Samarbejde Med Civilsamfundet 19. august 2021 (Dagsorden)
Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum
til
mødet i
den 19. august 2021 kl. 13:00
i Konference 1, Regionshuset Viborg
1. Kultur og sundhed (Kl. 13.00-13.45)
Sagsfremstilling
Kunst og kultur kan have en stor betydning for vores fysiske og psykiske velbefindende, trivsel og livskvalitet. Det viser en markant stigning i international forskning på området, som WHO for nylig bakkede op med en stor rapport, der samlede 3000 studier af kultur- og sundhedsprojekter. Erfaringer med kobling af kulturlivet og sundhedssektoren viser, at kunsten og samværet omkring kulturoplevelser kan hjælpe mennesker med lidelser som stress, demens og kroniske smerter. Kunst og kultur kan desuden gøre en forskel for patienter på både skadestuer, sygehuse, i psykiatrien og ældresektoren. Ligeledes er der en voksende forståelse for, hvordan et aktivt kulturliv kan være en del af en forebyggende indsats på sundhedsområdet på lige fod med f.eks. motion.
Kultur- og sundhedsfeltet rummer et stort potentiale for at supplere de tilbud, som findes på hospitalerne i dag. Kulturelle metoder kan bidrage til at løse nogle af hospitalets kerneopgaver som f.eks. genoptræning og behandling på en ny og engagerende måde, og de kan være med til at skabe en bedre patientoplevelse på hospitalet.
På mødet vil specialkonsulent Mikkel Ottow fra Regional Udvikling give et oplæg om Region Midtjyllands arbejde med kultur og sundhed, herunder samspillet med bl.a. WHO og civilsamfundet, og han vil give konkrete eksempler på kultur- og sundhedsprojekter i Region Midtjylland.
2. Godkendelse af skriftlig afrapportering fra udvalget (Kl. 13.45-14.30)
Resume
Drøftelse af udkast til udvalgets skriftlige afrapportering til regionsrådet.
Direktionen indstiller,
at | udkast til udvalgets skriftlige afrapportering drøftes. |
Sagsfremstilling
På baggrund af input og drøftelser på udvalgets møder har administrationen udarbejdet vedlagte udkast til afrapportering fra udvalget.
Der ønskes en drøftelse af udkastet med henblik på, at administrationen færdiggør afrapporteringen forud for temadagen i regionsrådet den 6. september 2021.
4. Afrapportering på regionsrådets temadag den 6. september 2021 (Kl. 14.40-15.00)
Resume
Der ønskes en drøftelse af udkast til udvalgets mundtlige afrapportering i forbindelse med regionsrådets temadag den 6. september 2021.
Direktionen indstiller,
at | forslag til afrapportering ved regionsrådets temadag den 6. september 2021 drøftes. |
Sagsfremstilling
Udvalget skal afrapportere til regionsrådet i forbindelse med en temadag den 6. september 2021.
Der er vedlagt et første bud på en præsentation til brug for afrapporteringen.
5. "Flere i fællesskaber" (Kl. 15.00-15.30)
Sagsfremstilling
Bag projektet står en partnerkreds, som dækker civilsamfund, det offentlige og erhvervslivet: Silkeborg Kommune, Region Midtjylland (DEFACTUM), Ventilen, Frivilligcenter Silkeborg, InnovationSilkeborg, Silkeborg Højskole, Selvhjælp Silkeborg, Mary Fonden, Jysk børneforsorg/Fredehjem, Come Together, Fonden Ensomme Gamles Værn og Ældre Sagen.
Projektet er tænkt som et modelprojekt, og resultaterne skal danne vidensgrundlag for fremtidige indsatser i Danmark.
Lise Arnth Nielsen vil under oplægget komme ind på den forskning Region Midtjylland laver i projektet samt mere overordnet, hvordan man arbejder med forskning ind i dette felt samt betydning af forskning i relation til projekter i samarbejde med civilsamfundet og de udfordringer, der kan være forbundet hermed.
6. Afrunding og opsamling (Kl. 15.30-16.00)
Resume
Opsamling på udvalgets arbejde, herunder eventuelt videre drøftelse af afrapporteringen fra udvalget.
Direktionen indstiller,
at | der laves en opsamling på udvalgets arbejde. |
Sagsfremstilling
Der laves en kort opsamling på udvalgets arbejde, herunder eventuelt videre drøftelse af afrapporteringen fra udvalget, hvis der er behov for det.