Dagsordener og referater for det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde

Referat fra udvalgets møde den 9. januar 2013 vedlægges til godkendelse.

Referat fra møde i det rådgivende udvalg vedr. psykiatriområdet og det specialiserede socialområde den 9. januar 2013 vedlægges til godkendelse.

Referat fra mødet den 9. januar 2013 blev godkendt.

Laila Munk Sørensen, Niels Callesøe og Torben Nørregaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Referat_PS090113_aaben

Det foreslås at iværksætte arbejdet med en ny social strategi. Strategien skal være med til at sikre, at Region Midtjyllands nye specialområder på social- og specialundervisningsområdet fagligt og organisatorisk fortsat vil være på forkant med udviklingen og forblive vigtige aktører og medspillere i udviklingen af det specialiserede socialområde og specialundervisningsområde både i regionen og på landsplan.

Arbejdet foreslås gennemført, så høring og endelig behandling i regionsrådet kan være afsluttet inden regionsrådsvalget i november 2013.

Region Midtjylland skal have en ny social strategi.

Den nuværende sociale strategi: ”Strategi for udviklingen af det regionalt drevne socialområde i Region Midtjylland” blev vedtaget af regionsrådet i december 2009 og har siden været en central platform for udviklingen af regionens opgavevaretagelse på det specialiserede socialområde.

Mens den nuværende sociale strategi alene omfatter det regionalt drevne socialområde, vil den nye sociale strategi omfatte både det regionalt drevne socialområde og specialundervisningsområde.  

Den ny sociale strategi opbygges - ligesom den nye psykiatriplan - med udgangspunkt i en overordnet vision for området; ”Nødvendig viden – målrettet indsats – bedre liv – til flere” og med en række formulerede strategier og handleplaner af både overordnet og meget konkret karakter.

Den ny sociale strategi skal tage temaer op, som trænger sig på og kræver ”svar” i lyset af de ændringer, der sker i den kommunale efterspørgsel efter specialiserede ydelser og ikke mindst kommunernes ønske om mere målrettede og afgrænsede indsatser, omkostningseffektive takster og løbende tilpasning af ydelser og takster samt bedre dokumentation af indsats og resultater.

Strategien skal tilsvarende være med til at kvalificere og udvikle opgaveløsningen ved at skabe retning for specialområdernes arbejde med faglig udvikling og specialisering, ny teknologi, sikkerhed og forskning. Et særligt fokusområde vil være at se på nye former for borgerrettede opgaveløsninger og samarbejdsformer eller partnerskaber på tværs af regionale institutioner og tilbud, kommuner og andre samarbejdspartnere, som kan føre til nye fagligt og økonomisk effektive løsninger.

Hovedtemaerne i den Sociale Strategi foreslås at være følgende:

Nødvendig viden

• Kompetenceudvikling og udvikling af specialviden

• Praksisnær forskning

• Innovation og anvendelse af ny teknologi

• Dokumentation af indsats og resultater

Målrettet indsats

• Styrket faglig kvalitet

• Fortsat specialisering og udvikling af ydelser i samarbejde med kommunerne – herunder murstensløse indsatser

• Styrket dialog og udvikling af nye samarbejdsformer og partnerskaber med social- og specialundervisningsområdets interessenter

Bedre liv

• Individuel indsats og livskvalitet

• Høj sikkerhed for borgere og ansatte

• Frivilligt arbejde til gavn for borgerne

• Øget sundhed

• Stærkere samarbejde med sundhedsområdet

Til flere

• Øget produktivitet og effektivitet med fokus på flow og afgrænsede indsatser

• Styrket sammenhæng mellem ydelser og pris

Tværgående initiativer

• Social- og specialundervisningsområdet som attraktiv arbejdsplads.

Den 1. januar 2013 blev Region Midtjyllands institutioner og døgn- og dagtilbud samt specialundervisningsområdet samlet i ni store specialområder. Det skal give et fagligt og økonomisk stærkt fundament for den fremtidige opgaveløsning. Det er ambitionen, at den nye sociale strategi skal være med til at sikre, at de nye specialområder fagligt og organisatorisk er på forkant med udviklingen. Dette med henblik på, at specialområderne forbliver vigtige aktører og medspillere i udviklingen af det specialiserede socialområde og specialundervisningsområde både i Region Midtjylland og på landsplan.

Det bemærkes, at det er kommunerne, der har ansvaret for myndighed, forsyning og finansiering på både socialområdet og specialundervisningsområdet. Regionen kan således ikke selv udstikke rammerne for udviklingen i tilbuddenes målgrupper, kapacitet og økonomiske grundlag, men må til stadighed sætte sig nye mål, der sikrer, at opgaverne i forhold til borgerne varetages på en effektiv måde og med høj kvalitet. Strategien skal være med til at sikre dette.

Proces

Arbejdet med en ny social strategi foreslås forankret i det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde.

Arbejdet skal være afsluttet, så høring og endelig behandling i regionsrådet kan være gennemført inden regionsrådsvalget i november 2013.

Det betyder, at arbejdet gennemføres med den iværksatte evaluering af kommunalreformen som ukendt faktor, og at der undervejs kan blive brug for, at kommissoriet for arbejdet revideres eller udvides.

Arbejdet med ny social strategi vil foregå henover foråret, således at regionsrådet kan behandle et udkast til social strategi på mødet den 26. juni med høring i juli til august og endelig behandling på regionsrådsmødet den 30. oktober 2013.

Arbejdet med ny social strategi vil involvere ledere og medarbejdere i de nydannede specialområder, ligesom kommunerne, centrale bruger- og pårørendeorganisationer, eksterne fagpersoner og andre samarbejdspartnere inddrages. Den sociale strategi vil også blive sat på dagsorden i det regionale kontaktforum på handicapområdet.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget, idet det blev efterspurgt, at kvalitetsaspektet tydeliggøres i strategien.

Laila Munk Sørensen, Niels Callesøe, Torben Nørregaard og Vagn Larsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Lovforslag om godkendelses- og tilsynsreform er nu fremsendt til høring, og Region Midtjyllands høringsbidrag eftersendes til udvalget med henblik på drøftelse.

Social- og integrationsministeriet har den 21. januar 2013 udsendt lovforslag til godkendelses- og tilsynsreform. Regionerne har fået frist til den 4. februar 2013 til at komme med deres høringsbidrag til Danske Regioner, idet Danske Regioner ønsker at behandle sagen politisk, inden Danske Regioners samlede høringssvar skal være ministeriet i hænde senest den 18. februar 2013. Lovforslaget er vedlagt sagen som bilag.

Det er på baggrund af den korte frist overfor Danske Regioner ikke muligt for administrationen at forelægge Region Midtjyllands høringsbidrag til politisk godkendelse i Region Midtjylland.

I høringsbidraget vil det imidlertid blive anført, at Region Midtjylland tager forbehold for eventuelle yderligere bemærkninger.

Region Midtjyllands høringsbidrag vil blive eftersendt til det rådgivende udvalg forud for mødet den 6. februar 2013.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde havde ingen bemærkninger til Region Midtjyllands høringsbidrag.

Laila Munk Sørensen, Niels Callesøe, Torben Nørregaard og Vagn Larsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Samlet bilag vedr. lovforslag om socialtilsyn
• Høringsbidrag

Udkast til Psykiatriplan 2013-16 har været sendt i høring. Der er modtaget 51 høringssvar, som overvejende er positive over for psykiatriplanens hovedvision og temaer. Høringen viser, at der, inden fremsendelse til politisk godkendelse i marts måned, vil være behov for at uddybe psykiatriplanen på en række områder.

Høringssvar

Høringssvarene er generelt meget positive over for hovedvision og temaer i udkast til Psykiatriplan 2013-16. Høringssvarene bifalder langt hen ad vejen de valgte indsatsområder, og giver udtryk for, at psykiatriplanens strategier og handleplaner vil styrke den fremtidige regionale behandlingsstrategi. Høringssvarene indeholder endvidere mange gode forslag til justeringer og udbygning, der centrerer sig om følgende emner:

• Sammenhængen mellem behandlingspsykiatrien og den kommunale indsats, overgange mellem sektorer.

• Patient- og pårørendeinddragelse.

• Personale, kompetenceudvikling og opgaver.

• Sikkerhed.

• Psykiatriens Centrale Visitation.

Særligt i forhold til visionerne for det tværsektorielle samarbejde efterlyser mange kommuner en uddybning.

Administrationen vil til mødet i det rådgivende udvalg den 6. marts 2013 udbygge og præcisere Psykiatriplan 2013-16 med afsæt i ovenstående emner fra høringssvarene. Justeringer, udbygninger og øvrige rettelser vil være tydeligt markerede.

I høringssvarene er desuden nævnt en række forskellige, mindre forslag til ændringer, sproglige rettelser samt faktuelle forhold, som, i den udstrækning det er relevant, vil blive justeret i den endelige udgave af psykiatriplanen.

Høringsproces

Udkast til Psykiatriplan 2013-16 blev sendt i høring den 28. september 2012 med høringsfrist den 30. november 2012. Der er i alt modtaget 51 høringssvar. Høringssvar og Psykiatriplan 2013-16 (høringsudgave) kan ses på regionens hjemmeside:

http://www.rm.dk/sundhed/fremtidens+sundhedsv%c3%a6sen/psykiatriplan+2013-16 

Der er udarbejdet en oversigt med resumé af de indkomne høringssvar, som er vedhæftet dagsordenspunktet.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde tog orienteringen til orientering, idet udvalget havde forslag til områder, hvor planen kan uddybes, herunder bl.a. at tydeliggøre, at det tværsektorielle samarbejde er et vigtigt fokusområde i socialpsykiatrien, at synliggøre, at sundhedsaftaleområdet prioriteres politisk, at nævne regionens forebyggelsesstrategi og at adressere betydningen af den nyetablerede centrale visitation. 

Laila Munk Sørensen, Niels Callesøe og Torben Nørregaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Oversigt høringssvar med resumé

Der gives en orientering om udviklingen i ventelisten til voksenpsykiatrien og børne- og ungdomspsykiatrien fra oktober til december 2012.

Ventelisten til voksenpsykiatrien steg først i perioden, og udviste sidst i perioden en faldende tendens, mens ventelisten til børne- og ungdomspsykiatrien i hele perioden har udvist en stigende tendens.

Venteliste voksenpsykiatrien

Fra oktober til november måned øgedes den samlede venteliste til voksenpsykiatrien med 88 personer, mens den fra november til december måned reduceredes med 22 personer. I alt 1604 personer ventede ved udgangen af december måned på at blive udredt/behandlet i voksenpsykiatrien.

Tendensen med reduktion i ventelisten, der kunne spores i forrige ventelisteopgørelse fra september til oktober måned, afløstes således fra oktober til november af en stigende tendens, som fra november til december atter afløstes af en omend mere svagt faldende tendens.

Ses der på udviklingen i antal ventende henholdsvis kortere og længere end to måneder, spores der i perioden ikke noget mønster.

Venteliste børne- og ungdomspsykiatrien

Fra oktober til november måned øgedes den samlede venteliste til børne- og ungdomspsykiatrien med 77 børn og unge, ligesom den fra november til december måned atter steg med 42 børn og unge. Den 31. december 2012 ventede således 500 børn og unge på at blive udredt, heraf én person, der havde ventet længere end 12 måneder. Til sammenligning stod i alt 381 på venteliste den 31. oktober 2012 - 119 børn og unge færre.

Den stagnation i ventelisten til børne- og ungdomspsykiatrien, som kunne spores i forrige måneds ventelisteopgørelse fra september til oktober måned, er således i perioden oktober til december afløst af en stigende tendens.

I perioden oktober til december spores ikke noget mønster i udviklingen af antal ventende henholdsvis kortere end to måneder, mellem to og tolv måneder samt længere end tolv måneder.

Forklaringer på udviklingen i perioden

Til forklaringerne på den stigende tendens i ventelisten til børne- og ungdomspsykiatrien og den mere skiftende ventelistetendens til voksenpsykiatrien i perioden oktober til december hører en markant øget tilgang af henvisninger til begge specialer i oktober og særligt november måned, som for begge specialer kan spores i form af et øget antal ventende over to måneder i opgørelsen fra november til december måned, fordi tilgangen har været større end produktionen. Hertil kommer en jul med relativt set få arbejdsdage samt generel afvikling af ferie i december måned, som tilsammen har bevirket lavere aktivitet i en periode, hvor tilgangen ikke har været tilsvarende mindsket.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde tog orienteringen til orientering.

Laila Munk Sørensen, Niels Callesøe, Torben Nørregaard og Vagn Larsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Venteliste november 2012
• Venteliste december 2012

En række af Region Midtjyllands sociale tilbud og institutioner har haft eksternt evalueringsbesøg i regi af Dansk Kvalitetsmodel på socialområdet.

Den eksterne evaluering viser, at de evaluerede tilbud/institutioner arbejder godt med både ydelsesspecifikke og organisatoriske standarder.

På socialområdet arbejdes der med Dansk Kvalitetsmodel på socialområdet. Det betyder bl.a., at alle tilbud og institutioner evalueres af eksterne surveyorer i løbet af 2012-2015. Alle socialpsykiatriske tilbud og to institutioner på børne- og ungeområdet har haft evalueringsbesøg i 2012, og surveyornes indstillinger om opfyldelsesgrader er afgjort i evalueringsnævnet.

Den eksterne evaluering viser, at de evaluerede tilbud/institutioner arbejder godt med både ydelsesspecifikke og organisatoriske standarder.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde tog orienteringen til orientering. 

Laila Munk Sørensen, Niels Callesøe, Torben Nørregaard og Vagn Larsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Social kvalitetsmodel og ekstern evaluering fra 2012-2015

Bogen "Unge, uddannelse og sårbarheder" er resultatet af den forskning, der ligger til grund for undersøgelsesprojektet Psykisk sårbare unge. Projektet blev i 2010 bevilget midler fra Region Midtjyllands udviklingspulje til uddannelse. Undersøgelsesprojektet tager udgangspunkt i ungdomsuddannelsesinstitutioner i Randers Kommune, ligesom Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), Jobcentret og Regionspsykiatrien i Randers har deltaget i projektet.

Regionsrådet har som led i sin målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, i 2010 bevilget 1,67 mio. kr. i udviklingsmidler til undersøgelsesprojektet Psykisk sårbare unge. Projektet, der er ansøgt af Randers Social- og Sundhedsskole, har haft som mål at øge antallet af psykisk sårbare unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse og dermed har større sandsynlighed for at blive en del arbejdsmarkedet.

En vigtig del af undersøgelsesprojektet har da også været at skabe viden om området med de psykisk sårbare unge. Det er der kommet bogen Unge, uddannelse og sårbarheder ud af (vedlagt som bilag). Bogen er skrevet af ungdoms- og uddannelsesforsker Lene Larsen og projektleder og sociolog Tina Villumsen. Bogen udleveres også på mødet i bogform.

Forskningsspørgsmålet, der har været styrende for projektet, lyder: Hvilke inkluderende og ekskluderende praksisser finder sted i uddannelserne, og hvilken betydning har dette for unges identitetsprocesser?  

Det overordnede design for projektet er et kvalitativt studie af udvalgte unges møde med de forskellige institutioner/systemer, de er i berøring med i forbindelse med deltagelse i en ungdomsuddannelse. Der er i bogen, i overvejende grad, anlagt et nedefra perspektiv, hvor de unges egne oplevelser, erfaringer og refleksioner er i centrum og danner udgangspunkt for analysen, men også professionelles erfaringer og perspektiver inddrages.

Forståelse af sårbarhed

I bogen synliggøres det, at man gennem projektet er kommet frem til en udvidet måde at forstå sårbarhed på, og det viser sig også, at sårbarhed er flere ting og indeholder flere forskellige aspekter. I bogen illustreres dette ved, at der er opstillet fire forskellige sårbarheds kategorier:

Strukturelle sårbarheder - Dette knytter sig til uddannelsespligt, hvor de unge så oplever 1) få praktikpladser, 2) uddannelsessystemet må ikke bruges som afklaringssted og 3) derfor kan ikke blive fri for at vælge. 

Institutionaliserede sårbarheder - Dette knytter sig til de generelle forventninger til og for de unge, der betyder 1) gymnasiet som normalforventning, 2) gymnasiet som symbolsk distinktion i kampen om samfundsmæssige positioner, 3) gymnasiet øverst i uddannelseshierarkiet, 4) gymnasiet har i sig selv en sorteringsfunktion og 5) krav om afbalancering af det faglige og det sociale i gymnasiet - kun få tilgængelige elevpositioner.  

Institutionelle sårbarheder. Dette knytter sig til, at institutionelle klassifikationer indebærer 1) at unge ses forskelligt af forskellige systemer, 2) at unges sociale identitet må omdefineres til et format, som afspejler de institutionelt fastlagte personkategorier (elev, patient, klient) og 3) at en central forudsætning for at gennemføre en ungdomsuddannelse er, at der etableres mulighed for at indtage en position som elev, der giver mening subjektivt og socialt.  

Interaktionelle sårbarheder - Dette knytter sig til, 1) at medlemskab af både faglige og sociale fællesskaber er nødvendige for at kunne forhandle sin elevidentitet, 2) kvaliteten af relationerne eleverne imellem og lærernes tilgængelighed er vigtig og 3) medlemskaber af fællesskaber i grundskolen er afgørende for det videre uddannelsesforløb. 

Fælles for alle fire typer af sårbarheder er, at de er situationsbestemt og opstår i mødet mellem unge og de forskellige institutioners kultur og praksis. Det er ikke først og fremmest de unge, der ikke vil overholde uddannelsesplaner, ikke vil uddanne sig og så videre. Det er snarere de institutionelle svar på moderne unges udfordringer, der spænder ben. Unge der klassificeres som klienter og/eller patienter ekskluderes af de samfundsmæssige institutioner og dermed vanskeliggøres en elevidentitet.

Samtidig peger analyserne også på, at der er mangel på vejledningsmæssige svar til unge, der ikke kan eller ikke ønsker at underlægge sig det samfundsmæssige krav om - og den disciplinering, der knytter sig hertil - at skulle træffe et valg.

Samarbejde mellem systemer 

Det er vigtigt, jævnfør figur 1, at alle tre systemer - uddannelsesinstitutioner, det kommunale afgivende system og det regionale diagnosticerende system, er med. Dette er vigtigt, da alle tre systemer kommer i kontakt med psykisk sårbare unge og har indflydelse på faktorer, der kan påvirke de unges muligheder for at gennemføre en uddannelse. Derudover møder de tre systemer unge i forskellige situationer, og kan have forskellige syn på, hvilke problemstillinger, der er i forhold til sårbare unge.

Figur 1. Institutioner og funktionssystemer

Overordnet set er der med projektet og den forskning, som det har bestået af, givet viden i forhold til arbejdet med sårbare unge - og helt centralt er det, at de resultater, der er fremkommet af projektet, ikke bare er lokale eller regionale, men gør sig gældende på landsplan.

Ligeledes kan Region Midtjylland bruge projektets resultater som en tilgang til arbejdet med de sårbare unge i det videre arbejde med at opfylde 95 %-målsætningen, herunder anvendelsen af udviklingspuljen vedrørende uddannelse.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde tog orienteringen til orientering. 

Laila Munk Sørensen, Niels Callesøe, Torben Nørregaard og Vagn Larsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Unge, uddannelse og sårbarheder

Gensidig orientering for udvalgets medlemmer.

Ove Nørholm spurgte til kriterierne for kåringen af Aarhus Universitetshospital, Risskov som Landets bedste psykiatriske hospital for voksne. Administrationen oplyste, at vurderingen bl.a. sker på baggrund af kvalitetstal og tilfredshedsundersøgelser.

På foranledning af Anders Vistisen orienterede administrationen om, at Det sociale netværk med Poul Nyrup Rasmussen i spidsen har fået ca. 30 mio. kr. til et australsk inspireret projekt, som har psykisk sårbare unge som målgruppe. Vigtigheden af at følge projektet nøje blev tilkendegivet for at sikre den rette forventningsafstemning og kvalitet i projektet.

Mette Rohde Terp spurgte til bindingerne vedrørende bygningerne og parken i Risskov. Administrationen oplyste, at der pågår en dialog med flere relevante myndigheder, og at administrationen vil udarbejde en redegørelse til regionsrådet, når det er muligt om områdets fremtid.

Administrationen orienterede uddybende om den til regionsrådet fremsendte redegørelse om Mortens Eggerts journalistiske dækning af retspsykiatrien i Risskov. Ove Nørholm anmodede om kopi af en mailkorrespondance vedrørende ansattes ytringsfrihed. Administrationen undersøger i den forbindelse, hvorvidt regionsrådet tidligere er blevet orienteret om en aktindsigtsbegæring fra Morten Eggert.

Administrationen orienterede om drøftelser med Aarhus Kommune vedrørende et satspuljeprojekt om brugerstyrede senge.

Administrationen orienterede om et shared care projekt mellem psykiatrien og de praktiserende læger, hvor sagen om godkendelse af § 2-aftale ikke kan nå at blive behandlet i det rådgivende udvalg. Sagen kommer således direkte til behandling i forretningsudvalget og regionsrådet.

Administrationen orienterede om, at Randers Kommune har tilkendegivet overtagelsesønsker af en række tilbud, og at der pågår en dialog med Randers Kommune herom.

Laila Munk Sørensen, Niels Callesøe, Torben Nørregaard og Vagn Larsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.