Dagsordener og referater for det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde

Referat fra udvalgets møde den 13. september 2017 vedlægges til godkendelse.

Referat fra møde i det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde den 13. september 2017 vedlægges til godkendelse.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde godkendte referatet.

Henrik Qvist var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Referat fra mødet den 13. september 2017

Der er udarbejdet et forslag til en ny samarbejdsaftale mellem Region Midtjylland og Aarhus Kommune på psykiatri- og socialområdet, som hermed fremlægges til godkendelse. I samarbejdsaftalen beskrives en række nye konkrete samarbejdsfelter, der sigter mod at udvikle og styrke den fælles faglighed og tilbuddene i samarbejdsfeltet mellem region og kommune.

Region Midtjylland og Aarhus Kommune har siden 2010 haft tradition for at indgå bilaterale samarbejdsaftaler på psykiatri- og socialområdet. Aftalerne har dannet ramme om en række faglige udviklingsinitiativer, og der er opnået gode resultater både i forhold til konkrete samarbejdsprojekter og i forhold til at realisere effektiviseringsgevinster.

Da der er et fælles ønske om at forny og videreudvikle samarbejdsaftalen, er der udarbejdet et forslag til "Samarbejdsaftale 2018-2021 for Region Midtjylland, Psykiatri og Social og Aarhus Kommune, Sociale Forhold og Beskæftigelse". Den nye samarbejdsaftale har fokus på udvikling og styrkelse af en fælles faglighed samt udvikling af tilbud i samarbejdsfeltet mellem kommune og region. Ambitionen er at imødekomme de fælles udfordringer på det sociale område og på psykiatriområdet.

Indsatserne i samarbejdsaftalen tager udgangspunkt i Region Midtjyllands vision "På patientens præmisser" og Aarhus Kommunes vision "Den Aktive Borger". Derudover er der fokus på udvikling af indsatser i samarbejdsfeltet mellem de kommunale og regionale indsatser, som kan sikre en mere effektiv ressourceudnyttelse.

I samarbejdsaftalen beskrives en række konkrete nye samarbejdsfelter:

• styrket samarbejde og bedre sammenhæng i forhold til de borgere, der er mest syge
• borgernes Psykiatrihus i Aarhus Kommune
• samarbejde om borgere med udadreagerende og uforudsigelig adfærd i kombination med omfattende kaotisk misbrug og eventuelt dom til psykiatrisk behandling, herunder etableringen af 32 særlige pladser i psykiatrien
• styrket samarbejde om borgere med spiseforstyrrelser og borgere med svær selvskadende adfærd
• styrket samarbejde om udviklingen af MarselisborgCentret som et nationalt videncenter for rehabilitering
• styrket beskæftigelsesindsats for borgere med psykisk sygdom
• oligofrenipsykiatriområdet, dvs. borgere med udviklingshæmning og samtidig psykisk sygdom.

I samarbejdsaftalen beskrives endvidere tre indsatsområder, hvor samarbejdet videreudvikles:

• samarbejde om fælles ramme for effektvurdering/resultatdokumentation
• udvikling af fleksible og midlertidige borgerforløb på voksenhandicapområdet
• institut for Kommunikation og Handicap.

Udkastet til "Samarbejdsaftale 2018-2021 for Region Midtjylland, Psykiatri og Social og Aarhus Kommune, Sociale Forhold og Beskæftigelse" behandles politisk i Aarhus Kommune i november 2017.

I praksis er samarbejdet allerede iværksat. Eksempelvis behandledes på regionsrådsmødet den 27. september 2017 særskilte punkter om "Borgernes Psykiatrihus i Aarhus Kommune" samt etableringen af 32 særlige pladser i psykiatrien.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Henrik Qvist var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Samarbejdsaftale

Kommunerne har givet opbakning til et forslag om at opkvalificere og udvide hjerneskaderehabiliteringstilbuddet på Tagdækkervej i Hammel, så det kan varetage døgnrehabilitering på specialiseret niveau i overensstemmelse med Socialstyrelsens krav.

Rehabiliteringstilbuddet foreslås samtidigt udvidet fra 6 til 10 døgnpladser for at sikre et fagligt og driftsøkonomisk robust tilbud.

Der ansøges derfor om en projekteringsbevilling til en ny rehabiliteringsenhed på et højt kvalitetsniveau med ti boliger og tidssvarende træningsfaciliteter, da forslaget ikke kan realiseres i de nuværende rammer.

Udvikling og udbygning af døgnrehabiliteringstilbuddet på Tagdækkervej med henblik på rehabilitering på specialiseret niveau

Hjerneskaderehabiliteringsområdet er et komplekst område i snitfladen mellem sundhedsområdet og det specialiserede socialområde med både landsdækkende og lokale aktører. Siden 2011 har Region Midtjyllands opgavevaretagelse i forhold til døgnrehabilitering på socialområdet været begrænset til seks døgnpladser efter Servicelovens § 107 på Specialområde Hjerneskades rehabiliteringsenhed Tagdækkervej i Hammel.

Rehabiliteringstilbuddets fysiske rammer, driftsvolumen og takstniveauer har i stigende omfang sat begrænsninger for tilbuddets drift og udvikling. Tagdækkervej står samtidigt overfor faglige udfordringer aktualiseret af de skærpede krav til den kommunale rehabiliteringsindsats, som bl.a. følger af Sundhedsstyrelsens "Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus" og Socialstyrelsens "Forløbsbeskrivelse - Rehabilitering af voksne med kompleks hjerneskade".

De nye retningslinjer, som har til formål at styrke fagligheden i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen, fastlægger nye specialiseringsniveauer og retningslinjer for visitation til genoptræning og rehabilitering efter udskrivning fra sygehus. Der er vedlagt en oversigt over opgavefordeling og specialiseringsniveauer i forbindelse med rehabilitering af borgere med erhvervet hjerneskade.

Tagdækkervej tilbyder i dag døgnrehabilitering af borgere med erhvervede hjerneskader på ”avanceret niveau” og varetager også rehabilitering af borgere med behov for ”specialiseret rehabilitering” på specifikke områder. Tilbuddet har god søgning og anvendes både af regionens kommuner og kommuner fra andre regioner.

Det er imidlertid nødvendigt, at Tagdækkervej rustes til at varetage alle de neurorehabiliterende indsatser, der skal til for at opfylde Socialstyrelsens krav, hvis Tagdækkervej fremover skal være leverandør af rehabilitering på specialiseret niveau.

På den baggrund har det været drøftet med kommunerne at opkvalificere rehabiliteringstilbuddet på Tagdækkervej til at varetage rehabilitering på specialistniveau som et af formentlig 5-6 centre i Danmark samt ved nybyggeri at udvide tilbuddet fra 6 til 10 døgnpladser og indføre nye takstniveauer for at sikre et fagligt og driftsøkonomisk robust tilbud. Kommunerne har på møde i DASSOS den 23. august 2017 givet deres opbakning til forslaget. Kommunerne er på samme møde orienteret om en forventet kommende udvidelse af Tagdækkervejs bostøtteafdeling fra 18 til 24 døgnpladser efter Servicelovens § 83-87 i forbindelse med flytningen af de nuværende rehabiliteringspladser til en ny rehabiliteringsenhed.

Det vurderes, at kommunernes opbakning til forslaget om udvikling og udbygning af døgnrehabiliteringstilbuddet på Tagdækkervej giver Specialområde Hjerneskade mulighed for at udvikle sin position som en specialiseret og væsentlig leverandør på neurorehabiliteringsområdet både i Region Midtjylland og i Vestdanmark.

Opførelse af en ny døgnrehabiliteringsenhed

Rehabiliteringstilbuddet på Tagdækkervej er i dag placeret i bygninger, der ikke oprindeligt er indrettet til hjerneskaderehabilitering, og det vil ikke være muligt at tilbyde specialiseret rehabilitering i de nuværende fysiske rammer. Derfor foreslås det at opføre en ny rehabiliteringsenhed med 10 boliger og tidsvarende træningsfaciliteter ved siden af den nuværende bygning på Tagdækkervej med udgangspunkt i vedlagte skitseprojekt fra Wienberg Architects.

Forslaget indebærer opførelse af en ny bygningsenhed på brutto ca. 1.470 kvadratmeter fordelt på to etager med 10 boliger og fællesrum i stueetagen samt fysioterapi, træningskøkken, samtalerum, kontorer og mødelokaler på første sal. Efter forslaget forbindes den nye bygning med den nuværende bygning på Tagdækkervej med henblik på samdrift med Tagdækkervejs bostøtteafdeling om bl.a. nattevagt.

Bygningen indrettes, så det i videst muligt omfang vil være muligt at integrere træning i hverdagsfunktioner. Boenheden indrettes endvidere, så den kan anvendes fleksibelt til både midlertidige og varige døgnpladser efter Servicelovens § 107 og 108, hvis der skulle vise sig behov herfor.

Udbud og tidsplan

Rådgivningsydelsen skal i EU-udbud, men det foreslås, at der indenfor beløbet afsat til rådgivningsydelser indgås en aftale med en ekstern rådgiver, som kan medvirke til at kvalitetssikre projektet bl.a. gennem brugerprocesser. I den forbindelse inddrages endvidere resultaterne fra Specialområde Hjerneskades igangværende forsknings- og udviklingsprojekt ”Fysiske rammer – faciliteter og facilitering - betydningen af de fysiske rammer for understøttelse af rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade”. Anlægsarbejderne forventes efterfølgende indstillet som udbud i fag- eller storentreprise.

Tidsplanen for byggeriet er følgende:

• Projekteringsbevilling fra regionrådet, oktober 2017
• EU-rådgiverudbud, oktober 2017 til januar 2018
• Projekteringsperiode, primo 2018 til efteråret 2018
• Endelig anlægsbevillingsansøgning, efteråret 2018
• Udbud af anlægsopgaven, efteråret 2018 og udførelse i 2019
• Forventet ibrugtagning, ultimo 2019

Økonomi

Byggeri og Ejendomme anslår den nødvendige anlægssum til 28,3 mio. kr. ved byggeri efter energiklasse 2020 og et forventet byggeindeks på 104.

Byggeriet er kvalitetsmæssigt på lidt højere niveau end traditionelt institutionsbyggeri og fordyres endvidere af terrænarbejder, etablering af forbindelsesgang til eksisterende byggeri og omlægning af parkeringspladser. Der indgår herudover en stor udgift til loftlifte og kaldeanlæg. Projektet omfatter endvidere en særlig udgiftspost til en tagterrasse med udvendig træningstrappe.

Udgifterne til håndværkerudgifter ved indeks 104 og byggeri efter energiklasse 2020 anslås at udgøre 16.180 kr. pr. kvadratmeter. Til sammenligning udgjorde håndværkerudgifterne til opførelse af de to autismebyggerier, Seniorhuset i Hinnerup fra 2014 og Bækketoften i Hedensted fra 2016, henholdsvis 15.500 kr. og 14.300 kr. pr. kvadratmeter. Begge disse byggerier blev opført efter energiklasse 2015.

Af bevillingsskemaet fremgår anlægsbevilling, rådighedsbeløb og finansiering vedrørende projektering af ny døgnrehabiliteringsenhed på Tagdækkervej:

Efter udmøntning af projekteringsbevillingen i henholdsvis 2017 og 2018 vil der restere 10,062 mio. kr. i 2017 og 41,754 mio. kr. i 2018 på rammen til udvikling af sociale tilbud. Projektet er indarbejdet i investeringsplanen for socialområdet, som blev forelagt Regionsrådet i forbindelse med budgetvedtagelsen 27. september 2017

Bæredygtighed

Projektet opføres i henhold til bygningsklasse 2020, jf. regionens Agenda 21. 

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Henrik Qvist var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Opgavefordeling og specialiseringsniveauer ved rehabilitering
• Skitseforslag Rehabiliteringsenhed

I lighed med tidligere år er der i Investeringsplan 2017-2026 prioriteret midler til planlægning vedrørende udflytning af Risskov til Nyt Psykiatrisk Center ved Det Nye Universitetshospital (DNU) i årene 2017 og 2018. Der er hovedsageligt tale om udgifter til ny teknologi og projektorganisation, udgifter som skal afholdes uden for OPP-projektet.

Størstedelen af udgifterne til Nyt Psykiatrisk Center samt udflytningen af psykiatrien fra Risskov til DNU finansieres som et OPP-projekt. Der er dog en del udgifter indenfor fire hovedområder, som er aftalt ikke skal være omfattet af OPP-projektet.

Regionsrådet har derfor årligt siden 2010 godkendt bevillinger til at afholde disse udgifter fra en fælles anlægsbevilling, "Planlægning vedrørende udflytning af Risskov". Det samlede budget for "Planlægning vedrørende udflytning af Risskov" for hele perioden fremgår af tabel 1:

En væsentlig del af de samlede udgifter til "Planlægning og styring" dækker over tidligere afholdte udgifter til rådgivning og eksterne konsulenter i forbindelse med planlægning og afholdelse af OPP-udbuddet samt deltagelse i projekteringen i samarbejde med den valgte OPP-leverandør. Udgifterne til rådgivning og projektorganisation afspejler, at der er relativt høje transaktionsomkostninger i starten af et OPP-projekt i forbindelse med byggeprogram, fastlæggelse af funktionskrav, udbud og kontraktindgåelse. I perioden 2010 til 2016 er der under denne post afholdt udgifter for 34,9 mio. kr., herunder til ansatte projektmedarbejdere i Projektafdelingen DNU.

Efter kontraktindgåelsen har der fortsat været udgifter til projektorganisation og rådgivning til deltagelse i projekteringsfasen, planlægning af bygherreleverancer og opfølgning på, om der leveres det aftalte byggeri. Disse udgifter er dog lavere end et sammenligneligt byggeri, fx totalentreprise. Samlet set forventes regionens udgifter til projektorganisation og rådgivning at blive ca. 3,5 % af anlægsudgiften til Nyt Psykiatrisk Center inkl. udgifter i forbindelse med salg af bygninger i Risskov, som indgår i det samlede OPP-projekt. De resterende udgifter på 9 mio. kr. til planlægning og styring i 2017 og 2018 vedrører således ekstern rådgivning og konsulenter samt medarbejdere i Projektafdelingen DNU, som i projektets afsluttende fase arbejder med koordinering og styring.

Udgifterne til "Ny teknologi og IT" dækker over udgifter til sporbarhedsprojekt (RFID), overfaldsalarm, fiber- og trådløst netværk på hele Psykiatrisk Center (50.000 m²) samt et tilhørende hovedswitchrum samt patientkald og andre it-relaterede udgifter som skilte og standere jf. tabel 1. Der er generelt tale om systemer, der går på tværs af hele Aarhus Universitetshospital/DNU-projektet, og som derfor anskaffes indenfor de udbud, der er lavet i DNU. Dermed kommer Psykiatrisk Center på samme tekniske niveau som de øvrige dele af DNU. Prisniveauet er derfor også på samme niveau som de øvrige dele af DNU. Udgifterne til ny teknologi afholdes primært her i de sidste år inden ibrugtagning af Nyt Psykiatrisk Center.

Derudover er der udgifter til indkøb af "Logistikudstyr mm.", da ikke alt logistikudstyr og inventar fra Risskov kan anvendes i de nye rammer. Logistikudstyret skal indgå som en del af det samlede logistikudstyr for hele Aarhus Universitetshospital, da universitetshospitalet også varetager logistikopgaven for Nyt Psykiatrisk Center.

Bevilling og rådighedsbeløb

Det foreslås, at der i 2017 og 2018 gives bevilling til Planlægning af udflytningen af Risskov på samlet 63,045 mio. kr. svarende til de beløb, der er prioriteret i Investeringsplan 2017-2026, når der tages højde for indeksreguleringen. Med denne bevilling er hele det prioriterede beløb til projektet udmøntet.

Tabel 2 viser rådighedsbeløb og finansiering:

Med godkendelse af bevillingerne på nærværende dagsorden resterer der 95,807 mio. kr. på anlægspuljen i 2017.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Henrik Qvist var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Der er årligt siden 2010 afgivet bevilling til projektet, dog senest på decembermødet i 2015.

Status på målbilledet på socialområdet giver regionsrådet et overblik over målene og de underliggende indikatorer på området.

Målbilledet på socialområdet tager afsæt i visionen om: Et socialområde med borgeren som aktiv medborger. For at opnå visionen er der i målbilledet tre strategispor som pejlemærker for regionen og syv mål, der skal styres efter. Der er hertil fastlagt fire indikatorer.

Regionsrådet fik i december 2016 forelagt et målbillede for socialområdet, der tager afsæt i Region Midtjyllands sociale strategi, som udløber med udgangen af 2017. Det er på baggrund af dette målbillede, der afrapporteres i 2017. Fra 2018 vil et nyt målbillede for socialområdet erstatte Social Strategi, så hele styringsdagsordenen på socialområdet er indeholdt i målbilledet.

Afrapportering på målbilledet for januar til juli 2017 for socialområdet er vedlagt. Afrapporteringen bygger på de senest opdaterede data for de enkelte indikatorer.

En af udfordringerne på socialområdet i forhold til at udvikle mål og indikatorer er at tilvejebringe relevante data til indikatorerne, da der ikke har været tradition for at inddrage data til dette på socialområdet. Det er blandt andet derfor, at der er mål fra målbilledet, der ikke er indikatorer på endnu.

Der afrapporteres på mål og indikatorer for: 

• God økonomi og relevant aktivitet, indikatoren Kapacitetsudnyttelse.

• God økonomi og relevant aktivitet, indikatoren Budgetoverholdelse.

I forhold til målet god økonomi og relevant aktivitet (indikatoren Kapacitetsudnyttelse) ses det, at belægningsprocenten har været svagt stigende igennem 2017.

I forhold til målet god økonomi og relevant aktivitet (indikatoren Budgetoverholdelse) ses det, at der forventes et overskud på 1,9 mio. kr. for 2017. Socialområdet vil i løbet af 2017 tilpasse udgifterne, så der i 2018 vil være balance i budgettet.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Henrik Qvist var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Målbillede socialområdet - oktober 2017

I opfølgningen på målbilledet for sundhedsområdet gives regionsrådet et overblik over resultater for 2. kvartal 2017 for alle indikatorer i målbilledet. 

Regionsrådet vedtog i forbindelse med behandlingen af Budget 2017 et målbillede for sundhedsområdet. Målbilledet består af en overordnet vision "Et sundhedsvæsen på patientens præmisser", tre spor og otte mål. En række indikatorer konkretiserer de enkelte mål. Målbilledet er Region Midtjyllands måde at omsætte de nationale politiske mål for sundhedsområdet, som regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner indgik aftale om i foråret 2016. Derudover er målbilledet et resultat af det arbejde, der er pågået i Region Midtjylland de seneste år, hvor fokus har været at koble aktivitet, økonomi og kvalitet i styringen af sundhedsvæsenet.

Vedlagt som bilag er en afrapportering på målbilledet for 2. kvartal 2017. I bilaget vises udviklingen på de enkelte indikatorer på tværs af hospitaler. Derudover gives en aktuel status for regionen samlet set og for de enkelte hospitalsenheder.

Sideløbende med den politiske behandling af målbilledet sker der også en løbende administrativ opfølgning. Således følges udviklingen på de enkelte indikatorer i strategiske ledelsesfora, hvor hospitalerne og i nogle tilfælde kommunerne er repræsenteret.

Sundhedskoordinationsudvalget følger endvidere de nationale mål, der vedrører sundhedssamarbejdet med et særligt fokus på fokusindikatoren for forebyggelige indlæggelser.

Herunder gives et resume af udviklingen på udvalgte indikatorer, hvor der er sket en udvikling.

Kræftpakker

Dette er et område, hvor der igennem længere tid har været en opadgående tendens. I seneste kvartal er der imidlertid sket en tilbagegang fra en målopfyldelse på 86 % i 1. kvartal til et niveau på 79 % i 2. kvartal på regionsniveau. Målopfyldelsen var faldende til og med maj måned, hvorefter den har rettet sig lidt op igen. Alle hospitaler har redegjort for den negative udvikling, som blandt andet skyldes ventetid på patologisvar i forbindelse med udflytning til det nye universitetshospital. Der er derfor nedsat en regional task force, som følger udviklingen på kræftpakkerne månedligt.

Bæltefiksering

Antallet af unikke patienter, der bæltefikseres, har set over de seneste 24 måneder været relativt stabilt. Fra måned til måned er der imidlertid betydelige udsving, da brugen af bæltefiksering er meget individuel og afhængig af den enkelte patients sygdomsbillede. I løbet af 2. kvartal 2017 har 175 unikke patienter været bæltefikseret en eller flere gange. Dette er omtrent samme niveau som for en række år tilbage, da der blev sat fokus på omfanget af bæltefikseringer. Der er således ikke sket den ønskede forbedring. På den baggrund er der nedsat en regional task force, som skal medvirke til at nedbringe anvendelse af tvang i Region Midtjylland.

Udredningsret

I løbet af 2016 blev der skabt markante forbedringer på udredningsretten. Af bilaget kan ses, at udviklingen på regionsniveau og på de fleste hospitaler var tydeligt opadgående indtil årsskiftet. Herefter er udviklingen stagneret, og i de seneste måneder er niveauet faldet en smule. Hospitalerne er opmærksomme på at sikre, at denne tendens ikke fortsætter. Andelen af patienter, der udredes eller modtager en relevant udredningsplan inden for 30 dage, er dog fortsat på et betydeligt højere niveau end i starten af perioden. Dette giver sig udslag i en stor, grøn opadgående pil og grønne pile på fem ud af seks hospitaler. I 2. kvartal 2017 blev den korrigerede udredningsret overholdt for 85,5 % af patienterne.

Færdigbehandlingsdage

I de seneste måneder har der været færre dage, hvor patienterne fortsat er indlagt, selvom de efter lægelig vurdering er færdigbehandlet. Dette er en del af en svingende udvikling, som især kan tilskrives Hospitalsenheden Vest og Aarhus Universitetshospital, hvor der tidligere har været mange patienter, som har afventet kommunale plejepladser mv. Hospitalsenheden Vest har dog fortsat en rød opadgående pil, da niveauet af færdigbehandlingsdage de seneste otte måneder er højere, end det var i starten af perioden.  

Enkelte indikatorer er endnu ikke klar til afrapportering. Det drejer sig om målene for belægning, ventetid i psykiatrien og til sygehusoperation. Fra den nationale opgørelse ved vi, at Region Midtjylland har den korteste ventetid til sygehusoperationer samt børne- og ungepsykiatri. Region Midtjyllands egen opfølgning på behandlingsretten viser, at tæt på 80 % af patienterne sættes i behandling inden for 30 dage.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Henrik Qvist var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Målbillede for sundhedsområdet 2. kvartal 2017

Region Midtjyllands regionale kontaktforum på handicapområdet har formuleret en afsluttende udtalelse til regionsrådet om udviklingen på det specialiserede socialområde.

Region Midtjyllands regionale kontaktforum på handicapområdet har på sit afsluttende møde i indeværende valgperiode den 11. september 2017 haft en generel drøftelse af udviklingen på det specialiserede socialområde.

Kontaktforum har på den baggrund formuleret vedlagte udtalelse om tilbuddene på det specialiserede socialområde.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde drøftede udtalelsen fra det regionale kontaktforum på handicapområdet.

Henrik Qvist var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Udtalelse fra det regionale kontaktforum på handicapområdet

Drøftelse af emner til møderne i Danske Regioners Psykiatri- og Socialudvalg.

Drøftelse af emner til møderne i Danske Regioners Psykiatri- og Socialudvalg.

Seneste møde i Danske Regioners Psykiatri- og Socialudvalg var den 31. august 2017. Der er møde igen den 26. oktober 2017.

Der var ingen drøftelse under dette punkt, da mødet i Danske Regioners Psykiatri- og Socialudvalg den 26. oktober 2017 er aflyst.

Gensidig orientering for udvalgets medlemmer.

Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatriområdet og det specialiserede socialområde aftalte, at der holdes et ekstraordinært møde i udvalget onsdag den 25. oktober 2017 kl. 11.00-12.00 vedrørende sagen om midlertidig placering af 14 særlige pladser i psykiatrien i Regionspsykiatrien Viborg eller Regionspsykiatrien Vest.

Administrationen orienterede kort om det udsendte forslag vedrørende Ramme for udvikling af en stærk psykiatri som en del af Aarhus Universitetshospital. 

Administrationen orienterede om en problemstilling vedrørende døralarmer på de sikrede døgninstitutioner Grenen og Koglen, Specialområde Dømte og Kriminalitetstruede Børn og Unge.

Henrik Qvist var forhindret i at deltage i sagens behandling.