver. I stedet for skal man gå i dialog og så må man justere undervejs, hvis der bliver behov for det.

Det er meget vigtigt, hvordan man formulerer ting, og retorikken man bruger, når man arbejder med frivillige, fx bruger man ikke frivillige, man mangler ikke frivillige, man søger ikke frivillige, mv. Den negative kommunikation skal væk, og man skal vende det til noget positivt, for den positive fortælling, retorikken i at man bruger de rigtige ord og skaber den gode stemning, så man ser frem til at skulle deltage i stedet for, at det bliver en sur pligt. Det betyder utrolig meget og er med til at gøre en forskel.

Der laves en kort opsamling på dagens input med særligt fokus på, om der er noget udvalget ønsker at tænke ind i forhold til anbefalinger fra udvalget og det videre arbejde med revidering af strategien.

Der serveres en sandwich inden mødets afslutning.

Med udgangspunkt i de to oplæg drøftede udvalget det fortsatte arbejde med Region Midtjyllands Frivilligstrategi og de anbefalinger, der skal formidles til regionsrådet.

Der var en række opmærksomhedspunkter, som udvalget ønsker bliver indtænkt i det videre arbejde:

• Muligheden for at gå i dialog med de, der er frivillige på hospitalerne, fx i forhallen, om de kunne inddrages i fx en form for "ensomhedsscanning" af de patienter de er i kontakt med

• I det hele taget en opmærksomhed på, om vi kender mulighederne for at inddrage godt nok og kunne vi tænke, at der er flere muligheder for, hvor de vil kunne bidrage

• At de ansatte er med til at skabe faktisk forståelse for meningen med fælleskaber og kan motivere de frivillige

• Muligheden for at iværksætte en dialog med frivilligcentrene og frivilligorganisationerne om et øget samarbejde
  

• At have fokus på ulighed i sundhed i et højt specialiseret sundhedsvæsen, så patienten får hjælp til at forstå og anvende de råd og vejledninger, der bliver givet på hospitalet
  

• Det er vigtigt at huske mangfoldighedsperspektivet i en revideret frivilligstrategi
  

• Kunne man tænke en indsats i forhold til eksisterende overgange og rehabilitering, så det i højere grad blev systematiseret og underbygget mere. Kunne peers tænkes ind her?
• Kunne man tænke noget brobyggerfunktion til nogle frivillige, der kunne hjælpe folk hjem fra hospitalet og samtidig hjælpe dem med at forstå og sortere i de informationer og råd, der bliver givet på hospitalet. Kunne man som region række ud til frivilligcentrene, hvor dette koordineres? Organisatorisk har vi de brobyggere i alle kommuner i form af frivilligcentre, Røde Kors, DGI, mv. Dem skal vi tænke ind og have fokus på at understøtte i dette samarbejde.