Godkendelse af referat fra seneste møde.

Efter udvalgets forretningsorden skal referatet fra det foregående møde forelægges til godkendelse. Referat fra seneste møde er derfor vedlagt til godkendelse.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet godkendte referat fra mødet den 13. marts 2017.

Susanne Buch Nielsen og John G. Christensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling. 

• Referat hospitalsudvalget den 13.03.2017 - åben

Rigsrevisionen har i februar 2017 afgivet en beretning til Statsrevisorerne om risiko- og reservestyring i DNU og DNV-Gødstrup. På den baggrund anmoder sundhedsministeren regionsrådet om bidrag til ministerredegørelsen til Statsrevisorerne. Der er vedlagt et udkast til en udtalelse fra regionsrådet.

Statsrevisorerne offentliggjorde den 22. februar 2017 beretning nr. 11/2016 om Region Midtjyllands styring af risici og reserver i to sygehusbyggerier. Beretningen handler om risiko- og reservestyring i kvalitetsfondsprojekterne DNU og DNV-Gødstrup. Rigsrevisionens beretning med Statsrevisorernes bemærkninger er vedlagt.

Sundhedsministeren skal afgive en redegørelse til Statsrevisorerne om de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen giver anledning til. Til dette formål skal ministeren indhente en udtalelse fra regionsrådet. Der er vedlagt et udkast til en udtalelse fra regionsrådet.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Susanne Buch Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling. 

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Susanne Buch Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling. 

• Rigsrevisionens beretning
• Regionsrådets udtalelse om Rigsrevisionens beretning om DNU og DNV

Der er udarbejdet et revideret principnotat vedrørende betalingsparkering, som blandt andet indeholder nye principper for, hvilke kriterier der kan lægges til grund for betalingsparkering samt en præcisering af, at sundhedshuse er omfattet af principnotatet.

Viborg Kommune har i forbindelse med budgetforliget for 2016 besluttet at indføre betalingsparkering i Viborg centrum. Det indstilles derfor, at Regionshospitalet Viborg undersøger muligheden for at indføre betalingsparkering på hospitalets matrikel.

Den 27. april 2011 godkendte regionsrådet principper for betalingsparkering i Region Midtjylland. Baggrunden var, at en række af regionens hospitaler havde indført betalingsparkering. Der var store kapacitetsproblemer på parkeringsområdet på flere matrikler, og for at finansiere opførelsen af parkeringshuse i blandt andet Aarhus, Randers og Silkeborg, blev der opført parkeringshuse som Offentligt Privat Partnerskab (OPP). For at sikre, at der blev taget de nødvendige hensyn til patienter, pårørende og personale i forbindelse med indførelsen af betalingsparkering, vedtog regionsrådet som konsekvens heraf en række principper for god praksis på området.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet har siden efterspurgt, at der blev taget mere grundlæggende stilling til, hvilke kriterier der skal være opfyldt for, at der kan indføres betalingsparkering.

Reviderede principper for betalingsparkering

Det reviderede principnotat afspejler de nuværende forhold. Principnotatets anvendelsesområde er hospitalsenhederne, herunder sundhedshusene. Betalingsparkering i forbindelse med sundhedshusene er dog pt. ikke relevant.

Principnotatet er opdateret på følgende områder:

• Der er tilføjet nye principper for, hvilke kriterier der kan lægges til grund for betalingsparkering
• Det er præciseret i notatet, at sundhedshusene er omfattet af principnotatet
• I det oprindelige principnotat var beskrivelserne af de lokale forhold indarbejdet i notatet. De fremgår nu af et bilag.

De tilføjede principper, som skal kunne lægges til grund, hvis der skal indføres betalingsparkering på et af regionens hospitaler, er følgende:

1. Når der er store kapacitetsproblemer i forhold til parkering på det pågældende hospital, og der ikke er økonomisk råderum til at etablere ekstra kapacitet for regionale midler. Betalingsparkeringen må dog ikke etableres for at generere et overskud. Betalingsparkeringen skal hvile i sig selv. 

2. Når lokale forhold tilsiger, at indførelse af betalingsparkering kan være hensigtsmæssig. Fx hvis der er betalingsparkering i nærområdet, og parkerende, der ikke har ærinde på hospitalet, i uhensigtsmæssig grad benytter arealerne. 

3. Hvis overordnede regionale hensyn tilsiger det. Fx hensyn til lighed mellem hospitalerne.

Det bemærkes, at princippapiret ikke tilsidesætter en regionsrådsbeslutning. Hvis et hospital ønsker at indføre betalingsparkering, vil det altid blive forelagt regionsrådet til godkendelse.

Betalingsparkering i Viborg centrum

I Viborg Kommunes budgetforlig for 2016 blev forligspartierne enige om, at der skal indføres betalt parkering i Viborg centrum. Der er allerede indført timeparkering, hvilket har bevirket, at presset på parkeringspladserne på Regionshospitalet Viborg er steget markant.

For at sikre, at Regionshospitalet Viborg også fremadrettet kan stille de nødvendige parkeringspladser til rådighed for patienter, pårørende og medarbejdere, indstilles det, at Regionshospitalet Viborg undersøger muligheden for at indføre betalingsparkering på hospitalets matrikel. Med regionsrådets godkendelse heraf vil der snarest blive lagt et nyt dagsordenspunkt op, der belyser mulighederne. 

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget, idet udvalget anbefalede, at en eventuel kommende beslutning om betalingsparkering ved Regionshospitalet Viborg bør koordineres i forhold til Viborg Kommunes parkeringsregler.

Susanne Buch Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling. 

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget, idet udvalget anbefalede, at en eventuel kommende beslutning om betalingsparkering ved Regionshospitalet Viborg bør koordineres i forhold til Viborg Kommunes parkeringsregler.

Susanne Buch Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling. 

Regionsrådet den 27. april 2011: Godkendelse af principper for betalingsparkering i Region Midtjylland.

• Reviderede Principper for betalingsparkering 2017
• Oversigt over Hospitaler med betalingsparkering

Regionsrådet får en gang årligt forelagt en strålerapport med en plan for strålebehandlingen for det kommende år. Der er i Strålerapport XI for 2017 gjort status over aktiviteten i 2016, forventningerne til 2017 og de mere langsigtede forventninger fra 2018 og frem.

Status for 2016 viser, at der har været et uventet fald i behovet for strålebehandlinger i 2016 efter flere år med konstant stigning i strålebehovet. 

Kombinationen af fald i antallet af prostatakræftpatienter med behov for strålebehandling og den generelle stigning i behovet for strålebehandling forventes samlet set at medføre en stort set uændret produktion i 2017 set i forhold til 2016.  

Region Midtjyllands Stråleplan

Region Midtjylland har med baggrund i den regionale udskiftnings- og implementeringsplan for stråleområdet siden 2006 foretaget en udbygning af strålekapaciteten med henblik på, at kræftpatienter kan modtage strålebehandling inden for de gældende regler og målsætninger. Det drejer sig dels om bekendtgørelse om maksimale ventetider ved behandling af kræft med videre, og dels i forløbstiderne i kræftpakkerne. Denne sag vedrører Stråleplan XI for 2017.

Udskiftnings- og implementeringsplanen for stråleområdet omfattede årene 2006-2015, men regionsrådet besluttede ved forelæggelsen af Stråleplan for 2016, at regionsrådet også fremover årligt får forelagt en strålerapport. Fra 2018 vil rapporten også omfatte partikelterapibehandlingen udgående fra Dansk Center for Partikelterapi.

Status 2016

Der var i 2016 kapacitet til at afgive 66.300 strålebehandlinger inklusive bufferkapacitet, svarende til kapaciteten siden 2013.

Produktionen blev på 53.146 behandlinger, hvilket er betydeligt under det oprindeligt forventede niveau på 61.400 behandlinger. Faldet skyldes helt overvejende, at antallet af patienter med prostatakræft henvist til strålebehandling som første behandling er faldet med 40 % svarende til 150 patienter fra 375 i 2015 til 227 i 2016. Samtidig er der sket en stigning i antallet af prostatakræftpatienter, der tilbydes operation som første behandling. Der forventes endvidere et fald i antallet af nydiagnosticerede prostatakræftpatienter i Region Midtjylland på cirka 18 % og cirka 100 patienter fra 2015 til 2016 (data er endnu ikke færdigbehandlede). Der henvises til figur 1-3, side 6-7 i Strålerapport XI.

Administrationen har anmodet det urologiske og det onkologiske specialeråd om nærmere at belyse baggrunden for udviklingen i antallet af patienter, der modtager henholdsvis kirurgisk behandling og strålebehandling som førstebehandling.

Der er også sket et fald på 10 % i antal patienter til strålebehandling for brystkræft fra 796 i 2015 til 726 i 2016. En del af baggrunden kan formentlig tilskrives et svagt fald i forekomsten af brystkræft.

Når der tages højde for den planlagte bufferkapacitet på cirka 10 %, svarende til 6.630 behandlinger (for til enhver tid at kunne overholde forløbstiderne), var der således en overkapacitet på 6.524 behandlinger

Kapacitet minus buffer giver en kapacitet på 59.670 behandlinger. Produktionen var på 53.146, hvorved der var en overkapacitet på 6.524 behandlinger.

Der er fortsat en positiv udvikling i forhold til at tilbyde patienter i den sydlige del af regionen strålebehandling inden for regionen. I 2015 og 2016 blev der givet henholdsvis 2.163 og 2.037 behandlinger til Region Midtjylland-borgere på Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus. I den første strålerapport var der med afsæt i erfaringerne fra 2005 en forventning om, at Region Midtjylland ville have behov for at sende patienter svarende til cirka 8.000 behandlinger ud af regionen.

Bekendtgørelsen om maksimale ventetider er i 2016 overholdt på nær ét tilfælde, der skyldtes overtrædelse af Kræftafdelingens interne arbejdsgange. I forhold til forløbstiden i kræftpakkerne var der en målopfyldelse på 95 %. Forløbstiderne i kræftpakkerne er standardtider, der ikke tager højde for komplikationer eller andre tidsforlængende forhold, herunder patientens egne ønsker. Det er derfor vanskeligt at opnå 100 % målopfyldelse.

Økonomi 2016

I forbindelse med regionsrådets godkendelse af Stråleplanen for 2016 med et udgiftsniveau på 71,1 mio. kr. blev det samtidigt godkendt at bevilge et éngangsbeløb på 0,4 mio. kr. til dækning af udgifter forbundet med uddannelse af strålesygeplejersker for at kunne øge strålekapaciteten i 2017. Der blev endvidere bevilget et éngangsbeløb på 1,0 mio. kr. til dækning af forventede merudgifter til mer- og overarbejde i 2016.

På grund af overkapaciteten på 6.524 behandlinger har Aarhus Universitetshospital tilbageført 9,6 mio. kr. svarende til en stykpris på 1.469 kr. Aarhus Universitetshospital har heller ikke haft behov for at gøre brug af de to éngangsbevillinger på i alt 1,4 mio. kr. Aarhus Universitetshospital har dermed tilbageført i alt 11,0 mio. kr.

Plan for 2017

Der forventes i Strålerapport XI en generel stigning i behovet for strålebehandling på 1,5 % i 2017. Men samtidig forventes faldet i antallet af prostatakræftpatienter med behov for strålebehandling at få fuld effekt. Samlet set forventes dermed en produktion på cirka 53.000 strålebehandlinger i 2017.

I Strålerapporten anbefales en uændret bevilling i 2017, det vil sige 72,0 mio. kr. (2017 P/L). Hvis prognosen for antallet af strålebehandlinger holder, kan der ved udgangen af 2017 forventes en tilbagebetaling fra Aarhus Universitetshospital på cirka 9,0 mio. kr. Når udsvingene i strålebehandlingen af prostatakræftpatienter forventeligt er stabiliseret i løbet af 2017, vil der være grundlag for en mere permanent tilpasning af budgettet fra 2018.

Dansk Center for Partikelterapi

Dansk Center for Partikelterapi forventes at give de første patienter partikelterapibehandling i 2018. I Strålerapport XI er der i figur 5 side 10 vist en samlet prognose for den forventede udvikling i behovet for strålebehandling frem til 2025. Behovet for strålebehandling forventes i 2025 at være steget til cirka 60.000 behandlinger. Heraf forventes Dansk Center for Partikelterapi i 2025 at varetage cirka 8.000 behandlinger. Med denne fremskrivning vil behovet for konventionel strålebehandling således stabilisere sig i et niveau på 52.000-54.000 årlige behandlinger.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget, idet udvalget til brug for forretningsudvalgets behandling af sagen anmodede om supplerende oplysninger om strålekanonen i Herning, herunder dens udnyttelsesgrad og funktionalitet.

Udvalget anmodede om at få tilsendt en faglig forklaring på nedgangen i antal strålebehandlinger og stigningen i antal operationer på prostataområdet samt oplysninger om strømforbrug på ny MR-accelerator.

Udvalget anmodede endvidere om, at partikelkanonen i Aarhus følges særskilt i strålerapporterne, når den går i drift.

Susanne Buch Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling. 

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget, idet udvalget til brug for forretningsudvalgets behandling af sagen anmodede om supplerende oplysninger om strålekanonen i Herning, herunder dens udnyttelsesgrad og funktionalitet.

Udvalget anmodede om at få tilsendt en faglig forklaring på nedgangen i antal strålebehandlinger og stigningen i antal operationer på prostataområdet samt oplysninger om strømforbrug på ny MR-accelerator.

Udvalget anmodede endvidere om, at partikelkanonen i Aarhus følges særskilt i strålerapporterne, når den går i drift.

Susanne Buch Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling. 

• Strålerapport XI

Der skal etableres en ny ordning for vagttjeneste på landets apoteker, som indebærer, at der indføres fire typer af vagttjenester, herunder et nationalt døgnapotek og tre andre typer af vagtapoteker (A-, B-, og C-vagtapoteker).

Fordeling af vagttjenesten fastsættes af Lægemiddelstyrelsen efter indstilling fra regionsrådene og vil desuden afhænge af antallet af ansøgninger til de enkelte vagttyper og den geografiske fordeling af de indkomne ansøgninger.

Med henblik på at sikre en jævn geografisk fordeling af vagtapoteker indstilles det, at regionsrådet indstiller til Lægemiddelstyrelsen, at Lægemiddelstyrelsen pålægger tre apoteker i den vestlige del af regionen en type af vagttjeneste, de ikke har søgt om, mens en række apoteker i den østlige del af regionen ikke tildeles den type vagttjenesteordning, de har søgt om.

Med lov nr. 1736 af 27. december 2016 om ændring af lov om apoteksvirksomhed og lov om lægemidler vil der blive etableret en ny ordning for vagttjeneste på landets apoteker. Den nye ordning har til hensigt at sikre bedre service for borgerne, ligesom den har til formål at bidrage til at skabe større sammenhæng mellem apotekernes vagttjeneste og de regionale akut- og vagtlægefunktioner.

For at sikre, at der skabes sammenhæng mellem beliggenheden af vagtapotekerne og de regionale akut- og vagtlægefunktioner, skal regionsrådene således inddrages i planlægning af den fremtidige vagttjeneste.

Det er dog Lægemiddelstyrelsen, der endeligt beslutter, hvilke apoteker der skal varetage vagttjenesten inden for en regional fordeling efter indstilling fra regionsrådene.

For at sikre en geografisk og regional fordeling af vagttjenesten, vil det være muligt for Lægemiddelstyrelsen at påbyde apoteker at varetage vagttjeneste, hvis helt særlige lægemiddelforsyningsmæssige hensyn taler for det.

Nuværende vagtapoteksordning

I dag findes apotekernes vagttjeneste i forskellige varianter, herunder døgnvagt, vagt i begrænsede tidsrum (dvs. udvidet åbningstid) samt tilkaldevagt.

I Region Midtjylland er der i dag to døgnåbne apoteker (Aarhus og Randers), mens 16 apoteker i ni byer (Grenaa, Lemvig, Holstebro, Horsens, Herning, Viborg, Silkeborg, Skive og Ringkøbing) har tilkaldevagt uden for normal åbningstid.

Tilkaldevagt betyder, at en farmaceut/farmakonom kan kontaktes telefonisk ved akut behov for medicin. Efterfølgende aftales et tidspunkt, hvor apotekets personale vil være til stede på apoteket.

Den nye vagtapoteksordning

Med den nye vagtapoteksordning indføres der fire forskellige typer vagtapoteker, der skal have åbent som følger:

• Nationalt døgnapotek: Døgnåbent alle årets dage. 

• A-vagttjeneste: kl. 6.00-24.00 alle årets dage. 

• B-vagttjeneste: kl. 8.00-21.00 på hverdage. Lørdage kl. 8.00-9.00 og kl. 18.00-21.00, foruden de regler der gælder for den ugentlige åbningstid og søn- og helligdage fra kl. 10.00-15.00. 

• C-vagttjeneste: kl. 8.00-19.00 på hverdage. Lørdage kl. 8.00-9.00 og kl. 16.00-18.00, foruden de regler der gælder for den ugentlige åbningstid og søn- og helligdage fra kl. 10.00-13.00.

Vagtapotekerne skal i deres åbningstid lade lægemidler udbringe til borgerne, hvor lægen tilknyttet de regionale akut- og lægevagtfunktioner ordinerer udbringning på baggrund af borgernes behandlingsbehov eller sygdomstilstand.

Vagttjenesten kan varetages af et apotek eller en apoteksfilial og varetages for fem år ad gangen.

Fordeling af vagtapotekerne

Det er hensigten, at vagttjenesten skal varetages af op til 50 apoteker på landsplan.

Af vedlagte aftale (bilag 1) indgået mellem Sundheds- og Ældreministeriet og Danmarks Apotekerforening fremgår den aftalte fordeling af vagtapoteker på landsplan.

Det svarer til en forventet fordeling i Region Midtjylland:

Bilag 2 er en oversigt, der viser sammenhængen mellem de søgte vagttyper og regionens lægevagtkonsultationer, akuthospitaler og akutklinikker. Af oversigten fremgår det, at de to søgte A-vagtapoteker begge er beliggende i regionens østlige del, og at der slet ikke er søgt om vagttjeneste i regionens vestlige kommuner.

Lovændringen træder for så vidt angår vagttjenesten i kraft den 1. januar 2018.

Ved udarbejdelsen af indstillingerne er der lagt vægt på at sikre en jævn geografisk fordeling af vagtapoteker, så flest mulige borgere i Region Midtjylland har let adgang til lægemidler udenfor apotekernes normale åbningstider.

I forhold til fordelingen mellem A-, B- og C-vagtapoteker er der set på befolkningstallet, så der er en sammenhæng mellem størrelsen af befolkningstallet og længden af åbningstider.

Desuden er der set på beliggenheden af regionens akuthospitaler, akutklinikker og vagtlægekonsultationer, samt beliggenheden af de nuværende vagtapoteker.

I forhold til de indkomne ansøgninger vil de foreslåede indstillinger betyde:

• at Lægemiddelstyrelsen skal pålægge et apotek i Herning at varetage en A-vagttjeneste, da ingen apoteker i Herning har søgt om dette.
• at Lægemiddelstyrelsen skal pålægge apoteket i Ringkøbing og apoteket i Lemvig at varetage en C-vagttjeneste. Ingen af de to apoteker har søgt om at varetage en vagttjeneste.
• at apoteket i Randers, der har søgt en A-vagttjeneste, tildeles en B-vagttjeneste.
• at apoteker i Holstebro, Silkeborg og Grenaa, der alle har søgt en B-vagttjeneste, tildeles en C-Vagttjeneste.

Bilag 3 er en oversigt, der viser sammenhængen mellem de indstillede vagttyper og regionens lægevagtkonsultationer, akuthospitaler og akutklinikker.

Hvad betyder den ændrede vagtordning for borgerne?

For borgerne betyder de ændrede åbningstider, at de ikke længere har mulighed for at hente medicin på et vagtapotek i tidsrummet kl. 24.00 til 6.00. Til gengæld får vagtapotekerne længere åbningstider, så borgerne, alt efter hvilket geografisk område de bor i, kan komme på apoteket frem til kl. 19, kl. 21 eller kl. 24.

Ændringerne betyder også, at borgere i større omfang vederlagsfrit vil kunne få leveret lægemidler til hjemmet, hvor lægen tilknyttet de regionale akut- og lægevagtfunktioner ordinerer udbringning på baggrund af borgernes behandlingsbehov eller sygdomstilstand.

Lægemidler i tidsrummet kl. 24.00 til 6.00 

Når den nye vagtapoteksordning træder i kraft den 1. januar 2018, bliver det regionernes opgave at sikre borgerne adgang til medicin i tidsrummet kl. 24.00 til 6.00.

Danmarks Apotekerforening har oplyst, at der i perioden august 2013 til juli 2014 i gennemsnit er udleveret medicin 125 gang fra et apotek i Region Midtjylland i tidsrummet kl. 24.00 til 6.00. Belastningen er størst først på natten og i weekenderne.

Administrationen arbejder med en løsning, hvor medicinen kan udleveres/udbringes i forbindelse med et lægevagtbesøg. Udlevering af lægemidler fra lægevagten til opstart af medicinsk behandlingen forekommer allerede i dag, men det må formodes, at der vil ske en lille stigning, efter at den nye vagtordning træder i kraft. Sagen vil blive drøftet med lægevagtsudvalget.

Økonomi

Apoteker, der varetager en vagttjeneste, vil blive kompenseret for denne. Honoreringen og satserne for udbringning vil fremgå af bekendtgørelse om beregning af afgift og ydelse af tilskud til apotekere m.v. Bekendtgørelsen forventes at blive sendt i offentlig høring i efteråret 2017.

Regionerne har ingen udgifter til apotekersektoren, som bliver finansieret af Staten og sektoren selv via en bruttoavanceaftale mellem Sundheds- og Ældreministeriet og Danmarks Apotekerforening. 

Regionerne ydes en kompensation på 1,5 mio. kr. årligt fordelt efter bloktilskudsnøglen for opgaven med at sikre borgerne lægemidler i tidsrummet kl. 24.00-6.00. Dette svarer til en kompensation til Region Midtjylland på 320.000 kr. årligt. 

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Venstres medlemmer af udvalget anbefaler, at forretningsudvalget overvejer, hvorvidt Lægemiddelstyrelsen skal anmodes om at justere på åbningstider om søndagen.

Susanne Buch Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling. 

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Venstres medlemmer af udvalget anbefaler, at forretningsudvalget overvejer, hvorvidt Lægemiddelstyrelsen skal anmodes om at justere på åbningstider om søndagen.

Susanne Buch Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling. Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

• Aftale om apotekernes vagttjeneste
• Søgt vagtapoteker regionskort
• Indstillet vagtapoteker regionskort

Regionsrådet skal tage stilling til, om antallet af hospicepladser skal udvides. Regeringens satspulje for hospiceområdet er slået op med mulighed for at søge om bidrag til etablering og drift af i alt syv hospicepladser i områder af landet, hvor der er langt til hospice.

Den statslige pulje dækker ikke fuldt ud de samlede driftsudgifter. Der vil derfor være behov for en varig regional medfinansiering på ca. 1,0 mio. kr. for udvidelse med én plads. Såfremt der opnås tilskud fra satspuljen til flere pladser, kan regionens bidrag reduceres grundet stordriftsfordele.

Som led i Kræftplan IV kan regionerne søge om bidrag til delvis finansiering af i alt syv hospicepladser. Med det statslige bidrag og den kommunale andel af finansieringen vil det samlede eksterne bidrag blive på 0,9 mio. kr. pr. plads. Der er endvidere mulighed for et etableringstilskud på 0,5 mio. kr. pr. plads. Ved fordeling af pladserne vil der blive lagt vægt på, at det kan dokumenteres, at der er et kapacitetsbehov som følge af lang afstand til hospice. De syv pladser kan fordeles på én eller flere regioner.

Region Midtjylland har driftsoverenskomst med fem hospicer med en samlet sengekapacitet på 59 og en belægningsprocent mellem 86 og 92 %. Region Midtjylland opfylder de krav, som staten stiller til antallet af pladser.

I "Aftale om budget 2016 for Region Midtjylland" er der følgende hensigtserklæring vedrørende hospiceområdet:

"Såfremt det på et senere tidspunkt bliver økonomisk mulighed for at etablere hospicepladser, prioriteres udvidelsen at kunne ske ved de bestående hospicer, således at alle hospicer som minimum får 12 pladser. Herefter prioriteres udvidelser at kunne ske, hvor der i dag er bygningsmæssig ledig kapacitet til det."

På baggrund af regionsrådets hensigtserklæring har administrationen forespurgt Hospice Søholm og Gudenå Hospice, idet de har henholdsvis 11 og 9 senge, om de vurderer behov for yderligere pladser, og hvorvidt det kan gøres indenfor rammen af det eksterne bidrag fra satspuljen.

Tilbagemeldingen fra begge hospicer er, at de vurderer et behov for udvidelse af antallet af pladser, men at det eksterne bidrag ikke kan dække udgiften. Tilbagemeldingerne er vedlagt som bilag. Administrationens beregninger, der er foretaget på baggrund af tilbagemeldingerne, viser, at en udvidelse med henholdsvis én eller flere senge på et af de to hospicer vil være forbundet med følgende merudgifter for regionen:

• For Hospice Søholm vil en udvidelse med én plads medføre varige udgifter for Region Midtjylland på 1,0 mio. kr. om året. Under forudsætning af, at der opnås tilskud fra satspuljen, vil en udvidelse med to pladser medføre varige udgifter for Region Midtjylland på i alt 0,4 mio. kr., mens der ved en udvidelse på tre pladser vil være varige udgifter for 1,6 mio. kr. Endelig vil en udvidelse med fire pladser medføre varige udgifter på 0,96 mio. kr. Der vil for Region Midtjylland ikke være ekstraudgifter til anlæg.

• For Gudenå Hospice vil en udvidelse med én plads medføre varige udgifter for Region Midtjylland på 1,0 mio. kr. om året. Under forudsætning af, at der opnås tilskud fra satspuljen, vil en udvidelse fra én til tre pladser ikke medføre yderligere udgifter for Region Midtjylland. Der vil derudover være en engangsudgift til anlæg, idet det statslige tilskud ikke dækker fuldt ud. Ved én plads vil denne være 0,3 mio. kr., to pladser 0,6 mio. kr. og tre pladser 0,9 mio. kr.

Ovenstående viser således, at en udvidelse af sengekapaciteten vil medføre en varig regional merudgift på mellem 0,4 mio. kr. og 1,6 mio. kr. årligt afhængig af, hvor mange pladser der etableres. Årsagen til, at det kan være billigere eller koste det samme at etablere fx to pladser frem for en, er, at flere pladser kan give stordriftsfordele.

Beregningen af de varige regionale merudgifter dækker over, at det fx i Hospice Søholms tilfælde vil koste i alt 1,9 mio. kr. om året at udvide med én plads. Tilskuddet fra satspuljen og den kommunale andel af finansieringen udgør i alt 0,9 mio. kr. Region Midtjylland skal således finansiere 1,0 mio. kr. for at Hospice Søholm kan udvide med én plads. Ved udvidelse med to pladser vil der være stordriftsfordele. Hospice Søholm har oplyst, at det vil koste dem 2,2 mio. kr. at udvide med to pladser. Tilskuddet fra satspuljen og den kommunale andel af finansieringen vil for to pladser være 2 x 0,9 = 1,8 mio. kr. Region Midtjylland skal således finansiere i alt 0,4 mio. kr. om året, for at Søholm kan udvide med to pladser.

Ovenstående er under forudsætning af, at der opnås tilskud fra satspuljen til alle de pladser, man udvider med. Derudover bemærkes det, at hvis det ikke er muligt for hospice at opretholde en belægningsprocent på under 85 %, bliver det kommunale bidrag tilsvarende mindre.

På baggrund af en vurdering af patientgrundlaget for de to hospicer er det vurderingen, at presset er størst på Hospice Søholm, idet kun halvdelen af de henviste med bopæl i Aarhus Kommune opnår en plads på Hospice Søholm. De resterende henviste fra Aarhusområdet må i stedet tilbydes en plads på Gudenå Hospice eller Hospice Djursland. Gudenå Hospice vurderes at have bedre kapacitet til at dække sit optageområde og har generelt færre ventende. Hospice Søholm er det hospice, som har færrest pladser set i forhold til befolkningstætheden i området.

For yderligere information om kapacitet, økonomi, optageområde og patientgrundlag for de to hospicer og venteliste henvises til det vedlagte notat. For oplysninger om indskrevne fordelt på bopælskommune og oplysninger om hospicernes aktivitet henvises til dagsordenspunktet "Aktiviteten på hospice i 2016".

Ud over tilskud til etablering af ekstra hospicepladser er der med Kræftplan IV planlagt løft af den kommunale basale palliative indsats for kræftpatienter, svarende til 80 mio. kr. i perioden 2017-2020. 

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler, at sagen til brug for forretningsudvalgets behandling suppleres med detaljerede beregninger om økonomiske konsekvenser af udvidelse af pladser på både Hospice Søholm og Gudenå Hospice, idet udvalget gerne ser en ansøgning, som – afhængig af udfaldet af de økonomiske beredninger - udvider antallet af pladser med 1-2 pladser på Hospice Søholm og med 2-3 pladser på Gudenå Hospice, således at regionens målsætning om 12 pladser på begge hospices kan opfyldes.

Endvidere anmodede udvalget om supplerende oplysninger i sagen om, hvorvidt regionen selv kan beslutte, hvor tildelte ekstra pladser skal placeres samt om, hvor mange borgere der optager pladser på hospice i Region Syddanmark.

Susanne Buch Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling. 

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler, at sagen til brug for forretningsudvalgets behandling suppleres med detaljerede beregninger om økonomiske konsekvenser af udvidelse af pladser på både Hospice Søholm og Gudenå Hospice, idet udvalget gerne ser en ansøgning, som – afhængig af udfaldet af de økonomiske beredninger -  udvider antallet af pladser med 1-2 pladser på Hospice Søholm og med 2-3 pladser på Gudenå Hospice, således at regionens målsætning om 12 pladser på begge hospices kan opfyldes.

Endvidere anmodede udvalget om supplerende oplysninger i sagen om, hvorvidt regionen selv kan beslutte, hvor tildelte ekstra pladser skal placeres samt om, hvor mange borgere der optager pladser på hospice i Region Syddanmark.

Susanne Buch Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling. 

• Puljeopslag etablering og drift 7 nye hospicepladser
• Notat vedr. satspulje til hospice
• Gudenå Hospice besvarelse af henvendelse fra RM
• Hospice Søholms besvarelse af henvendelse fra RM

Funktionen som udrykningslæge på Mols kan fortsat ikke besættes helt eller delvist. Da muligheden for at forkantsdisponere et ambulanceberedskab til Mols ikke vurderes hensigtsmæssig, fordi det samlet set vil betyde dårligere responstider i hastende/livstruende tilfælde for et større område på Djursland, foreslås det, at der indledes forhandling med Beredskab og Sikkerhed/Djursland med henblik på muligheden for et midlertidigt 112-førstehjælperkorps med frivillige brandmænd fra stationen i Knebel.

Udrykningslæge Mols

Aftalen med en læge i Knebel om varetagelse af funktion som udrykningslæge på Mols udløb ved årsskiftet. Regionsrådet besluttede på mødet den 21. december 2016 på den baggrund, at der ikke på nuværende tidspunkt indgås ny kontrakt som udrykningslæge på Mols, idet der ikke pt. findes en anden læge i området, der kan indgås aftale med. Det blev endvidere besluttet, at funktionen skal inddrages i den evaluering af det præhospitale område, der blev besluttet i forbindelse med budgettet for 2017, og administrationen skal vurdere, om aftalen med forkantsdisponering i området skal justeres, ligesom det skal sikres, at 112-hjælperkorpset aktiveres i de relevante tilfælde.

Borgerforeningen Mols har i januar 2017 oplyst, at der er en anæstesilæge bosat i området, der er villig til og interesseret i at indgå i ordningen. Der er afholdt møde med den pågældende læge, og det er på denne baggrund både administrationens og den pågældende læges vurdering, at udrykningslægefunktionen ikke pt. kan besættes hverken helt eller delvist ved den pågældende. Udrykningslægefunktionen fremadrettet vil indgå i den kommende evaluering af den præhospitale indsats.

Midlertidig aftale om 112-førstehjælperordning

Administrationen er blevet kontaktet af direktøren for Beredskab og Sikkerhed 'Randers-Favrskov-Djursland', der omtaler muligheden for, at lokale brandfolk i Mols-området kan indgå ved akutberedskabet med blandt andet køretøj og en hjertestarter ved hjertestop. Der kan således eventuelt indgås et samarbejde med Beredskab og Sikkerhed 'Randers-Favrskov-Djursland' om en ordning på Mols bestående af frivillige brandmænd, der kan kaldes ved hjertestop/mistanke om hjertestop. Det vil være en aftale, der til dels kan sidestilles med de traditionelle korps. Men det er her af betydning, at hjertestarteren er i bil og dermed er mobil med det samme, så der vil kunne responderes hurtigere og/eller med en større radius samt med en stor dækningsgrad over døgnet. De traditionelle 112-førstehjælperkorps skal først afhente hjertestarteren ved en fast placering og i det omfang, de kan. Herudover er deres reaktionsradius begrænset til 5-8 km afhængig af fremkommelighed, 'først på stedet' mv. Der er et 112-førstehjælperkorps baseret omkring Tved ca. 5 km sydøst for Knebel, der således ligger tæt ved kanten af korpsets generelle reaktionsradius, ligesom områder øst og nord for Knebel overvejende ligger udenfor denne radius.

Der skal ved en aftale forventes at være udgifter til uddannelse af brandmænd, til administration og til udrykningshonorarer. Dette skønnes umiddelbart at koste ca. 80.000 kr. for opstart og drift det første år. Hvis der skulle være behov for fortsættelse af aftale, skønnes udgifterne at være op mod ca. 70.000 kr. årligt. Hertil kan der være udgifter til vagthonorar, hvis det ikke lykkes at basere vagtordningen på frivillige. Hvis der kan indgås aftale om 112-førstehjælperordning med Beredskab og Sikkerhed, vil udgiften blive afholdt inden for Præhospitalets eksisterende budget.

I forbindelse med sagens behandling er der modtaget en henvendelse, der vedrører brug af de eksisterende 112-førstehjælperkorps, som peger på, at forslaget om en eventuel aftale med Brand og Sikkerhed ikke giver samme dækning som funktionen som udrykningslæge. Det bemærkes, at en aftale med Beredskab og Sikkerhed kan give mulighed for, at der vil være tale om en bil-baseret hjertestarter, der ikke først skal afhentes, og hvor reaktionstiden normalt vil være meget kort. Direktøren for Beredskab og Sikkerhed har endvidere oplyst, at det kan komme på tale, at en brandmand har bilen med hjem og rykker ud derfra.

Endvidere bemærkes, at en aftale med Beredskab og Sikkerhed ikke skal afløse eller tilsidesætte eksisterende 112-førstehjælperkorps, men i stedet med hurtig reaktionsevne skal supplere og udvide aktionsradius ved mistanke om hjertestop i området. Der søges således alene opnået en midlertidig styrket præhospital indsats i Knebel-området i lyset af vakance i funktionen som udrykningslæge.

Det foreslås, at administrationen indleder forhandling med Beredskab og Sikkerhed for at undersøge mulighederne for indgåelse af midlertidig aftale om et 112-førstehjælperkorps af frivillige brandmænd fra stationen i Knebel, indtil evalueringen af resultatet af den forestående analyse af den præhospitale indsats har fundet sted. Oprettelse af et traditionelt 112-førstehjælperkorps som en alternativ mulighed vil næppe kunne gennemføres som en midlertidig ordning.

Forkantsdisponering

I forbindelse med sagens behandling er der modtaget en henvendelse, der henviser til, at en aftale med Brand og Sikkerhed ikke giver tilstrækkelig præhospital dækning i området, hvorfor det foreslås at forkantsdisponere en paramedicinerbemandet ambulance til området eller at tilkøbe et sådant paramedicinerbemandet ambulanceberedskab i hvert fald i sommerhalvåret, hvor der er mange turister i området.

Det er den faglige vurdering fra Præhospitalet, at den mest oplagte forkantsdisponering af en ambulance med paramediciner vil være ambulancen i Rønde (alternativet er ambulancen i Ebeltoft), men at den heraf følgende afkortning af responstiderne ved akutte A-kørsler på Mols/Helgenæs vil forøge responstiden for endnu flere patienter andet steds. På årsbasis – altså inklusive sommerperioden - er der væsentlig flere akutte A-kørsler i postnummer 8410 Rønde, end der er i postnummer 8420 Knebel. Eventuelt tilkøb af et døgndækkende paramedicinerbemandet ambulanceberedskab skal forventes at koste mellem 6,5 og 7 mio. kr. årligt. Hertil kommer udgifter enten til egen etablering og drift af en base eller aftale om leje af basefaciliteter mv.

I forlængelse af regionsrådets drøftelse af sagen i december 2016 har administrationen undersøgt udrykningslægefunktionen. Denne undersøgelse viser, at i 2015 rykkede udrykningslægen ud i 44 tilfælde. I alle tilfælde, hvor udrykningslægen er blevet kaldt, er der også disponeret en akutlægebil og en ambulance. Disponeringen baserer sig således ikke på udrykningslægen, der ikke altid har været/vil være til rådighed alligevel.

Der vedlægges notat: "Vurdering af muligheden for øget brug af forkantsdisponering til Mols".

Præhospitale ressourcer på Djursland

Der er følgende præhospitale ressourcer på Djursland:

• 2 ambulanceberedskaber med base i Grenaa
• 1 ambulanceberedskab med base i Ørsted
• 1 ambulanceberedskab med base i Ebeltoft (ambulanceberedskabet er bemandet med en paramediciner)
• 1 ambulanceberedskab med base i Tirstrup
• 1 ambulanceberedskab med base i Hornslet
• 1 ambulanceberedskab med base i Rønde (ambulanceberedskabet er bemandet med en paramediciner)
• 112-førstehjælperkorps på Mols med hjertestarterskab placeret i Tved
• 112-førstehjælperkorps på Helgenæs med hjertestarterskab placeret i Esby og i Fejrup
• Akutlægebil i Grenaa.

Herudover kan de landsdækkende akutlægehelikoptere disponeres til patienter på Mols. Akutlægehelikopterne vil kunne være fremme på Mols inden for ca. 30 minutter. Fra Mols er der cirka 10 minutters flyvetid til Aarhus Universitetshospital.

Generelt vedrørende 112-førstehjælperordninger

Oprettelsen af nye 112-førstehjælperkorps i Region Midtjylland følger de kriterier - det koncept, regionsrådet godkendte på mødet den 25. juni 2014. Principper for udvælgelse og prioritering af nye/flere 112-førstehjælperordninger vedlægges.

Oprettelsen af regionale, frivillige 112-førstehjælperkorps er hidtil sket i et tæt samarbejde mellem Præhospitalet og kommunerne, så det i praksis så vidt muligt er kommunen, der står for lokal information om og rekruttering til nye korps. Præhospitalet står for uddannelse og drift af korpsene, når og så længe der er tilstrækkeligt grundlag og opbakning fra lokalsamfundet og kommunen. Ved et regionalt 112-førstehjælperkorps forstås et korps af frivillige, som - når de kan - rykker ud ved mistanke om hjertestop.

Korpsene er således ens og standardiserede i forhold til oprettelse, uddannelse, disponering og indsats. Der regnes med ca. 50.000 kr. til etablering og ca. 40.000 kr. pr. driftsår for et traditionelt korps.

Tilgangen er forskellig regionerne imellem. Eksempelvis oprettes førstehjælperordninger i Region Syddanmark i et samarbejde med blandt andet Dansk Folkehjælp, der er en landsdækkende, frivillig humanitær organisation, som rekrutterer og uddanner borgere i livreddende førstehjælp. Førstehjælperordningerne i Region Syddanmark varierer set i forhold til antal, disponering og indsats i sammenhæng med responstiden og geografien i det lokale område.  

I forbindelse med sagens behandling har regionsrådsmedlem Bente Nielsen anmodet om, at muligheden inddrages for et nyt 112-førstehjælperkoncept i Region Midtjyllands præhospitale indsats gældende for hele regionen. Konceptet er baseret på et system udviklet af firmaet FirstAED og med Dansk Folkehjælps involvering i rekruttering og uddannelse af borgere i førstehjælp mv. Sagen er vedlagt materiale vedrørende "Danmark redder liv".

Administrationen foreslår at inddrage muligheden for et nyt koncept for 112-førstehjælperkorpsene i Region Midtjylland ved den politiske behandling af evalueringen af den kommende analyse af den fremskudte præhospitale indsats i Region Midtjylland.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Susanne Buch Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling. 

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Susanne Buch Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling. 

Regionsrådet den 21. december 2016: Udrykningslægens opsigelse af kontrakt.

Forretningsudvalget den 7. februar 2017: Henvendelse fra regionsrådsmedlem Anne V. Kristensen angående lægebil på Mols.

Forretningsudvalget den 21. marts 2017: Udrykningslægeordning og den præhospitale indsats på Mols.

• Vurdering af muligheden for forkantsdisponering Mols
• Principper for etablering af nye 112-førstehjælperordninger
• PP - Danmark redder liv
• Danmark redder liv - Region Midtjylland
• DRL - Budget - Region Midtjylland
• Kort Djursland

I forbindelse med budgetforliget for 2016 er det besluttet, at der skal gennemføres en undersøgelse af mulighederne for konkurrenceudsættelse af serviceassistentområdet. I samarbejde med hospitalerne er der udarbejdet en beskrivelse af serviceassistentområdet.

Det er på baggrund af beskrivelsen administrationens vurdering, at serviceassistentområdet som et samlet koncept ikke er egnet til udbud, blandt andet på grund af områdets kompleksitet, markedets modenhed og de igangværende omfattende hospitalsbyggerier. Det er administrationens opfattelse, at der i samarbejde med de relevante faglige organisationer og MED-udvalg skal arbejdes videre med mulighederne for at ressourceoptimere/konkurrenceudsætte serviceassistentområdet på de somatiske hospitaler.

Psykiatrien har ikke det samme behov for serviceassistenter som det somatiske område. Af hensyn til sikkerhedsforanstaltninger for personalet holdes "patientnære" og "ikke patientnære" serviceopgaver skarpt adskilt. Det er derfor administrationens vurdering, at rengøringen og tilhørende serviceopgaver kan genudbydes på de konkrete områder, når nuværende kontrakter udløber.

Region Midtjylland har siden regionens dannelse arbejdet med at udvikle og implementere serviceassistentkonceptet på de somatiske hospitaler.  

Der er aftalt, at der skal sikres en bred inddragelse af driftsenhederne i regionen, så der sikres bæredygtige løsninger, både set fra det enkelte hospital og fra et samlet regionalt perspektiv.

På den tidligere Skejbymatrikel har rengøringsopgaven og visse serviceopgaver været udbudt siden 2006. Der blev i 2014 gennemført et genudbud. Den nuværende kontrakt udløber i 2018. Det er her forudsat, at alle udliciterede opgaver samles i en driftsorganisation på hospitalet.  

I forbindelse med budgetforliget for 2016 blev følgende besluttet:

"Der gennemføres en undersøgelse af mulighederne for konkurrenceudsættelse af serviceassistentområdet. Der udarbejdes et beslutningsgrundlag vedrørende mulighederne for konkurrenceudsættelse af serviceassistentområdet, som forelægges regionsrådet."

I vedlagte notat beskrives mulighederne for konkurrenceudsættelse af serviceassistentområdet i Region Midtjylland.

Det er administrationens vurdering, at serviceassistentområdet som et samlet koncept ikke er egnet til udbud. Dette skyldes navnligt:

Områdets kompleksitet: Serviceassistentområdet er ikke et standardiseret koncept. Det er reelt kun rengøring, der har standarder for hygiejne (kvalitet) og tidsopmålinger for delopgaver. Opgaverne er tilpasset de enkelte hospitaler og afdelingers behov. Det vil være et betydeligt arbejde at beskrive indholdet og omfanget af de mange forskellige delopgaver, hvis beskrivelsen skal omfatte alle regionens hospitalsenheder. Alle somatiske hospitaler arbejder med serviceassistentkonceptet, hvor et af målene er høj grad af fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdet, fx skal en del serviceassistenter assistere ved akutte medicinske kald. Høj grad af kompleksitet og store krav til fleksibilitet er vanskelige at håndtere i et udbud og vil derfor ofte medføre, at tilbudsgivere vil indregne et højt risikotillæg.   

Ikke et modent marked: Private leverandører tilbyder primært ydelser som rengøring, kantinedrift, vagtordninger, ejendomsservice, reception og lignende. Der har i Danmark ikke været tradition for udlicitering af patientnære opgaver. En udlicitering vil kræve, at der udvikles et modent marked for sådanne ydelser.   

Hospitalsbyggerier: Region Midtjylland har omfattende hospitalsbyggerier i gang, som først afsluttes i perioden 2019–2022. De omfattende strukturelle ændringer får stor betydning for indholdet af alle de opgaver, der indgår i serviceassistentkonceptet. Det vil derfor aktuelt være vanskeligt at lave en hensigtsmæssig afgrænsning af serviceassistentområdet i forbindelse med et udbud.  

Det somatiske hospitalsvæsen

Den udliciterede opgave på den tidligere Skejbymatrikel omfatter rengøring (60 % af de udliciterede opgaver) og andre ikke patientnære serviceopgaver (40 % af de udliciterede opgaver). Ikke-patientnære serviceopgaver er fx anretning og servering af mad.

Patientnære opgaver, fx forflytning af patienter, assistance på operationsstuer eller ved akutte medicinske kald, er ikke udliciterede. Det er altså en forudsætning for den nuværende udlicitering, at der på den tidligere Skejbymatrikel er egen servicefunktion til disse opgaver.

Beregninger fra Aarhus Universitetshospital viser, at det alt andet lige vil koste minimum 8 mio. kr. årligt, hvis den nuværende udlicitering ophører, og opgaverne overgår til organisering under Aarhus Universitetshospitals serviceassistentområde. Forskellen skyldes blandt andet forskellige aftalevilkår på det private og offentlige område. Herudover vil der være en engangsudgift i forbindelse med en hjemtagelse af opgaven på 3-5 mio. kr. til indkøb af nyt udstyr.

Hvis det antages, at der er et tilsvarende potentiale ved udlicitering af rengøring og visse serviceopgaver på den øvrige del af Aarhus Universitetshospital, kan der på sigt blive tale om besparelser på yderligere mindst 24 mio. kr. årligt.  

Erfaringerne fra udliciteringen på den tidligere Skejbymatrikel kan ikke overføres til andre hospitaler, da anvendelsen af serviceassistenter er meget forskellig og kompleks. Adskilles rengøring og visse ikke-patientnære opgaver fra de patientnære opgaver, er der mulighed for, at sidstnævnte opgavetyper bliver dyrere at løse, fordi der ofte er tale om opgaver, der har hastende karakter, og på flere hospitalsmatrikler vil opgaverne have mindre omfang.

Det er administrationens opfattelse, at hvis der er politisk ønske om at gå videre med udbud, så bør der tages afsæt i rengøringsopgaven samt de serviceopgaver, der er enkle at beskrive. Udbud af dele af serviceassistentområdet bør endvidere tilrettelægges med velafgrænsede organisatoriske områder og over en længere tidshorisont, så der er mulighed for løbende læring.

Der kan være behov for at inddrage eksternt konsulentfirma i vurderingen af, hvilke muligheder der er for udlicitering af opgaver.

Behandlingspsykiatrien

Behandlingspsykiatrien i Aarhus Universitetshospital Risskov og i Regionspsykiatrien Randers har udliciteret rengøring (mere end 80 % af den udliciterede opgave) og enkelte serviceopgaver (under 20 % af den udliciterede opgave).

Der er i psykiatrien behov for en tydelig adskillelse af personale, der udfører rengøringsopgaver og ikke patientnære serviceopgaver i forhold til personale, der udfører patientnære serviceopgaver. Erfaringerne fra den nuværende organisering er, at opgaveadskillelsen er med til at mindske den sikkerhedsmæssige risiko for rengøringspersonalet. Endvidere har psykiatrien ikke samme behov for en række af de særlige kompetencer, som ligger i serviceassistentkonceptet på det somatiske område. Det gælder fx patientnære opgaver som lejring og forflytning.

Når Aarhus Universitetshospital Risskov flytter til Psykiatrisk Center i Skejby, skal de udliciterede opgaver enten løses af Aarhus Universitetshospitals Servicecenter eller videreføres af en privat leverandør.

Danske Servicerådgivning har lavet en analyse for Psykiatri og Social. Den viser, at hvis de udliciterede opgaver skal løses inden for rammerne af serviceassistentkonceptet, når den nuværende kontrakt på Aarhus Universitetshospital Risskov udløber i 2018, vil udgiften stige med 0,9 mio. kr. fra 17,7 mio. kr. til 18,6 mio. kr. Hertil kommer, at den nuværende kontrakt blev udbudt første gang i 2014. Erfaringer viser, at der kan være en yderligere besparelse ved genudbud.

Det foreslås på den baggrund, at Psykiatri og Social genudbyder rengøringen og tilhørende serviceopgaver, når de nuværende kontrakter på Aarhus Universitetshospital Risskov og Regionspsykiatrien Randers ophører.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Lene Fruelund stemte imod.

Susanne Buch Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling. 

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Lene Fruelund stemte imod.

Susanne Buch Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling. 

I budgetforliget for 2009 forudsatte regionsrådet, at der ikke ændres i serviceassistentbegrebet i Region Midtjylland.

Regionsrådet fik den 30. oktober 2013 forelagt en sag om "Ny organisering af opgaver med rengøring, service og transport på Aarhus Universitetshospital".

Den 25. juni 2014 fik regionsrådet forelagt en orientering om, hvordan Aarhus Universitetshospital i samarbejde med administrationen havde sikret en bred inddragelse af faglige organisationer, MedUdvalg og øvrige hospitalsledelser omkring den fremtidige organisering af serviceområdet på Aarhus Universitetshospital.  

• Mulighed for konkurrenceudsættelse af serviceassistentområdet
• Eksempler på serviceassistentprofiler
• Sammenligning af overenskomster for serviceassistenter

I en tværsektoriel analyse på området for hjælpemidler og behandlingsredskaber er det undersøgt, om der kan opnås gevinster ved tværsektorielt fælles indkøb og depotdrift af hjælpemidler, og om der kan opnås en smidigere bevilling og samarbejde om hjælpemidler. Det konkluderes, at det på det nuværende grundlag ikke kan anbefales at arbejde videre med tværsektorielt depotdrift og indkøb på området for hjælpemidler.

Myndigheds- og finansieringsansvaret på området for hjælpemidler og behandlingsredskaber (genbrugshjælpemidler) er placeret i både region og kommune. Hospitalet udlåner behandlingsredskaber, mens det er en kommunal opgave at udlåne hjælpemidler og træningsredskaber. Siden strukturreformen har både region og kommuner arbejdet på at smidiggøre opgavefordelingen, fordi den nuværende lovgivning giver mange snitflader. Revisionsfirmaet Ernst & Young udarbejdede for regionen i 2015 en forvaltningsrevisionsanalyse om det tværsektorielle samarbejde om hjælpemidler 'Hjælpemidler - en analyse af udfordringer, potentialer og nye løsninger'.  

Regionsrådet tog forvaltningsrevisionsanalysen til efterretning på mødet den 30. september 2015, herunder at resultaterne af det videre arbejde vil blive forelagt regionsrådet.

På baggrund af analysen blev der sat et udviklingsprojekt i gang i et samarbejde mellem Hospitalsenheden Vest og de omkringliggende kommuner med henblik på en mere dybdegående analyse samt konkrete prøvehandlinger på området.

Analysen, som er gennemført af Konsulenthuset Horslund, har fokuseret på henholdsvis

a) indkøb og depotdrift med det formål at undersøge mere dybdegående, om der er økonomiske og borgerrettede gevinster ved tværsektorielt indkøb og tværsektoriel depotdrift samt

b) bevilling af hjælpemidler med fokus på at optimere flowet i forhold til borgeren samt mere smidige og mindre ressourcekrævende arbejdsgange for medarbejderne.

Analysen konkluderer, at der ikke på det foreliggende grundlag på området for genbrugshjælpemidler kan påvises økonomiske gevinster i form af lavere indkøbspriser ved at indgå i et indkøbsfællesskab mellem regionen og de seks kommuner. Det skyldes blandt andet, at aktørerne i forvejen indgår i andre større indkøbsfællesskaber, og at flere af aktørerne er bundet af flerårige kontrakter med leverandører. Analysen konkluderer samtidig, at der kan være et potentiale i fælles tværsektorielt depotdrift, men at der er en række usikkerheder i analysegrundlaget, som også har medvirket til, at det ikke har været muligt at udarbejde et endegyldigt koncept for et tværgående samarbejde.

Der er endvidere gennemført to prøvehandlinger med henblik på at optimere samarbejdet om udlevering af hjælpemidler. Det anbefales særligt at tage erfaringerne med en styrket kommunikation mellem hospital og kommune med i det videre samarbejde. Rapporten konkluderer endvidere, at 'afklaringskataloget for hjælpemidler og behandlingsredskaber', som er udarbejdet i regi af Sundhedsaftalen samt elektroniske plejeforløbsplaner og genoptræningsplaner har reduceret en række af de snitfladeproblematikker, som fremgår af rapporten fra Ernst & Young. Det kan hertil oplyses, at afklaringskataloget er videreudviklet, så det er muligt elektronisk at søge på specifikke hjælpemidler og dermed give terapeuterne et hurtigere overblik over, hvilken myndighed der skal udlevere hjælpemidlet.

Analysens resultater har været drøftet på administrativt niveau med kommunerne, og der er enighed om, at det på det nuværende grundlag ikke kan anbefales at gøre yderligere i forhold til fælles indkøb og depotdrift. Der arbejdes videre med de positive erfaringer fra prøvehandlingerne i forhold til at forbedre kommunikationen og dialogen om udlevering af hjælpemidler/behandlingsredskaber.

På nationalt niveau arbejdes der med en plan for udbygning af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Det forventes, at planen blandt andet vil indeholde anbefalinger på hjælpemiddelområdet. Planen forventes annonceret medio 2017.

Det foreslås derfor, at der på det nuværende grundlag ikke arbejdes videre med tværsektorielt depotdrift og indkøb på området for genbrugshjælpemidler.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Susanne Buch Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Susanne Buch Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet den 30. september 2015: Orientering om forvaltningsrevisionsanalysen.

Der er behov for nye fysiske rammer til Barselsafsnittet på Hospitalsenheden Horsens. Der søges derfor om en bevilling på 0,7 mio. kr. (indeks 95,8) til forundersøgelser og projektering af et nyt barselsafsnit i en del af Kvindehuset, som endnu kun er råhus. Projektet er del af den godkendte Generalplan for Hospitalsenheden Horsens, og det indstilles derfor, at bevillingen gives fra de midler, der er prioriteret i Investeringsplanen til gennemførelse af Generalplanen i 2017.

Nyt barselsafsnit

Barselsafsnittet på Hospitalsenheden Horsens er beliggende i lokaler, der oprindeligt er opført som patienthotel, og såvel placeringen som indretningen og antallet af stuer vurderes ikke længere at være tidssvarende.

Der har været en væsentlig stigning i antallet af fødsler på Regionshospitalet Horsens i de senere år; fra 1.800 fødsler i 2013 til over 2.100 fødsler i 2016. Da Horsens-klyngen har den næststørste relative befolkningstilvækst i regionen i de kommende år, forventes en yderligere stigning.

Herudover har der været et tiltagende kapacitetspres på Barselsafsnittet i Horsens og en stigende behandlings- og plejetyngde blandt de indlagte på Barselsafsnittet. Det skyldes delvist et stigende antal indlagte mødre og nyfødte efter fødsler visiteret til Aarhus Universitetshospital, og delvist en øget ambulantgørelse af de ukomplicerede fødsler.

Der er således behov for at øge afsnittets kapacitet, herunder antallet af stuer. Ved samtidig at etablere nye tidssvarende rammer, udformet og dimensioneret til formålet, kan kvalitet og patientsikkerhed såvel som patientoplevelse øges.

Indretning af eksisterende råhus samt lediggjorte lokaler

Der blev i 2012, i forbindelse med byggeriet af en ny etage til Kvindeafdelingens lægekontorer og sekretærfunktioner, samtidigt opført 400 kvadratmeter råhus for at tilpasse til bygningens øvrige etager. Når et gynækologisk sengeafsnit omkring årsskiftet 2018/2019 flyttes til Nye Nord, frigøres et areal, som sammen med råhuset kan indrettes til Barselsafsnittet.

Der forventes en synergieffekt ved at placere Barselsafsnittet på dette sted i tilknytning til Fødegangen, Svangreafsnittet og Fertilitetsklinikken. Naboskabet mellem barselsafsnit og fødeafsnit vil give en større fleksibilitet mellem personalet på de enkelte afsnit, så personalet kan være, hvor der er mest brug for det, og dermed forbedres mulighederne for at give optimal behandling og pleje til nyfødte og mødre.

Barselsafsnittets nuværende lokaler, som oprindeligt er opført som patienthotel, kan maksimalt rumme 14 nyfødte. Med nye lokaler, som opføres specielt til Barselsafsnittet, vil der opnås en væsentlig forbedring af de fysiske rammer i forhold til opgavevaretagelsen. De enkelte stuer vil blive opført efter gældende standarder og bliver derfor hver ca. 7 kvadratmeter større end de nuværende. Patientoplevelsen og muligheden for at have pårørende og besøg på stuen bliver således forbedret. Det nye afsnit planlægges med 15 barselsstuer, hvoraf fem i spidsbelastningssituationer vil kunne rumme to mødre/børn, i alt op til 20 nyfødte på afsnittet. Der vil også blive indrettet fælles fjernsynsstue, køkken og opholdsarealer i afsnittet samt etableret personalefaciliteter og en ny sengeelevator.

Efterfølgende forbedringer

Efter flytningen af barselsafsnittet vil der i de lediggjorte lokaler blive muliggjort en udvidelse og forbedring af beskriverfaciliteterne i Billeddiagnostisk Afdeling, som i øjeblikket oplever kapacitets- og arbejdsmiljømæssige udfordringer. Dette er ikke indeholdt i budgettet for nærværende delprojekt.

Tidsplan

Projektforslaget udarbejdes i 2. kvartal 2017. Der planlægges efter, at regionsrådet forelægges ansøgning om anlægsbevilling i 3. kvartal 2017. Projektet forventes gennemført i 2018/2019.

Udbud

Rådgivningen planlægges udbudt i begrænset udbud uden prækvalifikation. Opgaven konkurrenceudsættes ved at invitere to eller tre relevante parter til at afgive tilbud på opgaven. Rådgivningsopgaven vil blive tildelt på basis af laveste pris. Der indarbejdes option om rådgivning og tilsyn i selve anlægsfasen under forudsætning af regionsrådets senere godkendelse af projektforslag og anlægsbevilling.

Økonomi

Hospitalsenheden Horsens gives med godkendelsen af dette dagsordenspunkt en bevilling på 0,7 mio. kr. (indeks 95,8) til gennemførelse af forundersøgelse og projektering af Kvindehuset. Projektet indgår som en del af den godkendte Generalplan, og der er prioriteret midler til projektet i Investeringsplanen. Bevillingen dækker udgifter til udførelse af projektforslag samt indledende detailprojektering, og der forventes i 3. kvartal 2017 fremlagt indstilling om godkendelse af projektforslag samt bevilling til gennemførelse af anlægsprojektet. Det samlede budget for delprojektet udgør 11,5 mio. kr. (indeks 95,8), hvoraf 2,0 mio. kr. forventes finansieret af Generalplanens justeringsreserve. Der er i 2015 bevilget 0,2 mio. kr. til udarbejdelse af dispositionsforslag.  

I nedenstående tabel 1 fremgår finansieringen af forundersøgelser og projektering:

Bevillingsændringen i tabel 1 svarer til indstillingen, når der tages højde for forskellen i indeks. 

Puljen til anlægsprojekter udgør med godkendelse af punkterne på denne dagsorden 100,2 mio. kr. i 2017. 

Totaløkonomi

Der forventes en positiv effekt ved den fysiske placering af Barselsafsnittet i tilknytning til relaterede afsnit, ligesom flytningen af det gynækologiske sengeafsnit vil muliggøre en samdrift af dette med øvrige kirurgiske sengeafsnit.

Der er i projektet lagt vægt på fremtidig fleksibilitet. Blandt andet vil det i fremtiden være muligt at udvide med to stuer ved at flytte et eksisterende ventilationsanlæg på tag eller i kælder. Der er også på denne placering mulighed for at udvide yderligere ved en tilbygning.

Projektet kan give en begrænset forøgelse af hospitalets forbrugs- og driftsudgifter, da råhuset i dag står tomt.

Bæredygtighed

Der vil i projekteringen blive taget udgangspunkt i regionens Agenda 21.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Susanne Buch Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling. 

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Susanne Buch Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling. 

Regionsrådet den 30. oktober 2013: Godkendelse af revideret generalplan. Der er senest givet bevilling til Generalplansprojekter på regionsrådets møde den 25. januar 2017.

• HEH Generalplan anlægsoverslag
• HEH Kvindehuset niveau 0
• HEH Kvindehuset niveau 1

Der søges om en bevilling på 12 mio. kr. (indeks 103,2) til tekniske forberedelser i forbindelse med gennemførelse af fremtidige projekter. Projektet er del af den godkendte Generalplan for Regionshospitalet Randers, og det indstilles derfor, at bevillingen gives fra de prioriterede midler til gennemførelsen af Generalplan 2017.

Baggrund

Generalplanen 2017 for Regionshospitalet Randers beskriver en samlet udvikling af Regionshospitalet Randers frem til 2032. De tekniske forberedelser til de øvrige projekter i generalplanen rummer en række mindre delprojekter, herunder forregistrering, digitalisering og elforsyning samt forberedende installationer. Førstnævnte dækker over kapacitets- og tilstandsundersøgelser af eksisterende tekniske forsyninger samt kloakering. Det drejer sig om at lokalisere udfordringerne, så midlerne til de øvrige tekniske opdateringer i 2019 og 2020 kan prioriteres, jf. Generalplanen.

Digitalisering handler om at 3D-registrere alle rum og hovedforsyninger/installationer på hospitalet. Såvel Hospitalsenhed Midt som DNU/Aarhus Universitetshospital har gennemført en omfattende registrering og digitalisering af eksisterende bygninger med gode erfaringer. 3D-modellerne muliggør en langt mere præcis og hurtig projektering af de senere projekter i Generalplanen og er en nødvendig forudsætning for den videre fremdrift.

Elforsyningerne på hospitalet er allerede i dag udnyttet fuldt ud. Når der installeres nye maskiner i driften, er der dermed ikke kapacitet nok. Det er derfor nødvendigt at igangsætte et arbejde med at opgradere disse på hovedforsyningsniveau. Det samme gør sig gældende for trykluft.

Projekterne vil være med til at sikre, at investeringer i senere etaper af generalplanen bliver brugt så hensigtsmæssigt som muligt, og er en nødvendig forudsætning for de øvrige delprojekter i fase 1.

DAS-anlæg (Distribueret Antenne System) etableres i stigende grad i større byggerier for at sikre mobildækning inde i bygningerne, da bygningernes konstruktioner skærmer for signalet fra eksterne antenneanlæg. For at kunne udnytte muligheden for DAS-anlæg inden september 2019, hvor regionens nuværende aftale med udbyderen af DAS-anlæggene udløber, er det nødvendigt at foretage en række tekniske installationer, der ikke omhandler selve anlægget. Det drejer sig primært om køl og installation af UPS (Uninterruptible Power Supply). UPS består af batterier, som i tilfælde af strømafbrydelse sikrer, at vitale funktioner fortsat har elektricitetsforsyning.

Tidsplan

Alle delprojekterne igangsættes umiddelbart efter godkendelse af regionsrådet og udføres overvejende i 2017. Blandt andet digitalisering er dog tidskrævende, hvorfor det er nødvendigt at sprede det over to år.

Enkelte af delprojekterne var påtænkt senere, jf. generalplanen, hvor den største del af de tekniske installationer ligger i 2019 og 2020. Rådgivning m.m. har dog klarlagt, at det er en nødvendig forudsætning allerede ved nogle af de mindre, indledende projekter, der i øvrigt ligger i 2017 og frem.

Udbud

Udbudsformen afhænger af de enkelte delprojekters sammensætning, kompleksitet og størrelse. Nogle dele varetages i egen projektafdeling, mens andre varetages eksternt. Udbud vil følge regionens udbudsregler.

Økonomi

Regionshospitalet Randers gives med godkendelse af dette dagsordenspunkt en bevilling på 12 mio. kr. fordelt i 2017 og 2018 til gennemførelse af mindre, tekniske projekter, der er en del af forberedelsen til gennemførelsen af Generalplanen. Delprojekterne er indeholdt i den tekniske opdatering, som indgår i hospitalets Generalplan, og der er dermed prioriteret midler til projekterne i Investeringsplanen. 

Investeringen fordeler sig på delprojekter og år som vist i nedenstående tabel:

Puljen til anlægsprojekter udgør med godkendelse af punkterne på denne dagsorden 100,2 mio. kr. i 2017.

Totaløkonomi

Der er ikke foretaget totaløkonomiske beregninger for hverken delprojekterne eller set samlet, da anlægssummen ikke overstiger 20 mio. kr. Imidlertid er der foretaget den vurdering, at samling af de tekniske forberedelser under ét giver de bedste muligheder for at samordne og koordinere teknikken. Ligeledes er vurderingen, at det totaløkonomisk set er en væsentlig fordel at have disse indledende arbejder helt færdige, inden de større delprojekter under Generalplanen igangsættes.

Sociale Klausuler

De sociale klausuler vedrørende lære- og praktikpladser indtænkes.

Bæredygtighed

Projekterne er planlagt til at forberede den samlede generalplan, så der ikke bliver behov for "lappeløsninger" i forhold til eksempelvis elforsyning undervejs, der samlet ville kunne ende med at være markant dyrere.

Det forventes ikke, at nogen af projekterne påvirker miljøet.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Susanne Buch Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling. 

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Susanne Buch Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling. 

Regionsrådsmødet den 25. januar 2017: Godkendelse af Generalplan 2017 for Regionshospitalet Randers

Der er udarbejdet forslag til tildelingskriterier for rådgiverudbuddet for delprojekt 3, ombygningen i Kvalitetsfondsbyggeriet i Viborg. Der foreslås følgende vægtning af 3 tildelingskriterier: Økonomi 50 %, organisation og bemanding 30 % og proces 20 %.

Baggrund

Regionsrådet godkendte den 21. december 2016 projektforslaget for Delprojekt 3, ombygningen i Kvalitetsfondsbyggeriet i Viborg. I den forbindelse blev det besluttet, at projekteringen af for- og hovedprojektet udbydes som delt rådgivning. Dermed udbydes rådgiveropgaven som særskilt arkitekt- og ingeniørrådgivning, og Projektafdelingen varetager projekteringsledelsen. Efter endt hovedprojekt vil rådgiverne varetage fagtilsyn og projektopfølgning. Denne model blev valgt på baggrund af de mange udfordringer, der har været med projekteringsledelsen i forbindelse med delprojekt 2, og den omkostningstunge styring hos totalrådgiver i konsortium-modellen.  

Tildelingskriterierne for håndværkerudbuddet blev godkendt i december 2016. Med dette punkt indstilles tildelingskriterierne for rådgiverudbuddet til godkendelse.

Tildelingskriterier

Det foreslås, at følgende tildelingskriterier lægges til grund for rådgiverudbuddet på delprojekt 3, ombygningen:

1. Økonomi (50 %)

2. Organisation og bemanding (30 %)

3. Proces (20 %).

Der vil således først og fremmest blive foretaget en vurdering af de bydendes endelige honorartilbud i form af de tilbudte honorarprocenter og de tilbudte timepriser. Dette forhold vægter som ovenfor angivet 50 %.

Herudover vil de bydende blive bedt redegøre for, hvilken organisation og bemanding samt proces, de vil stille til rådighed og følge. Ved vurderingen af den tilbudte organisation og bemanding vil der også blive lagt vægt på tilbudsgivers nøglepersoners kompetencer, herunder at der i lyset af det udbudte projekt demonstreres en hensigtsmæssig og effektiv organisation med relevante kompetencer af høj kvalitet. Dette forhold vægter som ovenfor angivet 30 %.

Ved vurdering af den tilbudte proces vil der blive lagt vægt på kvaliteten af tilbudsgivers tilbud i forhold til at kunne gennemføre en effektiv og smidig proces og styring af projektet med rettidig inddragelse af relevante kompetencer på de rigtige tidspunkter. Dette forhold vægter som ovenfor angivet 20 %.

Tidsplan

Tidsplanen for rådgiverudbuddet fremgår af tabel 1. 

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler følgende vægtning: økonomi 55 %, organisation og bemanding 25 %, proces 20 %.

Susanne Buch Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling. 

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler følgende vægtning: økonomi 55 %, organisation og bemanding 25 %, proces 20 %.

Susanne Buch Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling. 

Regionsrådet den 21. december 2016: Godkendelse af projektforslaget for delprojekt 3, ombygningen i Kvalitetsfondsbyggeriet i Viborg.

Status på målbilledet på sundhedsområdet giver regionsrådet et overblik over målene og de underliggende indikatorer i målbilledet.  

Regionsrådet vedtog i forbindelse med behandlingen af Budget 2017 et målbillede for sundhedsområdet. Målbilledet består af en overordnet vision "Et sundhedsvæsen på patientens præmisser", tre spor og otte mål. En række indikatorer konkretiserer de enkelte mål. Målbilledet er Region Midtjyllands måde at omsætte de nationale politiske mål for sundhedsområdet, som regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner indgik aftale om i foråret 2016. Derudover er målbilledet et resultat af det arbejde, der er pågået i Region Midtjylland de seneste år, hvor fokus har været at koble aktivitet, økonomi og kvalitet i styringen af sundhedsvæsenet sammen.

Vedlagt som bilag er den første afrapportering på målbilledet. I bilaget illustreres udviklingen på de enkelte indikatorer på tværs af hospitaler. Derudover gives en aktuel status for regionen samlet set og for de enkelte hospitalsenheder. På regionrådsmødet den 21. december 2016 blev der vedtaget 6 fokusindikatorer. Det fremgår af bilaget, hvilke indikatorer der er fokusindikatorer. Afrapporteringen på målbilledet erstatter de tidligere regionsoverblik og sundhedsoverblik.

Sideløbende med den politiske behandling af målbilledet sker der også en løbende administrativ opfølgning. Således følges udviklingen på de enkelte indikatorer i strategiske ledelsesfora, hvor hospitalerne er repræsenterede.

Herunder fremhæves enkelte indikatorer, hvor der er sket en særlig udvikling.

Fra de Kliniske Kvalitetsdatabaser er der udpeget to indikatorer fra Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud. Den ene indikator viser en positiv udvikling i andelen af patienter med hoftenære lårbensbrud, som inden for fire timer ses af en ortopædkirurgisk speciallæge med henblik på at få lagt en præoperativ optimeringsplan. Den anden indikator måler, om patienter med hoftenære lårbensbrud mobiliseres indenfor 24 timer efter operationen. Også her er der en tydelig positiv udvikling, og den regionale målopfyldelse ligger på 80 % i 4. kvartal 2016.

Resultaterne for Forebyggelige indlæggelser blandt ældre (65+) viser en svingende udvikling de seneste par år uden en bestemt retning. Forbedringer på dette område afhænger af et stærkt samarbejde og fælles initiativer mellem hospitaler, kommuner og praksissektor. I bilaget opgøres de forebyggelige indlæggelser derfor også fordelt på kommuner.

Kræftpakker er et område, hvor der igennem længere tid har været en opadgående tendens. De samlede forløbstider for pakkeforløbene overholdes nu i væsentligt større omfang end tidligere. I de to seneste kvartaler har niveauet ligget over eller meget tæt på 90 %, og alle fem somatiske hospitaler ligger på et stabilt højt niveau.

Enkelte indikatorer er ikke blevet klar til første afrapportering af målbilledet. Det drejer sig blandt andet om målene for ventetid i psykiatrien og til sygehusoperation. Fra den nationale opgørelse vides, at Region Midtjylland har den korteste ventetid til sygehusoperationer samt til børne- og ungepsykiatri. Region Midtjyllands egen opfølgning på behandlingsretten viser også, at tæt på 80 % af patienterne sættes i behandling inden for 30 dage.

Der arbejdes fortsat på at samstemme de tal, der offentliggøres nationalt, med tallene i status for målbilledet. Der kan på enkelte indikatorer ses forskelle. Eksempelvis blev der fornyligt offentliggjort en national monitorering af udredningsretten, der viste en højere korrigeret overholdelse, end der fremgår af denne status for målbilledet. 

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Susanne Buch Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling. 

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Susanne Buch Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling. 

• Status for målbilledet: Et sundhedsvæsen på patientens præmisser
• Oplæg_målbilledet

Regionsrådet får en gang årligt fremlagt en orientering om aktiviteten på hospicerne. Redegørelsen viser, at 970 borgere i 2016 var indlagt på hospice, og at alle hospicerne lever op til kravet om en belægning på mindst 85 %. Redegørelsen indikerer også, at der er en forskel i patientsammensætningen på hospicerne, idet udskrivningsprocenten varierer mellem 6 og 20 %. Administrationen har bedt hospicecheferne om at forklare denne forskel.

De fem hospicer, som Region Midtjylland har indgået driftsoverenskomst med, modtog i 2016 i alt 1.916 henvisninger. Da en del patienter bliver henvist til mere end ét hospice, er det reelle antal 1.400 henviste patienter (unikke cpr.nr.). Heraf blev 970 patienter indlagt på hospice.

Der var således omkring 430 patienter, hvor henvisningen ikke kunne imødekommes. De væsentligste årsager hertil var, at de pågældende fortrød deres henvisning, døde inden indlæggelse var mulig, at de var for dårlige til transport, eller at de modtog et andet tilbud om palliation via det Palliative Team eller hos kommunen. Herudover blev en del afvist, fordi de ikke opfyldte kriterierne for at komme på hospice.

Det er primært kræftpatienter og i et lille omfang patienter med hjertesygdom eller kronisk obstruktiv luftvejslidelser (KOL), der indlægges på hospice.

Belægningsprocenten varierer mellem 86 og 92 % og liggetiden mellem 16 og 23 dage.

Hovedparten af patienterne dør på hospice, men der er i de seneste år set en stigende tendens til, at patienterne udskrives. Anker Fjord Hospice og Hospice Limfjord udskriver 19,6 % af patienterne. For de resterende hospicer er udskrivningsprocenten 6-9 %. Hospice Limfjord og Anker Fjord Hospice har endvidere kortere liggetider og flere udskrivninger.

Det tyder således på en anderledes patientsammensætning på Anker Fjord Hospice og Hospice Limfjord sammenlignet med de øvrige hospicer. Da hospicepladserne er møntet på uhelbredeligt terminalt syge, som har behov for specialiseret palliativ indsats, havde regionsrådet ved behandlingen af årsredegørelsen for 2014 opmærksomhed på udskrivningsprocenterne og opfordrede hospicerne til at have opmærksomhed på, at det er den rigtige målgruppe, der tilbydes hospiceplads.

Da udskrivningsprocenterne fortsat er høje og forskellige, har administrationen spurgt hospicecheferne om deres vurdering af forskellene.

Hospicecheferne oplyser, at man hele tiden har fokus på, om det er de rigtige patienter, der indlægges på hospice, og at patienten kan få den nødvendige hjælp af andre instanser. Der kan endvidere være forskelle og tilfældigheder i, hvor komplekse problemstillinger de henviste patienter har og derved forskellige muligheder for at udskrive patienterne. Hospicecheferne oplyser, at de, når de tildeler plads på hospice, er opmærksomme på, at alle patienter opfylder visitationskriterierne.  

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Susanne Buch Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling. 

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Susanne Buch Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling. 

• Anvendelse af hospiceplads i 2016

Region Midtjylland henviser patienter til udredning og/eller behandling på privathospitaler i forbindelse med det udvidede frie sygehusvalg, eller når regionens egen kapacitet ikke er tilstrækkelig i forhold til overholdelse af udrednings- og behandlingsretten. Forbruget på privathospitaler var i 2016 på 114,7 mio. kr., hvilket er et fald på 15 mio. kr. i forhold til 2015. Udviklingen i aktiviteten på privathospitaler viser et fald inden for de områder, hvor hospitalerne har budgetansvaret. I 2017 vil der fortsat blive arbejdet med at indgå samarbejdsaftaler med privathospitaler inden for de områder, der er i vækst, for herigennem at sikre lavere priser.

Region Midtjylland samarbejder med privathospitaler vedrørende patienter, der er henvist til udredning og/eller behandling på privathospitaler, og hvor regionens egne hospitaler ikke kan overholde de gældende udrednings- og behandlingsfrister. For udredningspatienter anvendes kapaciteten på privathospital til at sikre, at regionen overholder pligten til at tilbyde patienterne udredning inden for fristen på 30 dage. For behandlingspatienter er det reglerne om ret til udvidet frit sygehusvalg, hvis regionen ikke kan tilbyde en tid inden for 30 dage, der giver patienten ret til at komme på privathospital.

Samarbejdet med privathospitaler i 2016

I 2016 var forbruget på privathospitaler på 114,7 mio. kr., hvilket er ca. 15 mio. kr. lavere end i 2015. Faldet i forbruget skyldes, at der er sket et fald i aktiviteten inden for de områder, hvor budgetansvaret er decentraliseret. Decentraliseringen betyder, at hospitalerne har fået budgettet til behandling på privathospitaler på de decentraliserede områder. Konkret har regionens hospitaler haft budgetansvaret for områderne kirurgi, urinvejskirurgi og ortopædkirurgi. Hospitalerne har inden for disse områder dækket udgifter på 38,6 mio. kr. til udredning og behandling på privathospitalerne.

Når der er taget højde for alle relevante korrektioner, ender kontoen til behandling på privathospitaler i 2016 med et merforbrug på 0,3 mio. kr.

Kilde: LPR data pr. 20. januar 2017.

I tabel 1 er aktiviteten vedrørende de 12 største områder på privathospitaler oplistet for perioden 2014-2016. Samlet set har privathospitalerne i 2016 leveret en aktivitet svarende til en DRG-værdi på 180,5 mio. kr. DRG-taksten er typisk noget højere end den takst, som privathospitalerne afregnes med, hvilket er DUF-taksten eller en takst fremkommet ved udbud. Værdierne i tabel 1 afspejler således ikke det faktiske forbrug i kroner, men viser udviklingen i aktiviteten inden for de oplistede områder.

Overordnet set viser udviklingen, at aktiviteten på privathospitaler er steget fra 175,8 mio. kr. i DRG-værdi i 2014 til 180,5 mio. kr. i DRG-værdi i 2016. Fra 2014 til 2015 er der en markant stigning i aktiviteten på privathospitaler, mens aktiviteten fra 2015 til 2016 falder næsten tilsvarende. Inden for områderne radiologi, urinvejskirurgi samt øre-, næse- og halsområdet har der i perioden 2014-2016 været større stigninger i aktiviteten. Inden for muskel- og skeletsygdomme (ortopædkirurgi) er aktiviteten faldet fra 39,2 mio. kr. i DRG-værdi i 2014 til 14,4 mio. kr. i DRG-værdi i 2016.

På de områder, hvor der er stor aktivitet på privathospitaler, er der særligt fokus på samarbejdet og på at konkurrenceudsætte aktiviteten. I 2016 har regionen haft samarbejdsaftaler inden for områderne CT-, MR- og ultralydsscanninger, skulderoperationer, rygoperationer, urinvejskirurgi (prostata og urologiske smålidelser), tværfaglig smertebehandling, udredning af medicinske mave-tarmsygdomme, nerveledningsundersøgelser og udvalgte områder inden for plastikkirurgi. Derudover blev der i november 2016 indgået en ny samarbejdsaftale med et privathospital vedrørende organkirurgi.

På de øvrige områder, hvor regionen ikke har indgået samarbejdsaftaler, benyttes Danske Regioners standardaftaler.

Forventninger til 2017

I 2017 udløber de indgåede samarbejdsaftaler inden for områderne tværfaglig smertebehandling og urinvejskirurgi, og de kan ikke forlænges yderligere. Inden for begge områder vil der blive søgt indgået nye samarbejdsaftaler. Det forventes derudover, at aftalerne vedrørende udredning og/eller behandling af rygoperationer, skulderoperationer, organkirurgi, CT-scanninger og MR-scanninger forlænges, når de udløber i 2017.

Det forventes yderligere, at der i 2017 vil blive indgået nye samarbejdsaftaler vedrørende udredning og behandling inden for øre-, næse- og halsområdet samt inden for lungemedicin. Inden for begge områder afdækkes mulighederne for at inddrage speciallæge kapaciteten i regionen.

Generelt vil de nye samarbejdsaftaler medføre et reduceret forbrug som følge af lavere priser på de undersøgelser og behandlinger, aftalerne omfatter. Særligt inden for øre-, næse- og halsområdet vil indgåelsen af en samarbejdsaftale kunne medføre et fald i forbruget.

Regeringen har fremlagt nye kliniske retningslinjer inden for fedmekirurgi. De nye retningslinjer lægger op til, at kravene for at få en fedmeoperation sænkes, så der kræves lavere BMI og alder for at få ret til operation. Hvorvidt dette vil påvirke antallet af fedmeoperationer, afhænger af de endnu ikke offentliggjorte visitationsretningslinjer. Lægger visitationsretningslinjerne sig op ad de kliniske retningslinjer, kan det betyde en stigning i forbruget til privathospitaler, hvis ikke de offentlige hospitaler har mulighed for at øge kapaciteten.

De ændrede patientrettigheder, som trådte i kraft pr. 1. oktober 2016, ser ikke ud til at give øget forbrug på privathospitalerne. Det er dog usikkert, om det på sigt kan give et øget pres.

I budget 2017 er der besluttet en besparelse på 10 mio. kr. på kontoen til behandling på privathospitaler. Besparelsen forventes realiseret ved decentralisering af budgetansvaret inden for øre-, næse- og halsområdet og som følge af besparelser i forbindelse med udbudsaftaler inden for områderne organkirurgi og øre, næse og hals samt ved et forventet generelt fald i forbruget.

Med de planlagte initiativer for at realisere besparelsen er det forventningen, at kontoen vil være i balance i 2017. Der kan dog, som nævnt, opstå pres på kontoen som følge af de ændrede patientrettigheder, eller hvis der sker en væsentlig vækst i antallet af fedmeoperationer.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Susanne Buch Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling. 

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Susanne Buch Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling. 

I finansloven for 2016 var der afsat midler til at sikre hurtig udredning og behandling af patienter. Midlerne er uddelt til hospitalerne og til konkrete områder. Der orienteres om en opfølgning på effekten af midlerne. Opfølgningen viser, at hovedparten af de uddelte midler har givet forbedring af ventetider, aktivitetsniveau og overholdelse af patientrettigheder. På enkelte områder har effekten dog endnu ikke kunnet ses fuldt ud.

Fra finansloven for 2016 fik Region Midtjylland 63,9 mio. kr. til hurtig udredning og behandling af patienter i 2016. Midlerne blev uddelt, dels som permanente midler til de somatiske hospitaler, dels som engangsmidler til områder, hvor Region Midtjylland har udfordringer med at overholde udrednings- og behandlingsretten, og hvor der er begrænsede private udrednings- og behandlingstilbud. Yderligere blev der givet midler til kontoen for udgifter til privathospitaler. Psykiatrien har først fået tildelt finanslovsmidler fra 2017.

Engangsmidlerne blev uddelt til følgende områder: Lungemedicin, neurologi, børneortopædi, skopier, hofteskopier, øjenområdet, øre-, næse- og halsområdet og HPV-udredning.

De permanente midler blev fordelt til hospitalerne ud fra optageområdestørrelse, og hospitalerne har efterfølgende selv prioriteret, hvordan midlerne er fordelt internt på hospitalet. Midlerne er derfor uddelt forskelligt på hospitalerne, men områder, som går igen, er kliniske serviceafdelinger (fx røntgen og skanning eller laboratorier), kirurgi, det medicinske område og ortopædkirurgi. Derudover har hospitalerne også prioriteret yderligere midler til nogle af de områder, som blev givet engangsmidler.

Finanslovsmidlerne har på hovedparten af områderne givet de forventede positive resultater blandt andet i form af:

• Forbedring af ventetider
  • blandt andet inden for lungemedicin og hjertesygdomme på Aarhus Universitetshospital
• Øget overholdelse af udredningsretten/behandlingsretten
  • blandt andet kirurgisk afdeling og hjertemedicin Hospitalsenheden Vest, lungemedicin og kvindesygdomme og fødsler på Aarhus Universitetshospital, lungemedicin på Regionshospitalet Randers
• Øget antal ydelser/besøg
  • blandt andet neurologi og øjensygdomme Hospitalsenhed Midt, ortopædkirurgi og kirurgi Hospitalsenheden Horsens, øjenoperationer Regionshospitalet Randers, øre-, næse- og hals- og øjenområdet Aarhus Universitetshospital og lungemedicin Hospitalsenheden Vest.

Der ses således en positiv effekt på aktivitet og overholdelse af udredningsretten og behandlingsretten.

På enkelte områder har midlerne ikke haft væsentlig effekt i 2016. Det gælder:

• Kikkertundersøgelser på Regionshospitalet Randers
  Her var der et højt aktivitetsniveau i 2015, som det på grund af begrænsede personalemæssige ressourcer ikke har været muligt at øge yderligere. Aktiviteten forventes dog at kunne øges i 2017 som følge af optimerede arbejdsgange.
• Hofteskopier på Hospitalsenheden Horsens
  Midlerne blev givet målrettet til at øge kapaciteten på området, da der blev vurderet at være for lav kapacitet i regionen. Det har dog vist sig, at der i 2016 har været mindre efterspørgsel end de forudgående år. Det vurderes at være et udsving, som ikke nødvendigvis er det blivende niveau. Udviklingen følges, og midlerne benyttes, hvis de ikke udnyttes til hofteskopier, til at øge udrednings- og behandlingsaktiviteten på ortopædkirurgisk afdeling.
• Urologi på Hospitalsenheden Vest
  Afdelingen har modtaget flere henvisninger, men har fastholdt målopfyldelse af udredningsretten. Andelen af patienter, der behandles inden for 30 dage, har dog ikke kunnet fastholdes. Der vil blive fulgt op på udviklingen.

Oversigter over de uddelte midler samt de konkrete effekter er vedlagt som bilag.

Områder med lavere overholdsniveauer

Generelt viser oversigterne, at overholdelsen af både udrednings- og behandlingsretten stiger. Det fremgår dog samtidig, at der er nogle områder, som går igen med lavere overholdsniveauer. Det drejer sig om neurologi, øjenområdet og øre-, næse- og halsområdet.

For neurologi har der været stigende overholdelse i 2016, og regionsrådet blev i juni 2016 orienteret om en strategi for overholdelse af udredningsretten, som sigter mod øget overholdelse i løbet af 2017.

For øre-, næse- og halsområdet arbejdes der med at sikre fuld udnyttelse af den offentlige kapacitet ved at skabe et udvidet samarbejde mellem afdelingerne på området.

Indenfor øjenområdet er aktiviteten øget det seneste år. Der kan dog være tale om en afvikling af ventelister, hvorfor overholdelsen endnu ikke er steget væsentligt. Udviklingen på området vil blive fulgt.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Susanne Buch Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Susanne Buch Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet den 24. februar 2016: Udmøntning af midler til udredning og behandling.

Regionsrådet den 27. april 2016: Fordeling af midler til udredning og behandling.

Regionsrådet den 26. oktober 2016: Fordeling af midler til udredning og behandling.

• Oversigt over uddelte finanslovsmidler og effekter

Efter sundhedsloven skal Patientkontoret udarbejde en årsberetning for sin virksomhed. Årsberetningen indeholder oplysninger om Patientkontorets aktiviteter og særlige fokusområder for 2016.

Patientkontorets årsberetning beskriver de aktiviteter og indsatser, der er arbejdet med i løbet af året. Der er også i årsberetningen nærmere beskrivelser af omfanget og karakteren af de henvendelser, som Patientkontoret har modtaget. Årsberetningen skal sendes til Sundheds- og Ældreministeriet.

Antal henvendelser

Patientkontoret har besvaret 25.481 henvendelser i 2016, mens det tilsvarende tal for 2015 lød på 24.938. Der ses en stor stigning i antallet af henvendelser, der vedrører patientrettigheder. Årsagen kan være, at patienter og pårørende er blevet mere bevidste om deres rettigheder. Det er Patientkontorets oplevelse, at patienterne selv har været opsøgende, inden de kontakter Patientkontoret. Antallet af henvendelser, der vedrører den centrale omvisitering, er modsat faldet i forhold til 2015.

Fokusområder

Patientkontoret har i 2016 haft fokus på at forbedre servicen i telefontiden og har taget forskellige initiativer vedrørende dette. Blandt andet er telefontiden blevet udvidet med 3,5 timer om ugen, og den besked, som borgeren hører, hvis alle patientvejledere er optaget, er ændret. Dette har medført, at en større andel af opkaldene er blevet besvaret, og færre borgere har lagt på, da de nu får oplyst, hvilket nummer de er i køen.

I 2016 har Patientkontoret overtaget opgaven med at holde praksissektorens dialogmøder i forbindelse med klagesager til Styrelsen for Patientsikkerhed samt vejledningsopgaven på høreapparatsområdet.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Susanne Buch Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling. 

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Susanne Buch Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling. 

• årsberetning for Patientkontoret 2016

Regionsrådet besluttede den 26. oktober 2016 at afsætte 2,5 mio. kr. årligt af finanslovsmidlerne til udredning og behandling i en pulje til reumatologi.

Da den største udfordring inden for reumatologien findes på det rygmedicinske område på Regionshospitalet i Silkeborg, hvor der er mange patienter på venteliste, er Hospitalsenhed Midt tilført 2,5 mio. kr. i 2017 til pukkelafvikling fra puljen afsat til reumatologi.

Sideløbende med pukkelafviklingen på Regionshospitalet Silkeborg udarbejdes en langsigtet strategi for at sikre tilstrækkelig kapacitet på det rygmedicinske område fremadrettet.

Regionsrådet besluttede den 26. oktober 2016 at afsætte 2,5 mio. kr. årligt af finanslovsmidlerne til udredning og behandling i en pulje til reumatologi. Pengene skulle fordeles til hospitalerne efter udarbejdelsen af en strategi for området. Derfor blev der nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra hospitalerne samt administrationen. Det har vist sig, at den største udfordring inden for reumatologien findes på det rygmedicinske område på Regionshospitalet i Silkeborg, hvor der i februar 2017 er ca. 1.000 patienter på venteliste.

Hospitalsenhed Midt har udarbejdet en handleplan for pukkelafviklingen, som forventes at kunne være gennemført ved udgangen af 2017. Der tilføres 2,5 mio. kr. til Hospitalsenhed Midt i 2017 fra puljen afsat til reumatologi. Sideløbende med pukkelafviklingen i Silkeborg er der en dialog med hospitalerne om sikring af tilstrækkelig kapacitet på længere sigt og fordeling af midler fra 2018 og frem. Når der er lavet en langsigtet strategi på området, vil regionsrådet blive præsenteret for den.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Susanne Buch Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling. 

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Susanne Buch Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling. 

Som indledning til analysen af den fremskudte præhospitale indsats foretages der en litteraturgennemgang ved DEFACTUM. Der er udarbejdet et forslag til fokusområde for denne litteraturgennemgang, som vil være retningsgivende for den efterfølgende (eksterne) analyse. Forslaget til fokusområde omfatter effekten og organiseringen af den fremskudte sundhedsprofessionnelle indsats.

I budgetforliget for 2017 fremgår følgende hensigtserklæring

"Region Midtjylland har et meget fintmasket net af præhospitale indsatser med en særlig god dækning med akutlægebiler/akutbiler i sammenligning med andre regioner. På den baggrund ønskes det undersøgt, om der kan ske en optimering og tilpasning af ressourceanvendelsen set i forhold til akutbiler og akutlægebiler; herunder den sundhedsmæssige værdi og dermed effekten af disse biler.

Der skal derfor inden udgangen af 2017 foretages en ekstern analyse af den fremskudte præhospitale indsats i Region Midtjylland med fokus på effekten af akutbiler og akutlægebiler og med inddragelse af såvel nationale som internationale forskningsresultater vedrørende værdien af den fremskudte præhospitale indsats.

Analysens indhold drøftes og følges af det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet."

Tilgang og proces

1. Litteraturgennemgang:
   Første led i analysen af den fremskudte præhospitale indsats er gennemførelsen af en systematisk litteraturgennemgang med fokus på værdien af at sende sundhedsprofessionelle ud til patienterne, som i Region Midtjylland blandt andet foregår via akutbilerne og akutlægebilerne. Litteraturgennemgangen vil have fokus på publiceret videnskabelig litteratur, både nationalt og internationalt. Litteraturgennemgangen foretages af DEFACTUM. Litteraturgennemgangen vil være retningsgivende for den analyse, der efterfølgende skal foretages.
2. Aftale med ekstern analyse-part:
   Næste led i arbejdet med analysen bliver på baggrund af den gennemgåede litteratur at indgå aftale med en ekstern part vedrørende udarbejdelse af analysen. I tilknytning hertil skal der indgå en rammesætning omkring analysens indhold og formål, fx nationale og internationale forskningsresultater og vurdering af effekten af præhospitale indsatsressourcer.
3. Ekstern part udfører analysen.
4. Analysen fremlægges.

Indledende litteratursøgning

DEFACTUM vil stå for at foretage en foreløbig litteratursøgning med henblik på, at der herefter sker en mere fokuseret litteratursøgning.

Det foreslås, at litteraturgennemgangen har følgende fokus:

1. Fem kritiske tilstande, der kræver hurtigt præhospital håndtering, og som er identificeret af Det europæiske genoplivningsråd. Med dette fokus i litteraturgennemgangen kan effekten af den lægelige præhospitale/fremskudte behandling i forhold til fremskudt behandling ved anden sundhedsprofessionel undersøges. De fem kritiske tilstande er:

• Hjertestop
• Respirationssvigt
• Brystsmerter
• Slagtilfælde
• Svære traumer

2.  Måder at organisere den præhospitale indsats på i forskellige lande/organisationer. Med dette fokus forventes det, at man kan sige noget mere deskriptivt om:

• Forskelle og ligheder mellem de forskellige organiseringer
• Forskelle og ligheder i udrykningsmønstre
• Forskelle og ligheder i responstider
• Forskelle og ligheder i anvendelsen af forskellige behandlingsteknikker
• Forskelle og ligheder i anvendelse af præhospitalt personale mm.

Det bemærkes, at den indledende litteratursøgning indikerer, at der indenfor dette område ikke er meget forskning, der er knyttet til kliniske effektmål.

Der er også andre mulige fokusområder, fx visitationskriterier i forhold til at anvende den lægebemandet præhospitale/fremskudte behandling og triagering af de tilskadekomne patienter. For at lave en fokuseret litteraturgennemgang foreslås ovenstående to områder.

Tidsplan

Indledende afdækning

Indledende søgning i litteraturen, som danner grundlag for endelig bekræftelse af fokusområde for litteraturgennemgangen.

På mødet i hospitalsudvalget den 3. april 2017 fremlægges status, herunder i forhold til igangsat litteratursøgning.

Den færdige litteraturgennemgang

På mødet i hospitalsudvalget den 6. juni 2017 fremlægges status herunder det færdige resultat af litteraturgennemgangen samt forslag til rammesætning for analysen.

Aftale med ekstern analysepart

Aftale indgås i juni 2017. Analysen gennemføres juli-november 2017.

Analysen skal foreligge inden udgangen af 2017.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet drøftede sagen.

Susanne Buch Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling. 

Gensidig orientering.

Intet at referere.

Møde i det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet afholdes på Regionshospitalet Randers og afsluttes med et oplæg om hospitalet samt rundvisning fra kl. 15.00 til 16.00.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet afholder sit møde på Regionshospitalet Randers. Mødet foregår i mødelokale M3, Skovlyvej 17, 8930 Randers NØ.

Fra kl. 15.00 til 16.00 vil hospitalsledelsen holde et oplæg om hospitalet samt vise rundt.

Hele regionsrådet er velkommen til at deltage under oplæg og rundvisning.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet tog oplæg til efterretning.

Susanne Buch Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.