Fremdriftsrapporten har til mål at give et overblik over fremdrift i aktiviteter og økonomi i de initiativer, som vækstforum og regionsrådet har igangsat som led i den regionale erhvervsudvikling, og som har deres baggrund i Handlingsplan 2015 og Vækstplan 2016-2020.

Fremadrettet følges der således op på disse initiativer i halvårlige fremdriftsrapporter samt midtvejs- og slutevalueringer for de projekter, som har et budget på over 2,0 mio. kr.

Under såvel Handlingsplan 2015 som Vækstplan 2016-2020 er der udarbejdet 'trafiklys' for de enkelte projekter.

Igangsatte projekter opfølges to gange årligt henholdsvis den 1. marts og den 1. september med efterfølgende afrapportering til vækstforum og regionsrådet. Vækstforum besluttede på sit møde den 12. september 2017, at afrapporteringen i fremtiden alene skal omhandle projekternes aktivitetsmæssige fremdrift og budgetmæssige forbrug. Projekternes effekter vil i fremtiden fremgå af henholdsvis en midtvejsevaluering og en slutevaluering.

Projekterne oplistes i oversigten i forhold til de fire styrkepositioner Fødevarer, Energi og klima, Smart Industri og Kreative erhverv, IKT og turisme samt de fem vækstmotorer Iværksætteri og kapital, Innovation og forretningsudvikling, Viden og kompetencer, Digitalisering samt Internationalisering i Handlingsplan 2015 og Vækstplan 2016-2020.

Af oversigten fremgår projektnavn, projektperiode, operatør og væsentligste partnere, samlet budget, bevillinger fra Region Midtjylland og fra Erhvervsstyrelsen for de EU-medfinansierede projekter, forbrug og en trafiktavlemarkering.

Trafiktavlens grønne, gule og røde markeringer angiver den aktivitetsmæssige fremgang og forbruget af bevilgede midler for hvert projekt.

Angivelsen af grønne, gule og røde markeringer bygger på en individuel vurdering, men har udgangspunkt i følgende kriterier for vurderingerne:

• Grøn: Projektets fremdrift forløber tilfredsstillende såvel i forhold til aktivitetsgennemførelse som til budget.
• Gul: Der er en afvigelse i forhold til den tidsmæssige fremdrift for de bevilgede aktiviteter på mere end 10 % og/eller en afvigelse i forhold til budgettet på mere end 10 %.
• Rød: Projektet har ikke rettet op på en tidligere gul markering og/eller har en afvigelse i forhold til den tidsmæssige fremdrift for de bevilgede aktiviteter på mere end 25 % og/eller en afvigelse i forhold til budgettet på mere end 25 %. 

Vækstforum og regionsrådet vil skulle behandle sager, som er markeret med 'røde lys' i det omfang, der i forbindelse med fremdriftsopfølgningen er tale om forlængelse og/eller ændring i bevillingen. 

Grøn markering - uddybning

46 af i alt 75 projekter kører som forventet og markeres derfor med 'grønt lys' både i forhold til fremdriften i økonomi og aktiviteter.

Gul markering - uddybning

I denne fremdriftsrapport er flere projekter markeret med gult enten i forhold til fremdriften i økonomi eller aktiviteter - eller begge.

4 er markeret med 'gul lys' i forhold til fremdriften i aktiviteter.

12 er markeret med 'gul lys' i forhold til fremdriften i økonomi.

7 er markeret med 'gul lys' både i forhold til fremdriften i aktiviteter og fremdriften i økonomi.

Årsagen til gul markering er primært, at projekter er forsinkede i forhold til opstart enten på grund af uafklarede spørgsmål under sagsbehandlingen, der har taget tid at få udredt, personaleudskiftninger i projektforløb, der har betydet forsinkelser i forhold til tidsplan, projekter, der har igangsat aktiviteter, men endnu ikke anmodet om dækning af projektomkostninger eller projekter, der aktivitetsmæssigt er afsluttet, men hvor endelig udbetaling afventer revisorgodkendelse af projektudgifter. 

Alle sager følges, og det vurderes, at de gule markeringer vil være afklaret inden den kommende opfølgning pr. 1. marts 2018.

Røde markeringer - uddybning

I denne projektafrapportering er flere projekter angivet med rød markering enten i forhold til fremdriften i økonomi eller aktiviteter - eller begge.

2 er markeret med 'rødt lys' i forhold til fremdriften i økonomi.

4 er markeret med 'rødt lys' både i forhold til fremdriften i aktiviteter og fremdriften i økonomi.

Energi og klima

Biogas 2020 - Øresund-Kattegat-Skagerrak-programmet under EU. Projektet er i fremdrift, men resultatmål er ikke nået, da et fysisk anlæg er forsinket.

Den røde markering skyldes en manglende begrundelse for en anmodet udbetaling til projektet, som ønskes fremrykket i forhold til budgettet.

Der er dialog med projektet.

Kreative erhverv, IKT og turisme

Turismebranchen - fra potentiale til vækst.

Projektet er forsinket i sin opstart pga. forlænget sagsbehandling i forhold til EU ansøgning.

Der er dialog med Erhvervsstyrelsen og ansøger.

Innovation og forretningsudvikling

Forretningsudvikling gennem sundhedsinnovation 2015. Projektet har et underforbrug i forhold til sit aktivitetsbudget.

Projektet følges tæt, og overskydende midler tilbageføres.

Viden og kompetenceudvikling

KOBRA - Viden til vækst - Øresund-Kattegat-Skagerrak-programmet under EU.

Projektet har på grund af personaleudskiftninger ikke været i stand til at gennemføre alle aktiviteter som planlagt.

Projektet har ikke formået at opnå forlængelse hos ØKS. Derfor er der iværksat en proces til justering af den resterende projektperiode med det formål at opnå de planlagte formål.

Internationalisering

Internationaliseringsprogram - GlobalMidt 2.0. Projektet er stærkt forsinket i sin opstart på grund af forlænget sagsbehandling og har endnu ikke modtaget tilsagn fra Erhvervsstyrelsen.

Årsagen beror på en afklaring af, hvorvidt projektet kan opnå tillæg på 18 % til dækning af indirekte omkostninger.

Der er dialog med Erhvervsstyrelsen.

Vækstforum har indstillet følgende projekter til forlængelse:

• Udviklingsprogram for vindmølleindustrien ønskes forlænget frem til 29. februar 2020, under forudsætning af godkendelse i Erhvervsstyrelsen og Region Nordjylland, pga. forsinket start. Forlængelsen får ikke økonomiske konsekvenser.
• 'Turismebranchen - fra potentiale til vækst' ønskes forlænget frem til 28. februar 2019 pga. sen opstart. Forlængelsen får ikke økonomiske konsekvenser.
• Supportfunktion for danske klyngeorganisationer ønskes forlænget frem til 31. december 2018, hvor vækstforum har indstillet og regionsrådet bevilget midler i 2017 og 2018 til supportfunktion. Forlængelsen får ikke økonomiske konsekvenser.
• Iværksætterprogram 2015 ønsker en forlængelse på 2 måneder, eftersom Iværksætterprogram 2017-2019 er under sagsbehandling, og for at sikre sammenhæng i tilbuddet om rådgivningsydelser til iværksættere ønskes programmet forlænget. Forlængelsen får ikke økonomiske konsekvenser. 

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Vækstforum har behandlet sagen på sit møde den 13. november 2017.

• Aktivitetsopfølgning med trafiklys - september 2017

Initiativet Rummelig imidt har til formål at sikre inklusion af udsatte borgere via beskæftigelse.

Initiativet er i god fremdrift og har på nuværende tidspunkt disponeret det samlede budget på 20 mio. kr. til den del af projektet, som udgøres af indslusningsforløb. Indslusningsforløb har til formål at få borgere på kanten af arbejdsmarkedet tilbage i job gennem et samarbejde med virksomheder. De øvrige aktiviteter retter sig mod at få flere virksomheder til at arbejde med socialt ansvar, at få opkvalificeret konsulenter til at kunne vejlede socialøkonomiske virksomheder og til etablering af netværk for socialøkonomiske virksomheder.

Efterspørgslen på indslusningsforløb er fortsat stor, og derfor ønskes en forlængelse og en øget bevilling. Der gennemføres følgeforskning af projektet, som vil ligge til grund for en eventuel fortsættelse af indsatsen.

Operatøren Projektsekretariatet ApS søger om, at projektet Rummelig imidt dels forlænges frem til den 31. december 2020, dels at budgettet øges med 6 mio. kr., heraf 3 mio. kr. af EU's Socialfond, 1,5 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler og 1,5 mio. kr. fra kommunal medfinansiering.

Projektet søger forlængelse allerede nu, selv om den nuværende projektperiode løber til primo 2019. Dette skyldes, at der fra kommunal side er stor efterspørgsel efter indslusningsforløb, og at budgettet for denne aktivitet på nuværende tidspunkt er disponeret.

Derudover har den del af initiativet, som vedrører involveringen af virksomheder og etablering af netværk, tidsmæssigt været mere ressourcekrævende end forventet og dermed forsinket. De deltagende virksomheder skal modtage deltagerne fra indslusningsforløb med henblik på ordinær beskæftigelse.

Operatøren forventer med en tillægsbevilling og forlængelse at øge de nuværende borgerrettede mål:

• Målet på 600 øges til 750 deltagere i indslusningsforløb.
• Målet på 550 øges til 600 borgere, som har afsluttet et indslusningsforløb. På nuværende tidspunkt har otte personer afsluttet et forløb.
• Målet på 40 øges til 44 i ordinær beskæftigelse. På nuværende tidspunkt er seks personer kommer i ordinær beskæftigelse.

I forhold til indslusningsforløb deltager 161 personer på nuværende tidspunkt i indslusningsforløb, og der er indgået aftale med yderligere 550. Der er etableret seks ud af syv virksomhedsnetværk med 103 deltagende virksomheder. Forlængelsen vil betyde, at der kan etableres yderligere tre netværk.

Sideløbende med disse aktiviteter arbejdes der på at styrke den socialøkonomiske sektor gennem netværk og opkvalificering af de konsulenter, som vejleder sociale entreprenører og socialøkonomiske virksomheder. Indenfor dette område er der etableret et regionalt netværk, som har holdt tre møder med over 100 deltagere. Samtidig er der gang i opkvalificering af 25 konsulenter på tværs af regionen.  

Der gennemføres både midtvejs- og slutevaluering af initiativet.

Økonomi

Med en tillægsbevilling på 1,5 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler og 3 mio. kr. af midlerne fra EU's Socialfond udgør den samlede økonomi for initiativet Rummelig imidt 45 mio. kr. Tillægsbevillingen vedrører det forhøjede antal indslusningsforløb.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Vækstforum godkendte operatør og socialfondsansøgning i november 2015 med en foreløbig projektperiode fra januar 2016 til primo 2019.

Vækstforum har behandlet sagen på sit møde den 13. november 2017.

• Oversigt over erhvervsudviklingsmidler
• Ansøgning om forlængelses

Den erhvervsdrivende fond Dansk Kyst- og Naturturisme ønsker sammen med Nationalpark Mols Bjerge at udvikle tilgængelige naturoplevelser i nationalparken på kommercielle vilkår og søger et tilskud på 200.000 kr. til projektet "Aktiv naturturisme i Nationalpark Mols Bjerge". Projektet er med til at realisere Dansk Kyst- og Naturturismes handlingsplan 2016-2018 under delprogrammet "Aktiv Naturturisme".

Formål

Projektet vil udvikle og teste forretningsmodeller, der kan skabe et mere sammenhængende udbud af kommercielt aktive naturoplevelser i en dansk nationalpark. Fx samles muligheden for at købe eller have adgang til vandreture, mountainbikes m.m. på centrale placeringer i Mols Bjerge. Formålet er at øge tilgængeligheden til Nationalpark Mols Bjerges kommercielle outdoor- og friluftsaktiviteter til gavn for erhvervet og nationalparkens gæster.

Aktiviteter

Projektet vil invitere aktører med interesse for at arbejde med aktiv naturturisme til at deltage i et udviklingsforløb. Gennem test af forskellige forretningsmodeller vil projektet påvise mulige veje til et styrket samarbejde mellem turismevirksomheder inden for fx aktive naturoplevelser, kultur, overnatning og transport. Ved at samle tilbuddene ét eller flere steder, bliver den kommercielle udvikling af aktiv naturturisme i Nationalparken styrket. Projektet vil gennem øget synlighed styrke Nationalpark Mols Bjerge og Destination Djursland som attraktive feriemål med særlig fokus på øget tilgængelighed. Den viden og erfaring, som opnås i projektet, vil blive delt med andre outdoor-relaterede projekter og øvrige interesserede.

Effekt

Projektet skal bruges til at styrke erhvervssamarbejdet, så der kommer flere muligheder for outdoor- og naturoplevelser samt bedre tilgængelighed til dem, og til at teste de økonomiske effekter af at samle de virksomheder, som tilbyder aktive naturoplevelser, i en klynge. Erfaringerne fra projektet vil indgå i udarbejdelsen af en national handlingsplan for outdoorturisme. Projektet gennemføres fra 1. november 2017 til 31. december 2018.

Initiativet vil blive slutevalueret.

Økonomi

I den regionale turismehandlingsplan, godkendt af vækstforum den 15. juni 2016, er der afsat en ramme på 8,2 mio. kr. til udvikling af kyst- og naturturisme. Med de bevillinger, der er givet inden dagens møde, er der en restramme på 5,448 mio. kr.

Projektets udgifter i 2017 afholdes af Nationalpark Mols Bjerge og Syddjurs Kommune. De øvrige parter, der medfinansierer projektet, har bevilget deres tilskud.

Aktiviteter gennemført i 2017 finansieres af de øvrige parter. Vækstforum og regionsrådet dækker kun udgifter til aktiviteter gennemført i 2018.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Vækstforum har behandlet sagen på sit møde den 13. november 2017.

• Ansøgning Aktive naturoplevelser i Nationalpark Mols Bjerge
• Effektkæde Nationalpark Mols Bjerge
• Oversigt over projekter fra Dansk Kyst- og Naturturisme
• Oversigt over erhvervsudviklingsmidler

Den erhvervsdrivende fond Dansk Kyst- og Naturturisme søger om et tilskud på 1,5 mio. kr. til projektet "Vækstprojekt Djursland-Aarhus". Projektet er med til at realisere Dansk Kyst- og Naturturismes handlingsplan 2016-2018. Under indsatsen "Masterplan for destinationsudvikling" har Dansk Kyst- og Naturturisme udpeget otte områder til gennemførelse af større vækstprojekter - herunder projektet for Djursland og Aarhus.

Formål

Projektet har til formål at styrke samarbejdet mellem Aarhus og Djursland og tage det første skridt mod indfrielse af en langsigtet vision om at udvikle en sammenhængende destination med international attraktivitet og gennemslagskraft. Aarhus og Djursland supplerer hinanden turistmæssigt, eftersom Aarhus tilbyder by- og kulturoplevelser samt et hotelprodukt, og Djursland tilbyder kyst- og naturoplevelser samt et sommerhusprodukt. Med det tætte samarbejde udvikles turismen, og der opnås en bedre kobling mellem kyst og by. Det primære fokus er at tilvejebringe flere kommercielle overnatningsmuligheder.

Aktiviteter

Projektet er bygget op over fire hovedaktiviteter:

1. En indsats, der skal udvikle overnatningskapaciteten for hoteller, camping og feriehuse gennem tiltrækning af investorer, større udlejning af feriehuse og arbejde med forretningsudvikling for campingsektoren.
2. Udvikling af markedet for oprettelse af flere flyruter til Aarhus blandt andet gennem destinationsmarkedsføring samt kommunikation af områdets turistprodukt til det svenske marked.
3. Udvikling af nye produkter fx "fly-and-drive"-koncepter (flyrejse inklusiv overnatning og billeje) samt udvikling af by-kystdestinationen og markedsføring af denne.
4. Udvikling og indsamling af digitale data fra turisters brug af fx mobiltelefoner og hjemmesider for at give turisterhvervet mere relevant og målrettet viden om markedet.

Projektets målgruppe er en bred kreds af aktører i form af potentielle internationale og nationale investorer og projektudviklere, private feriehusejere, erhvervsfremmeaktører og turismeerhvervet i de tre kommuner. De markedsrettede aktiviteter er rettet mod internationale gæster, hvor budskabet er, at området byder på en komplet palet af oplevelser.

Effekter

På kort sigt vil projektet resultere i konkrete investeringsprospekter, samarbejde om udvikling af nye koncepter for sæsonudvidelse og for samspil mellem by og kyst samt professionalisering for tiltrækning af investeringer. Der vil også blive skabt en øget overnatningskapacitet. De langsigtede effekter (2025) forventes blandt andet at være en øget overnatningskapacitet på 20 % på hotel og 25 % på feriehuse og campingpladser.

Initiativet vil blive slutevalueret.

Økonomi

I den regionale turismehandlingsplan, godkendt af vækstforum den 15. juni 2016, er der afsat en ramme på 8,2 mio. kr. til udvikling af kystturisme. Med de tidligere bevillinger er der en restramme på 5,448 mio. kr. Projektudgifter i 2017 afholdes af de tre kommuner og Dansk Kyst- og Naturturisme.

Aktiviteter gennemført i 2017 er finansieret af de øvrige parter. Vækstforum og regionsrådet dækker kun udgifter til aktiviteter gennemført i 2018 og 2019.

Baggrund

I vækstforums handlingsplan 2016-2020 indgår udvikling af kyst- og naturturisme, som peger på, at der skal udvikles stærke destinationer af international klasse, hvilket projektet "Vækstprojekt Djursland-Aarhus" bidrager til. Dansk Kyst- og Naturturismes basisfinansiering tilvejebringes af Erhvervsministeriet og de fem regioner, mens Dansk Kyst- og Naturturismes finansiering af projekter opnås fra de deltagende parter.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Vækstforum har behandlet sagen på sit møde den 13. november 2017.

• Ansøgning Vækstprojekt Djursland-Aarhus
• Milepælsplan for Vækstprojekt Djursland-Aarhus
• Effektkæde for Vækstprojekt Djursland-Aarhus
• Oversigt over projekter fra Dansk Kyst- og Naturturisme
• Oversigt over erhvervsudviklingsmidler

Herning Kommune har af regionsrådet den 25. januar 2017 fået en forhåndsbevilling af 4 mio. kr. til VM i herrehåndbold i 2019, som nu følges op af en endelig bevilling.

VM i herrehåndbold vil brande og profilere Region Midtjylland som et attraktivt og dynamisk område samt bidrage med en turismeomsætning på ca. 120 mio. kr., hvoraf de 30 mio. kr. forventes fra internationale turister. Der bliver i forbindelse med VM udviklet og skabt erhvervsmæssig spin-off inden for de regionale erhvervsmæssige styrkepositioner bl.a. med erfaringer fra VM i ishockey i 2018. Det forventes, at VM (i Herning) skaber 70 job svarende til ca. syv job pr. investeret mio. kr. 

Regionsrådet godkendte på mødet den 25. januar 2017 en forhåndsbevilling til Herning Kommune på 4 mio. kr. til VM i herrehåndbold i 2019. Forhåndsbevillingen, og ikke en endelig bevilling, var begrundet i begrænsede ledige midler i erhvervspuljen i 2017. Midlerne skal bruges til forberedelse i 2018, da VM gennemføres i januar 2019.

VM i herrehåndbold vil brande og profilere Region Midtjylland som et attraktivt og dynamisk område samt bidrage med en turismeomsætning på ca. 120 mio. kr., hvoraf de 30 mio. kr. forventes fra internationale turister. Der bliver i forbindelse med VM udviklet og skabt erhvervsmæssig spin-off inden for de regionale erhvervsmæssige styrkepositioner blandt andet med erfaringer fra VM i ishockey i 2018. Det forventes, at VM (i Herning) skaber 70 job svarende til ca. syv job pr. investeret mio. kr. Effekter er beskrevet i effektkædeskemaet.

VM i herrehåndbold i 2019 holdes i Danmark og Tyskland. I Danmark er spillestederne Jyske Bank Boxen i Herning og Royal Arena i København. Der bliver spillet puljespil i hver af de to byer, finale og placeringskampe (4. plads og efterfølgende placeringer), mens semifinaler og øvrige puljespil spilles i Tyskland.

Initiativet vil blive slutevalueret.

Økonomi

Eventpuljens budget i 2018 er på grund af besparelser reduceret med 7 mio. kr. fra 10 mio. kr. til 3 mio. kr. Da beslutning om reducering af budgettet for eventpuljen er truffet efter forhåndstilsagn om støtte til Herning kommune har vækstforum fastholdt indstilling om 4 mio. kr. Det betyder, at det anvendes 1 mio. kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget, idet indstillingen præciseres med, at der bevilges 3,0 mio. kr. af budget 2018 og 1 mio. kr. af budget 2019.

Vækstforum har behandlet sagen på sit møde den 13. november 2017.

• Ansøgning om støtte til VM håndbold i 2019.
• Effektkæde VM herrehåndbold2019
• Oversigt over erhvervsudviklingsmidler

Iværksætterprogrammet har rådgivning til vækstiværksættere som sin hovedaktivitet, men programmet omfatter herudover også mentorforløb, kapitalcoachforløb, vækstgrupper, PLATO-forløb (hvor faddervirksomheder, chefer og direktører fungerer som mentorer for de mindre virksomheder), facilitering af Business Angels netværk m.v.

Der søges om 17,785 mio. kr. til programmet.

Formål

Formålet med programmet er at sikre, at flere perspektivrige iværksættere kommer ind i solide vækstforløb og udvikler sig til nye vækstvirksomheder. Programmet tilrettelægges således, at der tilbydes aktiviteter rettet mod iværksætterne på forskellige stadier i deres etablerings- og udviklingsfase, og som adresserer de forskellige behov for rådgivning, sparring og kompetencetilførsel, som iværksætterne har. 

Aktiviteter

Hovedaktiviteten i Iværksætterprogrammet er vejledning og rådgivning til vækstiværksættere i forbindelse med udvikling af virksomheden. Herudover indeholder Iværksætterprogrammet mentorforløb, kapitalcoachforløb, adgang til Business Angels netværk og mulighed for tilknytning af advisory board. Udover de individuelle forløb tilbydes iværksætterne deltagelse i vækstgrupper, PLATO-forløb og masterclasses om kapitalfremskaffelse. Endelig skal der gennemføres forløb, hvor iværksættervirksomheder får tilknyttet kommercielle lederkompetencer i en kortere periode.

• 100 iværksættere deltager i træningscamps, og 435 iværksættere deltager i individuelle rådgivningsforløb.
• 150 virksomheder deltager i vækstgrupper, og 40 iværksættere deltager i PLATO-forløb.
• 45 iværksættere får tilknyttet en mentor eller et advisory board, og 100 iværksættere gennemfører et kapitalcoachforløb.
• 20 iværksættere får tilknyttet en leder fra Ledernetværket, og der gennemføres 12 masterclasses med 20 deltagere i hver.
• 60 iværksættere præsenteres for Business Angels netværk.

Effekter

790 iværksættere forventes at deltage i et rådgivnings- eller vejledningsforløb. 700 iværksættere forventes fortsat at drive virksomhed efter et halvt år, og 70 iværksættere forventes at starte ny virksomhed i løbet af projektdeltagelsen.

Udover disse effekter, som er baseret på Erhvervsstyrelsens effektindikatorer, indgår de deltagende iværksættervirksomheder også i den fælles effektmåling, som gennemføres af Erhvervsstyrelsen i samarbejde med Danmarks Statistik. Her viser erfaringerne fra tidligere programmer, at de deltagende virksomheder klarer sig bedre end øvrige virksomheder målt på omsætning, eksport og beskæftigelse.

Iværksætterprogrammet vil blive både midtvejs- og slutevalueret.

Økonomi

Der søges om 17,785 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler og 17,928 mio. kr. af EU's Socialfondsmidler. Der forudsættes privat medfinansiering fra iværksætterne i forbindelse med deltagelse i rådgivningsforløb, vækstgrupper, m.v.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Vækstforum har behandlet sagen på sit møde den 13. november 2017.

• Ansøgning Iværksætterprogram 2018-2019
• Effektkæde
• Oversigt over erhvervsudviklingsmidler

Inklusion via uddannelse har til formål at give flere udsatte unge mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Hovedaktiviteten vil bestå i indslusningsforløb.

LO Projektsekretariat er også operatør på inklusion via beskæftigelse (Rummelig imidt), så der vil kunne skabes synergieffekter mellem de to indsatser.  

Der søges om i alt 7,5 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler og 2,5 mio. kr. af den regionale udviklingspulje til uddannelse.

Formål

Formålet med indsatsen er, at flere særligt udsatte unge skal fastholdes og gennemføre en ungdomsuddannelse. Derfor iværksættes aktiviteter dels målrettet de systemer, de unge skal navigere i, og dels målrettet den enkelte unge. De aktiviteter, der iværksættes målrettet det offentlige system, skal være understøttende i forhold til implementering af en ny Forberedende Grunduddannelse (FGU).

Regionsrådet har vedtaget en uddannelsespolitik, hvori man ønsker at sikre, at alle unge får en ungdomsuddannelse. Regionsrådet har her blandt andet prioriteret, at der skabes en bedre sammenhæng i det regionale uddannelsessystem med det formål at flere unge gives mulighed for at vælge rigtigt, gennemføre og anvende deres uddannelse. På den baggrund indstilles det, at der bevilges midler fra den regionale udviklingspulje til uddannelse.

Operatørens bud på løsning af opgaven

Operatøren vil operere i tre interesseklynger, der har følgende opgaver:

• Rekruttering af unge i målgruppen
• Samarbejde og udvikling af samarbejder og indslusningsforløb
• Aktiviteter målrettet implementering af FGU
• Opfølgning på igangsatte forløb
• Etablering af en ungefokusgruppe til sparring, vidensdeling og evaluering af igangværende forløb

Operatøren vil gennem ungefokusgruppen indsamle de unges viden, erfaringer og ekspertise til gavn for indsatsens gennemførelse.

Hovedaktiviteten vil være gennemførelse af indslusningsforløb for unge med forskellige særlige udfordringer samt indsamling og deling af viden omkring disse forløb.

Til deling af viden og resultater vil operatøren holde to arrangementer kun for målgruppen af unge med udgangspunkt i ungefokusgrupperne samt en afslutningskonference, hvor resultaterne skal deles i et større forum end projektets deltagere.

Der vil blive indgået en resultatkontrakt med operatøren, som følger op på følgende effekter: 

Programfastsatte effekter (mål i EU Socialfond)

150 unge starter i indslusningsforløb.

30 unge inkluderes på en ungdomsuddannelse (HF, HHX, STX, HTX eller en erhvervsuddannelse).

5 unge gennemfører en ungdomsuddannelse.

Regionsspecifikke effekter (målfastsat af Region Midtjylland)

100 unge skal i projektperioden starte på en form for forberedende tilbud efter deltagelse i indslusningsforløb som for eksempel Forberedende Grunduddannelse (FGU), Erhvervsfaglig Grunduddannelse (EGU), Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU), Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) eller lignende.

De programspecifikke effektmål i socialfondsprogrammet måler alene optagelse og gennemførelse på en gymnasial eller erhvervsuddannelse. Den valgte regionsspecifikke indikator vil medvirke til at give et mere retvisende billede af de unges tilknytning til uddannelse ved også at inkludere andre uddannelsestilbud.

Inklusion via uddannelse vil blive både midtvejs- og slutevalueret.

Økonomi

Initiativet har en samlet økonomi på 20 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland bidrager med 10 mio. kr. og EU's Socialfond med andre 10 mio. kr.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Vækstforum har behandlet sagen på sit møde den 13. november 2017.

• Ansøgning Inklusionsindsats for særlige unge
• Socialfondsansøgning
• Oversigt over erhvervsudviklingsmidler

Vækstforum og regionsrådet har tidligere bevilget midler til det nationale og europæiske program Early Warning, som har til formål at yde gratis, uvildig og fortrolig vejledning til virksomheder i krise. Det drejer sig om i alt 3 mio. kr. til indsatsen i 2017-2019.

Væksthus Midtjylland er operatør på begge indsatser og har hen over sommeren 2017 løbende orienteret om ændringer i forudsætningerne for den internationale indsats. Oprindeligt skulle Væksthus Midtjylland fungere som lead partner for den internationale indsats, men dette bliver ikke tilfældet for 2018 og 2019. Dog vil Væksthus Midtjylland fortsat deltage i indsatsen som almindelig partner.

I forhold til den nationale indsats "Early Warning.dk" forventes denne at fortsætte uændret med Væksthus Midtjylland som operatør og forankret i alle landets væksthuse.

På den baggrund indstilles det, at bevillingen reduceres med 1 mio. kr.

Den aktuelle situation

Siden regionsrådets behandling af initiativet Early Warning den 25. januar 2017 er der sket ændringer i forudsætningerne for initiativets gennemførelse. Væksthus Midtjylland har redegjort for situationen i vedhæftede oplæg af 9. oktober 2017. Oprindeligt skulle Væksthus Midtjylland fungere som lead partner for den internationale indsats, men dette bliver ikke tilfældet for 2018 og 2019. Derfor planlægger Væksthus Midtjylland en stærkt reduceret rolle i EU-projektet i stedet for den koordinerende rolle som lead partner. Det påvirker især ambitionsniveauet for det planlagte videncenter i Holstebro, jf. oplægget fra Væksthus Midtjylland. Væksthus Midtjylland deltager stadig som almindelig partner i den internationale indsats, idet der fortsat kan komme brugbar viden ud af det til gavn for det nationale projekt.

I forhold til den nationale indsats "Early Warning.dk" forventes denne at fortsætte uændret med Væksthus Midtjylland som operatør og forankret i alle landets væksthuse. Væksthus Midtjyllands rolle i den nationale indsats vil derfor være som koordinerende og med overordnet ansvar som hidtil.

Der er gjort en indsats for at skaffe medfinansiering til den nationale indsats hos de øvrige danske regioner. Aktuelt vil der i efteråret køre parallelle politiske processer i de øvrige danske regionale vækstfora og regionsråd for at sikre, at den nationale indsats kan fortsætte på et slagkraftigt niveau. Region Midtjyllands deltagelse betinges dog kun af medfinansiering fra de øvrige vestdanske regioner.

Det indstilles, at medfinansieringen fra Region Midtjylland på 3 mio. kr. reduceres med 1 mio. kr., idet medfinansieringen fjernes fra den internationale indsats for 2018 og 2019. Af de resterende 2 mio. kr. medfinansieres den nationale indsats med 500.000 kr. årligt i 2018 og 2019. Dette under forudsætning af, at de øvrige vestdanske regioner også medfinansierer projektet, og at det mindst er på det niveau, som er beskrevet i oplægget fra Væksthus Midtjylland af 9. oktober 2017.

Den sidste mio. kr. bruges til medfinansiering i 2017, fordelt med maksimalt 547.000 kr. til den nationale indsats og 453.000 kr. til den internationale indsats, idet operatøren allerede har haft udgifter.

Formål

Det nationale projekt "Early Warning" yder gratis, fortrolig og uvildig rådgivning til ejerledede virksomheder i økonomisk krise. Formålet er enten en rekonstruktion eller hurtig nedlukning af virksomhederne.

Siden 2007 har mere end 5.000 kriseramte virksomheder fået hjælp fra Early Warning.dk. Erfaringen er, at ca. halvdelen af virksomhederne kan videreføres med et sundt forretningsgrundlag og potentiale for videre vækst. Den nationale indsats har nu dannet inspiration til et fælles europæisk pilotprojekt.

Aktiviteter

Aktiviteterne foregår i hele Danmark med udgangspunkt i de fem væksthuse og under ledelse af Væksthus Midtjylland. Der er to hovedtyper af aktiviteter:

• Vejledning og sparring (indledende screening og kontakt til frivillige rådgivere) fra otte ansatte Early Warning konsulenter i de fem væksthuse. Konsulenterne er vækstkonsulenter, der er specialiserede i håndtering af/assistance til kriseramte virksomheder og deres ejere/ledere.
• Rådgivning fra ca. 100 frivillige rådgivere over hele landet. De frivillige rådgivere er både tidligere og nuværende erhvervsaktive ressourcepersoner, som rykker ud til de screenede virksomheder med kort varsel.

Effekt

Effekten af Early Warning er blevet dokumenteret flere gange, senest af konsulentfirmaet E-statistik, som i sommeren 2015 afsluttede en større effektmåling og evaluering, hvor hovedresultaterne viste, at: 

• Blandt de virksomheder, hvor man beslutter at gøre et forsøg på at redde virksomheden, overlever en større andel end hidtil. Blandt de virksomheder, der har deltaget i perioden 2012-2014, fastholdes 55 % af beskæftigelsen, 60 % af omsætningen og 86 % af eksporten i virksomheder, som kan videreføres.
• Den samlede gæld (skat og moms) til det offentlige blandt lukkede virksomheder, der har gjort brug af Early Warning, var alene i 2013 18 mio. kr. mindre end en sammenlignelig kontrolgruppes.

Early Warning vil løbende blive fulgt tæt og blive slutevalueret.

Økonomi

Af den tidligere bevilling på 3 mio. kr. var der afsat 1 mio. kr. årligt til 2017, 2018 og 2019. Eftersom Væksthus Midtjylland ikke længere skal være lead partner for den internationale indsats, foreslås bevillingen reduceret til 2 mio. kr., som gennemgået ovenfor. Af de 2 mio. kr. er 1 mio. kr. bevilget til 2017, hvor Region Midtjylland maksimalt medfinansierer 547.000 kr. til den nationale indsats og maksimalt 453.000 kr. til den internationale indsats. Det endelige beløb kendes først ved afrapporteringen, når året 2017 er gået. Derudover er 1 mio. kr. bevilget til den nationale indsats med henholdsvis 500.000 kr. i 2018 og 500.000 kr. i 2019.

Det justerede budget for den nationale Early Warning indsats i Danmark og Væksthus Midtjyllands deltagelse i Early Warning EU for 2017-2019 er følgende:

Early Warning Denmark - Samlet

Hvorledes budgettet ser ud for indsatsen i Region Midtjylland kan ses i bilaget fra Væksthus Midtjylland.

Det er desuden vigtigt at bemærke, at aftalen for medfinansiering fra Erhvervsstyrelsen aftales for et år af gangen, hvorfor økonomien kan ændre sig, hvilket Væksthus Midtjylland også redegør for i bilaget. Væksthus Midtjylland oplyser dertil, at ambitionen er at rejse ydereligere 1,4 mio. kr. årligt til finansiering af indsatsen i de øvrige Væksthuse 2018 og 2019. De øvrige regioner behandler parallelt sagen, hvorfor der kan være justeringer i forhold til ovenstående tal, men Væksthus Midtjylland har en mindsteforventning på 1,4 mio. kr.

Dermed bliver det samlede budget for Early Warning Denmark i hele landet i 2017 estimeret på 7,5 mio. kr. og for 2018 og 2019 estimeret på 6,4 mio. kr. årligt. Det betyder et samlet budget på 20,3 mio. kr. for Early Warning Denmark fra 2017-2019.

Early Warning EU - Væksthus Midtjylland

Væksthus Midtjylland planlægger selv at medfinansiere sin deltagelse i Early Warning EU for 2018 og 2019, idet de forventer at overlade lead partner rollen til en anden partner, som beskrevet i vedlagte bilag. For 2017, hvor Væksthus Midtjylland har fungeret som lead partner for projektet, medfinansierer Region Midtjylland med op til 453.000 kr. på baggrund af den kommende afrapportering herfor.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Vækstforum har behandlet sagen på sit møde den 13. november 2017.

Regionsrådet behandlede sagen om Early Warning første gang den 25. januar 2017.

• Oplæg fra Væksthus Midtjylland
• Oversigt over erhvervsudviklingsmidler

Status på målbilledet for regional udvikling giver regionsrådet et overblik over målene og de underliggende indikatorer.

Regionsrådet vedtog i forbindelse med behandlingen af Budget 2017 et målbillede for det regionale udviklingsområde. Målbilledet består af en overordnet vision om, at Region Midtjylland er en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Visionen tager udgangspunkt i regionens Vækst- og Udviklingsstrategi.

Herudover er der i målbilledet fire strategispor, som er pejlemærker for, at regionen kan blive en attraktiv og bæredygtig vækstregion, samt otte delmål, der skal styres efter. Der er udvalgt 18 indikatorer, som konkretiserer delmålene.

Der er på det regionale udviklingsområde generelt tale om en rapportering, som udvikler sig over en længere periode, og hovedparten af de bagvedliggende data opdateres kun én gang årligt. Derfor er der valgt at fastlægge en årlig kadence for rapporteringen på de forskellige delmål. Hver rapportering sætter fokus på og udfolder et eller flere delmål og tilhørende indikatorer. På den måde vil der blive fulgt op på alle delmål og indikatorer i årets løb.

Afrapporteringen bygger på de senest opdaterede data for de enkelte indikatorer.

Parallelt med den politiske behandling af målbilledet sker der en løbende administrativ opfølgning på målbilledet. Den administrative opfølgning sker dels i vækstforums administrative styregruppe og dels i Kompetencerådet og i Uddannelsesrådet. Her igangsættes indsatser for at tage regionale initiativer, der kan understøtte delmålene. Større initiativer vil blive forelagt vækstforum og regionsrådet.     

Denne rapportering fokuserer på delmålene:

• Vi styrker kulturen: Indikatorerne er antal europæiske kulturprojekter og kulturismens besøgstal.
• Vi styrker mobiliteten: Indikatorerne er tidssvarende bredbånds- og mobildækning og passagerer pr. køreplantime.

Vi styrker mobiliteten:

Der er foretaget to justeringer i forhold til det vigtige skridt på vejen, som hedder: "Vi gør infrastrukturen mere effektiv".

I forbindelse med administrationens opfølgning på målbilledet har dette skridt vist sig at være uhensigtsmæssigt formuleret i forhold til at afspejle indsatsens reelle indhold. Det vigtige skridt justeres derfor til: "Vi styrker mobiliteten".

Under det vigtige skridt lød et af delmålene: "I 2025 er trængslen på de midtjyske veje reduceret". Det har imidlertid vist sig at være meget vanskeligt at følge op på målet med relevante data. Delmålet justeres derfor til: "I 2025 er der 100 % tidssvarende bredbånds- og mobildækning i hele Region Midtjylland".

Kulturturismens besøgstal

I 2016 var der 3,5 millioner besøgende på de midtjyske museer. Det var cirka 231.000 færre end i 2015, hvilket svarer til et fald på 6,2 % mod et fald på landsplan på 7,3 %.

I 2016 havde museerne i Østjylland små 2,7 millioner gæster, mens museerne i Vestjylland havde 860.000 gæster. I Østjylland er der tale om et fald på 320.000 gæster eller 12,0 %, mens der i Vestjylland er tale om en stigning på 88.000 gæster eller 10,0 %.

Set over en længere årrække har udviklingen dog været ganske positiv. I 2016 havde de midtjyske museer således 1,2 millioner flere gæster end i 2010. Det svarer til en stigning på 52 %.

Den store fremgang siden 2010 er hovedsageligt kommet i Østjylland, der har oplevet en fremgang på godt 1 million gæster eller 68 %. I Vestjylland er antallet af gæster steget med 125.000 gæster eller 17 %.  

Tidssvarende bredbåndsdækning

Ved den seneste opgørelse foretaget i november 2017 har 87 % af alle adresser i Region Midtjylland adgang til en tidssvarende bredbåndsdækning svarende til 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload. Det er en stigning på 3 procentpoint i forhold den forrige opgørelse fra primo 2017.

Ser man et øjeblik bort fra Samsø Kommune, varierer bredbåndsdækningen fra 66 % i Norddjurs Kommune til 98 % i Skanderborg Kommune. Der er ingen entydig forskel i bredbåndsdækningen i Østjylland og Vestjylland, men det ser fortsat ud til, at de laveste dækningsgrader findes blandt regionens traditionelle yderkommuner.

Passagerer pr. køreplantime

I 2016 var der 17,2 millioner passagerer og 740 tusinde køreplantimer på regionalruter administreret af Midttrafik. Det svarer til 23,3 passagerer pr. køreplantime.

Antallet af passagerer pr. køreplantime ligger over niveauet i 2010 og 2011 og har ligget relativt stabilt siden 2013.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

• Målbillede på Regional Udvikling 3. kvartal 2017

Godkendelse af referat fra udvalgsmødet den 8. november 2016.

Efter udvalgets forretningsorden skal referatet fra det foregående møde forelægges til godkendelse.

Referatet fra udvalgets møde den 8. november 2016, der tidligere er udsendt til udvalgets medlemmer, er vedlagt til godkendelse. 

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling godkendte referatet fra mødet den 8. november 2017.

• Referat_RU081117_åben

Gensidig orientering.

Intet til punktet.