Med strukturreformen i 2007 blev der etableret fem regionale erhvervsservicecentre ved fusioner og sammenlægninger af de daværende TIC’er (Teknologiske Informationscentre) og regionale erhvervscentre. Navnet blev ved denne lejlighed fastlagt af Erhvervsministeriet til Væksthus.

Væksthusene drives som erhvervsdrivende fonde med en årlig basisfinansiering via det kommunale bloktilskud. De ledes af en bestyrelse på syv personer og en direktør. Kommunerne udpeger fem til bestyrelsen og Regionsrådet og Vækstform udpeger to til bestyrelsen.

Basisfinansieringen til Væksthus Midtjylland er på knap 25 mio. kr. årligt, hvor hovedopgaven er at forestå den regionale konsulenttjeneste for iværksættere og virksomheder med et vækstpotentiale især gennem en afklaring og vækstkortlægning sammen med virksomhederne i forhold til muligheder i nationale og regionale erhvervsudviklingsprogrammer. I Midtjylland foregår dette i et tæt samarbejde med de lokale erhvervskontorer, der vejleder og screener virksomhederne til videre muligheder i Væksthuset.

Væksthus Midtjylland er operatør på en række programmer for iværksættere og virksomheder, som er fastlagt af Vækstforum, der indstiller finansieringen til regionsrådet og Erhvervsstyrelsen for så vidt angår EU’s Strukturfonde.

De godkendte programmer er:

• STARTmidt – rådgivning og kapital til iværksættere

• VIRKmidt – rådgivning, netværk til værksvirksomheder

• GLOBALmidt – eksport og internationalisering

• KOMPETENCEmidt – efteruddannelse mv.

Herudover fungerer Væksthus Midtjylland som samarbejdsplatform for en lang række parter. Det drejer sig eksempelvis om Danmarks Eksportråd, der har en medarbejder placeret i Væksthuset. Vækstfonden og Connect Denmark har også kontaktfunktioner i Væksthuset, og senest er der etableret en samarbejdsaftale med Innovationsfonden, hvor Væksthus Midtylland vil være indgangen for virksomhederne til Innovationsfondens ordninger.

Der vedlægges et notat om de styrende principper for Væksthus Midtjyllands arbejde – kaldet Det midtjyske Vækstunivers, der er godkendt i Vækstforum og Kommune Kontaktrådet. Indhold og muligheder i forhold til virksomhederne markedsføres og kommunikeres samlet på www.imidt.dk.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling fik oplæg fra direktør Erik Krarup, Væksthus Midtjylland omkring vækstprogrammer, vækstrådgivning m.v. til små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland. Udvalget drøftede effekten af programmerne, herunder forskelle i udvikling af væksten i eksport, arbejdspladser m.v. på tværs af regionerne.

Derudover drøftede udvalget vækstpotentialet på tværs af Region Midtjylland, herunder forskelle mellem by- og landdistriktskommuner.

Tilde Bork var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Det midtjyske Vækstunivers strategi marts 2013
• Oplæg Erik Krarup

Godkendelse af referat fra møde den 3. december 2014.

Efter udvalgets forretningsorden skal referatet fra det foregående møde forelægges til godkendelse.

Referat fra udvalgets møde den 3. december 2014, der tidligere er udsendt til udvalgets medlemmer, er vedlagt til godkendelse.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling godkendte referatet fra mødet den 3. december 2014.  

Tilde Bork var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Referat_RU031214_åben

Som led i udarbejdelsen af den regionale vækst- og udviklingsstrategi har regionsrådet og vækstforum vedtaget fire udfordringer og en møde- og konferencerække med det formål at skabe et fælles grundlag for det videre strategiarbejde, som påbegyndes i januar 2015 og forventes afsluttet i sommeren 2015.

KKR fremsender deres bemærkninger til de fire udfordringer og de fokuspunkter, som er fremkommet på efterårets workshops til mødet i forretningsudvalget den 19. januar 2015.

Regionsrådet og Vækstforum vedtog i sensommeren 2014 fire udfordringer for arbejdet med den kommende vækst- og udviklingsstrategi: Konkurrenceevne, Klima og ressourcer, Velfærd og Demografi, bosætningsmønstre og mobilitet.

Der er udarbejdet fire redegørelse som baggrund for de fire udfordringer. Redegørelserne er vedhæftet som bilag.

På den baggrund har der været gennemført ni arrangementer i form af workshops, konferencer og dialogmøder. De ni arrangementer er annonceret på RM.dk under Regional Udvikling. På baggrund af de ni arrangementer og arbejdet med de fire udfordringer er der udarbejdet et udkast til justering af udfordringer. Derudover er de mange bidrag til det videre arbejde med den regionale vækst- og udviklingsstrategi samlet i det vedhæftede bilag Opmærksomhedspunkter til det videre arbejde med den regionale vækst- og udviklingsstrategi.

1. Konkurrenceevne  

Konkurrenceevnen udfordres ikke blot af stigende global konkurrence, men også af en lavere produktivitetsvækst end i de fleste andre OECD-lande, især i de hjemmemarkedsorienterede erhverv. Arbejdskraftudbuddet udfordres i dele af regionen af den demografiske udvikling med relativt flere ældre og færre i den erhvervsaktive alder.

Det er en udfordring, at for få gennemfører en kompetencegivende uddannelse, og at en stor del af arbejdsstyrken er ufaglært, når virksomhederne i stigende grad efterspørger faglært arbejdskraft.

Fornyelsen i erhvervsudviklingen udfordres tillige af for få vækstiværksættere og vækstvirksomheder samt for lav innovationskraft, herunder investeringer i ny teknologi og internationale samarbejder.

Her foreslås følgende justering:

Konkurrenceevnen udfordres ikke blot af stigende global konkurrence, men også af en lavere produktivitetsvækst end i de fleste andre OECD-lande, især i de hjemmemarkedsorienterede erhverv. Arbejdskraftudbuddet udfordres i dele af regionen af den demografiske udvikling med relativt flere ældre og færre i den erhvervsaktive alder.

Det er en udfordring, at for få gennemfører en kompetencegivende uddannelse, og at en stor del af arbejdsstyrken er ufaglært, når virksomhederne i stigende grad efterspørger faglært arbejdskraft.

Fornyelsen i erhvervsudviklingen udfordres tillige af for få vækstiværksættere og vækstvirksomheder samt for lav innovationskraft, herunder investeringer i ny teknologi og internationale samarbejder.

En anden udfordring for konkurrenceevnen er den stigende ressourceknaphed, som vil stille krav til omstilling i hele værdikæden fra producent til kunde og retur til producent.

2. Klima og ressourcer

Klimaændringer udfordrer den langsigtede planlægning i forhold til såvel jordbrug, byudvikling, beredskab, infrastruktur og drikkevandsforsyning.

En anden udfordring er den stigende globale efterspørgsel og produktion, som øger presset på anvendelsen af knappe ressourcer som fødevarer, vand, energi, råstoffer og dyrkbar jord.

Der er særlige udfordringer i at udvikle og implementere bæredygtige løsninger, men også store potentialer i, at danske virksomheder deltager i front og dermed udnytter eksportpotentialerne for blandt andet innovative og nye bæredygtige løsninger i forhold til anvendelsen af eksisterende ressourcer.  

Her foreslås følgende justering:

Klimaforandringer udfordrer den langsigtede planlægning i forhold til tilpasning af jordbrug byudvikling, beredskab, infrastruktur og drikkevandsforsyning til nye klimatiske vilkår. Forebyggelse af klimaforandringer udfordrer samtidig brugen af fossile ressourcer.  

Den stigende globale efterspørgsel og produktion øger presset på anvendelsen af knappe ressourcer som fødevarer, vand, energi, råstoffer og dyrkbar jord og miljøpåvirkningen. Endvidere øges presset for optimeret ressourceudnyttelse og genanvendelse.

Der er særlige udfordringer i at udvikle og implementere bæredygtige løsninger. Der er samtidig store potentialer i, at danske virksomheder deltager i front og dermed udnytter eksportpotentialerne for bl.a. innovative og nye bæredygtige løsninger i forhold til anvendelsen af eksisterende ressourcer.

3. Velfærd

Velfærdsmodellen udfordres på mange områder. Det stigende antal ældre sammenholdt med en stigning i antallet af livsstilssygdomme, flere kronikere samt øgede forventninger til behandling, pleje og omsorg sætter systemet under pres samtidig med, at der ikke er udsigt til øget finansiering.

En stadig stigende del af befolkningen er på kanten af eller uden for arbejdsmarkedet. Det giver et stigende pres på de sociale ydelser samtidig med, at eksklusionen fra arbejdsmarkedet er en både social og økonomisk udfordring.

Det er således en udfordring at skabe økonomisk og social bæredygtig velfærd i fremtiden bl.a. gennem sundhedsinnovation og anvendelsen af ny teknologi.  

Her foreslås følgende justering:

Velfærdsmodellen udfordres på mange områder. Det stigende antal ældre sammenholdt med en stigning i antallet af livsstilssygdomme, flere kronikere samt øgede forventninger til behandling, pleje og omsorg sætter systemet under pres samtidig med, at der ikke er udsigt til øget finansiering.

En stadig stigende del af befolkningen er på kanten af eller uden for arbejdsmarkedet. Det giver et stigende pres på de sociale ydelser samtidig med, at eksklusionen fra arbejdsmarkedet er en både social og økonomisk udfordring. Det gælder i særlig grad den store gruppe unge mellem 20 og 29 år, som er uden en kompetencegivende uddannelse og er uden for arbejdsmarkedet.  Det er således en udfordring at skabe økonomisk og social bæredygtig velfærd i fremtiden blandt andet gennem sundhedsinnovation og anvendelsen af ny teknologi.

4. Demografi og bosætningsmønstre

Den demografiske udvikling vil i dele af regionen udgøre en udfordring i forhold til at kunne sikre vækst og velstand i form af uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder for områdernes borgere.

Den markante flytning blandt især unge mod de større byer udfordrer samtidig virksomheder i forhold til at kunne tiltrække den højtuddannede arbejdskraft og viden, som er vigtige for virksomhedens vækst gennem innovation, udvikling af nye produkter og arbejdsgange.

Samtidig indebærer tilflytningen til de større byer og koncentrationen af arbejdspladser stigende trængselsproblemer som følge af den øgede pendling.

Konsekvenserne af omstillingen fra landbrug og industri mod offentlig og privat service og videnerhverv og den deraf følgende urbanisering er en udfordring for landdistrikterne og de mindre byer, hvor omstillingen har betydning for bl.a. udbuddet af uddannelse, kultur og erhverv og hermed bosætningen i de enkelte områder.

Infrastrukturen, den trafikale såvel som den digitale, er i dele af regionen en udfordring for tiltrækning af arbejdskraft og viden og ligeledes for konkurrenceevnen.

Her foreslås følgende justering:

Den demografiske udvikling vil i dele af regionen udgøre en udfordring i forhold til at kunne sikre vækst og velstand i form af uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder for områdernes borgere.

Samtidig indebærer tilflytningen til de større byer og koncentrationen af arbejdspladser stigende trængselsproblemer som følge af den øgede pendling og udbygningsbehov.

Den markante flytning blandt især unge mod de større byer udfordrer samtidig virksomheder i forhold til at kunne tiltrække den højtuddannede arbejdskraft og viden, som er vigtige for virksomhedens vækst gennem innovation, udvikling af nye produkter og arbejdsgange.

Konsekvenserne af omstillingen fra landbrug og industri mod offentlig og privat service og videnerhverv og den deraf følgende urbanisering er en udfordring for landdistrikterne og de mindre byer. Omstillingen har betydning for bl.a. udbuddet af uddannelse, kultur og erhverv og hermed bosætningen i de enkelte områder.

Infrastrukturen, den trafikale såvel som den digitale, er i dele af regionen en udfordring for tiltrækning af arbejdskraft og viden og ligeledes for konkurrenceevnen.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Tilde Bork var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Klima og ressourcer - Redegørelse ny regional vækst- og udviklingsstrategi
• Demografi, bosætning og mobilitet - Redegørelse ny regional vækst- og udviklingsstrategi
• Velfærd - Redegørelse ny regional vækst- og udviklingsstrategi
• Udfordringer for den regionale vækst- og udviklingsstrategi - udkast pr. 19. december 2014
• Opmærksomhedspunkter til videre arbejde med Vækst- og udviklingsstrategien
• Konkurrenceevne - Redegørelse ny regional vækst- og udviklingsstrategi
• Oplæg Lars Vildbrad

Regionsrådet og Vækstforum har igangsat erhvervsudviklingsprojekter inden for syv af handlingsplanens otte indsatsområder Energi og miljø, Fødevarer, Velfærd, Turisme, Innovation og forretningsudvikling, Iværksætteri samt Uddannelse og kompetenceudvikling.

En række af projekterne medfinansieres af henholdsvis EU's Regionalfond og Socialfond. De igangsatte projekter under strukturfondsperioden 2007-2013 er ved at blive afsluttet. En del projekter er afsluttet, og en del afsluttes i første halvdel af 2015.

Vækstforum besluttede på sit møde den 14. maj 2014, at der skal udarbejdes et mere operationelt grundlag for de halvårlige resultatkontraktopfølgninger.

Resultatkontraktopfølgningen pr. 1. september 2014 vedrører alene initiativer, som forventes afsluttet i løbet af 2015.

I forhold til udmøntningen af Handlingsplan 2015 er der gennemført to annonceringsrunder, og der er endnu ikke resultatkontrakter til opfølgning. Denne opfølgning er således et forslag til den fremtidige opfølgning. Vækstforum vil på sit møde den 18. februar 2015 drøfte en række kriterier for projektopfølgning. Den skematiske model for opfølgning på resultatkontrakterne fremgår af bilag 1.

Energi og miljø

Initiativerne har fokus på udvikling og demonstration af ny teknologi og nye løsninger. Det globale marked for cleantech løsninger er stærkt stigende, og udgangspunktet for Danmark og Region Midtjylland for at få del i dette marked er gunstigt. De initiativer, som Vækstforum har iværksat, vil på længere sigt bidrage til, at regionens virksomheder får del i dette marked og vil dermed bidrage positivt til vækst og beskæftigelse i Region Midtjylland.

Under indsatsområdet energi og miljø er der aktuelt 12 resultatkontrakter. Dertil kommer ni underkontrakter, således at den samlede opfølgning omhandler 21 projekter. Der er bemærkninger til følgende resultatkontrakter.

Projekt CleanTEKmidt afsluttes i marts 2015, og det vurderes allerede nu, at der er gennemført færre aktiviteter end forventet. De overskydende regionale erhvervsudviklings- midler foreslås anvendt som medfinansiering af projekt NOMI4S.

Projekt Udvikling og omstilling i vindmølleindustrien i Region Midtjylland er afsluttet i maj 2014. Der er et mindre tilbageløb af regionale udviklingsmidler.

Projekt Fjernvarmevækst – Grøn Energi opfylder ikke resultatkravene, og der afholdes nu ekstraordinært møde med operatøren. Det vurderes, at projektet vil kunne gennemføres som planlagt.

Fødevarer

Det overordnede formål med satsningen er at skabe vækst og regionale arbejdspladser ved at understøtte og videreudvikle fødevareerhvervets innovationskapacitet. Der er således store potentialer i nytænkning af produkter, processer, forretningsområder, forretningsmodeller og samarbejdsrelationer med sigte på et nærmest umætteligt globalt marked, som efterspørger sikre og sunde fødevarer.

Under indsatsområdet fødevarer er der på nuværende tidspunkt ti resultatkontrakter til opfølgning, hvoraf ingen giver anledning til bemærkninger. 

Velfærdsinnovation

Region Midtjylland har gode forudsætninger for at udvikle en potent sundhedsklynge. En stærk sundhedsforskning og universitetsstyrker inden for ingeniørvidenskab, nanoteknologi, datalogi, materialer m.m. Et godt behandlingssystem og en vis kritisk masse og styrker inden for relaterede erhverv hvorfra man kan rekruttere ledere og forretningsudviklere.

Under indsatsområdet Velfærdsinnovation er der tre resultatkontrakter til opfølgning, hvoraf ingen giver anledning til bemærkninger.

Turisme

Vækstforum vedtog i marts 2011 ”Handlingsplan 2015 – Ny VÆKST i turismen i Region Midtjylland”, der fastlægger rammerne for Vækstforums ønske om at gennemføre en strategisk udviklingsindsats inden for turismen. Målet har været at skabe en markant vækst i turisterhvervet. Udmøntningen af handlingsplanen er i fuld gang.

Under indsatsområdet Turisme er der 19 resultatkontrakter til opfølgning, hvoraf fire giver anledning til bemærkninger.

Projekt Grøn udvikling i Hvam med Foreningen Paraplyen som operatør gennemføres ikke, og bevillingen bortfalder.

De tre projekter Projekt mersalg Gudenåen, Projekt mersalg Limfjorden og Projekt Hærvejen er forsinket grundet forsinket tilsagn fra Landdistriktsprogrammet.

Innovation og forretningsudvikling

Vækstforum vil med indsatsen skabe bedre rammer for, at de midtjyske virksomheder kan udvikle deres forretningsgrundlag og arbejde systematisk og strategisk med innovation og løsninger på samfundsmæssige udfordringer, der kan være nøglen til fremtidig vækst og velfærd. Vækstforum vil samtidig understøtte, at virksomhederne videreudvikler bedre strategiske og ledelsesmæssige kompetencer, et større globalt udsyn og mere effektive processer.

Under dette indsatsområde er der 19 resultatkontrakter til opfølgning, hvoraf følgende giver anledning til bemærkninger.

Projekt GLOBALmidts aktiviteter forløber som planlagt. Dog indledes dialog med operatøren for at sikre større fokus på udbetaling af EU Strukturfondsmidler.

I Shareplay 2013-2014 (Cross Media II) forløber projektets aktiviteter som planlagt. Men også her indledes dialog med operatøren for at sikre større fokus på udbetaling af EU Strukturfondsmidler.

Det øgede fokus på udbetaling af EU midler skyldes, at perioden 2007-2013 er under afslutning, og uforbrugte midler vil i den anledning blive ført tilbage til EU. Der er gennemført aktiviteter, som imidlertid ikke er afregnet.

Iværksætteri

Vækstforum vil skabe bedre vilkår for, at der etableres flere nye virksomheder, og at flere af de nye virksomheder overlever og udvikler sig til nye vækstvirksomheder. Indsatsområdet skal derfor sikre, at fokus på entreprenørskab i uddannelsessystemet styrkes, og at adgangen til rådgivning og risikovillig kapital for iværksættere og nystartede virksomheder forbedres.

Under dette indsatsområde er der seks resultatkontrakter til opfølgning, hvoraf ingen giver anledning til bemærkninger.

Uddannelse og kompetenceudvikling

Med initiativerne under dette indsatsområde vil Vækstforum medvirke til at sikre arbejdsstyrken, kvalitativt såvel som kvantitativt.

Det overordnede formål med initiativet er at skabe mere og bedre efteruddannelse i Region Midtjylland. I praksis betyder det en styrkelse af efter- og videreuddannelsesindsatsen for de kortuddannede i regionens små og mellemstore virksomheder samt muligheden for at gennemføre kompetencegivende jobrotationsforløb for ledige.

Under dette indsatsområde er der tre resultatkontrakter til opfølgning, hvoraf der er bemærkninger til en resultatkontrakt. Nemlig KompetenceMidt 2.0. Projektet gennemføres tilfredsstillende hvad angår initiativerne for beskæftigede. Jobrotationsdelen kan ikke gennemføres i fuldt omfang, og godt 10 % af midlerne returneres. Årsagen hertil er, at kommunerne ikke har kunnet gennemføre aktiviteter som planlagt.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Tilde Bork var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Økonomiopfølgning pr. 1. september 2014
• Samlet opfølgning på resultatkontrakter pr. 1. september 2014
• Aktivitetsopfølgning pr. 1. september 2014

Der er foretaget en ny effektmåling af Vækstforums strukturfondsfinansierede projekter, som er igangsat i perioden 2007 til 2010. Effektmålingen indikerer, at strukturfondsindsatsen har bidraget til at øge beskæftigelsen i fem ud af syv indsatsområder. Effektmålingen indikerer også, at strukturfondsindsatsen har bidraget til at øge omsætningen i fire indsatsområder.

Der er foretaget en ny årlig effektmåling af de regionale erhvervsudviklingsprojekter, som er medfinansieret af EU’s strukturfonde.

I år omfatter effektmålingen de projekter, som er igangsat i perioden 2007 til 2010. Som noget nyt i forhold til sidste års effektmåling ses der altså bort fra de projekter, der er startet efter 2010. Det sker i erkendelse af, at projekterne skal have tid til at virke, før effekten indtræffer hos virksomhederne i form af øget jobskabelse og/eller omsætning.

Dermed omfatter effektmålingen 69 projekter, som ifølge projekternes operatører har haft indflydelse på knap 10.000 virksomheder. Heraf kan cirka 5.000 private virksomheder genfindes i Danmarks Statistiks registre, og det er på baggrund af disse virksomheder, at effektmålingen er foretaget.

Effektmålingen fokuserer ikke på enkeltprojekter, men grupperer alle projekter efter Vækstforums indsatsområder og betragter herefter alle projekter i et indsatsområde som et samlet projekt. Det sker for at få tilstrækkelig volumen i effektmålingen.

Effektmålingen sker ved at sammenligne udviklingen i de deltagende virksomheder med en kontrolgruppe af virksomheder, som ligner deltagervirksomheder, men som ikke har deltaget i projektet. Hvis deltagerne klarer sig statistisk signifikant bedre end kontrolgruppen målt på jobskabelse og/eller omsætning, indikerer dette, at projektet har haft positive effekter.

Metoden er udviklet af de seks vækstforumsekretariater, Danmark Statistik og Erhvervsstyrelsen i fællesskab. Danmarks Statistik har stået for den praktiske gennemførelse af effektmålingen.

Resultaterne af årets effektmåling

I den treårige periode 2010 til 2013 er antallet af fuldtidsbeskæftigede steget i alle indsatsområder. Den relative fremgang har været størst i indsatsområdet Iværksætteri, mens den relative fremgang har været beskeden i indsatsområdet Uddannelse og kompetenceudvikling. Effektmålingen indikerer, at projekterne har bidraget til den positive beskæftigelsesudvikling i fem ud af de syv indsatsområder. Det drejer sig om:

• Energi og miljø

• Fødevarer

• Innovation og forretningsudvikling

• Iværksætteri

• Uddannelse og kompetenceudvikling

Derimod indikerer effektmålingen, at erhvervsfremmeindsatsen ikke har bidraget til den stigende beskæftigelse i indsatsområderne Velfærdsinnovation samt Turisme.

I perioden 2010 til 2013 er omsætningen steget i alle indsatsområder med undtagelse af Turisme. Igen er den relative vækst størst i indsatsområdet Iværksætteri. Effektmålingen indikerer, at projekterne har bidraget til den positive omsætningsudvikling i fire ud af de syv indsatsområder. Det drejer sig om:

• Fødevarer

• Innovation og forretningsudvikling

• Iværksætteri

• Uddannelse og kompetenceudvikling

Omvendt kan der ikke påvises en statistisk signifikant omsætningseffekt af strukturfondsindsatsen i indsatsområderne Energi og miljø, Velfærdsinnovation samt Turisme.

Til trods for enkelte justeringer i metoden bekræfter resultaterne af dette års effektmåling tendenserne fra sidste års effektmåling, der også viste gode resultater af erhvervsfremmeindsatsen i de fleste indsatsområder.

I de fem indsatsområder, hvor effektmålingen indikerer en positiv beskæftigelseseffekt, giver effektmålingen et estimat på størrelsen af denne effekt. Det sker ved at sammenligne beskæftigelsesudviklingen i de deltagende virksomheder med udviklingen, som den ville have været, hvis de ikke havde deltaget i projektet, og derfor havde oplevet samme beskæftigelsesudvikling som kontrolgruppen.

Resultaterne er som vist i tabel 1. Eksempelvis indikerer effektmålingen, at beskæftigelsen i deltagervirksomhederne i indsatsområdet Uddannelse og kompetenceudvikling er vokset med 3.675 fuldtidsstillinger i 2013 i forhold til, hvis virksomhederne ikke havde deltaget i projekterne. Den relativt store jobskabelse i indsatsområdet Uddannelse og kompetenceudvikling skal ses i sammenhæng med, at 64 procent af alle virksomheder, der indgår i effektmålingen, ligger i dette indsatsområde.

Jobskabelsen kan ikke aggregeres på tværs af indsatsområder, da en virksomhed godt kan have deltaget i mere end et indsatsområde.

Resultater skal tolkes med forsigtighed

Effektvurderingen indikerer, at strukturfondsindsatsen har haft en positiv effekt, da deltagervirksomhederne inden for en række indsatsområder har klaret sig signifikant bedre end kontrolgruppen målt på beskæftigelse og omsætning. Metoden sikrer deltagergruppen, og kontrolgruppen ligner hinanden på observerbare forhold som lokalisering, branche, virksomhedsstørrelse og vækst forud for effektmålingsperioden. Derimod kan det ikke udelukkes, at deltagervirksomhederne adskiller sig fra kontrolgruppen på uobserverbare forhold som motivation og engagement, vækstorientering og udviklingsbehov, og at vækst i deltagervirksomhederne helt eller delvist kan tilskrives disse karakteristika snarere end strukturfondsindsatsen.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Tilde Bork var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i Midtjylland Efteråret 2014

MAX IV er en unik synkrotronstrålingsfacilitet (en partikelaccelerator), der er under opbygning i Lund, Sverige. Installationen kan producere verdens mest intense røntgenstråling og vil give store muligheder for studier af materialer. Disse muligheder rummer store potentialer for både virksomheder og forskningsmiljøer.

MAX IV er den centrale station, og der vil med placeringen af to målestationer (DANMAX) på universiteterne i Aarhus og København blive åbnet for meget avancerede materialeundersøgelser til gavn for både midtjyske virksomheder og forskningsmiljøer.

DANMAX er en af 20 forskningslinjer, som udgår fra MAX IV og giver dansk forskning adgang til de øvrige 19 forskningslinjer.

Formål

Adgangen til DANMAX og MAX IV vurderes at give danske og midtjyske industrivirksomheder unikke muligheder for at teste og forstå deres materialer på atomart niveau som led i udviklingen af nye produkter og løsninger. DANMAX vil - som én af 20 forskningslinjer på MAX IV - kunne tilbyde ideelle forhold (hurtig responstid) til strategisk og industrinær forskning og udvikling. Det forventes f.eks., at DANMAX blandt andet vil kunne understøtte det danske fokus på højkvalitetsfødevarer og avancerede konstruktionsmaterialer.

De 19 øvrige forskningslinjer vil være af meget stor betydning for andre betydende danske industrier og universitetsmiljøer, herunder meget stærke forskermiljøer på Aarhus Universitet.

Formålet er på længere sigt således bedre, billigere, sundere eller mere bæredygtige materialer skabt på baggrund af samarbejde mellem forskere og virksomheder.  

Organisering

Aarhus Universitet er Region Midtjyllands aktive partner i etableringen af MAX IV anlægget i Lund og sikrer regionale virksomheder adgang til analysefaciliteterne på konkurrencedygtige markedsvilkår.

Baggrund

En partikelaccelerator er et apparat, der kan accelerere ladede partikler op til en høj hastighed. Den fungerer som et supermikroskop, der kan vise, hvad materialer består af. Brug af partikelacceleratorer kan skabe større værdi for danske virksomheder, hvis teknologien bringes i spil i nye sammenhænge.

Initiativtagerne til projektet inkluderer stærke forskningsmiljøer på Aarhus Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet, Syddansk Universitet og Aalborg Universitet og virksomhederne Vestas, Biomar, Grundfos, Cheminova og Aarhus Karlsham i Region Midtjylland, samt FL Smidt, Aalborg Portland, Haldor Topsøe, LM, Novo, Novozymes, Rockwool, Amminex, Lundbeck, Carlsberg og Teknologisk Institut i øvrige regioner.    

Tidsplan

Aarhus Universitet ansøger om 6 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til finansiering af DANMAX. Den samlede finansiering udgør 110 mio. kr. Anlægsperioden er 2015–2019, og bevillingen forventes effektueret i første halvår 2015.

Økonomi 

Investeringen i DANMAX er forudsætningen for at danske universiteter og virksomheder kan få direkte adgang til MAX IV installationen i Lund. Indstillingerne til Region Hovedstaden og Region Midtjylland er fastholdt på det investeringsniveau der lå til grund for den oprindelige ansøgning. Det forventede merforbrug må finansieres fra andre kilder. Det vil være naturligt, at Region Hovedstaden og Region Midtjylland bærer den største del af regionernes bidrag, da det er her, de danske målestationer etableres, og den største del af industriens behov er samlet.

Vækstforum besluttede på sit møde den 3. december 2014 at indstille til regionsrådet, at der bevilges i alt 6 mio. kr. til Aarhus Universitet til medfinansiering af etableringen af DANMAX.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Tilde Bork var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Budgetramme vedrørende regionale midler til erhvervsfremme før regionsrådsmøde 28-01-2015

Der er indkommet tre ansøgninger om regionale erhvervsudviklingsmidler til udviklingsprojekter med fokus på det kreative erhverv.

Projekterne vurderes at kunne styrke det regionale initiativ More.Creative, som er omdrejningspunktet for den erhvervsmæssige satsning i Kulturhovedstad Aarhus 2017.

Der søges om i alt 4,9 mio. kr. i 2015 af de regionale erhvervsudviklingsmidler.

De tre projekter bidrager til at styrke More.Creatives lokale forankring og tilstedeværelse i Region Midtjylland. Samtidig bidrager projekterne til en national dagsorden, idet både Shareplay og det nationale Center for Animation og Visualisering er indskrevet i Vækstpartnerskabsaftale 2014 mellem regeringen og Vækstforum for Region Midtjylland.

Shareplay

Konsortiet bag Shareplay ansøger om 1,873 mio. kr. til en forlængelse af initiativet.

Shareplay er en tværregional erhvervssatsning etableret i 2010 med fokus på at opbygge og udvikle et cross media miljø (kommunikation via flere og forskellige medier) i Region Nordjylland og Region Midtjylland. Formålet er at udnytte det formidlingspotentiale, som er i kombinationen af flere medier f.eks. inden for undervisning, ældreplejen, sundhedsvæsenet og kulturområdet.

Shareplay er endvidere regional partner i det nationale cross media initiativ Interactive Denmark, som Region Midtjylland medfinansierer i perioden 2014-2016. Shareplay er forankret i Filmby Aarhus.

Shareplay indstilles til bevilling af en et-årig forlængelse, hvor hovedopgaverne er:

• Udvikling af strategi for Shareplay 2.0, som blandt andet har til formål at sikre Shareplays egenfinansiering gennem f.eks. medlemsbetaling.  

• Udvikling og afprøvning af virksomhedsudviklende aktiviteter, der skal geare flere midtjyske crossmedia virksomheder til at udnytte vækstinitiativerne i Interactive Denmark.

• Videreførelse af Shareplay netværket bestående af godt 1.100 virksomheder gennem viden- og kompetenceudviklende netværksaktiviteter, herunder udvikling af musikfestivalen Spot 360.

Vækstforum for Region Nordjylland behandler i januar 2015 indstilling om medfinansiering af Shareplay.

Nationalt Center for Animation og Visualisering

The Animation Workshop, VIA UC ansøger om 1,5 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til udvikling af et Nationalt Center for Animation og Visualisering (NCAV).

Etableringen af NCAV skal være med til at styrke væksten i antallet af arbejdspladser og virksomheder inden for det, der bredt kaldes for De Kreative Erhverv, men med fokus på animation og visualisering. NCAV skal placere Danmark som en central og anerkendt spiller i den internationale filmbranche og understøtte Det Danske Filminstitut og Interactive Denmarks langsigtede arbejde med at skabe en mere internationalt sælgende dansk film- og computerspilsbranche.

Nationalt Center for Animation g Visualisering skal også understøtte den nationale innovationsstrategi, der skal sikre, at offentlige investeringer i forskning, innovation og uddannelse i højere grad omsættes til nye løsninger på samfundsplan.  

I december 2012 opfordrede Vækstforum The Animation Workshop under VIA University College til at undersøge mulighederne for etablering af et NCAV. The Animation Workshop har nu fået opbakning fra Erhvervsstyrelsen til at påbegynde udviklingen og etableringen af NCAV. En statslig medfinansiering fordrer lokal og regional medfinansiering. Der er endnu ikke sat endeligt tal på den statslige medfinansiering, men den forventes som minimum at matche den regionale. 

Hovedopgaverne i 2015 er udvikling og etablering af NCAV og udvikling af en fremadrettet finansieringsmodel for NCAV.

Smarthouses

Fonden Den Ny Maltfabrik ansøger om 1,5 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til udvikling af et SmartHouse-koncept samt udvikling en fælles videns- og kompetenceplatform for alle kreative vækstmiljøer i Region Midtjylland. Udviklingsprojektet understøttes af Syddjurs, Viborg og Horsens kommuner, der forventes at medfinansiere med i alt 6 mio. kr.

Udviklingen af Smarthouses skal ses som et værktøj til sikring af den regionale udbredelse af virksomhedsrettede aktiviteter, der skaber grundlag for kreativ vækst og arbejdspladser i hele erhvervslivet. Udviklingsprojektet gennemføres i 2015 af et partnerskab bestående af Den Ny Maltfabrik i Ebeltoft, Fængslet i Horsens og Arsenalet i Viborg.

Hovedopgaverne i 2015 er at udvikle og teste best practice for Smarthouses og udvikle en videns- og kompetenceplatform, der kan samle og understøtte alle kreative vækstmiljøer i Region Midtjylland.

Smarthouses er en ny type vækstmiljø for kreative virksomheder. Smarthouses er udviklings- og innovationsmiljøer, hvor kreative mikrovirksomheder, etablerede virksomheder, viden- og kulturinstitutioner og det offentlige mødes for at skabe vækst og forretningsudvikling. Smarthouses etableres for kreative virksomheder som indgang til de ydelser, der tilbydes i det enstrengede erhvervsservicesystem.

Organisering

De tre udviklingsprojekter vil blive faciliteret og evalueret i regi af More.Creative, således at der sikres sammenhæng i Vækstforums indsats på det kreative felt. Hermed lægges der også op til, at en eventuel regional deltagelse i videreførelsen af projekterne efter 2015 vil ske som en integreret del af More.Creative.

Økonomi

Der ansøges om i alt 4,9 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler. De enkelte projekter medfinansieres af de deltagende kommuner. Shareplay forventes medfinansieret af Region Nordjylland. Den regionale medfinansiering af det Nationale Videncenter for Animation og Visualisering forudsætter positiv afklaring af statslig medfinansiering.

Den øvrige del af More.Creatives aktiviteter gennemføres i samarbejde med Kulturhovedstad Aarhus 2017 for midler, der allerede er bevilget af Vækstforum til Kulturhovedstad Aarhus 2017.

Vækstforum besluttede på sit møde den 3. december 2014 at indstille til regionsrådet, at der bevilges i alt 4,9 mio. kr. i 2015 til de tre udviklingsprojekter under det regionale initiativ More.Creative.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Tilde Bork var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Ansøgning - Nationalt Videncenter for Animation og Visualisering
• Ansøgning - SMARTHOUSE
• Evaluering af Shareplay, oktober 2014
• Budgetramme vedrørende regionale midler til erhvervsfremme før regionsrådsmøde 28-01-2015

En inkubator er et udviklingsmiljø for nye virksomheder, hvor de tilbydes adgang til kompetencer, netværk og fysiske faciliteter som lokaler, adgang til mødefaciliteter, administrative services m.v.

Formålet med etablering af et midtjysk inkubatorprogram er at accelerere udviklingsforløbet for iværksættere bosiddende i de midtjyske udviklingsparker gennem systematisk vejledning og sparring, tilknytning af eksterne ressourcer og adgang til kapital, for herved at øge vækst, værdiskabelse og overlevelse for virksomheder i miljøet.

Der søges om i alt 2,212 mio. kr. i 2015 til et konsortie bestående af 13 udviklingsparker.

Indhold

Hovedaktiviteten i Inkubatorprogrammet er vejledning og sparring om forretningsudvikling, strategiudvikling m.v. til iværksætterne i de regionale forsker- og udviklingsparker (inkubatorer). En inkubator er et udviklingsmiljø for nye virksomheder, hvor de tilbydes adgang til kompetencer, netværk og fysiske faciliteter som lokaler, adgang til mødefaciliteter, administrative services m.v.

Hver virksomhed får tilknyttet en fast Business Coach, og vejledningen skal adressere specifikke udfordringer forbundet med virksomhedens udvikling og vækst. Business coachen skal desuden, efter behov, bidrage med adgang til eksterne konsulenter og kontakt til strategiske partnere, netværk m.v.

Herudover tilbydes iværksætterne tilknytning af en mentor. Der skal etableres et netværk af erfarne erhvervsfolk, som kan fungere som mentorer eller bestyrelsesmedlemmer for iværksætterne. Endvidere skal der gennemføres netværksaktiviteter, der kan styrke iværksætternes kontakt- og samarbejdsmuligheder i forhold til andre iværksættere, faglige kompetencer, potentielle samarbejdspartnere, kapital m.v.

Endelig er en helt central opgave i programmet at lette virksomhedernes adgang til kapital. Dette skal ske både gennem et tæt samarbejde med de eksisterende aktører på området og gennem udvikling og formalisering af samarbejder med lokale banker, fonde, business angels m.m.

Formålet for et midtjysk inkubatorprogram er at accelerere udviklingsforløbet for iværksættere i inkubatormiljøerne gennem systematisk vejledning og sparring, tilknytning af eksterne ressourcer og adgang til kapital for herved at øge vækst, værdiskabelse og overlevelse for virksomheder i miljøet. Målene for programmet er således at øge antallet af vækstvirksomheder i inkubatormiljøerne.

Målgruppen for programmet er iværksættere, der er etableret inden for de seneste tre år og som er bosiddende i inkubatormiljøerne.

Den mere generelle iværksætterindsats varetages af Væksthus Midtjylland.

Effekter

I projektperioden er det målet, at 175 iværksættervirksomheder skal deltage i et vejledningsforløb, 40 iværksættere skal have tilført risikovillig kapital, og der skal etableres 20 nye virksomheder. Den forventede effekt af programmet er, at de deltagende iværksætteres økonomiske performance er 10 % bedre end øvrige iværksætteres, målt på omsætning, eksport og beskæftigelse.

Organisering

Programmet gennemføres af et konsortium bestående af 13 forsker- og udviklingsparker i Region Midtjylland. Agro Business Park i Foulum er leadpartner og overordnet ansvarlig for projektets fremdrift og økonomi. Udover Agro Business Park deltager følgende i projektet: Innovatorium, Nupark, Business Park Struer, Vitus Bering Innovation Park, Incuba, Arsenalet, Center for Industri, G-kraft, Dansk Produktions Univers, InnoVest, EcoPark, Business Park Randers.  

Økonomi

Der ansøges om 2,212 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler og 4,425 mio. kr. af EU's socialfondsmidler.

Vækstforum har på sit møde den 3. december 2014 besluttet, at indstille til regionsrådet at der bevilges i alt 2,212 mio. kr. i 2015 til konsortiet til gennemførelse af Midtjysk Inkubatorprogram.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Tilde Bork var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Ansøgning InkubatorMidt 2014
• Budgetramme vedrørende regionale midler til erhvervsfremme før regionsrådsmøde 28-01-2015

Regionsrådet bevilgede på sit møde den 26. november 2014 i alt 6,13 mio. kr. i 2015 af de regionale erhvervsudviklingsmidler til initiativet Styrkelse af fødevarebranchens innovationskultur. Initiativet medfinansieres med midler fra EU's Regionalfond.

Erhvervsstyrelsen har imidlertid meddelt, at ikke alle aktiviteterne falder ind under formålet med den del af programmet, der er søgt under. Der kan derfor ikke opnås EU-støtte til disse.

For at sikre at initiativet kan gennemføres i sit fulde omfang og dermed sikre fødevarevirksomhederne de bedste betingelser for at styrke innovationskulturen og at kunne få værdi af at indgå i innovationssamarbejder med videninstitutioner, indstilles det, at der gives en tillægsbevilling på i alt 2,14 mio. kr. i 2015 af de regionale erhvervsudviklingsmidler for at sikre den fulde finansiering af aktiviteterne.  

På sit møde den 26. november 2014 bevilgede regionsrådet 6,13 mio. kr. til konsortiet Future Food Innovation med Agro Business Park som operatør til gennemførelse af initiativet Styrkelse af fødevarebranchen innovationskultur. Initiativet finansieres af midler fra Region Midtjylland, EU's Regionalfond, privat medfinansiering fra deltagende virksomheder samt anden finansiering med et samlet budget på 27,5 mio. kr. Initiativet gennemføres som led i udmøntningen af Vækstforums handlingsplan 2015. Projektperioden er 1. januar 2015 til 31. december 2015.  

Erhvervsstyrelsen har i forbindelse med sin sagsbehandling af initiativet meddelt, at der ikke kan opnås EU-støtte fra den ansøgte prioritetsakse om innovationssamarbejder under Regionalfondsprogrammet til de aktiviteter, der vedrører forberedelse, matchmaking og kvalificering af fødevarevirksomhederne i forhold til at indgå i innovationssamarbejder. Alene aktiviteterne gennemførelse af de konkrete innovationssamarbejder, effektmåling, rekruttering og projektledelse kan støttes.  

De aktiviteter, der ikke kan opnå støtte under den ansøgte prioritet, udgør en vigtig del af det regionale innovationsmiljø Future Food Innovation. Future Food Innovation forbereder og træner virksomhederne i innovationsarbejde og hjælper dem med at vise vej til viden, kompetencer eller kapital samt yder sparring af og udfordrer virksomhederne på deres innovationsudfordringer.

Tilsammen sikrer aktiviteterne, at det regionale innovationsmiljø Future Food Innovation kan bidrage til målet om at styrke fødevarebranchens innovationskultur som beskrevet under Vækstforums handlingsplan for 2015 på fødevareområdet. Aktiviteterne er et åbent tilbud for alle virksomheder inden for fødevareerhvervet.

Vækstforum har i en skriftlig høring tilkendegivet, at det er vigtigt at sikre, at initiativet gennemføres i sit fulde omfang, og indstiller på den baggrund til regionsrådet, at der bevilges en tillægsbevilling på i alt 2,14 mio. kr. til initiativet. Tillægsbevillingen svarer til den EU-finansiering, der ikke er opnået. Vækstforum ønsker at sikre, at den nye og forstærkede rolle for Future Food Innovation, herunder nationalt, kan iværksættes.

Økonomi

Det samlede budget er på 27,5 mio. kr., heraf udgør EU-medfinansieringen nu 7,98 mio. kr., privat medfinansiering 7,5 mio. kr. og anden finansiering 3,7 mio. kr.

Der ansøges om en tillægsbevilling på 2,14 mio. kr., således at den samlede regionale medfinansiering fra erhvervsudviklingsmidlerne i alt udgør 8,27 mio. kr.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Tilde Bork var forhindret i at deltage i sagens behandling.

VIA University College, Læreruddannelsen og Hf ansøger om 300.000 kr. til afholdelse af Uddannelsesdebatten 2015.

I oktober 2014 afholdt VIA University, Lemvig Kommune, Skolebyen Nørre Nissum og Region Midtjylland for første gang uddannelsesdebatten med det formål at skabe en platform for debat om uddannelse på tværs af institutioner og aktører og med fokus på det sammenhængende uddannelsessystem.

Arrangementet er blevet evalueret, og der er udtrykt stor tilfredshed med arrangementet og på den baggrund ansøges der om midler til gennemførelse af et lignende arrangement i september 2015.

Uddannelsesdebatten i 2014 blev gennemført med udgangspunkt i Folkeskolens 200 års jubilæum og havde fokus på det sammenhængende uddannelsessystem, overgange fra folkeskole til ungdomsuddannelse, valg af ungdomsuddannelse og efterfølgende eventuelt videregående uddannelse.

Arrangementet er efterfølgende blevet evalueret, og der er følgende hovedpunkter, som fremgår af den vedlagte rapport:

• Tilsyneladende er der med Uddannelsesdebatten 2014 blevet dannet et fornuftigt grundlag for en tilbagevendende begivenhed. Det baseres på de overvejende positive evalueringer af uddannelsesdebatten og det faktum, at deltagerne i evalueringsskemaet angiver, at de vil anbefale uddannelsesdebatten til andre i fremtiden. 

• Tilbagemeldingerne fra evalueringens respondenter bør indgå i de fremtidige overvejelser for, hvordan man vil markedsføre Uddannelsesdebatten i 2015, da f.eks. annoncering i dagspressen ikke vurderes at have haft den ønskede effekt. 

• Tilbagemeldingerne vedrørende hvilke faktorer, der har tiltrukket respondenterne til Uddannelsesdebatten 2014 viser, at det hovedsageligt er debatterne og foredragene, som har været attraktive. Dette kan inddrages i en diskussion om indhold og form for Uddannelsesdebatten i 2015.  

Der vil i februar 2015 blive nedsat en styregruppe med deltagelse fra Region Midtjylland, som har som sin primære opgave at sikre udviklingen og gennemførelsen af Uddannelsesdebatten 2015.

Der vil blive udarbejdet et program for Uddannelsesdebatten, som inddrager konklusionerne fra evalueringen i forhold til form og indhold, således at uddannelsesaktører i bred forstand inddrages med det formål at skabe sammenhæng i drøftelserne af uddannelsespolitiske udfordringer.

Økonomi 

Der søges om 300.000 kr. i 2015 til udvikling og gennemførelse af Uddannelsesdebatten 2015. Budget og finansiering fremgår af nedenstående tabel 1. Oversigt over bevillinger fra udviklingspuljen til uddannelse er vedlagt som bilag.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Tilde Bork var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Ansøgning fra VIA UC Uddannelsesdebatten 2015
• Evaluering af Uddannelsesdebatten 2014
• Budgetramme for uddannelsespuljen

Viden Djurs har i henvendelse af den 22. august 2014 anmodet regionsrådet om tilkendegivelse vedrørende udbud af den merkantile erhvervsuddannelsesindgang (EUD) i Rønde på Djursland. 

Der er den 10. december 2014 afholdt et møde mellem parterne Tradium, Århus Købmandsskole og Viden Djurs om en fælles forhandling om udbygningen af erhvervsuddannelserne (EUD) på Djursland. Parterne nåede ikke til enighed om et udbud af en merkantil EUD-grunduddannelse i Rønde.

Det foreslås, at regionsrådet indstiller til Undervisningsministeriet, at et nyt udbud bør afvente den nye erhvervsskolereform og en gennemførelse af ny udbudsrunde i den anledning.

Viden Djurs har i henvendelse af 22. august 2014 anmodet regionsrådet om tilkendegivelse vedrørende udbud af den Merkantile erhvervsuddannelsesindgang i Rønde på Djursland. 

Forretningsudvalget besluttede på sit møde den 18. november 2014 at udsætte sagen med henblik på, at parterne Tradium, Århus Købmandsskole og Viden Djurs samledes til en fælles forhandling om udbygningen af erhvervsuddannelserne (EUD) på Djursland. Parterne mødtes den 10. december 2014, men nåede ikke til enighed om et udbud af en merkantil EUD-grunduddannelse i Rønde.

I henhold til Lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse skal regionsrådet koordinere den samlede indsats i regionen for at sikre sammenhæng i udbuddet af ungdomsuddannelser. Opgaven vedrører den geografiske placering af udbuddet og kapaciteten på uddannelserne med henblik på at sikre et tilstrækkeligt og varieret uddannelsestilbud til unge i regionen. Regionsrådets koordinering sker i samarbejde med alle selvejende institutioner, der er godkendt til at udbyde en eller flere ungdomsuddannelser i regionen.

Et væsentligt kriterie for godkendelse af nye udbud af grundforløb er, at andre udbydere i området ikke har indvendinger (jævnfør Undervisningsministeriets retningslinjer for forlagt undervisning). På den baggrund er der indhentet høringssvar fra Århus Købmandsskole og Tradium i Randers. Derudover er der modtaget tilkendegivelser fra Syddjurs Kommune og UU Djursland (Ungdommens Uddannelsesvejledning).

Århus Købmandsskole vurderer, at der ikke vil kunne skabes et tilstrækkeligt godt studiemiljø, samt at der er gode transportmuligheder til andre udbudssteder. Tradium kan ikke anbefale yderligere udbud i det berørte område, da uddannelsesforsyningen er dækkende og af ønskværdig kvalitet for handelsgymnasiet med eksisterende udbud.

Tilkendegivelserne fra Syddjurs Kommune og UU Djursland støtter, at der oprettes et merkantilt udbud i Rønde, da det vil give et bedre erhvervsuddannelsesudbud og understøtte den nylige gennemførte fusion mellem Kalø Økologiske Landbrugsskole og Viden Djurs.

Viden Djurs har i perioden august 2007 frem til juni 2013 udbudt den merkantile erhvervsskoleindgang i Hornslet. Undervisningsministeriet havde ikke givet tilladelse til dette udbud, og udbuddet er nu nedlagt. Et nyt udbud i Rønde ville skulle starte op i 2015.

Der gennemføres i forbindelse med erhvervsskolereformen en ny udbudsrunde for samtlige erhvervsuddannelser med det formål at fordele alle udbud, herunder også forlagt undervisning, på de fire nye hovedområder, samtidig med at alle tidligere indgange nedlægges.

Administrationen anbefaler, at Region Midtjylland støtter udbygningen af erhvervsuddannelserne på Djursland og tilføjer, at et nyt udbud på det merkantile område bør indgå i den samlede implementering af den nye erhvervsskolereform, når en ny udbudsrunde er gennemført. (Udkast til svar fra regionsrådet i Region Midtjylland til Undervisningsministeriet er vedlagt som bilag).

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget. Udvalget finder det i øvrigt ikke rimeligt, at andre uddannelsesinstitutioner i realiteten kan forhindre etablering af hensigtsmæssige tilbud på erhvervsuddannelsesområdet.

Tilde Bork var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Udkast til svar fra regionsrådet til Undervisningsministeriet
• Retningslinjer for udlagt undervisning mv. inden for erhvervsuddannelsesområdet
• Henvendelse vedr. Merkantil EUD-grunduddannelse i Rønde
• Høringssvar Århus Købmandsskole
• Høringssvar Tradium
• Støtte erklæring Syddjurs Kommune
• Anbefaling UU Djursland

Regionsrådet skal som led i sin opgave i forhold til at koordinere udbuddet af ungdomsuddannelser årligt informere Undervisningsministeriet om den samlede kapacitet for almen studentereksamen (STX) og 2-årigt HF i Region Midtjylland. Det sker på baggrund af en indmelding fra de fire forpligtende samarbejder.

De fire forpligtende samarbejder har ingen bemærkninger til den kapacitet, som de enkelte institutioner har indmeldt for skoleåret 2014-2015. Administrationen har heller ingen bemærkninger til den indmeldte kapacitet.

Ungdomsuddannelsesinstitutioner, som udbyder STX og HF er organiseret i fire forpligtende samarbejder, som blandt andet har til opgave at koordinere institutionernes kapacitet, udbud af studieretninger og valgfag. De fire forpligtende samarbejder har ingen bemærkninger til den kapacitet, som de enkelte institutioner har indmeldt for skoleåret 2014-2015. Administrationen har heller ingen bemærkninger til den indmeldte kapacitet.

Indmeldt kapacitet 2014-1015

Indmeldt kapacitet for STX og HF - For det forpligtende samarbejde Vest opskrives kapaciteten samlet med en STX-klasse, mens kapaciteten for både HF og IB (international studentereksamen) forbliver uændret.  

I det forpligtende samarbejde Syd er der ikke ændringer til kapaciteten på hverken STX eller HF. Det forpligtende samarbejde Øst har indmeldt en opskrivning af kapaciteten på IB med en klasse, mens der ikke er ændringer i den samlede kapacitet for hverken STX eller HF. I det forpligtende samarbejde Nord er der ikke ændringer til kapaciteten.

En specifikation af kapaciteten på de enkelte uddannelsesinstitutioner fremgår af bilag 1.

Indmeldt kapacitet for HHX og HTX - Udbyderne af HHX og HTX har indmeldt kapacitet jævnfør bilag 2.  

Procedurer for fastsættelse af kapacitet på STX og HF

Optagelseskapaciteten for almen studentereksamen (STX) og 2-årigt HF fastsættes hvert år under medvirken af de enkelte uddannelsesinstitutioner, de forpligtende samarbejder og regionsrådet. Proceduren for kapacitetsfastsættelsen er beskrevet i undervisningsministeriets bekendtgørelse om optagelse i de gymnasiale uddannelser.

Skulle der opstå en situation, hvor en eller flere institutioner vurderes at have fastsat en kapacitet, som vurderes at være urealistisk i forhold til behovet i det geografiske område det forpligtende samarbejde dækker, kan regionsrådet indstille til Undervisningsministeriet, at der fastlægges et midlertidigt kapacitetsloft for en eller flere institutioners optag. 

Forpligtende samarbejder for STX og HF

Et forpligtende samarbejde består af de gymnasier og HF-kurser, der er godkendt til at udbyde uddannelsen til studentereksamen og 2-årigt HF inden for et geografisk område. Det forpligtende samarbejde skal koordinere institutionernes kapacitet, udbud af studieretninger og valgfag. I Region Midtjylland er der etableret fire forpligtende samarbejder, der geografisk er opdelt som de tidligere amter.

Alle uddannelsesinstitutioner i et forpligtende samarbejde skal senest den 1. september hvert år fremsende oplæg om institutionens optagelseskapacitet til det forpligtende samarbejde, som senest 15. september skal drøfte institutionernes oplæg. Det forpligtende samarbejde skal sikre, at det samlede behov for kapacitet tilgodeses bedst muligt inden for samarbejdets geografiske område. Den enkelte institutions bestyrelse skal herefter senest 10. december fastsætte institutionens optagelseskapacitet for det kommende skoleår.

Indberetning til ministeriet

De forpligtende samarbejder skal senest 15. december orientere regionsrådet om den samlede kapacitet i samarbejdets geografiske område, herunder fordelingen på de enkelte institutioner. Regionsrådet skal herefter senest 1. februar informere Ministeriet for Børn og Undervisning om den samlede kapacitetsfastsættelse for studentereksamen og 2-årigt HF i regionen. 

Regionsrådet kan i forbindelse med indberetningen indstille til undervisningsministeren, at ministeren fastlægger et midlertidigt kapacitetsloft for en eller flere institutioner med henblik på at sikre en mere hensigtsmæssig udnyttelse af den eksisterende samlede kapacitet. 

Kapacitet på HHX og HTX

Regionsrådet skal ligeledes informere ministeriet om kapaciteten for HHX og HTX. De to uddannelser indgår ikke i de forpligtende samarbejder og fastsætter selv deres kapacitet. Der er derfor kun tale om, at regionen skal informere ministeriet om kapaciteten.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Tilde Bork var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Indmeldt kapacitet 2015-2016 for STX, HF og IB
• Indmeldt kapacitet 2015-2016 for HHX og HTX

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling ønsker at tage på studietur til München fra den 21. til 23. september 2015 for at få mere viden omkring Tysklands succes med fortsat at kunne udvikle det tætte samspil mellem forskning og industri. Udvalget ønsker at besøge flere forskellige aktører i den tyske vækstmodel, herunder vidensinstitutioner, uddannelsesinstitutioner, private virksomheder, ministerier og innovationscentre m.v.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling ønsker at tage på studietur til München i Tyskland fra den 21.-23. september 2015. Udkast til program er vedlagt som bilag.

Formål med studieturen

Formålet med studieturen er at få ny viden om innovation, herunder hvordan man kan styrke samspillet mellem uddannelse, forskning, industri, produktudvikling og iværksætteri. Udvalget kommer på besøg på vidensinstitutioner, uddannelsesinstitutioner, private virksomheder og ministerier for derved at få en bred viden om, hvordan man i Tyskland arbejder med innovation indenfor blandt andet energi, transport, sundhed m.v.

Uddannelsesinstitutioner og vidensinstitutioner - Udvalget besøger Bayern Innovativ (ITZB, Innovations- und Technologiezentrum Bayern). ITZB er et selskab, som blandt andet har til opgave at udvikle platforme for videndeling mellem små og mellemstore virksomheder, universiteter og andre forskningsfaciliteter m.v. med det formål at præsentere den nyeste viden og iværksætte nye samarbejder i forhold til innovationsprojekter. Ideen er at få et tættere samspil mellem forskningen og virksomhederne med henblik på at få flere iværksættere. Selskabet blev etableret i 1995 af den bayerske delstat.

Udvalget besøger også Fraunhofer Institutionen i München. Fraunhofer er Europas største anvendelsesorienteret forskningsorganisation. Organisationen blev grundlagt i 1949, og der findes i dag over 60 Fraunhofer institutter i hele Tyskland, som tilsammen har mere end 22.000 ansatte, primært ingeniører og videnskabsfolk. Formålet for institutionerne er at fremme og gennemføre anvendt forskning i international sammenhæng til gavn for private og offentlige virksomheder.

Derudover besøger udvalget det tekniske universitet i München, hvor der er fokus på de højtuddannedes samspil med og fremtid i virksomhederne.

Privat virksomhed - Udvalget besøger bilfabrikanten BMW og får oplæg om blandt andet BMW's udviklingsstrategi, herunder præsentation af projektet DriveNow/Carsharing. Derudover besøger udvalget BMW World, et multi-funktionelt center, der indeholder museum, udstilling, distributionscenter og konferencefaciliteter m.v.

Ministerier og innovationscentre - Udvalget besøger endvidere det bayerske Ministerium for Økonomi, Medier, Energi og Teknologi, hvor fokus er på internationalisering, innovation og teknologi, efterfulgt at et besøg hos Industri og Handelskammeret (IKH München), hvor udvalget vil blive præsenteret for offentlig hjælp og support til iværksættere m.v.  

Udvalget besøger det bayerske statsministerium for sundhed og pleje, hvor udvalget vil få oplæg om velfærdsteknologi, grønne hospitaler m.v. Dernæst vil udvalget få oplæg fra Ministerium for byggeri og trafik vedrørende ændringer og udfordringer i infrastrukturen.

Udvalget kommer også på besøg hos Innovation Center Denmark, som er etableret i et samarbejde mellem Udenrigsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet som led i den danske globaliseringsstrategi. Centret er ét af seks centre placeret på vækstmarkeder - de øvrige er placeret i Kina, USA, Indien, Brasilien og Korea. Formålet med centret er at se på, hvordan der fra dansk side arbejdes med videnoverførsel og virksomhedssamarbejde mellem danske og tyske virksomheder og videninstitutioner.

Deltagere og budgetoverslag

På studieturen deltager ni medlemmer fra det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling og fire embedsmænd.

Administrationen har udarbejdet nedenstående budgetoverslag for udvalgets deltagelse i studieturen. Der tages forbehold for ændringer, da det endelige program ikke er helt fastlagt. Budgetoverslaget er udarbejdet for udvalgets ni medlemmer og fremgår af nedenstående tabel 1.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget, idet tidspunktet ændres til 23.-25. september 2015.

Tilde Bork var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Udkast program for studietur rådgivende udvalg vedr. regional udvikling

Sundhedskoordinationsudvalget har med udgangspunkt i bidragene fra høringsrunden tilrettet og enstemmigt godkendt sundhedsaftalen. Aftalen er nu til godkendelse i regionsrådet og i de 19 byråd.

Aftalen til godkendelse består af en politisk aftale, der fastsætter visioner, mål og værdier for sundhedssamarbejdet, og Sundhedsaftale, der konkretiserer de politiske visioner og mål i indsatser og aftaler om opgavefordeling.  

Sundhedskoordinationsudvalget har på baggrund af høringsrunden tilrettet sundhedsaftalen, og aftalen er nu til godkendelse i regionsrådet og i de 19 Byråd.

Sundhedsaftalen består af:

• En politisk aftale "Mere sundhed i det nære - på borgerens præmisser", der fastsætter visioner, mål og værdier for sundhedssamarbejdet

• Sundhedsaftale, der konkretiserer de politiske visioner og mål i indsatser og aftaler om opgavefordeling.

Høringssvarene medførte blandt andet større fokus på samarbejdet med borgeren og med de pårørende og på gennemsigtighed i økonomi ved opgaveoverdragelse.

Følgende ændringer er foretaget i 'Mere sundhed i det nære - på borgerens præmisser':

• En skærpelse af afsnittet vedrørende på borgerens præmisser, hvor blandt andet afsnittet om pårørendes inddragelse styrkes.

• Tilføjelse af et kort afsnit i kapitel 4 om implementering herunder gennemsigtighed i forhold til faglige og økonomiske konsekvenser.

• Tilføjelse af kort afsnit i kapitel 4 om sundhedsaftalen og praksisplanen.

• Tilføjelse i kapitel 4, afsnit vedrørende økonomi, hvor formuleringen er skærpet, så det fremgår, at: Et grundlæggende princip for opgaveoverdragelse bør derfor være gennemsigtighed i de økonomiske og faglige konsekvenser, og at der er enighed mellem regioner og kommuner.  

Den godkendte sundhedsaftale vil træde i kraft pr. 1. februar 2015. Konkrete indsatser i sundhedsaftalen vil blive gennemført løbende over den fire-årige aftaleperiode. Processen for gennemførelse af de konkrete indsatser vil blive meldt ud i takt med udrulningen.

Sundhedsaftalekomplekset (Politiske aftale og sundhedsaftalen) vil efter godkendelse i regionsråd og byråd blive fremsendt til Sundhedsstyrelsen senest den 31. januar 2015 med henblik på godkendelse af aftalen. Sundhedsstyrelsen behandler aftalen indenfor 6 uger efter modtagelse.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Tilde Bork var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Mere sundhed i det nære - på borgerens præmisser
• Sundhedsaftalen

Region Midtjylland har siden 2009 været strategisk partner i satsningen "Europæisk Kulturhovedstad 2017" og bevilgede i 2011 55 mio. kr. til satsningen.

Det er Aarhus, der er blevet tildelt titlen, men satsningen gennemføres i et tæt og velfungerende samarbejde med de øvrige 18 kommuner i regionen og Region Midtjylland. Den lokale/regionale investering udgør i alt 200 mio. kr.

Der har længe været usikkerhed omkring statens engagement, der var forudsat at matche det lokale bidrag med 200 mio. kr. Ved dette års finanslovsforhandlinger besluttede regeringen at afsætte 145 mio. kr. til Aarhus 2017.

Der skal rejses 80-100 mio. kr. via private sponsorer, fonde og EU-midler. Ved udgangen af 2014 er der sikret ca. 35 mio. kr.

Der er indgået en strategisk partnerskabsaftale mellem Fonden Aarhus 2017 og Aarhus Universitet med henblik på at følge og evaluere satsningen undervejs og efter 2017.

Baggrund

Region Midtjylland har siden 2009 været strategisk partner i satsningen "Europæisk Kulturhovedstad 2017".

Det er Aarhus Kommune, der i 2012 blev tildelt titlen, men satsningen gennemføres i et tæt og velfungerende samarbejde med de øvrige 18 kommuner i regionen og Region Midtjylland. Både kommuner og Region Midtjylland er repræsenteret i bestyrelsen for Fonden Aarhus 2017 (politisk repræsentation) og i Den Regionale Styregruppe (administrativ repræsentation).

Visionen for kulturhovedstadsprojektet er at vise, hvordan vi med kunst og kultur (i bred forstand) kan møde udfordringer, som ikke bare Aarhus, regionen og Danmark, men hele Europa står overfor.

Økonomi

I ansøgningen til EU fra 2012 havde Aarhus 2017 et samlet budget på 500 mio. kr. fra 2013-2018.

Den offentlige investering

Region Midtjylland bevilgede i 2011 55 mio. kr. til satsningen fra 2013-2018. 35 mio. kr. blev tildelt via Vækstforums erhvervsudviklingsmidler og 20 mio. kr. via kulturmidlerne.

Aarhus Kommune bevilgede 100 mio. kr. og de øvrige 18 kommuner 45 mio. kr.

Der har længe været usikkerhed omkring statens engagement. I ansøgningen til EU i 2012 forudsættes staten at matche den lokale investering med tilsvarende 200 mio. kr. Med finansloven 2015 besluttede regeringen at afsætte 145 mio. kr. til Aarhus 2017. 129 mio. kr. bevilges direkte til Fonden Aarhus 2017, 10 mio. kr. via de regionale kulturaftaler mellem klynger af kommuner og kulturministeriet og endelig 6 mio. kr. tildelt via Visit Denmarks budget til international markedsføring af kulturhovedstadsåret.

Bestyrelsen for Fonden Aarhus 2017 har - som følge af statens udmelding - i november 2014 besluttet at nedjustere budgettet til 420 mio. kr. af forsigtighedshensyn.

Der skal rejses 80-100 mio. kr. fra private sponsorer, fonde og EU-midler. Ved udgangen af 2014 er der sikret ca. 35 mio. kr. Senest har Salling Fonden besluttet at donere 20 mio. kr. til Aarhus 2017.

Det er målet at rejse 40 mio. kr. i 2015, hvilket anses for realistisk og vil bringe denne del af finansieringen tæt på det endelige mål.

Det regionale udbytte

Det nedskalerede budget vurderes ikke at få betydning for det regionale udbytte af investeringen.

Fonden garanterer fortsat kommunerne (eksklusive Aarhus), at de får deres investering igen minimum krone for krone i form af tilskud til projekter inden for den pågældende kommunegrænse. Ved den seneste ansøgningsrunde i 2014 modtog 44 strategiske projekter støtte fra fonden. Alle kommuner i regionen var repræsenteret som enten projektejere eller som partner i et eller flere projekter.

For Region Midtjyllands vedkommende er en god del af ambitionerne med at engagere sig i Aarhus 2017 allerede realiseret. Der er ingen tvivl om, at samarbejdet på tværs af kommunerne er styrket betydeligt, og den kommunale opbakning er stærk. Der er som følge af satsningen opstået en række nye samarbejder mellem kulturinstitutioner på tværs af regionen. I det hele taget er afstandene blevet kortere i takt med at kendskabet til hinanden er vokset.

Den internationale og særligt europæiske dimension er selvfølgelig helt væsentlig. Region Midtjylland har finansieret en tre-årig ansættelse af en særlig rådgiver ansat i regionens EU-kontor, som med udgangspunkt i 2017 sekretariatet skal hjælpe projekter med at indgå europæiske partnerskaber og samtidig styrke kompetencerne hos institutioner, kommuner og region i forhold til at få succes med EU-ansøgninger i det hele taget.

Kulturstyrelsen har i november 2014 udpeget Aarhus 2017 som et særligt internationalt indsatsområde. Udpegningen er et led i Vækstforums vækstpartnerskabsaftale med regeringen og forventes yderligere at styrke det internationale samarbejde samt den nationale forankring af Aarhus 2017.

Evaluering af Aarhus 2017

Der er indgået en strategisk partnerskabsaftale mellem Fonden Aarhus 2017 og Aarhus Universitet med henblik på at evaluere satsningen undervejs og efter 2017.

Samarbejdet har fået navnet rethinkIMPACTS 2017, og der er nedsat en styregruppe, hvor også Region Midtjylland er repræsenteret.

Evalueringen skal se på fem typer af effekter af kulturhovedstadssatsningen: kulturelle effekter, sociale effekter, økonomiske effekter, politiske effekter samt image- og identitetsmæssige effekter.

Regionsrådet vil blive orienteret om evalueringen undervejs og efter 2017.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Tilde Bork var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Gensidig orientering.

Orientering om at udvalgsmedlemmer har været på besøg på et af Region Midtjyllands graveprojekter i forhold til oprydning af jordforurening i Hadsten.

Tilde Bork var forhindret i at deltage i sagens behandling.