Realiseringen af den regionale udviklingsplan sker i et samspil mellem indsatser og strategier bredt i egen organisation og hos øvrige regionale aktører. Aktuelt revideres Sundhedsplanen.

Alle indsatspunkter i den regionale udviklingsplan er influerende på de levevilkår, der igen er influerende på folkesundheden. Arbejdet med realiseringen af den regionale udvikling kan således understøtte et løft i folkesundheden og de langsigtede vilkår for sundhedsplanlægning.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling har sat sig for på en række temamøder at arbejde med de emner i den regionale udviklingsplan, som endnu ikke er foldet ud i handlingsplaner eller politikker. Fælles for temamøderne er desuden fokus på, at realiseringen af den regionale udviklingsplan kræver øget samspil, mere viden og større opmærksomhed på bæredygtighed indenfor alle indsatsområder og ikke mindst på tværs af disse.

Denne gang handler temamødet om folkesundhed. Bredt i den regionale udviklingsplan berøres forhold som har væsentlig indflydelse på folkesundheden og dermed også på den befolkning, som er brugere af sundhedsvæsenet i Region Midtjylland. Regionen er aktuelt ved at revidere sin sundhedsplan og realiseringen af den regionale udviklingsplan er derfor tæt forbundet med vilkårene for indholdet i sundhedsplanen. Desuden lægger den regionale udviklingsplan op til samspil mellem Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi og regionsrådets sundhedsplan.

Christian Boel, Sundhedsplanlægning giver på mødet et kort indlæg om den igangværende sundhedsplan og Finn Breinholt, Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling sætter fokus på folkesundhed bredt relateret til den regionale udviklingsplans indsatsområder. Vores viden om hvordan folkesundhed spiller sammen med eksempelvis uddannelse, kultur, infrastruktur, fødevarer og erhvervsudvikling relateres således til aktuelle projekter og der peges på eventuelle emner i relation til den regionale udviklingsplan, der endnu ikke er foldet ud. 

Bredt i den regionale udviklingsplan er indsatspunkter relevante i forhold til levevilkår og regionens egen rolle som en bæredygtig foregangsorganisation og kultursætter. Konkret er der blandt andet handlingspunkter vedrørende: sund mad, udvikling af velfærdsteknologi, uddannelser rettet mod behandlingssystemet rettes også mod forebyggelse, forbedret infrastruktur, risici som følge af voldsomme regnskyl, alle skal bidrage til gode kost-, ryge-, alkohol- og motionsvaner, foreningskulturen spiller en rolle i trivsel, mindske frafald fra uddannelser og opmærksomhed på de ressourcer og kompetencer, der findes blandt ikke-erhvervsaktive.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling drøftede folkesundhed i forhold til realiseringen af den regionale udviklingsplan. Drøftelserne tog udgangspunkt i et oplæg fra Christian Boel, Sundhedsplanlægning og Finn Breinholt, Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling.

Jørgen Nørby og Michael Thomsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Godkendelse af referat fra møde den 9. januar 2013.

Efter udvalgets forretningsorden skal referatet fra det foregående møde forelægges til godkendelse.

Referat fra udvalgets møde den 9. januar 2013, der tidligere er udsendt til udvalgets medlemmer, vedlægges til godkendelse.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling godkendte referatet fra mødet den 9. januar 2013.

Jørgen Nørby og Michael Thomsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Referat_RU090113_aaben

Den regionale uddannelsespolitiske handlingsplan 2013-2014 er et led i udmøntningen af den del af den regionale udviklingsplan, som vedrører uddannelse – og specifikt ungdomsuddannelse og voksenuddannelse. Handlingsplanen omfatter derfor de mål, som region og kommuner har sat sig i den regionale udviklingsplan, og de anbefalinger, som region og kommuner giver andre aktører med tilknytning til uddannelsesområdet.

Regionen og uddannelsesinstitutionerne har en fælles opgave i forhold til at koordinere den samlede indsats for at sikre et sammenhængende uddannelsessystem, både i forhold til udbud, kvalitet og geografisk placering af ungdomsuddannelser og voksenuddannelse.

Den regionale udviklingsplan og uddannelse

Regionsrådet har i 2012 vedtaget den regionale udviklingsplan, hvor visionen for uddannelsesområdet er, at i 2030 har alle borgere mulighed for uddannelse med et uddannelsesudbud, der fleksibelt og sammenhængende tilgodeser den enkeltes og samfundets behov for viden og kompetencer. 

Dette uddybes i den regionale udviklingsplan:

• Der skal fokus på talent i ungdomsuddannelsessystemet - både hos drenge og piger, og flere voksne skal have adgang til efteruddannelse, blandt andet gennem styrkede læsefærdigheder.

• Stadig flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse - målsætningen følger her den nationale 95 %-målsætning.

• Der skal være fokus på mulighederne for uddannelse og efteruddannelse i hele regionen.

• International viden skal bringes i spil i uddannelses- og forskningsinstitutioner og virksomheder.

• Digitale løsninger skal anvendes.

• Det skal være muligt at gennemføre en uddannelse i et sammenhængende uddannelsessystem og med mulighed for at opnå praktikpladser.

• Videninstitutioner og erhvervsliv er parter i udviklingen af uddannelsessystemet.

Strategiske mål for uddannelse

Frem til 2014 foreslås de strategiske mål for uddannelse derfor at være:

• 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Som det ser ud nu gennemfører 92,8 % en ungdomsuddannelse i Region Midtjylland, så der er stadig behov for at arbejde for 95 %-målsætningen.

• 60 % af en årgang skal gennemføre en videregående uddannelse.

• Forholdsvist flere skal vælge en erhvervsuddannelse. Der er gennem de seneste 10 år sket et fald på 8 %-point i antallet af unge, der gennemfører en erhvervsuddannelse.

• Fortsat fokus på Forberedende VoksenUndervisning (FVU). Målet for Region Midtjylland er 9.000 kursister om året, hvor opgørelsen for skoleåret 2010/2011 viser, at 7.800 personer har deltaget i FVU.  

Uddannelsespolitisk handlingsplan

Med udgangspunkt i ovenstående vil Region Midtjylland i den regionale uddannelsespolitiske handlingsplan fokusere på et sammenhængende og fleksibelt uddannelsessystem, der:

• Skaber rammer for, at de unge træffer et kvalificeret valg i forhold til valg af ungdomsuddannelse, eksempelvist gennem styrket vejledning og brobygningsaktiviteter mellem grundskolen og ungdomsuddannelsesinstitutioner. 

• Sikrer de unge viden om mulighederne for en videregående uddannelse og de jobmuligheder, der her åbnes for. Det kan eksempelvist ske i samarbejde med erhvervslivet og de videregående uddannelsesinstitutioner. 

• Giver unge i hele regionen mulighed for at gennemføre en uddannelse. Det kan ske gennem en koordinering af uddannelsestilbuddet – i samarbejde med de regionale uddannelsesaktører. 

• Giver voksne, ufaglærte et grundlag og motivation for at efteruddanne sig. Det kan ske gennem en øget rekruttering til og gennemførelse af forberedende voksenundervisning (FVU).

Den uddannelsespolitiske handlingsplan gennemføres ved at søge samarbejde med alle relevante aktører – både regionalt, nationalt og internationalt. Initiativer iværksættes på et kvalificeret grundlag med inddragelse af analyser og eksisterende viden.

Den regionale udviklingspulje til uddannelse

Regionsrådets arbejde med ungdomsuddannelsesområdet tager sit udgangspunkt dels i den regionale udviklingsplan, dels i lovbekendtgørelse nr. 937 af 22. september 2008, hvor det fremgår, at regionsrådet kan yde formåls- og tidsbestemte udviklingstilskud fra den regionale udviklingspulje til uddannelse til blandt andet udvikling af fag, valgfag og mere specialiserede studieretninger.

Udviklingstilskuddet kan ydes til institutioner, der udbyder almene og erhvervsrettede ungdomsuddannelser samt almene voksenuddannelser.

Region Midtjylland iværksætter årligt en række projektværksteder, som led i udmøntningen af den regionale udviklingspulje til uddannelse. Regionsrådet har afsat cirka 14 mio. kr. årligt til formålet. I perioden 2013-2014 er temaerne for ansøgninger til puljen: talent, internationalisering og digitalisering.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget, idet formuleringer i sagsfremstillingen om talentbegrebet og digitalisering justeres inden udsendelse til forretningsudvalget.

Jørgen Nørby og Michael Thomsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Udkast til Region Midtjyllands uddannelsespolitiske handlingsplan 2013-2014

Region Midtjyllands udviklingspulje til uddannelse er opdelt i tre temaer, henholdsvis talent, digitalisering og internationalisering.

Administrationen har modtaget i alt to ansøgninger om projekter under temaet internationalisering, og indstiller begge ansøgninger til bevilling.

Der indstilles en samlet bevilling fra udviklingspuljen på i alt 6,1 mio. kr. i 2013.

Administrationen har modtaget to projektansøgninger til udviklingspuljen. Projekterne Sprog bygger bro og Internationalisering på hjemmebane har fokus på udvikling af sprogfag og det internationale perspektiv i ungdomsuddannelserne. Projekterne inddrager flere retninger inden for ungdomsuddannelser, således at der arbejdes på tværs af institutioner og region.

Derudover har projekterne til formål at styrke elevernes internationale kompetencer, dels gennem et øget fokus på de sproglige kompetencer, dels gennem øget fokus på internationalisering som andet og mere end udlandsrejser.

Administrationen vurderer, at projekterne har en bred samarbejdsflade med andre uddannelsesinstitutioner, hvilket betyder, at erfaringer fra projekterne spredes bredt i regionen. Administrationen vurderer også, at projekternes mål er i tråd med anbefalingerne i den regionale udviklingsplan. Den regionale udviklingsplan har som vision, at Region Midtjylland i 2030 er en international vækstregion, og specifikt for uddannelsesområdet anbefaler Region Midtjylland og de 19 kommuner, at der arbejdes med interkulturelle kompetencer.

Administrationen vurderer, at begge ansøgninger opfylder kriterierne for bevilling.

Internationaliseringsprojekter til bevilling

Sprog bygger bro - Silkeborg Gymnasium søger, i samarbejde med Viborg Gymnasium og HF, Risskov Gymnasium, Ringkøbing Handelsskole og Uddannelsescenter Holstebro, om bevilling til projektet Sprog bygger bro. Projektets formål er at øge elevernes interesse for og kompetence i fremmedsprog.

Projektet gennemføres i tre spor:

• Nytænkning af sprogundervisningen, udvikling af materiale og samarbejde med lokale virksomheder og deres udenlandske partnere. Målet er at styrke elevernes internationale, kommunikative og interkulturelle kompetencer, således at eleverne står bedre rustet til at varetage et job i et internationalt miljø. 

• Oprettelse af studieretninger med undervisning på engelsk for at styrke elevernes kompetencer på engelsk. Målet er at kortlægge og illustrere arbejdet med oprettelsen af en ny studieretning til gavn for flere af regionens uddannelsesinstitutioner. 

• Brobygning mellem grundskoler og gymnasier på både elev- og lærerniveau med det formål at skabe en større sammenhæng i sprogundervisningen. Målet er at udvikle en brobygningsmodel, som kan anvendes af andre institutioner med henblik på at øge interessen for fremmedsprog.

Internationalisering på hjemmebane - Aarhus Statsgymnasium søger, i samarbejde med Silkeborg Gymnasium, Egaa Gymnasium, Viborg Katedralskole, Herning Gymnasium, Aarhus Katedralskole, Aarhus Social og Sundhedsskole, Uddannelsescenter Holstebro, Herningsholm Erhvervsskole, Mercantec Learnmark og AARHUS TECH, om bevilling til projektet Internationalisering på hjemmebane.

Projektet har til formål at undersøge og dokumentere, hvordan det internationale kan inddrages i undervisningen på både de gymnasiale og erhvervsfaglige uddannelser. Målet er at styrke elevernes internationale og interkulturelle forståelse, samt give eleverne indblik i deres muligheder på det globale arbejdsmarked.

Projektet gennemføres i to spor, da der gælder forskellige vilkår for erhvervsuddannelserne og gymnasierne. Eleverne på erhvervsuddannelserne er typisk på skolen i 10-40 uger, og derudover i praktik.

• STX-området (gymnasier) - her vil det primære fokus være skolepartnerskaber. Der skal udvikles undervisningsaktiviteter og forløb, som skal gennemføres virtuelt mellem uddannelsesinstitutioner og med inddragelse af f.eks. virksomheder og kulturinstitutioner. Denne del gennemføres af seks institutioner og inddrager elever på alle tre årgange. 

• EUD-området (erhvervsuddannelser) - her vil fokus være på at udvikle forløb, som synliggør de internationale muligheder for en større gruppe elever. Denne del gennemføres ligeledes af seks institutioner og inddrager ni uddannelsesindgange.

Økonomi 

Regionsrådet kan yde formåls- og tidsbestemt udviklingstilskud til institutioner, der udbyder almene og erhvervsrettede ungdomsuddannelser og almene voksenuddannelser.  Budget og finansiering af talentprojekterne fremgår af tabel 1.

Regionsrådet har afsat cirka 14 mio. kr. årligt til formålet. Oversigt over midler i udviklingspuljen fremgår af tabel 2.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Jørgen Nørby og Michael Thomsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Region Midtjyllands udviklingspulje til uddannelse er opdelt i tre temaer, henholdsvis talent, digitalisering og internationalisering. Regionsrådet har i december 2012 bevilget 5,96 mio. kr. til to talentprojekter: Talent med bredde og Talentspotning - et bidrag til udvikling af en dygtigere ungdomsgeneration. Administrationen har modtaget to ansøgninger til følgeforskning på førnævnte talentprojekter. 

Der indstilles en samlet bevilling fra udviklingspuljen på i alt 2,2 mio. kr. i 2013.

Administrationen har i forbindelse med bevilling til talentprojekterne: Talent med bredde og Talentspotning - et bidrag til udvikling af en dygtigere ungdomsgeneration modtaget to ansøgninger vedrørende følgeforskning på de nu igangsatte talentprojekter.

Formål

Formålet med følgeforskning er at sikre videnopsamling og formidling af talentprojekternes resultater. Forskningen skal hjælpe med, at den samlede indsats i forhold til talentudvikling spredes og videndeles på tværs af regionens uddannelsesinstitutioner. Den skal endvidere sikre, at der med projekterne skabes forandring i forhold til talentarbejdet og skabe viden om, hvilke muligheder og barrierer, der har betydning for arbejdet med talentspotning og talentudvikling i uddannelsessystemet.  

Administrationen vurderer, at følgeforskningsprojekterne er interessante, fordi de kan vise om indsatsen på talentområdet fungerer efter hensigten, herunder om der reelt vil ske en stigning i antallet af unge, der læser videre, om der spottes flere talenter og om eleverne bliver mere motiveret til at læse. Derudover formidles forskningsresultaterne til alle uddannelsesaktører i regionen. Resultaterne af følgeforskningsprojekterne vil blive fremlagt regionsrådet.  

Overordnet set vil følgeforskningsprojekterne give en viden om arbejdet med talenter, som vil gøre sig gældende ikke bare regionalt, men også på landsplan. Samtidig kan Region Midtjylland bruge følgeforskningsprojekternes resultater som en tilgang til arbejdet med talentindsatsen i det videre arbejde med at opfylde målsætningen om, at 95 procent af en årgang får en ungdomsuddannelse.  

Følgeforskning på Talent med bredde

Følgeforskningen til metodeudviklingsprojektet vil udelukkende fokusere på projektet Talent med bredde og vil blive lavet som en 3-årig ph.d, der er rodfæstet på Center for Science Education (CSE) på Aarhus Universitet.

Ph.d-projektet vil muliggøre en mere grundlæggende forståelse af, hvordan en direkte kontakt til forskningen kan bidrage til udviklingen af en generisk model for inkluderende, talentudviklende undervisning, der både tilgodeser det individuelle talent i en klasse og for klassens elever som helhed. Foruden den ph.d-studerende vil forskere fra CSE, arbejde med projektet med det formål at skabe kontinuitet i forskningen indenfor talent- og interesseudvikling, så resultaterne kan inddrages i den fremtidige indsats indenfor området.  

Følgeforskning på Talentspotning - et bidrag til udvikling af en dygtigere ungdomsgeneration

Følgeforskningen til talentspotningsprojektet laves som aktionsforskning og varetages af Roskilde Universitetscenter (RUC) i samarbejde med Professionshøjskolen Metropol og VIA University College.

Formålet med aktionsforskningsprojektet er dels at sikre, at det pædagogiske udviklingsprojekt, Talentspotning - et bidrag til udvikling af en dygtigere ungdomsgeneration, er forandringsskabende, og dels at skabe viden om, hvilke muligheder og barrierer, der har betydning for arbejdet med talentspotning og -udvikling i uddannelsessystemet.

Aktionsforskningens særlige styrke ligger i, at forskerne sammen med projektdeltagerne undersøger og udfordrer de eksisterende erfaringer i feltet og tager udgangspunkt i deltagernes viden og erfaringer i udviklingen af nye praksisser. Aktionsforskningen er dermed med til at sikre, at udviklingsarbejdet er forandringsskabende.

Økonomi

Regionsrådet kan yde formåls- og tidsbestemt udviklingstilskud til institutioner, der udbyder almene og erhvervsrettede ungdomsuddannelser og almene voksenuddannelser.  Budget og finansiering af følgeforskningsprojekterne fremgår af tabel 1.

Regionsrådet bevilgede på sit møde i december 2012 i alt 5,96 mio. kr. til de to ovennævnte talentprojekter. Regionsrådet bad samtidig om et revideret forslag til bevilling af følgeforskning på projekterne.  

Regionsrådet har afsat cirka 14 mio. kr. årligt til formålet. Oversigt over midler i udviklingspuljen fremgår af tabel 2.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Jørgen Nørby og Michael Thomsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Følgeforskning - Talentspotning
• Følgeforskning - Talent med bredde

Et samarbejde mellem Fornyelsesfonden og de regionale Vækstfora - Partnerskab om sundheds- og sygehusinnovation - skal bidrage til at realisere hospitalsbyggeriernes erhvervsmæssige potentiale ved at fremme udvikling, standardisering og markedsmodning af moderne danske sygehus- og sundhedsløsninger. Der afsættes i alt 100 mio. kr. til partnerskabets arbejde, således at regionerne bidrager med 50 mio. kr. og Fornyelsesfonden bidrager med 50 mio. kr.

Med henblik på at udnytte det erhvervsmæssige potentiale i de nye hospitalsbyggerier har de fem vækstfora  og regionerne og Fornyelsesfonden etableret et strategisk partnerskab.

Partnerskabet skal på grundlag af midler fra Fornyelsesfonden og de fem regioner støtte innovation og markedsmodning af nye kommercielle hospitalsløsninger, der er efterspurgt i de fem regioner og har et globalt markedspotentiale. Partnerskabet vil også kunne igangsætte projekter, der sigter specifikt mod at udvikle standarder på området. Yderligere kan der gives støttes til at udarbejde en eller flere kortlægninger af eksisterende løsninger i Danmark og globalt.

Vækstforum besluttede på sit møde i september 2011 at indstille til regionsrådet, at der bevilges 10 mio. kr. til partnerskab om sundheds- og sygehusinnovation. Fornyelsesfonden har nu gennemført en ansøgningsrunde, og ansøgninger hertil behandles på et møde i styregruppen for Partnerskab om sundheds- og sygehusinnovation den 1. marts 2013.

Fornyelsesfonden er resultatet af et forlig i 2009 mellem den daværende regering og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikal Venstre om fordelingen af globaliseringsreserven til innovation og iværksætteri. Fonden tilførtes som det største initiativ i aftalen 760 mio. kr. i perioden 2010-2012.

Indfrielsen af det erhvervsmæssige potentiale kommer ikke nødvendigvis af sig selv. Den teknologiske udvikling går så hurtigt, at det er vanskeligt at forudse, hvilke løsninger, der vil være tilgængelige, når byggerierne skal realiseres og dermed også, hvilke forudsætninger, de skal planlægges efter.  

Effekten af initiativet vil derfor være en øget iværksættelse og gennemførelse af konkrete projekter med det formål at realisere det teknologiske og erhvervsmæssige potentiale ved hospitalsinvesteringer gennem en målrettet og accelereret innovation og markedsmodning af moderne velfærds- og sundhedsløsninger.  

Partnerskabet fremmer sit formål gennem tilskud til projekter, der omhandler konkrete kommercielle løsninger inden for den sekundære sundhedssektor (hospitalerne).

Løsningerne skal være innovative, sundheds- eller effektiviseringsfremmende, efterspurgt i alle regioner og rumme et globalt markedspotentiale.

Projekterne kan falde inden for tre kategorier: innovation, markedsmodning og standardisering.

Økonomi

Partnerskabet har et budget på 100 mio. kr. Det finansieres ved, at Fornyelsesfonden bidrager med 50 mio. kr. og de fem regioner forventes at bidrage med hver 10 mio. kr. Budget og finansiering af partnerskabet fremgår af tabel 1.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Jørgen Nørby og Michael Thomsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Budgetramme vedrørende regionale midler til erhvervsfremme
• Partnerskab for sundheds og sygehus innovation - Støttede projekter 2012

Dansk Landbrugsmuseum og Food Organisation of Denmark (FOOD) søger Region Midtjylland om 1,880 mio. kr. til etablering af fødevarenetværk Østjyllands Spisekammer i perioden 2013-2015. Netværket skal uddanne og udvikle fødevarevirksomheder i 10 østjyske kommuner. 

Det samlede budget for netværket er 8,455 mio. kr.

Ansøgerne Dansk Landbrugsmuseum Gl. Estrup og Food Organisation of Denmark (FOOD) danner i projektet et stærkt og samlet netværk for fødevarevirksomheder i Østjylland. Projektet foregår og medfinansieres af kommunerne Norddjurs, Syddjurs, Randers, Favrskov, Silkeborg, Skanderborg, Aarhus, Samsø, Horsens og Odder.

Ansøgningen Østjyllands Spisekammer: Kompetencer, viden, innovation er vedlagt som bilag.

Effekter

På kort sigt vil projektet føre til, at netværkets virksomheder opnår mere professionalisme og højere kompetenceniveau. Virksomhederne får indsigt og adgang til ny viden og udviklingsmetoder. Dette bidrager til at udvikle og innovere virksomhedernes medarbejdere, processer, produkter, services og markeder.

På længere sigt vurderer ansøgerne, at projektet vil føre til:

• 40 nye arbejdspladser

• 10 nye produkter/koncepter på markedet

• mindst fem nye processer for udvikling, produktion eller salg af fødevarer.

Aktiviteter

En lang række små og mellemstore virksomheder er inddraget i afklaringen af, hvilke udfordringer netværkets virksomheder primært ønsker hjælp til, og korresponderende aktiviteter er opstillet i ansøgningen.

Projektets konkrete aktiviteter hjælper virksomhederne med udfordringer inden for kompetenceudvikling, salg til andre brancher, udstilling/messetræning, salg nationalt og internationalt.

Virksomhederne får adgang til ny viden og hjælp til udvikling via demonstrations- og udviklingsaktiviteter.

Organisering

Projektet er tænkt som ét samlet netværk: Østjyllands Spisekammer.

Netværket består af alle de virksomheder fra fødevareerhvervet og relaterede brancher, der kan og vil indgå i projektet. Den organisation og de relationer, der bygges op omkring de deltagende virksomheder skal skabe og udvikle aktiviteter i netværket.

Projektet inddrager og koordinerer aktivt med Vækstforums to initiativer under Fødevaresatsningen: Future Food Innovation og FØDEVAREmidt.

Projektet inddrager også en række nationale og regionale viden- og kompetenceudviklingsinstitutioner samt virksomheder og organisationer på fødevareområdet.

Udover de to ansøgere leverer de kommunale erhvervsservices og Agro Tech opgaver til projektet.

Administrationen vurderer, at projektets ansøgere har stærke kompetencer på hver sine felter, og at de inddrager relevante parter udefra i det tværfaglige samarbejde, som kræves for projektet.

Endelig er der afsat midler til evaluering. Administrationen vælger efter udbud en ekstern konsulent, der løbende i projektperioden skal sikre forankring, implementeringen og effektopnåelse på tværs af og i samarbejde med de tre øvrige fødevarenetværk. Netværk som regionsrådet i den regionale Grøn Vækst Fødevareindsats allerede har bevilget støtte. Det drejer sig om:

• Madlandet i vest: Udviklingsplatform for virksomheder og netværk i Vestjylland.

• Smag på landskabet: Naturkød fra naturarealer i Region Midtjylland.

• Midt i Midt: Vækst og udvikling for midtjyske fødevareproducenter.

De fire projekter vil tilsammen geografisk dække næsten alle regionens kommuner.

Økonomi

Budget og finansiering af netværket Østjyllands Spisekammer fremgår af tabel 1.

Regionsrådets medfinansiering er lig summen af kommunal medfinansiering.

Baggrund

Såfremt regionsrådet følger indstillingerne om den foreliggende ansøgning, vil samtlige 26 mio. kr. offentlig medfinansiering til Fødevareindsatsen under det midtjyske Grøn Vækst Program være udmøntet.

For at ansøgningen kan nå indsendelse til NaturErhvervstyrelsens ansøgningsfrist den 1. marts 2013, var det nødvendigt, at Vækstforums Fødevareråd og Vækstforum behandlede nærværende ansøgning ved skriftlige høringer. Dette skete henholdsvis i uge tre og fire, 2013. Fødevarerådets anbefaling til Vækstforum er, at der blandt andet gennem resultatkontrakten sikres god organisering med netværksvirksomhedernes behov i centrum, forankring af netværket og dets resultater, koordinering med øvrige aktører og tilbud. Fødevarerådets faglige vurderinger og anbefalinger til Vækstforum vedrørende ansøgningen er vedlagt som bilag.

Vækstforums bemærkninger er indarbejdet i sagsfremstillingen.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Jørgen Nørby og Michael Thomsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Østjyllands Spisekammer Projektbeskrivelse
• Fødevarerådets anbefalinger til Vækstforum om ansøgningen Østjyllands Spisekammer
• Budgetramme vedrørende regionale midler til erhvervsfremme

Region Midtjylland har mulighed for at blive en del af Partnerskab for offentlige grønne indkøb, der har til formål at bruge de offentlige indkøb strategisk til at fremme en grøn omstilling af markedet. Administrationen vurderer, at Region Midtjylland opnår flere fordele ved at indgå i et forpligtende samarbejde med de andre medlemmer blandt andet erfaringsudveksling, øget sammentænkning af miljø og økonomi og en stærkere profilering på miljøområdet.

Region Midtjylland forpligter sig til at opfylde de fælles mål på indkøbsområdet samt at deltage i møder på forskelligt niveau.

I 2012 vedtog regionsrådet en række planer og hensigtserklæringer om at styrke indsatsen overfor miljømæssig bæredygtighed. Det blev blandt andet besluttet i Budget 2012, at indkøbspolitikken skal revideres med henblik på at sikre en miljømæssig bæredygtig forsyning af driftsenhederne. Bæredygtighed er endvidere understøttet i både den regionale udviklingsplan og Lokal Agenda 21-Strategi og handlingsplan 2012-2015.

Det midlertidige udvalg vedrørende energi og miljø og det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling har på et fællesmøde i september 2012 anbefalet, at der igangsættes en proces med henblik på, at Region Midtjylland tilslutter sig partnerskabet for offentlige grønne indkøb for at styrke indsatsen på det bæredygtige miljøområde.

For at understøtte indsatsområdet omkring miljømæssige bæredygtige indkøb og styrke Region Midtjyllands profil på området indstilles det, at Region Midtjylland tilslutter sig partnerskabet. Partnerskabet har til formål at bruge de offentlige indkøb til strategisk at fremme en grøn omstilling af markedet.

Partnerskabet har i øjeblikket deltagelse af syv kommuner, herunder Aarhus og Herning kommune fra Region Midtjylland samt Miljøministeriet. Partnerskabet er åbent for alle offentlige enheder som regioner, kommuner, styrelser og institutioner. Ved indgåelse i partnerskabet får Region Midtjylland et gratis men forpligtende medlemskab, der giver redskaber og målsætninger til at sætte handling bag de hensigtserklæringer og planer, regionsrådet har vedtaget.

Fordelene for Region Midtjylland ved at indgå i samarbejdet er:

• Øget mulighed for at tænke miljø og økonomi sammen.

• Øget mulighed for at benytte grønne indkøb til at fremme den grønne omstilling.

• Indgå i samarbejde og erfaringsudveksling, hvor der kan spares tid og ressourcer på udformning af grønne krav ved indkøb, hentes miljøfaglig indkøbsviden og få hjælp til implementering af grønne indkøbsmål.

• Mulighed for at præge samarbejdet og dagsordnen, både i partnerskabet og på nationalt niveau.

• En stærkere profilering af Region Midtjylland som en grøn region, der tager miljødagsordnen seriøst. Herunder mulighed for at benytte partnerskabets fælles markedsføring og samtidig være med til at påvirke leverandører.

Ved indgåelse i partnerskabet forpligter Region Midtjylland sig til at:

• Efterleve partnerskabets fælles konkrete indkøbsmål.

• Have en indkøbspolitik, hvoraf det fremgår, at miljøhensyn er en væsentlig parameter i forbindelse med indkøb.

• Offentliggøre indkøbspolitikken på egne hjemmesider.

• Deltage i ambassadørmøde cirka hvert andet år (regionsrådsformanden).

• Deltage i styregruppemøder (cirka 2 om året) (administrativ repræsentant).

• Deltage aktivt i minimum to arbejdsgrupper om udformning af grønne indkøbsmål, samt erfaringsudveksling og input til dette arbejde.

Administrationen vurderer, at det er en fordel for Region Midtjylland at indgå i partnerskabet, da det understøtter intentionerne i indkøbspolitikken og de nationale målsætninger for regionerne frem mod 2015.

Hvis regionen indgår i partnerskabet, skal det tages i betragtning, at de forpligtende indkøbsmål kan medføre en meromkostning på kort sigt, da målene blandt andet omfatter mere energirigtig nybyggeri og renovering af bygninger, mindre energiforbrugende produkter, øgede miljøkrav til transport og logistik og øget bæredygtighed og økologi på fødevareområdet. Hovedparten af målene vil dog på længere sigt kunne medføre besparelser, da udgiften til el, brændstof, vand, varme mv. vil kunne reduceres efterhånden som nye aftaler og krav bliver implementeret. Med andre ord vil totalomkostningerne ikke nødvendigvis stige væsentligt på længere sigt.

Det gælder for alle områder dækket af partnerskabet, at indkøbsmålene først skal indarbejdes ved næste udbudsrunde, det vil sige, at de nuværende aftaler ikke vil blive påvirket af en indgåelse i partnerskabet. Herudover garanterer partnerskabet og herunder Miljøministeriet, at samtlige indkøbsmål lever op til gældende lovgivning.

Ved indtrædelse i partnerskabet vil Region Midtjylland få skræddersyet en implementeringsplan for indkøbsmålene. Implementeringsplanen udarbejdes af administrationen i samarbejde med partnerskabets sekretariat og Miljøstyrelsen. Eksempel på en implementeringsplan er vedlagt som bilag.

Herudover er der en fastlagt procedure for optag af nye medlemmer i partnerskabet. Procesbeskrivelse er vedlagt som bilag. Håndbog for partnerskabet i dets helhed er også vedlagt som bilag.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Jørgen Nørby og Michael Thomsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Udkast procedure for nye medlemmer i partnerskab
• Eksempelskitse på implementeringsplan for partnerskabets mål
• Håndbog for Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb

Den administrative styregruppe er sat i udsigt at blive inddraget i tilrettelæggelse af realiseringen af den regionale udviklingsplan. Til forberedelse heraf er udarbejdet en status for, hvor langt realiseringen er kommet og en oversigt over de temamøder udvalget har tilrettelagt med henblik på fortsættelse af realiseringsarbejdet.

I forbindelse med årsskiftet gøres status på gennemførelsen af alle de punkter, der er anført i den regionale udviklingsplan under Regionen og de 19 kommuner vil, samt Regionen og de 19 kommuner anbefaler. Dertil er udarbejdet et statusnotat med kort redegørelse for de igangsatte aktiviteter under hvert punkt. I øvrigt er anført hvilke kommuner, der er direkte involveret i arbejdet, samt hvor den organisatoriske forankring er i Region Midtjylland. Statusnotatet er vedlagt som bilag.

Det er aftalt med den administrative styregruppe, at den får forelagt statusnotatet ved det planlagte møde den 25. februar 2013 med henblik på drøftelse af realiseringen af den regionale udviklingsplan ved Kontaktudvalgsmødet den 15. april 2013. Mødet i Kontaktudvalget tager sigte på at gøre det lettere for kommunerne som væsentlige parter i realiseringen af den regionale udviklingsplan at se, hvor det mere konkret giver mening, at den enkelte kommune involverer sig i projekter.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling drøftede status for realisering af den regionale udviklingsplan og tog statusnotatet til efterretning.

Jørgen Nørby og Michael Thomsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Statusnotat om realisering af den regionale udviklingsplan

En arbejdsgruppe med deltagere fra Struer og Lemvig kommuner, Danmarks Naturfredningsforening og VIA University College, Læreruddannelsen og HF i Nørre Nissum arbejder på at få en udviklingsplatform for området i form af en UNESCO akkrediteret geopark.

Regionen har modtaget materiale fra en arbejdsgruppe med deltagere fra Struer og Lemvig kommuner, Danmarks Naturfredningsforening og VIA University College, Læreruddannelsen og HF i Nørre Nissum. Materialet omhandler perspektiver ved at udvikle attraktioner således, at området kan blive en UNESCO akkrediteret geopark for ad den vej at tiltrække turister og give bosætning.

Grundtanken er at få skabt en udviklingsplatform, der kan mobilisere lokale aktører og skabe partnerskaber til en bæredygtig erhvervsudvikling og bosætning. En Geopark er et område med særlig geologisk arv. Geoparker kan søge om at blive UNESCO-akkrediteret. Målet som Geopark vil således kunne være en skabelon for en udviklingsplatform med et internationalt perspektiv.

Gruppen har med opbakning fra blandt andet LAG’er i de to kommuner og turistforeninger undersøgt muligheder og perspektiver i en Geopark i Nordvestjylland, (bilag 2).

Regionsrådet har ikke en pulje til f.eks. ansættelse af projektleder for geoparkarbejdet eller turismeudviklende projekter. Det er administrationens vurdering, at regionen kan indgå med fagpersoner i en analysefase, som afdækker erhvervsudviklende perspektiver for egnen, herunder eksempelvist udvikling af naturguideuddannelse og samlede erhvervsudviklende perspektiver i videns koncentrationen af uddannelser indenfor udendørs læring.

Henvendelsens materiale (bilag 2-4) er relateret til den regionale udviklingsplan i bilag 1.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling drøftede henvendelsen om Geopark NordVest. Udvalget tilkendegav, at det kan være hensigtsmæssigt, at Regional Udvikling stiller en medarbejder til rådighed for opgaver i projektgruppen med henblik på, at der kan udvikles et beslutningsgrundlag i forhold til mulige erhvervsprojekter.

Jørgen Nørby og Michael Thomsen var forhindrede i at deltage i behandling af sagen.

• Relatering af henvendelse om Geopark til den regionale udviklingsplan 2012
• Perspektiver i etablering af en Geopark Struer og Lemvig
• Kulturhistorien i GEOPark Nordvestjylland
• Geopark Nordvestjylland

Administrationen foreslår, at det rådgivende udvalg for regional udvikling drøfter kommende indsatsområder for kulturpolitikken frem mod 2017.

Administrationen vil på baggrund af drøftelserne udarbejde et udkast til handlingsplan for kulturområdet, som forelægges regionsrådet inden sommerferien 2013.

Kulturpolitikken og 2017 

I forbindelse med regionens engagement i Aarhus 2017 er kulturpuljen lukket ned. Der vil herefter på årsbasis være 8 mio. kr. til rådighed til større udviklingsprojekter af regional interesse. Kulturudviklingsmidlerne kan ikke søges.

Kommunernes og regionens engagement i kulturhovedstadsprojektet er med til at sætte en ny ramme for den regionale kulturpolitik. Samtidig er også en række andre initiativer med til at udfordre og perspektivere den regionale kulturpolitik. Det gælder ikke mindst initiativerne vedrørende innovation og kreativitet.

Regionen har allerede gjort værdifulde erfaringer med den kulturpolitik, der blev formuleret første gang i forbindelse med den regionale udviklingsplan 2008-2012. Udvikling og netværk blev udnævnt til de vigtigste omdrejningspunkter i kulturpolitikken, og vi har nu over et par år set, hvordan denne politik er blevet udfoldet i praksis. Ikke uventet har vi oplevet ganske store forskelle fra det ene kulturområde til det andet, men der er også tale om fællesnævnere, som vil kunne danne udgangspunkt for justeringer af kulturpolitik og retningslinjer.

Hvordan agerer vi strategisk i forhold til de kulturmidler, vi råder over?

Administrationen foreslår, at der indenfor den kulturpolitik, der allerede er vedtaget af regionsrådet, udpeges nogle indsatsområder, vi skal arbejde med frem mod 2017.

Den kulturpolitiske indsats skal forholde sig til:

• De kulturfaglige netværk. Hvilken rolle skal de have i forhold i forhold til formulering af kulturpolitiske indsatsområder.

Derudover skal indsatserne forholde sig til:

• Aarhus 2017

• Kreative Partnerskaber

• Smart Region – strategierne

• Kulturpolitikkens internationale målsætninger

Administrationen foreslår, at det rådgivende udvalg i første omgang tager hul på en indledende drøftelse – dels af sagens indhold, dels af forløbet frem mod en eventuel vedtagelse af en ny handlingsplan for kulturområdet i regionsrådet.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling drøftede handlingsplan for kulturområdet. Drøftelserne tog udgangspunkt i et oplæg fra Erik Bach, Regional Udvikling.

Jørgen Nørby og Michael Thomsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Bogen "Unge, uddannelse og sårbarheder" er resultatet af den forskning, der ligger til grund for undersøgelsesprojektet Psykisk sårbare unge. Projektet blev i 2010 bevilget midler fra Region Midtjyllands udviklingspulje til uddannelse. Undersøgelsesprojektet tager udgangspunkt i ungdomsuddannelsesinstitutioner i Randers Kommune, ligesom Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), Jobcentret og Regionspsykiatrien i Randers har deltaget i projektet.

Regionsrådet har som led i sin målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, i 2010 bevilget 1,67 mio. kr. i udviklingsmidler til undersøgelsesprojektet Psykisk sårbare unge. Projektet, der er ansøgt af Randers Social- og Sundhedsskole, har haft som mål at øge antallet af psykisk sårbare unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse og dermed har større sandsynlighed for at blive en del arbejdsmarkedet.

En vigtig del af undersøgelsesprojektet har da også været at skabe viden om området med de psykisk sårbare unge. Det er der kommet bogen Unge, uddannelse og sårbarheder ud af (vedlagt som bilag). Bogen er skrevet af ungdoms- og uddannelsesforsker Lene Larsen og projektleder og sociolog Tina Villumsen.

Forskningsspørgsmålet, der har været styrende for projektet, lyder: Hvilke inkluderende og ekskluderende praksisser finder sted i uddannelserne, og hvilken betydning har dette for unges identitetsprocesser?  

Det overordnede design for projektet er et kvalitativt studie af udvalgte unges møde med de forskellige institutioner/systemer, de er i berøring med i forbindelse med deltagelse i en ungdomsuddannelse. Der er i bogen, i overvejende grad, anlagt et nedefra perspektiv, hvor de unges egne oplevelser, erfaringer og refleksioner er i centrum og danner udgangspunkt for analysen, men også professionelles erfaringer og perspektiver inddrages.

Forståelse af sårbarhed

I bogen synliggøres det, at man gennem projektet er kommet frem til en udvidet måde at forstå sårbarhed på, og det viser sig også, at sårbarhed er flere ting og indeholder flere forskellige aspekter. I bogen illustreres dette ved, at der er opstillet fire forskellige sårbarheds kategorier:

Strukturelle sårbarheder - Dette knytter sig til uddannelsespligt, hvor de unge så oplever 1) få praktikpladser, 2) uddannelsessystemet må ikke bruges som afklaringssted og 3) derfor kan ikke blive fri for at vælge. 

Institutionaliserede sårbarheder - Dette knytter sig til de generelle forventninger til og for de unge, der betyder 1) gymnasiet som normalforventning, 2) gymnasiet som symbolsk distinktion i kampen om samfundsmæssige positioner, 3) gymnasiet øverst i uddannelseshierarkiet, 4) gymnasiet har i sig selv en sorteringsfunktion og 5) krav om afbalancering af det faglige og det sociale i gymnasiet - kun få tilgængelige elevpositioner.  

Institutionelle sårbarheder. Dette knytter sig til, at institutionelle klassifikationer indebærer 1) at unge ses forskelligt af forskellige systemer, 2) at unges sociale identitet må omdefineres til et format, som afspejler de institutionelt fastlagte personkategorier (elev, patient, klient) og 3) at en central forudsætning for at gennemføre en ungdomsuddannelse er, at der etableres mulighed for at indtage en position som elev, der giver mening subjektivt og socialt.  

Interaktionelle sårbarheder - Dette knytter sig til, 1) at medlemskab af både faglige og sociale fællesskaber er nødvendige for at kunne forhandle sin elevidentitet, 2) kvaliteten af relationerne eleverne imellem og lærernes tilgængelighed er vigtig og 3) medlemskaber af fællesskaber i grundskolen er afgørende for det videre uddannelsesforløb. 

Fælles for alle fire typer af sårbarheder er, at de er situationsbestemt og opstår i mødet mellem unge og de forskellige institutioners kultur og praksis. Det er ikke først og fremmest de unge, der ikke vil overholde uddannelsesplaner, ikke vil uddanne sig og så videre. Det er snarere de institutionelle svar på moderne unges udfordringer, der spænder ben. Unge der klassificeres som klienter og/eller patienter ekskluderes af de samfundsmæssige institutioner og dermed vanskeliggøres en elevidentitet.

Samtidig peger analyserne også på, at der er mangel på vejledningsmæssige svar til unge, der ikke kan eller ikke ønsker at underlægge sig det samfundsmæssige krav om - og den disciplinering, der knytter sig hertil - at skulle træffe et valg.

Samarbejde mellem systemer 

Det er vigtigt, jævnfør figur 1, at alle tre systemer - uddannelsesinstitutioner, det kommunale afgivende system og det regionale diagnosticerende system, er med. Dette er vigtigt, da alle tre systemer kommer i kontakt med psykisk sårbare unge og har indflydelse på faktorer, der kan påvirke de unges muligheder for at gennemføre en uddannelse. Derudover møder de tre systemer unge i forskellige situationer, og kan have forskellige syn på, hvilke problemstillinger, der er i forhold til sårbare unge.

Figur 1. Institutioner og funktionssystemer

Overordnet set er der med projektet og den forskning, som det har bestået af, givet viden i forhold til arbejdet med sårbare unge - og helt centralt er det, at de resultater, der er fremkommet af projektet, ikke bare er lokale eller regionale, men gør sig gældende på landsplan.

Ligeledes kan Region Midtjylland bruge projektets resultater som en tilgang til arbejdet med de sårbare unge i det videre arbejde med at opfylde 95 %-målsætningen, herunder anvendelsen af udviklingspuljen vedrørende uddannelse.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling tog orienteringen om hovedresultater fra projektet Psykisk sårbare unge til orientering.

Jørgen Nørby og Michael Thomsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Unge, uddannelse og sårbarheder

Gensidig orientering.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling drøftede Region Midtjyllands små og mellemstore virksomheders økonomiske situation. Udvalget besluttede, at tage emnet op som en temadrøftelse på et senere udvalgsmøde.

Jørgen Nørby og Michael Thomsen var forhindrede i at deltage i sagens behandling.