Abonnér

Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i Udvalg vedrørende Hospitalsområdet
den 8. september 2014 kl. 13:00
i Regionshospitalet Viborg, Patienthotellet, mødelokale 81, Ll. Sct. Mikkelsgade 2B, 8800 Viborg

Alle medlemmer var mødt undtagen Erik Vinther, Bent Dyrvig og John G. Christensen, der havde meldt afbud.

 

Lone Langballe forlod mødet kl. 14.30 under behandlingen af punkt 2.

 

Mødet blev hævet kl. 15.20.


Sagnr.: 0-9-7-14

20. Henvendelse fra Lene Fruelund og Aleksander Aagaard om nedlæggelse af socialrådgiverfunktion på Aarhus Universitetshospital

Resume

Regionsrådsmedlemmerne Lene Fruelund og Aleksander Aagaard har anmodet om, at der på dagsordenen optages en sag vedrørende nedlæggelse af socialrådgiverfunktionen på Aarhus Universitetshospital.

Direktionen indstiller,

at henvendelsen drøftes.

Sagsfremstilling

Regionsrådsmedlem Lene Fruelund har i mail af den 22. august 2014 bedt om, at der optages en sag på dagsordenen vedrørende nedlæggelse af socialrådgiverfunktionen på Aarhus Universitetshospital.

 

Lene Fruelund skriver i henvendelsen:

 

"Vi har som regionsrådsmedlemmer kunnet konstatere, at socialrådgiverfunktionen i Skejby står overfor nedlæggelse. Det mener vi i Enhedslisten er at bevæge sig i modsatte retning end vi ønsker, når vi fokuserer på et sammenhængende sundhedsvæsen og har fokus på at mindske uligheden i sundhed. Jeg fik tilsendt et link til TV2 Østjylland, hvor du (Anders Kühnau) optræder i et klip, hvor du til min store overraskelse udtaler, at det ikke er en kærneydelse og implicit synes, det er OK, at funktionen nedlægges. Jeg er af en anden opfattelse og mener, det vil være på sin plads, at vi drøfter det i hospitalsudvalget på vores kommende møde."

 

Lene Fruelund har vedlagt henvendelsen et læserbrev, som hun i fællesskab med regionsrådsmedlem Henrik Quist har sendt til pressen. Læserbrevet er vedlagt sagen.

Lene fruelund har efterfølgende anmodet om materiale til sagen, idet hun skriver følgende:

"Jeg vil derfor være glad for at se noget materiale, der kan oplyse sagen. Noget, der kan bidrage til at belyse, hvordan ordningen er kommet i stand og hvornår, og hvad det er for en melding, hospitalsledelsen har givet, som med ét slag vil afskaffe ordningen – og andet, der kan bidrage til at belyse problemstillingen."

 

Administrationen har udarbejdet vedlagte bilag til besvarelse heraf.

 

Regionsrådsmedlem Aleksander Aagaard har i mail af 5. september 2014 også anmodet om, at henvendelsen kommer på dagsordenen.

Beslutning

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet besluttede at henlægge de videre drøftelser til de kommende budgetforligsdrøftelser.

 

Lone Langballe, Erik Vinther, John G. Christensen og Bent Dyrvig var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen