Loven om erhvervsfremme og regional udvikling, der trådte i kraft 1. februar 2014, giver regionerne til opgave at udarbejde en regional vækst- og udviklingsstrategi med udgangspunkt i udfordringer, sætte mål og opstille regionale forslag til løsninger på samfundsmæssige udfordringer.

Den nye strategi skal sikre sammenhæng og opnå endnu større gennemslagskraft og synlighed i indsatsen. Der er f.eks. lagt op til at styrke sammenhængen mellem erhvervsudvikling, beskæftigelses- og uddannelsesindsatsen, infrastruktur, klima og miljø samt byer og yderområder.

Vækst- og udviklingsstrategien udarbejdes i et samarbejde mellem regionsråd og Vækstforum. Den samlede strategi skal herved skabe et større ejerskab til den samlede indsats for regional udvikling, herunder omstilling til væksterhverv og udvikling af attraktive regionale levevilkår.

Den regionale vækst- og udviklingsstrategi:

• Redegør for den fremtidige udvikling for regionen.

• Adresserer de regionale vækst- og udviklingsvilkår, herunder infrastruktur, erhvervsudvikling, turisme, uddannelse, beskæftigelse, udvikling i byerne landdistrikterne og yderområderne, natur og miljø, rekreative formål, kultur og samarbejde med tilgrænsende lande.

• Kan endvidere adressere grøn omstilling, større byers betydning for væksten, klimatilpasning, kollektiv trafik mv.

• Redegør for de initiativer, som regionsrådet vil foretage som opfølgning på strategien.

I Region Midtjylland er der nu iværksat en proces, som tager sit udgangspunkt i fire udfordringer: Konkurrenceevne, Klima og ressourcer, Velfærd samt Demografi og bosætningsmønstre.

Til udfoldelse af de fire udfordringer er der tilsvarende udarbejdet fire redegørelser. Redegørelsen vedrørende Velfærdsudfordringen eftersendes.

Udfordringer og redegørelser er vedhæftet som bilag og danner grundlag for Regionsrådets drøftelse. 

Udviklingsdirektør Lars Vildbrad vil på mødet den 10. september redegøre for arbejdet med den regionale vækst- og udviklingsstrategi.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling fik en præsentation af vækstforums arbejde og samspil med regionsrådet, herunder beslutningsstrukturen mellem vækstforum og regionsrådet, sammenhængen til lov om erhvervsfremme, vækstforums handlingsplan i forhold til implementeringen af Region Midtjyllands indsatsområder, partnerskabsaftale med regeringen m.v.

Herefter fik udvalget et oplæg om processen i forbindelse med udarbejdelse af Vækst- og udviklingsstrategien. Der er bl.a. planlagt en række workshops og konferencer i 2014-2015, hvor borgere, erhvervslivet, interesseorganisationer, kommuner, regionsrådet m.v. bliver inviteret. Der er fokus på borgerinddragelse, og i den forbindelse planlægges bl.a. et fællesmøde med det midlertidige udvalg vedrørende borgerdialog.

Udvalget drøftede kompetencefordelingen mellem vækstforum, det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling og regionsrådet, og ønskede bl.a. i den sammenhæng at få en sag på næste udvalgsmøde omkring Region Midtjyllands Delegerings- og kompetencefordelingsregler.

• Udfordringer for den Regionale Vækst- og Udviklingsstrategi
• Redegørelse konkurrenceevne august 2014
• Redegørelse Klima og ressourcer
• Redegørelse om demografi, bosætning og mobilitet
• Oplæg Lars Vildbrad_Vækst og udviklingsstrategi

Godkendelse af referat fra møde den 6. august 2014.

Efter udvalgets forretningsorden skal referatet fra det foregående møde forelægges til godkendelse.

Referat fra udvalgets møde den 6. august 2014, der tidligere er udsendt til udvalgets medlemmer, vedlægges til godkendelse.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling godkendte referatet fra mødet den 6. august 2014.

• Referat_RU060814_åben

Lov om erhvervsfremme og regional udvikling, der trådte i kraft 1. februar 2014, giver regionerne til opgave at udarbejde en regional vækst- og udviklingsstrategi, beskrive udfordringer, sætte mål og opstille regionale løsninger på samfundsmæssige udfordringer.

Den nye strategi skal sikre sammenhæng og opnå øget gennemslagskraft og synlighed i indsatsen. Der er f.eks. lagt op til at styrke sammenhængen mellem erhvervsudvikling, beskæftigelses- og uddannelsesindsatsen, infrastruktur, klima og miljø samt byer og yderområder.

Regional Vækst- og Udviklingsstrategi

Vækst- og Udviklingsstrategien udarbejdes i et samarbejde mellem regionsråd og Vækstforum. Den samlede strategi skal herved skabe et større ejerskab til den samlede indsats for regional udvikling, herunder omstilling til væksterhverv og udvikling af attraktive regionale levevilkår.

Den Regionale Vækst- og Udviklingsstrategi:

• redegør for den fremtidige udvikling for regionen, 

• adresserer de regionale vækst- og udviklingsvilkår, herunder infrastruktur, erhvervsudvikling, turisme, uddannelse, beskæftigelse, udvikling i byerne landdistrikterne og yderområderne, natur og miljø, rekreative formål, kultur og samarbejde med tilgrænsende lande, 

• kan endvidere adressere grøn omstilling, større byers betydning for væksten, klimatilpasning, kollektiv trafik mv. og, 

• redegør for de initiativer, som regionsrådet vil foretage som opfølgning på strategien.

I Region Midtjylland er der nu iværksat en proces, som tager sit udgangspunkt i fire udfordringer: Konkurrenceevne, Klima og ressourcer, Velfærd samt Demografi og bosætningsmønstre (vedlagt).

Til udfoldelse af de fire udfordringer er der tilsvarende udarbejdet tre redegørelser for udfordringerne Konkurrenceevne, Klima og ressourcer, samt Demografi og bosætningsmønstre (vedlagt). Redegørelsen for Velfærd er under udarbejdelse.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget, idet udvalget ønsker et mere formaliseret samarbejde med vækstforum, herunder eksempelvist fælles værtskaber ved arrangementer og konferencer i forbindelse med udarbejdelsen af vækst- og udviklingsstrategien. Derudover ønsker udvalget, at administrationen undersøger mulighederne for, at udvalget kan blive tidligere inddraget i vækstforums arbejde eksempelvist ved fællesmøder mellem udvalget og vækstforum.

• Udfordringer for den Regionale Vækst- og Udviklingsstrategi
• Redegørelse om konkurrenceevne august 2014
• Redegørelse om demografi, bosætning og mobilitet
• Redegørelse om klima og ressourcer

Der er udarbejdet et udkast til Vækstforums Handlingsplan for 2015.

Handlingsplanen 2015 tager sit udgangspunkt i Erhvervsudviklingsstrategien 2010-2020, samt de vækstpartnerskabsaftaler, som årligt indgås mellem Vækstforum og regeringen.

I 2015 vil Vækstforum udarbejde en handlingsplan for 2016-2020 med udgangspunkt i den kommende vækst- og udviklingsstrategi, som forventes vedtaget medio 2015.

Vækstforums handlingsplan for 2015 tager udgangspunkt i Vækstforums strategi frem mod 2020 og Handlingsplan 2013-2014 samt vækstpartnerskabsaftalen for 2014.

Handlingsplanen er etårig, idet Vækstforum og regionsrådet i løbet af 2014 og 2015 udarbejder en ny samlet regional vækst- og udviklingsstrategi for 2015-2030, som derefter danner grundlag for en ny erhvervsrettet handlingsplan for 2016-2020.

I perioden 2007-2014 har Vækstforum valgt at satse både på regionale styrkepositioner og på de generelle vækstdrivere.

Indsatsområderne er således styrkepositionerne Energi og miljø, Fødevarer, Velfærdsinnovation og Turisme og de generelle vækstmotorer Uddannelse og kompetenceudvikling, Innovation og forretningsudvikling, Digitalisering samt Iværksætteri.

Indsatsen i forhold til de regionale styrkepositioner, OECD's analyse fra 2012 af vækstforums erhvervsudviklingsstrategi samt udviklingen i de årlige vækstpartnerskabsaftaler med Erhvervs- og Vækstministeriet er gradvist udviklet til en regional klyngetilgang på Fødevare- og Energiområdet samt Sundhedsinnovation og Turisme, således at der udvikles klynge-organiseringer som omdrejningspunktet i forhold til virksomhederne og de respektive økosystemer, herunder innovationsnetværk mm.

Tilsvarende viser erfaringerne, at organiseringen af de generelle vækstdrivere inden for innovation, iværksætteri, virksomhedsudvikling, uddannelse og kompetenceudvikling samt kapitalformidling bør udvikles mere målrettet mod de regionale klyngesatsninger således, at der ikke udvikles konkurrerende indsatser inden for de respektive områder.

Dermed styrkes det sammenhængende erhvervsfremmesystem i Region Midtjylland, som indgår i og anvender de nationale tilbud bedst muligt for virksomhederne. Tilsvarende gælder internationaliseringen under EU/DK, Horizon 2020 og det regionale Global Midt program.

Handlingsplan 2015 rummer dels videreførelse af enkelte initiativer, som er godkendt og bevilget, dels forslag til nye forprojekter og nye initiativer inden for den overordnede strategiske ramme.

Initiativerne skal danne grundlag for forslag til åbne ansøgningsrunder til godkendelse på vækstforums møde den 28. oktober 2014 med henblik på godkendelse af kommende operatører ved årsskiftet 2014/2015.

Økonomi

Regionsrådet forventes i 2015 at afsætte 116,5 mio. kr. til regionale erhvervsfremmeaktiviteter.

Vækstforum i Region Midtjylland har i perioden 2014-2020 mulighed for at indstille projekter til regional- og socialfonden for i alt knap 400 mio. kr., fordelt med 195,731 mio. kr. til regionalfonden og 204,2 mio. kr. til socialfonden.

Vækstforum har besluttet, at initiativerne i Handlingsplan 2015 skal udmøntes inden for en ramme af 95 mio. kr. af de regionale midler til erhvervsudvikling, og at der således skal søges øvrig finansiering via EU Strukturfonde og andre finansieringskilder.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

• Vækstforums Handlingsplan 2015
• Oplæg Lars Vildbrad_Vækstforum
• Oplæg Lars Vildbrad_Handlingsplan Vækstforum

Aarhus Maskinmesterskole ansøger i fællesskab med Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet og INCUBA A/S om en bevilling på 15 mio. kr. til udviklingsaktiviteter i forbindelse med Navitas Science & Innovation.

Aktørerne etablerer, i tilknytning til uddannelsesmiljøerne i det nyopførte Navitas på Aarhus havn, et samarbejde under overskriften Navitas Science & Innovation. Her skal der i fællesskab gennemføres aktiviteter, der har til formål at øge samarbejdet mellem virksomheder, forskere og studerende samt øge antallet af studerende, der starter egen virksomhed.  

Regionsrådet besluttede den 14. august 2007, efter indstilling fra Vækstforum, at der i forbindelse med etablering af energi-forskerparken Navitas skulle reserveres et årligt udviklingstilskud på 3 mio. kr. i forskerparkens første fem leveår, svarende til en samlet reservation på 15 mio. kr.

Regionsrådet bekræftede den 6. december 2013, efter indstilling fra Vækstforum, den tidligere bevilling på i alt 15 mio. kr.

Formål og indhold

Siden sommeren 2007 har Aarhus Maskinmesterskole, Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet og INCUBA A/S, arbejdet på at realisere Navitas på Aarhus Havn. Det 38.000 kvadratmeter store byggeri stod færdigt til indflytning i august 2014 og huser mere end 2.300 studerende, undervisere, forskere og iværksættere.

Aktørerne indgår et samarbejde under overskriften Navitas Science & Innovation, hvor der i fællesskab oprettes aktiviteter og tjenester med særligt sigte på:

• at fremme de studerendes kontakt med erhvervslivet

• at støtte de ældre studerendes motivation og mulighed for at etablere egen virksomhed

• at øge samarbejdet mellem forskere, undervisere og virksomheder på Navitas

• at udbygge samarbejdet med virksomheder og forskere uden for Navitas.

Det er disse aktiviteter, som bevillingen fra Region Midtjylland skal være med til at finansiere.

Innovations- og iværksætteraktiviteterne i Navitas Science & Innovation vil overordnet foregå i processer, hvor der skelnes mellem virksomhedssamarbejder i form af studenterprojekter/forsknings- og udviklingsprojekter og studenteriværksætteri, hvor de studerende prøver sig selv af som iværksættere i Start-up Lab. Start-up Lab er et kontormiljø for studerende, der vil prøve sig selv af som iværksættere, hvor de efterfølgende får mulighed for at etablere en virksomhed i et studenter-iværksætterhus med plads til 40 studerende (The Talent Factory). De studerende har efter opholdet i The Talent Factory mulighed for at fortsætte deres virksomhed i INCUBA’s iværksættermiljø på Navitas.

Hertil kommer facilitering gennem samarbejde med en række tekniske, innovative og finansielle aktører samt rådgivere, der er med til at fremme den enkelte virksomheds udvikling og vækst. Gennem events, konkurrencer, workshops mv. skabes en sammenhængende indsats ikke bare på Navitas, men også i samarbejdet med virksomheder, universiteter og institutioner udenfor.

Resultatkontrakt 

Der vil blive indgået en resultatkontrakt med partnerne bag Navitas. Hovedelementerne i resultatkontrakten vil være følgende:

Effekter - Flere studerende starter egen virksomhed. Det forventes, at der etableres otte nye virksomheder af studerende pr. år. Flere virksomheder samarbejder med studerende og forskere om innovations- og udviklingsprojekter. Her forventes årligt 260 projektsamarbejder mellem virksomheder og studerende.

Der gennemføres årligt fem forskningssamarbejder med ekstern finansiering samt 10 projektsamarbejder mellem virksomheder og forskere.

Aktiviteter - 50 studerende årligt er tilknyttet studentervæksthuset på Navitas. 75 studerende årligt forventes at deltage i rådgivningsarrangementer i samarbejde med Væksthus Midtjylland. 200 studerende årligt forventes at deltage i camps og konkurrencer

Der afholdes årligt fem camps og konkurrencer, som Innovation camp, Start-Up Weekend m.v. med deltagelse af studerende og virksomheder

Organisering - I det daglige vil koordinering af aktiviteterne blive varetaget af et sekretariat bestående af to koordinatorer og en sekretær. Sekretariatet refererer til en styregruppe, som varetager de overordnede prioriteringer og ressourceallokeringer. Styregruppen består af repræsentanter for de tre aktører.

Økonomi 

Region Midtjylland ansøges om i alt 15 mio. kr. i 2014 og nedenstående tabel 1 viser udmøntningen af bevillingen. Finansieringen fra Region Midtjylland anvendes alene til aktiviteterne i Navitas Science & Innovation.

Vækstforum besluttede på sit møde den 19. august 2014 at indstille til regionsrådet, at der af Region Midtjyllands erhvervsudviklingsmidler i 2014 bevilges i alt 15 mio. kr. til udviklingsaktiviteter i Navitas Science & Innovation.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

• Navitas Science Innovation

I Vækstpartnerskabsaftalen for 2013 mellem regeringen og Vækstforum for Region Midtjylland er det aftalt at etablere et vækstprogram målrettet små og mellemstore produktionsvirksomheder. Der sigtes mod en tre-årig landsdækkende indsats, der skal styrke produktiviteten og konkurrenceevne i produktionsvirksomheder.

Erhvervs- og Vækstministeriet foreslår, at programmet finansieres af regionale erhvervsudviklingsmidler, den nationale pulje af strukturfondsmidler og privat medfinansiering.

I Regional Vækstpartnerskabsaftale 2013 mellem regeringen og Vækstforum for Region Midtjylland er indgået aftale om at etablere et vækstprogram målrettet små og mellemstore produktionsvirksomheder, som skal medvirke til at skabe nye produktionsjob i Danmark. Programmet er ligeledes et centralt element i regeringens vækstplan "Danmark helt ud af krisen - virksomheder i vækst".

Erhvervs- og Vækstministeriet (Erhvervsstyrelsen) har nu fremsendt et udkast til vækstprogram for små og mellemstore produktionsvirksomheder, som er en landsdækkende indsats over en tre-årig periode. Udkastet bygger blandt andet på erfaringerne fra det midtjyske initiativ "Fremtidens industrielle forretningsmodeller".

Effekt

Programmets mål er at styrke produktiviteten og konkurrenceevnen i små og mellemstore produktionsvirksomheder gennem et væksttjek og et vækstløft.

Aktiviteter

Programmet omfatter følgende aktiviteter:

Et væksttjek er en gratis skræddersyet gennemgang af virksomheden, som skal munde ud i en handlingsplan. Væksttjek gennemføres for op til 1.000 virksomheder på landsplan.

Et vækstløft er konkret rådgivning til realisering af virksomhedens vækstpotentiale. Vækstløft gennemføres for minimum 500 af de virksomheder, som får gennemført et væksttjek og medfinansieres med 50 % fra den enkelte virksomhed.

Organisering og tidsplan

Vækstprogrammets operatør skal findes gennem et udbud og kunne for eksempel være et konsortium af erhvervsfremmeorganisationer samt offentlige og private aktører. Operatøren skal sikre koordination mellem Vækstprogrammet, den øvrige regionale indsats på området samt den specialiserede erhvervsservice i de regionale væksthuse. Udbuddet gennemføres i efteråret 2014.

Væksttjek og vækstløft skal gennemføres af private konsulenter med dokumenteret erfaring fra rådgivning af produktionsvirksomheder eller af aktører med andre specialiserede kompetencer.

Økonomi 

Region Midtjylland ansøges om i alt 3 mio. kr. i 2014 og nedenstående tabel 1 viser udmøntningen af bevillingen.

Erhvervs- og Vækstministeriet foreslår, at Vækstprogrammet finansieres gennem den nationale pulje af regionalfondsmidler og socialfondsmidler med ca. 29,5 mio. kr. Den nationale pulje kan yde EU-medfinansiering svarende til max 50 % af et projekts samlede udgifter. De 29,5 mio. kr. skal således modsvares af et ligeså stort beløb i medfinansiering fra henholdsvis virksomhedernes egenbetaling, medfinansiering fra regionerne og evt. vækstprogrammets operatør.

Erhvervs- og Vækstministeriet foreslår, at de regionale vækstfora bidrager med ca. 15 mio. kr. til Vækstprogrammet. Konkret foreslås, at alle vækstfora (med undtagelse af Bornholm) medfinansierer med 1 mio. kr. om året i projektperioden, i alt 3 mio. kr. pr. vækstforum.

Det forudsættes således, at fordelingen af midler sker ligeligt mellem de fem regionale vækstfora og ikke relativt afhængig af eksempelvis industribeskæftigelsen i hver region. Hvis dette var tilfældet, ville Region Midtjyllands andel af det nationale vækstprogram kunne udgøre omkring 30 %.

Vækstforum besluttede på sit møde den 19. august 2014 at indstille til regionsrådet, at der af de regionale erhvervsudviklingsmidler bevilges 3 mio. kr. i 2014 til vækstprogrammet.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

• Ansøgningsmateriale til Vækstprogram for små og mellemstore produktionsvirksomheder

Folketinget vedtog den 11. juni i år to forslag til lov om ændring af lov om trafikselskaber til ikrafttræden den 1. august 2014. Lovændringerne har primært konsekvenser for finansiering af og samarbejdet om den kollektive trafik på Sjælland. I sagsfremstillingen beskrives de væsentligste lovændringer, som har betydning for Region Midtjylland og Midttrafik.

Ved Folketingets behandling af forslag til lov om ændring af lov om trafikselskaber blev lovforslaget delt i to lovforslag. Det ene lovforslag omfatter primært ændring af finansieringsmodellen for trafikselskabet på Sjælland og organisering af den offentlige servicetrafik i Østdanmark, mens det andet lovforslag giver mulighed for, at Region Nordjylland kan overtage trafikkøberansvaret for togtrafikken mellem Skørping og Frederikshavn.

Begge lovforslag blev vedtaget af Folketinget den 11. juni 2014.

De væsentligste lovændringer set i forhold til den kollektive trafik i Region Midtjylland er følgende:

Den trafikplan, Midttrafik hvert fjerde år udarbejder, skal indeholde et strategisk grundlag, der som minimum fastlægger overordnede principper for det rutenet, som region og kommuner har lagt sig fast på ud fra det ønskede serviceniveau. Det strategiske grundlag skal understøttes af et flerårigt budgetforslag, men ændrer ikke ved, at region og kommuner har ret til at prioritere deres budgetter fra år til år.

Region Midtjylland kan efter aftale med vejmyndigheden finansiere faste anlæg, der relaterer sig til offentlig servicetrafik (fx terminaler, ventesale og stoppesteder). Midttrafik kan efter aftale med regionen eller vejmyndigheden overtage ejerskab eller varetage opsætning, drift m.v. af de faste anlæg. Bestemmelsen kan fx være med til at driftsoptimere en regionalrute, hvis vejmyndigheden ikke ønsker at finansiere et fast anlæg.

Lovgivningen giver mulighed for, at ø-kommuner, som ikke har bro eller landfast forbindelse til andre kommuner, efter ansøgning kan melde sig ud af et trafikselskab. Transportministeren kan fastsætte de nærmere vilkår herfor. Samsø Kommune har givet udtryk for interesse i udtræden af Midttrafik.

Den enkelte kommune kan for ruter, som oprettes til befordring af skoleelever, beslutte, om der kan medtages andre passagerer. Ruten skal planlægges ud fra skoleformål, og der må ikke opkræves betaling. Bestemmelsen giver mulighed for en bedre kapacitetsudnyttelse af skolebuskørslen.

Der indføres bestemmelser om, at transportministeren kan fastsætte regler om et sammenhængende takstsystem og om hvilke typer af rutekørsel, der er undtaget for krav om tilladelse.

De nævnte lovændringer er foretaget på baggrund af transportministeriets evaluering af lov om trafikselskaber i 2013, der i øvrigt viste, at organiseringen af den kollektive trafik uden for hovedstadsområdet i store træk har fungeret tilfredsstillende siden strukturreformen.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling tog orienteringen om ændring af lov om trafikselskaber til efterretning.

Transportministeriet har udsendt forslag til lov om ændring af lov om Aarhus Letbane i høring. Lovforslaget udmønter politisk aftale af 12. juni 2014 om Metro, letbane, nærbane og cykler. Heri indgår, at staten tilfører 330 mio. kr. til anlæg Aarhus Letbane, samt at staten udtræder af anlægsselskabet for letbanen.

Administrationens forslag til høringsbemærkninger til lovforslaget vedlægges.

Transportministeriet har udsendt forslag til lov om ændring af lov om Aarhus Letbane i høring i perioden 1. september til 2. oktober 2014. Lovforslaget vedlægges.

Lovforslaget følger af politisk aftale af 12. juni 2014 om Metro, letbane, nærbane og cykler. Den politiske aftale blev indgået efter, at der tidligere på året var konstateret en fordyrelse af letbaneanlægget på ca. 700 mio. kr. i forhold til det budgetterede.  

De væsentligste ændringer, der fremgår af lovforslaget, er sket med udgangspunkt i ovennævnte politiske aftale. Det drejer sig om:

• Statens bidrag til letbanen hæves med 330 mio. kr., og konverteres til et tilskud.

• De lokale parters bidrag hæves som følge af aftalen.

• Staten udtræder af Aarhus Letbane I/S, og som følge heraf er der sket tilpasninger af lovteksten om den fremtidige organisering af Letbanens anlæg og drift. Herunder betingelser om statens tilsyn med tilskuddet.

• Fremtidige ejerandele af Aarhus Letbane efter statens udtræden er, at 87,7 % ejes af Aarhus Kommune og 12,3 % ejes af Region Midtjylland.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at statens udtræden af Aarhus Letbane ikke har betydning for statens tilskud til elektrificering af Grenaabanen, samt statens finansiering af hastighedsopgradering af Grenaabanen, som forudsættes gennemført af Banedanmark. 

Administrationens bemærkninger til lovforslaget:

Region Midtjylland har ved flere lejligheder påpeget ønske om lempeligere lånevilkår for Aarhus Letbane svarende til de lånevilkår, der er gældende for Letbanen i Ring 3.

Det må konstateres, at der i lovforslaget ikke er ændret i lånevilkårene

Med direkte henvisning til Lov om letbane på Ring 3, påpeger administrationen derfor i forslaget til høringssvar, at der i loven ønskes indskrevet samme vilkår for Aarhus Letbanes optagelse af lån som de vilkår, der er gældende for Letbanen i Ring 3. Herunder bl.a. mulighed for at Aarhus Letbane kan optage lån med op 40 års løbetid.

Region Midtjylland finder det rimeligt, at letbaneprojekter i forskellige dele af landet gives lige vilkår.

Med hensyn til den fremtidige organisering er det administrationens vurdering, at lovteksten i tilstrækkelig grad er rummelig for den fremtidige organisering, som skal aftales mellem Region Midtjylland og Aarhus Kommune. Dette gælder også med hensyn til, at det i lovteksten præciseres, at der ikke må ske ændringer i statens tilsyn med anvendelsen af det statslige tilskud.

De angivne fremtidige ejerandele er i overensstemmelse med det aftalte mellem Aarhus Kommune og Region Midtjylland, hvori der er taget udgangspunkt i den hidtidige ejerfordeling.

I vedlagte forslag til høringssvar er administrationens bemærkninger til lovforslaget indarbejdet.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling tog orienteringen om forslag til lov om ændring af lov om Aarhus Letbanen til efterretning.

• Høringsversion - forslag til lov om ændring af lov om Aarhus Letbane
• Udkast Høringssvar

Den 15. september 2014 afholdes der projektværksted forud for udmøntning af den regionale udviklingspulje til uddannelse, hvor temaet er "Erhverv i uddannelse." Der er samlet afsat 3,2 mio. kr. til ansøgningsrunden.

Desuden er der en beskrivelse af uddannelsespuljen med status for 2014, retningslinjer og udmøntningen heraf.

Mandag den 15. september 2014 afholdes der projektværksted forud for den kommende ansøgningsrunde til udviklingsmidler til uddannelse med politisk behandling i december 2014.

Temaet for ansøgningsrunden er igen "Erhverv i uddannelse", som også var et tema under den seneste ansøgningsrunde i 2013. Der afholdes endnu en ansøgningsrunde med temaet, da det i forbindelse med seneste ansøgningsrunde og efterfølgende har vist sig, at der er stor interesse for temaet.

Uddannelsesmidlerne 2014

Retningslinjer for tilskud

Regionsrådet kan med henblik på at understøtte den regionale udviklingsplan yde formåls- og tidsbestemt udviklingstilskud til institutioner, der udbyder almene og erhvervsrettede ungdomsuddannelser samt almene voksenuddannelser.

I henhold til Lovbekendtgørelse nr. 937 af 22. september 2008 kan regionsrådet yde formåls- og tidsbestemte udviklingstilskud, herunder anlægstilskud, til bl.a. efteruddannelse, information, udvikling af fag, valgfag og mere specialiserede studieretninger samt tilskud til udvikling af en institution i et landdistrikt eller udkantsområde.

De regionale udviklingsmidler til uddannelse udmøntes med grundlag i den Uddannelsespolitiske handlingsplan 2013-2014 (se bilag). Fremadrettet vil udviklingsmidlerne udmøntes med udgangspunkt i de prioriteringer, der fremgår af Vækst- og udviklingsstrategien (VUS).

I perioden 2013-2014 er der tre overordnede temaer for puljen: Talent, Internationalisering og Digitalisering.

I forbindelse med tildeling af udviklingstilskud til uddannelse vægtes:

• Samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner, og her gerne forskellige typer af uddannelsesinstitutioner, og virksomheder

• Styrkelse af uddannelsesaktiviteter i regionens yderområder

• Initiativer, der arbejder imod opnåelse af 95 %-målsætningen

• Initiativer, der motiverer til uddannelse inden for naturvidenskabelige og kreative fag

• Nyskabende/nytænkende, innovative og/eller internationalt perspektiverede projekter.

Der stilles desuden krav om medfinansiering fra projektets parter.

Uddannelsesudviklingsmidlerne

De regionale udviklingsmidler til uddannelse bevilges som udgangspunkt gennem åbne, annoncerede ansøgningsrunder. Rent praktisk afvikles ansøgningsrunderne med et projektværksted som startskud, hvor der på forhånd er udmeldt økonomi og tema(er) for den kommende ansøgningsrunde. Projektværkstedet er en metode til at sikre det brede samarbejde på tværs af institutioner, ligesom det giver mulighed for at føre projektholdere sammen, der arbejder med de samme eller meget ens ideer.

Projektværkstederne annonceres på hjemmesiden og i det regionale nyhedsbrev fra uddannelsesteamet ”Nice to know…”. Desuden fremsendes invitation til alle ansøgningsberettigede uddannelsesinstitutioner via mail til institutionernes hovedpostkasser.

Efter projektværkstedet udarbejder uddannelsesinstitutionerne i samarbejde med de involverede parter den færdige ansøgning, der efterfølgende fremsendes til Region Midtjylland inden den udmeldte ansøgningsfrist.

Uddannelsesudviklingsmidlerne bevilges typisk til flerårige projekter, der involverer samarbejde mellem flere uddannelsesinstitutioner og gerne på tværs af uddannelsesinstitutionstyper.

Der er primo 2013 bevilget to store projekter inden for hvert af de tre temaer, hvorfor der ikke afsættes flere midler til projekter med rent fokus på de tre temaer i indeværende periode.

Der er tilknyttet følgeforskning til temaet ”Talent”, og der forventes iværksat følgeforskning til temaet ”Digitalisering”. I forhold til temaet ”Internationalisering” afventes projektresultaterne.

Strategisk udmøntede udviklingsmidler

På baggrund af erfaringer fra igangsatte projekter, de øvrige strategiske satsninger i Region Midtjylland og ønsker/behov fra uddannelsesinstitutionerne kan der bevilges midler til projekter som del af en regional strategisk satsning.

Som eksempel herpå kan ses projektet ”Relationskompetence og klasseledelse i de gymnasiale uddannelser”, som skal afdække og udvikle metoder målrettet underviserne på de gymnasiale uddannelser. Projektet anlægger et nytænkende perspektiv og en ny målgruppe for at få skabt bedre undervisning og fastholdelse. Da projektet er forskningsbaseret, er det ligeledes medvirkende til at skabe ny viden, som vil blive baseret på regionale forskere.

De regionale udviklingsmidler til uddannelse udmøntes med grundlag i den Uddannelsespolitiske handlingsplan 2013-2014. Fremadrettet vil udviklingsmidlerne udmøntes med udgangspunkt i de prioriteringer, der fremgår af Vækst- og udviklingsstrategien (VUS).

Rent praktisk afvikles ansøgningsrunderne til udviklingsmidlerne til uddannelse med et projektværksted, hvor der på forhånd er udmeldt økonomi og tema(er) for den kommende ansøgningsrunde. Projektværkstedet er en metode til at sikre det brede samarbejde på tværs af institutioner, ligesom det giver mulighed for at føre projektholdere sammen, der arbejder med de samme eller meget ens ideer.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling tog orienteringen om projektværksted til udmøntning af uddannelsespulje til efterretning.

• Uddannelsespolitik_handleplan_0414pdf

Gensidig orientering

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling drøftede studietur for udvalget. Det blev besluttet, at studieturen planlægges i uge 39, 2015 (mellem den 21. september og den 25. september 2015). Udvalget drøftede mulige emner for studieturen.

Mødeplan 2015

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling foreslog, at udvalget besøgte Mårbjergværket i forbindelse med et udvalgsmøde.

Opfølgning på konferencer m.v.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling ønsker en fast opfølgning på de konferencer og arrangementer, hvor udvalgsmedlemmer har deltaget m.v. Opfølgningen sker på udvalgsmøderne under punktet gensidig orientering.