Godkendelse af referat fra møde den 6. februar 2013.

Efter udvalgets forretningsorden skal referatet fra det foregående møde forelægges til godkendelse.

Referat fra udvalgets møde den 6. februar 2013, der tidligere er udsendt til udvalgets medlemmer, vedlægges til godkendelse.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling godkendte referatet fra mødet den 6. februar 2013.

Henning Gjellerod var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Referat_RU060213_aaben
• Referat_RU060213_lukket

Der er udarbejdet en koncernstrategi for internationalisering, og administrationen foreslår, at koncernstrategien afløser Region Midtjyllands nuværende internationale strategi.

Administrationen foreslår endvidere, at Region Midtjylland udtræder af Østersøkommissionen, og at aftaler med Brasov, Rumænien og Nedre Schlesien i Polen ikke videreføres i koncernstrategien. Samarbejdet med Shanghai Byprovins i Kina og samarbejde med Györ-Moson-Sopron og Bács-Kiskun amter i Ungarn fortsætter. Samarbejdet med Leningrad Oblast forlænges til udgangen af 2013.

Region Midtjyllands internationale strategi blev vedtaget af regionsrådet i 2008. Administrationen har udarbejdet en koncernstrategi for internationalisering (udkast er vedlagt som bilag), og foreslår at koncernstrategien afløser den nuværende internationale strategi. Koncernstrategien er en kort, overordnet strategi for internationalisering og indeholder vision, værdier og formål for Region Midtjyllands internationale arbejde.

Koncernstrategien skal udmøntes i konkrete handlingsplaner. Hvert hovedområde (Velfærd, Stabe, Regional Udvikling) i koncernen skal udarbejde en handlingsplan for det internationale arbejde. Handlingsplanerne skal styrke de faglige spor og kvaliteten i regionens strategi for det internationale arbejde. Handlingsplanerne laves for en fireårig periode (regionsrådets funktionsperiode), og skal godkendes af regionsrådet. Eksempel på handlingsplan for Regional Udvikling er vedlagt som bilag. Region Midtjyllands internationale kontor understøtter hovedområderne i at udarbejde handlingsplanerne.

Tanken med en overordnet koncernstrategi er at lave åbne, fleksible og fagligt funderede handlingsplaner, som bygger på en integration af det internationale arbejde i de faglige spor i hele koncernen og samtidig fremme et mere udbredt samarbejde på tværs af faggrænser – både internt og eksternt i regionen.

Formålet med en koncernstrategi er blandt andet også at udbrede kendskabet til Region Midtjyllands internationale arbejde. Regionen har siden 2007 opnået overvejende positive resultater med det internationale arbejde, og flere af koncernens fagområder har været inddraget.

Det internationale arbejde er vigtigt og kan skabe faglig udvikling og nye kompetencer bredt i koncernen, og kræver derfor prioritering og fokus i hele organisationen.

Region Midtjyllands samarbejdsaftaler

Den nuværende internationale strategi har været for begrænsende med for mange faste samarbejdsaftaler, som har bygget på tidligere samarbejder og samarbejdsformer. Globaliseringen og den internationale udvikling er gået i retning af at kunne flytte sig hurtigt og være åben, hvis man vil udnytte de muligheder, som byder sig. Det er derfor vigtigt, at den faglige kvalitet og det faglige udviklingspotentiale kommer i centrum.

Region Midtjylland skal være en region med kompetencer i verdensklasse, og det bliver i stigende grad vigtigt at kunne tiltrække ny viden og nye kompetencer for at fastholde og sikre fortsat udvikling. Vi skal være en eftertragtet samarbejdspartner i stærke internationale netværk af universiteter, højere læreanstalter og forskningsmiljøer, som kan tiltrække investeringer, internationale forskere og viden.

Administrationen foreslår, at det internationale politiske engagement fastholdes, så Region Midtjylland sammen med andre danske og europæiske regioner kan påvirke især udviklingen i det regionale samarbejde i Europa. Meget peger i retning af en stadig stigende europæisk integration, selvom der også nogle steder i Europa er tegn på splittelse, så det er vigtigt, at regionale politikere er med til at præge dagsordenen – også på europæisk niveau.

Det skal samtidig sikres, at det internationale arbejde i størst muligt omfang koordineres med andre aktører i regionen, som arbejder tværgående med internationale samarbejder som eksempelvist kommunerne, Aarhus Universitets internationale Center (herunder Forskningsstøtteenheden ved Aarhus Universitet/Aarhus Universitetshospital), VIA University College’s internationale afdeling, EU-kontoret i Bruxelles samt Det internationale elevcenter i Herning.

Administrationen foreslår, at nogle internationale samarbejder ikke videreføres i koncernstrategien. Det gælder samarbejdet med Brasov i Rumænien og Nedre Schlesien i Polen. Disse samarbejder har ikke givet tilstrækkelige konkrete resultater og har ikke været præget af gensidighed, hvorfor de skrives ud af strategien.

Det foreslås, at samarbejdet med Leningrad Oblast kun videreføres til udgangen af 2013, hvor resultatkontrakten med Danish Business Service (DBS) i St. Petersborg udløber. Leningrad Oblast har ikke været aktive i samarbejdet, men samarbejdet har understøttet DBS-kontorets erhvervsrettede samarbejde.

Samarbejdet med Shanghai Byprovins, som i år kan fejre 10-års jubilæum, videreføres sammen med samarbejdet med de to ungarske amter Györ-Moson-Sopron og Bács-Kiskun. Disse samarbejder har været velfungerende og givet gode resultater for Region Midtjylland, virksomheder og organisationer.

Endelig foreslår administrationen, at Region Midtjylland udtræder af Østersøkommissionen i Conference of Peripheral Maritime Regions (CPMR), hvor samarbejdet har været præget af nogle få lande fra den vestlige side af Østersøen og for lidt engagement fra østlig side i kommissionen. Det foreslås derfor, at regionen koncentrerer indsatsen i CPMR's bestyrelse og i Nordsøkommissionen, hvor der er mulighed for at få større indflydelse. (Notat om internationale samarbejder vedlagt som bilag).

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Henning Gjellerod var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Udkast til Koncernstrategi for internationalisering
• Udkast til handlingsplan for Regional Udvikling
• Region Midtjyllands samarbejdsaftaler

På baggrund af en fælles henvendelse fra Region Midtjylland og kommuner til Midttrafik om rejsekortet har Midttrafik udarbejdet en revideret business case, hvor fokus primært er lagt på økonomien. Business casen forholder sig også til andre forhold, som regionen og kommunerne har ønsket afklaret inden endelig stillingtagen.

Med udgangspunkt i det foreliggende materiale skal der tages stilling til, om Region Midtjylland skal anbefale Midttrafik at tilslutte sig rejsekortet.

Midttrafik har udarbejdet et nyt grundlag for stillingtagen til rejsekortet på baggrund af den beslutning, som regionen og kommunerne traf på møde den 14. marts 2012, om at en række forhold om økonomi, teknologi og erfaringer med rejsekortet skulle undersøges nærmere inden endelig stillingtagen til Midttrafiks tilslutning til rejsekortet. Til at belyse disse forhold blev der nedsat en koordinationsgruppe med repræsentanter fra kommunerne, Region Midtjylland og Midttrafik. Det nu udsendte materiale omfatter en revideret business case om rejsekortet, et notat om teknologi fra rejsekortet A/S og en rapport om alternative betalingssystemer fra Cowi suppleret med eftersendte rettelser til business casen.

Det nye grundlag for stillingtagen til rejsekortet blev drøftet på møde i kontaktudvalget den 18. februar 2013, hvor det blev besluttet, at kommunerne og Region Midtjylland inden den 5. april 2013 meddeler Midttrafik deres eventuelle kommentarer og indstilling til indførelsen af Rejsekortet i den midtjyske region. Aarhus Kommune tog forbehold for tidsfristen.

Midttrafik blev samtidig anmodet om at belyse forholdene for Horsens og Hedensted kommuner samt Region Midtjylland i relation til de indbetalinger, der er foretaget til Rejsekortet i det tidligere Vejle Amt før kommunalreformen.

Den reviderede business case 

Den reviderede business case blev udsendt af Midttrafik i januar 2013, og er efterfølgende suppleret med en række opdaterede tabeller, som indgik i kontaktudvalgets behandling af sagen på mødet den 18. februar 2013. Den reviderede business case, de øvrige notater og det opdaterede materiale er vedlagt som bilag. I det følgende anvendes tallene fra det opdaterede materiale til business casen, hvor de afviger fra den tidligere version, og der henvises til de to under ét som business case 2013.  

Økonomiske konsekvenser ved indførelse af rejsekortet 

I forhold til Midttrafiks business case fra 2011 er den samlede udgift til rejsekortet reduceret fra 674,9 mio. kr. til 516,6 mio. kr. for perioden 2013-2028 ved delvis lånefinansiering (75 %).

Tabel 1. Udgifter til rejsekortet

Størstedelen af den samlede reduktion er tilskrevet regionen, hvis udgifter samlet reduceres med 127,4 mio. kr. i projektperioden. De gennemsnitlige årlige udgifter til rejsekortet udgør således ca. 15 mio. kr.

Det skal bemærkes, at business casen ikke omfatter de samlede regionale udgifter til rejsekortet.

• Regionen vil få en merudgift på 0,8 mio. kr. til etablering af rejsekort på letbanens nye strækning. Skal præinstallationsarbejdet, dvs. forberedelse af letbanens nyanlagte standsningssteder til senere installation af rejsekortet uden det nødvendiggør fornyet gravearbejde, indskrives i anlægsudbuddet, skal der efter anmodning fra Midttrafik tages stilling til dette inden 2. april 2013.

• Der er ikke indregnet en rejsekortløsning for Lemvigbanen.     

Det skal understreges, at business case 2013 giver et øjebliksbillede af de forventede udgifter til rejsekortet, og Midttrafik påpeger, at det samlede finansieringsbehov kan blive påvirket af ændrede forudsætninger.

Regionens muligheder for finansiering af rejsekortet

Jævnfør business casen er der opnået 75 % låneadgang til køb af udstyr, aktie og ydelse af ansvarligt lån til Rejsekortet A/S. Midttrafik har foreslået, at alle udgifter det første år afholdes af lån, og bestillerne vil således først skulle afholde udgifter fra 2014.

Administrationen vil udarbejde et forslag til finansiering til fremlæggelse i forbindelse med budget 2014. Der er på nuværende tidspunkt ikke nogen afklaring af de øvrige udfordringer, der vil skulle håndteres i budget 2014, herunder afklaring af konsekvenserne af det netop afsluttede udbud af den regionale kørsel i Øst- og Midtjylland.

Det forventes dog, at udgifterne til rejsekortet kan begrænses de første år. 

• Der er i budget 2013 og overslagsår allerede afsat midler til rejsekortet. 

• Midttrafiks regnskab 2012 forventes at vise et betydeligt mindreforbrug i 2012.

• Der er i 2012 udbetalt en række båndlagte puljer til Midttrafik jævnfør 3. kvartalsrapporten 2012. Puljen Trafikplan Aarhus vil kunne omdisponeres.

• Jævnfør business casen refunderes regionens indbetalinger i perioden 2007-2012 til rejsekortet.

• Når der jævnfør trafikforliget af 12. juni 2012 stilles statslige togsæt til rådighed for samdriften mellem Odder- og Grenaabanen fra 2014, vil det betyde et årligt mindreforbrug frem til åbningen af Letbanen.

• VAT-kommunerne og Vejle Amt foretog i perioden 2003-2006 indbetalinger til rejsekortet. Det er Midttrafiks vurdering, at de involverede parter juridisk set ikke har et tilgodehavende. Efter beslutningen i kontaktudvalget er sagen undersøgt igen jævnfør bilaget "Betalinger til rejsekortet før 2007".  

Svar på spørgsmål stillet af regionen og kommunerne

Hvor stor skal stigningen i antal rejser være, for at rejsekortet bliver udgiftsneutralt for bestillerne?  

Midttrafik skønner, at der skal være en fremgang i antallet af rejser på 5 %, svarende til 3,6 mio. flere rejser end de omkring 72,5 mio., der i dag samlet foretages med Midttrafik. Midttrafik vurderer, at denne fremgang ikke kan nås udelukkende ved indførelse af rejsekortet.

Konkret vurdering af de enkelte ruter om, hvorvidt de bør omfattes af rejsekortet og hvilket udstyrsniveau 

Midttrafik forudsætter fast monteret rejsekortudstyr i alle regionale busser, bybusser og på enkelte lokale ruter. Det anbefales, at busser med mange uddannelsessøgende får rejsekortudstyr, fordi det forventes, at hypercard/ungdomskort bliver en del af rejsekortet. Administrationen er enig i den vurdering.

De fremadrettede udgifter til vedligeholdelse af det nuværende billetteringsudstyr og tabte indtægter i tilfælde af nedbrud  

Midttrafik skønner, at merudgiften til vedligeholdelse af det nuværende billetteringsudstyr udgør 2,0 mio. kr. om året. Tab af indtægter som følge af nedbrud af udstyr udgør 1,0 mio. kr. årligt. Begge dele er opgjort for Midttrafik i alt.

Midttrafik forudsætter, at der om 10 år skal investeres i nyt billetteringsudstyr. Pris for køb og drift vurderes til 240 mio. kr. for Midttrafik samlet i perioden 2023-2028.

Den samlede effekt ved ikke at indføre rejsekortet vil være udgifter på 334 mio. kr. for perioden 2013-2028. Dette skal ses i forhold til de samlede udgifter ved at indføre rejsekortet på i alt 516,6 mio. kr. 

Hvilke muligheder der er for en gradvis indfasning af rejsekortet i forhold til konsekvenserne for den øvrige kollektive trafik i Midtjylland 

Midttrafiks oplæg er, at rejsekortet tages i brug område for område i rækkefølgen, prisområderne syd, vest, midt og øst. Udrulningen afsluttes med bybusserne i Aarhus. En konkret strategi for udrulning fastlægges i dialog med region og kommuner.

Fra Midttrafik har underskrevet en aftale om tilslutning til rejsekortet, vil der gå mellem 16 og 24 måneder, før udstyret er driftsklart i alle busser. Rejsekortet kan blive driftsklart på Odderbanen indenfor 14 måneder.

Forhandlinger med Rejsekort A/S om reduktion af udgifterne 

Forhandlinger med Rejsekort A/S har betydet et nedslag i prisen på 17,0 mio. kr. for Midttrafik samlet på udstyr og drift for hele projektperioden 2013-2028. Prisen for rejsekortet svarer stort set til det prisniveau, som har været gældende for Movia, Nordjyllands Trafikselskab, og det tidligere Vejle Amts Trafikselskab. 

Redegørelse for rejsekortets teknologiske fremtidssikring og dets muligheder for fremadrettet at kunne anvende andre betalingsformer 

Rejsekort A/S har udarbejdet en teknologisk redegørelse for Midttrafik, hvor konklusionen er, at rejsekortsystemet har en snitflade, der gør det muligt at udvide med mobilløsninger og andre betalingsmåder.

Endvidere har COWI udarbejdet en rapport for Midttrafik, hvor konklusionen er, at rejsekortet er dyrt i anskaffelse og drift, men det er det system, som bedst understøtter ønsker og hensyn fra kunder, busselskaber og administration. Mobilbilletter, apps og andre moderne betalingsformer udgør et godt supplement.  

Begge rapporter er vedlagt som bilag til business casen.

Praktiske erfaringer med Rejsekortet i Nordjylland og på Sjælland med hensyn til passagerfremgang og øvrig drift inden endelig tilslutning til rejsekortet  

Midttrafik oplyser, at der ikke foreligger rapporter eller opgørelser, om rejsekortet har medført flere rejser i den kollektive trafik på Sjælland eller i Nordjylland. Indtil videre er der udstedt 8 % ud af et forventet salg på 2,0 mio. kort. Cirka 2 % af rejserne udføres med rejsekort, og cirka 4 % af indtægterne kommer ind via rejsekortet.

Det er de tilsluttede selskabers vurdering, at det er for tidligt at måle på antal rejser, om rejsekortet har haft en effekt. 

Status er, at rejsekortet kan benyttes i alle DSB's og Arriva's tog i hele landet. På Sjælland er rejsekortet i drift i alle tog og busser, mens rejsekortet kan benyttes i alle bybusser og regionale busser samt på lokalbanerne i Nordjylland. I Syddanmark er rejsekortet i prøvedrift og forventes fuldt udrullet i løbet af 2013 og 2014. Fynbus forventer i 2015 at træffe beslutning om deltagelse rejsekortet.

Det er administrationens vurdering, at konsekvenserne af rejsekortets indførelse nu er tilstrækkelig belyst, så der kan træffes beslutning, om Region Midtjylland skal anbefale Midttrafik at tilslutte sig rejsekortet.  

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget, idet indstillingen ændres, således at alle kommuner ændres til størsteparten af kommunerne.

Derudover anbefaler udvalget, at der i sagsfremstillingen indarbejdes en bemærkning om, at Region Midtjylland via Midttrafik optager dialog med Rejsekortet A/S’ interessenter omkring ændringer og initiativer, som kan mindske problemer vedrørende check ud og tiltag som kan gøre pris- og rabatstrukturen mere enkel overfor passagerer og øget tilgængelighed til viden om pris før rejsestart.

Henning Gjellerod var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Business case om rejsekortet januar 2013
• Opdateret materiale til businesscase
• Betalinger til rejsekortet før 2007

Midttrafik har udarbejdet forslag til ændringer i de regionale buskøreplaner gældende fra køreplanskiftet den 30. juni 2013. For hovedparten af de regionale ruter er der tale om mindre justeringer af afgange og ruteomlægninger. Ændringerne vurderes samlet set at medføre en årlig udgiftsstigning på 0,5 mio. kr. med halvårsvirkning i 2013 på 0,25 mio. kr.

Hvert år i januar måned gennemfører Midttrafik en offentlig høring af forslag til nye køreplaner gældende fra det kommende sommerkøreplanskifte. Borgerne orienteres om høringen via pressemeddelelser, hængeskilte i busser og Midttrafiks hjemmeside. Som et nyt tiltag har kunder kunnet indsende deres bemærkning til alle busruter, uanset om der er indarbejdet ændringer eller ej. I år har enkelte ruter været i høring i februar måned.

Midttrafik har modtaget i alt cirka 1.000 henvendelser om forslag til køreplaner, der træder i kraft den 30. juni 2013.

Der er vedlagt høringsblade, udarbejdet af Midttrafik, hvor administrationen har påført sine anbefalinger til regionsrådets godkendelse.

Udgangspunktet for de regionale busruter har været at fastholde det nuværende serviceniveau, dog således at der er foretaget justeringer, hvor det anses for hensigtsmæssigt. For de fleste ruter er der således tale om mindre justeringer i afgange og ruteomlægninger. På nogle ruter er antallet af ture reduceret, som følge af få passagerer. På andre ruter er antallet af ture øget, hvor behovet vurderes at være til stede.

De væsentligste ændringer omfatter følgende ruter:

• Rute 23 Holstebro-Struer og rute 33 Struer-Lemvig: Der indsættes ekstra ture til erstatning for 928X Lemvig-Struer-Holstebro-Viborg, der ophører med kørsel på strækningen Lemvig-Struer-Holstebro.

• Rute 53 Viborg-Karup-Herning: Enkelte afgange flyttes over på rute 953X Herning-Viborg. Korrespondancer med tog i Herning bliver forbedret.

• Rute 62 Viborg-Ørum-Randers: Bedre betjening af forskningscenteret i Foulum.

• 912X Aarhus-Skanderborg-Horsens-Billund Lufthavn: Ny rute fra 1. april 2013, som løbende tilpasses i forhold benyttelsen og til flytider i Billund. Rutens etablering er tidligere godkendt af regionsrådet.

• 925X Lufthavnsbussen til Aarhus Lufthavn: Ny ruteføring via Skejby og Djurslandsmotorvejen.

• 928X Lemvig-Struer-Holstebro-Viborg: Ruten ændres til at betjene strækningen Holstebro-Viborg-Randers. Ruten koordineres med rute 62 Viborg-Randers. Kørsel på strækningen Lemvig-Struer-Holstebro ophører.

• 953X Randers-Viborg-Herning: Ruten ændres til Viborg-Herning som konsekvens af, at rute 928X omlægges. Antallet af afgange øges.

Det er vanskeligt at vurdere den samlede økonomiske effekt af forslag til ændringer i de regionale buskøreplaner, især hvad angår de indtægtsmæssige konsekvenser. Det er administrationens vurdering, at en gennemførelse af de anbefalede ændringer vil medføre en merudgift på cirka 0,5 mio. kr. pr. år. med en halvårsvirkning i 2013 på 0,25 mio. kr.

Det er administrationens opfattelse, at beløbet i 2013 vil kunne dækkes af tilbageløbsmidler fra Midttrafiks forventede regnskab 2012. Administrationen har aftalt med Midttrafik, at Midttrafik udarbejder forslag til kompenserende besparelser i køreplanerne fra 2014.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Henning Gjellerod var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Høringsblade

På baggrund af midtvejsevalueringen af Vækstforums fødevaresatsning Klog hverdagsmad og Fødevarerådets anbefalinger i forlængelse heraf fokuseres og styrkes indsatsen under innovationsmiljøet Future Food Innovation (FFI) i 2013 med henblik på at kunne forlænge og styrke FFI til udgangen af 2014. Styrkelsen af aktiviteterne i FFI sker i forhold til kapitalformidling, internationalisering, uddannelse og kompetenceudvikling samt synliggørelse af innovationsmiljøet.

FFI har søgt om forlængelse til udgangen af 2014 og en merbevilling på i alt 9,91 mio. kr. i regionale erhvervsfremmemidler til Future Food Innovation i perioden 2013-2014, med et samlet budget på 26,0 mio. kr. For nærværende indstilles det, at regionsrådet alene bevilger midlerne til 2013, det vil sige 2,57 mio. kr. i regionale erhvervsfremmemidler.

I henhold til midtvejsevalueringen i 2012 af Vækstforums fødevaresatsning Klog hverdagsmad foreslås Future Food Innovations indsats videreført og tilrettet. På den baggrund anbefaler Vækstforum og Vækstforums fødevareråd at styrke og fokusere initiativet i 2013 samt forlænge det til og med 2014.

FFI skal i denne periode opprioritere fokus på radikal innovation og styrkelse af virksomhedernes innovationskultur (blandt andet via differentieringspuljen og erhvervsrettede forskningsvirkemidler). FFI skal også styrke sin involvering i internationale samarbejder og facilitere, at regionale fødevarevirksomheder får en stærkere international profil.

Kapitalformidlingen til små og mellemstore virksomheder (SMV'er) skal opprioriteres, og der skal gennemføres udviklingsaktiviteter omkring uddannelse og kompetenceudvikling i virksomhederne, eksempelvis i form af innovationcamps, der fører til et antal showcases for en mere sammenhængende indsats på uddannelses- og kompetenceområdet. Endelig skal synligheden og dokumentationen af FFI's aktiviteter og tilbud til virksomhederne styrkes.

Alle aktiviteterne er beskrevet i vedlagte notat fra FFI. FFI bidrager i 2013-2014 desuden til processen frem mod en ny strategi og handlingsplan for Klog hverdagsmad efter 2014.

FFI's nuværende bevilling løber til udgangen af 2013. Midlerne herunder har afløb som forventet, og midlerne i budgettet er således stort set disponeret i 2013. En fortsættelse og styrkelse af FFI's generelle virke som innovationsmiljø i 2014 kræver tilførsel af yderligere finansiering allerede i 2013. Udover en styrkelse af de allerede igangsatte aktiviteter bliver der på baggrund af midtvejsevalueringen iværksat nye aktiviteter inden for kapitalformidling, kompetenceudvikling og synliggørelse af initiativet, hvilket også kræver finansiering udover indeværende bevilling.

Der kan, når regionsrådet senere søges om forlængelse og bevilling af midler til initiativet i 2014, dermed bygges bro for innovationsmiljøet frem mod en ny fase af Vækstforums fødevaresatsning fra 2015. Regionsrådet vil blive ansøgt om bevilling af midler til forlængelse af initiativet til og med 2014, når det bliver muligt at disponere over 2014-bevillingen til regional udvikling i henhold til budgetloven.

FFI's budget for 2014 er på 20,46 mio. kr., heraf vil der blive søgt om medfinansiering på 7,33 mio. kr. fra de regionale erhvervsfremmemidler.

Økonomi

Budgettet for 2013 for FFI er på 5,540 mio. kr. og Region Midtjylland søges om en merbevilling på 2,57 mio. kr.

De regionale erhvervsfremmemidler bevilges af de endnu ikke disponerede midler fra handlingsplan for Klog hverdagsmad 2010-2013, primært fra Innovationspuljen og tilbageløbsmidler fra FØDEVAREmidt.

Finansiering af overslagsårene er under afklaring i forhold til tilbageløbsmidler fra afsluttede erhvervsudviklingsprojekter.

Baggrund

Innovationsmiljøet Future Food Innovation (FFI) blev iværksat som led i Vækstforums fødevaresatsning Klog hverdagsmad med et budget på 67,0 mio. kr. i perioden 2010-2013, heraf 33,5 mio. kr. i medfinansiering fra de regionale erhvervsfremmemidler.

Midtvejsevalueringen af Klog hverdagsmad, der blev gennemført af LB Analyse i 2012 viser, at der med FFI er skabt et unikt miljø af videnaktører inden for fødevareområdet, der gennem hyppig interaktion har opbygget gensidig tillid, og nu fungerer som én enhed med meget betydelige ressourcer i form af viden, kompetencer og netværk. FFI's resultater omfatter ifølge evalueringen positive resultater på virksomhedsniveau. Der peges i evalueringen på, at der er behov for at øge kendskabet til initiativet.

Vedlagte notat "Opfølgning på midtvejsevaluering af Klog hverdagsmad og forslag til tilrettet handlingsplan for 2013-2014" beskriver status og læring i forhold til fødevaresatsningens forskellige initiativer, strategiske overvejelser samt Fødevarerådets anbefalinger og forslag til disponering af midler i 2013-2014. Konklusioner og anbefalinger i notatet er vedtaget på fødevarerådsmødet den 7. november 2012 og indgik i Vækstforums behandling den 28. november 2012 af midtvejsevalueringen og indstilling af bevilling til Future Food Innovation som en del af det samlede forslag til tilretning af handlingsplan for Klog hverdagsmad 2013-2014. Vækstforum tiltrådte indstillingen vedrørende merbevilling og forlængelse af initiativet.

FFI - formål og organisation

FFI's opgave er at styrke innovationskraften og sikre et bæredygtigt og internationalt konkurrencedygtigt fødevareerhverv. Det sker ved at bringe virksomheder, videnmiljøer og brugere sammen på nye måder, så de kan udvikle og afprøve nye metoder og samarbejdsrelationer.

FFI er hovedoperatør på Region Midtjyllands fødevaresatsning Klog hverdagsmad. Konsortiet bag FFI består af Agro Business Park, AgroTech, Teknologisk Institut, Aarhus Universitet (Institut for Fødevarer og MAPP-centret) og Videncenter for Fødevareudvikling (VIFU). FFI ledes af en styregruppe med repræsentation af de seks konsortieparter med direktøren for Agro Business Park som formand.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Henning Gjellerod var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Notat vedr. opfølgning på midtvejsevaluering af Klog hverdagsmad
• Midtvejsevaluering af Vækstforums fødevaresatsning Klog hverdagsmad
• FFIs notat om merbevilling 2013-2014
• Budgetramme vedrørende regionale midler til erhvervsfremme

Det strategiske lederskab i forbindelse med Vækstforums fødevaresatsning Klog hverdagsmad styrkes i 2013-2014. Der iværksættes en række strategiske udviklingsaktiviteter som grundlag for forberedelse af Klog hverdagsmad efter 2014. Der iværksættes blandt andet et forprojekt til udvikling af et nationalt eksperimentarium og udstillingsvindue for fødevarer - Food Universe - samt aktiviteter til forberedelse af de regionale fødevarevirksomheders deltagelse i det kommende europæiske Knowledge and Innovation Community (KIC) inden for fødevarer. Derudover tilrettes og synliggøres fødevareindsatsen under indtryk af Smart Specialisation.

Der søges om 1,0 mio. kr. i regional medfinansiering til konceptudvikling af Food Universe.

Under fødevaresatsningen Klog Hverdagsmad iværksættes en række strategiske initiativer, herunder Food Universe - et nationalt, kreativt udviklingslaboratorium for hele værdikæden. Endvidere styrkes fødevaresatsningens nationale og internationale profil i perioden 2013-2014, blandt andet forberedelsen af den regionale deltagelse i den kommende europæiske Knowledge and Innovation Community (KIC) inden for fødevarer, med afsæt i resultaterne af Region Midtjyllands igangværende pilotanalyse af Smart Specialisation.

Food Universe

Formålet med Food Universe er at etablere udstillingsvindue for Danmarks kompetencer inden for fødevarer i form af et levende eksperimentarium og demonstrationsunivers. En central del af disse kompetencer er forankret i regionen, hvorfor det er naturligt at placere Food Universe her i regionen. Partnerskabet bag projektet omfatter indtil videre: Arla, IBM, Rambøll, Landbrug og Fødevarer, Aarhus Universitet, Aarhus Kommune og Region Midtjylland. Der arbejdes fortsat på at inddrage flere virksomheder, ligesom der er etableret kontakt til Erhvervsstyrelsen og Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Prospektet for Food Universe er sendt til regeringens Vækstteam for fødevarer.

Food Universe skal profilere danske fødevarer på mere end produktet, nemlig alle de kompetencer der ligger bag: Fødevaresikkerhed, forskningen og følgeindustrien i form af maskiner, produktionsmetoder, styring og kontrol, stalde, produktions- og procesanlæg, lagring og logistik m.v., der rummer afsætningspotentialer.

Samarbejdet mellem de mange aktører åbner nye muligheder for øget eksport, øget internationalt forskningssamarbejde, tiltrækning af kapital og udenlandske virksomheder.

Smart Specialisation og Food4Future KIC

Med Klog hverdagsmad har Vækstforum og Region Midtjylland skabt fundamentet for et sammenhængende regionalt innovationsmiljø for virksomheder og videnmiljøer. Der fokuseres på etableringen af internationale samarbejder og markeder, og her ligger en udfordring i at få de små og mellemstore aktører bragt i spil i forhold til mulighederne på de internationale markeder. Det er en oplagt regional erhvervspolitisk udfordring, som en ny handlingsplan for fødevaresatsningen fra 2015 bør adressere.

OECD anbefaler regionerne at identificere deres unikke position. Regeringens Innovationsstrategi peger blandt andet på at understøtte mere professionelle klynger og netværk og peger på, at klyngeorganisationer fremover skal udvikles efter europæisk standard, som forventes at bygge på EU’s koncept for smart specialisation strategy.

Region Midtjylland gennemfører pt. en analyse af Smart specialisation inden for fødevarer, som skal fungere som pilotprojekt for det fremtidige arbejde med smart specialisation under Vækstforums initiativer. Analysen forventes færdig i foråret 2013. Arbejdet skal bruges som input til at styrke det strategiske grundlag for Region Midtjyllands fremtidige indsats på fødevareområdet. Analysen gennemføres og finansieres i samarbejde med RegX, Future Food Innovation og Agro Food Park og forventes at få væsentlig indflydelse på konceptudviklingen af Food Universe.

I 2013-2014 styrkes den regionale indsats for at forankre et kommende Food4Future KIC (Knowledge and Innovation Community) i Region Midtjylland. KIC udbydes og medfinansieres af European Institute of Innovation and Technology. Der skal udvikles og afprøves metoder og modeller for, hvordan små og mellemstore fødevarevirksomheders internationalisering og vidensamarbejde øges. Dette skal blandt andet geare de regionale fødevarevirksomheder til at være med i de kommende aktiviteter under en europæisk fødevare-KIC.

Indsatsen sker i tæt samspil med de øvrige aktiviteter under regionens fødevaresatsning, herunder især innovationsmiljøet Future Food Innovation.  

Økonomi

Projektet har et samlet budget på 4,1 mio. kr. og Region Midtjylland søges om 1,0 mio. kr. Budget og finansiering af projektet fremgår af nedenstående tabel.

Finansiering af overslagsårene er under afklaring i forhold til tilbageløbsmidler fra afsluttede erhvervsudviklingsprojekter.

Fase 2 - Koncept og forretningsmodel - har et estimeret budget på 16 mio. kr. Finansieringsplan herfor udvikles i fase 1. Se bilag. Udover den anførte finansiering kommer parternes medfinansiering i timer (anslået 0,5 mio. kr.)   

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Henning Gjellerod var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Food Universe prospekt
• Food Universe Tidsplan for udvikling og realisering
• Food Universe Notat
• Følgebrev til Vækstteam for Fødevarer - Food Universe
• Budgetramme vedrørende regionale midler til erhvervsfremme

I Vækstpartnerskabsaftalen 2012, som er indgået mellem regeringen og Vækstforum, fremgår det, at Region Midtjylland og Aarhus Universitet vil arbejde sammen om at fremme samarbejdet mellem klinik, forskning og industri gennem et såkaldt Bio-X Denmark initiativ, der på sigt skal placeres i CORE (Center of Research and Education).

I forlængelse af dette er Aarhus Universitet, Aarhus Universitetshospital og Medtech Innovation Center (MTIC) samt en række øvrige aktører gået sammen om en ansøgning af midler til platformen Bio-X Denmark. Bio-X er en platform for sundhedsinnovation, forskning og efteruddannelse. Hovedformålet er at forbedre den erhvervsrettede sundhedsinnovation og skabe et solidt grundlag for opstart af nye, stærke virksomheder. Platformen tager fat i de regionale styrker så som stærke forskningsmiljøer og et højkompetent universitetshospital.

Der søges om i alt 1,522 mio. kr. i 2013.

MedTech Innovation Center (MTIC), Aarhus Universitet, Aarhus Universitetshospital og en række private aktører vil etablere platformen Bio-X Denmark. MTIC søger derfor om midler til etablering og start af Bio-X Denmark fra den 1. april 2013.

Bio-X Denmark handler overordnet om at fremme et miljø for innovativ produktudvikling til sundhedssektoren, iværksætteri inden for sundhedsinnovation, projektmodning af idéer, der opstår på tværs af fag, et internationalt netværk af tværfaglige miljøer og industri med fokus på sundhedsområdet og fremme af kompetencer, der kan skabe innovation i sundhedssektoren og erhvervslivet.

Målbare effekter inden for projektperioden vil være nye start-ups udsprunget fra BioMedical Design, 16 BioMedical Design uddannede fellows, der vil være eliteiværksættere og højtkvalificeret arbejdskraft for virksomheder og to til fire Bio-X teknologi- og idémodningsprojekter.

Målbare effekter på sigt vil blandt andet være udvikling af medicoprodukter på baggrund af identificerede behov fra behovsdatabasen, produkter med styrket potentiale for implementering i sundhedssektoren og international afsætning, øget teknologioverførelse fra videninstitutioner til samfundet, og deraf flere innovative løsninger med et højt vidensniveau, ekstern finansiering til udrulning af fuldskala Bio-X udviklingsprojekter, kvalificerede løsninger gennem et virksomt og relevant internationalt netværk af Bio-X og BioMedical Design miljøer og produkter med et globalt potentiale, valideret af internationale partnere.

Hovedaktiviteter 

1) Etablering af Bio-X Denmark platform

Platformen vil igangsætte samarbejder og offentlig-privat innovation mellem klinik, innovatører samt forskning og industri om udviklingen af globalt markedsrelevante produkter. Visionen om en Bio-X Denmark platform er en del af visionen for udviklingen af CORE, Center of Research and Education.

2) BioMedical Design 

Bio-Medical Design er en efteruddannelse i sundhedsinnovation. Inspirationen er hentet i Stanford Universitets meget succesfulde Biodesign program. BioMedical Design er en teambaseret efteruddannelse til personer med (kandidat)uddannelse og erfaring inden for ingeniørvidenskab, medicin, sygepleje, forretning, naturvidenskab, it, antropologi, design m.fl.

3) Bio-X projekter

Bio-X Denmark vil koordinere projekter med involvering af fakulteterne på Aarhus Universitet. Projekterne er op til et års varighed og tager afsæt i kliniske behov.

Projekterne skal sikre udvikling af den teknologi, som skal til for at møde det kliniske behov.

4) Behovsdatabase

Databasen, bestående af identificerede kliniske behov, bliver en kilde til nye offentligt-private udviklingsforløb, og til ny forskningsbaseret innovation mellem universitet, klinik og industri.

De regionale erhvervsfremmemidler vil hovedsageligt benyttes til aktivitet 1 og 4.

Økonomi

Projektet har et samlet budget på omkring 11,5 mio. kr. og Region Midtjylland søges om 1,522 mio. kr. Budget og finansiering af projektet fremgår af nedenstående tabel. 

Finansiering af overslagsårene er under afklaring i forhold til tilbageløbsmidler fra afsluttede erhvervsudviklingsprojekter.

Vækstforum har på mødet den 20. februar 2013 besluttet at indstille til regionsrådet, at der gives en bevilling på 1,522 mio. kr. i 2013 til MedTech Innovation Center (MTIC) til etablering af platformen Bio-X Denmark.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Henning Gjellerod var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• BIO-X - ansøgning
• Letter of intent
• Budgetramme vedrørende regionale midler til erhvervsfremme

Syddjurs Kommune ansøger om tilskud til et samarbejdsprojekt mellem bibliotek, museum og kreative erhverv i forbindelse med renovering af maltfabrikken i Ebeltoft.

Det samlede budget for samarbejdsprojektet er ca. 1,5 mio. kr. Der søges om 0,5 mio. kr.

Syddjurs Kommune ansøger Region Midtjylland om tilskud til et projekt om udvikling af partnerskaber omkring projektet ”Den ny Maltfabrik i Ebeltoft”.

Projektet handler om at udvikle en eksemplarisk model, hvor bibliotek, museum og private, kreative virksomheder bringes i tæt samspil og i fællesskab udvikler nye services, produkter og oplevelser via et fælles fysisk udgangspunkt.

Det er administrationens vurdering, at der er tale om et interessant projekt om samarbejde mellem forskellige typer af kulturinstitutioner og kreative virksomheder. Via samarbejdet med andre kommuner og Kulturhovedstad 2017 kan projektet komme til at fungere som model og inspiration i en bred regional sammenhæng. På den baggrund foreslår administrationen, at der bevilges det ansøgte beløb på 0,5 mio. kr. til projektet.

Baggrund

Maltfabrikken i Ebeltoft stod oprindeligt til nedrivning, men Syddjurs Kommune nedsatte i 2008 en tænketank, hvor fabrikken, sammen med en række øvrige projekter, blev indskrevet i en strategi for kommunens langsigtede udvikling. Der blev i 2011 udarbejdet en projektbeskrivelse, og der blev nedsat en komité for projektet. Den ny Maltfabrik er skrevet ind i programmet for Kulturhovedstad 2017.

Syddjurs Kommunes byråd har truffet principbeslutning om at ville placere bibliotek og museum i Den ny Maltfabrik og har afsat 21,5 mio. kr. i anlægsmidler til det samlede projekt.

Indhold og aktiviteter 

I ansøgningen beskrives en række udfordringer, som projektet skal forholde sig til. Det drejer sig blandt andet om:

• Samarbejde mellem Ebeltoftafdelingerne af Syddjurs bibliotek og Museum Østjylland, som kommer under samme tag i Den ny Maltfabrik. Samarbejdet angår både de fysiske rammer herunder fælles arkivfaciliteter og servicering af publikum.

• Samarbejde mellem Syddjurs bibliotek, Museum Østjylland og de øvrige institutioner og kreative erhverv i det samlede kompleks Den ny Maltfabrik.

• Etablering af fleksible fysiske rammer for dette samarbejde i det nye kulturhus. 

• Udvikling af husets samlede potentiale og fælles grundlag for forenede projekter.

• Udnyttelse af de fælles muligheder i konkrete projekter.

Aktivitetsplan   

Projektet skal gennemføres vinter og forår 2013.

• Aktørinddragelse og proces, herunder blandt andet afholdelse af seminarer for biblioteks- og museumsledelse med henblik på udvikling af model for samorganisering, udvikling af model for fysisk integration, studieture m.v.

• Videreudvikling af arkitektonisk plan for integration af museum og bibliotek.

• Udarbejdelse af et færdigt program for den fysiske integration af museum og bibliotek med det øvrige ny malt-projekt. 

• Udarbejdelse af organisationsprogram. 

• Udarbejdelse af evalueringsnotat.

Økonomi

Samarbejdsprojektet har et samlet budget på cirka 1,5 mio. kr. og Region Midtjylland søges om 0,5 mio. kr. Budget og finansiering af projektet fremgår af tabel 1.  

Regionsrådet kan give tilskud fra kulturudviklingsmidlerne til projekter, som har strategisk betydning, og som sigter mod en fortsættelse uden regional (med)finansiering. Oversigt over kulturudviklingsmidlerne fremgår af tabel 2.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget, idet udvalget lægger vægt på, at der indgår private virksomheder i projektet, og at projektet derudover kan få væsentlig turistmæssig betydning.

Henning Gjellerod var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Ansøgning og projektbeskrivelse

De arkæologiske museer i Region Midtjylland ansøger om tilskud til projektet "Middelalderborge i Midtjylland". Der er tale om et pilotprojekt til en stort anlagt kortlægning af middelalderborge i hele regionen.

Det samlede budget for pilotprojektet er 3,733 mio. kr. Der søges om 1,1 mio. kr. i 2013.

De 10 kulturhistoriske museer i Region Midtjylland med arkæologisk ansvar ansøger sammen med Midtjyske Museers Udviklingsråd om tilskud til et pilotprojekt om kortlægning og formidling af middelalderborge i Midtjylland.

Der er tale om et strategisk interessant projekt, der dækker hele regionen og som i kraft af en tværfaglig indgangsvinkel rummer et stort videns- og kompetencemæssigt potentiale.

Pilotprojektet gennemføres i perioden 2013-2014 i fire testområder i regionen. Det efterfølgende hovedprojekt vil strække sig over fire år og formentlig omfatte flere hundrede lokaliteter i hele regionen. Hvis hovedprojektet bliver gennemført, vil det være det hidtil mest omfattende af sin art i Danmark.

Formål

Formålet med projektet er at foretage en faglig forskningsbaseret undersøgelse og udredning af samtlige middelalderlige borge i regionen og formidle borgenes historie til alle interesserede.

Om opgaven siges det i ansøgningen videre: ”Middelalderborgene ligger spredt over hele Region Midtjylland. Nogle med bevarede mure og tårne, andre som borge skjult i øde skove eller utilgængelige moser. Ganske mange er i dag så ødelagte, at kun et trænet øje vil kunne udpege dem. Fælles for dem alle er, at de er en del af vores kulturhistorie, der blot venter på at blive fortalt”.

Projektets forskningsdel vil blive gennemført i et tværfagligt samarbejde mellem blandt andet arkæologer, historikere, stednavneforskere, geologer m.v. Formidlingen vil omfatte levendegørelse, udstillinger og digital formidling af borgene on location.

Partnere

De arkæologiske museer er: Holstebro Museum, Horsens Museum, Moesgård Museum, Museum Salling, Museum Midtjylland (Herning), Museum Østjylland (Randers og Djursland), Ringkøbing-Skjern Museum, Silkeborg Museum, Skanderborg Museum og Viborg Museum.

Projektet vil blive gennemført i samarbejde med blandt andet de 19 kommuner i Region Midtjylland, museernes digitale formidlingsprojekt MMEx, Kulturstyrelsen, Nationalmuseet, Aarhus Universitet, statslige og lokalhistoriske arkiver, Dansk Center for Herregårdsforskning, Aarhus 2017 og Dansk Borgcenter, Vordingborg.

Pilotprojektets forskningsprogram

Pilotprojektet indeholder de samme hovedelementer som det overordnede borgprojekt:

Arkivalske undersøgelser: 

• Opsporing af alle skriftlige kilder og al litteratur om borge og voldsteder i regionen.

• Gennemgang af alle museers genstande, som stammer fra borganlæg.

• Registrering af stednavne, der indikerer tilstedeværelsen af borge i landskabet.

• Indsamling og registrering af folkeminder, der relaterer sig til borge.

• Studier af gamle kort.

Undersøgelser på stederne:

• Markrekognosceringer og detektorafsøgninger.

• Ikke-destruktive undersøgelser med blandt andet georadar og magnetometer.

• Luftfotos.

• Sonderende arkæologiske udgravninger.

• Sammenlignende studier af museernes viden om borganlæg før og efter arkæologiske udgravninger.

Pilotprojektets formidlingsprogram

• Webbaseret transmission af udgravning (ved Sallingholm) til interaktive skærme på de 10 deltagende museer. Museumsgæsterne vil kunne kommunikere direkte med arkæologerne i udgravningen.

• Åbent Land Formidlingslaboratorium (ved Hald). Afprøvning af forskellige formidlingsteknikker fra almindelig skiltning til digitale applikationer.

• Afprøvning af muligheder i eksisterende digitale museumsapplikationer

• Hjemmeside som projektets nyhedsplatform.

• Events og levendegørelse af middelalderborge i samarbejde med foreninger og skoler.

• Samarbejde med TV-stationer om projektet fra start til slut.

Pilotprojektet gennemføres i fire testområder 

• Hundslund, Gosmer og Falling sogne i Odder Kommune

• Borgene Hald I og Hald II, Viborg Kommune

• Kokholm, Struer Kommune

• Sallingholm, Skive Kommune

Økonomi

Der søges om i alt 1,1 mio. kr. til pilotprojektet. Budget og finansiering for pilotprojektet fremgår af tabel 1.

Region Midtjylland har tidligere givet 250.000 kr. til et forprojekt til nærværende pilotprojekt. I løbet af forprojektet er der blevet udarbejdet en projektbeskrivelse og et prospekt, og der er holdt møder med alle arkæologiske museer i regionen, således at der nu er opbakning fra alle relevante museer. Projektet er samtidigt blevet forankret i Midtjyske Museers Udviklingsråd (MMU), der nu står som den formelle ejer af projektet. 

Budgettal for hovedprojektet er ikke oplyst, men projektet vil i følge ansøger være af en størrelsesorden og et omfang, der ikke før er set i et museumsprojekt her i landet. Budgettet for gennemførelse af hovedprojektet vil derfor blive tilsvarende stort. Som hovedtilskudsgiver til hovedprojektet er en eller flere private fonde. Dertil kommer EU og Aarhus 2017.

Ansøger har meddelt, at man ligeledes ønsker at ansøge Region Midtjylland om tilskud til hovedprojektet, men er blevet orienteret om, at der kun kan ansøges til kvalitativt nye aktiviteter i forhold til pilotprojektet (altså ikke aktiviteter, der alene er en opskalering af nærværende pilotprojekt).

Regionsrådet kan give tilskud fra kulturduviklingsmidlerne til projekter, som har strategisk betydning, og som sigter mod en fortsættelse uden regional (med)finansiering. Oversigt over kulturudviklingsmidlerne fremgår af tabel 2.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Henning Gjellerod var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Ansøgning og projektbeskrivelse

Kultursamarbejde Midt-Vest ansøger om tilskud til et pilotprojekt om opførelse af en bæredygtig mikroby for kunst, kultur og videnskab. Mikrobyen opføres i forbindelse med Kultursamarbejdets festival "Bølgen" i august 2013. Både pilotprojektet og hovedprojektet, der skal finde sted 2014-2017, skal efter planen indgå i kulturhovedstadsprojektet 2017.

Der søges om i alt 1,0 mio. kr. i 2013.

Kultursamarbejdet Midt-Vest, der består af Lemvig, Struer, Holstebro, Ringkøbing-Skjern, Herning, Ikast-Brande og Skive kommuner, ansøger Region Midtjylland om tilskud til et pilotprojekt med titlen ArtEpi – Green Performing City. Der søges om 2,5 mio. kr.

Kultursamarbejdet ønsker at skabe et projekt, der kan bane helt nye veje for måden at tænke arkitektur, kunst, kultur og erhverv sammen. 2013 vil være et afsæt for projektets videre udvikling frem mod Aarhus 2017 med en bred regional forankring i form af involverede aktører, der både kommer fra Region Midtjylland, resten af Danmark og udlandet.

Det er administrationens vurdering, at der er tale om et særdeles spændende og visionært projekt, der kobler bæredygtighed med kultur og kreative partnerskaber. Der er imidlertid også tale om en betydelig usikkerhed omkring projektets gennemførelse, ikke mindst fordi der kun er meget kort tid til planlægning og gennemførelse af projektet.

Derfor foreslår administrationen, at der bevilges et tilskud på 1,0 mio. kr., som kan udbetales, når der foreligger dokumentation for, at projektets væsentlige dele kan gennemføres – herunder at de prototyper, der er nævnt i sagsfremstillingen, eller tilsvarende modeller kan demonstrere projektets gennemførlighed i fuld skala.

Projektbeskrivelse

ArtEpi skal afvikles i forbindelse med kultursamarbejdets festival Bølgen i august 2013. Der er ifølge ansøgningen tale om et bæredygtigt arkitektur-, kunst- og vidensprojekt i form af en mobil mikroby (containerby), der kan huse kunstnere, videnskabsfolk og kreative erhverv.

ArtEpi vil i 2013 blive gennemført på heden ved Præstbjerg i Herning Kommune som en festival, hvor de udøvende vil bestå af 100 videnskabsfolk, kunstnere og kulturfolk. Festivalen vil rumme udstillinger, teaterforestillinger, koncerter, seminarer og workshops.

Det innovative omdrejningspunkt for ArtEpi er imidlertid den mobile og bæredygtige containerby, som i 2013 vil blive præsenteret i form af en række prototyper, der skal fungere som demoer i forhold til det fuldt udfoldede projekt, der efter planen vil blive realiseret i perioden 2014-2017. I denne periode er det tanken, at ArtEpi med støtte fra EU skal etableres og udbygges i tre forskellige lande i Europa for at vende tilbage til Midtjylland i Europæisk Kulturhovedstad 2017.

For 2013 er der i ansøgningen beskrevet en række aktiviteter, herunder etablering af (kreative) partnerskaber med virksomheder, europæiske partnerskaber, etablering af formidlingsplatforme, workshops m.v. De centrale aktiviteter er i denne sammenhæng:

• At skabe prototyper, der kan være med til at løfte projektet videre, at få udviklet, afprøvet, testet og kvalificeret forskellige arkitektoniske, designmæssige, kunstneriske, videnskabelige og formidlingsmæssige modeller/prototyper, der kan være med til at løfte og få skabt interesse om projektet på nationalt og internationalt plan.

• At få afprøvet ArtEpi på heden ved Præstbjerg, hvor 100 kunstnere og videnskabsmænd arbejder side om side i to måneder for at finde løsninger på morgendagens udfordringer i forhold til kunstnerisk produktion på en bæredygtig måde – det vil sige i forhold til vækst og klima.

Den fysiske by

I prospektet for det fuldt udfoldede ArtEpi arbejdes der med en række bymoduler. Herunder en arena for optræden, et fælleshus for møder, workshops m.v., et travelling hotel og residency units – det vil sige kombinerede opholdsrum, værksteder og udstillingssteder.

I forbindelse med ansøgningen til pilotprojektet er der udarbejdet et forslag til fremstilling af prototyper, der skal demonstrere projektets gennemførlighed, og som skal skabe interesse hos partnere og investorer i hovedprojektet. Protyperne vil bestå af to resicency units, et travelling hotelværelse, to info-moduler og en gangbro (gangbroen vil være en del af mikrobyens byrum).

Organisation og partnere

Projektet ejes af Kultursamarbejdet Midt-Vest, Per Bech Jensen, Swinging Europe, er projektleder og manden bag ideen til ArtEpi. Arkitektfirmaet We Make Space Arkitekter, Aarhus, er knyttet til projektet som udviklere.

Øvrige centrale partnere er:

• Officielle partnere i forhold til udvikling: Center for arkitektur, ny teknologi og design (AND), Aarhus Universitet Herning (AU Herning), Det Danske Kulturinstitut. 

• Finansiering: Kultursamarbejdet, kommunerne i Kultursamarbejdet samt offentlige og private fonde. I denne sammenhæng er der kontakt til Real Dania og Pension Danmark i forhold til at gå med ind i projektet. 

• Produktion og viden: Boel Living (producent af plusenergihuse) Radisson Blue Aarhus, Kebony (trævareproducent), Moe og Brødsgaard (rådgivende ingeniører), Byggerådgiver Torben Brandi

Økonomi

Det fuldt udfoldede projekt 2013-2017 (inkl. pilotprojektet) er budgetteret til cirka 77,5 mio. kr. med en offentlig medfinansiering på cirka 25 mio. kr.

Pilotprojektet har et budget på 10,574 mio. kr. Der søges om 1,0 mio. kr. i 2013. Budget og finansiering for pilotprojektet fremgår af tabel 1.

Indtil nu er der givet tilskud fra Kultursamarbejde Midt Vest på 0,5 mio. kr., Aarhus 2017 på 0,2 mio. kr. og Herning og Ikast Brande kommuner på 0,185 mio. kr.

Regionsrådet kan give tilskud fra kulturduviklingsmidlerne til projekter, som har strategisk betydning, og som sigter mod en fortsættelse uden regional (med)finansiering. Oversigt over kulturudviklingsmidlerne fremgår af tabel 2.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Henning Gjellerod var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Ansøgning og projektbeskrivelse

Videnscenter for Musik søger om tilskud til en konference, der skal undersøge og belyse musikkens særlige muligheder for at etablere fællesskaber og for at inkludere nye deltagergrupper. Konferencen afspejler Videnscentrets intentioner om at igangsætte en række initiativer i regionen inden for dette felt.

Det samlede budget er 134.500 kr. Der søges om i alt 74.500 kr. i 2013.

Konferencen Musikkens muligheder fokuserer på inklusion, brobygning og mangfoldighed i musikundervisningen med henblik på etnicitet, køn samt fysisk og psykisk udfordrede.

Konferencens tema er dobbelt med et undervisningsmæssigt aspekt, der handler om musikundervisning som inklusion for de mange, og et identitetsaspekt om musik som inklusion for de udgrænsede.

Temaet inklusion er højaktuelt i samfundsdebatten, og konferencen giver et interessant bud på en musisk-kreativ indfaldsvinkel til temaet. Konferencen fungerer samtidig som afsæt for Videnscentrets videre arbejde med temaet i de kommende år, hvor centret forventer at igangsætte en række initiativer, som også vil kunne indgå i Aarhus 2017.

Med omdrejningspunkt i temaet vil der på konferencen være oplæg om blandt andet inklusion i fællesskaber (eksempelvis Musikkursus Global, El Sistema og Rap Akademiet), om brobygning mellem individ og fællesskab (band-skolen Grobund, nye undervisningsformer og læringsrum) samt om musikkens placering i heldagsskolen.

Konferencen afholdes i Aarhus i forbindelse med SPOT Festival den 3. maj 2013 kl. 9.30-14.00 og forventes at kunne tiltrække 100-150 deltagere. Den henvender sig til undervisere fra de videregående musikuddannelser i Region Midtjylland, fra gymnasier, folkeskoler og musikskoler i regionen samt ledere og andre med interesse for musikundervisning, men vil også være åben for de øvrige deltagere på SPOT.

Der regnes med et deltagergebyr på 150 kr. pr. person, gebyret omfatter forplejning samt en endagsbillet til SPOT. Konferencen afholdes på Det Jyske Musikkonservatorium, som bidrager med lokaler til arrangementet.

Formål

Formålet med konferencen er ifølge ansøgeren at belyse musikkens rolle og muligheder for at påvirke, inkludere og skabe deltagende sammenhænge gennem dialogiske, nuancerende læreprocesser og mangfoldige praksisformer. Konferencen skal pege på de miljøer, der allerede nu arbejder med musik som inklusion på forskellige måder, og tjene som afsæt for initiativer vedrørende musik som inklusion, der er et af Videnscentrets indsatsområder de kommende år.

Baggrund

I disse år ses sideløbende med en meget individualiseret, medieret/digital musikkultur en søgning mod fællesskaber omkring musikoplevelser - et større forbrug af levende musik. Konferencen vil give deltagerne indblik i forskellige musikalske fællesskaber og deres styrker.

Det konkrete afsæt for konferencen er regeringens nye udspil om helhedsskolen. I den forbindelse åbnes der for, at foreningslivet, herunder musikskolerne, indgår som en del af den længere skoledag. Dette giver mulighed for, at flere børn deltager i aktiviteter, og konferencen ønsker netop at inspirere deltagerne til større og fælles musikalske aktiviteter.

Samarbejdet med SPOT Festival

Sammenhængen med SPOT er ifølge ansøgeren væsentlig af flere årsager: SPOT udgør en relevant musikfaglig ramme for konferencen. Dels er det attraktivt for musikundervisere at deltage, fordi de både på konferencen og på festivalen får et stærkt fagligt indhold. Dels kan konferencen med sin understregning af musikkens inklusion sætte fokus på nogle strategier i forhold til festivalens udøvere, der har overvægt af unge, hvide mænd, og den kan sætte musikalsk inklusion og mangfoldighed på dagsordenen i et forum, der repræsenterer musikbranchen i bred forstand. Dermed kan konferencen sende et signal om, at musiklærerne, -eleverne og musikpædagogik har en vigtig rolle at spille i Danmarks musikliv, idet inklusion og mangfoldighed er vigtig – både for musikken og for samfundet.

Endelig kan konferencen nyde godt af det stærke brand, SPOT repræsenterer, både nationalt og internationalt, og af den store mediebevågenhed, der bliver SPOT til del.

Bemærkning

Der vil senere på året foreligge en anden ansøgning til regionsrådet om tilskud på 190.000 kr. til en musikkonference. Denne vil være i regi af Danske Musik- og Kulturskoleledere (DMKL) og udelukkende fokusere på digital innovation i musik- og kulturskolernes læringsmiljø.

Økonomi

Konferencen Musikkens muligheder har et samlet budget på 134.500 kr., og Region Midtjylland søges om 74.500 kr. Budget og finansiering af projektet fremgår af tabel 1.

Regionsrådet kan give tilskud fra kulturduviklingsmidlerne til projekter, som har strategisk betydning, og som sigter mod en fortsættelse uden regional (med)finansiering. Oversigt over kulturudviklingsmidlerne fremgår af tabel 2.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Henning Gjellerod var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Ansøgning_Musikkens muligheder

Region Midtjyllands udviklingspulje til uddannelse er opdelt i tre temaer, henholdsvis talent, internationalisering og digitalisering.

Administrationen har modtaget i alt to ansøgninger om projekter under temaet digitalisering, og indstiller begge ansøgninger til bevilling. Aarhus Købmandsskole er ansøger for begge projekter og er tiltænkt en tovholderrolle i forhold til at sikre videndeling og koordinering af de 25 delprojekter, som gennemføres på 20 af regionens uddannelsesinstitutioner.

Der indstilles en samlet bevilling fra udviklingspuljen på i alt 6,0 mio. kr. i 2013.

Administrationen har modtaget to projektansøgninger til udviklingspuljen til uddannelse i Region Midtjylland. Projekterne Den Digitale Skole – Læringsrummet i skyen (sky – cloud – et virtuelt sted, alle kan tilgå uafhængigt af tid og sted) og eDidaktik – Didaktikken tilbage til læreren har fokus på digitalisering som et værktøj i den daglige undervisning og som led i udviklingen af undervisningsformer, som kan bidrage til blandt andet en øget gennemførelsesprocent.

Begge projekter inddrager flere retninger inden for ungdomsuddannelserne, således at der arbejdes på tværs af institutioner og region.

Samarbejdet koordineres af Aarhus Købmandsskole, som ligeledes har til opgave at sikre løbende videndeling mellem de 20 deltagere, og en årlig opfølgning på projektet, samt en samlet opfølgning ved udgangen af 2016. 

Aarhus Købmandsskole er vært for Det Nationale VidenCenter for e-læring og det vurderes derfor, at der med den koordinerende rolle skabes sammenhæng til nationale tiltag og viden.

Administrationen vurderer, at projekternes mål er i tråd med anbefalingerne i den regionale udviklingsplan. Udviklingsplanen har blandt andet fokus på, at digitalisering i og på uddannelsesinstitutionerne skal medvirke til, at flere unge får lyst til at læse videre, og at dette generelt vil føre til et højere uddannelsesniveau i regionen.

Administrationen vurderer, at begge ansøgninger opfylder kriterierne for bevilling.

Digitaliseringsprojekter til bevilling 

Den Digitale Skole – Læringsrummet i skyen – Aarhus Købmandsskole søger, i samarbejde med Bjerringbro Gymnasium, Egaa Gymnasium, Horsens Gymnasium, Mercantec, Silkeborg Gymnasium, Viborg Gymnasium, Skjern HTX, Tørring Gymnasium, Uddannelsescenter Holstebro, Viden Djurs og Aarhus Social- og Sundhedsskole om bevilling til projektet Den Digitale Skole – Læringsrummet i skyen.

Projektets formål er at opkvalificere underviserne i forhold til at vurdere anvendelsen af digitale læringsmidler og tilrettelæggelsen af en undervisning, der inddrager de digitale læringsmidler. Der planlægges 14 delforløb.

eDidaktik – didaktikken tilbage til læreren - Aarhus Købmandsskole søger, i samarbejde med Mercantec, Randers Hf og VUC, Skjern HTX, Social- og sundhedsskolerne i Herning, Horsens og Randers, Viden Djurs, VUC Aarhus, Silkeborg Tekniske Skole og Lemvig Handelsskole om bevilling til projektet eDidaktik – didaktikken tilbage til læreren.  

Projektets formål er at udvikle forløb, hvor fokus er på de pædagogiske udfordringer, som opstår ved inddragelse af it i den konkrete undervisningssituation. Temaerne for forløbene er eksempelvis inklusion, differentiering, fleksibel læring, elevaktivering. Temaerne bidrager alle til målsætningen om, at flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Der planlægges 11 delforløb.

Økonomi

Regionsrådet kan yde formåls- og tidsbestemt udviklingstilskud til institutioner, der udbyder almene og erhvervsrettede ungdomsuddannelser og almene voksenuddannelser. Budget og finansiering af digitaliseringsprojekterne fremgår at nedenstående tabeller.

Regionsrådet har afsat cirka 14 mio. kr. årligt til formålet. Oversigt over midler i udviklingspuljen fremgår af tabel 3.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Henning Gjellerod var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Ansøgning om eDidaktik
• Ansøgning om Den Digitale Skole
• Samlet projektoversigt

Praktikpladsforum indstiller, at der i studieåret 2013/2014 optages 1.192 på pædagoguddannelsen i Region Midtjylland, hvilket er en reducering af dimensioneringen af antallet af uddannelsespladser på i alt 5 %.

Det sker bl.a. på baggrund af analysen af behovet for velfærdsuddannede, herunder pædagoger, som blev gennemført af COWI i efteråret 2012, og som blev drøftet på regionsrådets møde den 23. januar 2013.

Praktikpladsforum indstiller til regionsrådet og kommunekontaktrådet (KKR), at der optages 1.192 studerende i studieåret 2013/2014, hvilket er en reduktion i dimensioneringen på 5 % i forhold til foregående års dimensionering.

Et udkast til indstillingen fra praktikpladsforum vedlægges som bilag sammen med et udkast til referat. Der tages forbehold for mindre ændringer i formuleringerne. Indstillingen om reduktion i optagets størrelse forventes dog ikke ændret. Da bilagene er i udkast, er de ikke offentligt tilgængelige på regionens hjemmeside.

Baggrund for indstilling

Region Midtjylland har som arbejdsgiver et ansvar for at stille praktikpladser til rådighed i forbindelse med bl.a. pædagoguddannelsen. Hovedparten af Region Midtjyllands pædagoger er ansat indenfor det sociale område. Derudover er der ansat få pædagoger i psykiatrien.

Optaget på pædagoguddannelsen i hver af de fem regioner fastsættes af Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser på baggrund af indstilling fra regionerne og KKR. Hertil er der i Region Midtjylland nedsat praktikpladsforum, hvor KKR-Midtjylland, Region Midtjylland, BUPL og SL i fællesskab udarbejder udkast til fælles indstilling til godkendelse i KKR og regionsrådet. Den efterfølgende fordeling af praktikpladser mellem kommunerne og regionen sker ud fra antallet af pædagoger opgjort i fuldtidsstillinger.

Med Region Midtjyllands mange døgntilbud fordelt geografisk over hele regionen i form af mindre satellitter, betyder det et forholdsvist stort antal praktikpladser, hvor de studerende reelt kun kommer i kontakt med relativt få pædagoger. Det er derfor en stor udfordring for regionen at tilvejebringe praktikpladser til de studerende og samtidig sikre et godt læringsmiljø. 

I forbindelse med dimensioneringen for 2011/2012 fik Region Midtjylland og Beskæftigelsesregion Midtjylland i 2011 udarbejdet en fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter uddannede pædagoger i Region Midtjylland for perioden 2010-2021.

I forbindelse med behandlingen af dimensioneringen for 2012/2013 vurderede praktikpladsforum dog, at der var behov for et bredere og mere nuanceret grundlag at træffe beslutning ud fra, og indstillingen blev et uændret optag. Dette blev godkendt i regionsrådet på mødet 21. marts 2012.

Praktikpladsforum anmodede i forlængelse heraf om, at KKR og Region Midtjylland foranlediger en nuanceret analyse gennemført på pædagogområdet i 2012 med henblik på, at denne kunne ligge til grund for dimensionering af optagelsespladser for studieåret 2013/2014.

En sådan analyse blev gennemført i efteråret 2012 af konsulentfirmaet COWI, og analysen blev behandlet i regionsrådets møde den 23. januar 2013. Her var beslutningen, at analysen indgår som grundlag for det videre arbejde på uddannelsesområdet.

Analysen er også drøftet i kommunekontaktrådet den 28. januar 2013 og på kontaktudvalgets møde den 18. februar 2013.

På pædagogområdet viser beregningerne i analysen, at udbuddet af pædagoger antages at stige fra 2013 og i resten af fremskrivningsperioden. Det er baseret på, at optaget, der er steget siden 2007, svarer til det nuværende niveau på årligt 1.255 studerende.

Efterspørgslen ventes imidlertid at være uændret eller faldende i fire af de fem scenarier, der er analyseret. I det sidste scenarie ventes efterspørgslen at stige.

De scenarier med uændret eller faldende efterspørgsel viser et overskud af pædagoger i 2022 på mellem 8 og 17 %, svarende til mellem 2.100 og 4.300 personer. Overskuddet indtræffer fra periodens start i den østlige del af regionen, hvorimod den vestlige del udviser en vis mangel frem til 2015-2016.

Det sidste scenarie – alternativscenariet, hvor hver fjerde ikke-faglærte inden for det pædagogiske område i nu-vækstscenariet antages at blive gradvist erstattet af uddannede pædagoger, viser en mangel på ca. 1.000 pædagoger svarende til ca. 4 % af arbejdsstyrken.

Ser man på effekten af de tiltag, der kan bidrage til øget udbud af allerede uddannede pædagoger (f.eks. mindsket sygefravær og deltidsbeskæftigelse) kan dette imidlertid sagtens opveje denne mangel.

Det er praktikpladsforums vurdering, at af de opstillede scenarier er overskudsscenarierne de mest sandsynlige, hvorfor en reduktion af optaget på 5 % anbefales.

Processuelle oplysninger

Opgaven med at afgive indstilling til Undervisningsministeriet om dimensionering og koordinering af uddannelsespladser på pædagoguddannelsen har siden 2007 været forankret i såvel regionsrådet som kommunekontaktrådet.

Til at forberede den politiske beslutning i henholdsvis regionsrådet og kommunekontaktrådet er der nedsat et Praktikpladsforum med fem medlemmer udpeget af KKR, ét medlem udpeget af regionsrådet (Henrik Qvist), ét medlem fra hvert af fagforbundene BUPL og SL samt ét tilforordnet medlem udpeget af Professionshøjskolen VIA. Aarhus Kommune varetager sekretariatsbetjeningen af Praktikpladsforum.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Henning Gjellerod var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet udarbejder en årlig indberetning til Miljøministeriet om planlagte indsatser på jordforureningsområdet og om gennemførte aktiviteter i det forgangne år. Politikerne vedtager de strategiske fokuspunkter som Miljøs indsats og handlingsplaner baseres på. Forslag til de strategiske indsatser i 2013 er: Mest miljø for pengene, Tryghed for borgerne, effektiv videndeling og nye udfordringer.

Region Midtjyllands hovedopgave på jordforureningsområdet er at forhindre, at menneskers sundhed i boliger og børneinstitutioner trues af jordforurening samt at sikre rent drikkevand. Ifølge Lov om forurenet jord skal regionsrådet udarbejde en årlig indberetning til det af Miljøministeren nedsatte Depotråd. Indberetningen skal omfatte en strategi for de planlagte indsatser på jordforureningsområdet i indeværende år og en redegørelse for de gennemførte aktiviteter i det forgangne år.

Region Midtjylland blev ved årsskiftet 2011/2012 færdig med den systematiske kortlægning af gamle forureninger. Derfor blev 2012 præget af væsentlig flere midler til undersøgelser og egentlige oprydninger på de kortlagte grunde.

Udkast til indberetning (redegørelse og strategi) og en oversigt over planlagte aktiviteter i 2013 vedlægges som bilag.

Forslag til strategiske tiltag i 2013
Som overskrifter på de strategiske indsatser i 2013 foreslås: Mest miljø for pengene, tryghed for borgerne, effektiv videndeling og de nye udfordringer.

Mest miljø for pengene

Administrationen planlægger igen i 2013 at få mest miljø for pengene, samtidig med at vi sikrer en balance i fødekæden fra indledende undersøgelse til videregående undersøgelse og eventuel afværge. Administrationen gennemfører fremover årligt en prioritering af samtlige kortlagte grunde i regionen for at skabe overblik over, hvor vi vil gøre en indsats hvornår. Med hensyn til arealindsatsen er der særligt fokus på de mest giftige stoffer, der udgør den største risiko for borgerne. I forhold til grundvandsindsatsen følger vi rækkefølgen i grundvandskortlægningen i statsregi.

Tryghed for borgerne

Den eksisterende viden om aktiviteter, som har kunnet give anledning til jordforurening er via regionens hjemmeside stillet til rådighed for borgere og virksomheder. Regionen planlægger i 2013 en lang række undersøgelser af kortlagte grunde med henblik på at skabe afklaring for borgerne om den eventuelle forurening på deres grund. Herudover har borgere med muligt forurenede boliggrunde ret til at få en forureningsundersøgelse inden for et år fra det tidspunkt, de beder os om det. Vi reagerer så hurtigt som muligt på anmodninger om boligundersøgelser, så borgeren kan få afklaret forureningssituationen på sin grund

Effektiv videndeling

Administrationen deltager i udviklingsprojekter regionalt, nationalt og internationalt med private virksomheder og offentlige institutioner. Projekterne har fokus på bæredygtighed, natur og klimatilpasning, der alle er potentielle udviklingsområder, hvor regionen har stærke kompetencer. Vi vil i 2013 strømline samarbejdet med eksterne partnere.

De nye udfordringer

IE-direktivet og natur og overfladevand (se beskrivelse længere nede) er udviklingsområder, som vil påvirke indsatsen i administrationen fremadrettet. Vi vil allerede nu begynde at klæde os på til at kunne løse opgaverne. Vi skal i gang med at overveje, hvordan vi skal gribe dem an. Vi er i en indledende fase, lovændringen vedrørende natur og overfladevand træder først i kraft i 2014, og vi kan endnu ikke give noget bud på de ressourcemæssige konsekvenser af de nye opgaver.

Projektet vedrørende Høfde 42 (NorthPestClean) slutter i 2014. Resultatet kan blive, at der måske ligger en regning på 100 mio. kr., hvis forureningsproblemet skal løses. Hvordan denne regning kan/skal fordeles, kan blive et politisk fokuspunkt.

Administrationen mener, at det er for tidligt at have de nye udfordringer som strategiske tiltag i 2014.

Strategien er retningsgivende for Region Midtjyllands handlingsplan for 2013.

Handlingsplan 2013

Administrationen vil i 2013 have fokus på implementeringen af de områder i planen, som vedrører vores indsatsområder. Vores kurs lægges med den overordnede målsætning, at vores årlige handlingsplaner rykker Region Midtjylland et skridt videre mod opfyldelsen af visionerne i Den Regionale Udviklingsplan om sikring af rent grundvand i år 2030. Endvidere arbejder vi målrettet mod at sikre, at borgere ikke udsættes for sundhedsfarer fra jordforureninger. Vi har målet for øje, at der i 2030 ikke længere er jordforureninger i Region Midtjylland, som udgør en trussel mod folks sundhed.

Som den første region afsluttede Region Midtjylland ved årsskiftet 2011/2012 den systematiske V1 kortlægning, hvilket indebærer, at al eksisterende viden om aktiviteter, som har kunnet give anledning til jordforurening, er fundet frem. Den systematiske kortlægning bandt mange ressourcer, som nu er frigivet til den miljø- og sundhedsprioriterede indsats fra 2012 og fremefter.

Region Midtjylland forventer i 2013 at udføre i alt cirka 340 indledende undersøgelser inden for indsatsområderne grundvand og følsom arealanvendelse. 261 lokaliteter er allerede prioriteret til indledende undersøgelse og fremgår af administrationens aktivitetsliste (vedlagt som bilag).

Region Midtjylland udfører boligundersøgelser ud fra de indkomne anmodninger fra boligejere. Boligejere har krav på, at undersøgelsen er afsluttet inden for et år. For at opnå omkostningseffektivitet samles undersøgelserne i puljer af cirka 15 undersøgelser. Der budgetteres med 30 boligundersøgelser i 2013.

Region Midtjylland har prioriteret 97 lokaliteter til videregående undersøgelser, heraf er 30 nye og der udføres afværge på 28 lokaliteter, heraf er otte nye med opstart i 2013. Flere lokaliteter vil blive prioriteret i løbet af 2013. Region Midtjylland arbejder så vidt muligt på at gennemføre en komplet oprensning ved afværgeprojekter, hvor restforureninger alternativt vil føre til løbende afværge og monitorering. Komplet oprensning mindsker risikoen for, at regionen i fremtiden er nødt til at allokere størstedelen af områdets budget til drift af afværgeanlæg og monitering.

Region Midtjylland har i en årrække kontrolleret og afværget en række store forureninger – en stor forurening defineres ved, at den samlede afværgeindsats forventes at koste mere end 10 mio. kr. Indsatsen fortsættes i 2013, og køreplanen for regionens indsats ved Høfde 42 følges.

Region Midtjylland vil fortsat yde service på et højt niveau til borgere og andre interessenter på jordforureningsområdet. I 2013 forventer administrationen at servicere tusindvis af grundejere pr. telefon og mail, mens cirka 30.000 attester på ejendomme vil blive indhentet via regionens hjemmeside.

Region Midtjylland vil i 2013 deltage i en række udviklingsprojekter. Regionen har opnået støtte fra EU og Miljøstyrelsen til demonstrationsprojektet NorthPestClean, som gennemføres af Region Midtjylland i perioden 2010-2013. Projektet skal resultere i et forbedret beslutningsgrundlag for regionens fremtidige indsats ved Høfde 42.

Region Midtjylland vil i 2013 fortsat have et effektivt og tillidsfuldt samarbejde med kommunerne, de øvrige regioner og Naturstyrelsen. Region Midtjylland vil arbejde for, at det tætte samarbejde på jordforureningsområdet udvikles løbende.

For at kunne agere effektivt og med høj kvalitet i ydelserne er Region Midtjylland meget afhængig af, at der er styr på de store mængder data. Der er omkring 25.000 grunde i regionens jordforureningsdatabase (JAR). Der vil i 2013 fortsat være fokus på systemintegration, som kan strømline administrationens arbejdsgange yderligere.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling drøftede jordforureningsplan for 2013.

Henning Gjellerod var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Planlagte aktiviteter 2013
• Udkast til Indberetning 2012
• Udkast til Jordforureningsplan 2013

Danmark har mulighed for at blive vært for den internationale konference World Water Forum i 2018. Værtskabet skal ses i sammenhæng med anbefalingerne fra Regeringens Vækstteam for Vand, Bio og Miljøløsninger, som har peget på mulighederne for udbygge den stærke danske position som vækstcenter for effektive og intelligente løsninger på verdens vandudfordringer.

Konferencen vil kunne skabe rammerne for et internationalt fokus på grønne danske løsninger inden for energi, fødevarer og vand. En stor del af de relevante virksomheder befinder sig i Region Midtjylland, og konferencen vil derfor være et muligt internationalt udstillingsvindue for de regionale virksomheder.

Arrangementet understøtter en række initiativer i den regionale udviklingsplan.

Regeringens Vækstteam for Vand, Bio og Miljøløsninger har peget på behovet for at skabe en mere effektiv vandsektor blandt andet gennem udvikling, anvendelse og udbredelse af vandeffektive teknologier. En målrettet indsats vil gøre det muligt for Danmark at udbygge positionen som vækstcenter for effektive og intelligente løsninger på verdens vandudfordringer.

Som Vækstteamet har anbefalet og efter konkret anmodning fra en række virksomheder er regeringen, som led i en samlet satsning på vandområdet, ved at undersøge mulighederne og potentialet i at ansøge om dansk værtskab for World Water Forum i 2018. World Water Forum er en international konference, hvor Danmark i 2018 vil kunne skabe rammerne for et internationalt fokus på grønne danske løsninger inden for energi, fødevarer og vand.

Arrangementet afholdes hvert tredje år og samler op mod 20.000 besøgende fra 200 lande. Hvis World Water Forum kommer til Danmark, vil det blive et af de største spydspidsinitiativer for grøn omstilling. Danmark er foreløbigt shortlistet til værtskabsrollen sammen med Brasilien, Qatar og Rusland.

En eventuel dansk ansøgning skal indsendes i maj 2013. Regeringen forventes medio marts at træffe beslutning om eventuel ansøgning. En af forudsætningerne for regeringens beslutning er tilsagn om mulig økonomisk støtte fra toneangivende danske aktører.

Som led i den videre ansøgningsproces er der nedsat en arbejdsgruppe under Erhvervs- og Vækstministeriet, Finansministeriet, Udenrigsministeriet og Miljøministeriet.

Arbejdsgruppen har nu påbegyndt arbejdet med at kontakte regioner og kommuner samt virksomheder og organisationer med interesse i grøn omstilling, ligesom der også er taget kontakt til flere internationale virksomheder, herunder også store fødevarevirksomheder.    

Udgiftsniveauet for afholdelse af World Water Forum ligger på cirka 200 mio. kr., og finansieringen hentes traditionelt ved 1/3 offentlige midler, 1/3 private bidrag (nationalt og internationalt) og 1/3 deltagerbetaling (nationalt og internationalt).

Det kan nævnes, at der er tilsagn om 7,0 mio. kr.,  hvoraf Grundfos har lovet støtte med 5,0 mio. kr.

Værtskabet annonceres allerede i 2014, hvilket vil betyde en længere planlægningshorisont og profileringsmulighed end normalt. Region Midtjylland vil derfor få mulighed for at spille en aktiv rolle op til og under et så stort arrangement, da mange stærke danske virksomheder inden for vand, fødevarer og energi ligger i regionen.

Den regionale udviklingsplan har temaer som klimatilpasning, miljø og energi og erhverv, som alle ville kunne være relevante for afviklingen af World Water Forum 2018.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Henning Gjellerod var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Arbejdspapir om overvejelser vedr. dansk ansøgning om værtskab for World Water Forum
• Interessetilkendegivelse fra Miljøministeriet til World Water Council.

Gensidig orientering til udvalgets medlemmer.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling drøftede konferencen Lydens By Struer, herunder udviklingsmuligheder for Struer.

Henning Gjellerod var forhindret i at deltage i sagens behandling.