Energimuseet er et statsanerkendt specialmuseum for elektricitetens fysik, teknik og kulturhistorie. Museet ligger ved Tange og er bygget op i tilknytning til Danmarks største vandkraftværk. Museet blev stiftet 1982 som en selvejende institution baseret på et repræsentantskab og åbnede for publikum i 1985. Indtil den 31. december 2010 var Energimuseets officielle navn Elmuseet, hvorefter det skiftede navn til det nuværende.

Direktør Anders Dahlstrup vil fortælle om Energimuseet.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional fik et oplæg fra direktør Anders Dahlstrup om Energimuseet, herunder museets historie, fokusområder og udfordringer.

Keld Marstrand Christensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

I det seneste halvandet år har et partnerskab i regionen arbejdet på at udarbejde en fælles strategi for omstilling af energiforsyningen i regionens geografiske område til vedvarende energi. Der foreligger nu en teknisk rapport (vedlagt), som vil blive fremlagt og drøftet under Energidebatten II i Silkeborg den 5. oktober 2015.

Partnerskabet består af alle kommuner i regionen, regionen, fjernvarmeværker, energiselskaber, universiteter m.fl.

Der er fastsat mål for vedvarende energi på såvel kommunalt, regionalt og nationalt niveau. Det regionale mål er 50 % vedvarende energi i 2025, og regionen har i samarbejde med kommunerne fulgt op på udviklingen i målopfyldelsen. Den seneste opgørelse, baseret på tal fra 2013, viser en vedvarende energiandel på 33 %, hvor andelen i 2007 var 23 %.

Med de initiativer der peges på i den rapport, der nu foreligger, vil den vedvarende energiandel komme op på ca. 70 %, hvortil kommer en eksport ud af regionen af strøm fra vindmøller.

Der ligger store udfordringer foran i form af planlægningsopgaver, politiske beslutninger og investeringer for især kommunerne, fjernvarmeværkerne og energiselskaberne. Partnerskabet lægger op til et fortsat samarbejde om gennemførelse af disse opgaver med henblik på at sikre fremdrift, koordinering og fælles planlægning, hvor dette er relevant, for dermed at sikre opfyldelse af målene og mindske risikoen for fejlinvesteringer.

Der peges i rapporten på, at omstillingen til vedvarende energi kan føre til øget lokal omsætning og beskæftigelse samt nye vækstmuligheder for virksomheder i regionen, som er beskæftiget med energiteknologi.

Partnerskabet har valgt at fokusere på de indsatsområder, hvor kommuner, region og de deltagende partnere i øvrigt har de bedste muligheder for på kort sigt at handle i praksis. Der peges således på følgende indsatsområder:

• Vindkraft på land
• Biogas fra husdyrgødning
• Restbiomasse fra jordbrug og skovbrug
• Fremtidens fjernvarmeforsyning
• Energieffektive boliger og fritidshuse
• Energieffektive industrier og landbrug
• Grøn transport  

Der lægges bl.a. op til en ambitiøs udbygning med vindkraft på land baseret på høj grad af lokalt ejerskab. Møllerne etableres så vidt muligt i større vindmølleparker med lokale selskabskonstruktioner, der kan understøtte en folkelig opbakning til vindkraft. Målet er ca. 750 moderne møller med en samlet effekt på ca. 2.500 MW.

Hver kommune udarbejder i samarbejde med andre kommuner i regionen planer for udbygning med vindkraft med udgangspunkt i de lokale muligheder.

Partnerskabet foreslår, at så stor en del af husdyrgødningen som muligt anvendes til biogasproduktion. Der skal således etableres 10-20 store fællesanlæg eller et større antal decentrale gårdanlæg. De kommuner, hvor der er basis for etablering af biogasanlæg, udarbejder planer for lokalisering af fremtidige anlæg i samarbejde med nabokommunerne og mulige investorer.

En stor del af den biomasse, der anvendes på kraftvarmeværkerne, importeres fra udlandet. En import som vil vokse i fremtiden, medmindre den lokale produktion og anvendelse af biomasse øges med de fordele det medfører for arbejdspladser og lokaløkonomi. Derfor foreslår partnerskabet en indsats, hvor produktion og anvendelse af lokalt produceret biomasse øges, idet der især satses på restprodukter fra land- og skovbrug.

Fremstilling af 2. generations biobrændstoffer, som det planlægges i projektet Maabjerg Energy Concept og på sigt andre bioprodukter, bør understøttes via lokale initiativer og et nationalt iblandingskrav.

Partnerskabet anbefaler, at fjernvarmeforsyningen overgår til vedvarende energi med gradvis reduceret biomasseforbrug til fordel for brændselsfrie løsninger, som f.eks. overskudsvarme, sol og eldrevne varmepumper.

Fjernvarmedækningen foreslås øget fra ca. 60 % til op mod 70 % i regionen som helhed med henblik på at forbedre mulighederne for anvendelse af vedvarende energi til opvarmning og samtidig bidrage til at begrænse omkostningerne til opvarmning.

El fra vindkraft udnyttes via fleksibel fjernvarmeproduktion fra varmepumper, og lokalt satses på udnyttelse af overskudsvarme fra industrien.

Der lægges op til 20 % reduktion i varmeforbruget i 2035, og der anvendes jævnfør de nationale mål ikke fossile brændsler i boligopvarmningen i 2035. For at nå disse mål er det påkrævet med målrettet energirådgivning til private boligejere og iværksættelse af systematisk overgang til husstandsvarmepumper på landet.

Energiplanlægning bør indgå som et element i en helhedsplanlægning for landdistrikternes fremtid.

Vedvarende energi anbefales udbredt i den kollektive transport i forbindelse med udbud, og der etableres forsøg med grøn og energieffektiv transport i kommunernes egne køretøjer. Ladestandere og gastankstationer skal udbredes.

På mødet vil rapportens konklusioner blive præsenteret nærmere. 

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling fik oplæg fra administrationen omkring strategisk energiplanlægning i Region Midtjylland, herunder formål, effekt og fremtidige indsatser. Derudover drøftede udvalget bl.a. eksport og import af affald, herunder forretningsmuligheder, økonomi m.v. Endelig drøftede udvalget det velfungerende samarbejde mellem de 19 kommuner og Region Midtjylland i forhold til energiplanlægning.

Keld Marstrand Christensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Rapport Midt-energistrategi
• Oplæg Henrik Brask Pedersen

Orientering om budget 2016.

Der gives en orientering om budget 2016 med fokus på Region Udvikling. Orienteringen gives på baggrund af 1. behandlingen af budget 2016 og en eventuelt budgetaftale fra 7. september 2015.

Oplæg ved udviklingsdirektør Lars Vildbrad.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling tog orienteringen om budget 2016 for området regional udvikling til efterretning.

Keld Marstrand Christensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Oplæg Lars Vildbrad

Staten har i forbindelse med Finansloven 2015 besluttet at etablere en såkaldt biocover ordning, der skal reducere udledningen af drivhusgasser fra nuværende og nedlukkede lossepladser. Ordningen finansieres af staten med 185 mio. kr., og Miljøstyrelsen står for udformningen af ordningen. Miljøstyrelsen har henvendt sig til regionerne, da disse har kendskab til en lang række af de nedlukkede lossepladser. Ordningen er frivillig, men regionernes positive medvirken anses for at være en forudsætning for, at ordningen bliver en succes.

Der afsættes 185 mio. kr. i 2014-2017 til etablering af 100 biocovers på nedlukkede affaldsdeponier. Biocovers vil mindske udledningen af den kraftige drivhusgas methan, og etableringen af biocovers forventes at reducere udledningen af drivhusgasser med ca. 0,3 mio. tons CO2 i 2020.

Gamle lossepladser udleder methan i mange år efter, deponeringen af organisk affald er ophørt. Ved at etablere særlige biocovers (biofiltre) i overfladen af lossepladser, omdannes udsivende methan fra lossepladsen til CO2. Methan er en meget kraftig drivhusgas som har 25 gange højere opvarmningseffekt end CO2 pr. udledt ton, og derfor er det en betydelig fordel for klimaet, hvis methan omdannes til CO2, inden den frigives til atmosfæren.

Ordningen finansieres af staten med 185 mio. kr., og det er tanken, at etablering af biocover på udvalgte lossepladser skal ske inden udgangen af 2017. Miljøstyrelsen står for udformningen af ordningen. Ordningen er en frivillig ordning, der bygger på ansøgning i flere faser om støtte til etablering af biocover.

Miljøstyrelsen har henvendt sig til regionerne, da disse har kendskab til en lang række af de nedlukkede lossepladser fra regionernes arbejde efter jordforureningsloven. Regionernes positive medvirken er en forudsætning for, at ordningen bliver en succes, og Miljøstyrelsen har vurderet, at der er hjemmel i den eksisterende jordforureningslov til, at regionerne kan beskæftige sig med ordningen.

Miljøstyrelsen har vurderet, at der i ordningen er økonomi til, at biocover kan etableres på ca. 30-40 deponeringsanlæg i drift og ca. 60–70 nedlukkede lossepladser på landsplan. Det er Miljøstyrelsens tanke, at regionerne skal stå for ansøgningerne om tilskud til biocover ordningen på nedlukkede lossepladser på vegne af grundejeren. Et lignende princip kendes fra Værditabsordningen for boligejere på jordforureningsområdet. Regionerne overtager, efter aftale med grundejeren, ansvaret for etablering og drift af biocover anlægget. Med det forventede antal nedlukkede pladser drejer det sig om i gennemsnit 12–14 pladser pr. region.

Af udkast til bekendtgørelse om tilskud til biocovers fremgår det, at tilskud dækker 100 % af omkostningerne ved administration og etablering af biocovers i forbindelse med en forundersøgelse og efterfølgende etableringsfase.

Forud for dette skal der, for at få et overblik over hvilke gamle lossepladser, der egner sig til biocover ordningen, gennemføres en screening af de ca. 2.800 nedlukkede fyld- og lossepladser, som regionerne har kendskab til. Formålet er at identificere ca. 60–70 pladser, som kan være bedst egnede til biocover ordningen. Danske Regioner og regionerne har i samarbejde estimeret, at den samlede udgift til denne indledende proces vil beløbe sig til ca. 600.000–800.000 kr. afhængigt af hvor mange lossepladser, der skal gennemgås for at finde frem til 60–70 egnede pladser.

Miljøstyrelsen har givet tilsagn til, at der kan indgås kontrakt med Danske Regioner om, at den indledende screening også finansieres af tilskudsordningen. Den indledende screening udføres af Danske Regioner og regionerne i fællesskab med hjælp fra private konsulentfirmaer.

Af andre fordele kan nævnes, at en pulje til statslig finansiering af biocovers vil man inden for få år få værdifuld erfaringsopsamling til at indfri det fulde danske potentiale for reduktion af methan fra gamle lossepladser ved brug af biocovers. Indsatsen vil bidrage til at opfylde klimamålet for 2020.

Med hensyn til tidsperspektivet træder bekendtgørelsen formentlig i kraft den 15. oktober 2015. Derefter vil resten af 2015 gå med opsporing af de mest egnede pladser. Selve etableringen af biocovers vil tidligst starte i 2016.

Som en tilføjelse kan nævnes at biocoverordningen, som det ser ud nu, ikke bliver omfattet af tilbagerulningen, af den tidligere regerings klimapulje. Det betyder også, at Miljøstyrelsen, sammen med Danske Regioner, fortsat er i fuld gang med den endelige udformning af bekendtgørelsen.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Keld Marstrand Christensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Oplæg John Ryan Pedersen

Regionsrådet skal som led i udmøntningen af den regionale vækst- og udviklingsstrategi 2015-2025 vedtage en uddannelsespolitik. Uddannelsespolitikken vedrører primært ungdomsuddannelsesområdet og de lovbestemte opgaver, som regionsrådet har i forhold til den geografiske uddannelsesdækning og udvikling af uddannelsestilbuddet til de unge.

Uddannelsespolitikken skal ses i sammenhæng med vækstforums vækstplan 2016-2020, som er en udmøntning af de erhvervsrettede spor af den regionale vækst- og udviklingsstrategi, og hvor uddannelse og kompetenceudvikling indgår som vigtige faktorer for væksten i Region Midtjylland.

Med den regionale vækst- og udviklingsstrategi har regionsrådet og vækstforum vedtaget en vision for Region Midtjylland:

Region Midtjylland er en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Det betyder, at vi ser ud over regionens grænser og samarbejder med de dygtigste, vi søger konkurrencedygtige løsninger på globale udfordringer, vi understøtter væksten i fremtidens industri med teknologi, viden og kompetencer.

Den regionale vækst- og udviklingsstrategi og den del, som vedrører viden og kompetencer, tager bl.a. udgangspunkt i disse udfordringer: Behovet for højtkvalificeret arbejdskraft, både faglærte og højtuddannede vil stige - både på grund af den øgede konkurrence, og fordi mange faglærte forlader arbejdsmarkedet i de kommende år. Den demografiske udvikling betyder også, at ungdomsårgangene falder, og det vil blive svært at opretholde eller udbygge det eksisterende udbud af uddannelser. Der vil således blive behov for at øge arbejdsstyrken ved at udvikle uddannelsestilbud, som kan give flere adgang til arbejdsmarkedet.

Med udgangspunkt i visionen og disse udfordringer er der udarbejdet et udkast til en kommende regional uddannelsespolitik.

Regionsrådet har en særlig og lovbestemt opgave på ungdomsuddannelsesområdet, som vedrører udbuddet af uddannelser på tværs af regionen og muligheden for at yde udviklingstilskud til institutioner, der udbyder almene og erhvervsrettede ungdomsuddannelser og almene voksenuddannelser. Disse to opgaver og samarbejdet med de øvrige uddannelsesinstitutioner er omdrejningspunktet for uddannelsespolitikken.

På den baggrund foreslås følgende tre temaer:

Et sammenhængende uddannelsessystem - Samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionerne i Region Midtjylland skal styrkes, således at der skabes et uddannelsessystem, som sikrer de unge en relevant uddannelse, og hvor der er fokus på overgange og sammenhæng. Her foreslås etablering af et uddannelsesråd og videreudvikling af de eksisterende netværk inden for Internationalisering, Talent og Digitalisering. Uddannelsesrådet tiltænkes en strategisk rolle i forhold til uddannelsesindsatsen i Region Midtjylland, hvorimod netværkene har en opgave i forhold til at sikre videndeling og samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne.

Et varieret udbud af uddannelser på tværs af Region Midtjylland - Med de faldende årgange og den stigende efterspørgsel efter højtkvalificeret arbejdskraft vil der blive behov for at samarbejde om uddannelsesudbuddet og skabe nye og fleksible digitale løsninger for at sikre alle en mulighed for uddannelse.

Der vil blive brug for at iværksætte en række initiativer, som kan bidrage til at sikre et fortsat varieret udbud af uddannelsesmuligheder på tværs af regionen. Der kan være tale om både samarbejder og nye, fleksible tilbud som løsning på lokale udfordringer.

Et relevant tilbud til alle unge i hele Region Midtjylland - Der vil blive behov for at udvikle nye uddannelsestilbud, som svarer til udviklingen på arbejdsmarkedet, herunder også særlige forløb til unge på kanten af arbejdsmarkedet. Der vil blive brug for at udvikle nye uddannelsestilbud, som kan understøtte udviklingen på arbejdsmarkedet og sikre en arbejdsstyrke, som kan bidrage til de midtjyske virksomheders muligheder, også i en global sammenhæng.

Uddannelsespolitikken indeholder en beskrivelse af det midtjyske uddannelsessystem og aktører, udfordringerne for Region Midtjylland på uddannelsesområdet, en uddybning af de tre temaer, samt en konkretisering af mulige handlinger.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Keld Marstrand Christensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Uddannelsespolitik 2016-2020 Udkast
• Oplæg Lars Vildbrad

Professionshøjskolen VIA University College (UC), FTF Midtjylland, kommunerne (KKR Midtjylland) og Region Midtjylland har i fællesskab udarbejdet et forslag til grundlag for samskabelse om uddannelse og kompetenceudvikling på velfærdsområdet, som nu er sendt i høring hos parterne. Forslaget har særligt fokus på regionens roller som arbejdsgiver og uddannelsessted og skal ses i sammenhæng med uddannelsespolitikken i vækst- og udviklingsstrategien.

Samarbejdsgrundlaget erstatter den hidtidige regionale strategi for velfærdsuddannelserne mellem parterne.

En arbejdsgruppe med repræsentanter fra VIA University College (UC), KKR Midtjylland, FTF Midtjylland og Region Midtjylland har udarbejdet et forslag til et grundlag for samskabelse om uddannelse og kompetenceudvikling på velfærdsområdet i den midtjyske region. Udtrykket samskabelse er valgt for at signalere, at der er fokus på, at parterne i fællesskab skaber nye løsninger på aktuelle samfundsmæssige problemer.

Forslaget til grundlag for samskabelse om uddannelse og kompetenceudvikling på velfærdsområdet erstatter den hidtidige regionale strategi for velfærdsuddannelserne. Den regionale strategi blev udarbejdet som opfølgning på den nationale strategi for velfærdsuddannelserne fra 2009 mellem Danske Regioner, FTF, Kommunernes Landsforening og Professionshøjskolernes Rektorkollegium.

Forslaget til grundlag for samskabelse om uddannelse og kompetenceudvikling på velfærdsområdet er nu sendt i høring hos alle parterne med henblik på at blive kommenteret og godkendt.

Region Midtjyllands forskellige roller på uddannelsesområdet

På uddannelsesområdet har Region Midtjylland flere roller:

• Rollen som aktør i forhold til regional vækst og udvikling hvor fokus er på at sikre, at borgerne i den midtjyske region har muligheder for uddannelse og kompetenceudvikling.
• Rollen som offentlig virksomhed og dermed arbejdsgiver hvor fokus er på at sikre, at regionen har tilstrækkeligt med kvalificerede medarbejdere, der har de rette kompetencer. Det gælder både de nuværende medarbejdere og de kommende.
• Rollen som uddannelsessted for den praktiske del af over 25 forskellige uddannelser, hvor fokus er på samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne om at elever og studerende lærer det de skal.

Forslaget til grundlag for samskabelse har særligt fokus på regionen i rollerne som arbejdsgiver og uddannelsessted. Det vedrører kun professionsbacheloruddannelserne på velfærdsområdet, det vil sige både uddannelserne på det sundhedsfaglige og det pædagogisk-socialfaglige område. Grundlaget vedrører desuden kun samarbejdet om de professionsbacheloruddannelser på velfærdsområdet, der foregår i VIA UC (det vil sige sygeplejerske, fysioterapeut, ergoterapeut, bioanalytiker, ernæring og sundhed, psykomotorisk terapeut, administrationsbachelor, pædagog, lærer og socialrådgiver).

Til sammenligning har uddannelsespolitikken til udmøntning af vækst- og udviklingsstrategien, som også er i høring, derimod fokus på at sikre regional vækst og udvikling gennem uddannelse og kompetenceudvikling af alle borgerne i regionen, og den har primært fokus på ungdomsuddannelserne.

Formålet med grundlaget for samskabelse om uddannelse og kompetenceudvikling på velfærdsområdet

Formålet med grundlaget for samskabelse er at styrke samarbejdet mellem parterne, så uddannelserne på velfærdsområdet i størst mulig grad både imødekommer og udfordrer krav i samfundet om høj kvalitet og bedre sammenhæng i de velfærdsydelser, som regionen og kommunerne leverer som offentlige virksomheder.

Desuden er det formålet gennem samarbejdet at fremme, at uddannelserne bidrager til innovation og vækst i den midtjyske region.

Grundlaget for samskabelse beskriver intentioner og retning for parternes samarbejde på fire prioriterede fokusområder:

• Kvalitet og relevans samt øget sammenhæng i professionsuddannelsernes teoretiske og praktiske del.
• Livslang læring i professionerne (kompetenceudvikling, efter- og videreuddannelse).
• Professionsrettet forskning, udvikling og innovation.
• Videndeling og informationsspredning.

Det er tanken, at parterne gennem grundlaget for samskabelse forpligter sig til kontinuerligt at være i dialog på disse områder og betragte udviklingen af uddannelse og kompetenceudvikling på velfærdsområdet som et fælles anliggende med en gensidig afhængighed for at opnå succesfulde resultater. For hvert af de fire fokusområder er der i grundlaget beskrevet udfordringer, mål samt indsatser og handlinger.

Sammenhængen i forhold til andre samarbejdsaftaler, planer og strategier

Det er planen, at grundlaget for samskabelse skal ajourføres løbende, så det kan tilpasses de aktuelle udfordringer og koordineres med parternes andre planer og strategier m.v., der vedrører eller på andre måder berører uddannelsesområdet. Grundlaget for samskabelse skal derfor ses i sammenhæng med uddannelsespolitikken til udmøntning af vækst- og udviklingsstrategien og i sammenhæng med en række andre samarbejdsaftaler og planer, som beskriver samarbejdet mellem parterne (f.eks. sundhedsaftalen mellem kommunerne og regionen, og partnerskabsaftalen mellem VIA UC og Region Midtjylland).

Desuden skal det ses i sammenhæng med det samarbejde, regionen som arbejdsgiver og uddannelsessted har med andre uddannelsesinstitutioner vedrørende andre uddannelser (f.eks. social- og sundhedsskolerne).

Grundlaget for samskabelse medfører ikke yderligere økonomiske eller juridiske forpligtelser mellem parterne udover de allerede eksisterende, der følger af lovgivning m.v.

• Grundlag for samskabelse - Høringsudgave

Administrationen foreslår, at der sendes en invitation til de lokale aktionsgrupper (LAG) og til kommuner om at indstille kandidater til modtager af Region Midtjyllands landsbypris 2016 på 150.000 kr. 

Region Midtjylland har fra 2009 hvert år uddelt en landsbypris til en landsby eller gruppe af landsbyer, der viser veje til fornyelse og udvikling i landdistrikterne. 

Region Midtjylland har siden 2009 hvert år uddelt en landsbypris til en landsby eller gruppe af landsbyer, der viser veje til fornyelse og udvikling i landdistrikterne. Prisen har således været uddelt syv gange og senest i 2015 til Glyngøre i Skive kommune. 

Prisen har siden 2011 taget udgangspunkt i den Regionale Udviklings Plans strategi for byer og landskab. Den nye Vækst- og udviklingsstrategi godkendt af Regionsrådet den 27. maj 2015 indeholder ingen strategi for landdistriktsområdet. I strategiens indledning anføres ”Vi skal skabe strukturer, der gør det attraktivt at leve og arbejde i hele regionen”. Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling skal tage stilling til, om prisen fortsat skal uddeles. 

Der er nedsat et ekspertudvalg til at bistå med vurdering af forslag til modtager af landsbyprisen. Ekspertudvalget består af en repræsentant fra Syddansk Universitet, Aalborg Universitet - Statens Byggeforskningsinstitut, en repræsentant fra en kommune i henholdsvis Region Nordjylland og Region Syddanmark. Desuden deltager en repræsentant fra Region Midtjylland i ekspertudvalget som formand. 

Kriterierne for valg af modtageren af landsbyprisen forslås for 2016 præciseret med et kriterium om, at prisen kan tildeles to eller flere landsbyer, der har udviklet et tæt samarbejde om fælles faciliteter, arrangementer m.m. 

Landsbyprisen 2016 foreslås tildelt den eller de kandidat(er), der bedst opfylder følgende kriterier: 

• Den enkelte landsby må ikke have over 2.000 indbyggere. 
• Fremgang i indbyggertal eller at en negativ udvikling er vendt.
• Gennemførte og igangsatte større projekter og initiativer, der viser nye veje til fornyelse og udvikling, ikke nødvendigvis fysiske investeringer.
• Sanering, fornyelse og forbedring af det fysiske miljø i landsbyen.
• Et stærkt engagement og samarbejde mellem borgerne, foreningslivet, erhvervslivet, kommunen og andre aktører f.eks. med en stor frivillig indsats og bidrag med private penge.
• Landsbyen har trodset særligt vanskelige vilkår f.eks. nedlæggelse af arbejdspladser, offentlig service m.m.
• Gennemført en særlig indsats i forhold til energi og/eller miljø.
• Udvikling baseret på en planlagt udviklingsindsats. Der lægges vægt på, at der er tale om en udvikling indenfor de seneste 3-5 år.
• Et tæt samarbejde med nabolandsby(er) om fælles faciliteter, arrangementer m.m. således at prisen kan tildeles to eller flere landsbyer. 

Kandidater til landsbyprisen kan indstilles af de Lokale Aktions Grupper (LAG’er) og kommuner. I det nuværende landdistriktsprogram er der ni LAG’er, der dækker 14 kommuner. LAG’erne kan indstille en kandidat fra hver af de kommuner, de dækker i samarbejde med kommunen. Desuden kan de fem kommuner uden LAG’er selv indstille en kandidat.  

Landsbyprisens midler kan anvendes til faciliteter og aktivitetsmuligheder til almen offentlig benyttelse eksempelvis til børn. 

Kandidater til landsbyprisen indhentes ultimo 2015, således at Regionsrådet i februar/marts 2016 kan udpege modtageren af årets landsbypris 2016. Landsbyprisen forventes overrakt i april-maj 2016 ved et arrangement i lighed med tidligere år.

Oversigt over tidligere modtagere af landsbyprisen er vedlagt.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler, at der fortsat skal uddeles en landsbypris og at der udsendes invitation til lokale aktionsgrupper (LAG). Udvalget anbefaler endvidere de angivne kriterier for udvælgelse af en prismodtager i 2016.

Keld Marstrand Christensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Tidligere modtagere af landsbyprisen

Godkendelse af referat fra møde den 12. august 2015.

Efter udvalgets forretningsorden skal referatet fra det foregående møde forelægges til godkendelse.

Referat fra udvalgets møde den 12. august 2015, der tidligere er udsendt til udvalgets medlemmer, er vedlagt til godkendelse.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling godkendte referatet fra mødet den 12. august 2015.

Keld Marstrand Christensen var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Referat RURU 120815 åben

Gensidig orientering.

-