Dagsordener og referater for det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde
til
mødet i
den 3. oktober 2012 kl. 09:00
i Dagsorden i høring
Referat af skriftlig høring den 3. oktober 2012 i det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde.
Mødet blev aflyst og der har været afholdt skriftlig høring.
1. Orientering om tildeling af satspuljemidler til Holmstrupgård
Resume
Region Midtjylland har som led i satspuljeaftalen for 2012 fået tildelt midler til et projekt, der har til formål at forebygge og reducere social udsathed. Projektet afvikles på den selvejende institution Holmstrupgård, der har driftsoverenskomst med Region Midtjylland.
Direktionen indstiller,
at | orientering om tildeling af satspuljemidler til et projekt på Ungdomshjemmet Holmstrupgård tages til orientering. |
Sagsfremstilling
Som led i satspuljeaftalen for 2012 blev partierne enige om at afsætte midler til at støtte projekter, der forebygger eller reducerer social udsathed. I den forbindelse har den selvejende institution Holmstrupgård, som har driftsoverenskomst med Region Midtjylland, fået tildelt satspuljemidler i perioden fra 2012 til 2015 til et innovativt projekt, hvor nye behandlingsmetoder afprøves.
Formålet med det innovative projekt er at udvikle og afprøve et nyt behandlingstilbud til unge med behov for psykiatrisk døgntilbud. Ungdomshjemmet Holmstrupgård har i forbindelse med projektet etableret et samarbejde med Aarhus Kommune og Metodecentret på det sociale område.
Overordnet er målgruppen unge med psykiatriske vanskeligheder, som er i risiko for at blive anbragt, men hvor det vurderes, at der er ressourcer i familien, der med støttende indsats kan beholde den unge i hjemmet. Det er vigtigt i projektet at inddrage kommunernes perspektiver på, hvilke grupper af unge de i særlig grad oplever mangler et behandlingstilbud i kommunens tilbudsvifte.
Første del af projektet vil være at beskrive, hvilke elementer behandlingstilbuddet skal bygges op omkring. Dette kan være elementer som: skole, job- og fritidstilbud, mentorordninger, ambulant behandling, dagtilbud og familieinddragelse. Projektet vil forløbe frem til 2016 og afslutte med, at metoden afprøves og evalueres.
Der er reserveret mellem 440.000 kr. og 470.000 kr. pr. år fra 2012 til 2015, og i 2016 er der reserveret 770.000 kr. til bl.a. afprøvning og forankring. I alt er der reserveret 2.154.785 kr. til projektet på Holmstrupgård.
Beslutning
Der har været afholdt skriftlig høring i det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde, og der er ikke indkommet bemærkninger.