Abonnér

Dagsorden
til
mødet i Udvalg vedrørende nære sundhedstilbud
den 6. juni 2012 kl. 09:00
i Mødet er aflyst og i stedet afholdes en skriftlig høring


Sagnr.: 1-01-81-1-10

1. Godkendelse af referat fra udvalgets møde den 15. maj 2012

Resume

Referat af mødet i det rådgivende udvalg vedrørende nære sundhedstilbud den 15. maj 2012 forelægges til godkendelse.

Direktionen indstiller,

at referat af mødet i det rådgivende udvalg vedrørende nære sundhedstilbud den 15. maj 2012 godkendes.

Sagsfremstilling

Der forelægges referat af mødet i det rådgivende udvalg vedrørende nære sundhedstilbud den 15. maj 2012.





Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-90-06-V

2. Status for Skive Sundhedshus

Resume

Det rådgivende udvalg vedrørende nære sundhedstilbud anmodede på møde den 15. maj 2012 administrationen om blandt andet en oversigt over funktioner i Skive Sundhedshus. Administrationen har udarbejdet et notat, som giver en status for Skive Sundhedshus.

Direktionen indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Det rådgivende udvalg vedrørende nære sundhedstilbud anmodede på møde den 15. maj 2012 administrationen om at udarbejde en oversigt over aktiviteterne i Skive Sundhedshus. Det gælder blandt andet i forhold til, hvordan tilbuddet i Skive Sundhedshus ligner de tilbud, som regionen har i andre sundhedshuse, herunder hvor meget det eventuelt vil koste at udbygge aktiviteterne, så tilbuddet ligner det, som regionen har andre steder. Desuden blev administrationen bedt om at afdække, om der på nuværende tidspunkt er lavet faciliteter til en øre-/næse-/halslæge i Skive Sundhedshus. 

Der er vedlagt et notat, som giver en orientering om status for Skive Sundhedshus.

 

Desuden er vedlagt 'Det nære sundhedsvæsen og koncept for sundhedshuse i Region Midtjylland' der indgik som bilag i 'Omstilling til fremtidens sundhedsvæsen'. Herudover vedlægges artikel fra Danske Kommuner 'Sundhedshuset i Skive sætter borgerne i centrum'.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-128-06-V

3. Status for omlægning af apopleksi-forløb i Region Midtjylland

Resume

Neurologiplanen for Region Midtjylland blev implementeret i hele regionen den 2. maj 2012. Der gives en status for hospitalernes første erfaringer, der efter omlægningen overvejende har været positive.

Direktionen indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Regionsrådet vedtog på sit møde den 26. oktober 2011 neurologiplanen for Region Midtjylland. Som led i neurologiplanen skal apopleksi-forløbene omlægges, således at udrednings- og behandlingsforløbene i neurologisk regi accelereres, og patienter med behov for rehabilitering på hovedfunktionsniveau hurtigere overføres til rehabilitering på et hospital i nærområdet eller i eget hjem. Patienter, med behov for specialiseret rehabilitering, bliver overført fra dag til dag.

 

Samtidig etableres udgående apopleksiteams ved alle hospitalsenheder. Når patienterne udskrives til eget hjem, sendes patienterne typisk hjem med apopleksiteamet. Teamet afklarer sammen med kommunen hvilken indsats, patienterne har brug for. Ligesom i dag vil der dog stadig være grupper af apopleksi-patienter, der udskrives direkte fra en neurologisk afdeling eller rehabilitering uden behov for, at et apopleksiteam er involveret.

 

Der er nedsat en implementeringsgruppe bestående af repræsentanter fra hospitalsenhederne, kommunerne, almen praksis og regionen. Implementeringsgruppen har til opgave at implementere neurologiplanen i hele regionen og følge op på neurologiplanen, når den træder i kraft.

 

Forud for implementeringen har hospitalerne og kommunerne indgået aftaler om opgaveoverdragelse som følge af, at patienterne udskrives tidligere end før, og kommunerne derfor på et tidligere tidspunkt skal kunne tilbyde en indsats i hjemmet. Samtidig beskrives det i opgaveoverdragelsesaftalerne, hvordan de udgående apopleksiteams samarbejder med kommunerne.

 

Neurologiplanen trådte i kraft den 2. maj 2012 i hele regionen.

 

Status for neurologiplanen pr. 11. maj 2012 er følgende:

 

Alle hospitalsenheder har gode erfaringer med omlægningen, og samarbejdet mellem hospitalerne og kommunerne forløber godt. Derudover skal følgende bemærkes:

 

Hospitalsenheden Vest

Modtager akutte patienter med mistanke om apopleksi. Hospitalet har modtaget betydeligt flere patienter end forventet. Det store antal patienter har medført ekstra pres på alle personalegrupper. Hvis hospitalet fortsat modtager flere patienter end forventet, kan der blive behov for at sætte ekstra læger i forvagten til kl. 21. Samtidig har bagvagterne behandlet mange patienter i vagten.  

 

Aarhus Universitetshospital

Modtager akutte patienter med mistanke om apopleksi. Hospitalet har modtaget flere akutte patienter end forventet, hvilket har medført et øget pres på afdelingen. Hospitalet har med Regionshospitalet Randers og Regionshospitalet Horsens drøftet hvilke patienter, der med fordel kan forblive på akuthospitalernes medicinske afdelinger, for derved at lette presset på Aarhus Universitetshospital. De patienter, der skal rehabiliteres på hovedfunktions-, regionsfunktions- eller højt specialiseret funktionsniveau, overflyttes nu hurtigere til rehabilitering, end de blev i starten af maj måned 2012. Der er stor tilfredshed med, at patienterne udredes hurtigt.

 

Hospitalsenhed Midt

Det udgående apopleksiteam har indtil videre besøgt to patienter i eget hjem. Besøgene blev foretaget af en sygeplejerske og en terapeut, som talte med patienterne om deres sygdom og trænede dem. Samtalen og træningen i patienternes eget hjem var en gevinst i forhold til oplevelse af meningsfuldhed og motivation for patienterne. Der er i dette tilfælde tale om et kvalitetsløft i forhold til tidligere patientforløb.

 

Kommunerne

Kommunerne har ikke modtaget mange patienter endnu. Kommunerne vil gerne være med til at videreudvikle området i fremtiden.

 

Parterne er opmærksomme på, at sikre en god dialog og følge op på de uhensigtsmæssigheder, der måtte forekomme.

 

På trods af udfordringerne ved implementeringen af neurologiplanen vurderer medformand for implementeringsgruppen, at omlægningen af apopleksiforløbene er faglig rigtig og, at det på sigt vil sikre en bedre kvalitet.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-15-1-72-19-07

4. Orientering om høringssvar vedrørende delplaner fra Region Nordjylland

Resume

Region Nordjylland har udarbejdet en række delplaner vedrørende sundhedsområdet, som er sendt i høring hos en bred kreds af samarbejdspartnere.

 

Der er udarbejdet administrative høringssvar, som vedlægges til orientering til det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet, det rådgivende udvalg vedrørende nære sundhedstilbud og det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde.

Direktionen indstiller,

at det rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet, det rådgivende udvalg vedrørende nære sundhedstilbud og det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde tager høringssvaret til orientering.

Sagsfremstilling

Region Nordjylland har sendt udkast til plan for sygehuse og speciallægepraksis, strategisk plan for det præhospitale område og tillæg til psykiatriplan i høring til en bred kreds af samarbejdspartnere.

 

De tre delplaner beskriver organiseringen af sundhedsvæsenet i Region Nordjylland og de strategispor, som man vil arbejde ud fra i de kommende år. Der er udarbejdet administrative høringssvar af 11. maj 2012 fra Region Midtjylland.

 

Høringssvarene fra Region Midtjylland er vedlagt som bilag.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-01-81-1-10

5. Gensidig orientering

Sagsfremstilling

Gensidig orientering for udvalgets medlemmer.

 

 

 



Tilbage til toppen