Dagsordener og referater for det rådgivende udvalg for nære sundhedstilbud
til
mødet i
den 10. september 2013 kl. 09:00
i Vikærgården, hovedindgangen, Hvidkildevej 1, 8240 Risskov
1. Besøg på Vikærgården
Resume
Mødet i det rådgivende udvalg vedrørende nære sundhedstilbud den 10. september 2013 afholdes på Sundheds- og Omsorgshotellet Vikærgården, der er et rehabiliteringshus, hvor man bruger velfærdsteknologi til at understøtte rehabiliteringsindsatsen.
Sagsfremstilling
Mødet i det rådgivende udvalg vedrørende nære sundhedstilbud den 10. september 2013 starter med en rundvisning på Sundheds- og Omsorgshotellet Vikærgården, der er et nyt og anderledes tilbud om døgnrehabilitering for borgere i Aarhus Kommune.
Formålet med besøget er at få en indsigt i, hvordan velfærdsteknologi kan understøtte rehabiliteringsindsatsen og sikre patienterne størst mulig uafhængighed under opholdet.
Program
Kl. 09.00-10.30: Rundvisning og oplæg om Vikærgården, Hvidkildevej 1, 8240 Risskov v/ Hovedindgangen.
Oplæg v/Birte Tamberg og Inger Kirk Jordansen, Velfærdsteknologisk Enhed- Magistraten for Omsorg og Sundhed om, hvordan man arbejder med genoptræning og rehabilitering på Vikærgården samt om samarbejdet med kommune, almen praksis og hospital.
Kl. 10.30-11.30: Udvalgsmøde i mødelokalet "Trivsel".
kl. 11.30-12.30: Frokost.
Beslutning
Intet at referere.
2. Godkendelse af referat fra udvalgets møde den 11. juni og 6. august 2013
Resume
Referat af møde i det rådgivende udvalg vedrørende nære sundhedstilbud den 11. juni og den 6. august 2013 forelægges til godkendelse.
Direktionen indstiller,
at | referat af møde i det rådgivende udvalg vedrørende nære sundhedstilbud den 11. juni og den 6. august 2013 godkendes. |
Sagsfremstilling
Referat fra møde i det rådgivende udvalg vedrørende nære sundhedstilbud den 11. juni og 6. august 2013 vedlægges til godkendelse.
Beslutning
Referatet blev godkendt.
Susanne Buch Nielsen og Marianne Carøe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.
3. Samsø Sundheds- og Akuthus: Bevilling til ombygning og indretning af akutklinik (sag til forretningsudvalget)
Resume
Region Midtjylland og Samsø Kommune fik i 2010 tilsagn om bevilling på 3,3 mio. kr. fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til Sundheds- og akuthuse i udkantsområder til etablering af en lægeklinik i Samsø Sundheds og Akuthus.
Der foreligger nu et hovedprojekt på 3,125 mio. kr., som det indstilles, at der gives en anlægsbevilling til.
Direktionen indstiller,
at | der gives en anlægsbevilling på 3,125 mio. kr. til ombygning og indretning af en akutklinik på Samsø Sundheds- og Akuthus, og |
at | det finansieres via en indtægtsbevilling 3,125 mio. kr. til modtagelse af tilskud fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse - puljen til nære sundhedstilbud i udkantsområder. |
Sagsfremstilling
Sammen med Samsø Kommune søgte Region Midtjylland i november 2010 det daværende Indenrigs- og Sundhedsministerium om 3,670 mio. kr. fra puljen til sundheds- og akuthuse i udkantsområder til etablering af en lægeklinik i et sundheds- og akuthus på Samsø. Efterfølgende gav ministeriet tilsagn om en bevilling af 3,3 mio. kr. til formålet.
Siden er der blevet arbejdet med omdannelse af Samsø Syge- og Sundhedshus til Samsø Sundheds- og akuthus. Omdannelsen indebærer først og fremmest, at der ikke længere er ansat sygehuslæger på Samsø. De øvrige kommunale og regionale funktioner i det tidligere syge- og sundhedshus videreføres. De samlede funktioner er følgende:
Døgnåben akutklinik
Ambulant speciallægebetjening (øjenlæge, gynækolog, øre- næse- halslæge)
Fælles regionalt/kommunalt døgnafsnit
- regional akutklinik, herunder observationspladser
- 4 kommunale korttidspladser
Jordemoderfunktion
Praktiserende læger
Øvrige praktiserende funktioner
- psykolog
- fodterapeut
- bandagist
Samsø Kommunes Sundhedsafdeling (Samsø Kommune)
Trænings- og wellnesscenter (Samsø Kommune).
Der er indgået aftale med PLO Midtjylland og de praktiserende læger på øen om, at de varetager den samlede lægebetjening på Samsø døgnet rundt, året rundt. Det vil sige almen praksis i dagtiden og den dertil hørende lægevagt i vagttiden. Hertil kommer som noget nyt, at de praktiserende læger i samarbejde med behandlersygeplejersker og anæstesisygeplejersker varetager det akutte lægelige beredskab i sundheds- og akuthuset.
Der er midlertidigt indrettet en akutklinik i sundheds- og akuthuset. For at skabe bedre forhold for patienterne og personalet, herunder de praktiserende læger i akutklinikken, er der et påtrængende behov for, at der sker en ombygning og nyindretning af nogle af de eksisterende lokaler i sundheds- og akuthuset. Det oprindelige ønske om midler til indretning af yderligere en lægeklinik er derfor ændret til et ønske om midler til indretning af en akutklinik. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse er orienteret om denne ændring af ønsket til anvendelse af tilsagnet om bevilling af 3,3 mio. kr.
Administrationen skønner, at udgifterne til ombygning og indretning af akutklinikken kan holdes inden for et beløb på 3,125 mio. kr. Udgifterne består af:
Beslutning
Det rådgivende udvalg vedrørende nære sundhedstilbud anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget, idet udvalget ønsker en uddybning af forløbet omkring forhandlingerne med Samsø Kommune vedrørende Samsø Sundheds- og Akuthus.
Susanne Buch Nielsen og Marianne Carøe var forhindrede i at deltage i sagens behandling.
4. Orientering om forhandlingssituationen på lægeområdet og lægedækningssager
Resume
Der gives en orientering på mødet.
Direktionen indstiller,
at | orienteringen tages til efterretning. |
Sagsfremstilling
Der gives en orientering på mødet.
Beslutning
5. Kommunale akutte- og subakutte tilbud på sundhedsområde
Resume
Regionsrådsmedlem Carl Johan Rasmussen har bedt om en oversigt over kommunale akutte- og subakutte tilbud på sundhedsområdet samt at denne bringes til drøftelse i det rådgivende udvalg vedrørende nære sundhedstilbud og hospitalsområdet.
Direktionen indstiller,
at | orienteringen tages til efterretning. |
Sagsfremstilling
Kommunerne har i de senere år oprustet de kommunale akutte- og subakutte tilbud med det formål at styrke sygeplejen, rehabiliteringen og forebygge indlæggelser og genindlæggelser. Endvidere medfører de accelererede forløb på hospitalerne, at patienterne hurtigere udskrives, og at kommunerne derved også i et hurtigere tempo skal kunne modtage borgere, der har behov for kommunal hjælp.
De kommunale akut- og subakutte tilbud har en række betegnelser, men KL opdeler overordnet tilbuddene i følgende kategorier:
Akutteam (særlige teams med specialiseret sygeplejekompetence med henblik på at forebygge indlæggelser).
Akutpladser med døgndækkende sygeplejeindsatser, som kræver særlige kompetencer hos de involverede sundhedspersoner (f.eks. defineres en akutplads her som pladser, der - døgnet rundt - kan levere en række sygeplejeindsatser, som kræver særlige kompetencer hos de involverede sundhedspersoner f.eks. observation af akut opstået sygdom, væske -og ernæringsterapi, inhalationsbehandling og iltterapi, kateteranlæggelse og –pleje samt intravenøs medicinering).
Aflastningspladser for færdigbehandlede patienter.
Midlertidig plads med terapeut faglige kompetencer.
Vedlagte notat giver en oversigt over de kommunale akutte- og subakutte tilbud i Region Midtjylland.
En styrket kommunal indsats på dette område fordrer et tæt samarbejde mellem almen praksis og hospitaler og der skal tages højde for en række faktorer:
Geografi: Der har i nogle ordninger været udfordringer med 15 km grænsen for praktiserende læger, hvor borgeren opholder sig på kommunal akutplads mere end 15 km fra egen læge.
Lægeligt ansvar: Der er i dag forskellige ordninger. I nogle tilbud er det lægelige ansvar placeret på hospitalet, mens i andre tilbud er det hos praktiserende læge
Visitation til ordningerne: Alt efter ordning, er der forskellige måder, at praktiserende læge/hospital skal visitere til ordningerne.
Forskelligt kompetenceniveau i kommunerne.
Kommunerne har i foråret 2013 lanceret fire fælleskommunale målsætninger på sundhedsområdet. Målsætninger skal ses som opfølgning på KL’s arbejde med det nære sundhedsvæsen. Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er, at kommunerne vil nå frem til en fælles forpligtigelse mellem kommunerne om, hvilke sundhedsydelser kommunerne leverer til borgerne, og hvad man kan forvente som samarbejdspart - herunder i særlig grad regionen, sygehusene og de praktiserende læger - at alle kommuner i regionen kan løfte.
De fire målsætninger er vedlagt som bilag.
Beslutning
Det rådgivende udvalg vedrørende nære sundhedstilbud tog orienteringen til efterretning.
Susanne Buch Nielsen, Marianne Carøe og Laila Munk Sørensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.
6. Orientering om aktiviteten i hjemmesygeplejerskeordningerne i Ikast-Brande, Holstebro samt Lemvig kommuner
Resume
Administrationen følger løbende udviklingen i den præhospitale aktivitet. Som led heri fremlægges orientering om aktiviteten i hjemmesygeplejerskeordningerne med Ikast-Brande, Holstebro samt Lemvig kommuner. Der redegøres for aktiviteten i 2. kvartal 2013 sammenlignet med aktiviteten i 1. kvartal 2013.
Sagsfremstilling
Med henblik på at kunne følge aktiviteten i hjemmesygeplejerskeordningerne i Ikast-Brande, Holstebro samt Lemvig kommuner har administrationen bedt de tre kommuner i Region Midtjylland, hvor ordningen findes, om at indberette aktiviteten kvartalsvis. De tre kommuner foretog første gang indberetning for første kvartal 2013.
Formålet med indberetningerne er dels at kunne følge området og dels at få et bedre billede af det præhospitale beredskab i de tre kommuner, hvor ordningerne er etableret.
Hjemmesygeplejersken anvendes typisk i situationer, hvor ambulancen ikke forventes at kunne være fremme ved patienten inden for otte minutter. Dette sker af hensyn til borgernes tryghed i livstruende situationer.
Der foreligger nu oplysninger om aktiviteten i hjemmesygeplejerskeordningerne for 2. kvartal 2013. Oplysningerne er sammenfattet i vedlagte skema. Det fremgår heraf, at der i andet kvartal 2013 er modtaget i alt 26 udkald til de tre kommuner.
I 1. kvartal 2013 var der 30 udkald.
De 26 udkald i 2. kvartal 2013 resulterede i 20 fremmøder. Heraf nåede 16 sygeplejersker frem før ambulance, akutlægebil m.v. Det vil sige i ca. 75 pct. af tilfældene. Over halvdelen af udkaldene skyldtes "alvorlig sygdom". Tre udkald drejede sig om ulykker i hjemmet. To udkald drejede sig om hjerte-kredsløbssygdom, men ingen tilfælde af hjertestop. I begge de tilfælde, der drejede sig om hjerte-kredsløbssygdom, nåede sygeplejersken frem før ambulance, akutlægebil eller lignende.
Direktionen indstiller, 9. september 2013, pkt. 19:
at orienteringen tages til efterretning.
Udvalg vedrørende Hospitalsområdet, 9. september 2013, pkt. 19:
Beslutning
Det rådgivende udvalg vedrørende nære sundhedstilbud tog orienteringen til efterretning.
Susanne Buch Nielsen, Marianne Carøe og Laila Munk Sørensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.
7. Gensidig orientering
Beslutning
Næstformand Poul Müller orienterede om deltagelse på Nordisk Kongres den 21-24. august 2013.
Susanne Buch Nielsen, Marianne Carøe og Laila Munk Sørensen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.