Abonnér

Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i Udvalg vedrørende Hospitalsområdet
den 10. august 2015 kl. 13:00
i Mødelokale F1, Regionshuset Viborg, Skottenborg 26, 8800 Viborg

Alle medlemmer var mødt undtagen Susanne Buch Nielsen, der havde meldt afbud.

 

Punkt 1 på den lukkede dagsorden blev behandlet som første punkt på dagsordenen.

 

Punkt 3 på den åbne dagsorden blev behandlet som andet punkt på dagsordenen.

 

Mødet blev hævet kl. 14.50.


Sagnr.: 1-00-22-14

1. Godkendelse af referat fra møde den 8. juni 2015 #

Resume

Godkendelse af referat fra møde den 8. juni 2015.

Direktionen indstiller,

at referatet fra mødet i det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet den 8. juni 2015 godkendes.

Sagsfremstilling

Efter udvalgets forretningsorden skal referatet fra det foregående møde forelægges til godkendelse.

 

Referat fra udvalgets møde den 8. juni 2015, der tidligere er udsendt til udvalgets medlemmer, er vedlagt til godkendelse.

 

Beslutning

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet godkendte referatet fra mødet den 8. juni 2015.

 

Susanne Buch Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-153-09

2. DNV-Gødstrup: Bevilling til projektorganisation i 2015

Resume

Det foreslås, at der afsættes midler til projektorganisation og rådgivere for DNV-Gødstrup projektet i 2015. I 2015 skal hovedprojekt for etape 1 færdigprojekteres, delprojekter i etape 1 igangsættes, og 3. etape skal videreprojekteres.

Direktionen indstiller,

at der gives en bevilling på 51,2 mio. kr. (2009 p/l) til projektafdelingen og rådgivere for DNV-Gødstrup projektet i 2015, og

 

at der afsættes rådighedsbeløb, som finansieres jf. tabel 2.

Sagsfremstilling

Som tidligere år er der behov for at afsætte midler til drift af projektorganisationen og rådgivere for DNV-Gødstrup. Finansieringen har i 2015 foreløbig været afholdt af overførsler fra tidligere år. Derfor foreslås det, at der nu gives en bevilling på 51,2 mio. kr. for den resterende del af 2015.

I 2014 viste det sig, at rådgiverne havde brug for mere tid, og efter sommeren opstod der på grund af svigtende licitationsresultater behov for betydelige besparelser. På baggrund heraf blev der påbegyndt arbejde med analyser af tidsplan og anlægsøkonomi, hvor eksterne parter bidrog med assistance. Alt dette medførte, at planlagte aktiviteter og bevillinger er blevet overført fra 2014 til 2015.

Arbejdet fra 2014 er fortsat i 2015, og projektorganisationen har for året haft følgende aktiviteter planlagt:

  • Færdiggørelse af hovedprojekt for etape 1, hvor der på nuværende tidspunkt stadig er mangler på apterings- og installationsprojekter (delprojekt 8–11)
  • Der skal arbejdes med projektopfølgning og fagtilsyn på allerede igangsatte delprojekter.
  • Byggeledelse udbygges yderligere i takt med den stigende aktivitet på byggepladsen.
  • Udviklingsarbejder i innovationsstalden fortsætter i den udstrækning, der opstår behov herfor. Det vil hovedsageligt vedrøre etape 3.
  • Totalrådgivningsopgaven for etape 3 fortsætter uændret, og for både somatik og serviceby arbejdes der aktuelt med færdiggørelse af projektforslag.
  • Drift af projektsekretariatet.

 

 

 

Den samlede udgift til projektorganisation og rådgivere budgetteres således til 68,2 mio. kr., hvoraf 17,0 mio. kr. er finansieret ved overførsel fra tidligere år. Herefter resterer der et behov på 51,2 mio. kr., som det foreslås, at der afsættes bevilling og rådighedsbeløb til, jf. tabel 2 og tabel 3.

 

Som det ses i tabel 2 gives en bevilling til Projektorganisationen på DNV. Rådighedsbeløbet finansieres af puljen til DNV. Bevillingen i tabel 2 svarer til indstillingen, når der tages hensyn til forskellen i indeks. Bilag er vedlagt.

 

 

 

Den negative pulje, som fremgår af tabel 3 for 2015, vil blive reguleret ved tilpasninger af de enkelte delprojekters rådighedsbeløb i henhold til senest godkendte tidsplan.

 

Beslutning

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

 

Susanne Buch Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-153-09

3. DNV-Gødstrup: Planlægning af vedvarende energianlæg

Resume

For at opfylde energikravene til Bygningsklasse 2020-byggeri skal der etableres egenproduktion af el i forbindelse med byggeriet af DNV-Gødstrup. Dette kan gøres ved etablering af Vedvarende Energi-anlæg, som en kombination af solceller og husstandsvindmøller. Der eksisterer på den nuværende grund ikke tilstrækkeligt areal til dette, og der påtænkes derfor et supplerende køb.

Direktionen indstiller,

at der igangsættes planlægning og projektering af Vedvarende Energi-anlæg, og

 

at der indledes forhandlinger med Vejdirektoratet med henblik på indgåelse af betinget købsaftale på det fornødne areal.

Sagsfremstilling

DNV-Gødstrup har i 2013 fået adgang til en lånepulje til energiinvesteringer, med det formål at optimere kvalitetsfondsbyggerierne til Bygningsklasse 2020 og dermed kunne mindske det efterfølgende energiforbrug. Der er på DNV-Gødstrup et behov for egenproduktion af el på ca. 700.000 kWh årligt, hvilket vil kunne sikres ved en kombination af solcelleanlæg og to husstandsvindmøller.

 

For at kunne etablere Vedvarende Energi-anlægget, er der behov for en mindre arealudvidelse nordvest for den nuværende grund. Det påtænkes derfor at tilkøbe et areal på ca. 1 ha fra Vejdirektoratet, som er positivt indstillet på et salg.

 

Arealet er ikke godkendt til energiformål, og der skal derfor udarbejdes en ny lokalplan og herunder en VVM-screening. Herning Kommune har overfor Projektafdelingen ved DNV-Gødstrup indikeret, at arbejdet kan igangsættes, når arealet er erhvervet. Der kræves ikke et kommuneplantillæg, og det forventes således, at lokalplanen ved snarlig igangsættelse kan vedtages i foråret 2016.

 

Det foreslås derfor at igangsætte planlægningen, så der kan indledes forhandling med Vejdirektoratet med henblik på et betinget køb af det fornødne areal. Forudsætningen for indgåelse af købsaftalen vil være, at den nye lokalplan vedtages af Herning Kommune i foråret 2016. Sideløbende med grundkøbet foreslås det at påbegynde projekteringen af Vedvarende Energi-anlægget, med efterfølgende udbud, således at anlægget kan etableres i maj 2016 efter vedtagelse af lokalplanen.

 

Når der i efteråret 2015 foreligger et projektforslag med tilhørende budget, fremlægges dette til godkendelse. Finansieringen af anlægget vil ske af midler afsat til energiinvesteringer.

Beslutning

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget, idet udvalget til brug for forretningsudvalgets møde anmodede om supplerende oplysninger, dels om projektets tilbagebetalingstid, dels om afklaring af alternative muligheder for placering af solcelleanlæg og om køb af anparter i eksternt vindmølleprojekt.

 

Hospitalsdirektør Henning Vestergaard fra Hospitalsenheden Vest deltog under punktets behandling.

 

Susanne Buch Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-72-10-15

4. Orientering om planlagt udmøntning af midler til kræftområdet fra jo før - jo bedre

Resume

Danske Regioner har anmodet Region Midtjylland om at beskrive planerne for udmøntning af midler til forbedring af kræftindsatsen i henhold til den tidligere regerings sundhedsstrategi jo før - jo bedre for årene 2015-2018. Planerne skal danne basis for en regulering af bloktilskuddet. Regionsrådet orienteres hermed om de planer, som administrationen har beskrevet over for Danske Regioner. Efter regulering af bloktilskuddet vil regionsrådet få forelagt beslutningsforslag om midlernes endelige udmøntning i Region Midtjylland.

Direktionen indstiller,

at orientering om udmøntning af midler til forbedring af kræftindsatsen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Med den tidligere regerings sundhedsstrategi jo før - jo bedre, der indgik i finanslovsaftale for 2015, prioriteres der 1,1 mia. kr. til forbedring af kræftindsatsen i årene 2015-2018. Midlerne vil blive udmøntet over bloktilskuddet med forventeligt 234 mio. kr. til Region Midtjylland, jævnfør tabel 1.

 

Tabel 1. Midler til kræftområdet i henhold til jo før - jo bedre

 

Ifølge en fælles udmøntningsplan af februar 2015 indgået mellem Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Danske Regioner udmøntes midlerne i fire spor, jævnfør tabel 1.

 

Danske Regioner vil hen over sommeren orientere ministeriet om regionernes planer for udmøntning af midlerne med henblik på en regulering af det regionale bloktilskud. Danske Regioner bad derfor administrationen om senest den 26. juni 2015 at meddele Danske Regioner, hvordan midlerne tænkes anvendt.

 

Administrationen har i samarbejde med hospitalsledelserne analyseret, hvordan de afsatte midler her i regionen bedst kan bidrage til på et tidligere tidspunkt at opdage kræft og at få udredt mistanke om kræft. Der er endvidere forslag til at udvide kapaciteten for mere skånsom kirurgi samt en styrket indsats for uhelbredeligt syge børn.

 

Administrationen har i henhold til ovennævnte orienteret Danske Regioner om, at der under forudsætning af regionsrådets godkendelse planlægges initiativer, som fremgår af tabel 2.

 

Tabel 2. Plan for udmøntning af kræftinitiativer i Region Midtjylland i henhold til jo før - jo bedre.

 

 *) Forsøg med adgang for almen praksis til iFOBT, som er en afføringsprøve til en patientgruppe med svagere symptomer end patienter i tarmkræftpakken. Formål at finde kræftsygdom på et tidligere stadie.

**) Forsøg på udvikling af filterfunktion til tarmkræftpakken ved at tilbyde iFOBT-afføringsprøve til patienter henvist til tarmkræftpakken for efterfølgende at sammenligne resultat af afføringsprøve med koloskopi.

***) Forsøg med adgang for almen praksis til ultralydsundersøgelse af underliv på kvinder med svagere  symptomer end hos patienter til gynækologisk kræftpakke. Formål at finde kræftsygdom på et tidligere stadie.

****) Afviklet forsøg på Aarhus Universitetshospital har vist, at adgang for almen praksis til CT-scanning af lunger  ved begrundet mistanke om kræft kan afkorte patientforløbet. Derfor udrulning til hele regionen.

*****) Den eksisterende speciallæge rådgivning fra hospitaler til almen praksis formaliseres og udbygges. Formål: Mere præcise henvisninger og fund af kræftsygdom på et tidligere stadie.

******) Med virtuel accelerator menes udvidet åbningstid på eksisterende fysisk accelerator.

 

 De enkelte initiativer er kort beskrevet i vedlagte notat fremsendt til Danske Regioner.

 

Når der er sket en regulering af bloktilskuddet, vil regionsrådet få forelagt beslutningsforslag om udmøntning af midlerne til en styrket indsats på kræftområdet.

Beslutning

Det rådgivende udvalg på hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

 

Susanne Buch Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-31-80-2-15

5. Borgeres adgang til tidstro data i Sundhedsjournalen

Resume

Borgerne får fra 9. september 2015 adgang til egne data i Sundhedsjournalen i det øjeblik, data bliver skrevet/godkendt. Det er en ændring i forhold til nu, hvor der er henholdsvis 14 dage til tre ugers forsinkelse på notater og prøvesvar. Det betyder, at borgerne får mulighed for at involvere sig mere i eget behandlingsforløb. Der er nedsat en arbejdsgruppe på tværs af regionenerne for at forberede kommunikationen til borgere og sundhedsprofesionelle. I forberedelserne tages der højde for de fordele og ulemper, der kan være for borgeren ved ikke at have en sundhedsfaglig person i nærheden, når prøvesvar læses. Der udsendes materiale til sundhedsprofesionelle ca. tre uger før ikrafttrædelsen, og op til 9. september informeres offentligheden om ændringen via medier på nationalt og regionalt plan.

Direktionen indstiller

at orienteringen om borgernes adgang til egne data i Sundhedsjournalen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Bestyrelsen for Danske Regioner har besluttet at fjerne forsinkelsen af borgernes adgang til egne data i Sundhedsjournalen. Det betyder, at data i Sundhedsjournalen fra 9. september 2015 bliver tilgængelige for borgere i det øjeblik, de bliver skrevet/godkendt. Det er en ændring i forhold til nu, hvor der er henholdsvis 14 dage og tre ugers forsinkelse på notater og prøvesvar.

 

Beslutningen understøtter blandt andet gennemsigtighed, samarbejde på tværs og visionen om Borgernes Sundhedsvæsen. Ved at give bedre adgang til egne data får borgerne mulighed for at involvere sig mere i eget behandlingsforløb. For at understøtte arbejdet med ændringen er der nedsat en arbejdsgruppe på tværs af regionerne, hvor også patientforeninger er repræsenteret.

 

Arbejdsgruppen forbereder kommunikationen til sundhedsprofessionelle og borgere og er i kontakt med relevante interessenter omkring ændringen, f.eks. Lægeforeningen, PLO, Dansk Lægesekretærforening og sundhed.dk. Forberedelsen danner rammen for koordinering på tværs, men også mulighed for en mere detaljeret tilpasning til regionale forhold.

 

I forberedelsen af ændringen på både tværregionalt og regionalt plan tages der højde for de fordele og ulemper, der kan være for borgeren. Det kan f.eks. være ikke at have en sundhedsfaglig person i nærheden, når svarene læses, risiko for at fejlfortolke eller ikke forstå data. Fordelene ved tidstro data kan være, at borgerne er bedre forberedt og får bedre helbredsindsigt og øget egenkontrol med helbred og lidelser. Der er ligeledes fokus på, hvad ændringen betyder for personalet: Fordele kan være, at det bliver tydeligere hvilke borgere, der ikke benytter sig af at følge egne data og har brug for ekstra hjælp. Men der kan også opstå et øget krav om kommunikation om testresultater, og at dette sker uden for aftalte tidspunkter.

 

Der udsendes materiale til sundhedsprofessionelle ca. tre uger før ændringen træder i kraft. Op til 9. september 2015 informeres offentligheden om ændringen via regionernes kontakt med medier på både nationalt og regionalt plan.

Beslutning

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

 

Susanne Buch Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-4-15

6. Godkendelse af hospitalsudvalgets mødeplan for 2016 #

Resume

Administrationen har udarbejdet forslag til mødeplan for udvalgets ordinære møder i 2016.

Direktionen indstiller,

at hospitalsudvalgets mødeplan for 2016 godkendes.

Sagsfremstilling

Udvalget skal i henhold til forretningsordenen vedtage en mødeplan for udvalgets ordinære møder i 2016.
 
Af udvalgets kommissorium fremgår, at udvalgets dagsorden opdeles i to dele, hvoraf den ene del vedrører sager, der er optaget på forretningsudvalgets dagsorden (A-sager). Den anden del kan eksempelvist vedrøre sager, der er undervejs til politisk behandling i forretningsudvalg og regionsråd, orienteringssager, temadrøftelser, interne og eksterne oplæg m.v. (B-sager - markeret med # i overskriften).
 
Udvalgets møder forudsættes således afpasset i forhold til møderne i forretningsudvalget.

 

Administrationen foreslår, at møderne i 2016 for det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet holdes på følgende datoer:

 

Mandag den 4. januar 2016

Mandag den 1. februar 2016

Mandag den 7. marts 2016

Mandag den 11. april 2016

Mandag den 9. maj 2016

Mandag den 6. juni 2016

Mandag den 8. august 2016

Mandag den 12. september 2016

Mandag den 3. oktober 2016

Mandag den 7. november 2016

Mandag den 5. december 2016

 

Administrationen foreslår, at møderne holdes fra kl. 13.00-16.00. Som udgangspunkt afholdes møderne på hospitalerne og i Regionshuset Viborg.

Beslutning

Det rådgivende udvalg på hospitalsområdet godkendte mødeplanen for 2016.

 

Susanne Buch Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-23-14

7. Gensidig orientering #

Sagsfremstilling

Gensidig orientering

Beslutning

Efter anmodning fra Bent Dyrvig udleverede administrationen pjecen ”Kørsel til og fra hospitalet”. Herudover sender administrationen et link til udvalget.

 

Ove Nørholm spurgte til integration af EPJ og billeddiagnostik. Administrationen udarbejder et svar til ham.

 

Ove Nørholm spurgte til affjedring i ambulancer. Administrationen udarbejder et svar til ham.

 

Lone Langballe anmodede om, at udvalget på et kommende møde orienteres om håndtering af datasikkerhed.

 

Susanne Buch Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.
Tilbage til toppen