Referaterne fra møder i det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet den 7. januar 2013 og den 15. januar 2013 vedlægges til godkendelse.

Referater fra møderne i det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet den 7. januar 2013 og den 15. januar vedlægges til godkendelse.

Referaterne blev godkendt.

Ulla Diderichsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Referat_HO070113_aaben

Der fremlægges en ansøgning om lån til energiinvesteringer til kvalitetsfondsprojekterne til godkendelse. Lånemuligheden blev en realitet i økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner for 2013. Den samlede ansøgning beløber sig i alt til 187,5 mio. kr.  

I økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner for 2013 blev der indgået aftale om en lånepulje til energiinvesteringer i kvalitetsfondsprojekterne. Der er tale om investeringer, der kan muliggøre, at kvalitetsfondsprojekterne kan opfylde kravene i Bygningsklasse 2020. Af aftalen fremgår det, at låneadgangen udgør op til 2,3 % af totalrammen for det enkelte kvalitetsfondsprojekt.

Der forelægges nu en sag til godkendelse af ansøgning til energiinvesteringer. Det samlede lån beløber sig til 187,5 mio. kr.

Region Midtjylland har i efteråret gennemført en proces for at undersøge mulighederne for, at de tre kvalitetsfondsprojekter kan opnå Bygningsklasse 2020. Processen er nu afsluttet, og der foreligger et samlet overblik, der danner grundlag for ansøgningen til Økonomi- og Indenrigsministeriet samt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Godkendes ansøgningen af de to ministerier, vil de tre kvalitetsfondsprojekters anlægsramme blive forøget med de ansøgte beløb.

Det fremgår af vedhæftede ansøgning, at der skal foretages forskellige investeringer for at opnå Bygningsklasse 2020. Der skal blandt andet investeres i bedre vinduer, øget lufttæthed, ventilation og solcelleanlæg.

Region Midtjylland har tre kvalitetsfondsprojekter. De tre kvalitetsfondsbyggerier har

følgende totalrammer i 2009-pl.

• DNU = 6,35 mia. kr.

• DNV-Gødstrup = 3,15 mia. kr.

• Regionshospitalet Viborg = 1,15 mia. kr.

Det giver i alt en totalramme for de tre kvalitetsfondsprojekter på 10,65 mia. kr. 2,3 % af 10,65 mia. kr. er ca. 245 mio. kr., hvilket er det samlede beløb, som Region Midtjylland kan låne til opgradering af energiinvesteringerne i kvalitetsfondsprojekterne.  

For DNU-projektet og Viborg-projektet er det ikke muligt at udnytte den fulde låneramme. Årsagen til det er, at der er dele af de to byggerier, der er så langt i gennemførelsen, at de ikke kan nå at blive opført i Bygningsklasse 2020. Ud af den samlede låneramme for Region Midtjylland på 244,95 mio. kr. er det kun muligt at anvende 187,5 mio. kr. De resterende 56,83 mio. kr. vil ikke være aktuelle for Region Midtjylland.

Låneadgangen udgør 644 kr. pr. kvadratmeter for det byggeri, som klassificeres som Bygningsklasse 2020. Det betyder, at det maksimalt er muligt at låne 644 kr. pr. kvadratmeter. Hvis det er muligt at føre bygningerne op i Bygningsklasse 2020 med en lavere kvadratmeterpris, vil det være muligt at låne det resterende beløb til procesoptimering. Det kunne f.eks. være optimering af energiforbrug for medicoteknisk udstyr som eksempelvis scannere. En nærmere beskrivelse af områder, der vil blive arbejdet med i forhold til optimering af procesenergi, fremgår af bilag til vedlagte ansøgning.  

Økonomi- og Indenrigsministeriet har beskrevet en mulighed for at pulje midler i en region, hvis et eller flere projekter ikke har mulighed for fuldt ud at udnytte lånerammen. Det vurderes ikke relevant for Region Midtjylland, da DNV-Gødstrup-projektet, som kunne være relevant, kan opnå Bygningsklasse 2020 indenfor lånerammen på 2,3 %.

De beløb der ansøges for de tre projekter fremgår af nedenstående tabel 1.  

Tabel 1. Oversigt over lån til energiinvesteringer i kvalitetsfondsprojekterne

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Ulla Diderichsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Ansøgning om lån til energiinvesteringer i kvalitetsfondsprojekterne

Styringsmanualen for kvalitetsfondsprojektet DNV-Gødstrup skal løbende ajourføres gennem projektets levetid. Nu er styringsmanualen blevet revideret, og forelægges derfor til godkendelse.

Der er ligeledes udarbejdet et principnotat vedrørende håndtering af reserver i projektet, som også forelægges regionsrådet til godkendelse.

Der er udarbejdet en styringsmanual for kvalitetsfondsprojektet DNV-Gødstrup, som blev godkendt i regionsrådet i august 2011. Der er på samme måde udarbejdet en styringsmanual for kvalitetsfondsprojekterne på DNU og i Viborg. Den seneste revision af disse styringsmanualer blev godkendt af regionsrådet den 23. januar 2013.

Styringsmanualen er blevet revideret og forelægges nu til godkendelse. Ligeledes forelægges et principnotat for reserver i projektet til godkendelse. Styringsmanualen og principnotatet for håndtering af reserver i DNV-Gødstrup projektet følger de samme principper, som er gældende for DNU-projektet og Viborg-projektet.
 
Styringsmanualen beskriver projektets styring i hovedtræk og gennemgår blandt andet de centrale elementer af økonomistyringen. Styringsmanualen definerer derudover aktører, ansvar og opgaver. Der beskrives ligeledes, hvornår det politiske niveau inddrages.

Styringsmanualen blev fremsendt til regeringens ekspertpanel i forbindelse med fremsendelse af ansøgningen om endeligt tilsagn.

Følgende ting er blevet opdateret i styringsmanualen:

• Der er generelt blevet foretaget præciseringer af projektets styringsgrundlag samt opdatering som følge af den pågående præcisering af projektet.

• Præciseringer vedrørende processen for afrapportering fra det 3. øje.

• Indført afsnit vedrørende byggeledelsesopgaven.

• Rammer for udpegning af delprojektledere.

• Præciseringer vedrørende projektets reserver, herunder etablering af en justeringsreserve.

• Indgåelse af aftaler om projektansvars- og entrepriseforsikring.

• Revision af risikostyringen, herunder revision af risikovejledningen.

• Retningslinjer for delegering og kompetencer i forhold til afrapportering af projektet.

I projektforløbet er der udarbejdet - og vil der blive udarbejdet - en række konkrete styringsværktøjer, der mere detaljeret beskriver, hvordan projektet skal gennemføres, og retningslinjerne i Styringsmanualen skal efterleves.

Her kan det eksempelvis nævnes, at risikovejledningen for projektet er blevet revideret på grund af ændringer i risikostyringen. Risikovejledningen vil have status som et bagvedliggende dokument til styringsmanualen. Den reviderede risikovejledning er vedlagt som bilag sammen med den reviderede styringsmanual.

Håndtering af reserver

Der er udarbejdet et principnotat, som behandler håndteringen af reserver for kvalitetsfondsprojektet DNV-Gødstrup. Notatet beskriver overordnet de tre typer af reserver, der findes i projektet; reserver i del- og underprojekterne, besparelses- og prioriteringskataloget og justeringsreserven. I forlængelse heraf beskrives det, hvilke retningslinjer, der er styrende for området og de enkelte typer af reserver.  

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Ulla Diderichsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Revideret styringsmanual for DNV_22.01.2013
• Revideret risikovejledning for DNV Gødstrup_22.01.2013
• Principnotat for håndtering af reserver i DNV Gødstrup projektet_22.01.2013

I 2013 skal etableringen af anlæg til de tekniske hovedforsyninger i DNV-Gødstrup gennemføres. Der fremlægges derfor nu et projektforslag for Delprojekt 2, der omhandler dele af hovedforsyningerne: vandforsyning, køl og fiber tomrørssystem. Det foreslås, at der gives en samlet bevilling på 22,83 mio. kr., og at rådighedsbeløbet afsættes i 2013.

Nu fremlægges et projektforslag for Delprojekt 2 for DNV-Gødstrup til godkendelse. Delprojektet omhandler dele af de tekniske hovedforsyninger, der skal være i jorden på matriklen. Det foreslås, at der gives en bevilling på 22,83 mio. kr., og at rådighedsbeløbet på 22,83 mio. kr. afsættes i 2013.  

I 2012 blev Delprojekt 1 igangsat, der blandt andet omhandler byggemodning på matriklen i Gødstrup. Nu foreslås Delprojekt 2, der omhandler dele af de tekniske hovedforsyninger, igangsat. Ved at gennemføre Delprojekt 2 i 2013 vil det blandt andet sikre en smidig start på det egentlige byggeri.

Hovedforsyningerne i det samlede ringledningstracé består af følgende:

• Elforsyning

• Fjernvarmeforsyning

• Vandforsyning

• Køleforsyning

• Fiber tomrørssystem

Delprojekt 2 omhandler vandforsyning, køleforsyning og et fiber tomrørssystem. Der skal blandt andet graves fælles rørgrave, som skal rumme kølerør, varmerør, fiberrør, brugsvandrøret mv. For fibernettet bliver der lagt tomme rør ned, som senere kan anvendes til at trække fiber igennem.

Det fremgår af andet punkt på dagsordenen, at der ligeledes fremlægges et forslag vedrørende finansiering af elforsyningen og fjernvarmeforsyningen. Anlæg af disse forsyninger vil blive gennemført sideløbende med Delprojekt 2 i ringledningstracéet uanset beslutningen om finansieringen.

Der vil være fokus på bæredygtighed i Delprojekt 2. Det betyder blandt andet, at der vil blive forsøgt anvendt genbrugsmaterialer som f.eks. knust beton i stedet for stabilgrus. Det ringforbundne forsyningssystem vil samtidig blive anlagt således, at der skabes størst mulig fleksibilitet i forhold til eventuelle fremtidige udvidelser.

Den foreløbige hovedtidsplan forudsætter, at arbejdet med fundering/pælefundering starter på byggepladsen i 2014. Forinden skal forberedende arbejder være afsluttet.

Etableringstidspunktet for forsyningsledningerne vil være i perioden juni 2013–ultimo 2013.

Udbud

Udbudsmæssigt gennemføres projektet på følgende måde:

• Herning Vand etablerer vandforsyningen, og udgiften hertil afregnes via et tilslutningsbidrag.

• Køleforsyningen projekteres og udbydes i offentligt udbud af Curavita (totalrådgiver på DNV-Gødstrup projektet).

• Fiber tomrørssystem etableres af EnergiMidt som en tilkøbt ydelse uden udbud. Det kan lade sig gøre, da ydelsen er under udbudsgrænsen.

Udredningen omkring de enkelte forsyninger forefindes i vedhæftede projektforslag.

Økonomi

I nedenstående tabel 1 fremgår økonomien for Delprojekt 2.

Tabel 1. Oversigt over økonomi i Delprojekt 2 (indeks 130)

Det foreslås, at der gives en bevilling til DNV-Gødstrup projektet på 22,82 mio. kr., og at der afsættes et tilsvarende rådighedsbeløb i 2013, som finansieres af den afsatte pulje til DNV-Gødstrup i 2013.

I nedenstående tabel præsenteres i oversigtsform bevilling, rådighedsbeløb og finansiering: 

Tabel 2. Oversigt over bevilling, rådighedsbeløb og finansiering.

I henhold til budgetteringsprincipperne for kvalitetsfondsprojekter afgives der samtidig med udgiftsbevillingen til et kvalitetsfondsprojekt en bevilling til kvalitetsfondsindtægter på 59,78 % af udgiften. De resterende 40,22 % (nettobeløbet) udgør Region Midtjyllands egenfinansiering.

Finansiering

Med bevillingsændringerne i denne dagsorden udgør puljen til DNV-Gødstrup herefter følgende i årene 2012-2018:

Tabel 3. Oversigt over pulje til DNV-Gødstrup

Det fremgår af ovenstående tabel 3, at puljen til DNV-Gødstrup vil være negativ efter, at der afsættes rådighedsbeløb til Delprojekt 2 i 2013. Det skal bemærkes, at der i overførselssagen vil blive overført uforbrugte rådighedsbeløb til 2013 fra puljen til DNV-Gødstrup i 2012.

Et samlet anlægsoverslag for DNV-Gødstrup projektet er vedlagt som bilag. Et mere detaljeret overslag vil blive vedlagt sager vedrørende DNV-Gødstrup, når dispositionsforslaget for etape er udarbejdet. Dispositionsforslaget forventes færdigt i februar 2013.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Ulla Diderichsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Projektforslag for delprojekt 2
• Anlægsoverslag for kvalitetsfondsprojektet DNV-Gødstrup

I forbindelse med Favrskov Kommunes fraflytning af Urbakken den 15. maj 2013 er der udarbejdet et samlet forslag til en helhedsplan, hvor Urbakken inddrages som en del af Hammel Neurocenter. Hammel Neurocenter og Urbakken er allerede i dag bygget sammen via en gangbro og en tunnel, og Urbakken kan dermed naturligt indgå som en del af Hammel Neurocenter. Projektet gør det muligt at afhjælpe en række pladsmæssige udfordringer på Hammel Neurocenter. Samtidig kan det være med til at sikre, at Hammel Neurocenter kan fastholde sin position som et højt specialiseret center i Vestdanmark og tilbyde nye behandlingstilbud.

Projektet kan gennemføres med afslutning i 2015 inden for en økonomisk ramme af 25 mio. kr. Med dette punkt indstilles det, at der gives en bevilling på 0,5 mio. kr. i 2013 til projekteringen.

Baggrund

Favrskov Kommune har i en periode lejet Urbakken ved Hammel Neurocenter til administrative formål. Urbakken er en bygning, som ligger forbundet med Hammel Neurocenter af en gangbro og en tunnel. Når lejemålet ophører den 15. maj 2013, har Region Midtjylland mulighed for at gøre brug af lokalerne. Dette åbner mulighed for at afhjælpe store pladsproblemer på Hammel Neurocenter. Hospitalsenhed Midt har på denne baggrund udarbejdet en helhedsplan for renovering og ombygning af Hammel Neurocenter og Urbakken. Renoveringen og ombygningen budgetteres til 25 mio. kr. i perioden 2013-2015.

Renoveringen og ombygningen giver mulighed for at fremtidssikre Hammel Neurocenters position som højtspecialiseret neurorehabiliteringscenter. Hammel Neurocenter har således siden 2000 varetaget den mest intensive rehabilitering af børn og voksne med erhvervet hjerneskade for hele Vestdanmark. Udover den specialiserede neurorehabilitering varetager Hammel Neurocenter som højtspecialiseret enhed også vigtige og omfattende forsknings- og uddannelsesmæssige opgaver. Hammel Neurocenter spiller således en nøglerolle i organiseringen af hele det specialiserede neurorehabiliteringsområde i Danmark.

I Region Midtjylland er neurorehabiliteringen blevet styrket med planen for omlægningen af det neurologiske område, som regionsrådet besluttede den 26. oktober 2011 og den 25. januar 2012. Omlægningerne trådte i kraft pr. 2. maj 2012 og implementeres gradvist, hvilket betyder, at der pr. 1. januar 2013 er sket en mindre opjustering af den indenregionale sengekapacitet til patienter med behov for højt specialiseret neurorehabilitering efter akut apopleksi. Ligeledes har Hospitalsenhed Midt/Hammel Neurocenter flere gange tidligere opjusteret den højt specialiserede kapacitet for at imødekomme et stigende behov fra hele Vestdanmark. Opjusteringerne er sket uden, at der er sket udvidelse af de fysiske rammer. Med helhedsplanen for Hammel Neurocenter afhjælpes nogle af de pladsmæssige problemer, der er fulgt i kølvandet heraf.

Projektets indhold 

Helhedsplanen for Hammel Neurocenter og Urbakken åbner mulighed for at afhjælpe en række udfordringer på Hammel Neurocenter. Hammel Neurocenter oplever i dag store pladsproblemer. Fælles- og opholdsfaciliteter er bl.a. flere steder inddraget til ekstra patientstuer. Dette er særligt tilfældet for Klinik for Børn og Unge, og Klinik for Tidlig Neurorehabilitering. De eksisterende træningsfaciliteter er placeret i kælderniveau med lav loftshøjde, og træningsfaciliteterne giver begrænsede muligheder for individuel træning, gruppetræning og træning med pårørende. Med ombygningen vil forholdene for overnatning forbedres, ligesom der kan etableres nye tilbud på centret.

For en nærmere gennemgang af projektet henvises til bilag 1, 2 og 3, hvilket er henholdsvis selve helhedsplanen, en oversigt over de bygningsmæssige ændringer, samt en tegning over ændringerne.

Udbudsform 

Aarhus Arkitekterne og Niras indstilles som bygherrerådgivere til at forestå udarbejdelse af byggeprogram, dispositionsforslag og projektforslag til brug for udbud i totalrådgiverudbud jf. tilbudsloven og i henhold til regionens byggeregulativ.

Entrepriserne udbydes i fagentrepriser i henhold til regionens byggeregulativ (begrænset

udbud uden prækvalifikation).

Økonomi

Helhedsplanen for Hammel Neurocenter og Urbakken er budgetteret til 25 mio. kr. i perioden 2013-2015. Udgifterne fordeler sig med 5 mio. kr. i 2013, 7 mio. kr. i 2014 og 13 mio. kr. i 2015. Udgifterne er indarbejdet i investeringsplanen for 2013-2021, godkendt i forbindelse med budget 2013.

I nærværende sag indstilles det, at der bevilges 0,5 mio. kr. (index 130) i 2013 til projektering af projektet.

Tabel 1. Projektering; Hammel Neurocenter og Urbakken 

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Ulla Diderichsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Helhedsplan
• Helhedsplan RHN
• Oversigt over ændringer

I DNU-projektet oprettes et delprojekt til byggepladsens fællesfaciliteter, og der søges en bevilling på 142,9 mio. kr. Desuden søges en bevilling på 3 mio. kr. til planlægning og styring af DNU-projektet i 2013. Der er endvidere behov for mindre bevillingsændringer internt i projektet vedrørende nogle tværgående opgaver. Endelig orienteres om brug af 0,7 mio. kr. fra projektets justeringsreserve.

Denne sag omhandler fire emner i forbindelse med DNU-projektet:

1. Der søges en bevilling til byggepladsens fællesfaciliteter. Der skal i den forbindelse ske nogle bevillingsændringer i del- og underprojekterne, så bevillingen til byggepladsens fællesfaciliteter samles i et særskilt delprojekt i DNU.

2. Der skal ændres i nogle af del- og underprojekternes bevillinger vedrørende nogle tværgående opgaver i DNU-projektet.

3. Der søges en bevilling for 2013 til planlægning og styring af DNU-projektet.

4. Regionsrådet orienteres om, at projektdirektøren for DNU har udmøntet midler fra projektets justeringsreserve.

1. Igangsættelse af byggepladsens fællesfaciliteter

Der skal oprettes et særskilt delprojekt i DNU, som vedrører byggepladsens fællesfaciliteter, og der søges en bevilling på 142,9 mio. kr.

I marts 2012 blev regionsrådet orienteret om en afholdt licitation på byggepladsens fællesfaciliteter. Da tilbuddet lå væsentligt over budgetoverslaget, blev det valgt, at opgaven i stedet skulle opdeles i flere udbud, således at der ikke er én samlet driftsoperatør. De nye udbud har nu været afholdt, og tilbuddene holder sig inden for budgettet. For at sikre en hensigtsmæssig styring af aktiviteterne samles byggepladsens fællesfaciliteter fremadrettet i et selvstændigt delprojekt. 

Det nye delprojekt skal derfor have tilført budget/bevillinger fra de del- og underprojekter, som vil anvende fællesfaciliteterne til og med 2016, hvorefter en stor del af byggeaktiviteten stopper. Den samlede effekt af flytningerne fremgår af vedlagte bilag. I de tilfælde, hvor del- og underprojekterne allerede har fået en bevilling, er bevillingsændringen indarbejdet i tabel 3. 

Det samlede budget for Byggepladsens Fællesfaciliteter er 142,9 mio. kr. Fordelingen af budgettet ser således ud:

Tabel 1. Bevilling til byggepladsens fællesfaciliteter

Mio. kr./indeks 130,0

1.1 Kort om byggepladsens fællesfaciliteter

Målet med byggepladsens fællesfaciliteter er at etablere en byggeplads, som både er en attraktiv arbejdsplads for håndværkere, og som giver velfungerende rammer for byggerierne og logistikken hertil. Samtidig skal byggepladsens fællesfaciliteter være med til at sikre, at det eksisterende sygehus kan fungere med minimum af gener. Fællesfaciliteterne vil omfatte en samlet kapacitet på op til 1.200 arbejdere og funktionærer. Faciliteterne gøres ens for alle entreprenører.

Byggepladsens fællesfaciliteter omfatter følgende:

• Etablering og drift af skurby/pavillonfaciliteter med bl.a. fælles kantiner.

• Etablering og drift af ét samlet logistiksystem (styring af mennesker og materialer ud, ind og på byggepladsen).

• Etablering og drift af affaldscentral samt servicering (renovation).

• Indhegning og vagt.

For en yderligere uddybning af byggepladsens fællesfaciliteter er der vedlagt et notat fra rådgivergruppen. Her beskrives indhold, økonomi og tidsplan for byggepladsens fællesfaciliteter. Budgettet i bilaget er udarbejdet i indeks 120,5. Derudover er vedlagt en tegning, som viser et omrids af byggepladsen.

2. Flytning af bevillinger vedrørende tværgående opgaver

Der har været afholdt nogle tværgående aktiviteter i DNU-projektet i perioden 1. juni 2009 til 30. april 2010. Disse tværgående aktiviteter omfatter blandt andet opgaver vedrørende standardrum, typiseret bygningsstruktur, logistik og forsyningsfunktioner. De tværgående aktiviteter vedrører alle delprojekter i DNU-projektet.

Udgifterne er finansieret af DNU’s planlægningsbevilling for 2009 og 2010, men budgettet er placeret i del- og underprojekterne. For at rette op på det er der tidligere flyttet budget fra del- og underprojekterne til DNU’s planlægningsbevilling. Denne budgetflytning er nu blevet opdateret, idet fordelingen af omkostningerne er ændret i forbindelse med tilpasningen af DNU-projektet. Den samlede effekt af de nye flytninger ses i vedlagte bilag. I de tilfælde, hvor del- og underprojekterne allerede har fået en bevilling, er bevillingsændringerne indarbejdet i bevillingstabellen (tabel 3).

3. Bevilling til planlægning og styring af DNU-projektet

Regionsrådet bevilger årligt et budget til planlægning og styring af DNU-projektet. Der søges om en bevilling på 3 mio. kr. vedrørende 2013.

Planlægning og styring kan opdeles på to hovedområder: 

• Region Midtjyllands opgaver som bygherre. Det vil sige ledelse og koordinering af det samlede projekt, brugerinvolvering, kvalitetskontrol af projektering, udbud og kontrahering, informationsvirksomhed, økonomifunktioner m.v.

• Tværgående planlægning af det samlede projekt og miljø – og myndighedsopgaver. Sidstnævnte er blandt andet miljøundersøgelser, myndighedsgodkendelser (f.eks. VVM vedrørende helikopterlandingsplads, udledningstilladelser, arkæologi m.v.).

Der budgetteres i 2013 med udgifter på 25 mio. kr., som er fordelt med 18,7 mio. kr. til løn og 6,3 mio. kr. til konsulenter, rådgivere og almene driftsudgifter. Udgiften i 2013 kan finansieres af en overførsel af mindreforbrug på bevillingen i 2012 på 22 mio. kr. til 2013 og en bevilling i 2013 på 3 mio. kr.

De væsentligste årsager til mindreforbruget i 2012 er følgende: 

• Mindre udgifter til arkæologi end budgetteret 5 mio. kr.

• Mindre udgifter til planlægnings- og myndighedsopgaver 10 mio. kr. Dels er der opgaver, der ikke afsluttes i 2012, og som så videreføres i 2013. Dels udføres flere og flere planlægnings- og projekteringsopgaver i de konkrete byggeprojekter med egne bevillinger, og der bliver færre tværgående opgaver.

• Som følge af tilpasningen af DNU-projektet er der i løbet af 2012 foretaget en række ændringer mellem bevillingerne til DNU-projektet med en mindreudgift på 7 mio. kr. på planlægningsbevillingen til følge.

4. Brug af justeringsreserven

I juni 2012 godkendte regionsrådet en bevilling til justeringsreserven. Denne bevilling betyder, at projektdirektøren for DNU bemyndiges til at flytte midler fra projektets justeringsreserve til del-/underprojekter med efterfølgende orientering til regionsrådet.

Der flyttes 0,7 mio. kr. fra justeringsreserven til delprojekter i DNU-projektet jf. tabel 2. Efter indarbejdelse af disse ændringer er justeringsreserven på 48,4 mio. kr. I vedlagte bilag gives en status for DNU-projektets reserver.

Tabel 2. Ændring af justeringsreserven

Mio. kr.(indeks 130,0)

Ændringerne er indarbejdet i nedenstående tabel 3.   

Bevillingsændringer og finansiering

Tabel 3 indeholder bevillingsændringer og tilhørende finansiering vedrørende ovenstående punkt 1-4. Bemærk, at i tabellen er der kun medtaget bevillingsændringer, hvor der i forvejen er en godkendt bevilling fra regionsrådet. For de del-/underprojekter, hvor der endnu ikke er en bevilling, vil kun budgettet blive korrigeret. Derfor fremgår den fulde effekt ikke i tabel 3. Den kan man til gengæld se i det vedlagte bilag med tabeller samt i det vedlagte anlægsoverslag for DNU-projektet.

Tabel 3. Bevillingsændringer og finansiering

I tabel 3 fremgår det, at byggepladsens fællesfaciliteter får en bevilling på 142,9 mio. kr. jf. ovenstående punkt 1.

Bevillingen til planlægning og styring af DNU-projektet forhøjes med 5,7 mio. kr. Forhøjelsen består af 3 mio. kr. vedrørende planlægning og styring af projektet i 2013 jf. ovenstående punkt 3. Dertil kommer en bevillingsflytning på 2,6 mio. kr. vedrørende tværgående opgaver jf. ovenstående punkt 2 samt 0,1 vedrørende udmøntning fra justeringsreserven jf. ovenstående punkt 4.

Bevillingen til Vareforsyning BYG øges med 0,6 mio. kr. vedrørende udmøntning fra justeringsreserven jf. ovenstående punkt 4.

I forhold til finansieringsdelen kan man blandt andet se, at justeringsreserven reduceres med 0,7 mio. kr. jf. ovenstående punkt 4.  

Finansiering af DNU-projekter

Med bevillingsændringerne i denne dagsorden udgør Puljen til DNU herefter følgende i årene 2012-2018:

Tabel 4. Pulje til DNU

Puljen til DNU består af rådighedsbeløb til brug for DNU-projektet. Restpuljen er et udtryk for, hvor stor en sum i de enkelte år, der endnu ikke er søgt bevilling til. Samlet har der været afsat en pulje svarende til den økonomiske ramme for DNU-projektet.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Ulla Diderichsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Status på reserver og anlægsoverslag for DNU-projektet
• Indstilling fra rådgivergruppen vedr. BFF
• Tegning BFF
• Budgetflytninger

Der er udarbejdet en samlet plan for it-understøttelse af logistikken på DNU. I forlængelse heraf ønskes en it-bevilling på 70 mio. kr. til udvikling af software og efterfølgende indkøb af hardware. Beløbet er en del af den samlede ramme for it i DNU-projektet.

Baggrund

I DNU-projektet er der afsat 353 mio. kr. til it (indeks 130,0). En række pilotprojekter i 2012 har vist, at der er store gevinster at hente ved at understøtte logistikken på det nye hospital med it. Dette skal ske i form af sporing af personer og objekter. Der ansøges om en bevilling på 70 mio. kr. til softwareudvikling og hardwareindkøb til it-understøttelse af logistikken på DNU.

Projektafdelingen har gennem 2012 gennemført en række pilotprojekter, hvor målsætningen har været at afdække mulighederne for at it-understøtte logistik på det nye hospital. Resultaterne viser entydigt, at der er store gevinster at hente i form af optimering af processer, mere effektiv ressourceudnyttelse og øget driftssikkerhed.

It-understøttet logistik på DNU

For at understøtte logistikken etableres automatiseret sporing, som kan gøre objekter og personer synlige på tværs af hospitalet. Dette indebærer mærkning af relevante objekter såsom senge, varer, hjælpemidler, udstyr etc. med identifikationsbrikker (ID-brikker), som registrerer bevægelse og position. Disse sporinger kan herefter benyttes til dels at automatisere visse arbejdsgange og dels at give personalet information til at træffe de rigtige beslutninger, så ressourcespild i højere grad undgås. I vedlagte bilag kan man læse mere om hvilke områder, som planlægges at skulle fungere ved hjælp af ID-brikker og sporingsinfrastruktur.

Tidsplan og økonomi

På softwaredelen igangsættes et EU-udbud af sporbarhed og emneidentifikation (identifikation af personer og objekter) i februar 2013 under forbehold for regionsrådets godkendelse. Udbudsformen er en projektkonkurrence, som er karakteriseret ved, at regionen beskriver de behov, som skal dækkes, mens tilbudsgiverne kommer med egne løsningsforslag. Tildelingskriteriet er det økonomisk mest fordelagtige tilbud.

Udbuddet sker i samarbejde mellem DNU og DNV-Gødstrup og med en option på leverance til andre hospitaler i Region Midtjylland. Derved undgås yderligere udbud, ligesom det sikres, at der skabes ensartede løsninger på tværs af regionen, således at udstyr, varer m.m. vil kunne spores og identificeres på tværs af regionens hospitaler og institutioner. Endelig indskrives en option for de øvrige fire regioners efterfølgende anvendelse af kontrakten. 

Den valgte samarbejdspartner får til opgave at udvikle de nødvendige applikationer og levere et integrationslag, der forbinder softwaren med hardwaren. Samarbejdspartneren får samtidig til opgave at rådgive om det efterfølgende udbud af hardwaren. Dette udbud forventes iværksat i efteråret 2013, og udbudsformen er begrænset udbud, hvilket indebærer, at man har en prækvalifikation.

Når der er valgt leverandør af såvel software og hardware vil løsningerne blive afprøvet på Aarhus Universitetshospital i Skejby, inden installation og test i de færdige bygninger påbegyndes.

Der arbejdes ud fra følgende tidsplan

Økonomi og finansiering

Der udarbejdes separate bevillingsansøgninger for DNU og DNV. Udgifterne til hardwaren vil skulle afholdes af hver part, mens softwareudviklingen vil komme begge byggeprojekter (og alle andre senere deltagere) til gavn.

For DNU ansøges der om en bevilling til it på 70 mio. kr. (indeks 130,0), svarende til DNU’s andel af den anslåede pris for softwareudvikling og indkøb af hardware.

Bevilling og rådighedsbeløb   

Tabel 1 viser i oversigtsform ændringer af bevillinger og finansiering:  

Tabel 1. Bevilling og finansiering 

Finansiering af DNU-projekter

Med bevillingsændringerne på denne dagsorden udgør Puljen til DNU herefter følgende i årene 2012-2018:  

Tabel 2. Pulje til DNU

Puljen til DNU består af rådighedsbeløb til brug for DNU-projektet. Restpuljen er et udtryk for, hvor stor en sum i de enkelte år, der endnu ikke er søgt bevilling til. Samlet har der været afsat en pulje svarende til den økonomiske ramme for DNU-projektet.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Ulla Diderichsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Notat - It-understøttet logistik

Administrationen anbefaler, at der sker en flytning af regionsfunktioner inden for neurologi og hæmatologi. Flytningerne forudsætter Sundhedsstyrelsens godkendelse. Det indstilles derfor, at der ansøges om, at regionsfunktionen ”behandling af multipel sklerose med andetvalgspræparat” flyttes fra Regionshospitalet Holstebro til Regionshospitalet Viborg for at sikre afdelingen i Viborg en profil som center for klassisk neurologi. Ligeledes indstilles det, at der ansøges om, at to regionsfunktioner vedrørende hæmatologi flyttes fra Regionshospitalet Viborg til Regionshospitalet Holstebro, der er bedre dækket med speciallæger til at varetage funktionerne.

For at sikre Neurologisk Afdeling på Regionshospitalet Viborg en status som center for klassisk neurologi har regionen ansøgt Sundhedsstyrelsen om, at afdelingen må udføre flere af de regionsfunktioner, som i dag kun er godkendt ved Aarhus Universitetshospital og Regionshospitalet Holstebro i formaliseret samarbejde med Aarhus Universitetshospital. Sundhedsstyrelsen har netop svaret, at de imødekommer ansøgningen på de regionsfunktioner, der vedrører hovedpinesygdomme og spasticitet, men afslag på regionsfunktionen ”behandling af multipel sklerose med andetvalgspræparat”. Administrationen foreslår, at funktionen flyttes fra Regionshospitalet Holstebro til Regionshospitalet Viborg. Flytningen forudsætter Sundhedsstyrelsens godkendelse, og det indstilles derfor, at Region Midtjylland ansøger om dette.

Administrationen foreslår desuden, at regionen i samme forbindelse ansøger Sundhedsstyrelsen om, at to specifikke regionsfunktioner vedrørende hæmatologi flyttes fra Regionshospitalet Viborg til Regionshospitalet Holstebro. Baggrunden er, at Regionshospitalet Viborg gennem længere tid har haft vanskeligheder med at opnå den nødvendige speciallægedækning. Flytningen af alle tre regionsfunktioner forudsætter Sundhedsstyrelsens formelle godkendelse. 

Vedrørende ændringer af specialeplanen inden for neurologi

Ansøgningen om ændring af specialeplanen for neurologi blev sendt i maj 2012 i forlængelse af regionsrådets beslutning den 26. oktober 2011 om at omlægge det neurologiske område. Regionsrådet besluttede således, at ”der fastholdes tre bæredygtige neurologiske afdelinger i regionen, herunder at afdelingen i Viborg sikres de nødvendige regionsfunktioner for at kunne varetage profilen inden for den klassiske neurologi.”

Omlægningen af det neurologiske område trådte i kraft i maj 2012. Den største del af omlægningen vedrørte en omlægning af behandlingsforløbene for personer, der rammes af blødninger– og blodpropper i hjernen (apopleksi). Den akutte behandling er således samlet ved Regionshospitalet Holstebro og Aarhus Universitetshospital, idet hospitalerne varetager blodpropopløsende trombolysebehandling.

Med samlingen har Regionshospitalet Viborg afgivet en stor akut opgave. Den anden del af omlægningen bestod derfor i omlægninger inden for den klassiske neurologi, hvor det har været en afgørende præmis at styrke Neurologisk Afdeling på Regionshospitalet Viborg. Regionsrådet besluttede således også den 26. oktober 2011, at der skulle ske ”en udredning med henblik på at anvise andre hovedområder af neurologien, der med fordel kan centraliseres yderligere på afdelingen i Viborg som element i arbejdsdelingen mellem de tre neurologiske afdelinger i regionen.”

På mødet den 25. januar 2012 godkendte regionsrådet administrationens forslag til omlægninger inden for den klassiske neurologi, herunder hvilke neurologiske specialfunktioner regionen skulle søge Sundhedsstyrelsen om, at Neurologisk Afdeling ved Regionshospitalet Viborg fremover skulle kunne varetage.

Region Midtjylland sendte ansøgningen i foråret 2012. Efter først at have anmodet om supplerende oplysninger i september 2012 har Sundhedsstyrelsen med brev den 14. januar 2013 godkendt, at Regionshospitalet Viborg kan varetage de ansøgte regionsfunktioner, der vedrører hovedpinesygdomme og spasticitet. Udover Aarhus Universitetshospital og Regionshospitalet Holstebro kan disse behandlinger nu også varetages på Regionshospitalet Viborg. Sundhedsstyrelsen afslår dog, at Regionshospitalet Viborg kan varetage funktionen ”behandling af multipel sklerose med andetvalgspræparater (herunder f.eks. Tysabri og Gilenya)”. Baggrunden er, at Sundhedsstyrelsen vurderer, at der ikke er grundlag for at varetage denne funktion på alle tre neurologiske afdelinger i Region Midtjylland. Funktionen varetages således allerede i dag ved Aarhus Universitetshospital og Regionshospitalet Holstebro i formaliseret samarbejde med Aarhus Universitetshospital. 

Administrationen indstiller derfor, at funktionen flyttes fra Regionshospitalet Holstebro til Regionshospitalet Viborg under forudsætning af, at Sundhedsstyrelsen godkender ansøgningen. Funktionen vil skulle varetages i formaliseret samarbejde med Aarhus Universitetshospital. Ud fra den oprindelige specialeansøgning til Sundhedsstyrelsen skønnes det, at ca. 15 nye patienter pr. år herved vil blive behandlet i Viborg i stedet for Holstebro. Funktionen er væsentlig for Regionshospitalet Viborgs rolle som center for klassisk neurologi med en bred palet af specialiserede behandlingstilbud. Samtidig vil flytningen sikre en effektiv arbejdsdeling mellem tre stærke neurologiske afdelinger i regionen. Alle tre afdelinger vil både have opgaver inden for akut og klassisk neurologi, men Aarhus Universitetshospital og Regionshospitalet Holstebro har store opgaver med akut apopleksi, mens Regionshospitalet Viborg får en særlig opgave med klassisk neurologi.

I forbindelse med sagsbehandlingen har administrationen indhentet supplerende oplysninger fra Hospitalsenhed Midt vedrørende speciallægedækningen og den forventede implementering af varetagelsen af de nye regionsfunktioner inden for neurologi. Hospitalsenheden Vest har samtidig indsendt bemærkninger til administrationens sagsfremstilling. Begge notater samt administrationens bemærkninger hertil er vedlagt som bilag.

Vedrørende ændringer af specialeplanen inden for hæmatologi

Administrationen indstiller endvidere, at ansøgningen til Sundhedsstyrelsen også omfatter en ændring af specialeplanen inden for hæmatologien. Region Midtjylland har således tidligere ansøgt om, at Aarhus Universitetshospital, Regionshospitalet Holstebro og Regionshospitalet Viborg alle skulle godkendes til at varetage to specifikke hæmatologiske regionsfunktioner.

Den 26. februar 2010 gav Sundhedsstyrelsen dog afslag på, at funktionen kunne varetages på alle tre matrikler med begrundelsen, at en ”samling på to matrikler er nødvendig af hensyn til opretholdelse af tilstrækkeligt volumen og robusthed for funktionen.” Region Midtjyllands administrative indvendinger hertil blev også afvist den 22. juni 2010 med henvisning til de samme begrundelser.

I forbindelse med Omstillingsplanen og ”Aftale om ændring af budget 2011 og forudsætningerne for budget 2012 for Region Midtjylland” blev det derfor besluttet, at de to funktioner skulle placeres ved Regionshospitalet Viborg. Hospitalet har dog gennem længere tid haft udfordringer med at sikre en tilstrækkelig speciallægedækning. Forretningsudvalget blev orienteret om dette i maj 2012.

Administrationen indstiller derfor, at Region Midtjylland ansøger Sundhedsstyrelsen om, at de to funktioner i stedet flyttes til Regionshospitalet Holstebro, der har den påkrævede speciallægedækning. Det drejer sig om regionsfunktionerne ”2. linje (recidiv) og efterfølgende behandlinger af lavmalignt lymfom, højmalignt lymfom, og højrisiko kronisk lymfatisk leukæmi patienter” samt ”2. og 3. linje behandling af kronisk myeloid leukæmi, ikke fremskredent myelodysplastisk syndrom og kronisk myelo-monocytleukæmi”. Med udgangspunkt i den oprindelige ansøgning til Sundhedsstyrelsen skønnes det, at ca. 40 nye patienter pr. år herved vil blive flyttet.

Regionshospitalet Holstebro har allerede i en periode hjulpet Regionshospitalet Viborg med at varetage de nævnte funktioner, og hæmatologien på Regionshospitalet Holstebro vurderes at være robust i forhold også fremadrettet at kunne leve op til Sundhedsstyrelsens krav til varetagelse af funktionerne.

Der vil blive indgået en samarbejdsaftale mellem Hospitalsenheden Vest og Hospitalsenhed Midt, der blandt andet indebærer, at afdelingen på Regionshospitalet Holstebro skal medvirke til at sikre en tilstrækkelig lægedækning på Regionshospitalet Viborg til at varetage behandlingen på hovedfunktionsniveau.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Ove Nørholm tog forbehold.

Jørgen Winther tog foreløbigt forbehold.

Ulla Diderichsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• RM's uddybende bemærkninger til ansøgning vedr. det neurologiske område
• Svar fra Sundhedsstyrelsen - 18. september 2012
• Svar fra Sundhedsstyrelsen - 14. januar 2013
• Ansøgning til Sundhedsstyrelsen vedr. det neurologiske område
• Notat fra HE Midt vedr. implementering af specialfunktioner Neu. afd. HE Midt
• Bemærkninger fra HEV til indstilling om flytning af neurologisk regionsfunktion
• Administrationens uddybende bemærkninger til sagsfremstillingen

Regionsrådet besluttede på sit møde den 23. januar 2013 at tilbagesende administrationens forslag til udvidelse af kapaciteten på høreområdet i Region Midtjylland til videre drøftelse i forretningsudvalget.

Administrationen skitserer forskellige muligheder for at øge kapaciteten til høreapparat- behandling i det vedlagte "Notat om mulighederne for at nedbringe ventetiden på høreområdet ved øget kapacitet."

Regionsrådet besluttede på sit møde den 23. januar 2013 at tilbagesende administrationens forslag til udvidelse af kapaciteten på høreområdet i Region Midtjylland til videre drøftelse i forretningsudvalget, bl.a. med afsæt i bemærkninger fra Det Konservative Folkeparti om, at der straks bør laves et udbud på udlevering og tilhørende servicering af høreapparater, så ventetiden kan nedbringes til maximalt 4 uger og hensigtserklæringen om høreområdet i budgetforliget for 2013.

Administrationen skitserer i det følgende forskellige muligheder for at skabe yderligere kapacitet. Endvidere henvises til det vedlagte "Notat om mulighederne for at udvide kapaciteten på høreområdet for at nedbringe ventetiden på de offentlige høreklinikker i Region Midtjylland."

1. Udbygning af kapaciteten på de offentlige høreklinikker

Der er tre regionale høreklinikker i regionen med placering på Aarhus Universitetshospital, Regionshospitalet Holstebro og Regionshospitalet Viborg. Der er mulighed for at udvide kapaciteten til høreapparatbehandling på de regionale høreklinikker i Holstebro og Viborg, mens der på Aarhus Universitetshospital er mere begrænsede muligheder. Der henvises til notatet for yderligere oplysninger.

2. Etablering af offentlig friklinik til høreapparatbehandling

Region Midtjylland har efter omstillingsplanen en offentlig friklinik på Regionshospitalet Silkeborg, som varetager forskellige opgaver f.eks. behandling af grå stær, ortopædkirurgi og søvnapnø. Friklinikken er en dagklinik, som modtager patienter, der ikke kan behandles inden for de gældende behandlingsfrister i det offentlige sundhedsvæsen. Derfor vil en friklinik på høreområdet formentlig kunne aflaste de regionale audiologiske afdelinger og nedbringe ventetiden for patienterne. Men det må selvfølgelig forudsættes, at der kan rekrutteres personale (audiologiassistenter, ototeknikere m.m.) til de særlige vilkår.

3. Etablering af funktion i regi af Institut for Kommunikation og Handicap

I Region Midtjylland driver man Institut for Kommunikation og Handicap – Tale-, Høre- og Specialrådgivning, som er en institution, der løser opgaver inden for både sundhedsområdet og socialområdet til borgere med kommunikationshandicap, herunder hørepatienter. På sundhedsområdet fungerer Instituttet blandt andet som en underleverandør til de audiologiske afdelinger i henholdsvis Aarhus og Holstebro. Efter at kommunerne har overtaget mange af de lettere hørepædagogiske opgaver på socialområdet, varetager instituttet i dag primært de højt specialiserede opgaver for kommunerne. Instituttets opgaver vil kunne udvides til også at omfatte høreapparatbehandling i forlængelse af de øvrige sundhedsopgaver og i tæt samarbejde med Audiologisk Klinik på Aarhus Universitetshospital.

4. Samarbejde med de kommunale hørecentre

Der er i dag to kommunale hørecentre i Herning og Horsens, som har erfaring med at tilpasse og udlevere høreapparater efter henvisning fra speciallæge. Efter aftale med Region Midtjylland fortsatte de to centre med opgaven i de første måneder af 2013. Der vil være mulighed for at fortsætte dette samarbejde udover den 1. april 2013 og eventuelt udvide samarbejdet til også at omfatte de kommunale hørecentre i Randers og Aarhus.

På grund af den lange ventetid på Aarhus Universitetshospital benytter mange borgere sig af reglerne om frit sygehusvalg, især til Vejle Sygehus og da disse besøg afregnes efter DRG (DAGS-takster), betyder det en betydelig merudgift for Region Midtjylland.

5. Offentligt udbud til de private høreklinikker

Der er et stort antal private høreklinikker i regionen, og der vil formentlig være interesse for at byde på opgaven, da alle private høreklinikker incl. de praktiserende ørelæger med tilknytning til private høreklinikker forventer at opleve en reduktion i aktiviteten på grund af det reducerede offentlige tilskud. Der er tale om en blanding af store og små høreklinikker, hvoraf ca. 10 høreklinikker er tilknyttet de praktiserende ørelæger i Region Midtjylland. Blandt de øvrige har de store landsdækkende høreklinikker konsulentbistand fra speciallæger.

Det kan bemærkes, at nogle af de private høreklinikker i Aarhus har en relativt stor omsætning på op til 2.000 høreapparatbehandlinger årligt.

6. Rammeaftale med praktiserende ørelæger om høreapparatbehandling

Der vil formentlig kunne indgås rammeaftaler om høreapparatbehandling med nogle af de praktiserende ørelæger i Region Midtjylland. En sådan rammeaftale betyder, at den praktiserende ørelæge må udføre høreapparatbehandling med tilpasning og udlevering af høreapparater til et bestemt antal borgere i henhold til aftalen. Det forventes, at især ørelæger med tilknytning til private høreklinikker kan være interesserede i at få en rammeaftale med Region Midtjylland om høreapparatbehandling.

7. Det frie sygehusvalg

Med de stigende ventetider på høreapparatbehandling vil flere borgere benytte sig af det frie sygehusvalg. Aktuelt er der kort ventetid til Sønderborg Sygehus og Sygehus Thy-Mors, ligesom der er moderat ventetid til høreklinikkerne på sygehusene i Aalborg, Esbjerg og Vejle. Der er som bilag til "Notat om mulighederne for at nedbringe ventetiden på høreområdet ved øget kapacitet" en oversigt over de aktuelle ventetider til høreklinikkerne over hele landet.

8. Forslag til strategi på høreområdet

På baggrund af de sonderinger, der indtil videre er foretaget på høreområdet, tegner der sig muligheder for at arbejde videre med en model, hvor der ud fra en gennemsnitspris på maximalt 6.350 kr. for høreapparatbehandling incl. høreapparater og ørepropper gennemføres en udbygning af kapaciteten på de offentlige høreklinikker; gerne i samarbejde med Institut for Kommunikation og Handicap, kommunerne og de praktiserende ørelæger.  De 6.350 kr. svarer til det offentlige tilskud til privat høreapparatbehandling.

Det foreslås endvidere at undersøge mulighederne for at gennemføre et udbud med henblik på at afdække kapacitet og pris på det private marked for høreklinikker.

Sagen forelægges politisk, så snart der har været gennemført de endelige sonderinger med hospitalerne, Institut for Kommunikation og Handicap, de berørte kommuner og praktiserende ørelæger samt en afklaring af de udbudsmæssige forhold.

Som supplement til ovenstående er administrationen i gang med at undersøge mulighederne for en hurtig pukkelafvikling via udbud eller lignende. Der vil blive eftersendt et notat herom til møde i forretningsudvalget den 19. februar 2013.

Region Midtjylland vil ligesom de øvrige regioner blive kompenseret for merudgifter i forbindelse med omlægningen på høreområdet. Der skal forhandles om denne økonomi mellem Danske Regioner, Kommunernes Landsforening og Staten. Aktuelt er der ikke indledt konkrete forhandlinger, og den overordnede økonomi for DUT-reguleringen på høreområdet kendes derfor ikke.

Endvidere lægges der vægt på at fastholde den fælles indkøbsaftale, som Danske Regioner på vegne af de 5 regioner har indgået med Amgros, som har til formål at nedbringe prisen på høreapparater.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget, idet udvalget ønsker den kortest mulige sagsbehandlingstid.

Ove Nørholm tog foreløbigt forbehold.

Ulla Diderichsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Notat om mulighederne for at nedbringe ventetiden på høreområdet 30.01.2013

I 2011 blev der etableret et ekstraordinært ambulanceberedskab i Struer med henblik på at styrke den akutte assistance på Thyholm og Jegindø. Beredskabet er midlertidigt og finansieret af statslige puljemidler indtil udgangen af august 2013.

Det foreslås, at beredskabet videreføres indtil udgangen af november 2014.

Der skal tages stilling til, om det ekstra og midlertidige ambulanceberedskab i Struer skal videreføres.

Der er tale om et ambulanceberedskab i dagtid 12 timer 7 dage ugentligt bemandet med ambulanceassistent og paramediciner. Formålet er at styrke den akutte assistance på Thyholm og Jegindø. Ordningen afløste i 2011 - efter aftale med Struer Kommune - den daværende hjemmesygeplejerskebaserede akutordning for Thyholm-området.  

Der er via finanslovspuljemidler bevilget i alt 7,5 mio. kr. i perioden 1. december 2011 til 31. august 2013 til formålet. Der blev i forbindelse med ansøgningen til ministeriet forudsat, at det var muligt ved projektperiodens udløb at opnå fortsat statslig finansiering.

Der er af Folketinget jf. finanslovsaftalen for 2013 afsat midler til etablering af en national akutlægehelikopterordning samt en ansøgningspulje (16,8 mio. kr. årligt 2013-2014) med henblik på styrket akutindsats i de områder af landet, hvor der på grund af helikopternes placering vil være relativt lang responstid med lægehelikopter. Midlerne kan bl.a. anvendes til støtte til akutbiler og akutlægebiler.

Jf. aftale om budget 2012 henholdsvis budgetforliget 2013 var forligspartierne enige om, at der ansøges om midler til forbedring af ambulanceberedskabet i yderområderne, herunder til en forlængelse af det ekstra beredskab med paramediciner, der midlertidigt er etableret i Struer. På baggrund af ovenstående er det administrationens vurdering, at der ikke er en realistisk mulighed for at kunne opnå andel i midler til forlængelse af det ekstra ambulanceberedskab i Struer.

Region Midtjylland skal derfor træffe beslutning om, hvorvidt beredskabet skal videreføres. Muligheden for forlængelse af nuværende tilkøbte ordning skal bringes i anvendelse inden 6 måneder før nuværende aftales udløb, hvilket som nævnt er udgangen af august 2013. Ordningen foreslås på denne baggrund forlænget til de nugældende leverandørkontrakter udløber. Såfremt det besluttes at videreføre beredskabet, foreslås det derfor, at beredskabet tilkøbes hos leverandøren i perioden 1. september 2013 til udgangen af november 2014.

På baggrund af beslutning om akutlægehelikopterens placering i Skive, vil der blive udarbejdet en analyse af konsekvenser for aktiviteten i området som følge af den ændrede placering. Det foreslås, at denne analyse indgår ved endelig stillingtagen til det ekstra ambulanceberedskab i Struer. Det foreslås således, at beredskabet indgår som en tilkøbs-option i det kommende udbud af ambulancetjenesten.

Finansieringen af videreførelse af ordningen foreslås i 2013 tilvejebragt inden for Præhospitalets samlede budgetramme i 2013, og i 2014 ved at udgiften indarbejdes i budgettet for 2014.

Udgifterne vil være ca. 7 mio. kr. ved tilkøb i 15 måneder. Der er uforbrugte midler fra projektperioden. Hvis disse midler overføres til budget 2013, kan finansieringsbehovet i perioden frem til udgangen af november 2014 reduceres med ca. 1,2 mio. kr.

Regionsrådet besluttede på møde den 25. maj 2011, at der etableres et ekstra ambulanceberedskab i Struer i perioden 1. december 2011-31. august 2013.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Jette Skive deltog ikke i sagens behandling.

Ulla Diderichsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet afsætter hvert år en del af anlægsbudgettet til indkøb af medicoteknisk udstyr, således at hospitalerne har det nødvendige og tidssvarende udstyr til diagnostik og behandling af patienterne. I denne sagsfremstilling indstilles det, at der prioriteres indkøb for i alt 281 mio. kr. i 2013-2014. Der er allerede bevilget 137 mio. kr. i budgetforliget 2013 til en leasingramme, hvormed det nu indstilles, at der bevilges yderligere 144,3 mio. kr. til indkøb af medicoteknisk udstyr. Midlerne skal i 2013-2014 bl.a. bruges til indkøb af scannere og røntgenudstyr.

Regionsrådet afsætter hvert år en del af anlægsbudgettet til indkøb af medicoteknisk udstyr. Formålet er at sikre, at hospitalerne har det nødvendige og tidssvarende udstyr til en god diagnostik og behandling af patienterne. Samtidig skal det sikres, at indkøbene koordineres på tværs af hospitalerne for at bruge ressourcerne bedst muligt.

I 2013 var der oprindeligt afsat 260 mio. kr. til indkøb af medicoteknisk udstyr. En del af disse midler (72,5 mio. kr.) blev dog allerede bevilget på mødet i regionsrådet den 22. februar 2012. Årsagen til, at der allerede i 2012 blev prioriteret midler for 2013 er, at mange af de planlagte indkøb og gennemførelse af udbud strækker sig over en meget lang periode, således at en del af udgifterne først falder i det efterfølgende år. Tilsvarende foreslås det i år, at regionsrådet med denne sagsfremstilling allerede nu tager stilling til prioritering af en del af det budgetterede beløb til indkøb af medicoteknisk udstyr i 2014. Samlet foreslås der prioriteret indkøb for 281 mio. kr. i 2013-2014.

Fordeling i puljer
Midlerne til indkøb af medicoteknisk udstyr er opdelt i tre puljer:

Pulje 1 er til indkøb af medicoteknisk udstyr med en værdi på under 2 mio. kr. Puljen fordeles med en ramme til hvert hospital, fordelt efter bruttobudget. Ved køb fra denne pulje finansieres typisk 75 % af udgiften fra puljen, mens den resterende del finansieres af hospitalernes egne driftsbudgetter. Det er hospitalsledelsen på det enkelte hospital, der i sidste ende afgør, hvordan deres andel af puljen skal anvendes.

Pulje 2 er til enkeltinvesteringer over 2 mio. kr. eller til større fælles temaer. I 2013-2014 foreslås en pulje på i alt 152 mio. kr. Det vedlagte bilag viser administrationens forslag til fordeling af puljen, på baggrund af de indkomne ønsker fra hospitalerne.

De største enkeltudgifter i 2013-2014 vedrører:

• udskiftning af eksisterende udstyr på Aarhus Universitetshospital for ca. 26 mio. kr. Der investeres i en MR-scanner, gennemlysningsapparatur til endoskopi, knogleudstyr og et massespektrometer.

• Anskaffelse af en CT scanner til Regionshospitalet Randers til 10 mio. kr.

• Opgradering af to CT scannere til Hospitalsenheden Horsens og Hospitalsenhed Midt i Viborg for henholdsvis 2 og 3 mio. kr. Det vil give begge hospitaler mulighed for at foretage hjertescanninger.

• En operationsrobot til Hospitalsenheden Vest til 17 mio. kr. (19,6 mio. kr. inklusiv indretning).

• 40 mio. kr. til to acceleratorer til Aarhus Universitetshospital fordelt med 10 mio. kr. i 2013 og 30 mio. kr. i 2014. Der er behov for at udskifte 2 acceleratorer, som placeres i Skejby.

Pulje 3 er til indkøb af øvrigt mindre udstyr. Puljen fordeles med en ramme til hvert hospital fordelt efter bruttobudget. Det er det enkelte hospital, som i sidste ende afgør, hvorledes deres andel af puljen skal anvendes.

Oversigt over puljerne

Tabel 1 viser administrationens forslag til fordeling af de tre puljer. Udover de tre puljer foreslås afsat en pulje på 10 mio. kr. til uforudsete udgifter, som direktionen bemyndiges til at prioritere.

Samlet set fordeler udgifterne sig med 99,3 mio. kr. til pulje 1, 152 mio. kr. til pulje 2, 20 mio. kr. til pulje 3, og 10 mio. kr. til uforudsete udgifter, og samlet giver det en udgift på 281,3 mio. kr.

Tabel 1. Oversigt over puljer i 2013-2014

Finansiering og fordeling af rådighedsbeløb

I forbindelse med budgetlægningen for 2013 var det nødvendigt at holde anlægsudgifterne indenfor anlægsloftet i økonomiaftalen. Anlægsloftet betyder, at udgifter for 137 mio. kr. til medicoteknisk udstyr finansieres ved leasingaftaler. Da der på denne måde allerede ved budgetvedtagelsen for 2013 er bevilget 137 mio. kr. til medicoteknisk udstyr, søges der i denne sag om en bevilling på 144,3 mio. kr., som fordeler sig med hhv. 17,1 mio. kr. på drift, og 127,2 mio. kr. på anlæg. Samlet set udgør bevillingerne til medicoteknisk udstyr i 2013-2014 281,3 mio. kr. Heraf udgør hospitalernes egenbetaling 17,1 mio. kr., som finansierer driftsbevillingen. 

Tabel 2. Oversigt over bevilling og rådighedsbeløb

Puljen til medicoteknisk udstyr i 2013 er hermed fuldt udmøntet. Af puljen til medicoteknisk udstyr i 2014 resterer der herefter 127,3 mio. kr.

Energi og miljø                                                                                                         Ved indkøb og udskiftning af medicoteknisk udstyr vil det typisk være tilfældet, at det nye udstyr bruger mindre strøm - på grund af ny teknologi. Der vil derfor ofte også være et energimæssigt sigte med investeringerne.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Ulla Diderichsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Udmøntning af pulje 2

I 2012 blev der startet en række meraktivitetsprojekter for at udnytte kapaciteten på hospitalerne bedre. Med undtagelse af to projekter ønsker hospitalerne alle meraktivitetsprojekter videreført i 2013.

Samlet set er finansieringsbehovet på 77,5 mio. kr. til finansiering af meraktivitetsprojekter i 2013.

Der blev i 2012 etableret meraktivitetsprojekter på samtlige hospitaler i Region Midtjylland inden for otte forskellige specialer. Meraktivitetsprojekterne har til formål at forbedre udnyttelsen af regionens kapacitet og øge kapaciteten på områder med lange ventetider for dermed at reducere forbruget på privathospitalerne.

Meraktivitetsprojekterne finansieres via puljen for særlige aktivitetsbaserede projekter, der har som formål at finansiere projekter, der kan reducere regionens udgifter til privathospitaler. Puljen blev oprettet i 2011 og oprindelig var på 20 mio. kr.

Størstedelen af meraktivitetsprojekterne startede forholdsvist sent i 2012. Da projekterne startede, blev det derfor tilkendegivet overfor hospitalerne, at projekterne kan videreføres i 2013.

Den sene opstart af projekterne i 2012 betød, at nogle projekter fik et mindre omfang end først antaget. For andre projekter betød konkrete forhold på den enkelte hospitalsafdeling, at det endelige aktivitetsniveau blev mindre end forventet. Der blev samlet gennemført meraktivitet for 41,4 mio. kr. i 2012. Den resterende andel af den samlede bevilling på 62,3 mio. kr. blev tilbageført til kontoen for behandling på privathospitaler.

I forbindelse med den årlige orientering om udvidet frit sygehusvalg foretages der en konkret opfølgning på meraktivitetsprojekterne i 2012 med henblik på at afdække effekten af de enkelte projekter på forbruget på privathospitalerne.

Med undtagelse af to projekter ønsker hospitalerne alle meraktivitetsprojekter videreført i 2013. De to projekter, som ikke videreføres, er henholdsvis MR-scanninger og lungemedicinske udredninger på Regionshospitalet Horsens. Projekterne ophører, da hospitalet vurderer, at de ikke har tilstrækkelig kapacitet til at levere meraktivitet inden for de pågældende områder.

De øvrige projekter ønskes videreført med samme aktivitetsniveau som sidste år. Det blev dog i 2012 aftalt, at projektet inden for grå stær på Aarhus Universitetshospital udvides med 250 behandlinger i 2013. Derudover udvides projektet inden for MR-scanninger på Hospitalsenhed Midt til også at omfatte aktiviteten på Hospitalsenhedens nye MR-scanner.

Udover de projekter som videreføres, ønskes der tilført et nyt projekt inden for ortopædkirurgien (hofte- og knæoperationer) på Hospitalsenhed Midt. I 2012 var der usikkerhed om mulighederne og behovet for at gennemføre projektet. Der har siden vist sig at være mulighed og behov for at udvide aktiviteten.

Ligesom i 2012 foreslås det derudover, at der afsættes 5 mio. kr. til etablering af visitationssamarbejde inden for nye specialer. Der er således nedsat en styregruppe, som arbejder på at etablere et visitationssamarbejde inden for det urologiske speciale. Regionsrådet orienteres om arbejdet med det urologiske visitationssamarbejde senere i 2013.

Regionsrådet vedtog den 21. marts 2012 et meraktivitetsprojekt inden for reumatologien. Det reumatologiske område er fortsat præget af lange ventelister, og Hospitalsenhed Midt ønsker på baggrund heraf at videreføre projektet i 2013.  

Projektet omfatter 9.900 ambulante reumatologiske besøg, hvoraf 1.350 er tværfaglige rygundersøgelser. Endvidere omfatter projektet 1.080 røntgenpakker og 250 co-morbiditetsundersøgelser. Det samlede finansieringsbehov for projektet er 14,4 mio. kr.

Projektet blev sidste år finansieret direkte fra kontoen for behandling på privathospitaler, og de 14,4 mio. kr. blev overført direkte til Hospitalsenhed Midt efter vedtagelsen af projektet. Projektet ønskes i år sidestillet med de øvrige meraktivitetsprojekter, så det finansieres fra puljen for særligt aktivitetsbaserede projekter og afregnes ved 3. kvartalsrapport som de øvrige projekter.

Det samlede finansieringsbehov til meraktivitetsprojekter i 2013 er dermed 77,516 mio. kr.

Tabel 1. Meraktivitetsprojekter i 2013, inkl. finansieringsbehov

Det blev i 2012 godkendt at udvide puljen for særlige aktivitetsbaserede projekter fra 20,314 mio. kr. til 62,314 mio. kr. Med pris- og lønfremskrivning er budgettet for 2013 således 63,149 mio. kr.

Det indstilles, at der overføres yderligere 14,4 mio. kr. til finansiering af reumatologiprojektet fra kontoen for behandling på privathospitaler til puljen for særlige meraktivitetsbaserede projekter.

Puljen for særlige aktivitetsbaserede projekter udmøntes til hospitalerne ved 3. kvartalsrapporten, og der foretages en endelig opgørelse af projekterne i forbindelse med overførselssagen.   

Tabel 2. Oversigt over bevillingsmæssige konsekvenser

Administrationen har i samarbejde med hospitalerne løbende fokus på at sikre den bedste udnyttelse af regionens kapacitet. I forbindelse med den nye udrednings- og behandlingsret er der derfor igangsat en analyse af specialerne med henblik på at sikre den bedst mulige prioritering af meraktivitetsprojekterne.  

Der pågår herudover en udredning af kapacitetsmanglen i regionen inden for de tværfaglige rygundersøgelser med henblik på en eventuel kapacitetsudvidelse på området.

Resultaterne af disse analyser kan give anledning til en omprioritering af meraktivitetsprojekterne fra 2013 til 2014. Allerede i 2013 kan det dog være relevant at opstarte nye meraktivitetsprojekter for at imødekomme den nye ret til hurtig udredning, som træder i kraft fra 1. september 2013.

Der fortsættes i 2013 med et projekt på Hospitalsenheden Vest om ekkokardiografier. Som led i cardiologiudredningen, der præsenteres for regionsrådet i marts 2013, vil det blive vurderet om, kapaciteten til ekkokardiografier skal øges yderligere og finansiering hertil afklaret.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Ulla Diderichsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Region Midtjylland har fået tilsagn om ca. 5 mio. kr. årligt i perioden 2012-2015 til fire nye indsatser, der styrker behandlingen af unge med hjerneskade.

Region Midtjylland fik den 20. december 2012 tilsagn fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse om et samlet tilskud på ca. 21,1 mio. kr., der udbetales med ca. 5 mio. kr. årligt i perioden 2012-2015. Pengene er afsat i en finanslovspulje med henblik på, at unge med hjerneskade hurtigere får rehabilitering. Puljen udgør 25 mio. kr. årligt mellem 2012-2015. 

Region Midtjyllands ansøgning er udarbejdet med Regionshospitalet Hammel Neurocenter som tovholder, da centret varetager højt specialiseret rehabilitering af unge med hjerneskade. På baggrund af ansøgningen har ministeriet givet tilsagn om finansiering til fire initiativer, som ikke er en del af regionens nuværende indsats, og som bygger på anbefalinger i Sundhedsstyrelsens seneste forløbsprogram for rehabilitering af hjerneskadede.

De fire initiativer har konkret fokus på:

• tidlig udskrivelse med udvidet støtte efter specialiseret neurorehabilitering

• unge med en erhvervet let hjerneskade

• hjernerystelse og følger herefter

• etablering af kompetencecenter. 

Med det første initiativ etableres en støttende funktion til unge med andre hjerneskader end apopleksi. Funktionen findes allerede til patienter, der rammes af apopleksi, og det skal nu undersøges, om organiseringen kan overføres med samme effekt til unge med andre hjerneskader. Andet og tredje initiativ udbydes til unge, der efter kortvarig indlæggelse på hospital, skadestuen eller besøg hos egen læge er sendt hjem uden tilbud om yderligere behandling eller opfølgning. Med initiativerne vil man kunne undersøge effekten af en målrettet indsats i forhold til funktionsevne og aktiviteter i hverdagen. Gennem det sidste initiativ åbnes op for information, undervisning og rådgivning til unge, deres pårørende og netværk samt kompetenceudvikling til professionelle i primær- og sekundærsektoren.

For at kunne modtage støttebeløbet skal regionen indsende en revideret projektbeskrivelse, accept af tilskudsbetingelser mv. Administrationen arbejder i øjeblikket på dette og er ligeledes i dialog med Hospitalsenhed Midt/Regionshospitalet Hammel Neurocenter om den konkrete iværksættelse af initiativerne, der også indebærer koordination med kommunerne. Der planlægges i den forbindelse en aktiv inddragelse af kommunerne, blandt andet gennem kommunal repræsentation i styregruppen for den samlede indsats.

I det tilsagnet først blev givet ved udgangen af 2012, vil projekterne kunne sættes i værk i foråret 2013. Uforbrugte midler for 2012 kan overføres til øvrige år i projektperiode.

Der skal ske både en midtvejsevaluering samt en større evaluering, når projekterne er afsluttet. Hvis initiativerne viser sig effektive, kan de efter projektperioden gøres til en fast del af Region Midtjyllands rehabiliteringstilbud til unge med hjerneskade. Tilbuddene kan også udbredes til andre aldersgrupper og andre hospitaler.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Ulla Diderichsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Ansøgning fra RM til SUM vedr. styrket indsats for unge med hjerneskade
• Tilsagnsskrivelse til RM om tilskud fra pulje til styrket indsats for unge hjerneskadede i 2012

Sygeplejerskeordningen på Tunø, der varetager såvel kommunale som regionale opgaver, genoptages fra april 2013.

Odder Kommune har ansat en sygeplejerske med tjeneste og bopælspligt på Tunø fra april 2013. Den fælles sygeplejerskeordning mellem Region Midtjylland og Odder Kommune kan således genetableres.

Der er tale om en 30 timers stilling, hvor sygeplejersken ugentligt skal arbejde 5 timer for kommunen og 5 timer for regionen, og i de resterende 20 timer med fælles opgaver.

De regionale opgaver omfatter:

• En række akutte præhospitale opgaver, som på fastlandet ville blive varetaget af de praktiserende læger og skadestue.

• Samarbejde med og bistand til praktiserende læge før, under og efter dennes konsultationsdage på Tunø – herunder basale prøvetagninger, analyser og behandlinger af småskader.

• Diverse ikke forud eller fast definerede regionale opgaver indenfor det sygeplejefaglige område.

Region Midtjylland finansierer som ved den tidligere aftale 50 % af lønnen op til 200.000 kr.

Der er i forvejen afsat midler hertil i budgettet til Præhospitalet.

Beboerne på Tunø skal ved behov for akuthjælp fortsat anvende samme fremgangsmåde som regionen i øvrigt. Det vil sige kontakte læge/vagtlæge ved skader og eventuelt via 112-opkald kontakte AMK-vagtcentralen med henblik på sundhedsfaglig vurdering og rådgivning. AMK vurderer herefter, om der skal rekvireres overførsel til fastlandet.

Ved hastegrad A og B transporterer Region Midtjyllands akutlægehelikopter patienten, eller der bedes om assistance fra helikopter fra Flyvevåbnet. Der er ikke noget egentligt redningskorps på Tunø. Der er dog en særlig transportordning indgået med Tunø Beboerforening, der gør det muligt at få liggende patienter bragt frem til helikopterlandingspladsen på øen eller til færgehavnen.

Sygeplejerskens varetagelse af regionale opgaver sker som led i Region Midtjyllands særlige ø-beredskabsordninger. Der er således også en sommerferielæge på Tunø i ca. 2 måneder med henblik på at varetage lægebetjeningen i højsæsonen. Der er endvidere et regionalt tilbud om oprettelse af et frivilligt 112-førstehjælperkorps på øen. Desuden er to hjertestartere betalt af Region Midtjylland. Den ene er placeret i ambulancen og den anden ved havnefogeden i Tunø By.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Ulla Diderichsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Gensidig orientering mellem udvalgets medlemmer.

Direktør Ole Thomsen orienterede om status for situationen på de medicinske afdelinger i Aarhus og Vest, hvor der er overbelægning.

Ulla Diderichsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.