Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde har ved en tidligere lejlighed anmodet om en temadrøftelse af funktionsledelse i psykiatrien.

Direktør for Psykiatri og Social Gert Pilgaard Christensen giver indledningsvis et oplæg om funktionslederstrukturen i psykiatrien i Region Midtjylland.

Herefter er der et eksempel på tværfaglig funktionsledelse, hvor afdelingssygeplejerske Anne Nemec og overlæge Merete Juul Sørensen, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, afsnit C – skolebørn, vil fortælle om deres oplevelser med at være et tværfagligt ledelsespar i funktionsledelse. 

Direktør for Psykiatri og Social Gert Pilgaard Christensen gav indledningsvis et oplæg om funktionslederstrukturen i psykiatrien i Region Midtjylland.

Afdelingssygeplejerske Anne Nemec og overlæge Merete Juul Sørensen, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, afsnit C – skolebørn, holdt et oplæg om, hvad det vil sige i praksis at være et tværfagligt ledelsespar i funktionsledelse.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde drøftede herefter forskellige aspekter ved ledelsesstrukturen i psykiatrien.

Henrik Qvist, Susanne Gaarde og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Åbent og lukket referat fra udvalgets møde den 7. juni 2017 vedlægges til godkendelse.

Åbent og lukket referat fra møde i det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde den 7. juni 2017 vedlægges til godkendelse.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde godkendte referaterne.

Henrik Qvist, Susanne Gaarde og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Referat fra møde den 7. juni 2017 (åben)
• Referat fra møde den 7. juni 2017 (lukket)

Den 2. juni 2017 blev lovforslaget vedrørende etablering af særlige pladser i psykiatrien vedtaget. Der fremlægges forslag om midlertidig etablering af pladser i Region Midtjylland med henblik på, at der kan være kapacitet klar primo 2018. Endvidere orienteres om forslag til permanent dimensionering og placering. Dette forslag fremlægges til politisk behandling i september 2017.

Den 2. juni 2017 blev lovforslaget om oprettelse af særlige pladser i psykiatrien vedtaget med ikrafttrædelse den 15. juli 2017. Med udgangspunkt i loven skal der stiles efter at oprette 150 særlige pladser på psykiatriske afdelinger i hele landet. En forudsætning i loven er, at pladserne skal etableres i eksisterende kapacitet i sygehusregi og stå klar primo 2018.

Beregnet ud fra bloktilskudsandel skal Region Midtjylland stile efter etablering af 32 pladser. Sundheds- og Ældreministeriet har desuden tilkendegivet, at det er behovet, som bør afgøre antallet af pladser i den pågældende region.  

Målgruppen for de særlige pladser er en mindre gruppe af særligt udsatte patienter med svære psykiske lidelser og udadreagerende adfærd. Disse særligt udsatte patienter har samtidig været indlagt gentagne gange i psykiatrien, haft afbrudte behandlingsforløb og har ofte et misbrug og/eller dom til behandling. Opholdet sker på baggrund af en visitation, er frivilligt og forventes at have en varighed på mellem tre og seks måneder. Handlekommunen har ansvaret for visitation efter vejledende indstilling fra et visitationsforum, som er tværfagligt og tværsektorielt sammensat og forankret i regionen.

Formålet med pladserne er at tilbyde en intensiv og helhedsorienteret behandlings- og rehabiliteringsindsats med henblik på at stabilisere patientens helbred. Ydermere er formålet også at nedbringe antallet af voldsepisoder og konflikter, at opnå bedre sikkerhed for andre patienter og medarbejdere samt at forebygge anvendelsen af tvang overfor målgruppen. Pladserne skal rumme både psykiatrisk behandling, en socialfaglig/rehabiliterende indsats, en frivillig misbrugsbehandling samt forskellige dagsaktiviteter som fx motion og mestring af hverdagen. Der kan anvendes tvang inden for de eksisterende rammer i psykiatriloven – dog undtagen tvangsindlæggelse.

Driftsøkonomi

Pladserne finansieres som udgangspunkt af regioner og kommuner. Staten bidrager til finansieringen via bloktilskuddet. Der forudsættes et omkostningsniveau for tilbuddet på 1,9 mio. kr. pr. år pr. plads. Finansieringen sker via en takstmodel, hvor den kommunale finansiering fastlåses til 80 %, mens regionen oppebærer drifts- og forsyningsansvaret svarende til 20 % af de forudsatte omkostninger. De pladser, der står ledige, afregnes efterfølgende af beliggenhedsregionen samt blandt alle kommuner i regionen efter objektiv fordelingsnøgle. Derudover kommer et beløb til kompetenceudvikling samt et beløb til administration af visitationsforum.

Anlægsøkonomi

Der er afsat 100 mio. kr. i ekstra bloktilskud i 2017 til etablering af de landsdækkende 150 pladser. Region Midtjyllands andel af disse er 21,4 mio. kr.

Forslag til placering

I loven fremgår det, at der skal stå et antal særlige pladser klar primo 2018, og at det skal ske indenfor eksisterende kapacitet i sygehusregi. Psykiatrien har ikke ledige sengeafsnit. Det er derfor nødvendigt at skabe ledig kapacitet gennem en intern omrokering af afsnit og funktioner. En gennemgang af de eksisterende psykiatriske afdelingers bygningskapacitet har vist, at det ikke er muligt at pege på en permanent løsning for etablering af 32 nye særlige pladser, som kan stå klar primo 2018. Det er derfor nødvendigt at operere med henholdsvis en kortsigtet og en permanent løsning for placeringen.

Placering på kort sigt

Administrationen vurderer, at der på kort sigt kan etableres 21 nye særlige pladser med opstart primo 2018, som følgende:

• Et afsnit på 14 særlige pladser i Regionspsykiatrien Midt, Viborg:
  Der kan frigives 14 særlige pladser ved en intern omrokering i Regionspsykiatrien Midt. Regionspsykiatrien Midt har midlertidigt placeret et sengeafsnit i Søndersøparken 21, mens lokalerne i bygningen, hvor de øvrige sengeafsnit er placeret, er blevet renoveret. Løsningen er, at den midlertidige placering fastholdes, og kapaciteten anvendes i stedet til etablering af 14 særlige pladser. 

• En midlertidig placering af 7 særlige pladser i Aarhus Universitetshospital Risskov:
  Der skabes 7 nye særlige pladser ved mindre anlægsmæssige tilpasninger i eksisterende sengeafsnit i Aarhus Universitetshospital Risskov. Disse opretholdes indtil nedlukningen af Aarhus Universitetshospital Risskov i 4. kvartal 2018.

For begge placeringer gælder, at pladserne etableres som to afsnit med organisatorisk og ledelsesmæssig reference til henholdsvis afdelingsledelsen i Regionspsykiatrien Midt og afdelingsledelsen i Afdeling P, Aarhus Universitetshospital Risskov.

Driftsudgifter i 2018

Der vil ud over det statslige bidrag og kommunal finansiering være behov for en regional egenfinansiering i størrelsesordenen 2,8 mio. kr. til driften af de 21 pladser i 2018. Det foreslås, at finansieringen indgår i budgetlægningen for 2018.

Forslag til permanent løsning

På længere sigt skal der efter behov etableres op til 32 særlige pladser. Med udgangspunkt i befolkningsgrundlaget foreslås en fordeling med 14 pladser i den midt/vestlige del af regionen og 18 pladser i den østlige. På denne baggrund er der udarbejdet følgende forslag:

Midt/Vest placering

• Fastholdelse af placeringen af de 14 særlige pladser i Regionspsykiatrien Midt, Viborg, enten ved permanent anvendelse af Søndersøparken 21 eller BUC's bygning i Søndersøparken.

Øst placering

• Ændring af 16-sengsafsnit på Psykiatrisk Center i Skejby, som oprindeligt skulle have været et lav-intensivt sengeafsnit, til 18 særlige pladser i forbindelse med ibrugtagningen i efteråret 2018.
• Harmonisering af optageområdet for Regionspsykiatrien Randers, hvilket indebærer 12 ekstra senge i Regionspsykiatrien Randers, som overføres fra Aarhus Universitetshospital Risskov i forbindelse med nedlukningen af Aarhus Universitetshospital Risskov.
• Flytning af 6-8 lav-intensive sengepladser til et fælles tilbud med Aarhus Kommune (Borgernes Psykiatrihus).

Forslaget til den permanente løsning er beskrevet mere uddybende i vedlagte bilag, der ligeledes redegør for alternative placeringsmodeller. Der gøres opmærksom på, at der fortsat er usikkerhedsmomenter i forhold til placering, dimensionering og udgifter forbundet med den skitserede løsning, hvorfor der arbejdes videre med at kvalificere forslaget frem mod den politiske behandling i september 2017.

Da den permanente løsning har personalemæssige konsekvenser, sendes denne del af forslaget i høring i MED-systemet i august 2017, således at høringssvarene vil foreligge til den politiske behandling i september 2017.

Forslaget vil også blive drøftet med kommunerne på det næste møde i Kontaktudvalget den 25. august 2017, ligesom der indhentes udtalelser fra specialerådene for Voksenpsykiatri og Børne & Unge psykiatrien.

Økonomiske konsekvenser af den permanente løsning

På grundlag af en foreløbig vurdering af de nødvendige tilpasninger, der skal laves de pågældende steder, vurderes det, at anlægsudgifterne ikke kan holdes inden for regionens bloktilskudsandel. Ud fra de foreløbige beregninger er det vurderingen, at anlægsudgifterne vil beløbe sig til minimum 5 mio. kr. udover end det statslige tilskud. Beregningerne vil blive yderligere kvalificeret inden den politiske behandling i september.

Administrationen er i gang med detailberegninger af de endelige driftsøkonomiske konsekvenser ved etableringen af de 32 særlige pladser og ved den interne omrokering af afsnit og funktioner i psykiatrien. Den foreløbige vurdering er, at det vil medføre et driftsøkonomisk underskud i forhold til den eksisterende driftsøkonomiske ramme på 4,5 mio. kr. årligt fra 2019. Udgangspunktet er således, at der vil være et underskud på de særlige pladser og på den samlede løsning, hvilket i givet fald skal håndteres i forbindelse med budgetlægningen for 2018. Såfremt finansieringsunderskuddet skal dækkes inden for psykiatriens nuværende rammer vil det være nødvendigt at se på den nuværende sengekapacitet. Hertil må forventes yderligere udgifter til realisering af fælles ledelse og udviklingstiltag i projekt Borgernes Psykiatrihus i Aarhus Kommune.

Den videre proces

I forbindelse med etableringen af de særlige pladser, er der i Region Midtjylland nedsat en projektorganisation med en styregruppe samt en koordinationsgruppe, som har til formål at planlægge etableringen og driften af de kommende særlige pladser i Psykiatrien. Projektorganisationen består af repræsentanter fra psykiatrien, det specialiserede socialområde samt kommunerne. Der vil i dette regi blive arbejdet med en konkretisering af Region Midtjyllands tilbud, herunder en nærmere beskrivelse af indholdet af behandlingstilbuddet, oprettelse af visitationsforum, rekruttering og kompetenceudvikling.

Forslaget vil som nævnt også blive drøftet med kommunerne på det næste møde i Kontaktudvalget den 25. august 2017.

I den videre proces vil der være et særligt fokus på de usikkerhedsmomenter, der er i forbindelse med etableringen af de særlige pladser. Det gælder bl.a. i forhold til mulighederne for at kunne rekruttere tilstrækkeligt meget personale med de rette kompetencer.

Ud over ovenstående projektorganisation i Region Midtjylland er der endvidere etableret en tværregional gruppe på psykiatriledelsesniveau og med deltagelse af Danske Regioner, som har til formål så vidt muligt at skabe et ensartet tilbud på tværs af regioner.

Tidligere politisk behandling

Regionsrådet blev den 23. november 2016 orienteret om satspuljeaftalen, der bl.a. indebærer etableringen af de særlige pladser, under punktet "Orientering om satspuljeaftale om etablering af specialiserede socialpsykiatriske afdelinger".

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget. Udvalget tager det samtidig til efterretning, at administrationen har sendt et forslag i høring om den fremtidige permanente placering af de nye særlige pladser i psykiatrien, idet udvalget afventer den igangværende høring af dette forslag.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde anmodede samtidig om en status på den aktuelle bemandingssituation i Regionspsykiatrien Vest.

Henrik Qvist, Susanne Gaarde og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Forslag til permanent placering af op til 32 særlige pladser

Der er udarbejdet et nyt målbillede for socialområdet gældende for 2018 og frem, som afløser for Social Strategi.

Regionsrådet godkendte den 21. december 2016 målbilledet for socialområdet. Det fremgår af det nuværende målbillede, at der i 2017 vil blive udarbejdet et nyt målbillede gældende for 2018 og frem som afløser for Social Strategi. Målbilledet tager hovedafsæt i og bygger videre på Region Midtjyllands Social Strategi 2013-2017, udvalgte mål fra regeringens målsætninger for social mobilitet, Dansk Social Kvalitetsmodel og strategipapirer fra rammeaftalearbejdet.

Det nye målbillede for socialområdet adskiller sig fra det eksisterende ved, at målbilledes mål og visioner er blevet udfoldet i selve målbillede-teksten. Derved tydeliggøres socialområdets prioriteringer og målsætninger for den kommende årrække. Det gælder særligt de syv mål, som fremgår nederst i målbilledet.  

Udarbejdelsen af det nye målbillede gældende fra 2018 og frem har haft fokus på forankring og udvikling af målbilledet i samarbejde med socialområdets specialområder. Der har blandt andet været afholdt et seminar med ca. 100 ledere fra socialområdet, hvor målbilledet var på dagsordenen og blev drøftet. Derudover har Hoved-MEDudvalget drøftet målbilledet.

Målbilledet er tænkt som et dynamisk styringsredskab for socialområdet for den kommende årrække. Målbilledet kan hjælpe med til at skabe dialog og opmærksomhed omkring fælles målsætninger i en stor organisation - fra politikerne i regionsrådet til medarbejderne på det enkelte bosted. I den forbindelse sættes der nu også fornyet fokus på udvikling og afrapportering af indikatorer til regionsrådet, så der fra 2018 i højere grad end nu kan måles på udvikling i målopfyldelsen for de enkelte mål i målbilledet.

Målbilledets overordnede vision er et socialområde med borgeren som aktiv medborger. Socialområdet er til for den enkelte borger, og vi ønsker at møde og støtte borgeren til en aktiv tilværelse med udgangspunkt i den enkelte borgers forudsætninger og ressourcer. Denne vision udkrystalliseres i tre delstrategier og syv mål, som beskrives i vedlagte målbillede, og som visuelt er illustreret nedenfor.

Målbillede for socialområdet suppleres med en årsplan, hvor der med afsæt i målbilledet udvælges årlige fokusområder i dialog med specialområderne. Formålet med årsplanen er at få et fleksibelt og dynamisk værktøj, som udspringer af målbilledet, hvor man årligt forholder sig til aktualiteten af indsatsområderne samt omfanget af nye initiativer.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Henrik Qvist, Susanne Gaarde og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet godkendte på sit møde den 21. december 2016 det gældende målbillede for socialområdet i Region Midtjylland.

• Målbillede for socialområdet

Der er udarbejdet en statusrapport og en sikkerhedsrapport for socialområdet i Region Midtjylland for 2016.

Siden 2014 har Region Midtjyllands rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde ønsket, at der løbende gøres status på kvaliteten i det specialiserede socialområde. I år er der to rapporter. Det skyldes, at data, der vedrører medarbejdernes sikkerhed, indgår i en ny særskilt sikkerhedsrapport. Derved har statusrapporten et borgerettet fokus, mens sikkerhedsrapporten har et medarbejderfokus. De to rapporter præsenteres samlet for at give det fulde billede.

Statusrapport 2016 - Kvalitet for borgerne i Region Midtjyllands specialiserede socialområde

Sammenlignet med tidligere år viser dette års statusrapport, at der er god udvikling i arbejdet med at sikre mere systematisk opfølgning indenfor flere af emnerne. Eksempelvis er der i 2016 sket en positiv udvikling indenfor følgende områder:

• De adspurgte borgere har generelt været tilfredse med deres ophold på Region Midtjyllands tilbud.
• Antallet af magtanvendelser på børne- og ungeområdet er faldet, og færre borgere på voksenområdet har været udsat for magtanvendelse.
• Det skærpede tilsyn i Specialområde Udviklingshæmning og ADHD er frafaldet som følge af en intensiv indsats.
• Den eksterne evaluering viser, at specialområderne generelt arbejder i overensstemmelse med de nationale krav for kvalitet.
• Der er fokus på sikker medicinhåndtering samt at drage læring af utilsigtede hændelser.

Derudover arbejder det regionale socialområde på tværgående niveau videre med at udvikle kvaliteten af tilbuddene. Dette gælder eksempelvis:

• Afprøvning af metoder til indhentning af de pårørendes stemme på voksenområdet.
• Forbedring af samarbejdet med kommuner samt metoden til at indhente viden om kommunernes tilfredshed.
• At drage tværgående læring på baggrund af klager.
• At sikre, at de nødvendige informationer omkring kvaliteten på de enkelte tilbud når op til de relevante ledelseslag med henblik på at kunne sætte de nødvendige handlinger i gang i forbindelse med den fortløbende kvalitetsudvikling.

Både de positive fund og udviklingspunkterne er udfoldet yderligere i statusrapporten.

Årsrapport 2016 - Arbejdet med sikkerhed for ansatte i Psykiatri og Social

Det er første gang, at årsrapporten for sikkerhedsarbejdet udarbejdes. Målet er via en datadrevet rapport at give en overordnet status på arbejdet med sikkerhed for ansatte i Psykiatri og Social i 2016.

Sikkerhedsrisiciene i psykiatrien og på det sociale område kan være alvorlige, og der er en risiko ved at arbejde i behandlingspsykiatrien og på de sociale tilbud. Arbejdet med forebyggelse og sikkerhed har til formål at reducere denne risiko, og det er et kontinuerligt arbejde.

I årsrapporten er der taget udgangspunkt i data for 2016, og det er således ikke muligt i denne første rapport at sige noget om udviklingen over tid. Dette bliver muligt i forhold til årsrapporten for 2017.

Rapporten viser følgende status:

• Arbejdet med sikkerhed har afsæt i visionen "Fælles viden – fælles ansvar - sikkerhed for alle". Alle niveauer i organisationen har en opmærksomhed på løbende at italesætte og forebygge sikkerhedsrisici.
• Ansatte i Psykiatri og Social vurderer deres tilfredshed med jobbet på samme niveau som øvrige enheder i Region Midtjylland.
• Ansatte oplever sig særligt udfordrede i det psykiske arbejdsmiljø. Knap halvdelen af de ulykker, der har karakter af vold, har medført fravær.
• Der er blevet større opmærksomhed på at få registreret oplevet vold, trusler og chikane sammenlignet med 2015.
• Der er behov for stadig udvikling med henblik på at nå målsætningen om 5 % sygefravær eller derunder.
• Kompetenceudvikling er et vigtigt parameter i sikkerhedsarbejdet og bidrager blandt andet til at skabe et fælles sprog.
• Socialområdet har fået to strakspåbud omhandlende vold og alenearbejde.
• Arbejdet med at øge sikkerheden for ansatte skal fortsat være et fokusområde. Særligt skal der være en opmærksomhed på forebyggelse af vold.

Afslutningsvis præsenterer rapporten en række fremtidige tiltag, der iværksættes for at imødegå en række af de udfordringer, der er i sikkerhedsarbejdet i Psykiatri og Social: Systematisk videndeling og læring fra alvorlige hændelser, håndtering af misbrugsproblematikker, arbejdet med forebyggelse og tryghedstiltag i forbindelse med forandringer samt opgaver og ansvarsområder for vikarer, studerende og elever.

Formålet med tiltagene er at vedligeholde, udvikle og fastholde en forebyggende sikkerhedskultur. I årsrapporten for 2017 vil der blive en status på disse tiltag. 

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde tog orienteringen til efterretning.

Henrik Qvist, Susanne Gaarde og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Statusrapport 2016 - Kvalitet for borgerne i Region Midtjyllands specialiserede socialområde
• Årsrapport 2016 - Arbejdet med sikkerhed for ansatte i Psykiatri og Social

Sundhedsstyrelsen har givet tilsagn om støtte fra satspuljen til tre projekter i Psykiatri og Social i perioden 2018-2020. Der er givet tilsagn om i alt 12.460.500 kr. til et projekt om styrket sundhedsfaglig rådgivning og sammenhængende behandling til patienter på botilbud, 1.730.000 kr. til et undervisningsforløb for regionale og kommunale medarbejdere, der skal sikre bedre forløb og sammenhæng for borgere med psykiske lidelser og samtidigt misbrug samt 1.730.000 kr. til et projekt med fokus på selvmordsforebyggelse blandt børn og unge.

Sundhedsstyrelsen har den 1. juni 2017 givet tilsagn om støtte fra satspuljen til tre projekter i Psykiatri og Social for perioden 2018-2020. Alle tre projekter har modtaget tilsagn om det beløb, der er ansøgt om. Der er ingen egenfinansiering i projekterne.

Projekterne er:

• Puljen "Styrket sundhedsfaglig rådgivning og lettere adgang til psykiatrisk udredning": Styrket sundhedsfaglig rådgivning og sammenhængende behandling til patienter på botilbud.
• Puljen "Fælles undervisning": Bedre forløb og sammenhæng for borgere med psykiske lidelser og samtidigt misbrug i Region Midtjylland.
• Puljen "Udbygning af de regionale centre til selvmordsforebyggelse": Udvikling og afprøvning af nye metoder, herunder beskrivelse og afprøvning af nyt behandlingstilbud med fokus på børn og unge under 18 år.

Regionsrådets rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde er på sit møde den 15. marts 2017 blevet orienteret om de påtænkte ansøgninger til satspuljerne. 

Styrket sundhedsfaglig rådgivning og sammenhængende behandling til patienter på botilbud

Beboerne fra botilbud står for en forholdsvis stor del af indlæggelserne i psykiatrien, herunder indlæggelser med tvang. Borgerne på botilbud er kendetegnede ved at have et væsentligt omsorgsbehov og langvarige psykiatriske lidelser med stor risiko for tilbagefald og øget sygdomsgrad.

Psykiatrien i Region Midtjylland vil i samarbejde med kommunerne lave en indsats på botilbuddene. Formålet er at styrke den psykiatriske udredning og behandling, forebygge indlæggelser, udvikle samarbejdet og støtte medarbejderne på bostederne med opkvalificering.

Projektet er opdelt i fire delprojekter med lokal forankring i henholdsvis Regionspsykiatrien Vest, Regionspsykiatrien Midt, Retspsykiatrisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital Risskov og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center. Delprojekterne tager afsæt i de lokale behov, som er identificeret i samarbejde med kommunerne.

Tabel 1. Tilskud til projektet vedrørende styrket sundhedsfaglig rådgivning og sammenhængende behandling til patienter på botilbud

Projektet forventes igangsat den 1. september 2017 og afsluttet 31. december 2020.

Ved projektperiodens udløb vil Psykiatri- og Socialledelsen træffe beslutning om, hvordan den viden, som projektet har medført, med fordel kan anvendes til videre udvikling af den sammenhængende indsats omkring borgere/patienter på botilbud. Det forventes, at læringen inddrages i det fortløbende samarbejde med kommunerne.

Bedre forløb og sammenhæng for borgere med psykiske lidelser og samtidigt misbrug i Region Midtjylland

Det skønnes, at mere end 50-60 % af alle borgere med en rusmiddelsproblematik også er besværet af en psykisk lidelse. Det er derfor nødvendigt, at regionspsykiatrien i samarbejde med de kommunale aktører på området, eksempelvis Misbrugscentrene, organiserer sig på en måde, så opgavevaretagelsen af de dobbeltbelastede borgere kan løses i et tæt samarbejde. De forskellige kulturelle forhold og behandlingstilgange kan også være en barriere for et velfungerende samarbejde, ligesom lidt eller sparsomt kendskab til hinandens fagspecifikke områder kan være en årsag til, at det endnu ikke er lykkedes at få et fælles integreret/koordineret behandlingssamarbejde i gang.

I projektet etableres der fælles undervisningsforløb for medarbejdere i den regionale psykiatri, regionale botilbud og kommunale socialpsykiatriske botilbud samt misbrugsbehandling med det formål at styrke samarbejdet om borgeren og arbejdet med de koordinerende indsatsplaner samt reducere voldsepisoder.

Tabel 2. Tilskud til projekt vedrørende bedre forløb og sammenhæng for borgere med psykiske lidelser og samtidigt misbrug i Region Midtjylland

Der er foreløbig givet tilsagn til projektet fra følgende kommuner: Aarhus, Herning, Skive, Silkeborg, Holstebro, Viborg, Ikast-Brande, Lemvig og Struer. Efter projektets udløb forventes det styrkede samarbejde at blive forankret gennem etablering af lokale samarbejdsaftaler mellem misbrugscentrene, psykiatrien og de socialpsykiatriske botilbud.

Udvikling og afprøvning af nye metoder, herunder beskrivelse og afprøvning af nyt behandlingstilbud med fokus på børn og unge under 18 år  

Der er et stigende behov for en øget indsats i forhold til selvmordsforebyggelse over for børn og unge under 18 år. I enhed for selvmordsforebyggelse i afdeling Q på Aarhus Universitetshospital Risskov udgør denne patientgruppe mellem 20-25 % af den samlede patientgruppe. Der er aktuelt ikke noget formelt beskrevet behandlingstilbud specifikt til børn og unge i Danmark i forhold til selvmordsforebyggelse. Derfor ønskes det med projektet at beskrive, opbygge og afprøve et specialiseret selvmordsforebyggende behandlingstilbud for børn og unge under 18 år.

Derudover ønsker Center for selvmordsforebyggelse i Regionspsykiatrien Vest at foretage en undersøgelse og afprøvning af anvendelsen af mobil-app's som en metode til forebyggelse af selvmord ved at give patienterne mulighed for hjælp til selvhjælp samt hjælp til selvscore, hvorefter app'en giver redskaber til håndtering af situationen. Dette skal ses i sammenhæng med, at de to regionale centre i Region Midtjylland dækker et stort geografisk område, og derfor vil nogle patienter opleve at have langt til at kunne modtage hjælp i et af de regionale centre.

Tabel 3. Tilskud til projekt vedrørende udvikling og afprøvning af nye metoder – beskrivelse og afprøvning af nyt behandlingstilbud med fokus på børn og unge under 18 år

Projektet forventes igangsat primo august 2017 og afsluttet ultimo 2020. Hvis indsatserne bliver en succes, udbredes de til at dække begge centre for selvmordsforebyggelse.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget. 

Henrik Qvist, Susanne Gaarde og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Der ønskes en overgang til tværfaglig rådgivning inden for en række specialer i Region Midtjylland. En bredt sammensat arbejdsgruppe har udarbejdet et forslag til et kommissorium for de tværfaglige specialeråds formål og sammensætning. Forslaget har været i høring ved de nuværende lægefaglige specialeråd og øvrige regionale faglige råd og forelægges hermed med henblik på godkendelse.

Der blev i 2015 gennemført en prøvehandling med tværfaglig rådgivning inden for en række specialer. Prøvehandlingen omfattede specialerådene for voksenpsykiatri, børne- og ungdomspsykiatri, geriatri, neurologi, pædiatri og nefrologi. Prøvehandlingen og specialerådenes evaluering blev drøftet på et møde den 29. marts 2016 mellem repræsentanter for de lægefaglige specialeråd, Det Regionale Lægefaglige Råd, Lægeforeningen og Region Midtjylland. På mødet blev det besluttet at indlede en proces hen mod tværfaglig rådgivning som led i en styrkelse af rådgivningsstrukturen. Det blev samtidig besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe med deltagelse af de forskellige parter til at udarbejde et kommissorium for de tværfaglige specialeråd.

Overgangen til tværfaglig rådgivning og den styrkelse af rådgivningsstrukturen, som den fører med sig, er et vigtigt led i at fremme Region Midtjyllands overordnede vision om et sundhedsvæsen på patientens præmisser, ligesom det er vigtigt for direktionen at kunne indhente rådgivning i forbindelse med driftsmæssige spørgsmål og som led i politiske beslutninger.

Kommissoriet beskriver de tværfaglige specialeråds formål/ramme, kodeks, opgave, sammensætning og relationer til regionens politiske og administrative niveau. Ved et tværfagligt specialeråd forstås et specialeråd, hvor der i forretningsudvalget indgår flere fagligheder i form af repræsentanter fra flere faggrupper. Kommissoriet og de principper, der beskrives heri, er udarbejdet og aftalt i samarbejde mellem repræsentanter for Lægeforeningen, Klinikforum, de Lægefaglige Specialeråd, Det Regionale Sygeplejefaglige Råd, Regionsterapeutrådet, de praktiserende speciallæger og administrationen.

Forslaget til et kommissorium for de tværfaglige specialeråd og de tilhørende rammevedtægter for de tværfaglige specialeråd i Region Midtjylland har været i høring ved de nuværende Lægefaglige Specialeråd, Det Regionale Sygeplejefaglige Råd, Regionsterapeutrådet og de praktiserende speciallæger i perioden fra den 17. marts 2017 til den 17. maj 2017. Der blev i alt modtaget 26 høringssvar. Høringssvarene er vedlagt. Arbejdsgruppen har revideret kommissoriet på baggrund af de indkomne høringssvar. Høringsparterne har modtaget en kopi af alle høringssvar og af det reviderede kommissorium.

I fald kommissoriet godkendes, er det aftalt, at overgangen til tværfaglig rådgivning sker pr. 1. september 2017 i den forstand, at udpegningen til rådene da sættes i gang. Det forventes at rådene fra den 1. november 2017 kan levere tværfaglig rådgivning.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget. 

Henrik Qvist, Susanne Gaarde og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Kommissorium for tværfaglige specialeråd i Region Midtjylland
• Høringssvar vedrørende princippapir for tværfaglig rådgivning

Planen for sundhedsberedskabet i Region Midtjylland er den overordnede plan for, hvordan der er planlagt og organiseret et sammenhængende sundhedsberedskab i regionen. Den beskriver det sammenhængende sundhedsberedskab, og hvordan regionen har koordineret og organiseret sundhedsberedskabet. Det foreslås, at udkast til høringsplan godkendes med henblik på udsendelse til høringsparterne.

Regionsrådet skal én gang i hver valgperiode vedtage en plan for sundhedsberedskabet. Formålet med planen for sundhedsberedskabet er, at regionen skal kunne håndtere ekstraordinære hændelser med mange syge og tilskadekomne eller potentielt syge og tilskadekomne, herunder hændelser der er eller udvikler sig til krisesituationer.

Planen for sundhedsberedskabet i Region Midtjylland er den overordnede plan for, hvordan der er planlagt og organiseret et sammenhængende sundhedsberedskab i regionen.

Der er sket en revidering og ajourføring af den nuværende plan. I forhold til den nuværende plan:

• bygger høringsudkastet i højere grad på samme indholdsmæssige struktur som Vejledningen om planlægning af sundhedsberedskabet (Sundhedsstyrelsen)
• fremstår høringsudkastet i større grad i overensstemmelse med samme indholdsmæssige struktur og begrebsanvendelse mm. som øvrige beredskabsplaner i regionen
• minder høringsudkastet mere omfangsmæssigt, indholdsmæssigt og i sit udtryk om tilsvarende planer i naboregionerne.

Sundhedsberedskabsplanen vil være den overordnede ramme for det videre arbejde med at identificere og håndtere områder, hvor der fortsat er udfordringer. Der påregnes lavet en handlingsplan for sikring af det sammenhængende beredskab i Region Midtjylland. Der sker desuden en styrkelse og prioritering af koordinering og udførelse af det sammenhængende sundhedsberedskab i sundhedsberedskabsgruppen.

Der vil efterfølgende blandt andet blive arbejdet mod at forny og udrulle samarbejdsaftale med kommunerne og praktiserende læger omkring beredskabet og dets varetagelse - herunder ikke mindst i regi af klyngesamarbejdet.

I henhold til bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet skal planen forud for vedtagelse i regionsrådet sendes i høring. Der er udarbejdet et høringsudkast til sundhedsberedskabsplan, som er vedlagt.

Det foreslås, at udkast til høringsplan godkendes med henblik på udsendelse til høringsparterne. Oversigt over forslag til høringsparter vedlægges.

Som opfølgning på høringsrunden fremlæggelses plan for sundhedsberedskabet for regionsrådet i december 2017.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget. 

Henrik Qvist, Susanne Gaarde og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Plan for sundhedsberedskabet 2017 Høringsudkast
• Høringsparter 2017

Bente Nielsen har henvendt sig med et spørgsmål om, hvorvidt Blåkærgård kan bruges til de nye særlige pladser i psykiatrien, som økonomiaftalen forudsætter.

Regionsrådsmedlem Bente Nielsen har ved mail af 7. juni 2017 anmodet om, at nedenstående drøftes på førstkommende møde i det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde og forretningsudvalget.

Bente Nielsen skriver i sin henvendelse,

"SF foreslår, at det undersøges, om den nuværende og lukningstruede psykiatriske specialinstitution Blåkærgård i Viborg kan bruges til regionens andel af de 150 særlige pladser i psykiatrien.

Vi står desværre overfor at skulle tage stilling til en lukning af Blåkærgård, men med økonomiaftalen i hånden mener jeg, at der er god grund til at få undersøgt, om vi både kan sikre fremtiden for Blåkærgård og samtidig hurtigt få etableret flere særlige pladser."

Der er vedlagt et notat, der beskriver administrationens vurdering af muligheden for at anvende Blåkærgård til de nye særlige pladser i psykiatrien.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde anbefaler, at administrationens notat om vurdering af muligheden for at anvende Blåkærgård til de nye særlige pladser i psykiatrien tages til efterretning, idet udvalget samtidig peger på, at placeringen af de nye særlige pladser i psykiatrien behandles på en anden sag på dagsordenen. 

Henrik Qvist, Susanne Gaarde og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Notat om anvendelse af Blåkærgård til særlige pladser

Psykiatri og Social har udarbejdet Årsrapport 2016 vedrørende kvalitetssikring af behandlingen med antipsykotisk medicin. Årsrapporten viser, at der ikke er en generel problemstilling i forhold til for høje dagsdoser af antipsykotisk medicin, men at der er en lille gruppe svært behandlelige patienter, der får mange høje dagsdoser. 

Psykiatri og Social har for femte gang udarbejdet en årsrapport om behandlingen med antipsykotisk medicin i Region Midtjylland (vedlagt).

Der er særlig grund til at følge behandlingen med antipsykotisk medicin nøje. Dels fordi de antipsykotiske præparater er meget potente og kan udgøre en risiko for patienten, hvis ikke effekt, bivirkninger og interaktioner med andre præparater løbende monitoreres. Dels fordi det oftest er patienter i langvarige forløb, der tegner sig for det største forbrug af antipsykotisk medicin, og netop denne svært behandlelige patientgruppe har ofte meget vanskeligt ved selv at søge hjælp og på anden vis tage vare på sig selv.

Dilemmaer i behandlingen med antipsykotisk medicin

Virkningen af antipsykotisk medicin varierer fra patient til patient, som det er tilfældet for alle andre medicinske præparater. Det betyder, at mens nogle patienter bliver symptomfri, oplever andre kun ringe effekt af behandlingen. Behandlingen tilrettelægges derfor altid individuelt.

Ønsket om at behandle de pinefulde og invaliderende symptomer kan skabe en fælles forventning blandt patienten, de pårørende og lægen om, at medicinen kan udrette mere, end den kan. Resultatet kan blive, at patienten behandles med høje doser eller flere slags antipsykotisk medicin (kombinationsbehandling), selvom virkningen er marginal.

I nogle tilfælde kan den vejledende dosis imidlertid være for lav for de sværest psykotiske og forpinte patienter. I disse tilfælde kan høje doser og/eller kombinationsbehandling være udtryk for god kvalitet i den medicinske behandling af særligt behandlingsresistente patienter.

Den medicinske behandling kan derved være en balancegang mellem pinefulde og invaliderende symptomer på den ene side og bivirkninger ved den medicinske behandling på den anden side. Patienten skal aldrig have mere medicin end nødvendigt, men også medicinsk underbehandling er uetisk, da det kan forlænge sygdommen og forpintheden.

Årsrapportens resultater

Årsrapporten omhandler behandling med antipsykotisk medicin under indlæggelse i somatikken eller psykiatrien i Region Midtjylland i 2016.

Årsrapporten har følgende hovedresultater:

• Der er ikke en generel problemstilling i forhold til for høje dagsdoser af antipsykotisk medicin.
• Antallet af unikke patienter, der har været i behandling med doser af antipsykotisk medicin, der overstiger de nationale anbefalinger, er faldet fra 104 patienter i 2014 til 99 patienter i 2015 og 84 patienter i 2016.
• Der blev i 2016 givet 209.387 dagsdoser antipsykotisk medicin. Heraf oversteg 1.447 dagsdoser svarende til 0,7 % de nationale anbefalinger. Der kan dermed ikke påvises generelle problemstillinger i forhold til dagsdoser af antipsykotisk medicin.
• 13 patienter fik mere end 10 gange en dagsdosis, der overskred de nationale anbefalinger. Dette tal var henholdsvis 19 i 2014 og 20 i 2015.
• 2/3 af de dagsdoser, der overskrider anbefalingerne, er givet til 4 svært syge og meget behandlingskrævende patienter. Der er tale om meget svært behandlelige patienter med langvarige forløb i psykiatrien, og hvor den medicinske behandling varetages af en speciallæge i psykiatri.

• Antallet af patienter i kombinationsbehandling er faldet fra 51 i 2014 til 46 i 2015 og 43 i 2016.

Den løbende monitorering af forbruget af antipsykotisk medicin på hospitalerne i Region Midtjylland fortsættes i 2017. Konklusionerne samles i en årsrapport. 

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde tog orienteringen til efterretning. Udvalget aftalte samtidig, at Årsrapporten vedrørende kvalitetssikring af behandlingen med antipsykotisk medicin fremover ikke forelægges politisk med mindre der ses en negativ udvikling på området. 

Henrik Qvist, Susanne Gaarde og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Årsrapport om kvalitetssikring af behandling med antipsykotisk medicin

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde har anmodet om et notat om sundhedsstyrelsens anbefalinger i forhold til anvendelsen af mindfulness til behandling i psykiatrien, som kan danne grundlag for udvalgets drøftelse af mindfulness. Sundhedsstyrelsen har ikke givet en generel anbefaling af mindfulness i forhold til behandlingen af mennesker med psykisk sygdom, men mindfulness nævnes i enkelte af de nationale kliniske retningslinjer for behandling af mennesker med psykisk sygdom.

På det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområdes møde den 7. juni 2017 var der et oplæg ved Lone Overby Fjorback, Centerleder for Dansk Center for Mindfulness. Af oplægget fremgik det bl.a., at Dansk Center for Mindfulness har gode erfaringer med at behandle mennesker med funktionelle lidelser med mindfulnessbaseret stressreduktion (MBSR). Patienterne fik det bedre, og færre blev tilkendt førtidspension. Lone Overby Fjorback fremhævede desuden, at Arbejdsmarkedscenter Nord i Aarhus Kommune tilbyder MBSR til sygemeldte borgere, hvilket resulterer i mindre stress, angst og depression. 

Som opfølgning på dette anmodede udvalget om et notat, der beskriver, hvordan Sundhedsstyrelsen har forholdt sig til Mindfulness, herunder Sundhedsstyrelsens anbefalinger samt grundlaget for disse anbefalinger.

Sundhedsstyrelsens anbefalinger

Sundhedsstyrelsen har ikke givet en generel anbefaling af mindfulness i forhold til behandling af mennesker med psykisk sygdom, men mindfulness eller mindfulnessinspirerede metoder er nævnt i de nationale kliniske retningslinjer vedrørende

• Ikke-medicinsk behandling af unipolar depression (depression uden mani).
• Behandling af obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD – en psykiatrisk lidelse med tilbagevendende tvangstanker og/eller tvangshandlinger)
• Udredning og behandling af samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse.

Ifølge de nationale kliniske retningslinjer skal man således overveje at tilbyde mindfulness-træning til patienter med moderat til svær depression, som er helt fri for depressive symptomer, med henblik på at forebygge tilbagefald.

Man skal ligeledes overveje at tilbyde såkaldt dialektisk adfærdsterapi til personer med samtidig alkoholafhængighed og borderline personlighedsforstyrrelse. Dialektisk adfærdsterapi inddrager bl.a. metoder fra mindfulness.

Omvendt fremgår det, at såkaldt tredjebølge kognitiv terapi, herunder mindfulnessbaseret kognitiv terapi, kun efter nøje overvejelse bør anvendes fremfor standard kognitiv adfærdsterapi til behandling af børn, unge og voksne med OCD, da effekten er usikker. I kognitiv terapi fokuseres på, hvad patienten tænker om sig selv og sine vanskeligheder, og man arbejder med at indlære nye tankemønstre.

Sundhedsstyrelsens anbefalinger er nærmere beskrevet i vedlagte notat.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde tog orienteringen til efterretning, idet udvalget ønsker løbende at blive holdt orienteret om indsatser og forskningsresultater vedrørende anvendelse af mindfulness.

Henrik Qvist, Susanne Gaarde og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Sundhedsstyrelsens anbefalinger ift. mindfulness i psykiatrien

Drøftelse af emner til møderne i Danske Regioners Psykiatri- og Socialudvalg.

Drøftelse af emner til møderne i Danske Regioners Psykiatri- og Socialudvalg.

Seneste møde i Danske Regioners Psykiatri- og Socialudvalg var den 19. maj 2017. Der er møde igen den 31. august 2017.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde aftalte, at der på det næste møde i Danske regioners Psykiatri- og Socialudvalg sættes et punkt på dagsordenen om status på etableringen af de nye særlige pladser i psykiatrien i regionerne.

Henrik Qvist, Susanne Gaarde og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Gensidig orientering for udvalgets medlemmer.

Administrationen orienterede om de bygningsmæssige rammer for patientstuer i BUC i Gødstrup.

Administrationen orienterede om, at det alene er politiets narkohunde, der må søge efter narkotika på regionens psykiatriske hospitaler.

Administrationen orienterede kort om status i forhold til indsatsen for at nedbringe tvang. Nedbringelse af tvang vil være et tema på udvalgets næste møde.

Henrik Qvist, Susanne Gaarde og Nicolaj Bang var forhindrede i at deltage i sagens behandling.