Dagsordener og referater for det midlertidige udvalg vedrørende værdibaseret styring

Godkendelse af referat fra udvalgets møde den 21. august 2018.

Udvalget godkender referat fra seneste møde den 21. august 2018. Referatet fra mødet kan tilgås i Prepare.

Mette Jensen indleder mødet med den velkendte prezi-sti. Denne kan findes på følgende link: http://prezi.com/mk2vypf7bi1h/?utm_campaign=share&utm_medium=copy

Referatet blev godkendt uden bemærkninger.

Arne Lægaard og Hanne Roed var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Praksisområdets aftalebaserede aktivitetsstyring introduceres hvorefter de nuværende og fremtidige muligheder for værdibaseret styring i almen praksis præsenteres.

Økonomidirektør Mette Jensen vil introducere udvalget for almen praksis og den aftalebaserede aktivitetsstyring, som kendetegner området. Herunder vil hun beskrive, hvorfor forudsætningerne for værdibaseret styring i almen praksis er anderledes end på hospitalerne, og slutteligt hvilke styringsperspektiver en ny forsøgsklinik i Lemvig forhåbentligt vil kaste af sig.

Det vedhæftede oplæg dækker over dagsordenspunkt 2 og 3.

Oplæg ved Mette Jensen og Mette Kjølby med introduktion til almen praksis og værdibaseret styring i almen praksis. Oplægget, slide 1-14, er vedlagt som bilag.

De almene praksis er private erhvervsdrivende, som har en virksomhed, hvor vi som region køber ydelser ligesom hos andre leverandører. Prisen for ydelserne er aftalebaseret i en fire årig overenskomstaftale, som er forhandlet mellem Praktiserende Lægers Organisation(PLO) og Danske Regioner. Region Midtjylland har ingen ledelsesret. Økonomi og overenskomst er eneste styringshåndtag.

Almen praksis er en vigtig aktør i sundhedsvæsenet med 370 praksis med i alt 811 læger og et budget på 2 mia. kr., hvilket svarer til et mellemstort akuthospital.

Hvordan styrer vi almen praksis.

Almen praksis er en privat leverandør af sundhedsydelser, der er derfor lavet en detaljeret afregningsmodel, der reguleres ved overenskomst. Det betyder, at regionen kun har mulighed for at stille krav til de almene praksis igennem overenskomsten. Finansieringen af de almene pralsis sker ved et basishonorer, et differentieret basishonorar og derudover af ydelseshonorar for de enkelte undersøgelser. Hovedvægten er lagt på den aktivitetsstyrede afregning.

Regionerne har ikke adgang til data om patienterne. Som region modtager vi kun afregningsdata. Der er ingen diagnosedata eller fritekst – dette er kun ved en henvisning til undersøgelse på hospitalet.

Som noget nyt vil Region Midtjylland etablere en regionsdrevet lægeklinik i Lemvig. Der er gode erfaringer med denne form for klinik fra andre regioner.

Det specielle med en regionsdrevet klinik er, at man kan oprette kombinationsstillinger, hvor lægerne er ansat på hospitalet, men de skal have vagter på klinikken. Dette giver et stærkt samarbejde mellem hospital og "praktiserende læge".

Værdibaseret styring i almen praksis

Med overenskomst 2018 er vi kommet et skridt i den rigtige retning. Overenskomsten nytænker kvalitetsudvikling og afviger fra aktivitetsfinansiering, så der gives incitament til sundhed på patientens præmisser. Behandling af KOL- og diabetes type 2 patienter flyttes fra hospitalerne og ud til almen praksis. Dette giver mere nær sundhed, mere tryghed og sammenhæng for patienterne. Almen praksis får et kronikerhonorar for disse patienter pr. år i stedet for muligheden for at opkræve pr. konsultation. Man håber at det vil give incitament til forebyggelse.

Med overenskomst 2018 får de praktiserende læger en højere takst ved hjemmebesøg. Dette vil give mere behandling i borgerens eget hjem, og dermed højere værdi for borgeren. Håbet er, at hjemmebesøg vil afværge besøg på hospitalet. Med overenskomsten er også indført et differentieret basishonorar, der giver øget betaling til læger i lægedækningstruede områder og til læger, der har særligt "tunge" patienter.  

Arne Lægaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Oplæg MUVBS09102018

Mette Jensen og Mette Kjølby vil i forlængelse af hinanden beskrive nogle af de elementer i de praktiserende lægers overenskomst fra 2018, som de mener bidrager til en mere værdibaseret tilgang til patienter i almen praksis.

Mette Jensen og Mette Kjølby vil i forlængelse af hinanden beskrive nogle af de elementer i de praktiserende lægers overenskomst fra 2018, som de mener bidrager til en mere værdibaseret tilgang til patienter i almen praksis. Det drejer sig bl.a. om udflytning af KOL- og diabetespatienter, kronikerhonorar, hjemmebesøg, klynger og dataudviklingssporet.

Mette Kjølby og Mette Jensen fortsatte oplægget fra punkt 1 oplæg om Klynger og dataudviklingssporet i almen praksis. Oplægget er vedlagt som bilag, slide 15 – 25.

Klyngerne er inspireret af Scotland og Holland. De er indført for at give værdi for patienten. Klyngerne skal sikre kvalitet, samarbejde og udvikling. Arbejdet i klyngerne er datadrevet, der skal derfor etableres et datagrundlag, som alle kan blive enige om at bruge.

Der er pt. tilmeldt 33 klynger på landsplan, hvoraf de 13 ligger i Region Midtjylland. Klinikker der ikke indgår i en klynge pr. 1. november 2019 skal igennem akkreditering efter den Danske Kvalitetsmodel.

Der er ca. 20-30 læger pr klynge, der finansieres ved et engangsbeløb samt årligt beløb pr patient. Der er valgfrihed, metodefrihed og ingen deadlines i klyngesamarbejdet.

Vi har i Region Midtjylland udviklet en del datapakker, som vi er enige om, som eksempler på, hvordan vi kan gøre det. Ideerne til datapakkerne er skabt i samarbejde med klyngerne og udarbejdes som standardiserede hyldevarer.

Region Midtjylland ligger forrest i feltet som den eneste region, der har færdige datapakker at tilbyde. Der er seks færdige datapakker indenfor: Otitis media og brug af tympanometri i almen praksis(mellemørebetændelse), antibiotika ved øjeninfektioner, smerteplastre, perorale opioider, NSAID og medicingennemgang. Derudover er der to datapakker på trapperne: influenzavaccination til de +65 årige og brug af CRP i almen praksis (test om det er bakterie eller virus).

Ved klyngesamarbejdet kan de enkelte lægepraksis bliver stimuleret til at kigge på egne data og sammenligne sig i datapakkerne. Derved kan de se, om de bør ændre noget i egen praksis.

Kigger man på datapakken over influenzavaccination til +65 årige, er det er billig måde at forebygge indlæggelse på. Samtidig muliggør data en sammenligningsmulighed med WHO's målsætning. Der arbejdes med det, der skaber mest værdi for patienterne. Det er en bevægelse hen imod, at patienterne inddrages mere i eget deres egne forløb. 

Arne Lægaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Oplæg MUVBS09102018

Pause.

Der var indlagt en kort pause i programmet.

Oplæg fra praktiserende læge og formand i PLO-Midtjylland, Lise Høyer.

Formand for PLO-Midtjylland giver sit perspektiv på mulighederne og perspektiverne i at bedrive værdibaseret styring i almen praksis.

Lise Høyer deltager via video.

Praktiserende læge Lise Høyer holdt oplæg for udvalget om værdibaseret sundhed i almen praksis – Nu og i fremtiden.

I almen praksis arbejder man også med patienten i centrum. Almen praksis spiller en væsentlig rolle i forhold til at skabe sammenhæng i patienternes forløb. De praktiserende læger er en kontinuerlig part i patienterne liv og tager sig både af fysiske, psykologiske, sociale og ekstentielle forhold.

Tidens trend er, at der arbejdes med det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, hvor patienten er i centrum. Samtidig skal vi have så meget sundhed for pengene som muligt. I dag er det besværliggjort af, at vi har et sektorinddelt system, som gør det svært, når økonomien skal følge intentionerne.

I dag er sundhedsvæsenet meget specialiseret, og de forskellige specialer er spredt ud på regionens hospitaler. Det kræver, at patienterne passer præcis i symptombeskrivelsen for at de sendes det rette sted hen. Set fra de praktiserende lægers stol, kræver det, at man kan agere og har kendskab til labyrinten af behandlings muligheder.

Lise Høyer berettede om flere patientfortællinger, som hun havde oplevet indenfor de sidste to uger, hvor der var flere spor i de enkelte patienters behandlingsforløb, eller hvor det også var nødvendigt at tage sig af de pårørende.

Behandlingsforløb er komplekse, og ikke bare en Maggi terning. De praktiserende læger er nødt til at kombinere og sikre samarbejde. De har en stifinder rolle, der kræver kendskab til systemet, til patienten og til sygdommen. Det kræver kommunikation og mulighed for at følge op.

I Skødstrup findes et patientråd, som ønsker sig tre slags læger. Dem til det akutte, de specialiserede og dem, der kan hjælpe, når det er kronisk og når livet kradser.

Der blev vist et videoklip med en engelsk læge, https://www.youtube.com/watch?v=KQAh7qsVLvY, som evt. kunne hjælpe udvalget til at forstå de komplekse problemstillinger, som de praktiserende læger står overfor.

De praktiserende læger har ikke selv valgt honorarstrukturen – det er en præmis. Det vil kræve mod og en kulturændring at f.eks. få penge til at følge borgeren. Samtidig vil det kræve stor ændring i hvordan samarbejdet skal foregå.  

Lise Høyers største forhindring i dag er at have tilstrækkelig viden om, hvad der er af tilbud i kommunen og hvilke indsatser, der foregår omkring den enkelte patient. I fremtiden ville man evt. kunne have flere personalegrupper i samme hus: læge, socialrådgivere og sygeplejersker.

Som praktiserende læge skal Lise Høyer ikke kun behandle patienter. Hun skal også afholde MUS samtaler og passe på sine medarbejdere.

Der var en snak mellem udvalget og Lise Høyer om tiltaget med klynger. Lise Høyer har en forventning om at klyngesamarbejdet vil højne kvaliteten og samarbejdet imellem de praktiserende læger.

Udvalget takkede Lise Høyer for et fint oplæg.

Arne Lægaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Præsentation Lise Høyer

Lise Høyer og Mette Jensen repræsenterer hver sin part i relationen mellem regionen og almen praksis. De besvarer begge det samme spørgsmål, og deres svar kan danne udgangspunkt for udvalgsdrøftelsen.

Praktiserende læge og formand for PLO-Midtjylland Lise Høyer og økonomidirektør Mette Jensen besvarer begge spørgsmålet: Hvad skal der til, for at der skabes mere værdi for patienten i almen praksis?

Deres besvarelser er tiltænkt som et startskud til udvalgsdrøftelsen.

Udvalget fandt ideen med patientrådet fra Skødstrup interessant.

Der blev stillet spørgsmålet om flere læger ville løse problemerne. Flere læger ville selvfølgelig løse mange problemer, men det er vigtigere, at læge kapaciteterne bruges bedst muligt. I mange tilfælde vil det give mest mening, at det f.eks. var en sygeplejeske, der tilså patienten først. Flere kronikere har fået fleksible indlæggelser, hvor de har adgang til en kommunal sygeplejerske. Dette har reduceret indlæggelserne i gruppen med 50 %.

Udvalget finder det vigtigt at patienterne spørges. Ved vi nok om, hvad kronikeren ønsker?

Arne Lægaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Udvalgsdrøftelse.

Udvalget var glade for oplæggene og fandt det godt, at de fik den praktiserende læges input med ind i arbejdet. Udvalget har en forventning om, at klyngesamarbejdet kan tilføre værdi for patienten.

Arne Lægaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Der er i prezi-præsentationen af udvalgets møder indarbejdet udkast til anbefalinger. Dermed tænkes prezi-stiens elementer tilsammen at udgøre udvalgets afrapportering samt anbefalinger.

Udkastet hertil findes på følgende link: http://prezi.com/tahjgsa8deeh/?utm_campaign=share&utm_medium=copy

Udvalget blev fremlagt Prezi præsentationen over rejsen i det midlertidige udvalg vedrørende værdibaseret sundhed. Det er et modigt regionsråd, der fokuserer på kvalitet i stedet for kvantitet. Vi ser er et paradigme skifte, hvor ressourcer, kvalitet og patientoplevelser kobles sammen.

Udvalget enedes om at det er Prezi præsentationen, der afleveres til regionsrådet.

Arne Lægaard var forhindret i at deltage i sagens behandling.