Abonnér

Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum

Referat
til
mødet i Udvalg vedr. regional udvikling
den 7. august 2013 kl. 14:00
i Mødelokale F1, stuen, Regionshuset Viborg, Skottenborg 26, 8800 Viborg

Dagsordenen blev gennemgået i følgende rækkefølge: 1, 3, lukket dagsorden, gensidig orientering om Konferencen Fremtidens Landbrug, tillægsdagsorden, gensidig orientering om Collstrop grund i Brabrand, 2, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 14.

 

Michael Thomsen forlod mødet kl. 16.24 under behandlingen af gensidig orientering om Collstrop grund i Brabrand.

 

Mødet blev hævet kl. 16.50.


Pkt. Tekst
1 Temamøde om samspil mellem byer og oplande i realiseringen af den regionale udviklingsplan
2 Godkendelse af referat fra sidste møde den 12. juni 2013
3 Høring af Midttrafiks budget 2014 - regional kollektiv trafik (Sag til forretningsudvalget)
4 Ansøgning om støtte til initiativet Industriens image (Indstilling fra Vækstforum) (Sag til forretningsudvalget)
5 Ansøgning om støtte til initiativet Industrielle forretningsmodeller (Indstilling fra Vækstforum) (Sag til forretningsudvalget)
6 Ansøgning om støtte til Fremtidens industri - industriinkubatorer og Dansk Produktions Univers (Indstilling fra Vækstforum) (Sag til forretningsudvalget)
7 Forlængelse og merbevilling til Future Food Innovation 2013-2014 (Indstilling fra Vækstforum) (Sag til forretningsudvalget)
8 Ansøgning om støtte til Skjern Å Naturturisme og Oplevelsesudvikling langs kysterne på Djursland (Indstilling fra Vækstforum) (Sag til forretningsudvalget)
9 Orientering om Partnerskab for sundheds- og sygehusinnovation - status for projektudvikling (Sag til forretningsudvalget)
10 Orientering om opfølgning på resultatkontrakter - pr. 1. marts 2013 (Sag til forretningsudvalget)
11 Orientering om Vækstpartnerskabsaftale 2013 (Sag til forretningsudvalget)
12 Orientering om tværregionalt samarbejde mellem Region Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland (Sag til forretningsudvalget)
13 Orientering om analyse af den danske fødevareklynge med udgangspunkt i Region Midtjylland (Sag til forretningsudvalget)
14 Orientering om Anna Amalias initiativ til at tage større socialt ansvar
15 Gensidig orientering
Sagnr.: 1-30-76-29-12

1. Temamøde om samspil mellem byer og oplande i realiseringen af den regionale udviklingsplan

Resume

Hvordan spiller landbrugsarealer sammen med byer i landdistrikter, og hvilken regional rolle spiller de enkelte egne og byer i forholdt til hinanden?

 

Er det relevant i regionens samlede udviklingsperspektiv at skelne mellem udfordringer i landdistrikter og i byer i de egne af regionen, som ligger langt fra landets største byer? Er det bæredygtigt at holde liv i alle bysamfund i disse områder og kan afvikling give udvikling?

 

Det er nogle af de emner, der kan danne ramme om en drøftelse af, hvordan den regionale udviklingsplan bedst realiseres vedrørende samspil mellem byer og oplande.

Direktionen indstiller,

at udvalget drøfter fremadrettet samspil mellem den regionale udviklingsplan og den kommunale indsats vedrørende landsbyer og landdistrikter, og

 

at det drøftes, hvordan regionens politikområder kan understøtte samarbejder, hvor byer og opland kobles med henblik på at fastholde og udvikle styrkepositioner.

Sagsfremstilling

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling vil på en række temamøder arbejde med de emner i den regionale udviklingsplan, som endnu ikke er foldet ud i handlingsplaner eller politikker. Fælles for temamøderne er desuden fokus på, at realiseringen af den regionale udviklingsplan kræver øget samspil, mere viden og større opmærksomhed på bæredygtighed indenfor alle indsatsområder og ikke mindst på tværs af disse

 

Denne gang handler temamødet om samspil mellem byer og oplande. Her inddrages blandt andet de erfaringer, regionen hidtil har draget vedrørende regionens landdistrikter.

 

Et nyt offensivt samspil og samarbejde skal styrke kommunernes og byernes indbyrdes roller og opgaver som omdrejningspunkt for at fremme opfyldelsen af den fælles vision.

 

Regionens landdistriktsredegørelse kan give nogle pejlemærker i forhold til den fremtidige indsats. Samtidig viser regeringens regional- og landdistriktspolitiske redegørelse nogle fællestræk i udfordringerne for byer og landdistrikter i egne langt fra landets største bysamfund.

 

Cirka halvdelen af landsbyerne og åbenland-landskaberne er i tiltagende grad præget af fraflytning og forfald. Nogle kommuner ser aktuelt på sine landsbyers fremtid. Kan det skabe grobund for øget udvikling i de resterende lokalsamfund, hvis andre afvikles?

 

Temadrøftelsen indledes med følgende oplæg:

 

  • Regeringens regional- og landdistriktspolitiske redegørelse relateres til den regionale udviklingsplan, ved Anne Justesen, Regional Udvikling 

  • Udvikling og afvikling i landdistrikter og overlevernes rolle i et lokalt og regionalt samspil, ved lektor Jørgen Møller, Aalborg Universitet 

  • Det kommende landdistriktsprogram og regionens landdistriktsredegørelse, ved Karsten Bækgaard, Regional Udvikling.

Beslutning

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling drøftede samspillet mellem byer og oplande i realiseringen af den regionale udviklingsplan. Drøftelsen tog udgangspunkt i oplæg fra lektor Jørgen Møller, Aalborg Universitet og administrationen.

 

Udvalget ønskede en samlet opfølgning senere på året, når det udleverede materiale er gennemgået og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har udmeldt rammerne ud for LAG-midlerne.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-17-12

2. Godkendelse af referat fra sidste møde den 12. juni 2013

Resume

Godkendelse af referat fra møde den 12. juni 2013.

Direktionen indstiller,

at referatet fra mødet den 12. juni 2013 i det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling godkendes.

Sagsfremstilling

Efter udvalgets forretningsorden skal referatet fra det foregående møde forelægges til godkendelse.

 

Referat fra udvalgets møde den 12. juni 2013, der tidligere er udsendt til udvalgets medlemmer, vedlægges til godkendelse.

Beslutning

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling godkendte referatet fra mødet den 12. juni 2013.

 

Michael Thomsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-75-2-13

3. Høring af Midttrafiks budget 2014 - regional kollektiv trafik (Sag til forretningsudvalget)

Resume

Midttrafik har sendt budget 2014 i politisk høring med svarfrist den 23. august 2013.

 

Budget 2014 forudsætter et uændret aktivitetsniveau i forhold til 2013, men indarbejder rejsekortet og den økonomiske effekt af de statslige togsæt jævnfør trafikforliget af 12. juni 2012.

 

Udgifterne til regional kollektiv trafik kan dækkes af den regionale ramme i 2014 suppleret med engangsfinansiering fra en række kilder.

Direktionen indstiller,

at Midttrafiks budget 2014 godkendes,

 

at tilbagebetalingen i forbindelse med afslutningen af Midttrafiks regnskab 2012, som henstår hos Midttrafik, anvendes til finansiering af rejsekortet i 2014, og

 

at puljen Trafikplan Aarhus, som henstår hos Midttrafik, omdisponeres til finansiering af rejsekortet i 2014.

Sagsfremstilling

Midttrafik har den 24. juni 2013 sendt budget 2014 i politisk høring med svarfrist den 23. august 2013.

 

Høringsbudgettet omfatter udgifter på i alt 451,3 mio. kr. Udgifterne er fordelt på egentlig kollektiv trafik, herunder investeringer på Midtjyske Jernbaner og udgifter til indførelse af rejsekortet på i alt 336,1 mio. kr., som finansieres af budgettet for Regional Udvikling samt udgifter til den siddende patientbefordring, som finansieres af budgettet for Sundhed på i alt 115,2 mio. kr.     

 

Busdriften er præget af stigende priser efter en række udbud og ændringen af lovgivningen omkring lønsumsafgiften. Udviklingen i de indeks, vognmændenes kontrakter reguleres efter, forventes derimod at blive meget beskeden. Indtægterne forventes også at stige, men ikke tilstrækkeligt til at udligne stigningen i bruttoudgifterne. Da aktivitetsomfanget fastholdes på 2013 niveau, betyder det et stigende bestillerbidrag.  

 

Budgettet for togdrift er foretaget under forudsætning af, at der høstes en besparelse på 7,8 mio. kr. ved indsættelse af statslige togsæt på Odderbanen efter trafikforliget 2012. Derimod er der ikke regnet med stigende indtægter trods en passagerfremgang på Odderbanen i 2013, da Grenaabanen afbrydes i 5½ måned fra den 31. marts 2014 i forbindelse med bygning af en ny bro over Mindet.

 

Udgifterne til administration er reduceret som forudsat ved tilslutning til rejsekortet.

 

Udgifterne til rejsekortet indarbejdes fra budget 2014. Udgifterne i 2014 omfatter både udskudte udgifter i forbindelse med tilmeldingen i 2013, som jævnfør beslutning i Midttrafiks bestyrelse den 12. april 2013 midlertidigt er afholdt af Midttrafik ved lån og overskydende likviditet og årets udgifter for 2014. De permanente merudgifter vil ligge på netto ca. 15,0 mio. kr. årligt fra 2015, efter at de administrative besparelser er fraregnet.  

 

Budgettet for investeringer på Midtjyske Jernbaner er i overensstemmelse med den i 2007 med senere ændringer vedtagne investeringsplan.

 

Midttrafik gør opmærksom på, at projektet GSMR ikke kan finansieres indenfor investeringsplanen, og at der er behov for et ekstraordinært tilskud på 3,0 mio. kr., for at projektet er fuldt finansieret.

 

Regionens samlede ramme for kollektiv trafik er på 291,1 mio. kr. Rammen suppleres af et øremærket statsligt investeringstilskud til Midtjyske Jernbaner på ca. 11,4 mio. kr. samt en række engangsindtægter på i alt 34,1 mio. kr. Engangsindtægterne har deres oprindelse i:

 

  • Indbetalinger til særlige flerårige projekter som jævnfør 3. kvartalsrapport 2012 blev gennemført i 2012. Af de samlede indbetalinger på 3,75 mio. kr. var 3,0 mio. kr. afsat som reserve til yderligere tilpasninger i forbindelse med Trafikplan Aarhus. Dette bliver ikke aktuelt, og beløbet kan omdisponeres.  

  • Midttrafik har i forbindelse med afslutning af regnskab 2012 et mindreforbrug på i alt 13,3 mio. kr. Beløbet henstår hos Midttrafik. 

  • Endelig modregnes tidligere indbetalinger til rejsekortet foretaget af Vejle Amt før 2007 og af Region Midtjylland i perioden 2007-2013 på i alt 17,0 mio. kr. i regionens bidrag.  

 

Høringsbudget og finansieringskilder fremgår af tabel 1.

 

[image]

 

Midttrafiks driftsudgifter, udgifterne til rejsekortet og udgifterne til investeringer på Midtjyske Jernbaner på i alt 336,2 mio. kr. kan dækkes af den regionale ramme og engangsindtægter på i alt 337,5 mio. kr. I budgetåret 2014 kan det fremlagte budget hermed dækkes.

Beslutning

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-33-76-24-1-13

4. Ansøgning om støtte til initiativet Industriens image (Indstilling fra Vækstforum) (Sag til forretningsudvalget)

Resume

Mercantec ansøger sammen med en række partnere om at blive operatør på et initiativ vedrørende "Industriens image". I ansøgningen er beskrevet en image kampagne, som sammen med en ny landsdækkende tre-årig kampagne "Hands On" skal forbedre industriens og erhvervsuddannelsernes aktuelle udfordringer med image og rekruttering.

 

Aktiviteterne finansieres således dels af den landsdækkende kampagne og dels regionale erhvervsudviklingsmidler. Dertil kommer de midler, som erhvervsskolerne anvender årligt på markedsføring af erhvervsuddannelserne.

Direktionen indstiller,

at der af de regionale erhvervsudviklingsmidler bevilges 2,0 mio. kr. i 2013 til initiativet Industriens image. Den økonomiske ramme til indsatsen fordeler sig med 0,9 mio. kr. i 2013 og 1,1 mio. kr. i 2014.

Sagsfremstilling

Vækstforum besluttede i oktober 2012 at iværksætte en målrettet indsats for produktionsvirksomheder i Region Midtjylland, der omfatter støtte til:

 

  • Fremtidens industrielle forretningsmodeller

  • Industriinkubatorer

  • Industriens image.

 

Mercantec i Viborg ansøger sammen med Aarhus Tech i Aarhus, Herningsholm i Herning og Tradium i Randers om støtte til image-kampagne, som bygger på, at det danske velfærdssamfunds fremtid afhænger af, at der etableres en ny fortælling om dansk industri og industriens betydning for vækst og velfærd i Danmark.

 

Centralt i ansøgningen er koblingen til en ny landsdækkende tre-årig kampagne Hands On, der tager afsæt i erhvervsuddannelsernes aktuelle udfordringer med svækket image og rekrutteringsgrundlag, og som har unge som primær målgruppe. Image-kampagnen tager ligeledes afsæt i de samme udfordringer men med fokus på at skabe et mere positivt billede af industrien hos unge og voksne. Tanken med koblingen er, at de to kampagner supplerer hinanden, og at man kan nå længere gennem en fælles målrettet indsats end gennem mange selvstændige indsatser.

  

Effekt

Målet med image-kampagnen og de dertil hørende aktiviteter er samlet set at øge kendskabet til erhvervsuddannelserne, produktionsvirksomheder og industrien samt mulighederne heri og betydningen heraf. Effekten heraf forventes at være øget søgning til erhvervsuddannelserne og derigennem et større rekrutteringsgrundlag for industrien, hvilket vil have afgørende betydning for produktionsvirksomhedernes vækstmuligheder.

  

Image-kampagnen iværksættes med følgende aktiviteter:

 

  1. Fælles landsdækkende hjemmeside, Facebook side og logo (finansieret af Hands On kampagnen)

  2. Team Hands On aktivitet i Region Midtjylland

  3. Den positive image-kampagne i Region Midtjylland

  4. Viral markedsføring via Facebook og YouTube

  5. Undervisningspakker til folkeskolerne om produktionsvirksomheder

  6. Fælles markedsføring af erhvervsuddannelserne

  7. Gennemgående aktiviteter.

 

Organisationerne bag Hands On kampagnen er ansvarlige for aktivitet 1, som forventes klar i august 2013, samt aktivitet 2, som gennemføres i efteråret 2013. De deltagende erhvervsskoler er hovedansvarlige for aktivitet 3, som gennemføres med start i august 2013. Derudover er erhvervsskolerne ansvarlige for aktivitet 4 og 5 samt fælles markedsføring af erhvervsuddannelserne, som alle gennemføres i løbet af 2014.

 

Projektet organiseres med en styregruppe bestående af repræsentanter fra de fire erhvervsskoler. Repræsentanter fra Hands On kampagnen inviteres til at deltage i styregruppen.

  

Økonomi

Der ansøges om 2,0 mio. kr. i 2013 af de regionale erhvervsudviklingsmidler til gennemførelse af image-kampagnen. Tabellen viser hvordan midlerne udmøntes i 2013 og 2014.

 

[image]

Note: Projektet Hands On finansierer aktivitet 1.

 

De fire deltagende erhvervsskoler anvender samlet ca. 12 mio. kr. pr. år på markedsføring af erhvervsuddannelserne.

 

Vækstforum besluttede på sit møde den 19. juni 2013 at indstille til regionsrådet, at der af de regionale erhvervsudviklingsmidler bevilges 2,0 mio. kr. i 2013 til initiativet Industriens image, og at den økonomiske ramme til indsatsen fordeles med 0,9 mio. kr. i 2013 og 1,1 mio. kr. i 2014.

Beslutning

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

 

Michael Thomsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-33-76-21-4-13

5. Ansøgning om støtte til initiativet Industrielle forretningsmodeller (Indstilling fra Vækstforum) (Sag til forretningsudvalget)

Resume

VIA University College ansøger sammen med en række partnere om støtte til at gennemføre initiativet "Fremtidens industrielle forretningsmodeller". Ansøgningen går på at implementere en ny og struktureret metode for aktivering af vækstpotentialet i produktionsvirksomheder samt en metode for et værdiskabende samspil mellem virksomheden, rådgivere, erhvervsfremmeaktører og videninstitutioner.

 

Ansøgningen er finansieret af regionale erhvervsudviklingsmidler, regionalfondsmidler og privat medfinansiering.

Direktionen indstiller,

at der af de regionale erhvervsudviklingsmidler bevilges 6,5 mio. kr. i 2013 til initiativet Industrielle forretningsmodeller. Den økonomiske ramme til indsatsen fordeler sig med 2,2 mio. kr. i 2013 og 4,3 mio. kr. i 2014.

Sagsfremstilling

Vækstforum besluttede i oktober 2012 at iværksætte en målrettet indsats for produktionsvirksomheder i Region Midtjylland, der omfatter støtte til:

 

  • Fremtidens industrielle forretningsmodeller

  • Industriinkubatorer

  • Industriens image.

 

Ansøger til gennemførelse af initiativet Fremtidens industrielle forretningsmodeller er Professionshøjskolen VIA University College med Dansk Industri ved Metal- og Maskinindustrien, Aarhus Universitet Center for Entreprenørskab og Innovation samt Væksthus Midtjylland som partnere. Konsortiet skal medvirke til at skabe synergi og komplementaritet til andre initiativer målrettet vækstpotentielle små og mellemstore virksomheder.

 

Ansøgningen tager udgangspunkt i, at Midtjylland er Danmarks vigtigste produktionsområde, som kan udvikles og skabe grundlag for vækst og arbejdspladser. Men også at de typiske små- og mellemstore virksomheder (SMV) i Region Midtjylland er kendetegnet ved, at driftsmæssige opgaver fylder i hverdagen, kerneforretningen er det væsentligste strategiområde, eneledelse giver begrænset adgang til sparring i ledergruppen samt få eller ingen erfaringer med at anvende ressourcer på tilførelse af viden.

 

Det ønskes med projektet at skabe en ny og struktureret metode, dels for aktivering af vækstpotentiale i produktionsvirksomhederne, dels for et værdiskabende samspil mellem virksomheden, rådgivere, erhvervsfremmeaktører og videninstitutioner.

 

Effekt

Målet med den overordnede indsats målrettet produktionsvirksomheder i Region Midtjylland - og med dette projekt - er, at flere produktionsvirksomheder sætter fokus på fremtidens udfordringer ved at igangsætte strategi- og kompetenceopbyggende forløb med henblik på at realisere virksomhedernes vækstambitioner og -potentiale gennem direkte og indirekte eksport. 

 

Aktiviteter

Projektet omfatter følgende aktiviteter:

 

Indledende vejledning, som skal identificere de vækstpotentielle produktionsvirksomheder, for hvem det vil være relevant at deltage i projektet. 

 

Strategiworkshops i den enkelte produktionsvirksomhed, som indledes med deltagelse i basecamps sammen med andre virksomheder efterfulgt af strategiworkshops. 

 

Vækstgrupper, udviklingsforløb m.v. etableres, hvor virksomhederne har mulighed for at lære af hinanden. Grupperne er temarelaterede og kan sammensættes individuelt i forhold til virksomhedernes behov. 

  

Organisering og tidsplan

Projektet gennemføres af et konsortium bestående af VIA University College, Væksthus Midtjylland, Aarhus Universitet og Dansk Industri ved Metal- og Maskinindustrien. VIA University College er lead partner og operatør på opgaven. En styregruppe bestående af konsortiets parter og en projektgruppe bestående af Væksthus Midtjylland og VIA nedsættes. I projektgruppen vil være ad hoc deltagelse af de øvrige konsortiepartnere.

 

Den indledende vejledning varetages af de to hovedaktører i erhvervsservicesystemet i midtjylland: den lokale erhvervsservice og Væksthus Midtjylland. VIA vil være arrangør og facilitere basecamps, hvor også virksomhederne møder et board, bestående af konsortiets parter (VIA, VHM, MMI og CEI). Workshops gennemføres af private konsulenter med speciale i strategi- og forretningsudvikling. Vækstgrupper, udviklingsforløb mv. etableres og organiseres af konsortiet og gennemføres af private konsulenter.

 

Projektet gennemføres i perioden 1. september 2013 til 31. december 2014.

  

Økonomi

Der ansøges om 6,5 mio. kr. i 2013 af de regionale erhvervsudviklingsmidler og 6,5 mio. kr. af regionalfondsmidlerne til gennemførelse af projektet. Der forudsættes privat medfinansiering fra virksomhederne i forbindelse med deltagelse i vækstgrupper, udviklingsforløb mv.

Tabel 1 viser, hvordan midlerne udmøntes i 2013 og 2014.

 

[image]

 

Vækstforum besluttede på sit møde den 19. juni 2013 at indstille til regionsrådet, at der af de regionale erhvervsudviklingsmidler bevilges 6,5 mio. kr. i 2013 til initiativet Industrielle forretningsmodeller og at den økonomiske ramme til indsatsen fordeles med 2,2 mio. kr. i 2013 og 4,3 mio. kr. i 2014.

Beslutning

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

 

Michael Thomsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-33-76-24-2-13

6. Ansøgning om støtte til Fremtidens industri - industriinkubatorer og Dansk Produktions Univers (Indstilling fra Vækstforum) (Sag til forretningsudvalget)

Resume

Dansk Produktions Univers ved Hedensted Kommune ansøger sammen med en række partnere om støtte til at beskrive et sammenhængende koncept samt udvikling af et fremadrettet implementeringsprogram for industriinkubatorer. Ansøgningen er finansieret af regionale erhvervsudviklingsmidler, regionalfondsmidler og partnernes egen medfinansiering.

 

Foreningen Dansk Produktions Univers søger samtidig om et rente- og afdragsfrit lån på 3,4 mio. kr. til etablering og medfinansiering af Dansk Produktions Univers, der skal være et inspirations-, produktions- og videncenter for både etablerede virksomheder og iværksættere. Dansk Produktions Univers søges etableret med en samlet aktiekapital på 75 mio. kr., heraf 25 mio. kr. fra Fonden Insero, 25 mio. kr. fra Fonden Realdania samt 25 mio. kr. fra en række øvrige parter, herunder Region Midtjylland.

Direktionen indstiller,

at der af de regionale erhvervsudviklingsmidler bevilges i alt 1,25 mio. kr. i 2013 til initiativet Fremtidens industri - industriinkubatorer. Den økonomiske ramme for initiativet fordeler sig med 0,4 mio. kr. i 2013 og 0,85 mio. kr. i 2014, og

 

at der af de regionale erhvervsudviklingsmidler ydes et etableringstilskud på 3,4 mio. kr. i 2013 som et indskud til medfinansiering af etablering af Dansk Produktions Univers med en bemærkning om, at etableringstilskud alene må anvendes til udviklingsaktiviteter.

Sagsfremstilling

Vækstforum besluttede i oktober 2012 at iværksætte en målrettet indsats for produktionsvirksomheder i Midtjylland, der omfatter støtte til: 

 

  • Industriinkubatorer

  • Fremtidens industrielle forretningsmodeller

  • Industriens image.

 

Til initiativet Fremtidens industri - industriinkubatorer ansøger Dansk Produktions Univers ved Hedensted Kommune samt partnerne Viborgegnens Erhvervsråd ved Viborg Kommune, Aarhus Kommune - Business Aarhus, DAMRC ved Herning Kommune og Industrial Smart Center Randers ved Randers Kommune om støtte til at skabe et vækstløft til små og mellemstore produktionsvirksomheder.

 

Det skal foregå ved at lokale industriinkubatorer skal skabe de mest optimale rammer for at støtte og udvikle små og mellemstore etablerede produktionsvirksomheder og produktionsiværksættere. Projektet skal kortlægge best practise inden for industriinkubatorer og kortlægge hvilke nye initiativer og tiltag, der kan skabe de bedste rammebetingelser for inkubation af produktionsvirksomheder, herunder hvilke ydelser og faciliteter industriinkubatorer skal indeholde, hvordan der etableres et videnflow og samarbejde mellem uddannelses- og forskningsinstitutionerne og virksomheder mv.

 

Region Midtjylland ansøges desuden om støtte til etablering af Dansk Produktions Univers. Ansøger er Foreningen Dansk Produktions Univers. Bag foreningen står Hedensted Kommune og Insero Horsens. Desuden støtter en række virksomheder i Hedensted Kommune, Realdania samt Horsens Kommune projektet.

 

Baggrunden for initiativet er, at kommunen i en årrække har været kendt som en driftig, men også ganske traditionel industrikommune med mange mindre produktionsvirksomheder. En forundersøgelse, der er gennemført af Realdania, Insero Horsens og Hedensted Kommune i efteråret 2012, viste blandt andet, at der er tale om et unikt koncept, samt at der ikke er fundet lignende initiativer.

 

Dansk Produktions Univers skal være et inspirations-, produktions- og videncenter placeret i Hedensted Kommune for både etablerede virksomheder og iværksættere, der har til formål at fastholde og udvikle produktionsarbejdspladser i Danmark.

 

Visionen for Dansk Produktions Univers er, at Hedensted-området i 2025 er anerkendt som førende inden for moderne produktion med Dansk Produktions Univers som et omdrejningspunkt, hvor forskning i ny produktion møder praktikken. Dansk Produktions Univers skal etableres på Vejlevej i Hedensted.

 

Effekt

I ansøgningen om Fremtidens Industri - industriinkubatorer vil Dansk Produktions Univers ved Hedensted Kommune og en række partnere blandt andet udvikle og beskrive et implementeringsprogram med en bred vifte af aktiviteter og indgå samarbejdsaftaler mellem de aktører, der arbejder over for produktionsvirksomheder i regionen. Et resultat af dette bliver, at der udarbejdes en samlet konceptrapport af en ekstern konsulent som afslutning på forløbet.

 

I ansøgningen om et rente- og afdragsfrit lån til Dansk Produktions Univers angiver ansøger, at lånet vil kunne understøtte, at der i år et og to skabes 20-25 nye produktionsarbejdspladser, mens der i år tre forventes 40-50 nye arbejdspladser ligeligt fordelt mellem eksisterende og nye virksomheder, samt en afledt effekt på servicebranchen.  

Aktiviteter

I ansøgningen om støtte til Fremtidens industri - industriinkubatorer vil indsatsen koncentreres om en række konceptaktiviteter:

 

  • Forskning og viden,

  • Teknologi og proces,

  • Træning og intelligent finansiering 

  • Fysiske miljøer og synergier, og

  • Forretningsudvikling og afsætning.

 

I ansøgningen om et rente- og afdragsfrit lån til Dansk Produktions Univers vil aktiviteterne omfatte:

 

  • Rugekasse for produktionsiværksættere,

  • Spinn off - realisere skuffeideer,

  • Opfindere - prototyper og 0-serier,

  • Innovationscenter for etablerede virksomheder,

  • Kompetenceudvikling og videnmæssig opgradering,

  • Kommunal virksomhedsservice, og

  • Privat virksomhedsservice.

 

Organisation

Projektet Fremtidens Industri - industriinkubatorer vil være organiseret således, at hver partner får ansvaret for én hovedaktivitet. Der nedsættes en styregruppe, der består af projektpartnere og repræsentanter fra Region Midtjylland, virksomheder, universiteter, Dansk Industri m.fl. Ud over de nævnte parter skal projektet fungere som et åbent netværk for øvrige interesserede kommuner eller andre aktører med interesse for projektet, der gennemføres i perioden juni 2013 til 31. december 2014.

 

Bag ansøgningen om et rente- og afdragsfrit lån til Dansk Produktions Univers står en forening og et driftsselskab Dansk Produktions Univers A/S. Foreningen Dansk Produktions Univers er oprettet med formål om at fremme forskning, udvikling, uddannelse og innovation inden for industriel produktion og beslægtede formål, og foreningen er åben for enhver. Med henblik på at opfylde formålet stifter foreningen et kapitalselskab (Dansk Produktions Univers A/S). Foreningen skal eje mindst 75 % af kapitalandelene i dette selskab. Der vil blive udpeget en bestyrelse for foreningen, hvoraf to medlemmer udpeges af kommunerne, en udpeges af foreningen, mens de øvrige aktionærer har ret til fire pladser.

 

Selskabets ejerkreds består af Insero Horsens, Foreningen Dansk Produktions Univers, Hedensted Kommune og andre lokale virksomheder. Investorer, der ønsker indflydelse på driften, kan indgå som aktionærer, herunder tilstræbes det, at 10-20 lokale virksomheder indgår som aktionærer. Der er indtil dannelse af Dansk Produktions Univers A/S nedsat et advisory board.

 

Økonomi

Til ansøgningen om Fremtidens Industri - industriinkubatorer ansøges om 1,25 mio. kr.  i 2013 fra de regionale erhvervsudviklingsmidler og 2,5 mio. kr. af midlerne fra EU's Regionalfond.

 

Tabel 1 viser hvordan midlerne til Fremtidens industri - industriinkubatorer udmøntes i 2013 og 2014.                

                                  [image]

 

Til ansøgningen om et rente- og afdragsfrit lån til Dansk Produktions Univers søges om 3,4 mio. kr. fra de regionale midler til erhvervsudvikling. Dansk Produktions Univers søges etableret med en samlet aktiekapital på 75 mio. kr., heraf 25 mio. kr. fra Fonden Insero, 25 mio. kr. fra Fonden Realdania samt 25 mio. kr. fra en række øvrige parter. De resterende 25 mio. kr. indskydes via bidrag fra lokale aktionærer, kommunalt aktieindskud (Hedensted og Horsens kommuner), kommunalt lån fra Hedensted Kommune samt et rente- og afdragsfrit lån fra Region Midtjylland.

Tabel 2 viser budget og finansiering for Dansk Produktions Univers, hvor Region Midtjylland søges om et rente- og afdragsfrit lån på 3,4 mio. kr. i 2013.

 

[image]

 

Vækstforum besluttede på sit møde den 19. juni 2013 at indstille til regionsrådet, at der af de regionale erhvervsudviklingsmidler bevilges i alt 1,25 mio. kr. i 2013 til initiativet Fremtidens industri - industriinkubatorer og at den økonomiske ramme for initiativet fordeles med 0,4 mio. kr. i 2013 og 0,85 mio. kr. i 2014.

 

Vækstforum besluttede også på mødet den 19. juni 2013 at indstille til regionsrådet, at der af de regionale erhvervsudviklingsmidler ydes et etableringstilskud på 3,4 mio. kr. i 2013 som et indskud til medfinansiering af etablering af Dansk Produktions Univers med en bemærkning om, at etableringstilskud alene må anvendes til udviklingsaktiviteter.

Beslutning

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget, idet udvalget tilslutter sig, at der ydes et etableringstilskud frem for et rente- og afdragsfrit lån.

 

Michael Thomsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-33-76-23-19-12

7. Forlængelse og merbevilling til Future Food Innovation 2013-2014 (Indstilling fra Vækstforum) (Sag til forretningsudvalget)

Resume

På baggrund af midtvejsevalueringen af Vækstforums fødevaresatsning Klog hverdagsmad og Fødevarerådets anbefalinger i forlængelse heraf fokuseres og styrkes indsatsen under innovationsmiljøet Future Food Innovation i 2013 med henblik på at kunne forlænge og styrke Future Food Innovation til udgangen af 2014. Styrkelsen af aktiviteterne i Future Food Innovation sker i forhold til kapitalformidling, internationalisering, uddannelse og kompetenceudvikling og synliggørelse af innovationsmiljøet.

 

Future Food Innovation har søgt om forlængelse til udgangen af 2014 og søger en merbevilling på i alt 14,653 mio. kr. i regionale erhvervsfremmemidler i 2013-2014. Det samlede budget er på 26,0 mio. kr.

Direktionen indstiller,

at der af de regionale erhvervsfremmemidler bevilges 12,082 mio. kr. i 2013 til forlængelse og merbevilling til Future Food Innovation. Den økonomiske ramme for bevillingen fordeler sig med 0,719 mio. kr. i 2013 og 11,364 mio. kr. i 2014.

Sagsfremstilling

I henhold til midtvejsevalueringen i 2012 af Vækstforums fødevaresatsning "Klog hverdagsmad" foreslås Future Food Innovations indsats videreført og tilrettet. På den baggrund anbefalede Vækstforum på sit møde i november 2012 at styrke og fokusere initiativet i 2013 samt forlænge det til og med 2014.

 

Future Food Innovation har i den mellemliggende periode udarbejdet vedlagte beskrivelse af, hvordan indsatsen styrkes og fokuseres i 2013-2014 i henhold til midtvejsevalueringen og Vækstforums fødevareråds anbefalinger.

 

Future Food Innovation skal i 2013-2014 opprioritere fokus på radikal innovation og styrkelse af virksomhedernes innovationskultur (blandt andet via differentieringspuljen og erhvervsrettede forskningsvirkemidler). Future Food Innovation skal også styrke sin involvering i internationale samarbejder og facilitere, at regionale fødevarevirksomheder får en stærkere international profil. Kapitalformidlingen til små og mellemstore virksomheder skal opprioriteres, og der skal gennemføres udviklingsaktiviteter omkring uddannelse og kompetenceudvikling i virksomhederne, eksempelvis i form af innovationscamps. På baggrund heraf udarbejdes et antal showcases for en mere sammenhængende indsats på uddannelses- og kompetenceområdet. Endelig styrkes synligheden og dokumentationen af Future Food Innovations aktiviteter og tilbud til virksomhederne.

 

Alle aktiviteterne er beskrevet i vedlagte notat fra Future Food Innovation.

 

Med forlængelsen og merbevillingen skabes der en sammenhæng til en ny fase af Vækstforums fødevaresatsning fra 2015, hvortil Future Food Innovation også forventes at bidrage.

 

Økonomi

Der søges om 12,082 mio. kr. i 2013 af de regionale erhvervsudviklingsmidler. Tabel 1 viser, hvordan midlerne udmøntes i 2013 og 2014.

 

Endvidere foreligger der nu afklaring vedrørende tilbageløbsmidlerne fra EU's Regionalfond. På den baggrund er der i forhold til budgetoverslaget i november 2012 sket en omfordeling i finansieringsbudgettet: Finansieringen fra regionalfonden er mindre end oprindeligt antaget, hvorfor finansieringen fra de regionale erhvervsfremmemidler forøges tilsvarende, jævnfør nedenstående tabel 1. Det bemærkes, at Future Food Innovations notat om forlængelse og merbevilling er udarbejdet, før afklaringen om EU's tilbageløbsmidler var afklaret, hvilket betyder at finansieringsbudgettet i Future Food Innovations notat ikke afspejler den endelige fordeling, det gør nedennævnte tabel derimod. Regionsrådet bevilgede på sit møde i marts 2013 de regionale erhvervsfremmemidler ud fra det oprindelige budget for 2013, det vil sige, at der er bevilget 2,570 mio. kr. Dette beløb er fratrukket i ovennævnte indstilling til regionsrådet om bevilling af de regionale erhvervsfremmemidler til projektet i 2013.

 

[image]

* På regionsrådsmødet den 20. marts 2013 blev der bevilget 2,57 mio. kr. til indsatsen i 2013. Region Midtjyllands medfinansiering udgør således i alt 14,653 mio. kr. i 2013 og 2014.

 

Baggrund

Innovationsmiljøet Future Food Innovation blev iværksat som led i Vækstforums fødevaresatsning Klog hverdagsmad med et budget på 67,75 mio. kr. i perioden 2010-2013, heraf 33,5 mio. kr. i medfinansiering fra de regionale erhvervsfremmemidler.

 

Midtvejsevalueringen af Klog hverdagsmad, der blev gennemført af LB Analyse i 2012 viser, at der med Future Food Innovation er skabt et unikt miljø af videnaktører inden for fødevareområdet, der gennem hyppig interaktion, har opbygget gensidig tillid og nu fungerer som én enhed med meget betydelige ressourcer i form af viden, kompetencer og netværk. Future Food Innovations resultater omfatter ifølge evalueringen positive resultater på virksomhedsniveau. Der peges i evalueringen på, at der er behov for at øge kendskabet til initiativet.

 

Vedlagte notat "Opfølgning på midtvejsevaluering af Klog hverdagsmad og forslag til tilrettet handlingsplan for 2013-2014" beskriver status og læring i forhold til fødevaresatsningens forskellige initiativer, strategiske overvejelser samt fødevarerådets anbefalinger og forslag til disponering af midler i 2013-2014. Konklusioner og anbefalinger i notatet er vedtaget på møde i fødevarerådet den 7. november 2012 og indgik i Vækstforums behandling den 28. november 2012 af midtvejsevalueringen og indstilling af bevilling til Future Food Innovation.  

                                     

Future Food Innovation er hovedoperatør på Region Midtjyllands fødevaresatsning Klog hverdagsmad. Konsortiet bag Future Food Innovation består af Agro Business Park, AgroTech, Teknologisk Institut, Aarhus Universitet (Institut for Fødevarer og MAPP-centret) og Videncenter for Fødevareudvikling (VIFU). Future Food Innovation ledes af en styregruppe med repræsentation af de seks konsortieparter med direktøren for Agro Business Park som formand.

 

Vækstforum besluttede på sit møde den 19. juni 2013 at indstille til regionsrådet, at der af de regionale erhvervsudviklingsmidler bevilges i alt 12,082 mio. kr. i 2013 til forlængelse og merbevilling til Future Food Innovation, og at den økonomiske ramme for bevillingen fordeles med 0,719 mio. kr. i 2013 og 11,364 mio. kr. i 2014.

Beslutning

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

 

Michael Thomsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-33-76-23-7-13

8. Ansøgning om støtte til Skjern Å Naturturisme og Oplevelsesudvikling langs kysterne på Djursland (Indstilling fra Vækstforum) (Sag til forretningsudvalget)

Resume

Ringkøbing-Skjern Kommune søger om bevilling til projektet "Skjern Å Naturturisme" under forretningsområdet Stærke Feriesteder Vest.

 

Fonden for Destination Djursland søger om bevilling til projektet "Oplevelsesudvikling langs kysterne på Djursland" under forretningsområdet Stærke Feriesteder Øst.

 

Begge projekter er med til at udmønte Vækstforums Handlingsplan 2015 - Ny VÆKST i turismen i Region Midtjylland.

Direktionen indstiller,

at der af de regionale erhvervsudviklingsmidler bevilges 357.000 kr. i 2013 til Ringkøbing-Skjern Kommune til gennemførelse af projektet Skjern Å Naturturisme,

 

at der af de regionale erhvervsudviklingsmidler bevilges 1,0 mio. kr. i 2013 til Fonden for Destination Djursland til gennemførelse af projektet Oplevelsesudvikling langs kysterne på Djursland, og

 

at der gennemføres en ekstern evaluering som led i den samlede evaluering af Ny VÆKST i turismen.

Sagsfremstilling

Ringkøbing-Skjern Kommune og Destination Djursland søger om støtte til henholdsvis Skjern Å Naturturisme og Oplevelsesudvikling langs kysterne på Djursland. Projekterne hører ind under forretningsområdet Stærke feriesteder og er med til at udmønte Vækstforums Handlingsplan 2015 - Ny VÆKST i turismen i Region Midtjylland.

 

Vækstforum har tidligere givet støtte til to andre projekter under forretningsområdet Stærke Feriesteder, nemlig Oplevelsesudvikling ved Ringkøbing Fjord og Djursland - Vækst gennem oplevelser. De fire projekter skal være med til at realisere de samlede vækstmål for områderne (se bilag). 

 

Skjern Å Naturturisme

Ringkøbing-Skjern Kommune søger om penge til projektet Skjern Å Naturturisme. Formålet med projektet er at bringe de naturgivne potentialer i Ringkøbing-Skjern Kommune i spil i forhold til de mange turister på Vestkysten for at øge døgnforbruget og efterspørgslen på tilbud, aktiviteter og oplevelser og dermed skabe nye arbejdspladser i turisterhvervet og relaterede erhverv.

 

Projektet skal udvikle nye og forbedre eksisterende naturturismetilbud. Tilbuddene udvikles og udbydes i samarbejde med lokale aktører. Det er målet at udvikle mindst syv nye tilbud inden for eksempelvis lystfiskeri, cykling, ridning, vandring og sejlads. Desuden skal lokale fødevarer indgå i de udviklede pakker. Projektet vil også markedsføre tilbuddene i tæt samarbejde med Ringkøbing Fjord Turisme.

 

Projektet løber fra medio 2013 til medio 2015. Det samlede budget er på 1.464.000 kr., og Region Midtjylland søges om 357.000 kr. i 2013. Tabel 1 viser, hvordan midlerne udmøntes i 2013-2015.

 

[image]

  

Oplevelsesudvikling langs kysterne på Djursland

Fonden for Destination Djursland søger om penge til projektet Oplevelsesudvikling langs kysterne på Djursland. Formålet med projektet er at øge omsætningen i turisterhvervet og skabe nye omsætningsmuligheder og nye arbejdspladser i de kystnære landdistrikter på Djursland. Forbindelsen mellem by, havn og kyst skal styrkes ved at udvikle attraktive besøgs- og oplevelsesmuligheder og turismemæssig sammenhæng.

  

Der er to delprojekter. Delprojektet Levende formidling indebærer udvikling af serviceydelser og salg med udgangspunkt i den gode fortælling med lærings- og oplevelseselementer indlagt. Delprojektet Oplevelsespladser indeholder produktudvikling, som skal bringe produkter, oplevelser og serviceydelser tættere på turisterne i nye og spændende omgivelser.

  

Projektet løber fra 2013 til 2015. Det samlede budget er på 4,0 mio. kr., og Region Midtjylland søges om 1,0 mio. kr. i 2013. Tabel 2 viser, hvordan midlerne udmøntes i 2013-2015.

 

[image]

 

Der gennemføres en ekstern evaluering af Skjern Å Naturturisme og Oplevelsesudvikling langs kysterne på Djursland som led i den tværgående evaluering af de projekter, der indgår i Vækstforums turismehandlingsplan.

 

Vækstforum besluttede på sit møde den 19. juni 2013 at indstille til regionsrådet, at der af de regionale erhvervsudviklingsmidler bevilges i alt 357.000 kr. i 2013 til Ringkøbing-Skjern Kommune til gennemførelse af projektet Skjern Å Naturturisme, og 1,0 mio. kr. i 2013 til Fonden for Destination Djursland til gennemførelse af projektet Oplevelsesudvikling langs kysterne på Djursland. Vækstforum besluttede også at indstille til regionsrådet, at der gennemføres en ekstern evaluering som led i den samlede evaluering af Ny VÆKST i turismen.

Beslutning

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

 

Michael Thomsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-33-87-3-11

9. Orientering om Partnerskab for sundheds- og sygehusinnovation - status for projektudvikling (Sag til forretningsudvalget)

Resume

Et samarbejde mellem Fornyelsesfonden og de regionale vækstfora, Partnerskab om sundheds- og sygehusinnovation, skal bidrage til at realisere hospitalsbyggeriernes erhvervsmæssige potentiale ved at fremme udvikling, standardisering og markedsmodning af moderne danske sygehus- og sundhedsløsninger. Der er afsat i alt 100 mio. kr. til partnerskabets arbejde, således at vækstfora og regionerne bidrager med 50 mio. kr., og Fornyelsesfonden bidrager med 50 mio. kr.

Direktionen indstiller,

at orientering om partnerskab for sundheds- og sygehusinnovation tages til orientering.

Sagsfremstilling

Med henblik på at udnytte det erhvervsmæssige potentiale i de nye hospitalsbyggerier har de fem vækstfora, regionerne og Fornyelsesfonden etableret et strategisk partnerskab. Der er afsat i alt 100 mio. kr. til partnerskabets arbejde, således at vækstfora og regionerne bidrager med 50 mio. kr. og Fornyelsesfonden bidrager med 50 mio. kr.

 

Partnerskabet fremmer sit formål gennem tilskud til projekter, der omhandler konkrete kommercielle løsninger inden for den sekundære sundhedssektor (hospitalerne).

 

Løsningerne skal være innovative, sundheds- eller effektiviseringsfremmende, efterspurgt i alle regioner og rumme et globalt markedspotentiale.

 

Projekterne kan falde inden for tre kategorier: innovation, markedsmodning og standardisering.

 

Effekten af initiativet vil derfor være en øget iværksættelse og gennemførelse af konkrete projekter med det formål at realisere det teknologiske og erhvervsmæssige potentiale ved hospitalsinvesteringer gennem en målrettet og accelereret innovation og markedsmodning af moderne velfærds- og sundhedsløsninger.  

 

Der er i 2012 givet støtte til 14 projekter - se bilag.

 

Der resterer 30 mio. kr. i den fælles indsats, og det planlægges at rette midlerne mod projekter med fokus på offentlig efterspørgsel som drivkraft for innovative løsninger.

 

Baggrund

Regionsrådet har på sit møde den 27. februar 2013 bevilget 10 mio. kr. til partnerskab om sundheds- og sygehusinnovation.

 

Fornyelsesfonden er resultatet af et forlig i 2009 mellem den daværende regering og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om fordelingen af globaliseringsreserven til innovation og iværksætteri. Fonden tilførtes som det største initiativ i aftalen 760 mio. kr. i perioden 2010-2012. 

 

Vækstforum har taget sagen til orientering på sit møde den 19. juni 2013.  


Beslutning

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

 

Michael Thomsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-76-36-08

10. Orientering om opfølgning på resultatkontrakter - pr. 1. marts 2013 (Sag til forretningsudvalget)

Resume

Regionsrådet og Vækstforum har pr. 1. marts 2013 iværksat initiativer for 2,8 mia. kr. (inklusiv medfinansiering). Initiativerne er fordelt på 109 resultatkontrakter med de operatører, som gennemfører aktiviteter til fremme af regionens erhvervsudvikling.

 

Der er pr. 1. marts 2013 lavet en opfølgning på de iværksatte initiativer. Det overordnede indtryk er, at de regionale erhvervsfremmeaktiviteter afvikles planmæssigt med mindre afvigelser. Operatørerne har redegjort for afvigelserne, og det vurderes, at der på nuværende tidspunkt alene er grund til at justere resultatkontrakter økonomisk i 15 tilfælde.

Direktionen indstiller,

at opfølgningen på de regionale erhvervsudviklingsaktiviteter pr. 1. marts 2013 tages til orientering.

Sagsfremstilling

Regionsrådet kan efter indstilling fra Vækstforum, jf. lov om erhvervsfremme medfinansiere aktiviteter til fremme af regional erhvervsudvikling. Aktiviteterne styres via resultatkontrakter indgået mellem selvstændige juridiske enheder og regionsrådet.

 

Der er indgået 109 resultatkontrakter inden for handlingsplanens otte indsatsområder:

Energi og miljø, Fødevarer, Velfærdsinnovation, Turisme, Innovation og Forretningsudvikling, Digitalisering, Iværksætteri og Uddannelse og kompetenceudvikling.

 

Resultatkontrakterne specificerer hvilke mål og krav, der skal opfyldes inden for en given periode og givne budgetmæssige rammer. Der foretages halvårlige opfølgninger pr. 1. marts og 1. september på mål og resultatkrav med efterfølgende afrapportering til regionsrådet.

 

Afrapportering om mål og resultatkrav udarbejdes af de operatører, som regionsrådet har indgået resultatkontrakt med. Administrationen har sammenfattet operatørernes afrapportering pr. 1. marts 2013 i statusrapport, der er vedlagt som bilag.

 

Afrapportering om de enkelte erhvervsfremmeaktiviteter kan læses på RM.dk

 

Den overordnede vurdering er, at initiativerne under de respektive indsatsområder afvikles planmæssigt, og at erhvervsfremmeaktørerne vurderer at kunne opfylde mål og resultatkrav ved kontrakternes ophør.

 

Tabel 1 viser tilbageløb af midler i forbindelse med gennemgang af resultatkontrakt pr. 1. marts 2013, henholdsvis fra de regionale erhvervsfremmemidler og fra EU Strukturfondsmidler. Tabellen viser de 15 resultatkontrakter, hvor der skal ske en økonomisk justering.  

 

[image]

 

Vækstforum har taget sagen til orientering på sit møde den 19. juni 2013


Beslutning

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

 

Michael Thomsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-87-2-12

11. Orientering om Vækstpartnerskabsaftale 2013 (Sag til forretningsudvalget)

Resume

Vækstforum og regeringen har siden 2007 årligt indgået en partnerskabsaftale med det formål at sikre gode rammer for vækst i Danmark gennem en koordinering af den nationale og regionale erhvervsfremmeindsats.

 

Vækstpartnerskabsaftalen 2013 blev indgået den 15. maj 2013 ved et møde mellem formandskabet for Vækstforum og erhvervs- og vækstministeren, fødevareministeren og ministeren for by, bolig og landdistrikter.

Direktionen indstiller,

at Vækstpartnerskabsaftalen 2013 tages til orientering.

Sagsfremstilling

Vækstpartnerskabsaftalen 2013 indeholder en række initiativer inden for følgende indsatsområder:

 

  • Tema 1: Fælles opfølgning på regeringens vækstplaner mv.

  • Tema 2: Styrket sammenhæng mellem erhvervsfremme, uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen

  • Tema 3: Styrket regional resultatopfølgning, arbejdsdeling og koordination.

 

Initiativerne under Tema 1: Fælles opfølgning på regeringens vækstplaner mv. retter sig mod Vækstforums fokuserede indsatsområder Fødevarer, Energi og Miljø og Velfærdsinnovation. I forhold til Vækstforums øvrige indsats indeholder aftalen initiativer vedrørende det kreative erhverv, samarbejde om udbredelse af bredbånd og mobildækning, en fælles indsats i forhold til et vækstløft til små og mellemstore produktionsvirksomheder og øget ressourceeffektivitet på tværs af regioner og erhvervsområder. 

 

Under tema 2: Styrket sammenhæng mellem erhvervsfremme, uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen er initiativerne Beskæftigelse i Danmark ved større anlægsprojekter, styrket samspil mellem vækstfora og beskæftigelsesråd samt styrket koordination i kontakten til virksomheder. 

 

Tema 3: Styrket regional resultatopfølgning, arbejdsdeling og koordination indeholder en øget indsats på effekt, øget hjemtagning af forskningsmidler fra EU, koordinering af statslige og regionale forsknings- og innovationsprogrammer, udvikling, professionalisering og internationalisering af de danske klynger og endelig en styrket sammenhæng mellem regionale og lokale erhvervsudviklingsindsatser i landdistrikter. 

 

Vækstforum har taget sagen til orientering på sit møde den 19. juni 2013

Beslutning

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

 

Michael Thomsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-15-1-76-17-12

12. Orientering om tværregionalt samarbejde mellem Region Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland (Sag til forretningsudvalget)

Resume

De regionale vækstfora for regionerne Syddanmark, Nordjylland og Midtjylland har indgået en samarbejdsaftale om de otte indsatsområder: Sundheds- og velfærdsinnovation, Fødevarer, Energi, Kreative erhverv, Kapital/iværksætteri, Fremtidens industri, Turisme og Specialiserede analyser.

 

Samarbejdet etableres på baggrund af OECD's review af innovationssystemet i Region Syddanmark og Region Midtjylland fra september 2012, hvor et samarbejde på tværs af regionerne er en central anbefaling. Aftalen skal ligeledes styrke regionernes samarbejde med staten i forhold til koordinering og gennemførelse af nationale tiltag rettet mod vækst og erhvervsudvikling.

Direktionen indstiller,

at samarbejdsaftalen om styrket regionalt samarbejde i Jylland-Fyn på erhvervsområdet inden for de otte indsatsområder Sundheds- og velfærdsinnovation, Fødevarer, Energi, Kreative erhverv, Kapital/iværksætteri, Fremtidens industri, Turisme og Specialiserede analyser tages til orientering.

Sagsfremstilling

En OECD-analyse af den regionale innovations- og erhvervsfremmeindsats i Region Syddanmark og Region Midtjylland, evalueringen af kommunalreformen og den såkaldte ”smarte specialisering” som element i de nye strukturfondsprogrammer peger på, at samarbejdet på tværs af regionerne med fordel kan øges.

 

Samtidig peges på betydningen af et tættere samarbejde mellem det regionale og det nationale niveau. Etableringen af det nye nationale klyngeforum og vedtagelse af en national klyngepolitik er eksempler herpå, herunder Forsknings- og Innovationsstyrelsens igangværende udbud vedrørende innovationsnetværk.

 

De vestdanske regioner ønsker at bidrage bedst muligt til øget samarbejde, både indbyrdes og i forhold til det nationale niveau, og har derfor iværksat et samarbejde om identifikation af relevante samarbejdsmuligheder og forslag til konkrete initiativer, der er vedtaget af de respektive vækstfora.

 

De tre vestdanske regioner bygger deres erhvervsfremmeindsats på en strategi, der sætter kursen for vækstindsatsen i de respektive regioner. Fælles for erhvervsudviklingsstrategierne er, at de indeholder en række strategiske mål, der tager udgangspunkt i den enkelte regions styrkepositioner og udfordringer.

 

Med udgangspunkt i de enkelte regioners udfordringer og styrkepositioner er der identificeret otte områder, hvor det er oplagt at styrke samarbejdet. For de fleste initiativers vedkommende er der tale om samarbejde mellem alle tre regioner, men på flere områder, blandt andet akvakultur, vil der også blive tale om styrket bilateralt samarbejde.

 

Nogle af udfordringerne er fælles for de vestdanske regioner. Styrkepositionerne er derimod forskellige fra region til region, og derfor er det oplagt, at regionerne drager nytte af hinandens styrkepositioner med henblik på at sikre synergi mellem vækstindsatserne, blandt andet i forhold til at skabe kritisk masse, hvad angår virksomheder og kompetencer.

 

Vækstforum har taget sagen til orientering på sit møde den 19. juni 2013.  


Beslutning

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

 

Michael Thomsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-33-76-23-16-12

13. Orientering om analyse af den danske fødevareklynge med udgangspunkt i Region Midtjylland (Sag til forretningsudvalget)

Resume

En analyse af den midtjyske fødevaresektor viser, at den rummer potentialet til at udvikle sig til centrum for en internationalt stærk og synlig erhvervsklynge. Den peger dels på centrale indsatsområder til udvikling af klyngen, dels giver den råd om processerne.

 

Analysen ligger i forlængelse af Vækstforums krav om, at de erhvervspolitiske satsninger bygger på OECD's anbefalinger og EU's principper om smart specialisation, hvor klynger er et væsentligt værktøj. Analysen vil på fødevareområdet give væsentlige input til arbejdet med Vækstforums kommende erhvervsstrategi.

Direktionen indstiller,

at orienteringen om analysen af den danske fødevareklynge tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Analysen ”På vej mod en international fødevareklynge i Danmark” viser, at der i Region Midtjylland er en særlig stærk specialisering indenfor tre meget betydende produktionsområder:

 

  • Forarbejdning af mælkeprodukter og ingredienser

  • Forarbejdning af kød

  • Produktion af ingredienser

 

samt på serviceområdet fødevareanalyse og rådgivning.

 

Analysen er en konsekvens af anbefalingerne i den af OECD gennemførte analyse af erhvervsfremmearbejdet i Region Midtjylland og Region Syddanmark, hvor det påpeges, at vækstforaene skal være endnu bedre til at fokusere indsatsen på områder, hvor man respektivt har styrkepositioner. Vækstforum har i forlængelse af OECD-analysen vedtaget at analysere de formodede styrkepositioner og i den sammenhæng udvalgt fødevareområdet som første emne. Analysen er gennemført i partnerskab mellem Agro Food Park, RegX – Danmarks klyngeakademi samt Future Food Innovation (FFI), der er Vækstforums operatør på fødevareområdet.

 

Regionen har foruden de helt væsentlige produktionsområder en høj koncentration af videnaktører med særlige kompetencer indenfor det primære erhverv og landbrugsforskning, procesteknologi og markedet. Endvidere er der iværksættervirksomheder med store vækstpotentialer, navnlig indenfor hybridområder i krydsfelterne mellem fødevarer og klima, miljø og sundhed. Disse bringer en innovation til fødevareerhvervet, som de større virksomheder har brug for, og de mindre virksomheder har på deres side brug for de større virksomheders logistik, adgang til kapital mv.

 

Analysen viser også, at der er stor interesse blandt virksomheder og klyngeaktører til at udvikle en stærk og internationalt synlig fødevareklynge.

 

Analysen stemmer fint overens med de ambitioner, som regeringen har skitseret i Vækstteam for fødevarer, og i den ny partnerskabsaftale mellem Vækstforum og regeringen. Her står bl.a., at en videreudbygning og fokusering af regionens hidtidige fødevareindsats kan skabe værdi for hele landets fødevarevirksomheder, og være med til at udvikle nye virksomheder, produkter og processer. Den stemmer også overens med de drøftelser, der indtil nu er ført om samarbejde på fødevareområdet mellem de tre vestdanske regioner.

 

En kreds bestående af Aarhus Universitet, Aarhus Kommune, Agro Food Park, ARLA og FFI er blevet enige om at samfinansiere en klyngekoordinator, der ansættes i FFI med en nærmere beskrevet reference til den samfinansierende kreds. FFI's andel af klyngekoordinatoren ligger indenfor den nuværende bevilling. Der er samtidig tanker om at danne en forening, som har arbejdstitlen Danish Food Cluster.

 

Den videre proces indbefatter drøftelse i det ny fødevareråd med henblik på videre drøftelse af de strategiske implikationer af undersøgelsen, ligesom mulighederne for at skabe sammenhæng mellem det fremadrettede arbejde i Vækstforums fødevaresatsning og initiativerne innovationsnetværk, INNO+, en europæisk Food-KIC mv. bearbejdes med henblik på indlejning i den erhvervsstrategi, som det næste Vækstforum skal iværksætte.

 

Vækstforum har taget sagen til orientering på sit møde den 19. juni 2013.  


Beslutning

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

 

Michael Thomsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-30-76-29-12

14. Orientering om Anna Amalias initiativ til at tage større socialt ansvar

Resume

Anna Amalia blev dannet i forbindelse med regionens opståen. 24 kvinder blev dengang udpeget til i te-selskaber at drøfte emner af betydning for den regionale udvikling i Region Midtjylland.


De 24 kvinder har mere på hjertet, og har nu taget initiativ til at forsøge at påvirke borgere og virksomheder i regionen til at være mere opmærksomme på potentialerne i at tage et større socialt ansvar.

 

Gruppen af Anna Amaliaer afholder derfor nogle arrangementer forskellige steder i regionen i løbet af sommeren og efteråret 2013.

 

Regionen har givet tilsagn om at støtte det frivillige arbejde ved at dække eventuelle udgifter til lokaler og let forplejning ved arrangementerne. Yderligere bidrager mangfoldighedskonsulenten og en medarbejder fra administrationen med den nødvendige praktiske facilitering.

Direktionen indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Anna Amalia blev dannet i forbindelse med regionens opståen. 24 kvinder blev dengang udpeget til i te-selskaber at drøfte emner af betydning for den regionale udvikling i Region Midtjylland.


Der blev afleveret 1.000 ideer, som for manges vedkommende blev indarbejdet i den første regionale udviklingsplan. Andre blev videresendt til kommuner og ministerier - alt efter, hvor ideerne kun bruges til inspiration.

 

De 24 kvinder har mere på hjertet, og har nu taget initiativ til at forsøge at påvirke borgere og virksomheder i regionen til at være mere opmærksomme på potentialerne i at tage et større socialt ansvar. Der er nemlig store muligheder både på det personlige plan og for virksomheden. Vigtigst er større socialt ansvar af afgørende betydning for de marginaliserede borgere og for vores velfærdssamfund. Den gældende regionale udviklingsplan har bæredygtighed, og herunder socialt ansvar, som gennemgående værdi. De 24 kvinders initiativ ligger i fin forlængelse heraf.

 

Gruppen af Anna Amaliaer afholder nogle arrangementer forskellige steder i regionen i løbet af sommeren og efteråret 2013. Der er foreløbigt tre arrangementer under planlægning, henholdsvis:

 

  • Den 27. august 2013 i Mediehuset på Herning Folkeblad kommer det til at handle om ensomme unge, og hvordan de kan hjælpes.

  • Den 9. september 2013 ved Gl. Estrup ved Auning på Djursland vil der være fælles oplæg og flere workshops med fokus på, at der er potentialer i os alle, og de skal bringes i spil.

  • Den 9. oktober 2013 lægger herregården Nr. Vosborg vest for Holstebro hus til drøftelser om, hvorfor vi ikke altid handler, som vi inderst inde godt ved, at vi burde.

 

Regionen har givet tilsagn om at støtte det frivillige arbejde ved at dække eventuelle udgifter til lokaler og let forplejning ved arrangementerne. Yderligere bidrager mangfoldighedskonsulenten og en medarbejder fra administrationen med den nødvendige praktiske facilitering.

 

Region Midtjylland har udsendt en pressemeddelelse i forbindelse med igangsætning af forberedelserne til salonerne.

 

Pressemeddelelsen er vedlagt som bilag. Yderligere information om Anna Amalia og de 24 Anna Amaliaer findes på RM.dk

Beslutning

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling tog sagen til efterretning.

 

Michael Thomsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen
Sagnr.: 1-00-17-12

15. Gensidig orientering

Sagsfremstilling

Gensidig orientering til udvalgets medlemmer.

Beslutning

Orientering om konferencen Fremtidens Landbrug.

 

Orientering om Collstrop grund i Brabrand.

 

Michael Thomsen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Tilbage til toppen