Dagsordener og referater for udvalg vedrørende hospitalsområdet

Der afholdes fællesmøde mellem det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet og det rådgivende udvalg vedrørende nære sundhedstilbud den 6. juni 2017 kl. 11.30-13.00 i Regionshuset Viborg.

Det er tidligere aftalt mellem formandskaberne i de to rådgivende udvalg at holde et fællesmøde om, hvordan hospitalsvæsen og det nære sundhedsvæsen kan arbejde bedre sammen.

Dagsorden for fællesmødet

1. Snitflader på sundhedsområdet

Koncerndirektør Christian Boel holder et kort oplæg om, hvad der pt. rører sig i snitfladerne mellem sektorerne på sundhedsområdet med henblik på en efterfølgende drøftelse mellem de to udvalg.

2. Aktiv patientstøtte

Ledende sygeplejerske Birgith Hasselkvist fra Regionshospitalet Randers holder et kort oplæg om arbejdet med aktiv patientstøtte med henblik på en efterfølgende drøftelse mellem de to udvalg.

Der serveres frokost under mødet.

Fællesmødet blev indledt med et oplæg ved koncerndirektør Christian Boel om de tværsektorielle udfordringer, regionen for tiden arbejder med, herunder færdigbehandlede patienter og en kommende fællesaftale mellem regionen og de 19 kommuner om IV-behandling i eget hjem.

Endvidere skitserede Christian Boel, hvordan fremtidens sundhedsvæsen vil betyde langt flere fælles indsatser med kommunerne, således at flere patienter så vidt muligt kan behandles i eget hjem eller i kommunalt regi, evt. med regional støtte i form af fx specialiseret rådgivning.

Afslutningsvist orienterede Christian Boel om status på arbejdet med en national strategi for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, som forventes også at forholde sig til fremtidens sundhedsaftaler.

På baggrund af oplægget drøftede de to udvalg blandt andet betydningen af udviklingskraften i klyngeregi i relation til samarbejdet med kommunerne.

Det blev drøftet, at der ikke er brugerbetaling ved indlæggelse med ambulance på et hospital, mens der er brugerbetaling for transport ved indlæggelse på en kommunal akutplads. Der var enighed om, at diskussionen om, hvem der skal betale for transport, mad og linned på de kommunale akutpladser, bør afklares.

I forhold til IV-behandling i eget hjem var der i kredsen enighed om vigtigheden af en fælles aftale med henblik på at sikre ensartethed i behandlingen af patienter, der er tilknyttet flere hospitaler.

Det kommunale medansvar for sundhedsområdet blev også pointeret, herunder at kommunerne skal levere et ensartet serviceniveau.

Det blev aftalt, at de to rådgivende udvalg mødes igen til en politisk drøftelse af indholdet i den kommende nationale strategi for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen og den nye sundhedsaftale.

Dette skal ske senest forud for det nye sundhedskoordinationsudvalgs første møde i den nye valgperiode.

Ledende sygeplejerske Birgith Hasselkvist holdt et oplæg om aktiv patientstøtte, herunder hvad tilbuddet indeholder, hvordan det udrulles i Region Midtjylland, og hvad der skal ske, når forsøgsperioden udløber ultimo 2019.

Kredsen udtrykte tilfredshed med tilbuddet og tilkendegav, at det er vigtigt, at tilbuddet sker i et tæt samarbejde med kommunerne.

Birgitte Svenningsen, Bente Nielsen, Erik Winther og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.  

Godkendelse af referat fra seneste møde.

Efter udvalgets forretningsorden skal referatet fra det foregående møde forelægges til godkendelse. Referat fra seneste møde er vedlagt til godkendelse.

Referatet fra mødet den 15. maj 2017 blev godkendt.  

Erik Vinther og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling. 

• Referat hospitalsudvalget 15.05.2017 - åben

Det indstilles, at der bevilges 3,0 mio. kr. (indeks 103,2) i 2017 til renovering af ventilationssystem på fire eksisterende højisolationsstuer på Aarhus Universitetshospital. Beløbet er ikke tidligere prioriteret og foreslås taget fra puljen til drifts- og vedligeholdelsesnødvendige projekter.    

I 2009 blev der etableret fire højisolationsstuer på afdeling for Infektionssygdomme på Aarhus Universitetshospital. Stuerne anvendes til smitsomme patienter, herunder også patienter med mistanke om smitte. De fire stuer er indrettet og bestykket med henblik på også at kunne håndtere højrisikopatienter som SARS og Ebola patienter. Der har løbende siden etableringen været udfordringer med at få de fire højisolationsstuer til at fungere tilfredsstillende. Den måde projektet teknisk har været designet på, har vist sig ikke at kunne levere de nødvendige tryk- og ventilationsforhold.

Der er grundlæggende to udfordringer med de tekniske løsninger på isolationsstuerne. Trykforholdene på stuerne kan ikke indreguleres til de ønskede niveauer. Dette medfører blandt andet, at dørene som konsekvens heraf ikke kan åbnes. På grund af disse trykudfordringer og vanskeligheder med at åbne dørene er det ikke muligt at have aktivitet på alle fire stuer samtidig. Ved at skifte til et CTS anlæg (Central Tilstandskontrol og Styring) sikres det, at trykforholdene opretholdes med de krævede niveauer i de forskellige zoner, hvilket betyder, at der kan være aktivitet på alle fire stuer samtidig.

Herudover er ventilationssystemet ikke tilstrækkelig hygiejnisk sikret med den nuværende opbygning. Ventilationsanlæggets kanalsystem kan i dets nuværende opbygning ikke rengøres efter brug af stuen på en tilstrækkelig forsvarlig måde. Det betyder, at det ikke er muligt på tilstrækkelig forsvarlig vis at inddæmme potentielle smittekilder ved rengøring af isolationsstuerne. Som løsning monteres udsugningsarmaturer, som sikrer, at kanalsystemet ikke bliver inficeret. Rengøring af dette kan foretages fra lokalet.

Udbud

CTS-delen af opgaven dækkes af rammeaftalen, som er indgået i forbindelse med udskiftning af CTS-anlæg på eksisterende Skejby. Ventilationsdelen udbydes i begrænset licitation, hvor der planlægges efter at indbyde 2-3 entreprenører.

Tidsplan

Renoveringen kan gennemføres på 10 uger. Arbejdet forventes påbegyndt og afsluttet i år.

Økonomi

Aarhus Universitetshospital har i samarbejde med Alectia udarbejdet et projekt med en total renovering af ventilationssystemet på de fire højisolationsstuer. Det samlede budget for renoveringen forventes at blive 3,0 mio. kr. (indeks 103,2), og det indstilles, at beløbet i 2017 finansieres af puljen til drifts- og vedligeholdelsesnødvendige projekter. Midlerne er ikke tidligere prioriteret.

Fordelingen af udgifter i 2017 fremgår af tabel 1:

Tabel 2 angiver finansieringen af projektet:

Med godkendelsen af punkterne på denne dagsorden udgør rest på anlægspuljen 82,3 mio. kr. i 2017. I puljen til drifts- og vedligeholdelsesnødvendige projekter resterer der 4,6 mio. kr. i 2017.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget, idet udvalget finder det bekymrende, at sagen ikke er håndteret tidligere i processen.

Erik Winther og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.  

• Ventilation og CTS i højisolationsstuer

I efteråret 2016 var der licitation på første etape af Forum på DNU. Udbuddet blev annulleret, idet licitationen viste, at det ikke var realistisk at igangsætte byggeriet med udgangspunkt i det daværende udbudsmateriale. Der er nu udarbejdet en ny udbudsstrategi, som forelægges til godkendelse. Det samlede projekt for Forum med økonomi og tidsplan forelægges regionsrådet i efteråret 2017. Der planlægges efter, at Forum kommer til at bestå af interessenterne Aarhus Universitets Forskningsfond, Novo Nordisk Fonden (Steno Diabetes Center Aarhus), Folkekirken, Kvalitetsfonden og Region Midtjylland.

Regionsrådet godkendte i februar 2015 finansiering og udbud af byggeriet af Forum forudsat deponeringsfritagelse fra Social- og Indenrigsministeriet. Tilsagnet blev ikke givet, og i marts 2016 godkendte regionsrådet, at byggeriet blev reduceret og opdelt i to etaper, så det kunne være klar samtidig med Psykiatriens udflytning. Licitationen i efteråret 2016 viste, at det ikke var realistisk at bygge for den afsatte økonomi.

Der er nu et samarbejde med Novo Nordisk Fonden, der muliggør, at Steno Diabetes Center Aarhus integreres i Forum. Dette forudsætter regionsrådets godkendelse af samarbejdet med Novo Nordisk Fonden, som fremlægges i august 2017. Det samlede projekt for Forum skal godkendes af de involverede parter, herunder regionsrådet samt bestyrelserne for Novo Nordisk Fonden og Aarhus Universitets Forskningsfond. Under forudsætning af disse godkendelser består Forum af interessenterne Aarhus Universitets Forskningsfond, Novo Nordisk Fonden, Folkekirken, Kvalitetsfonden og Region Midtjylland.

Der er udarbejdet en fælles udbudsstrategi, som ønskes godkendt af regionsrådet. Det samlede Forumprojekt med økonomi og tidsplan forelægges regionsrådet i efteråret 2017.

Forum er placeret i midten af DNU-byggeriet og har en central rolle og betydning i realiseringen af Det Nye Universitetshospital i Aarhus og den strategi for forskning og innovation, som er aftalt mellem Region Midtjylland og Aarhus Universitet.

Forum forventes i nærværende udgave at blive i størrelsesordenen 20.000–23.000 kvadratmeter indeholdende arealer finansieret af Novo Nordisk Fonden (Steno Diabetes Center Aarhus), Aarhus Universitets Forskningsfond, Kvalitetsfonden, Region Midtjylland via Kommune Leasing og Folkekirken. Steno Diabetes Center Aarhus vil udgøre omkring halvdelen af byggeriet, og Folkekirken den mindste del i form af et areal på omkring 200 kvadratmeter til et forskningscenter i sjælesorg og lokaler til fordybelse og tro. Der pågår i øjeblikket et arbejde med at fastlægge det forventede byggeprogram og den tilhørende økonomi og tidsplan. Resultatet forelægges regionsrådet til godkendelse i efteråret 2017 sammen med økonomi og samarbejdsaftale for Steno Diabetes Center Aarhus.

Valg af udbudsform

På baggrund af det annullerede udbud i efteråret 2016 har Projektafdelingen DNU haft fokus på at finde en udbudsform, som sikrer, at den aktuelle udgave af Forum er bygbar i forhold til den økonomiske ramme, som er til rådighed. Projektafdelingen har derfor været i dialog med entreprenører på markedet med henblik på at finde den mest hensigtsmæssige udbudsform. Udbudsformen skal sikre, at de bydende også fokuserer på at optimere selve byggeprocessen og vælger rationelle konstruktionsprincipper frem for i overvejende grad at fokusere på ikonisk arkitektur.

Idet Forum har flere parter, er det også vigtigt, at udbudsformen giver mulighed for at tilpasse konkurrenceforslagene fra tilbudsgiverne til parternes behov.

På den baggrund anbefales Forum udbudt i totalentreprise som et begrænset udbud efter udbudsformen ”udbud med forhandling med forudgående bekendtgørelse” med tildelingskriteriet ”bedste forhold mellem pris og kvalitet”.

I en totalentreprise indgår bygherren én kontrakt, der både indeholder design, projektering og udførelse. Den efterfølgende bygningsdrift vil ligge i regi af Region Midtjylland.

Ved udbud med forhandling sikres, at entreprenørernes indsigt omkring byggeproces og rationelt byggeri kan medtages tidligt i forløbet og efterfølgende indarbejdes i udbudsprojektet. Ved at anvende forudgående bekendtgørelse (prækvalifikation) sikres, at de bydende er kvalificerede og magter opgaven.

Hertil kommer anbefalingen om en omvendt licitation, hvor prisen er et oplyst og fikseret beløb. Omvendt licitation er et godt redskab for fastholdelse af den økonomiske ramme, hvor vægtning af tildelingskriterierne medvirker til at prioritere funktioner og materialekvalitet.

Der konkurreres ikke på pris men alene på, hvordan en ordregiver kan få bedst kvalitet og størst areal for en fast kontraktsum.

Konkurrencen

Nedenstående illustration viser det samlede konkurrenceforløb:

Den fulde udbudsstrategi er vedlagt som bilag. Nedenfor er angivet de væsentligste opmærksomhedspunkter i forhold til godkendelse af udbudsstrategien.  

Prækvalifikation

Et begrænset udbud indeholder to faser: En prækvalifikation (udvælgelsesfase) og en tilbudsgivning (tildelingsfase) her suppleret med et udbud med forhandling.

Ansøgerne vurderes i prækvalifikationen efter følgende kriterier:

• Økonomisk og finansiel kapacitet
• Teknisk og faglig kapacitet.

Der udvælges 3-5 tilbudsgivere til forhandlingsforløbet.

Forhandling og tildeling

Alle tilbudsgivere skal aflevere et forhandlingstilbud. Der udpeges to foreløbige vindere til at fortsætte i den endelige forhandlingsproces.

Med de to tilbageværende tilbudsgivere gennemføres anden forhandlingsrunde, som afsluttes med, at de to tilbudsgivere afleverer det endelige tilbud. På grundlag af dette tilbud udpeges én vinder.

Entreprenøren får ikke fordel ved at tilbyde en pris under den økonomiske ramme, men han diskvalificerer sig selv, hvis han går over den økonomiske ramme.

Almindeligvis ville man på dette stadie indgå en kontrakt med vinderen, men her forlænges udbudsforløbet med en ekstra fase omfattende et tilpasset dispositionsforslag, som skal dokumentere projektets gennemførbarhed, og først herefter er kontrakten endelig.

Brugerne vil blive inddraget i en egentlig brugerproces i forbindelse med udarbejdelse af udbudsprojekt samt i begrænset omfang under bedømmelsen og igen mere direkte ved totalentreprenørens udarbejdelse af dispositionsforslaget.

Vederlag til de deltagende tilbudsgivere

Som det fremgår af den beskrevne proces, har den tilbudsgiver, som sidst fravælges, udført et omfattende stykke arbejde, hvorfor der foreslås en opdeling, således at vederlagets størrelse afhænger af fasen, hvoraf man fravælges. Efter første forhandlingsrunde udbetales 300.000 kr. pr. team, der udgår, i alt maksimalt 900.000 kr. alt efter antallet af teams. Efter anden forhandlingsrunde udbetales 600.000 kr. til den ikke-vindende part. Der udbetales således vederlag til de bydende på i alt op til 1,5 mio. kr. Den, som tildeles kontrakten, får ikke vederlag, men i stedet kontrakten med at opføre byggeriet.

Underkriterier og bedømmelse

Det foreslås, at grundlaget for vurdering af tilbuddene er efter følgende underkriterier og vægtning:

• Kvalitet, funktion og tekniske løsninger 45-55 %
• Arkitektur 30-40 %
• Samarbejde og organisation 10-20 %.

Som beskrevet ovenfor vil prisen ikke direkte være et konkurrenceelement og derved ikke indgå som et vægtet underkriterium. Projektet er underkastet et stramt men realistisk budget, som ved en effektiv forhandlingsproces kan gennemføres inden for rammen. Ved at have en fast targetpris og undlade at lade prisen indgå i bedømmelseskriteriet sikres entreprenørens fokus på at levere maksimal kvalitet indenfor det fastlagte target. Herved undgås, at entreprenøren spekulerer i at tilbyde en lavere pris på bekostning af en dårligere kvalitet.

Prisen skal derfor afspejle ønsker og krav til projektet og fastsættes inden udbudsmaterialet udsendes. Eventuelle tilpasninger under forhandlingerne vil derfor ikke være ændringer i den økonomiske ramme men optimering af fx arealer og kvalitetsniveau.

Den endelige vægtning inden for nævnte intervaller fastsættes af Projektgruppe for Forum, som har repræsentation af projektets interessenter. Dette vil ske, når det samlede projektmateriale ligger klart til udbud. Underkriterierne vil blive yderligere udspecificeret i forbindelse med færdiggørelsen af udbudsmaterialet.

Organisering i udbudsfasen

Til udbudsstrategien er der vedlagt et forslag til organisering af projektet. Foruden nedsættelse af Projektgruppe for Forum, hvor parterne i projektet indgår, vil der i udbudsfasen blive nedsat følgende udvalg:

Et bedømmelsesudvalg, som skal udvælge de to konkurrenceforslag, som skal fortsætte til behandling og til sidst udpege den endelige vinder. Udvalget bemandes med én repræsentant fra henholdsvis Aarhus Universitets Forskningsfond, Aarhus Universitet, Novo Nordisk Fonden, Steno Diabetes Center Aarhus, Region Midtjylland og Aarhus Universitetshospital (v/ Projektafdelingen DNU). De seks konkrete personer aftales i Projektgruppen for Forum.

Et forhandlingsudvalg, som skal gennemføre forhandlingsrunderne med de to tilbudsgivere. Udvalget bemandes med repræsentanter fra Projektafdelingen DNU og Bygherrerådgiver. Forhandlingsudvalget vil have en følgegruppe bestående af repræsentanter fra Novo Nordisk Fonden og Aarhus Universitets Forskningsfond.

Organisering og tidsplan er endnu ikke godkendt i bestyrelserne hos projektets øvrige parter.

Forventet tidsplan

Der planlægges for nuværende efter følgende overordnede tidsplan:

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget, idet sagen til forretningsudvalget suppleres med præciserende oplysninger om processen.

Erik Winther og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.  

• Udbudsstrategi for Forum

Herning Kommune har spurgt Hospitalsenheden Vest, om man ønsker at drøfte forslag til navngivning af en ny vej, hvor DNV-Gødstrup får adresse.

Beslutningskompetencen i forhold til navngivning ligger i Teknik- og Miljøudvalget i Herning Kommune.

I forbindelse med etablering af DNV-Gødstrup anlægges der en ny vej, hvor hospitalet får adresse.

Herning Kommune har i foråret 2017 inviteret Hospitalsenheden Vest til en drøftelse af eventuel navngivning af vejen.

Herning Kommune arbejder med to favoritnavne, som er:

• Hospitalsparken
• Hospitalsbyen.

Administrationen anbefaler, at regionsrådet meddeler Herning Kommune, at regionsrådet foretrækker navnet Hospitalsparken.

Der er svarfrist for eventuel indmeldelse af yderligere navne den 26. juni 2017 til Herning Kommune. Beslutningskompetencen i forhold til navngivning ligger i Teknik- og Miljøudvalget i Herning Kommune.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Erik Winther og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.  

"Det tredje øje" på DNU har udarbejdet en rapport for første kvartal 2017. Rapporten er kommenteret af Projektafdelingen DNU.

Der foreligger en kvartalsrapport fra DNU-projektets "tredje øje". Rapporten er vedlagt.

"Det tredje øjes" overordnede anbefalinger i rapporten samt tilhørende svar fra Projektafdelingen DNU er angivet nedenfor. I vedlagte bilag ses samtlige bemærkninger fra Projektafdelingen til rapporten. Projektets totalrådgiver, Rådgivergruppen DNU, har ingen bemærkninger til dette kvartals rapport.

I rapporten kommenterer "det tredje øje" fusionen mellem NIRAS og ALECTIA. Fusionen har betydning for DNU-projektet, idet NIRAS er gennemgående bygherrerådgiver på projektet, og ALECTIA er en del af konsortiet Rådgivergruppen DNU. Regionsrådet blev i februar 2017 orienteret om fusionen og DNU's tiltag i forlængelse heraf. Efterfølgende har DNU blandt andet været i yderligere dialog med Kammeradvokaten, og i vedlagte fortrolige bilag gives den seneste status for projektets tiltag i relation til fusionen.

Hovedanbefalinger fra "det tredje øje":

Økonomi

1. Projektets reserver

Reservekravet fra staten på 100 mio. kr. er ikke længere gældende, da der er opnået ibrugtagningstilladelse på N1. "Det tredje øje" vurderer dog, at der fortsat er en række økonomiske udfordringer, som kan medføre træk på de centrale reserver

"Det tredje øje" anbefaler, at der uagtet projektets stade, hvor en stor del af det samlede byggeri er afleveret, fortsat holdes fokus på forhold, der kan påvirke projektets reserveniveau.

Svar fra Projektafdelingen

Projektafdelingen er enig i, at en række forhold medfører risiko for træk på de centrale reserver. Dette er nærmere beskrevet i kvartalsrapporten for 1. kvartal 2017 til regionsrådet. Rapporten beskriver de økonomiske risici i forhold til projektets reserver, herunder risikoreducerende tiltag. Projektafdelingen er således enig i anbefalingen og holder fortsat fokus på forhold, der kan påvirke projektets reserveniveau. I vedlagte bilag kommenterer Projektafdelingen de økonomiske risici, som "det tredje øje" oplister i sin rapport.

Tid

2. Klargøring af byggeri til drift

På nuværende tidspunkt er der en række forhold i de forskellige delprojekter, der kan vanskeliggøre den endelige klargøring af byggeri til klinisk drift.

"Det tredje øje" anbefaler, at Projektafdelingen fortsat har fokus på at vurdere i hvilket omfang, de konstaterede udfordringer i relation til endelig klargøring til drift udgør tidsmæssige risici, der kan påvirke den fastsatte ibrugtagningsdato for de pågældende delprojekter.

Svar fra Projektafdelingen

Projektafdelingen er enig i "det tredje øjes" anbefaling om, at Projektafdelingen fortsat skal have fokus på at vurdere de tidsmæssige risici i forhold til den planlagte ibrugtagning. Dette fokus er blandt andet afspejlet i den aktuelle kvartalsrapport til regionsrådet. Og i projektets styregruppe for ibrugtagning følges de enkelte udflytningsterminer tæt med henblik på at adressere og håndtere eventuelle udfordringer for udflytning.

Risikostyring

3. Kapitalisering af projektets risikobilede

"Det tredje øje" anerkender, at projektet har etableret en styret proces for den løbende kapitalisering (omregning af risici til et beløb) af projektets risikobillede. "Det tredje øje" vurderer, at der fortsat er begrænset gennemsigtighed i projektets kapitalisering af risici.

"Det tredje øje" anbefaler, at Projektafdelingens kapitalisering af risici udarbejdes på gennemsigtig vis med henblik på vurdering af summen af kapitaliserede risici over for projektets reserve.

Svar fra Projektafdelingen

Som "det tredje øje" skriver, er der etableret en styret proces for kapitalisering af projektets risikobillede. Denne proces indebærer, at samtlige risici i kvartalsrapporten er kapitaliseret. Kapitaliseringerne bygger i høj grad på kvalificerede vurderinger, og der vil naturligt være usikkerhed forbundet med de enkelte vurderinger. Summen af de kapitaliserede risici holdes op mod projektets reserver med henblik på at vurdere, om projektets reserveniveau er passende.

Projektafdelingen er enig med "det tredje øje" i, at der skal være gennemsigtighed i kapitaliseringen. Derfor er der gennem de seneste kvartaler arbejdet med en systematisering af dokumentationen bag kapitaliseringerne. Dokumentationen drøftes løbende med regionens revisor med henblik på at opnå den tilstrækkelige gennemsigtighed.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Erik Winther og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Det tredje øje-rapport 1. kvartal 2017 og Projektafdelingens kommentarer

"Det tredje øje" på DNV-Gødstrup har udarbejdet en rapport for første kvartal 2017. Rapportens anbefalinger og bemærkninger er kommenteret af Hospitalsenheden Vest.

Der foreligger en kvartalsrapport fra DNV-Gødstrup-projektets "det tredje øje" for første kvartal 2017. Rapporten er vedlagt.

Nedenfor er angivet anbefalingerne fra "det tredje øje" samt Hospitalsenheden Vests svar herpå.

1. Fælles arbejdstidsplaner for delprojekt 08-11, aptering og installationer

"Det tredje øje" bemærker, at det ikke har været muligt for byggeledelsen at skabe en samlet accept af den fælles arbejdstidsplan, der er udarbejdet af byggeledelsen. Man har derfor benyttet sig af udbudstidsplanen som styringsredskab, som ifølge "det tredje øje" ikke alene kan bruges som redskab til at planlægge, følge op på og håndhæve tidsplanen.

Anbefaling:

"Det tredje øje" anbefaler, at byggeledelsen fortsætter bestræbelserne på at etablere en fælles arbejdstidsplan for delprojekt 08-11, aptering og installationer ved inddragelse af alle parter på stormøder/workshops, eventuelt med facilitering af ekstern mediator. Den nuværende styring, alene på grundlag af udbudstidsplanen, vurderes at indebære risiko for projektets gennemførelse inden for de fastlagte rammer.

Svar fra Hospitalsenheden Vest:

Hospitalsenheden Vest er enig i anbefalingen. Arbejdstidsplanen er under udarbejdelse, og der har været afholdt workshop med de største aktører på byggepladsen. Det forventes, at der i begyndelsen af maj ligger en arbejdstidsplan til entreprenørernes godkendelse. Problemstillingen kan primært henføres til afklaring omkring indregulering.

2. Etablering af arbejdstidsplaner i fælles workshopforløb

"Det tredje øje" vurderer, at man nemmere vil kunne komme frem til en fælles arbejdstidsplan, hvis man inddrager de relevante parter til udarbejdelsen af denne.

Anbefaling:

"Det tredje øje" anbefaler, at arbejdstidsplaner fremadrettet i højere grad etableres i fælles workshopforløb med parterne frem for at forsøge at koordinere parternes respektive forslag til arbejdstidsplan.

Svar fra Hospitalsenheden Vest:

Hospitalsenhed Vest er enig i anbefalingen og den tages til efterretning til fremtidig udarbejdelse af arbejdstidsplaner således, at disse udarbejdes i fællesskab mellem parterne.

3. Forbedring af samarbejdet mellem totalrådgiver 3 og byggeledelsen omkring udbudstidsplaner

"Det tredje øje" bemærker, at byggeledelsen har udtrykt sig kritisk over for udbudstidsplanen af delprojekt 31, somatik, og de ser en udfordring i at komme fra udbudstidsplan til en arbejdstidsplan.

Anbefaling:

"Det tredje øje" anbefaler, at bygherren sikrer et bedre samarbejde mellem totalrådgiver 3 og byggeledelse omkring udbudstidsplaner, samt at udbudstidsplan for delprojekt 31 afstemmes mellem parterne inden forhandling af arbejdstidsplaner med entreprenører.

Svar fra Hospitalsenheden Vest:

Hospitalsenheden Vest er enig i anbefalingen. Der arbejdes på at udarbejde en arbejdstidsplan mellem totalrådgiver 3 og byggeledelsen, samt entreprenørerne. Der har på licitationstidspunktet ikke været stillet spørgsmål ved den udbudstidsplan, som er en del af udbudsmaterialet. Der har været afholdt projektgennemgang/spørgemøde, hvor der ikke har været stillet spørgsmål ved udbudstidsplanen.

4. Etablering af post for byggeledelsens estimering af omkostninger til færdiggørelse

"Det tredje øje" bemærker, at der i byggeregnskabet ikke er en entydig post med angivelse af byggeledelsens estimering af samlet omkostning til de forskellige delprojekters færdiggørelse, også kaldet "estimate to complete". Redskabet vil hjælpe med at kunne kvalificere bygherrens løbende økonomistyring.

Anbefaling:

"Det tredje øje" anbefaler, at der i byggeregnskabet etableres en post for byggeledelsens estimering af hvert delprojekts samlede omkostning til færdiggørelse ("Estimate to complete - ETC") – eventuelt med angivelse af usikkerheder (worse/best case), og at disse summes for det samlede kvalitetsfondsprojekt.

Svar fra Hospitalsenheden Vest:

Hospitalsenheden Vest er enig i anbefalingen. Det bemærkes dog, at Hospitalsenheden Vest allerede arbejder med denne form for post i regnskabet. Der arbejdes med forventede udgifter som indføres i regnskabet, når de er kendt. Posten med forventede udgifter, udfyldes af byggeledelsen eller bygherren, som sætter tal ind, når der må forventes at være en risiko for en udgift, som kun er kendt på et overordnet økonomisk niveau. Efter bygherrens mening opnås herved ETC for de enkelte delprojekter og for projektet som helhed.

5. Tilførsel af ekstra midler til delprojekter fra reserverne

"Det tredje øje" bemærker, at nogle af delprojekterne har negative beløb i den udisponerede reserve, hvorfor det for byggeledelsen ser ud til, at der ikke er flere penge i delprojektet.

Anbefaling:

"Det tredje øje" anbefaler, at delprojekter, som ikke vurderes at kunne færdiggøres for det aktuelle budget, tilføres ekstra midler, så det samlede anlægsbudget bliver mere gennemskueligt og retvisende.

Svar fra Hospitalsenheden Vest:

Hospitalsenheden Vest er enig i anbefalingen, men ikke enig i, hvornår reserverne skal tilføres til delprojekternes budget. Der arbejdes med en central reservepulje, som samlet set indgår som en tværgående pulje for projektet. I tilfælde af, at byggeledelsen finder det nødvendigt at tilføre et delprojekt midler, hvilket først forventes at være ved afslutningen af delprojekternes budgetter, flyttes pengene fra reservepuljen til delprojektet, som det står skrevet i retningslinjerne i styringsmanualen.

6. Samling af risici for indvendig aptering i etape 1

"Det tredje øje" konstaterer, at risikoen vedrørende tidsplanen for den indvendige aptering er opdelt i tre separate risikoemner, fremfor i ét samlet risikoemne med farven rød. Herved risikerer man ifølge "det tredje øje", at risikorapporteringen ikke viser et retvisende risikobillede. De tre risikoemner er i risikorapporten for 1. kvartal 2017 alle kategoriseret som gule i risikoregisteret.

Anbefaling:

"Det tredje øje" anbefaler, at risici omkring tidsplan for indvendig aptering i etape 1 vurderes samlet, og at den samlede risikokategorisering derved øges

Svar fra Hospitalsenheden Vest:

Hospitalsenheden Vest er ikke enig i anbefalingen. Risici er vurderet ud fra de enkelte delprojekter og i relation til hinanden. Det giver et retvisende billede på det enkelte delprojekt. Hvis anbefalingen følges fra "det tredje øje" vil det betyde, at den enkelte risiko er for omfattende, og at det derved er svært at sætte konkret handling på. Ved udarbejdelsen af den samlede arbejdstidsplan vil det klart fremstå, at de enkelte "etagetog" og derved f.eks. apteringen (vægge, gulve mv., installation, komponenter) af etagen består af flere delprojekter. "Etagetog" er betegnelsen for det kontinuerligt fremadskridende installations- og apteringsarbejde, der "kører" gennem etagerne, så de forskellige håndværkere hele tiden følger tæt efter hinanden i den optimalt, planlagte rækkefølge.

7. Samling af risikoelementer

"Det tredje øje" vurderer, at risikorapporteringen ikke giver et retvisende billede, hvis risikoelementer underopdeles i mindre emner. Der opnås dermed heller ikke en samlet sum for det overordnede risikoelement. 

Anbefaling:

"Det tredje øje" anbefaler, at opsplitning af risikoelementer ikke medfører et ikke retvisende risikobillede

Svar fra Hospitalsenheden Vest:

Hospitalsenheden Vest er ikke enig i denne anbefaling. Svaret på anbefaling nr. 6 har sammenhæng til denne anbefaling. Alle risici bliver vurderet ud fra de enkelte delprojekter for at kunne få et retvisende billede af hver enkelt risiko og for at kunne sætte en konkret handling på.

8. Opfølgning på totalrådgiver 1

"Det tredje øje" bemærker, at der ligger et større antal uafklarede tekniske forespørgsler, som drejer sig om delprojekt 08-10, aptering og installationer. Dette kan være med til at forsinke byggeprocessen.

Anbefaling:

"Det tredje øje" anbefaler, at bygherren sikrer, at totalrådgiver 1 lever op til totalrådgiverkontrakten og de indgåede aftaler om behandlingstider for tekniske forespørgsler, så byggeriet ikke forsinkes yderligere som følge heraf.

Svar fra Hospitalsenheden Vest:

Hospitalsenheden Vest er enig i anbefalingen. Der er løbende møder med totalrådgiver 1's ledelse og byggeledelsen. Totalrådgiver 1 tilkendegiver, at man arbejder med at få løst entreprenørernes forespørgsler, hvilket der følges op på af projektsekretariatet. Der er i den senere tid sket en markant forbedring. 

9. Opdatering i byggeledelsens månedsrapporter

"Det tredje øje" bemærker, at nogle tekstafsnit i byggeledelsens månedsrapport bliver genbrugt uden opdatering til trods for, at der sker en udvikling i punkterne.

Anbefaling:

"Det tredje øje" anbefaler, at det sikres, at tekstafsnit i byggeledelsens månedsrapporter opdateres fra måned til måned, så de altid er retvisende og opdaterede.

Svar fra Hospitalsenheden Vest:

Hospitalsenheden Vest er enig i anbefalingen og videregiver dette til byggeledelsen med henblik på at få det korrigeret fremadrettet.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget, idet udvalget opfordrede administrationen til at håndtere de punkter, hvor der er uenighed mellem "det tredje øje" og hospitalsledelsen.

Erik Winther og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.  

• Det tredje øje-rapport 1. kvartal 2017 - DNV Gødstrup

”Det tredje øje" for kvalitetsfondsbyggeriet på Regionshospitalet Viborg har udarbejdet en rapport for 1. kvartal 2017. Rapporten er kommenteret af Projektafdelingen.

Der foreligger en kvartalsrapport for 1. kvartal 2017 fra Viborg-projektets "tredje øje". Rapporten er vedlagt. Projektafdelingens kommenterer nedenfor på "det tredje øjes" anbefalinger.

Generelt

Konsekvensvurderinger af kapitaliserede risici

"Det tredje øje" vurderer, at vurderingerne af økonomiske konsekvenser i risikoregistret ikke synes at være foretaget konsistent i forhold til niveauet for risicienes kapitalisering.

"Det tredje øje" anbefaler, at Projektafdelingen sikrer konsistens i konsekvensvurderinger af kapitaliserede risici.

Svar fra Projektafdelingen

Projektafdelingen er enige i "det tredje øjes" anbefaling og er opmærksom på, at kategoriseringen enkelte steder ikke er sat korrekt. Dette har dog udelukkende indflydelse på farveindikationen (grøn, gul og rød) for de enkelte risici i risikoregisteret. Dette kan resultere i, at en risiko får en bedre eller dårligere farveangivelse. Dette er nu rettet til, og i det seneste risikoregister er kategoriseringen af risiciene alle steder overens med den kapitalisering, der er foretaget.

Akutcenter (delprojekt 2)

Udførelsestidsplan

"Det tredje øje" erfarer, at der fortsat ikke foreligger en godkendt udførelsestidsplan for projektet. Projektafdelingen oplyser, at man i stedet arbejder løbende med procesplaner, hvor man sammen med entreprenørerne detailplanlægger seks uger frem. Projektafdelingen oplyser, at det har været en forudsætning for at sikre fremdrift i projektet på trods af et ufuldstændigt projektmateriale. Endvidere erfarer "det tredje øje", jf. byggemødereferat af den 23. marts 2017, at byggeledelsen har indledt dialog med bygherren omkring en mulig forskydning af afleveringsdatoen.

"Det tredje øje" anbefaler, at Projektafdelingen formaliserer arbejdet med procesplanen, således at den procesplan, der er enighed om, sendes til parterne med efterspørgsel af eventuelle indsigelser, med henblik på formelt at sikre enighed om, at procesplanen er den gældende tidsplan for projektet.

Svar fra Projektafdelingen:

Der arbejdes i byggeledelsen med en samlet procestidsplan for hele byggeperioden. Procestidsplanen er udarbejdet i samarbejde med de enkelte fagentreprenører. Der foregår løbende en bearbejdning af den samlede procestidsplanen, hvor man sammen med entreprenørerne detailplanlægger seks uger frem.

Arbejdet med procestidsplaner har gjort det muligt at sikre fremdrift i projektet på trods af et ufuldstændigt projektmateriale. Sanktionsgivende terminer i udbudstidsplanen er fortsat kontraktuelt gældende. Projektafdelingen har på baggrund af "det tredje øjes" anbefaling fået en juridisk vurdering af tidsstyringen i delprojekt 2. Konklusionen heraf er, at Projektafdelingen juridisk set som minimum er lige så godt stillet, som hvis man arbejdede med en udførelsestidsplan. Ved en procestidsplan sikres det, at der igennem hele byggeperioden arbejdes ud fra en fælles tidsplan.

Bygherre har overfor byggeledelsen i den af "det tredje øje" nævnte dialog med bygherren omkring en mulig forskydning gjort det klart, at der ikke vil ske forskydning af afleveringsdatoen.

Færdiggørelsestidsplan

"Det tredje øje" har erfaret, at der ikke foreligger en endelig og afstemt plan for byggeriets færdiggørelse frem mod endelig ibrugtagning af det nye akutcenter. Planen bør blandt andet adressere, hvornår it-netværk skal stå klart, commissioning-proces (Teknisk afdelings færdiggørelsesproces), myndighedsgodkendelse, tværgående test, implementering af bygherreleverancer, klinisk test samt indbyrdes afhængigheder m.v. Planen kan med fordel indarbejde de erfaringer, man har opnået i færdiggørelsesprocessen af delprojekter på DNU.

"Det tredje øje" anbefaler, at Projektafdelingen udarbejder en færdiggørelsestidsplan, der adresserer kritiske aktiviteter frem mod byggeriets færdiggørelse frem til klinisk drift, herunder at aktiviteternes indbyrdes afhængigheder adresseres.

Svar fra Projektafdelingen:

Arbejdet omkring udarbejdelse af en samlet færdiggørelsestidsplan pågår, hvorfor Projektafdelingen er enige i "det tredje øjes" anbefaling. Færdiggørelsestidsplanen udarbejdes i tråd med "det tredje øjes" anbefaling, således at der tages højde for afhængigheder imellem byggeri, test, bygherreleverancer og ibrugtagning, herunder indflytning. Færdiggørelsestidsplanen forventes at foreligge i 2. kvartal 2017.

Udfordringer med målsatte tegninger

"Det tredje øje" erfarer, at der som beskrevet i seneste kvartalsrapport for 4. kvartal 2016 endnu ikke er opnået afklaring i tvisten med el- og VVS-entreprenøren. Tvisten vedrører, om projektmaterialet er bygbart som følge af manglende angivelse af mål fra projektmodellen til tegningsmaterialet.

""Det tredje øje" anbefaler, at bygherre træffer endelig beslutning vedrørende, hvorledes tegningsmaterialet skal opdateres.

Svar fra Projektafdelingen:

Der er i perioden indgået en aftale med bygherre og VVS-entreprenøren, der sikrer håndtering af den manglende kote- og målsætning af tegninger, og der er også indgået en aftale med el-entreprenøren, således fremdrift er sikret. Problemet anses på baggrund heraf at være løst.

Uforudsete udgifter-budget

I "det tredje øjes" seneste kvartalsrapport fra 4. kvartal 2016 beskrev "det tredje øje", hvorledes der i den seneste periode var identificeret en række projektmangler, som ville kunne presse budgettet til uforudsete udgifter (UFO-budgettet) på Delprojekt 2, Akutcentret.

"Det tredje øje" anbefaler, at der snarest gennemføres afklaring af de identificerede forhold, der potentielt kan udfordre UFO-budgettet, med henblik på at træffe fornødne foranstaltninger til at imødegå sådanne udfordringer.

Svar fra Projektafdelingen:

Projektafdelingen foretager løbende en afklaring af den økonomiske konsekvens ved de udfordringer, projektet står overfor. De af "det tredje øje" konkret nævnte udfordringer indgår i projektets risikoregister, hvor der også er sket en kapitalisering og angives risikoreducerende tiltag. For at sikre tilstrækkelige handlemuligheder i projektet og træffe de fornødne foranstaltninger til at imødegå et evt. presset budget for uforudsete udgifter, arbejdes der pt. på et opdateret Prioriterings- og Besparelseskatalog, der skal forelægges regionsrådet til godkendelse.

Styrkelse af Projektafdelingens projektorganisation

I forlængelse af "det tredje øjes" anbefalinger i tidligere kvartalsrapporter og de udfordringer, der beskrives i denne rapport, er det "det tredje øjes" vurdering, at projektet bør styrkes med byggestrategiske kompetencer på ledelsesniveau for at imødekomme et øget pres på projektet. "Det tredje øje" anbefaler, at Projektafdelingen tilføres byggestrategiske kompetencer på ledelsesniveau.

Svar fra Projektafdelingen:

Bygherren tager "det tredje øjes" anbefaling til efterretning. På baggrund af anbefalingen og efterfølgende dialog med "det tredje øje" styrkes Projektafdelingens strategiske, byggefaglige kompetencer.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Erik Winther og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.  

• Det tredje øje-rapport 1. kvartal 2017 - Regionshospitalet Viborg

I henhold til økonomiaftalen for 2012 skal der for de enkelte kvalitetsfondsprojekter udarbejdes kvartalsvise revisionspåtegnede redegørelser til regionsrådene, som danner grundlag for opfølgning. Der redegøres for økonomi, fremdrift og risici mv. i kvalitetsfondsprojekterne pr. 31. marts 2017.

For alle tre projekter gælder, at risikobilledet er baseret på den nuværende viden. Der er relativ stor usikkerhed knyttet til den økonomiske konsekvens af indeksreguleringen af kvalitetsfondsprojekterne, hvilket kan have betydning for projekternes økonomi. Det er beskrevet i projekternes risikorapporter.

Økonomiaftalen for 2017 betyder, at den samlede ramme til kvalitetsfondsprojekterne i 2017 er mindre end de udgiftsniveauer for 2017, der tidligere er aftalt med Sundheds- og Ældreministeriet. Projekternes oprindeligt planlagte byggetakter fastholdes. Kvalitetsfondsprojekternes udgiftsprofiler vurderes løbende.

DNU

En række del- og underprojekter nærmer sig afslutningen. Det generelle billede for disse delprojekter er, at der mangler de sidste slutregninger fra entreprenørerne og afklaring af de sidste ekstrakrav, før de endelige udgifter kan opgøres. På enkelte delprojekter er der større økonomiske konflikter, som sandsynligvis skal afklares via en voldgift.

Der er forsinkelser i teknik- og rammeentrepriserne i Syd 2. Der pågår p.t. drøftelser vedrørende forlig. Såfremt der ikke kan opnås forlig, forventes konflikten at skulle afgøres i voldgiftsnævnet.

Teknikentreprisen Syd 3 er afleveret i første kvartal. Der er fortsat et stort tilbagehold af betaling til entreprenørerne som følge af, at der fortsat mangler at blive udbedret en række mangler. Der afventes fortsat afklaring fra forsikringsselskabet vedrørende projekteringsfejl, og afklaring af entreprenørernes resterende ekstrakrav pågår.

På Syd 5 afventes tilbagemelding fra forsikringsselskabet om, hvorvidt merudgift til strålebeskyttelse som følge af projekteringsfejl er forsikringsdækket. Problemstillingen er nærmere beskrevet i risikorapporten.

Afdeling for Ældresygdomme er flyttet ind i Nord 1 i 1. kvartal 2017. Der udestår fortsat afklaring af mindre ekstrakrav. Situationen er den samme i Nord 2, hvor der også er flyttet funktioner ind i første kvartal 2017.

Regionshospitalet Viborg

Der er to uafsluttede delprojekter tilbage i kvalitetsfondsbyggeriet på Regionshospitalet Viborg.

Råhusarbejdet på delprojekt 2, akutcentret, er i sin afsluttende fase. Huset er nu i fuld højde og montagen af facadebeklædning, herunder vinduer, pågår. Den nye sengecentral forventes færdig i maj 2017 og vil overgå til driften i løbet af sommeren. Projektet er særligt i løbet af de seneste to kvartaler blevet udfordret på tiden, ligesom det fortsat er økonomisk udfordret af fejl og mangler i projektmaterialet. De tidsmæssige udfordringer og handlingsmuligheder er ved at blive analyseret af byggeledelsen - den planlagte afleveringsdato forventes fastholdt. Der er igangsat et arbejde omkring opdatering af projektets Prioriterings- & Besparelseskatalog med henblik på at sikre tilstrækkelige handlemuligheder til at imødegå projektets aktuelle risikobillede.

Regionsrådet besluttede i december 2016, at der vil blive foretaget et nyt rådgiverudbud med delt rådgivning, hvor Projektafdelingen skal stå for projekteringsledelsen. Tildelingskriterierne for det nye rådgiveudbud blev besluttet og godkendt på regionsrådsmødet i april 2017.

DNV-Gødstrup

Licitationer for energiparken og etape 3's somatik er blevet afsluttet med resultater i overensstemmelse med det budgetterede. Tilbage udestår alene afholdelse af licitation på terræn og landskab, fast inventar og mediciteknik (bygherreleverancer).

På byggepladsen skrider projektet i al væsentlighed frem som planlagt. Således er råhuset for etape 1 endelig færdigopført i 1. kvartal. Lukningsentreprisen er forsinket, men dette imødekommes ved midlertidige lukninger, således det samlede projekt forventes færdiggjort som planlagt.

I slutningen af 2016 blev delprojekt 8-10, aptering og installationer, igangsat, og etage-togene i disse delprojekter er nu igangsat. Opstarten har været præget af ikke-tilstrækkelig udarbejdet projektmateriale og en dialog om omfang af indregulering/test mv. fra entreprenør og sidenhen bygherre.

Byggeriet af servicebyen, der henhører under etape 3, er i god gænge, og fjernevarmecentralen står klar til at levere varme til byggeriet i den kommende fyringssæson. I etape 3, somatikken er grundvandet blevet sænket, og jordarbejder er påbegyndt som planlagt.

Der pågår stadig drøftelser om godkendelse af arbejdstidsplan for arbejderne i etape 1, med hver enkelt entreprenør.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Erik Winther og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.  

Regionsrådet den 21. december 2016: Projektforslag for Delprojekt 3, ombygning, Regionshospitalet Viborg godkendes.

Regionsrådet den 29. marts 2017: Kvartalsrapport for 31. december 2016.

• Kvalitetsfondsprojekter pr 31 marts 2017
• DNU Risikorapport 1. kvartal 2017 inkl. effektiviseringer
• RHV Risikorapport 1. kvartal 2017 inkl. effektiviseringer
• DNV Risikorapport 1. kvartal 2017 inkl. effektiviseringer

"Det tredje øje" på byggeriet af Dansk Center for Partikelterapi har udarbejdet en rapport om projektet for foråret 2017. Rapportens anbefalinger og bemærkninger er kommenteret af Projektafdelingen DNU, som står for byggeriet.

Der foreligger en rapport fra "det tredje øje" på etablering af Dansk Center for Partikelterapi. Rapporten dækker foråret 2017. Rapporten er vedlagt.

Administrationen og Projektafdelingen DNU holder fire årlige møder med "det tredje øje" om status for projektet. To af disse møder munder ud i en rapport til regionsrådet, som forelægges i henholdsvis juni og december måned.

"Det tredje øje" har i granskningsforløbet haft kontakt til de væsentligste interessenter i projektet. Interessenterne giver alle udtryk for, at projektet på nuværende tidspunkt forløber planmæssigt, og det er deres vurdering, at der for nuværende ikke synes at være særligt kritiske risici og udfordringer i projektet. Parterne er også enige om, at der ikke er væsentlige økonomiske udeståender i projektet.

"Det tredje øjes" anbefalinger samt svar fra Projektafdelingen er anført nedenfor.

Rammeentrepriser

Der er rammeentrepriser inden for bygningsautomation (BMS), brandsikringsanlæg, person- og bygningssikringsanlæg, patientkaldeanlæg og mobilt netværk. "Det tredje øje" har erfaret, at der fortsat er udeståender vedrørende rammeentrepriser.

"Det tredje øje" anbefaler, at projektet sikrer, at der implementeres ændringer som følge af besparelsestiltag på BMS-rammeentreprisen i projektmaterialet forud for igangsætning af disse arbejder. "Det tredje øje" anbefaler endvidere, at Projektafdelingen fastholder sit fokus på at indgå aftaler på de udestående rammeentrepriser, så der snarest muligt kan skabes overblik over eventuelle budget- og projektmæssige konsekvenser.

Svar fra Projektafdelingen

Der har pågået et arbejde med implementering af besparelser i rammeentrepriserne. Projektafdelingen forventer at have alle rammeentrepriserne afklaret i maj 2017.

Færdiggørelsesplan

"Det tredje øje" vurderer, at tid og koordinering er afgørende opmærksomhedspunkter for projektet, blandt andet i forbindelse med implementeringen af bygherreleverancer og den endelige færdiggørelse af klinikdelen frem mod ibrugtagning af det samlede byggeri. For at imødekomme nogle af disse tidsmæssige risici har totalentreprenøren udarbejdet en detaljeret tidsplan frem mod RFE-datoen (Ready For Equipment, som er den dato, hvor byggeriet er klar til at modtage udstyr). Endvidere er totalentreprenøren blevet bedt om at lave en tidsplan fra RFE-datoen og frem mod den endelige aflevering af byggeriet.

"Det tredje øje" anbefaler, at projektet sikrer, at tidsplanen aktivt indarbejder erfaringer fra færdiggørelsesprocesser på DNU.

Svar fra Projektafdelingen

Projektafdelingen har modtaget en detaljeret færdiggørelsestidsplan fra totalentreprenøren. Denne bearbejdes med projektets øvrige færdiggørelsesaktiviteter. Projektafdelingen forventer, at der i løbet af 2. kvartal 2017 foreligger en færdiggørelsestidsplan for alle væsentlige aktiviteter frem til ibrugtagning, hvori der er taget højde for de erfaringer, der er gjort i DNU-projektet. Dog bearbejdes tidsplanen til et højere detaljeringsniveau i 3. kvartal.

IKT-projektledelseskompetencer

"Det tredje øje" har erfaret, at rollen som IKT-projektleder (Informations- og KommunikationsTeknologi) er overgået fra totalentreprenørens rådgiver til totalentreprenørens egen organisation. Projektafdelingen udtrykker i denne forbindelse behov for afklaring af, hvordan totalentreprenøren håndterer denne rolle fremover i sin egen organisation. Projektafdelingen har derfor leveret et oplæg om rollen til totalentreprenøren med henblik på forventningsafstemning.

"Det tredje øje" anbefaler, at Projektafdelingen og totalentreprenøren snarest opnår enighed om totalentreprenørens håndtering af IKT-projektledelsen fremadrettet, herunder afstemning af hvilken dokumentation, der skal foreligge fra totalentreprenøren inden aflevering af byggeriet med henblik på i sidste ende at sikre, at Teknisk Afdeling har det rette grundlag for overtagelse af bygningen.

Svar fra Projektafdelingen

Både IKT-projektledelse, projekteringsledelse og commissionsledelse har siden efteråret 2016 været varetaget af en nøgleperson hos totalentreprenøren, som nu forlader totalentreprenøren. Derfor er totalentreprenøren i gang med at finde en afløser, som kan styre disse processer i mål.

Projektafdelingen er i tæt dialog med totalentreprenøren omkring, hvordan disse roller varetages fremover.

Risikostyring

"Det tredje øje" observerede i seneste rapportering, at totalentreprenøren ikke leverede konkrete bidrag til bygherres risikorapporteringsproces. "Det tredje øje" erfarer, at Projektafdelingen fortsat efterlyser bidrag til risikorapporteringen fra totalentreprenøren.

"Det tredje øje" anbefaler, at Projektafdelingen fortsat efterspørger bidrag til risikorapporteringen fra totalentreprenøren. "Det tredje øje" anbefaler endvidere, at projektet efterspørger bidrag til risikorapporteringen fra udstyrsleverandøren, når denne er til stede på byggepladsen fra begyndelsen af maj 2017.

Svar fra Projektafdelingen

Projektafdelingen vil fortsat aktivt forsøge at få totalentreprenøren og udstyrsleverandør til at bidrage til den løbende risikorapportering, som varetages af bygherrerådgiveren i tæt samarbejde med bygherre. Det bør dog bemærkes, at totalentreprenøren og udstyrsleverandøren ikke er forpligtede til at bidrage til en systematisk risikorapportering. Drøftelse af risici er fast punkt på bygherremøder, og der stilles løbende spørgsmål til totalentreprenøren og udstyrsleverandører om potentielle risici.

Udstyrsleverandørens etablering af den endelige organisation

"Det tredje øje" har erfaret, at udstyrsleverandøren endnu ikke har fundet en site manager, idet en kandidat til stillingen sprang fra. Site manageren har det overordnede ansvar for leverandørens aktiviteter på Partikelterapi-projektet. Ifølge udstyrsleverandøren er der to mulige kandidater til site manager-rollen, og leverandøren håber på at kunne ansætte en af disse inden RFE-datoen (Ready For Equpment).

"Det tredje øje" anbefaler, at udstyrsleverandøren sikrer, at der allokeres de rette ressourcer og kompetencer i Partikelterapi-projektet til varetagelse af site manager-rollen. Desuden anbefaler "det tredje øje", at Projektafdelingen foretager en tæt opfølgning på forholdet over for udstyrsleverandøren.

Svar fra Projektafdelingen

Projektafdelingen har netop modtaget CV'et på en potentiel kandidat til stillingen som site manager og efterspørger generelt, at udstyrsleverandøren stiller med de rette ressourcer og kompetencer. Projektafdelingen har desuden efterspurgt en plan for, hvordan udstyrsleverandøren har tænkt sig at indkøre den nye site manager i projektet.

Differenssætningsproblematik

Differenssætning er et udtryk for interne sætninger på en bygning. Der er ikke tale om, at bygningen sætter sig som en helhed.

På grund af udstyrets følsomhed har udstyrsleverandøren et skærpet krav til differenssætningen i bygningens bunkerdel. Det er fortsat uafklaret, hvordan det skærpede krav til differenssætningen skal effektueres i praksis. Dette medfører en risiko for projektet, da det i sidste ende kan lede til tvist mellem udstyrsleverandøren, bygherre og totalentreprenøren.

"Det tredje øje" anbefaler, at bygherren sikrer, at bygherre, udstyrsleverandøren og totalentreprenør opnår enighed om målemetode til monitorering af differenssætning.

Svar fra Projektafdelingen

Det er entydigt bygherren, der har ansvaret for differenssætningen, idet det ville have været meget bekosteligt at overdrage denne risiko fuldt ud til totalentreprenøren i udbuddet, hvor der ikke forelå detaljeret viden om jordbundsforhold og bygningens design. Projektafdelingen er opmærksom på, at få stillet krav til, at totalentreprenøren, udstyrsleverandøren og bygherre bliver enige om målemetoden i forhold til differenssætning og efterspørger i øjeblikket forslag til målemetoden baseret på udstyrsleverandørens erfaringer med henblik på afklaring af dette. Der er enighed mellem parterne omkring hvilket måleudstyr, der kan bruges, og parterne er samtidig blevet enige om, at detaljeringen omkring målemetoden skal foregå på et senere tidspunkt - forventeligt om et år. På det tidspunkt er der betydelig større viden omkring bygningens sætningsforløb.

Mindre differenssætninger i bygningen vil der blive kompenseret for gennem løbende justering af udstyret, hvilket ikke nødvendigvis kræver, at udstyrsleverandøren bliver kompenseret. Større differenssætning kan i sidste ende kræve en mere omfattende justering af leverandørens udstyr, såfremt tolerancen i udstyret er udnyttet. Sandsynligheden for et reelt problem vurderes lille, og i løbet af det kommende år vil man få større vished, idet man vil kunne se, hvorledes sætningernes udvikling reelt forløber.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Erik Winther og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.  

• Det tredje øje-rapport forår 2017 - DCPT

Staten medfinansierer etableringen af Dansk Center for Partikelterapi. Det indebærer, at der skal rapporteres kvartalsvist om blandt andet økonomi, fremdrift og risici til regionsrådet og Sundheds- og Ældreministeriet. Der er vedlagt en kvartalsrapport for 1. kvartal 2017.

Dansk Center for Partikelterapi opføres ved Aarhus Universitetshospital i Skejby. Den samlede investering er budgetteret til 784 mio. kr. Finansieringen kommer fra Staten, A.P. Møller Fonden samt Region Midtjylland.

Der er på finansloven for 2014 afsat 275 mio. kr. til etablering af Dansk Center for Partikelterapi. Sundheds- og Ældreministeriet godkendte den 6. december 2016 udbetalingsanmodningen for etableringen af Dansk Center for Partikelterapi og udbetalte første rate af statstilskuddet til Region Midtjylland. Efter godkendelsen af udbetalingsanmodningen skal der jævnfør tilsagnsbetingelserne efterfølgende rapporteres kvartalsvist til regionsråd og til Sundheds- og Ældreministeriet.

Kvartalsrapporteringen skal give et samlet overblik over udvikling i økonomi, fremdrift, risici og resultater for etableringen af Dansk Center for Partikelterapi. Kvartalsrapporten skal betrygge Sundheds- og Ældreministeriet i, at projektet forløber planmæssigt og kan realisere de resultater, som ligger til grund for tilskuddet. Rapporteringen skal bidrage til at skabe gennemsigtighed om projektets indhold og sikkerhed for projektets realisering.

Ministeriets løbende udbetaling af statstilskuddet sker på baggrund af senest modtagne kvartalsrapport.

Kvartalsrapporten pr. 31. marts 2017 bekræfter, at projektet:

• er fuldt finansieret, jf. regionens investeringsplan
• fortsat er uændret i forhold til beskrivelsen i udbetalingsanmodningen
• er uændret i forhold til kapacitets- og kvalitetsforudsætningerne.

Der er på nuværende tidspunkt intet at bemærke til risici, økonomi eller fremdrift i projektet. Totalentreprenøren er i fuld gang med byggeriet for "bunkerdelen", der huser protonterapiudstyret samt er startet på opførelsen af klinikdelen. Totalentreprenøren skal klargøre "bunkeren" til udstyrsleverandørens leverancer medio 2017 og efterfølgende foretage samlet aflevering medio 2018. Funderingsarbejderne er afsluttet, og projektets tidsplan overholdes. Projektet lever fortsat op til ovennævnte målsætning om centrets varetagelse af partikelterapi som højt specialiseret landsfunktion for alle danske patienter. Hvis der på et tidspunkt skulle opstå tidsmæssige forsinkelser, er der for både udstyrsleverandøren og entreprenøren i kontrakterne indført dagbodsgivende terminer på kritiske milepæle. Projektet følger tidsplanen, så der har ikke været behov for varsling af dagbøder.

Der henvises til vedlagte kvartalsrapport for en nærmere gennemgang af økonomi og fremdrift samt det konkrete arbejde med at realisere projektet og til vedlagte risikorapport for 1. kvartal 2017 for en nærmere gennemgang af de enkelte risikoelementer.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Erik Winther og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.  

• Risikorapportering DCPT - 1. kvartal 2017
• 1 kvartal 2017 kvartalsrapportering Dansk Center for Partikelterapi

Regionsrådet gives et overblik over de udvalgte indikatorer fra målbilledet på sundhedsområdet suppleret med hospitalernes ledelsesberetninger.

Regionsrådet vedtog i forbindelse med behandlingen af Budget 2017 et målbillede for sundhedsområdet. Målbilledet består af en overordnet vision "Et sundhedsvæsen på patientens præmisser", tre spor og otte mål. En række indikatorer konkretiserer de enkelte mål. Målbilledet er Region Midtjyllands måde at omsætte de nationale politiske mål for sundhedsområdet, som regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner indgik aftale om i foråret 2016. Derudover er målbilledet et resultat af det arbejde, der er pågået i Region Midtjylland de seneste år, hvor fokus har været at koble aktivitet, økonomi og kvalitet i styringen af sundhedsvæsenet sammen.

På regionsrådsmødet den 21. december 2016 blev der vedtaget 6 fokusindikatorer: forebyggelige indlæggelser, udredningsret, bæltefiksering, patientinddragelse og to kliniske kvalitetsdatabaser. Afrapporteringen på målbilledet erstatter de tidligere regionsoverblik og sundhedsoverblik. Vedlagt som bilag er en afrapportering af de udvalgte fokusindikatorer fra målbilledet. I bilaget vises udviklingen i regionen samlet set og for de enkelte hospitalsenheder.

Sideløbende med den politiske behandling af målbilledet sker der en løbende administrativ opfølgning. Således følges udviklingen på de enkelte indikatorer i strategiske ledelsesfora, hvor hospitalerne er repræsenterede. Herunder gives et resume af udviklingen på de 6 udvalgte indikatorer.

Sundhedskoordinationsudvalget følger endvidere de nationale mål, der vedrører sundhedssamarbejdet med et særligt fokus på fokusindikatoren for forebyggelige indlæggelser.

Der arbejdes fortsat på at samstemme de tal, der offentliggøres nationalt, med tallene i status for målbilledet. Der kan på enkelte indikatorer ses forskelle.

Kliniske Kvalitetsdatabaser 

Fra de Kliniske Kvalitetsdatabaser er der udpeget en indikator fra Akutte hospitalskontakter og to indikatorer fra Dansk Tværfagligt Register for Hoftenære Lårbensbrud. Der er endnu ikke data til rådighed for indikatoren, der måler, om patienterne ses af speciallæge inden en time på akutafdelingen. Dette adresseres i stedet i hospitalernes ledelsesberetninger.

I databasen for hoftenære lårbensbrud er data for den indikator, som måler, om patienter med hoftenære lårbensbrud inden for fire timer ses af en ortopædkirurgisk speciallæge med henblik på at få lagt en præoperativ optimeringsplan, ikke retvisende, men tenderer mod at undervurdere målopfyldelsen. Den anden indikator måler, om patienter med hoftenære lårbensbrud mobiliseres indenfor 24 timer efter operationen. Her ligger niveauet højt, og den regionale målopfyldelse ligger på 83 % i 1. kvartal 2017.

Forebyggelige indlæggelser blandt ældre

Resultaterne for Forebyggelige indlæggelser blandt ældre (65+) viser en svingende udvikling de seneste par år uden entydig retning. Antallet af forebyggelige indlæggelser afspejler hospitalernes størrelse, hvilket betyder, at der generelt er flest indlæggelser på Aarhus Universitetshospital. Forbedringer på dette område afhænger af et stærkt samarbejde og fælles initiativer mellem hospitaler, kommuner og praksissektor. Forebyggelige indlæggelser er af samme årsag en del af sundhedsaftalen mellem regioner og kommuner og er vedtaget som et fokusområde i det tværsektorielle sundhedskoordinationsudvalg. Sundhedskoordinationsudvalget vil følge udviklingen tæt og sørge for, at arbejdet med forebyggelige indlæggelser forankres i klyngesamarbejdet. Flere steder er der allerede igangsat initiativer i mellem hospitaler og kommuner, hvilket uddybes i hospitalernes ledelsesberetninger.

Bæltefiksering

Antallet af unikke patienter, der bæltefikseres, har - set over en længere periode - været relativt stabilt. Fra måned til måned er der imidlertid betydelige udsving, da brugen af bæltefiksering er meget individuel og afhængig af den enkelte patients sygdomsbillede. I løbet af 1. kvartal 2017 har 144 unikke patienter været bæltefikseret en eller flere gange. Dette er omtrent det samme som for en række år tilbage, da der blev sat fokus på omfanget af bæltefikseringer. Der er således ikke sket den ønskede forbedring. Psykiatrien arbejder på at styrke samarbejdet mellem patienter og personale for at forebygge brugen af bæltefikseringer.

Udredningsret

Udredningsret er et område, hvor Region Midtjylland igennem længere tid har skabt forbedringer. I bilaget illustreres den positive udvikling på regionsniveau og på de fleste hospitaler. Andelen af patienter, der udredes eller modtager en relevant udredningsplan inden for 30 dage, ligger i 1. kvartal på knap 87 %. 4 ud af 6 hospitaler har skabt fremgang og udreder nu flere patienter til tiden, end det var tilfældet i starten af perioden.

Patientinddragelse

Region Midtjylland er kommet langt med ambitionen om en større patientinddragelse. Andelen af patienter, som føler sig inddraget i behandlingen, har været stigende mellem 2014 og 2016. Det samme er gældende på de fleste hospitaler, og langt de fleste patienter føler sig således inddraget i behandlingen. Det kan yderligere tilføjes, at patienter i Region Midtjylland oplever en større inddragelse, end det er tilfældet på landsplan.

Ledelsesberetninger

I ledelsesberetningerne giver de somatiske hospitaler, præhospitalet og psykiatrien en sammenhængende vurdering af kvalitet, økonomi og aktivitet. I hospitalernes ledelsesberetninger adresseres arbejde og initiativer for at skabe forbedring på de udvalgte fokusindikatorer. I ledelsesberetningen beskriver hospitalerne deres lokale indsatser, men derudover bør det nævnes, at der er stor fokus på at opbygge fælles viden og deling af erfaringer på tværs af regionen. Som eksempler kan nævnes opbygning af forbedringskapacitet, indsatsen omkring 'Sikkert patientflow' og spredning af indsatserne fra 'Det brugerinddragende hospital'. 

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Udvalget besluttede at afholde en temadrøftelse i efteråret 2017 med en status på etablering af de fælles akutmodtagelser, herunder bemanding.

Erik Winther og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.  

• Ledelsesberetninger 1. kvartal 2017
• Målbillede Fokusindikatorer - 1. kvartal 2017

Der orienteres om udviklingen i forbruget af tilskudsmedicin og hospitalsmedicin efter 1. kvartal i 2017. Der forventes et fald i udgifterne til tilskudsmedicin og en vækst i udgifterne til hospitalsmedicin.

Udviklingen inden for tilskudsmedicin og hospitalsmedicin efter 1. kvartal i 2017 beskrives i det følgende.

Tilskudsmedicin

Udgifterne til tilskudsmedicin er faldende. Når 1. kvartal 2017 sammenlignes med 1. kvartal 2016 er udgifterne faldet med i alt ca. 2 %. Faldet i Region Midtjylland efter 1. kvartal svarer til faldet på landsplan. Årsagen er især store prisfald indenfor området KOL og Astma og epilepsimedicin. Udgiftsfald på sidstnævnte skyldes især en indsats med fokuseret regningskontrol i Region Midtjylland ud imod de private apoteker i forhold til ordination af kopipræparater på stoffet "pregabalin".

 Figur 1:

På udvalgte områder ses udgiftsstigninger. Det er især på områderne diabetesbehandling og blodfortyndende lægemidler:  

Udgiftsstigningen på diabetesmedicin skyldes:

• at flere patienter diagnosticeres og sættes i behandling,
• at der er kommet nye og dyrere lægemidler på markedet.

Generelt udvikles der mange nye lægemidler på diabetesområdet. Analysegruppen under Den regionale Lægemiddelkomité har derfor bedt specialistgruppen (arbejdsgruppe under Den regionale Lægemiddelkomité med særlig viden om diabetesmedicin) om at vurdere, hvilke lægemidler der bør være første valg ud fra en samlet vurdering af pris og kvalitet

Udgiftsstigningen for blodfortyndende lægemidler skyldes:

• at flere patienter diagnosticeres og sættes i behandling
• at der medio 2016 blev ændret i en rekommandation fra Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, således at 75 % af patienterne skulle sættes i behandling med dyrere lægemidler (NOAK). Omlægningen har fuld årseffekt medio 2017.

Hospitalsmedicin

Som forventet er der sket en vækst i forbruget af medicin i Region Midtjylland, særligt inden for kræftområdet. Fx er udgiften til Keytruda til behandling af modermærkekræft steget med 11 mio. kr., når første kvartal i 2017 sammenlignes med første kvartal i 2016. I alt har Region Midtjylland haft en vækst på 46 mio. kr. Tilsvarende har fx Region Hovedstaden haft en vækst på 43 mio. kr.

Figur 2 viser regionernes vækst i udgifterne til hospitalsmedicin (apotekstal). De blå søjler er en sammenligning af den samlede udgift i de seneste 12 måneder (april 2016 til marts 2017) med den samlede udgift i de foregående 12 måneder. De røde søjler sammenligner udgiften i første kvartal 2017 med udgiften i første kvartal 2016. Alle fem regioner har haft en vækst i udgifterne til hospitalsmedicin.

Figur 2

I Region Midtjylland er udgiften steget med 8 % (indeks 108), når der ses på løbende 12 måneder. Region Syddanmark har haft en vækst på 9 %, mens Region Hovedstaden har haft en vækst på 3 %. Region Nordjylland har haft en vækst på 11 %, mens Region Sjælland har haft en vækst på 7 %. Erfaringen viser, at der vil være udsving i udviklingen i forbruget alt efter, hvilke perioder, der sammenlignes. Dette fremgår også af figuren.

Forbrugstallene vedrører al hospitalsmedicin, der er brugt på hospitalerne i de respektive regioner. Alle behandlede patienter indgår dermed, uanset bopælsregion. Beregninger viser, at Region Hovedstaden i gennemsnit har brugt 4.031 kr. i 2015 og 4.060 kr. i 2016 til hospitalsmedicin pr. patient, der har været i behandling på Region Hovedstadens hospitaler. Tilsvarende har Region Midtjylland i gennemsnit pr. patient brugt 3.234 kr. i 2015 og 3.372 kr. i 2016. Den gennemsnitlige medicinudgift pr. behandlet patient har således været ca. 700 kr. højere i Region Hovedstaden.

Der henvises til vedlagte rapport for en nærmere gennemgang. Her gennemgås også udviklingen i regionernes indkøb af medicin på baggrund af Amgros Markedsovervågning efter 1. kvartal 2017. Her ses, at nogle regioner har større udsving i indkøbet hen over årene, mens andre regioner kun har små udsving. Region Midtjylland har fx en ret stabil lagerværdi på ca. 75 mio. kr. hen over året, og har ikke større udsving i indkøbet hen over året.

Der forventes en vækst i udgifterne til hospitalsmedicin på 80 mio. kr. i 2017 i Region Midtjylland. Her er medicin til Immunterapi et område, hvor der forventes en større vækst i udgifterne. Det er fx behandling af lungecancer, hoved-halscancer, blærecancer og nyrecancer, hvor der bliver nye/udvidede indikationer for brugen af bestemte dyre lægemidler.  

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget, idet sagen til  forretningsudvalget, så vidt det er muligt, suppleres med oplysninger om praksis i Region Midtjylland i forhold til behandling af myelomatose.

Erik Winther og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.  

• Forbrugsrapport 1 kvartal 2017

Regionsrådet har med vedtagelsen af budget 2017 godkendt, at der afsættes midler til understøttelse af Aarhus Universitetshospitals udviklingsstrategi. I 2017 har satsningsområderne hjertesvigt og reduktion af senfølger efter kræftbehandling første prioritet.

Regionsrådet besluttede den 16. december 2015, at der skulle udarbejdes en udviklingsstrategi for de kommende år for Aarhus Universitetshospital som højtspecialiseret hospital, således at Region Midtjyllands sundhedsvæsen også fremover rummer et meget stærkt og højtspecialiseret universitetshospital, som kan måle sig med de bedste i Europa.

Vedhæftede udviklingsstrategi blev præsenteret for regionsrådet i august 2016 i forbindelse med behandlingen af budget 2017, hvor det også blev godkendt at afsætte midler til understøttelse af strategien. Det er således besluttet, at der i budgettet afsættes 5 mio. kr. i 2017, 5 mio. kr. ekstra i 2018 (dvs. i alt 10 mio. kr. i 2018) og yderligere 5 mio. kr. i 2019 (dvs. i alt 15 mio. kr. i 2019 og frem). Pengene er indarbejdet i budget 2017.

Udviklingsstrategien for Aarhus Universitetshospital består af tre centrale og gensidigt afhængige elementer:

1. Eftersyn af Aarhus Universitetshospitals højtspecialiserede funktioner (formål: at sikre, at Aarhus Universitetshospital fortsat kan varetage de funktioner, som man har i dag).

2. Skabe vilkår for forskning (formål: at sikre, at Aarhus Universitetshospital har det nødvendige set-up til at kunne udvikle nye spydspidsområder).

3. Særlige satsningsområder (formål: at sikre, at nye områder på Aarhus Universitetshospital bliver understøttet).

1. Eftersyn af Aarhus Universitetshospitals højtspecialiserede funktioner

Der er foretaget et eftersyn af de højtspecialiserede funktioner, som Aarhus Universitetshospital varetager i dag og/eller har ansøgt Sundhedsstyrelsen om varetagelse af fremadrettet. I eftersynet er der fokus på robusthed i forhold til antal speciallæger, som i dag varetager de specifikke funktioner samt sikring af generationsskifte.

2. Vilkår

Der skal skabes det nødvendige fundament for, at Aarhus Universitetshospital også fremadrettet kan udvikle nye spydspidsområder. Det kræver øget fokus på vilkår for forskning. Det handler blandt andet om mulighed for at kunne frikøbe personale til forskning, herunder oprettelse af nye professorater på Aarhus Universitetshospital. Universitetshospitalet opretter sammen med Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet en pulje, som forskere ansat på Aarhus Universitetshospital kan ansøge med henblik på delvist frikøb fra klinik til forskningsaktivitet. Aarhus Universitetshospital allokerer 2 mio. kr. til puljen i 2017 og fremefter. Institut for Klinisk Medicin bidrager ligeledes med 2 mio. kr., således at der samlet bliver 4 mio. kr. årligt i puljen.

3. Fem satsningsområder

Der er udpeget fem satsningsområder, som igangsættes i forskellige tempi, da nogle har brug for hurtigere indsats.

• Dansk Center for Partikelterapi (DCPT)
• Hjertesvigt
• Hjernens sygdomme
• Reduktion af senfølger efter kræftbehandling
• Præcisionsmedicin.

Status maj 2017

I 2017 har satsningsområderne hjertesvigt og reduktion af senfølger efter kræftbehandling 1. prioritet.

• Hjertesvigt: Der er i april 2017 oprettet et nyt MSO professorat (professorat med særlig opgave) med henblik på at sikre konsolidering af området. Professor (MSO) Hans Eiskjær fra Hjertesygdomme skal de kommende fem år forske i hjertetransplantation og avanceret behandling af hjertesvigt, herunder undersøge, om en bedre forståelse af sygdom i kranspulsårene kan forbedre overlevelsen for patienter, der har fået en hjertetransplantation. Den nye professors ambition er at beskrive udviklingen i kranspulsårene og samtidig undersøge, om påvirkning af immunforsvaret med lysbehandling af de hvide blodlegemer kan hæmme kranspulsåresygdommen. Forskningen er især vigtig for patienter med svær hjertesvigt, som trods medicinsk behandling og eventuel pacemakerbehandling er invaliderede af deres symptomer og derfor må hjertetransplanteres eller alternativt have indopereret en kunstig hjertepumpe.

• Reduktion af senfølger efter kræftbehandling: Der er den 2. maj 2017 fremsendt ansøgning til Kræftens Bekæmpelse om midler fra "Knæk Cancer 2017". Midlerne skal bruges til etablering af "tre nationale senfølgeenheder, der i samarbejde med klinikere i hele landet kan indsamle viden, udvikle nye metoder og medvirke til, at disse metoder implementeres i sundhedsvæsenet i hele landet". Aarhus Universitetshospitals ansøgning er udarbejdet i tæt samarbejde med Aalborg Universitetshospital - med henblik på et fælles senfølgecenter. Aarhus Universitetshospital vil allokere midler fra udviklingsstrategien til egenfinansiering, som en del af ansøgningen til Kræftens Bekæmpelse. 

Fraset de 2 mio. kr., som årligt afsættes til en pulje til bedre vilkår for forskning, forventes hovedparten af de resterende midler i 2017 at blive allokeret til de to satsningsområder inden for hjertesvigt og senfølger efter kræft. Der reserveres dog et mindre beløb til de andre satsningsområder, herunder præcisionsmedicin.

Regionsrådet vil blive forelagt en ny status for implementering af strategien i 3. kvartal 2017.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Erik Winther og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.  

• AUH's udviklingsstrategi

En brugerundersøgelse blandt patienter, der er blevet kørt med ambulance, viser samlet set en tilfredshed på 98 %. Dette er på niveau med tidligere år. På baggrund af brugerundersøgelsen arbejdes nu med forbedringstiltag på følgende tre områder: Overdragelse mellem Præhospitalet og hospitalerne, information om ambulancens fremkørsel samt inddragelse af pårørende.

Præhospitalet har for tredje gang (2012, 2014, 2016) gennemført en brugerundersøgelse blandt patienter, der er blevet kørt med ambulance efter opkald til 112 eller efter kontakt til egen læge, vagtlæge eller en hospitalsafdeling.

Resultatet af den seneste undersøgelse, som er vedlagt sagen, viser samlet set en tilfredshed på 98 %. Dette er på niveau med tidligere år.

Brugertilfredshedsundersøgelsen har aktuelt medført forbedringstiltag på følgende tre områder: Overdragelse mellem Præhospitalet og hospitalerne, Information om ambulancens fremkørsel samt Inddragelse af pårørende.

I vedlagte opsummerende notat: "Resultat af brugertilfredshedsundersøgelse i Præhospitalet 2016", gøres der blandt andet nærmere rede for de nævnte forbedringstiltag.

Udviklingen i tilfredsheden fra 2012 til 2016

Tilfredsheden (summen af besvarelserne 'meget godt' og 'godt') i 2016 ligger samlet set på niveau med 2012 og 2014. Dog er der sket en forskydning fra 2014 til 2016, hvor flere har svaret "godt" fremfor "meget godt". I 2016 har 74 % svaret "meget godt" og 24 % har svaret "godt" på spørgsmålet om det samlede indtryk af det seneste præhospitale forløb. I 2014 svarede 85 % "meget godt" og 14 % "godt" på spørgsmålet om det samlede indtryk af kontakten med ambulancetjenesten.

På de enkelte spørgsmål er tilfredsheden imidlertid steget fra 2014 til 2016. På fire spørgsmål ud af 12 er forskellen på patienternes tilfredshed i 2014 og 2016 statistisk signifikant og dermed ikke blot er udtryk for tilfældige udsving. På de resterende otte spørgsmål er ændringerne ikke signifikante.

Blandt de kvalitative kommentarer nævnes især AMK-vagtcentralens, ambulancepersonalets og hospitalspersonalets faglighed og professionalisme af mange som vigtige parametre i hele forløbet fra opkald til modtagelse på hospitalet.

Undersøgelsens design

Formuleringen af det overordnede spørgsmål er i dette års undersøgelse ændret til at referere til seneste præhospitale forløb, hvor der i de tidligere år er blevet spurgt til patientens seneste kontakt med ambulancetjenesten. Spørgsmålet er ændret for at sikre, at patientens oplevelse af hele det sammenhængende præhospitale patientforløb afdækkes. Det vil sige fra opkaldet til 112 eller den første kontakt til egen læge eller hospital og frem til afslutningen på stedet eller overleveringen til hospitalet.

Brugertilfredshedsundersøgelsen er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse via e-boks og postomdelt til borgere, som ikke er tilmeldt e-boks. 2.916 borgere har besvaret spørgeskemaet, hvilket svarer til en svarprocent på 49 %. Derudover er der blevet lavet en supplerende kvalitativ analyse.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Erik Winther og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.  

• Brugertilfredshedsundersøgelse 2016
• Brugernes oplevelse af Præhospitalets indsats 2016 – Hovedrapport

Forretningsudvalget er tidligere blevet orienteret om, at der er igangsat et pilotprojekt med en såkaldt sociolance i regi af Præhospitalet. Projektet forlænges nu til udgangen af 2017. Der er søgt fondsmidler med henblik på en yderligere forlængelse af projektet med to år (2018-2019).

Baggrund

Pilotprojektet blev igangsat, da der er en gruppe borgere, der ofte ringer 112 med psykiske og sociale problemstillinger, som ikke primært lader sig løse med en ambulance. Inden pilotprojektets opstart den 15. november 2016 har den eneste løsning været at sende en akut ambulance, som enten har resulteret i indlæggelse (med hurtig udskrivelse) eller afslutning af borgeren på stedet uden en egentlig løsning på borgeres ofte komplekse problemstilling. I de tilfælde, hvor der bliver sendt en ambulance, viser det sig ofte, at borgeren kan have somatiske problemer, men de er ikke akutte eller kræver ikke nødvendigvis hospitalsindlæggelse. Det er primært de sociale og psykiske problemer, som de har brug for hjælp til. På AMK-vagtcentralen modtages således dagligt 10-15 112-opkald fra borgere med så komplekse sociale problemer, at der er brug for en særlig indsats. Borgerne oplever typisk selv at have alvorlige problemer, eller andre borgere vurderer, at vedkommende er i en kritisk tilstand. Igennem projektet søges det at løfte kvaliteten i indsatsen for gruppen af socialt udsatte og dermed sikre en bedre ressourceudnyttelse i det akutte sundhedsvæsen, blandt andet via et styrket samarbejde med kommunerne.  

Midtvejsevaluering

Defactum har i februar 2017 bistået med en kvalitativ midtvejsevaluering af pilotprojektet, som viser, at de første erfaringer er positive, både set fra et borger- og pårørendeperspektiv og blandt medarbejdere i AMK-vagtcentralen og i ambulancerne. Endvidere har der været stor opbakning fra samarbejdspartnere blandt de myndigheder, som sociolancen har samarbejdet med i projektperioden.

Forlængelse af pilotprojektet

Sociolanceprojektet blev i udgangspunktet etableret som et tidsbegrænset pilotprojekt på ni måneder med afslutning i juli 2017, men vil nu blive forlænget til udgangen af 2017 med henblik på at danne et udbygget erfaringsgrundlag. Pilotprojektet bliver i 2017 finansieret af midler i Præhospitalets eget driftsbudget fra vakante stillinger.

På baggrund af de første positive erfaringer fra pilotprojektet er der i marts 2017 sendt en ansøgning til Trygfonden om midler til forlængelse af projektet i en 2-årig periode. Der forventes svar på ansøgningen i sommeren 2017. Hvis midlerne tildeles, vil der herefter pågå en udviklings- og etableringsfase til og med december 2017, bl.a. i forhold til ansættelse af personale samt justering af det nuværende set-up. Herefter planlægges der drift af Sociolanceprojektet i en 2-årig periode (2018-2019) i et mere vidtrækkende set-up, end det aktuelt er muligt med de eksisterende midler, fx i form af hurtigere responstid og flere timer med socialfaglig brobygger. Det konkrete projekt vil skulle tilpasses de til rådighed værende midler.

Der forventes at kunne ske en ny orientering om projektets videre forløb ultimo 2017.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Erik Winther og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.  

Forretningsudvalget den 17. januar 2017: Orientering om pilotprojekt.

I forbindelse med regionsrådets beslutning om fra 2016 at etablere et børnepalliativt team anmodede det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet om en aktivitetsmæssig opfølgning. Der foreligger nu en årsrapport for det børnepalliative team for perioden april 2016 til marts 2017, som hermed forelægges til udvalgets orientering.

Region Midtjylland modtog som led i den nationale sundhedsstrategi "jo før - jo bedre" 3,2 mio. kr. til at styrke den palliative indsats over for uhelbredeligt syge børn. Regionsrådet besluttede at tilføre midlerne til Aarhus Universitetshospital til at etablere et regionsdækkende børnepalliativt team i samarbejde mellem hospitalets børneafdeling og hospitalets palliative team.

I forbindelse med den politiske behandling af sagen i november 2015 anmodede det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet om en aktivitetsmæssig opfølgning.

Det børnepalliative team kom i drift den 1. april 2016, og teamet har i samarbejde med Udviklingsenheden ved det palliative team ved Aarhus Universitetshospital udarbejdet årsrapport for det første driftsår fra den 1. april 2016 til den 31. marts 2017.

Det fremgår af årsrapporten, at det børnepalliative team i perioden har påbegyndt 16 forløb, hvoraf seks er afsluttede i forbindelse med, at børnene er døde. 11 af 16 børn havde kræft. Børnene blev henvist fra Børneafdelingen ved Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenheden Vest samt fra Rigshospitalet. Børnene var i alderen 0-17 år, de afdøde børn var i alderen 0 til 9 år. Halvdelen af børnene døde hjemme og den anden halvdel på regionens børneafdelinger.

Der var i gennemsnit 16,2 face-to-face kontakter, det vil sige fysiske møder (mellem èn og 42) og i gennemsnit 6,8 hjemmebesøg (mellem 0 og 34) i gruppen af afsluttede forløb, hvortil kommer telefoniske kontakter med familien, samarbejdspartnere i primær og sekundær sundhedssektor og skoler og institutioner. Møder med primærsektor og skoler, og stamafdelinger indgik også i det børnepalliative teams aktiviteter. I de afsluttede forløb varede kontakten mellem èn og 266 dage.

Ud over palliativ indsats til børnene har det børnepalliative team ydet støttende indsats overfor forældre og søskende. Der er og har været forløb med de efterlevende forældre og søskende. Antal og type af disse kontakter er endnu ikke opgjort.

Det er forventningen, at antallet af afsluttede forløb vil stige, da længere forløb vil blive medtaget, ligesom der vil være forløb, hvor barnet er i live, men afsluttet fra det børnepalliative team, fordi der ikke længere er behov for en specialiseret palliativ indsats.

Aarhus Universitetshospital har supplerende oplyst, at de 16 forløb geografisk er fordelt som vist i tabel 1.

Tabel 1. Alle forløb i Børnepalliativt Team, Region Midtjylland i perioden 1. april 2016 til 31. marts 2017 fordelt på  optageområde

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet tog orienteringen til efterretning.

Erik Vinther og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.   

• Børnepalliativt teams årsrapport april 2017

John G. Christensen har anmodet om at få en sag på dagsordenen i det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområder om centrifuger til blodprøvetagning.

Regionsrådsmedlem John G. Christensen har ved mail af 31. maj 2017 anmodet om at få en sag på det kommende møde i det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet vedrørende centrifuger til blodprøvetagning.

Han skriver således i sin henvendelse:

"Jeg skal anmode om, at der optages et punkt på næste møde i hospitalsudvalget omkring centrifuger til blodprøveudtagning i regionen og sikring af et ensartet tilbud i regionen. Det, der er en god ide det ene sted, må også antages at være det andre steder."

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet drøftede henvendelsen.

Svar på henvendelsen vil indgå i en sag til regionsrådet om blodprøvetagning i august 2017.

Erik Vinther og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.    

Gensidig orientering.

Administrationen orienterede om en ændring i tidsplanen i forhold til analyse af den fremskudte præhospitale indsats.

Susanne Buch Nielsen spurgte til udgifterne til ordningen "Indsats i eget hjem". Der sendes et skriftligt svar.

Susanne Buch Nielsen spurgte til den radiologiske kapacitet i Hospitalsenheden Vest.

Erik Vinther og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.   

Oplæg om indhentelse af effektiviseringsgevinster i kvalitetsfondsprojekterne, sparekrav og om flytterelaterede udgifter.

Det blev på møde i det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet den 15. maj 2017 aftalt, at der på mødet i juni skulle holdes et oplæg om indhentelse af effektiviseringsgevinster i kvalitetsfondsprojekterne og om flytterelaterede udgifter.

Endvidere blev der på forretningsudvalgets møde den 23. maj 2017 anmodet om et notat med oplysninger om, hvad der er sparet på hvert enkelt hospital de seneste år; både som følge af effektiviseringskrav og sparekrav, og henvendelsessagen fra Ove Nørholm blev på denne baggrund sendt tilbage til hospitalsudvalget til videre behandling.

Der er på denne baggrund afsat en time på mødet fra kl. 15.00 til 16.00 til et oplæg ved Ole Thomsen samt mulighed for at stille spørgsmål.

Det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet tog oplægget til orientering.

Udvalget besluttede at få en sag på dagsordenen i efteråret 2017 vedrørende opretholdelsen af de højtspecialiserede funktioner.

Erik Vinther og Lone Langballe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.