Udvalg Vedr. Regional Udvikling 07. august 2013 (Referat)
Se alle dagsordener og referater fra dette mødeforum
til
mødet i
den 7. august 2013 kl. 14:00
i Mødelokale F1, stuen, Regionshuset Viborg, Skottenborg 26, 8800 Viborg
Dagsordenen blev gennemgået i følgende rækkefølge: 1, 3, lukket dagsorden, gensidig orientering om Konferencen Fremtidens Landbrug, tillægsdagsorden, gensidig orientering om Collstrop grund i Brabrand, 2, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 14.
Michael Thomsen forlod mødet kl. 16.24 under behandlingen af gensidig orientering om Collstrop grund i Brabrand.
Mødet blev hævet kl. 16.50.
1. Henvendelse fra regionsrådsmedlem Ulla Diderichsen vedrørende renseriforurening
Resume
Henvendelse fra regionsrådsmedlem Ulla Diderichsen fra Venstre vedrørende et indslag i TV-MidtVest om renseriforurening.
Direktionen indstiller,
at | sagen drøftes. |
Sagsfremstilling
Regionsrådsmedlem Ulla Diderichsen har anmodet om, at der på dagsordenen optages en sag vedrørende et indslag i TV-MidtVest om renseriforurening.
Ulla Diderichsen har i mail den 5. juni 2013 henvendt sig til regionsrådsformanden og bedt om følgende:
"Kære Bent
I går var der et indslag i TV-MidtVest om en familie fra Lemvig, der i fire år ”midlertidigt” har været fraflyttet deres hus på grund af renseriforurening på grunden.
Det virker helt urimeligt, at familien har skullet vente fire år på en afgørelse og jeg vil derfor gerne bede om at få sagen på det kommende forretningsudvalgsmøde".
På sit møde den 18. juni 2013 tog forretningsudvalget den fremlagte status for sagen til efterretning.
Beslutning
Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling tog henvendelsen til orientering.