Dagsordener og referater for det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde

Referat fra udvalgets møde den 2. december 2014 vedlægges til godkendelse.

Referat fra møde i det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde den 2. december 2014 vedlægges til godkendelse.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde godkendte referatet.

Tilde Bork, Karina Due, Susanne Gaarde og Hanne Roed var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Referat fra møde den 2. december 2014

Sundhedskoordinationsudvalget har med udgangspunkt i bidragene fra høringsrunden tilrettet og enstemmigt godkendt sundhedsaftalen. Aftalen er nu til godkendelse i regionsrådet og i de 19 byråd.

Aftalen til godkendelse består af en politisk aftale, der fastsætter visioner, mål og værdier for sundhedssamarbejdet, og Sundhedsaftale, der konkretiserer de politiske visioner og mål i indsatser og aftaler om opgavefordeling.  

Sundhedskoordinationsudvalget har på baggrund af høringsrunden tilrettet sundhedsaftalen, og aftalen er nu til godkendelse i regionsrådet og i de 19 Byråd.

Sundhedsaftalen består af:

• En politisk aftale "Mere sundhed i det nære - på borgerens præmisser", der fastsætter visioner, mål og værdier for sundhedssamarbejdet

• Sundhedsaftale, der konkretiserer de politiske visioner og mål i indsatser og aftaler om opgavefordeling.

Høringssvarene medførte blandt andet større fokus på samarbejdet med borgeren og med de pårørende og på gennemsigtighed i økonomi ved opgaveoverdragelse.

Følgende ændringer er foretaget i 'Mere sundhed i det nære - på borgerens præmisser':

• En skærpelse af afsnittet vedrørende på borgerens præmisser, hvor blandt andet afsnittet om pårørendes inddragelse styrkes.

• Tilføjelse af et kort afsnit i kapitel 4 om implementering herunder gennemsigtighed i forhold til faglige og økonomiske konsekvenser.

• Tilføjelse af kort afsnit i kapitel 4 om sundhedsaftalen og praksisplanen.

• Tilføjelse i kapitel 4, afsnit vedrørende økonomi, hvor formuleringen er skærpet, så det fremgår, at: Et grundlæggende princip for opgaveoverdragelse bør derfor være gennemsigtighed i de økonomiske og faglige konsekvenser, og at der er enighed mellem regioner og kommuner.  

Den godkendte sundhedsaftale vil træde i kraft pr. 1. februar 2015. Konkrete indsatser i sundhedsaftalen vil blive gennemført løbende over den fire-årige aftaleperiode. Processen for gennemførelse af de konkrete indsatser vil blive meldt ud i takt med udrulningen.

Sundhedsaftalekomplekset (Politiske aftale og sundhedsaftalen) vil efter godkendelse i regionsråd og byråd blive fremsendt til Sundhedsstyrelsen senest den 31. januar 2015 med henblik på godkendelse af aftalen. Sundhedsstyrelsen behandler aftalen indenfor 6 uger efter modtagelse.

Til brug for mødet i det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde vedlægges en oversigt over psykiatriområdet og samarbejdsprojekter mellem Region midtjylland og kommunerne på dette område.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Tilde Bork, Karina Due og Susanne Gaarde var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Mere sundhed i det nære - på borgerens præmisser
• Sundhedsaftalen
• Sundhedsaftalen 2015 - 2018 - psykiatriområdet og oversigt over samarbejdsprojekter med kommunerne

Regionsrådet gav i januar 2014 anlægsbevilling til projektering af en ombygning af Bækketoften i Hedensted. Der er nu udarbejdet et projektforslag for ombygningen.

Der søges samtidig om en anlægsbevilling til gennemførelse af projektet.

Regionsrådet gav på sit møde den 29. januar 2014 anlægsbevilling på 1 mio. kr. til projektering af en ombygning af Bækketoften i Hedensted. Der er nu udarbejdet et projektforslag, som søges godkendt sammen med ansøgning om anlægsbevilling til gennemførelse af ombygningen.

Bækketoften er et dag- og døgntilbud under Specialområde Autisme til 21 borgere med autisme og svær udviklingshæmning kombineret med yderligere udfordringer i form af blandt andet psykiatriske diagnoser. Bygningsmæssigt har målgruppen behov for overskuelige fysiske rammer, som reducerer unødige stimuli og ikke-planlagt kontakt mellem beboerne. Der er behov for en høj grad af individuel skærmning, både i boligen og i dagbeskæftigelsen.

I projektforslaget til ombygningen er der tegnet én ny bygning, som kan rumme både 22 boliger og 11 mindre aktivitetsrum, der hver er indrettet til to beboere. Nybygningen placeres midt på grunden, hvor der i dag er to bygninger, som anvendes til dagbeskæftigelse. Disse bygninger, som ikke er egnet til andet formål eller ombygning, og som vedligeholdelsesmæssigt er i dårlig stand, rives ned.

Den ene af de bygninger, der i dag anvendes til boliger indrettes til personale og servicearealer. Den anden boligafdeling, som ligger lidt væk og adskilt med en å, berøres ikke af byggeprojektet, men bevares som "buffer" eller sælges fra på et senere tidspunkt.

Som det ses i det vedlagte projektforslag er de 22 boliger fordelt i fire klynger. Hver bolig består af et opholdsrum med køkken, et soveværelse og et badeværelse. Der er egen indgang til alle boligerne og egen skærmet have. Mellem de enkelte boliger er der arbejdsrum, som deles fleksibelt mellem to beboere.

I hver klynge er der et centralt fællesrum med mulighed for socialt fællesskab i små grupper og fælles stue med et mindre køkken. Her er små "fly-in" arbejdsstationer til personalet i fællesrum.

I indretningen er der lagt vægt på materialer, der reducerer forstyrrende sanseindtryk, f.eks. i forhold til lyd, lys og farver. Mellem de fire klynger er der fælles personalefaciliteter, og omkring hele bygningen er der planlagt muligheder for aktiviteter med stisystemer, mooncar- og cykelbane, haver og bakker. Den nye bygning har et bruttoareal på 1.532 kvadratmeter.

Projektet tager højde for målgruppens behov for en høj grad af individuel skærmning og få stimuli samt begrænsede behov for større sociale fællesskaber, samtidig med at der er indarbejdet elementer, der kan motivere til socialt fællesskab på beboernes præmisser. Samtidig er der også taget højde for fleksibilitet, så boligerne kan anvendes til både selvhjulpne og plejekrævende beboere og også til forskelligt skærmningsbehov hos beboerne.

Projektforslaget er udarbejdet i en inddragende proces med personale og pårørenderepræsentanter i form af workshops og inspirationsbesøg og tager udgangspunkt i specialområdets erfaringer fra byggeriet af specialmiljøet til ældre med autisme i Hinnerup. Det er dermed funderet på den nyeste viden indenfor byggeprojekter til mennesker med autisme.

I byggefasen vil der blive taget hensyn til beboerne, idet nogle af beboerne vil blive flyttet til den bygningen, der skal bevares. Der vil blive opsat et byggepladshegn i en passende højde for at skærme beboerne. De pavilloner, der er i byggefeltet, vil blive flyttet væk fra byggepladsen nord for den bevarede bygning, hvor de øvrige beboere skal bo, og beboerne i pavillonerne vil på den måde blive afskærmet fra byggeriet.

Den eksterne rådgiver vil efter regionsrådets godkendelse udarbejde et hovedprojekt, som udbydes i stor/- og fagentreprise med tildelingskriterium som billigste tilbud. Licitation er fastsat til maj 2015 med forventet byggestart i juni, og forventet ibrugtagning i august 2016.

Økonomi

Det er en forudsætning for byggeriet, at der sker en driftsoptimering, så taksten på Bækketoften ikke stiger som en direkte konsekvens af byggeriet. Driftsoptimeringen sker ved dels en opnormering med en plads fra 21 til 22 beboere indenfor de samme personaleressourcer. Dels ved forbedret infrastruktur, så der anvendes færre personaleressourcer på at skærme beboerne. Og endelig vil der kunne opnås en mere optimal vagtplanlægning, når personalet er samlet i én bygning, herunder kan antal nattevagter reduceres.

Til gennemførelse af projektet søges 25,5 mio. kr. fordelt i 2015 og 2016 jf. nedenstående bevillingstabel. Bevillingen til projektet bliver i alt på 26,5 mio. kr. inklusive projekteringsbevillingen på 1,0 mio. kr. Bevillingen søges finansieret fra rammebevillingen til udvikling af sociale tilbud.

Efter udmøntning af anlægsbevillingen vil der i 2015 og 2016 restere henholdsvis 19,2 og 14,7 mio. kr. på rammebevillingen til udvikling af sociale tilbud.

Bæredygtighed

Projektforslaget indebærer, at byggeriet opføres i henhold til energiklasse 2015, hvor der i forbindelse med licitationen gives option på opførsel efter energiklasse 2020. Af hensyn til projektets økonomiske ramme planlægges ud fra energiklasse 2015. Det er vurderingen, at hvis projektets skal opføres efter 2020 krav, vil det koste yderligere mellem 750.000 kr. og 1 mio. kr., hvilket vil have indflydelse på tilbuddets takst.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Tilde Bork, Karina Due og Susanne Gaarde var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Projektforslag Bækketoften

I aftale om Budget 2015 for Region Midtjylland foreslås i en hensigtserklæring at afsætte 6 mio. kr. til at gennemføre ombygninger og bygningsmæssige forbedringer i regionens sundhedshuse. Første del af udmøntningen af de 6 mio. kr. gives til udarbejdelse af helhedsplaner for sundhedshusene.

Proces

I processen for udmøntningen af midler i henhold til hensigtserklæring i Budget 2015 på 6 mio. kr. til sundhedshuse i Region Midtjylland, har de hospitaler, der er ansvarlige for sundhedshuse haft mulighed for at ansøge et beløb fra puljen, som skal anvendes på udarbejdelse af helhedsplaner for sundhedshusene.

Helhedsplanerne udarbejdes i foråret 2015. Efter behandling i regionsrådet vil de relevante hospitaler, på baggrund af disse helhedsplaner og en prioritering i forhold til behovet for ombygninger og byggemæssige forbedringer, blive tildelt midler.

Ansøgninger om midler til helhedsplaner

Følgende hospitaler har ansøgt om midler til helhedsplaner:

Hospitalsenheden Vest

• 0,4 mio. kr. til helhedsplan for Lemvig Akuthus og Ringkøbing Sundhedshus.

Regionshospitalet Horsens

• 0, 2 mio. kr. til helhedsplan for Skanderborg Sundhedscenter.

Status for de andre hospitaler, der har sundhedshuse i regionen:

Regionshospitalet Randers

Ønsker ikke at ansøge midler til helhedsplan, ønsker i stedet at midlerne udelukkende anvendes til ombygninger og forbedringer i Grenaa Sundhedshus.

Hospitalsenhed Midt

Har udarbejdet helhedsplan.  

Økonomi

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Tilde Bork, Karina Due og Susanne Gaarde var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Skive Kommune har på nuværende tidspunkt et lejemål i Skive Sundhedshus til kommunale sundhedsfunktioner. Skive Kommune har udtrykt interesse for at udvide lejemålet og etablere en del af den kommunale psykiatri i lejemålet. Udvidelsen af lejemålet passer godt sammen med visionerne om sundhedshuset og den kommende helhedsplan.

Skive Sundhedshus er et fælles projekt mellem Region Midtjylland og Skive Kommune. Skive Kommune lejer på nuværende tidspunkt ca. 3.000 kvadratmeter i sundhedshuset. Lokalerne anvendes til kommunens sundhedscenter (genoptræning, forebyggelse mv.), myndighedsafdeling og ældreservice.

Skive Kommune har udtrykt interesse for at udvide lejemålet med ca. 660 kvadratmeter, hvor de ekstra lokaler skal bruges til den kommunale psykiatri. Kommunen finansierer selv istandsættelsen, så der er ingen udgifter forbundet med det for regionen.   

Det foreslås derfor, at lejemålet med Skive Kommune udvides på samme vilkår som den nuværende aftale, og at der under forudsætning af en godkendelse af Skive Kommunes byråd indgås en såkaldt allonge (tillægsaftale) til den nuværende lejekontrakt.

Udvidelsen af lejemålet til Skive Kommune er i tråd med visionerne om Skive Sundhedshus og den helhedsplan, der er udarbejdet for sundhedshuset.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Tilde Bork, Karina Due og Susanne Gaarde var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Specialeplanen skal vurderes regelmæssigt med henblik på at sikre, at planen følger med udviklingen. Sundhedsstyrelsen har i januar 2014 igangsat en revision af den eksisterende specialeplan. Den indledende faglige gennemgang af de kommende specialevejledninger er ved at være afsluttet. I 2015 venter en ansøgningsrunde, hvor Region Midtjylland skal ansøge om fortsat at kunne varetage specialfunktioner.

Baggrund

Hospitalernes mere basale opgaver kaldes hovedfunktioner. Hovedfunktioner udgør klart hovedparten af hospitalernes samlede opgaver. Specialfunktioner er til sammenligning de mere komplekse og sjældne opgaver, som hospitalerne varetager. Specialeplanlægning handler om hvilke specialfunktioner, de enkelte hospitaler må varetage. Sundhedsstyrelsen fastsætter krav til specialfunktioner og fordelingen af specialfunktioner ud fra en ”øvelse gør mester”-tankegang. Det gælder generelt, at jo sværere en behandlingsopgave er, jo færre patienter der skal behandles, og jo dyrere den enkelte behandling er, desto mere specialiseret vil en funktion være.

Den nuværende specialeplan er fra 2010. Specialeplanen skal vurderes regelmæssigt med henblik på, at planen følger med udviklingen, og at eventuelle uhensigtsmæssigheder i den nuværende plan bliver vurderet. Ifølge Sundhedslovens § 208 stk. 5 skal regioner og private sygehuse årligt afgive en statusrapport til Sundhedsstyrelsen om opfyldelse af kravene til varetagelsen af de specialfunktioner, man har fået tildelt i specialeplanen.

Faglig gennemgang af specialevejledninger i 2014

Sundhedsstyrelsen har i januar 2014 igangsat en revision af den eksisterende specialeplan.

Den første del af revisionen er ved at nærme sig en afslutning. Der har for hvert af de 36 specialer været en faglig gennemgang af de eksisterende specialfunktioner og af et eventuelt behov for nye specialfunktioner. Det har været en meget faglig proces, hvor Sundhedsstyrelsen har indkaldt sundhedsfagligt personale (primært læger) til at indgå i arbejdet. Region Midtjylland har haft en repræsentant med inden for hvert speciale.

Specialeplanlægningsprocessen er forankret i Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning, hvor alle regioner er repræsenteret. I udvalget rådgiver regionerne Sundhedsstyrelsen vedrørende de reviderede specialevejledninger, og regionerne fremfører i den sammenhæng både faglige og planlægningsmæssige synspunkter og hensyn. Regionerne har i den igangværende proces været enige om at anbefale til Sundhedsstyrelsen, at der indenfor et mindre antal specialer foretages en yderligere afklaring vedrørende specifikke specialfunktioner, hvor der f.eks. er særlige kapacitetsudfordringer eller andre hensyn, der i højere grad skal tages højde for i de reviderede specialevejledninger.

Ansøgningsrunde i 2015

Næste skridt er, at der i 2015 påbegyndes en ansøgningsfase. Ønskes en specialfunktion, skal der søges om den, også selvom man i dag har godkendelse til at varetage funktionen.

I Region Midtjylland følges specialeplanlægningsprocessen tæt. Allerede på nuværende tidspunkt - inden Sundhedsstyrelsen har udsendt endelige versioner af de reviderede specialevejledninger - står det klart, at der inden for visse specialer vil blive tale om yderligere centraliseringer, og dermed at hospitaler i Region Midtjylland vil miste muligheden for fremadrettet at varetage de pågældende specialfunktioner.

Specialeplanlægningen og fordelingen af specialfunktioner er således vigtig for regionen og for de enkelte hospitaler. Det skal dog understreges, at også hovedfunktionsniveauet har stor faglig værdi og udgør langt den største del af hospitalernes aktivitet.

Region Midtjyllands mål

Det er Region Midtjyllands ambition forud for ansøgningsprocessen, at det med den fremtidige fordeling af specialfunktioner i regionen fortsat vil være muligt at tilbyde patienterne den rigtige kvalitet i behandlingen og gode sammenhængende forløb.

Der arbejdes i forlængelse heraf ud fra følgende grundlæggende principper for ansøgningsprocessen.

• På et overordnet plan er det Region Midtjyllands målsætning, at specialeplanen generelt bidrager til den videre udvikling og fremtidssikring af hospitalsvæsenet i regionen. Herunder er det et klart mål, at specialeplanen også fremadrettet understøtter Region Midtjyllands plangrundlag og bæredygtigheden af akuthospitalerne samt Diagnostisk Center og Center for Planlagt Kirurgi på Regionshospitalet Silkeborg. Det anerkendes dog, at specialeplanen på nogle punkter kan vise sig at blive styrende for regionens planer.  

• Aarhus Universitetshospital er den primære ramme om regionens højt specialiserede kliniske virksomhed, og at det derfor er et fokusområde, at det sikres, at Aarhus Universitetshospital dækker samtlige specialer på et højt specialiseret niveau, og at så mange specialiserede funktioner, som det er fagligt relevant, tildeles Aarhus Universitetshospital.  

• Det er et klart mål, at der også fremadrettet og med den kommende specialeplan er mulighed for at tilrettelægge gode og hensigtsmæssige patientforløb. Der kan således være patientkategorier, for hvem der er et særligt behov for, at hensynet til gode patientforløb og nærhed prioriteres. Region Midtjylland vil i sådanne situationer arbejde for, at regionshospitalernes får mulighed for at varetage specialfunktioner - og at der etableres det nødvendige faglige samarbejde mellem hospitalerne.

Tids- og procesplan

Den nærmere tidsplan for ansøgningsfasen er endnu ikke endelig udmeldt fra Sundhedsstyrelsen, men det forventes, at Region Midtjylland i løbet af 2. halvår 2015 skal fremsende en samlet ansøgning til Sundhedsstyrelsen.

Ansøgningsrunden er som udgangspunkt en faglig proces, hvor der vil være en meget tæt dialog mellem administrationen og hospitalerne. Der vil herudover i ansøgningsprocessen være inddragelse af specialerådene.

Regionsrådet vil blive holdt løbende orienteret i løbet af processen. Herudover vil regionsrådet blive konkret involveret i sager, der vil kunne få strukturelle konsekvenser. Slutteligt skal regionsrådet godkende den samlede ansøgning, inden den sendes til Sundhedsstyrelsen.

Den førstkommende orientering til regionsrådet forventes at indeholde en detaljeret tids- og procesplan for ansøgningsrunden. Orienteringen forelægges, når de reviderede specialevejledninger er modtaget fra Sundhedsstyrelsen. 

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Tilde Bork, Karina Due og Susanne Gaarde var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Der er aftalt møde mellem det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde og Silkeborg Kommunes Sundheds- og Forebyggelsesudvalg den 4. februar 2015. Forud for udvalgets drøftelse om mødets indhold orienterer konstitueret koncerndirektør Christian Boel om overvejelserne for mødet.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde har fra Silkeborg Kommunes Sundheds- og Forebyggelsesudvalg modtaget en invitation til en politisk drøftelse af udviklingsperspektiverne for samarbejdet om Psykiatriens Hus. 

Det er aftalt, at mødet finder sted 4. februar 2015. Konstitueret koncerndirektør Christian Boel vil på udvalgsmødet den 14. januar 2015 orientere nærmere om disse overvejelser.  

Psykiatriens Hus i Silkeborg

I forbindelse med lukning af det psykiatriske sengeafsnit i Silkeborg den 30. juni 2009 startede det nye og udvidede regionale ambulante tilbud samt det formelle samarbejde mellem de kommunale og regionale medarbejdere op med Akut Døgntilbud i midlertidige rammer for Psykiatriens Hus.

De fysiske rammer for Psykiatriens Hus i Silkeborg blev indviet i juni 2012. Et af formålene med at etablere Psykiatriens Hus var at omlægge den psykiatriske behandling fra stationær til ambulant behandling og gøre den psykiatriske behandling mere tilgængelig for borgeren. Herudover er det opgaven for Psykiatriens Hus at styrke samarbejdet mellem kommune og region generelt og omkring den enkelte borger, således at borgere med psykiske vanskeligheder kan tilbydes en sammenhængende og koordineret indsats på tværs af faglige og organisatoriske grænser mellem region og kommune. På den måde fremmes også samarbejdet mellem den sociale og den behandlingsmæssige indsats.

Psykiatriens Hus samler de kommunale og regionale tilbud inden for psykiatrien i Silkeborg Kommune. Det betyder, at borgeren kun skal henvende sig ét sted - uanset om der er behov for et kommunalt eller et regionalt tilbud eller begge dele. De regionale og kommunale skel ophæves således i forhold til patienten. Der er tale om tilbud, som ellers kræver et tæt samarbejde mellem region og kommune i forhold til den enkelte borger.

Psykiatriens Hus kan f.eks. tilbyde kommunal bostøtte, kommunale tilbud om kost, motion og beskæftigelse, daghospitalsbehandling, udgående hjemmebehandling og akutte døgntilbud.

Der blev udleveret et oplæg til dagsorden og emner til drøftelse til mødet fra de lokale regionale og kommunale ledelser i Psykiatriens Hus.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde drøftede mødet med Silkeborg Kommunes Sundheds- og Forebyggelsesudvalg den 4. februar 2015, herunder muligheder og udfordringer ved fælles drift af funktioner.

Udvalget aftalte, at der på udvalgets møde i marts 2015 er en opfølgning på mødet med Silkeborg Kommunes Sundheds- og Forebyggelsesudvalg samt en drøftelse af mulighederne for samarbejdsprojekter med kommunerne i regionen.

Tilde Bork, Karina Due og Susanne Gaarde var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Den ambulante funktion i Regionspsykiatrien Horsens vil efter omlægningen af sengekapaciteten blive styrket. Den ambulante funktion samles i to store enheder og tilføres ekstra ressourcer. Det nuværende mobilteam ændres til et akutteam, hvis arbejde målrettes indsats i eget hjem og samarbejde med kommunen. Der oprettes herudover et udredningsteam.

Forretningsudvalget har i forbindelse med behandlingen af forslaget om omlægning af sengekapaciteten i Regionspsykiatrien Horsens på møde den 18. november 2014 bedt om, at det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde orienteres om, hvordan den ambulante funktion i Regionspsykiatrien Horsens organiseres efter omlægningen. Omlægningen træder i kraft den 1. januar 2015.

Omlægningen i Regionspsykiatrien Horsens indebærer, at 13 sengepladser nedlægges samtidig med, at to sengeafsnit udvides og styrkes, ligesom den ambulante funktion styrkes.

Det er hensigten at organisere den ambulante funktion, således at de nuværende små ambulatorier samles til to store ambulante enheder, der dækker alle diagnosegrupper. Ved at samle de ambulante enheder sikres en højere grad af faglighed, robusthed og fleksibilitet både internt i den enkelte enhed, men også på tværs af enhederne.

En mindre specialiseret gerontoenhed bibeholdes. Enheden dækker alle patienter med demens og +68 år.

Det nuværende mobilteam ændres til akutteam med mulighed for at disponere over to senge på det ene af sengeafsnittene. Akutteamets opgave bliver at forebygge indlæggelse hos patienter, der er indlæggelsestruede eller understøtte tidlig udskrivning ved en intensiv indsats i eget hjem. Akutteamet skal indgå i tæt samarbejde med de pårørende og med de kommunale tilbud, herunder de kommunale akuttilbud.

Der oprettes herudover et udredningsteam, der samler alle de udredninger, der skal varetages i Regionspsykiatrien Horsens. Der planlægges ligeledes etablering af et nyt retspsykiatrisk team.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde tog orienteringen til efterretning, idet udvalget fortsat følger implementeringen af omlægningen.

Tilde Bork, Karina Due og Susanne Gaarde var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Ventelisten for børn og unge, henvist før 1. september 2014, er fuldt afviklet. Ventelisten for børn og unge har siden november 2014 udvist en stigning for henviste efter 1. september 2014.

Ventelisten inden for voksenpsykiatrien viser en svag stigning i december 2014 til både udredning og behandling efter i månederne forud at have været i stigning for så vidt angår ventelisten til behandling.

Med udgangen af december 2014 er ventelisten for børn og unge, henvist før 1. september 2014, fuldt afviklet. Inden for voksenpsykiatrien er ventelisten med patienter, henvist før 1. september 2014, fortsat faldende, således at der ved udgangen af december 2014 venter 20 patienter på udredning/behandling.

Ventelisten for børn og unge, henvist til udredning efter 1. september 2014, har siden medio november 2014 udvist en stigning. I december 2014 er ventelisten vokset mere end de foregående måneder, således at der pr. 31. december 2014 venter 419 børn og unge på at blive udredt.  Antallet af børn og unge, der venter på behandling, er ved udgangen af december 2014 på 84. Der er tale om en stigning på 19 personer siden 15. november 2014.

For voksne, der er henvist før 1. september 2014, er der ved udgangen af december 2014 20 på venteliste. Der er tale om et fald på 16 personer i forhold til udgangen af november 2014.

For voksne, der er henvist efter 1. september 2014, er der tale om en stigning i december 2014 i ventelisten på 48 voksne til udredning, mens ventelisten til behandling er steget med 18 personer i december 2014. I samme periode er antallet af henvisninger faldet med 380.

Henvisninger

Antallet af henvisninger i december 2014 faldt ialt 465 - fordelt med 86 børn og unge og 380 voksne.

Ambulant aktivitet

Den ambulante aktivitet ligger fortsat ved udgangen af december 2014 over måltallet. De foregående to år har aktiviteten i december måned ligget lavere. Ved udgangen af december 2014 ligger aktiviteten 1.731 besøg over måltallet på 18.668.

Administrationen orienterede om status på ventelisterne til udredning og behandling inden for voksenpsykiatrien og børne- og ungdomspsykiatrien, herunder om forberedelserne i forhold til implementering af skærpelsen af udredningsretten i psykiatrien til 1 måned pr. 1. september 2015.

Udvalget drøftede behovet for mere forskning inden for psykiatriområdet og på det specialiserede socialområde. Det blev aftalt, at der skal være en temadrøftelse om forskning på et af udvalgets møder i efteråret 2015.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde tog orienteringen til efterretning, idet udvalget løbende følger udviklingen i ventelisterne i psykiatrien.

Tilde Bork, Karina Due og Susanne Gaarde var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Venteliste ultimo december 2014 (henviste før 1. september 2014)
• Venteliste ultimo december 2014 (henviste efter 1. september 2014)
• Aktivitetsmål december 2014

Regionsrådsmedlem Henrik Qvist har bedt om en orientering om strukturændringerne i oligofrenien.

Regionsrådsmedlem Henrik Qvist har anmodet om, at der på førstkommende møde i det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde gives en orientering om strukturændringerne i oligofrenien samt om en række konkrete spørgsmål i tilknytning hertil. Henvendelsen fra Henrik Qvist er vedlagt.

Orientering om strukturændringerne på oligofreniområdet i Region Midtjylland 

Oligofreni omfatter udviklingshæmmede med psykisk sygdom.

Videncenter for Oligofrenipsykiatri og Oligofreniklinikken ved Aarhus Universitetshospital omorganiseres fra 2015. Mens Videncenter for Oligofrenipsykiatri nedlægges, vil Oligofreniklinikken i stedet frem over indgå som en del af Psykiatrisk Afdeling M's (afdeling for organiske psykiske lidelser) tilbud. Det personale, der har arbejdet med den kliniske del, viderefører denne opgave.  Det har ikke været muligt at rekruttere en overlæge til opgaven, hvorfor klinikken er blevet integreret i afdeling M's ambulatorium.

Videncentret for Oligofrenipsykiatri har primært været et nationalt videnscenter, drevet af Region Midtjylland for midlertidige satspuljemidler. Videnscentret har gennem årene udgivet tidskrifter og bøger, afholdt konferencer og drevet indtægtsdækket virksomhed i form af kurser og psykologiske vurderinger. Der blev i satspuljeforligene 2007-2010 og 2011-2014 tildelt 3 mio. kr. årligt til videncentret. I det nye satspuljeforlig 2015-2018 er der ikke afsat midler. Der pågår overvejelser om, hvordan den opsamlede viden i videncentret samt forskningsdelen kan videreføres helt eller delvis.

Regionsrådsmedlem Henrik Qvist har stillet følgende spørgsmål vedrørende strukturændringerne ved Videnscenter for Oligofrenipsykiatri og Oligofreniklinikken:

1): Hvad sker der fremadrettet med den viden, som videnscentret har opbygget. Hvor ryger det hen, og hvordan kan det anvendes fremover?

Der er rettet henvendelse til Statsbiblioteket, om hvorvidt de ønsker at overtage videncentrets bøger, med henblik på at disse fortsat stilles til rådighed for flest mulige mennesker. Der foreligger ikke svar endnu fra Statsbiblioteket.

2): Er der tale om digitaliseret viden?

Det meste af viden fra 2007 til i dag er digitaliseret. Når videncentret lukker, vil hjemmesiden tilsvarende blive lukket ned. Der arbejdes på, at de eksisterende elektroniske publikationer lægges på Region Midtjyllands netværk/hjemmeside.

3): Hvad med forskningen?

Region Midtjylland (Afdeling M, Aarhus Universitetshospital Risskov) har en forskningskontrakt med Psykiatrisk avdeling for utviklingshemming og autisme, Oslo Universitetssykehus i Norge. Psykiatrisk avdeling for utviklingshemming og autisme, Oslo Universitetssykehus er projektansvarlig og er ikke afhængig af Region Midtjyllands deltagelse, selvom regionen bidrager til projektet.

Der har endvidere været tilknyttet et forskningsprojekt til videncentret om et historisk fokus på oligofreni. Projektet er anmeldt til Datatilsynet. Den projektansvarlige overlæge forventes at videreføre projektet i eget regi.

4): Hvad med den sundhedsaftale mellem Region Midtjylland og kommunerne omkring oligofrenien, som lige er vedtaget?

De nye elementer i sundhedsaftalen vedr. oligofrenipsykiatrien er, at:

• der skal være adgang til oligofrenikyndige medarbejdere i alle kommuner,

• der skal være en løbende opkvalificering af de oligofrenikyndige medarbejdere f.eks. via fælles skolebænk, og

• screeningsværktøjer skal anvendes før en henvisning til regionspsykiatrien.

Ansvaret for implementeringen ligger i styregruppen for voksenpsykiatri. Øvrige indsatser i aftalen er allerede gældende praksis. Videncentret har ikke været tiltænkt en central rolle i implementering af sundhedsaftalen.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde tog orienteringen til efterretning.

Tilde Bork, Karina Due og Susanne Gaarde var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Henvendelse fra Henrik Qvist vedrørende oligofreniområdet

Drøftelse af emner til møderne i Danske Regioners Psykiatri- og Socialudvalg.

Drøftelse af emner til møderne i Danske Regioners Psykiatri- og Socialudvalg.

Det seneste møde i Danske Regioners Psykiatri- og Socialudvalg var den 6. november 2014.

Næste møde i Danske Regioners Psykiatri- og Socialudvalg er den 5. februar 2015.

På vegne af det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde er der sendt en invitation til Danske Regioners udvalg om at deltage i en fælles studietur til Sverige/Norge i perioden 8. september til 12. september 2015. Danske Regioner har kvitteret for invitationen og meddelt, at man forventer at vende tilbage om studieturen efter mødet i Danske Regioners Psykiatri og Socialudvalg den 5. februar 2015.

Udvalget drøftede emner til næste møde i Danske Regioners Psykiatri- og Socialudvalg den 5. februar 2015.

Tilde Bork, Karina Due og Susanne Gaarde var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Gensidig orientering for udvalgets medlemmer.

Udvalget godkendte et forslag til en mødeplan for 2015 med angivelse af besigtigelser og temaer. Udvalget tilkendegav i den forbindelse, at der skal afsættes den nødvendige tid til møderne.

Administrationen orienterede om deponeringsfritagelse for OPP-projektet nyt Psykiatrisk Center i DNU.

Tilde Bork, Karina Due og Susanne Gaarde var forhindrede i at deltage i sagens behandling.