Godkendelse af referat fra udvalgets møde den 20. juni 2018.

Referatet fra møde i det midlertidige udvalg vedrørende værdibaseret styring den 20. juni 2018 kan tilgås i Prepare.

Udvalget godkendte referatet.

Erik Vinther, Hanne Roed og Marianne Carøe var forhindrede i at deltage i sagens behandling. 

Økonomidirektør Mette Jensen rammesætter mødet med udgangspunkt i den sti, som også blev anvendt på udvalgets møde i juni 2018. Stien kan findes på følgende link:

http://prezi.com/mk2vypf7bi1h/?utm_campaign=share&utm_medium=copy

Herefter gennemgår Mette Jensen de fem elementer, som nærhedsfinansieringen består af jf. aftale på udvalgets møde i juni. Faktaarket for nærhedsfinansiering er vedhæftet som bilag.

Økonomidirektør Mette Jensen opridsede status for udvalgets arbejde samt for tiltag og begivenheder, der har fundet sted i Region Midtjylland - og som har haft betydning i forhold til brugen af målbilledet og en mere værdibaseret styring på sundhedsområdet. Tilsvarende mødet i juni tog præsentationen udgangspunkt i følgende sti: http://prezi.com/mk2vypf7bi1h/?utm_campaign=share&utm_medium=copy

Næstformand Conny Jensen opridsede, at udvalget har aftalt, at der tages udgangspunkt i samme skitse i forbindelse med udvalgets afrapportering til regionsrådet.

Efter aftale på mødet i juni, hvor udvalget blev præsenteret for den nye økonomiaftale og aftalens styringsmæssige implikationer, gennemgik Mette Jensen herefter nærhedsfinansieringen og de fem elementer, som den består af.

Det blev fremhævet, at finansieringsformen træder i stedet for den statslige aktivitetspulje og har til formål at flytte fokus fra vækst i hospitalsaktivitet til et bredere mål for øget sammenhæng og omstilling af behandling. Styringsformen indebærer blandt andet, at en del af regionernes finansiering afhænger af, om der skabes nærhed for patienterne.

Mette Jensen forklarede indholdet i nærhedsfinansieringens fem kriterier. Jo flere af disse regionen lever op til, des flere penge modtages fra puljen.

1. Reduktion i antal DRG-sygehusforløb pr. borger. Borgerne skal mindre på hospitalet
2. Reduktion i DRG-værdi pr. kroniker. Kronikere med KOL og/eller type 2-diabetes skal mindre på hospitalet
3. Reduktion i akutte somatiske genindlæggelser. Færre patienters indlæggelse skal efterfølges af en akut genindlæggelse inden for 30 dage.
4. Stigning i andel af virtuelle sygehusforløb. Flere sygehuskontakter skal afvikles på digitale platforme.
5. Implementering af digitale løsninger til sammenhæng for patienten. Flere af patienternes stamdata og aftaleoplysninger skal deles mellem almen praksis, hospitaler og kommunale sundhedstilbud.

Mette Jensen opridsede, at regionen skal vise, at den er på vej i den rigtige retning for hvert enkelt kriterium. Redskaberne er blandt andet Ambuflex, digitale løsninger samt et tættere samarbejde med kommunerne og almen praksis. Det blev vurderet, at styreformen harmonerer rigtig godt med den måde, Region Midtjylland arbejder med målbilledet. Det gælder dog, at den hidtidige erfaring har vist, at nogle af kriterierne kan være vanskelige at flytte på. Mette Jensen fortalte, at dette blandt andet gælder andelen af akutte somatiske genindlæggelser, som der i regi af sundhedsaftalerne med kommunerne er blevet arbejdet på at reducere i nogen tid.

Erik Vinther og Marianne Carøe var forhindrede i at deltage i sagens behandling. 

Som det blev præsenteret på de første møder i udvalget, er det gennemgående princip i værdibaseret sundhed, at sundhedsvæsenet indrettes efter, hvad der giver størst mulig værdi for patienterne til de lavest mulige omkostninger for samfundet. Det betyder, at man på tværs af sektorer skal samarbejde om at skabe gode resultater og mere sammenhængende behandlingsforløb til gavn for patienterne. I vedlagte notat uddybes arbejdet med værdibaseret sundhed i en dansk kontekst.

Økonomidirektør Mette Jensen vil præsentere emnet samt uddybe, hvordan der er lagt op til, at regionerne arbejder værdibaseret. Herefter vil udvalget blive præsenteret for to konkrete projekter, der arbejder med værdibaseret styring (VBS).

Apopleksi - det nationale VBS-projekt i Region Midtjylland

AC-fuldmægtig Grethe Søndergaard, Koncernøkonomi, vil præsentere, hvordan Region Midtjylland har etableret et VBS-projekt omhandlende apopleksi samt hvilke fordele og udfordringer, der har været i den forbindelse. Programchef Lisbeth Kallestrup, Aarhus Universitetshospital, supplerer med betragtninger om, hvordan vi måler, om vi skaber værdi for patienten.

AmbuFlex som VBS-projekt i Region Midtjylland

Funktionsleder Louise Pape Larsen fra Arbejdsmedicinsk Klinik vil introducere AmbuFlex med fokus på værdibaseret styring. Hertil vil Louise Pape Larsen supplere apopleksi-oplægget og bidrage med sine betragtninger om, hvilke styrker og udfordringer der er, når man anvender PRO-data (patientrapporteret outcome-data).

Der kan stilles spørgsmål løbende under oplæggene.

Økonomidirektør Mette Jensen introducerede kort det tværregionale projekt om værdibaseret styring. Det oplyses, at formålet blandt andet var at få svar på, hvordan vi kan måle værdi for patienten samt hvad det vil kræve at udbrede værdibaseret styring (VBS) i Danmark. Styregruppen for projektet - i regi af Danske Regioner - satte fem projekter i gang fordelt mellem regionerne. Baggrunden herfor var blandt andet, at det inden for hvert enkelt sygdomsområde er forskelligt, hvad der giver værdi for patienterne.

Apopleksi

Grethe Søndergaard og Lisbeth Kallestrup fortalte om Region Midtjyllands VBS-projekt omhandlende apopleksi og arbejdet med at lave et analyseværktøj, der blandt andet tager udgangspunkt i nogle effektmål for apopleksipatienter. Disse udtrykker noget om, hvordan patienterne har det efter en apopleksi, og hvad deres tilstand betyder for dem. Grethe Søndergaard oplyste, at en del af metoden er, at patienter, der har modtaget trombolysebehandling, ringes op og bliver bedt om at besvare nogle spørgsmål om blandt andet egen trivsel. Det blev fremhævet, at projektet stødte på en væsentlig barriere undervejs vedrørende brugen af data og forskellige datakilder. Data må således kun bruges til det formål, som det er indsamlet til. På den baggrund måtte projektet blandt andet ændres fra et driftsprojekt til et forskningsprojekt, da sidstnævnte gav nogle flere muligheder.

Det blev fremhævet, at projektets slutprodukt for det første vil være at afklare gabet mellem ønsker og muligheder for at udvikle værdibaseret styring på kort og lang sigt og herunder at stille forslag til fremtidige løsninger i forhold til f.eks. dataindsamling og tilgængelighed. For det andet vil slutproduktet være at udarbejde og afprøve en teknisk styringsløsning til værdibaseret styring med udgangspunkt i de data, der er til rådighed og med fokus på, hvordan denne viden kan bidrage til udvikling.

AmbuFlex

Louise Pape Larsen vurderede indledningsvist, at der er en god konneks mellem AmbuFlex og nærhedsfinansiering samt de bagvedliggende ambitioner for sidstnævnte.

Louise Pape Larsen fortalte, at man i forhold til AmbuFlex arbejder med "patientrapporterede oplysninger" og brugen af disse oplysninger i klinisk praksis. Patientrapporterede oplysninger består i patienters rapportering af helbredsstatus uden en forudgående fortolkning af sundhedsprofessionelle – det er patienten, der selv afrapporterer. Louise Pape Larsen oplyste, at patientrapporterede oplysninger har mange anvendelsesformer – herunder som visitationsstøtte, vurdering af om samtale med kliniker skal være med læge eller sygeplejerske, til monitorering af behandling samt som dialogstøtte. AmbuFlex er en løsning til opfølgning baseret på patientrapporterede oplysninger. Løsningen består af et spørgeskema, en klinisk beslutningsalgoritme, der farvekoder patientens besvarelse i forhold til det opstillede formål (for eksempel om patienten har behov for fremmøde, telefonisk drøftelse eller intet behov for fremmøde) samt et IT-system, udviklet og drevet i Region Midtjylland

Louise Pape Larsen opridsede, at erfaringerne med udbyttet af AmbuFlex og brugen af patientrapporterede oplysninger blandt andet er, at patientens egen vurdering af helbred og symptomer følges systematisk over tid. Herudover kan patientens svar anvendes til at problemfokusere samtalen mellem patient og behandler og til at få åbnet for en samtale om følsomme emner. Dernæst kan  AmbuFlex anvendes til behovsstyret kontakt med fleksible opfølgningsforløb fremfor rutineprægede kontroller. Det sker ved at tage udgangspunkt i, hvordan patienten rapporterer at have det, sammenholdt med patientens egen vurdering af det aktuelle behov for kontakt til ambulatoriet. Dette er særligt for AmbuFlex og betyder, at klinikere kan anvende ressourcerne på de patienter, der har et aktuelt behov. I forlængelse heraf muliggør de patientrapporterede oplysninger, at der kan flyttes opgaver mellem personalegrupper – oftest fra læger til sygeplejersker. Slutteligt kan det være med til at skabe læring om egen sygdom blandt andet ved at patienten bliver opmærksom på, hvad han/hun skal holde øje med i forhold til sygdommen.

Udvalget spurgte til udfordringer ved brugen af data i forbindelse med den direkte patientkontakt. Det blev drøftet, at en af faldgruberne er, hvis data ikke bliver anvendt aktivt i den kliniske praksis. Louise Pape Larsen fremhævede, at det er af stor betydning, at de patientrapporterede oplysninger bliver inddraget og anvendt i konsultationer og lignende, og at man giver patienterne en forventning om, at dette sker blot ved at spørge.

Udvalget spurgte til eventuelle erfaringer i forhold til et økonomisk og ressourcemæssigt potentiale ved anvendelse af AmbuFlex og patientrapporterede oplysninger. Louise Pape Larsen fortalte, at der fra et patientperspektiv kunne ses en tendens til, at patienterne langt hen af vejen er bevidste om samfundsbyrden og ønsker, at ressourcerne primært bruges på de patienter, der har det største behov. Set fra et personaleperspektiv, får lægerne frigivet tid som følge af opgaveflytning, da de primært ser de tunge patienter, mens sygeplejerskerne får flere opgaver. På afdelingsniveau er gevinsterne  ikke hidtil identificeret som konkrete besparelsespotentialer, men inden for epilepsiområdet er afdelinger lykkedes med at reducere ventelister og have flere patienter i aktive behandlingsforløb med et uændret budget.

Udvalget spurgte til perspektiverne og anvendelsesmulighederne for AmbuFlex i et bredere hospitals- og afdelingsperspektiv, end der ses i dag. Louise Pape Larsen fortalte, at eksisterende projekter kan implementeres frit på afdelinger i Region Midtjylland, mens nye projekter skal godkendes i den tværregionale styregruppe via Klinikforum. I forlængelse heraf blev det på baggrund af de hidtidige erfaringer vurderet, at implementering af arbejdet med patientrapporterede oplysninger i klinisk praksis er en rigtig god idé, men det kræver tid, ressourcer og oplæring ligesom organiseringsspørgsmålet er kompliceret og ligeledes tager tid.

Marianne Carøe var forhindret i at deltage i sagens behandling. 

Pause kl. 11.00-11.10.

Intet til punktet.

Programchef Lisbeth Kallestrup, Aarhus Universitetshospital, vil præsentere en case, som kan danne grundlag for en udvalgsdrøftelse. Emnet er, hvordan vi sikrer patienten (som individ), patienterne (som gruppe) og systemet på samme tid - og hvilke dilemmaer, der ligger i denne sondring, når man arbejder som kliniker i et værdibaseret sundhedsvæsen.

Der kan i drøftelserne blandt andet fokuseres på, om der i forbindelse med oplægget er kommet forhold frem, som udvalget ønsker at arbejde videre med og som eventuelt kan indgå i udvalgets afrapportering til regionsrådet.

Udvalget drøftede, hvordan patientens stemme og brugen af sundhedsfaglig data skal spille sammen. Udvalget ønsker, at der på sundhedsområdet er fokus på, at det altid sker på patientens og ikke systemets præmisser, når patienter skal svare på skriftlige henvendelser eller komme til et ambulant besøg.

Udvalget drøftede oplæggene og udtrykte stor tilfredshed med de projekter, der blev præsenteret.

Udvalget fandt, at den inddragende patienttilgang, som begge projekter er repræsentanter for, var gode eksempler på, hvordan hospitalsydelser kan målrettes den enkelte patient, og at projekterne dermed er gode bud på konkretiseringer af regionens overordnede vision om at skabe et sundhedsvæsen på patientens præmisser.

Udvalget vurderede, at AmbuFlex og arbejdet med patientrapporterede oplysninger rummer store potentialer i forhold til arbejdet med værdibaseret styring. Udvalget vurderede umiddelbart, at der primært er tale om kvalitetsforbedrende effekter, og at værktøjerne herudover er velegnet til eksempelvis at standardisere kliniske processer og arbejdsgange. I forhold til muligheden for at kapitalisere gevinster vurderede udvalget, at mulighederne på nuværende tidspunkt er begrænsede. Man hæftede sig dog ved, at erfaringer fra epilepsiområdet peger på, at der er mulighed for at få flere patienter i aktive behandlingsforløb. Såfremt antallet af patienter holdes konstant, kan der muligvis blive tale om en ressourcebesparelser. Udvalget pointerede dog, at en eventuel sådan konklusion vil skulle underbygges yderligere.

Udvalget anerkendte samtidig, at implementeringsfasen er både tids- og ressourcekrævende, da det blandt andet fordrer, at der arbejdes med kultur, kliniske processer og arbejdsgange.

Marianne Carøe var forhindret i at deltage i sagens behandling. 

Udvalget opsummerer hovedpointerne fra mødet. Disse indgår - sammen med eventuelle konklusioner - i udvalgets afrapportering til regionsrådet.

Udvalgets anbefalinger afrapporteres i forbindelse med regionsrådets temadag den 10. december 2018.

Udvalget vurderede indledningsvist, at pointerne i drøftelserne under punkt 5 vil være relevante at medtage i afrapporteringen. Det blev herudover betonet, at systemet AmbuFlex virker robust og som et naturligt input i et nyt sundhedsvæsen, hvor fokus i højere grad er på det nære og på inddragelse af patienten. Udvalget hæftede sig særligt ved den gode samklang mellem AmbuFlex-principperne og nærhedsfinansieringen. Udvalget bakkede således op om, at patientrapporterede oplysninger bruges til at skabe en tæt samtale mellem den enkelte patient og sundhedspersonalet, hvor der bliver beskrevet et fælles billede i forhold til eksempelvis behov for opfølgning. Udvalget ønskede at det signaleres, at brugen af patientrapporterede oplysninger primært skal være til gavn for patienten og på patientens præmisser, men at brugen af denne type data og patientoplysninger samtidig er til gavn for både personale og afdelinger.

Inddragelse og udbredelse

Udvalget fandt, at AmbuFlex's systematiske tilgang til inddragelse af patienter har et potentiale til at blive bredt ud – primært som et konkret kvalitetsforbedrende tiltag.

Udvalget ønskede at sende et politisk signal om, at det er den vej, Region Midtjylland gerne vil.

Udvalget hæftede sig herudover ved, at den præsenterede type inddragelse tillige har en patientuddannende gevinst, idet patienten bliver bedre rustet til at mestre eget liv og egen sygdom og herunder opnår viden om, hvor og hvornår der skal hentes hjælp.

Teknologi

Det blev i forlængelse af ovenstående bemærket, at udvalget anbefaler, at gevinster ved brug af teknologiske kommunikationsplatforme i højere grad skal udnyttes. Eksempelvis blev nævnt muligheden for at involvere pårørende i konsultationer via Ipads og lignende.

Styringsmekanismer

Udvalget ønskede, at det i afrapporteringen fremgår, at de styringsmekanismer, som Region Midtjylland er i færd med at udvikle, skal skabe rum til det faglige skøn, den kliniske vurdering og evidens. Af den årsag finder udvalget det også væsentligt, at implementering af ny teknologi og arbejdsgange sker under hensyntagen til den faglighed, der er på hospitalerne.

Udvalget ønskede, at det bliver tilføjet i rapporten, at AmbuFlex ikke umiddelbart vurderes at være løsningen som et økonomisk styringsredskab, hvor det dog samtidig blev pointeret, at hvis kvaliteten kan løftes udgiftsneutralt, er det også et væsentligt bidrag. Udvalget understregede i den sammenhæng, at det er vigtigt, at der er opfølgning på det, patienterne spørges om.

Brug af data

Udvalget anerkender de store udfordringer, der er forbundet med anvendelse og deling af data til forskellige formål og ikke mindst på tværs af sektorer. Ambitionen på længere sigt bør dog være, at den viden, der er genereret, kommer patienten til gavn i både kommuner, på hospitaler og hos privatpraktiserende læger, når dette er meningsfuldt.

Marianne Carøe var forhindret i at deltage i sagens behandling.