Dagsorden
til
mødet i udvalg vedr. primær sundhed og kommunesamarbejde
den 29. november 2011 kl. 08:30
i Mødet afholdes i København i forbindelse med konference


1. Evaluering af udvidet rygudredning i Region Midtjylland (sag til forretningsudvalget)

Resume

I 2007 blev det besluttet at i gangsætte et forsøg med udvidet rygudredning.

Forsøgsordningen udløber med udgangen af 2011. Det foreslås, at ordningen forlænges med et halvt år med henblik på at kunne give en samlet vurdering af perspektiverne for udvidet rygudredning.  

Direktionen indstiller,

at forsøgsordningen for udvidet fysioterapeutisk rygudredning forlænges frem til 30. juni 2012, og

 

at regionsrådet i foråret 2012 forelægges en samlet vurdering af perspektiverne for udvidet rygudredning med henblik på at tage stilling til eventuel fremtidige ramme og organisering.

Sagsfremstilling

Den udvidede rygudredning blev besluttet som forsøgsordning i 2007, og projektperioden er af flere omgange blevet forlænget.

 

Forsøgsordningen har til formål at kunne tilbyde rygpatienter en hurtigere og mere effektiv udredning med henblik på tidligere behandling og hurtigere helbredelse.

  

Ordning under evaluering

Ordningen for udvidet rygudredning er i øjeblikket under administrativ evaluering. Hidtil er der gjort erfaringer med ordningen i forhold til fysioterapiområdet, og det vurderes, at det er hensigtsmæssigt at kvalificere disse erfaringer yderligere. Derudover er der behov for, at der sker yderligere evaluering og udredning af ordningen i regi af kiropraktorer. Derfor indstilles det, at projektperioden for den udvidede fysioterapeutiske rygudredning forlænges indtil 30. juni 2012. Dette giver mulighed for, at der i foråret 2012 kan gives en samlet vurdering af ordningen med udvidet rygudredning i regi af både fysioterapeuter og kiropraktorer i forhold til, om en ordning med udvidet rygudredning skal gøres permanent.  

 

Administrationen har modtaget tilbagemelding om den nuværende ordning fra Samarbejdsudvalget for fysioterapi, der er positive overfor forsøgsordningen, idet de samtidig anbefaler, at forsøgsperioden forlænges med henblik på at kvalificere beslutningsgrundlaget yderligere.

 

Administrationen har modtaget tilbagemelding om den nuværende ordning fra Samarbejdsudvalget for kiropraktik, der anbefaler, at såfremt ordningen forlænges, skal udvidet rygudredning vurderes både i forhold til kiropraktorer og fysioterapeuter.

 

Økonomi

Finansieringen af forlængelsen på forventeligt 100.000 kr. sker inden for eksisterende budgetter.

Beslutning

Det rådgivende udvalg vedrørende primær sundhed og kommunesamarbejde anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

 

Susanne Buch Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen

2. Kommissorium for det rådgivende udvalg vedrørende nære sundhedstilbud

Resume

Administrationen har udarbejdet forslag til kommissorium for det rådgivende udvalg vedrørende nære sundhedstilbud for perioden 2012-2013.

Direktionen indstiller,

at udvalget anbefaler, at udkast til kommissorium for det rådgivende udvalg vedrørende nære sundhedstilbud for perioden 1. januar 2012 til 31. december 2013 godkendes.

Sagsfremstilling

Forretningsudvalget tiltrådte på sit møde den 8. november 2011, at der nedsættes 4 rådgivende udvalg for perioden 1. januar 2012 til 31. december 2013 med hver 9 medlemmer.

 

De rådgivende udvalg er følgende:

 

  • Et rådgivende udvalg vedrørende hospitalsområdet

  • Et rådgivende udvalg vedrørende nære sundhedstilbud

  • Et rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde

  • Et rådgivende udvalg vedrørende området regional udvikling.

Administrationen har på denne baggrund udarbejdet vedlagte udkast til kommissorium for det rådgivende udvalg vedrørende nære sundhedstilbud for perioden 2012 - 2013.

 

Det bemærkes, at første møde i det rådgivende udvalg vedrørende nære sundhedstilbud i 2012 forventes afholdt den 10. januar 2012 kl. 8.30 - 11.00 i Regionshuset i Viborg. På dette møde vil forslag til mødekalender for 2012 være på dagsordenen.

Beslutning

Udvalget godkendte udkastet til kommissorium for det rådgivende udvalg vedrørende nære sundhedstilbud.

 

Susanne Buch Nielsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen

3. Gensidig orientering

Sagsfremstilling

Gensidig orientering for udvalgets medlemmer.

Beslutning

Laila Munk Sørensen spurgte til status på regionens lægehus i Branden ved Selde i Nordsalling.

Administrationen gav herefter en status på etableringen af lægehuset og oplyste blandt andet, at de forventer, at der snarest flytter en praktiserende læge ind i huset.

Administrationen gav derudover en status på:

 

  • Den fremtidige lægedækning på Anholt. Region Midtjylland har fået flere henvendelser fra interesserede praktiserende læger og arbejder med flere forskellige modeller for den fremtidige lægedækning.

  • Samsø Sygehus lukker i 2012, og derfor arbejder administrationen på at lave en aftale med øens praktiserende læger om fremtidens lægedækning og vagtberedskab, herunder brug af sundhedshuset.

Tilbage til toppen