Godkendelse af referat fra møde den 5. december 2012.

Efter udvalgets forretningsorden skal referatet fra det foregående møde forelægges til godkendelse.

Referat fra udvalgets møde den 5. december 2012, der tidligere er udsendt til udvalgets medlemmer, er vedlagt til godkendelse.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling godkendte referatet fra mødet den 5. december 2012.

Michael Thomsen var forhindret i at deltage i behandlingen af sagen.

• Referat_RU051212_aaben

Der orienteres om status for letbaneprojektets etape et, herunder om resultatet af prækvalificering af konsortier til udbud af transportopgaverne.

Anlægsselskabet Aarhus Letbane I/S blev etableret den 31. august 2012. En af Aarhus Letbane I/S's første opgaver er at gennemføre udbud af de anlægsarbejder, der samlet bliver til Aarhus Letbane.

I forhold til tidsplanen for det samlede anlæg har to af de forberedende arbejder vist sig tidskritiske. Det drejer sig om fundering af bro i Egådalen, hvor der kun kan gennemføres anlægsarbejder i en begrænset periode i sommermånederne, samt en bro over banegraven i Aarhus, hvor det teknisk og økonomisk er mest hensigtsmæssigt, at arbejdet i vintermånederne begrænses mest mulig.

Administrationen anbefaler, at regionsrådet bemyndiger Aarhus Letbane I/S til at indgå kontrakt om de beskrevne anlægsopgaver, så disse kan igangsættes pr. 1. marts 2013 eller snarest derefter.

Herudover orienteres om de påbegyndte drøftelser med henblik på etablering af et drifts- og infrastrukturselskab, der skal tage over, når Aarhus Letbane I/S har etableret letbanen.

Endelig orienteres om drøftelser om de videre udbygningsetaper.

Anlægsselskabet Aarhus Letbane I/S blev etableret den 31. august 2012. En af Aarhus Letbane I/S's første opgaver er at gennemføre udbud af de anlægsarbejder, der samlet bliver til Aarhus Letbane. Det drejer sig om:

• forberedende arbejder (broer, krydsombygninger, dæmninger mv.), som henvender sig bredt til det danske/udenlandske entreprenørmarked samt

• en transportpakke, som henvender sig til leverandører af letbanekøretøjer med større entreprenører som underleverandører eller konsortiepartner.

Der er i efteråret 2012 gennemført en prækvalificering til udbud af transportopgaverne.

Resultatet af prækvalificeringen er offentliggjort i begyndelsen af december 2012. Fire konsortier er blevet prækvalificeret: Siemens A/G, Siemens A/S i konsortium med Strukton/Aarsleff JV I/S, OHL i konsortium med Vossloh, Ansaldo STS SpA i konsortium med Stadler og Pankow GmbH og ALSTOM Denmark A/S i konsortium med ALSTOM Transport SA.

Alle konsortierne har erfaring med letbaneprojekter og består af en bred gruppe af danske og europæiske selskaber.

Fælles for de fire konsortier er, at de er økonomisk robuste og har teknisk erfaring med at anlægge letbane. Flere har erfaring med at levere nøglefærdige letbaneprojekter, mens alle har dokumenteret erfaring med at levere og vedligeholde tog.

De fire prækvalificerede konsortier modtager i januar 2013 selve udbudsmaterialet vedrørende transportpakken. Tilbud afleveres i sommeren 2013, og inden udgangen af 2013 forventer Aarhus Letbane I/S at kunne underskrive kontrakt med den fremtidige leverandør af transportpakken.

Syv konsortier havde anmodet om prækvalifikation. 

Tidskritiske forberedende arbejder

For at sikre fremdrift i projektet og i forhold til overholdelse af tidsplanen har Aarhus Letbane I/S vurderet, at det er vigtigt at indgå kontrakt for to tidskritiske forberedende arbejder. Det drejer sig om anlægsarbejder ved Banegraven og i Egådalen på strækningen Skejby–Lisbjerg.

Ifølge vedtægterne for Aarhus Letbane I/S skal beslutning om at indgå kontrakter om anlæg forelægges af bestyrelsen for interessenterne (ejerne) på et interessentskabsmøde til beslutning.

Aarhus Letbane I/S har udarbejdet vedlagte notat over de to umiddelbart tidskritiske projekter.

Med hensyn til anlæg af bro ved Banegraven, der er vurderet til at være af 19 måneders varighed, er det erfaringsmæssigt økonomisk mest fordelagtigt at gennemføre arbejderne i forårs-, sommer- og efterårsmånederne, idet der vejrmæssigt er færre vejrlig dage og færre omkostninger til vinterforanstaltninger end i vintermånederne. Hvis anlægsarbejdet kan igangsættes marts 2013, vil arbejdet derfor kun forventes at skulle strække sig over én vinterperiode. Anlæg af broen er beregnet til cirka 33,0 mio. kr. Region Midtjyllands andel heraf udgør cirka 1,9 mio. kr.

For broerne over Egåen muliggør VVM undersøgelsen kun anlægsarbejder i en periode fra 1. juni til 1. oktober af hensyn til odderen. Anlægsmæssigt skal der i denne periode være etableret tre søjler. Såfremt dette anlægsarbejde ikke kan igangsættes i marts 2013, kan anlægget af de tre søjler af tidsmæssige årsager ikke gennemføres før 2014, hvilket udover at forsinke arbejdet også kan forventes at øge anlægsprisen, da arbejdet med brooverbygning mv. må afvente at søjlerne er færdiggjort. Anlægget af broerne er beregnet til cirka 113,0 mio. kr. Region Midtjyllands andel heraf udgør cirka 6,6 mio. kr.

Administrationen anbefaler, at regionsrådet godkender, at Aarhus Letbane I/S kan indgå kontrakt om de beskrevne anlægsopgaver, så disse kan igangsættes pr. 1. marts 2013. 

Etablering af drifts- og infrastrukturselskab

I overensstemmelse med lovgrundlaget skal letbaneanlægget, når dette er færdigetableret forventeligt i 2016, overdrages fra Aarhus Letbane I/S til et drifts- og infrastrukturselskab, som stiftes af Aarhus Kommune og Region Midtjylland. De konkrete udgifter til letbanedriften, forrentning af anlæg og togmateriel samt vedligeholdelse er ikke kendte men afventer resultaterne af anlægsudbuddene og operatørudbuddet.

Indtil videre hviler forventningerne til de fremtidige udgifter til letbanedrift på overslagsberegninger baseret på blandt andet erfaringer andre steder fra. Overslagsberegningerne viser, at letbanedriften skulle kunne hvile i sig selv i forhold til den nuværende økonomi til kollektiv trafik i området.

Regionens udgifter til Odderbanen og kompensationen fra staten for drift af Grenaabanen samt reduktioner på bybusserne i Aarhus og i mindre grad på regionale ruter skulle således kunne dække omkostningerne til letbanedrift. Herudfra er der indgået en foreløbig aftale mellem Aarhus Kommune og regionen om at etablere et drifts- og infrastrukturselskab, der skal stå for den fremtidige letbanedrift.

Administrationen og Aarhus Kommunes administration er enige om, at det vil være formålstjenligt at påbegynde arbejdet med etablering af drifts- og infrastrukturselskabet, således at det kan varetage interesser for den fremtidige drift overfor Aarhus Letbane I/S.

I de foreløbige drøftelser lægges der op til, at ejerne Aarhus Kommune og Region Midtjylland får direkte indflydelse på drifts- og infrastrukturselskabet. Drifts- og infrastrukturselskabets hovedopgaver bliver at eje og vedligeholde infrastruktur og togmateriel, som mod betaling stilles til rådighed for den operatør, der får tildelt operatøropgaven. Vedligeholdelse af Grenaabanestrækningen skal dog fortsat varetages af staten.  

Aarhus Kommunes og Region Midtjyllands bestilling af letbanetrafik hos Midttrafik forventes foretaget på samme måde som for busserne. Herudover bliver Midttrafiks rolle at stå for konkrete opgaver blandt andet vedrørende trafikplanlægning, information, billetsystemer, kundeundersøgelser, indtægtsfordeling og kontraktadministration. 

Udbygningsetaper

Der er ikke hjemmel til, at det videre arbejde med udbygningsetaperne gennemføres i regi af Aarhus Letbane I/S. Det er dog parterne i letbanesamarbejdets hensigt at udnytte synergieffekterne ved, at arbejdet med anlæg af første etape, og udbygningsetaperne foregår i et tæt samarbejde hos Midttrafik.

Letbanesekretariatet opretholdes derfor parallelt med Aarhus Letbane I/S, og begge organisationer får adresse hos Midttrafik. Herved vil Letbanesekretariatet fremover fungere som en form for udviklingsafdeling parallelt med anlægsaktiviteterne i Aarhus Letbane I/S. Letbanesekretariatet forventes endvidere via et selvstændigt budget at bidrage til Midttrafiks udformning af operatørudbud og at stå for koordineringen af operatørudbuddet med Aarhus Letbane I/S.

I første omgang drejer arbejdet med udbygningsetaperne sig om udvidelse af etape et til Hinnerup og ny etape fra det centrale Aarhus til Brabrand. Der henvises i øvrigt til anden sag på dagsordenen om indspil til statslige investeringer i infrastrukturen i Region Midtjylland.

De igangværende drøftelser og undersøgelser skal lede frem mod en afklaring af, hvordan de involverede lokale parter kan skabe grundlag for at kunne signalere over for staten, at man fra lokal side frem til 2030 er indstillet på at deltage i investering af udbygningen.

Endvidere er det tanken, at det forberedende arbejde med udbygningsetaperne tilrettelægges, så man kan gå i gang med at anlægge næste etape umiddelbart efter afslutning af første etape.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Michael Thomsen var forhindret i at deltage i behandlingen af sagen.

• Tidskritiske forberedende arbejder teknisk beskrivelse

Kontaktudvalget har på møde den 16. november 2012 godkendt et revideret indspil til statslige investeringer i infrastrukturen i Region Midtjylland. Indspillet skal bruges i forbindelse med de strategiske analyser og trafikforhandlingerne i 2013.

Kontaktudvalget besluttede på mødet den 27. september 2011, at en embedsmandsgruppe skulle udarbejde forslag til et revideret indspil til infrastrukturinvesteringer. Som et led i arbejdet har der været et temamøde den 10. september 2012 i Kontaktudvalget, hvor formændene for kommunernes tekniske udvalg og regionens rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling også var inviteret. Kontaktudvalget godkendte på sit møde den 16. november 2012 forslaget til indspil til statslige investeringer i infrastrukturen.

Oplægget skal bruges som et indspil til de strategiske analyser for Østjylland og til trafikforhandlingerne mellem forligspartierne i Folketinget i efteråret 2013.

I forhold til indspillet fra 2007 er der nu kommet supplerende anbefalinger med - både på vejsiden og på jernbanesiden. Der er stadig fuld enighed i Kontaktudvalget om de fem anbefalinger fra 2007:

• En fast Kattegatforbindelse til hurtigtog og biler

• Letbane i Aarhus-området

• Motorvej mellem Herning og Holstebro Nord

• Udvidelse af E45 til seks spor mellem Kolding og Randers

• Opgradering af rute 26 til højklasset vej/motorvej mellem Aarhus og Viborg.

Desuden er der sket en konkretisering af andre forslag, som også var med i indspillet fra 2007:

• Elektrificering af jernbanen mellem Fredericia og Aalborg

• 2 + 1 veje på udvalgte strækninger på ruterne 11, 15, 16, 21 og 34.

Hertil kommer en række nye anbefalinger:

• Opgradering af regionalbanerne

• Ny jernbane mellem Silkeborg og Aarhus

• Ny midtjysk motorvejskorridor - Hærvejsmotorvej.

I forslaget til nyt indspil er anbefalingerne delt op i den overordnede vision og i vej- og baneprojekter.

Efter mødet i Kontaktudvalget den 16. november 2012 har embedsmandsgruppen færdiggjort indspillet. Foruden selve indspillet er der udarbejdet en række baggrundsrapporter: statusrapport for de enkelte projekter, rapport om banetrafikken i Midtjylland og rapport om etablering af nationale transportkorridorer for vindmølletransporter. Det samlede materiale præsenteres for Kontaktudvalget på mødet den 18. februar 2013.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget, idet udvalget lægger vægt på at den hidtidige prioritering af projekterne fastholdes.

Michael Thomsen var forhindret i at deltage i behandlingen af sagen.

• Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013
• Status på infrastruktur i Region Midtjylland, december 2012
• Banetrafik i Midtjylland - Sammenfatning af Forslag til regional strategi, Atkins, december 2012
• Etablering af nationale transportkorridorer for vindmølletransporter, Cowi, december 2012 (foreløbig udgave)

Midtnet er en tre-årig indsats, der har til formål at facilitere erhvervsrettede vidensamarbejder mellem aktører fra Region Midtjylland og Shanghai for derigennem at bidrage til den regionale erhvervsudvikling.

Midtvejsafrapporteringen viser, at Midtnetkonceptet har ramt en virkningsfuld kombination af videnudveksling, generering af ny viden, afprøvning af globale samarbejdsmuligheder og erhvervsudvikling. Midtnet tilfører dermed et nyt og væsentligt element til den traditionelle eksportstøtte. Derfor foreslås på nuværende tidspunkt en forlængelse af Midtnet samt en merbevilling til programmet.

Midtnet, med dets specifikke fokus på det kinesiske marked, er en del af programmet GLOBALmidt, der skal styrke fundamentet for en langsigtet og markant international vækst i Region Midtjylland. Midtnet understøtter de tre strategiske satsninger i erhvervsudviklingsstrategien: energi og miljø, fødevarer og sundhed/erhverv.  

Midtnet programmet har været operationelt siden juni 2010. De foreløbige resultater af de igangværende aktiviteter efter to år viser blandt andet:  

• at flere små og mellemstore virksomheder (SMVere) og videninstitutioner deltager i de tematiske netværk end krævet,

• at 12 projekter er igangsat, og dermed er projektpuljen opbrugt,

• at de første projekter har resulteret i yderligere og mere konkrete aktiviteter. 

Eksempler på konkrete projektaktiviteter og resultater fremgår af bilag 1.

Evalueringen og den store interesse for programmet gør, at operatøren allerede nu søger om en programforlængelse samt yderligere finansiering.

Region Midtjylland oplever generelt en højere aktivitet i samarbejdet med Shanghai og i besøgsfrekvensen. Region Midtjylland har i august 2012 haft besøg af Viceminister Li Xi fra Shanghai, som besøgte regionen på opfordring af Premierminister Hu Jin Tao. Li Xi delegationen udtrykte stor tiltro til samarbejdet med Region Midtjylland, som i 2013 kan fejre 10-års jubilæum for samarbejdsaftalen med Shanghai Byprovins. Midtnet skal blandt andet arrangere en event i forbindelse med jubilæet, som skal illustrere opnåede resultater og skabe grobund for, at resultaterne videreføres. Midtnet kan bidrage som en meget vigtig brik i de resultater, der skabes sammen med Shanghai over de kommende år.

Effekt

En udvidelse og forlængelse af Midtnet kan give en styrket effekt, fordi indsatsen kan basere sig på den erfaring, viden og de netværk, der allerede er etableret. Dermed vil Midtnet bidrage til: 

• Øgede eksportmuligheder for små og mellemstore virksomheder (SMV) gennem udvikling af metoder og modeller, som understøtter SMVernes eksportmuligheder til Kina,

• Øgede eksportmuligheder for SMVere, som deltager i Vækstforums initiativer "Genvej til ny viden" og "MTIC", hvor der etableres et samarbejde. Det samme vil ske i forhold til GlobalMidt,

• Udnyttelse af den synergi, der er opbygget med de øvrige regionale og nationale tiltag,

• Udnyttelse og styrkelse af relationer til kinesiske forskningsinstitutioner, virksomheder og myndigheder for SMVere og videninstitutioner fra regionen, som vil øge chancerne for succes,

• Skabelse af samarbejde mellem SMVere og videninstitutioner fra Region Midtjylland og Shanghai, som vil sikre mere målrettet produktudvikling og dermed eksport. 

Videreførelsen af Midtnet vil medvirke til at opfylde de overordnede mål om mere eksport fra SMV'ere samt målet om styrket globalt udsyn og øget vækst i Region Midtjylland.

Aktiviteter

Midtnet har indtil nu gennemført mange aktiviteter, som blandt andet omfatter oprettelsen af tematiske online-netværk, hvor virksomhederne og videninstitutionerne udveksler viden på tværs. Der er afholdt en række tematiske møder, workshops og større seminarer, både i Region Midtjylland og i Shanghai og gennemført besøgsprogrammer til begge steder for relevante aktører, hvilket har skabt kontakt til centrale aktører i begge regioner.

Endelig har aktiviteterne affødt, at der er godkendt 12 projektmodningsforløb (komplet liste findes i bilag 2).

I en forlængelse af programmet vil der blive lagt vægt på at skabe minimum 12 nye projektmodningssamarbejder ved hjælp af:

• at udnytte de gode aktiviteter, der er i de nuværende projekter og de tre netværk,

• at styrke kendskabet til Midtnet programmet yderligere,

• at udnytte Region Midtjyllands samarbejdsaftale med Shanghai yderligere.

Desuden vil der også blive lagt vægt på at:

• lave løbende evalueringer og systematisk slutevaluering af programmet og dets aktiviteter og metoder,

• Midtnet bringer de positive internationale erfaringer og oparbejdet ekspertise i spil i andre Region Midtjylland programmer med internationalt sigte,

• operatøren i forbindelse med 10-års jubilæet for samarbejdet med Shanghai i 2013, arrangerer en event, der fungerer som flagskib for konkret samarbejde mellem erhvervsaktører i Region Midtjylland og Shanghai.

Organisering

Det forudsættes, at organiseringen af programmet fortsætter som hidtil med Dansk Teknologisk Institut/Teknologisk Partnerskab som operatør. Aarhus Universitet/Center for Entreprenørskab og Innovation (30 %) og det Danske Innovationscenter i Shanghai (20 %) er underleverandører. Hermed sikres det, at operatørens kendskab til aktørerne og oparbejdede erfaring anvendes i forhold til at opnå maksimal effekt af programmets udvidelse. 

Ressourcer

Det forudsættes, at programmets aktiviteter finansieres med 5,2 mio. kr. fra Region Midtjylland og 3,0 mio. kr. fra de deltagende SMV'ere og videninstitutioner. 

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

• Midtnet projekt resultater
• MidtNet Projektmodningsbeskrivelser
• Midtnet statusnotat
• Økonomioversigt vedrørende regionsrådets midler til erhvervsudvikling pr. 23.01.2013

Der søges om en bevilling på i alt 5,91 mio. kr. i 2013 til operatør Manto A/S til gennemførelse af projektmodningsfasen for initiativet Kreative Partnerskaber.

Kreative Partnerskaber har fokus på, at kreativ innovation skal drive morgendagens forretningsområder. Projektet vil udnytte regionens kreative potentiale og skabe erhvervsmæssig vækst i de kreative erhverv.

Kreative Partnerskaber er et projekt, som har fokus på at udnytte regionens kreative potentiale og skabe erhvervsmæssig vækst i og via de kreative erhverv. Initiativet Kreative Partnerskaber hører hjemme under indsatsområdet Innovation og forretningsudvikling.

Kreative Partnerskaber består af fire delinitiativer. Hovedinitiativet er:

• Forretningsbaserede partnerskaber - udvikling af nye kommercielle forretningsområder gennem de kreative erhverv. Shareplay er et eksempel på et partnerskab.

Derudover understøtter initiativet de kreative erhvervs vækstvilkår gennem:

• Kreative rammepartnerskaber - Udvikling af de kreative erhvervs rammebetingelser gennem fokus på erhvervsservice, vækstmiljøer og talentudvikling og byernes rolle.

• Den Kreative Arena - Udvikling af en fælles platform for videndeling, videnformidling og tværfaglige samarbejder.

• Den Kreative Komité - Udvikling af de kreative erhverv gennem politikskabende aktiviteter.

Initiativet er opdelt i to faser – en projektmodningsfase i 2013 og en projektfase i 2014-2017.

Effekt

Projektmodningsfasen har til formål at udvikle nye redskaber, som kan bidrage til opnåelsen af Vækstforums strategiske mål, herunder blandt andet øge andelen af innovative virksomheder og produkter, øge andelen af eksporterende virksomheder samt generelt at øge virksomhedernes omsætning og beskæftigelse.

Først i projektfasen vil der blive sat konkrete effektmål på initiativet. Der etableres i projektmodningsfasen et effektmålingsdesign, som har til formål at sikre sammenhæng mellem aktiviteter og mål.

Aktiviteter

Operatøren skal i projektmodningsfasen varetage en række opgaver, der er nærmere beskrevet i initiativbeskrivelsen. Opgaverne omfatter blandt andet: 

• Facilitering af udvikling af otte forretningsbaserede partnerskaber.

• Facilitering af en proces for etablering af tre rammepartnerskaber inden for Erhvervsservice, Vækstmiljøer og talentudvikling samt Kreative byer.

• Skabelse af fundamentet for etablering af en regional kreativ arena.

Organisering

Operatøropgaven udføres af et konsortium med Manto A/S som tilsagnsmodtager og Seismonaut, Volcano, Connect Denmark samt Have Kommunikation A/S som konsortiepartnere.

Operatørens rolle er blandt andet at samle de kreative erhverv og deres interessenter og facilitere etableringen af partnerskaber. Derudover skal operatøren sikre aktivering og samspil mellem de kreative aktører, herunder understøtte udvikling af kreative rammebetingelser som policyområde. Operatøren skal også understøtte og koordinere sammenhængen til det lokale, regionale, nationale og internationale niveau.

Endelig skal operatøren sikre videnopsamling samt best practice og next practice. Operatøren er bedt om i samarbejde med Vækstforums sekretariat at nedsætte et ekspertpanel, der kan bidrage til at kvalificere udvælgelsen af de mest perspektivrige ideer til de forretningsbaserede partnerskaber. Ekspertpanelets deltagere bliver efterfølgende brugt som afsæt (springboard, der kvalificerer aktiviteterne i modningsfasen) for de enkelte partnerskaber i projektmodningsfasen.

Økonomi

Projektmodningsfasen gennemføres ultimo i 2013 med et samlet budget på 5,91 mio. kr. Projektmodningsfasen finansieres af de regionale erhvervsudviklingsmidler.

Initiativet Kreative Partnerskaber skal ses i sammenhæng med det regionale engagement i Aarhus Kulturhovedstad 2017. Det forventes, at de enkelte partnerskaber og aktiviteter finder betydelig medfinansiering i 2014-2017 i Fonden Aarhus 2017.

Derudover skal rammepartnerskabet omkring de kreative byer ses i sammenhæng med den regionale udviklingsplan, ligesom det skal ses i sammenhæng med det regionale engagement i Districts of Creativity samt SMART Cities.  

Vækstforum besluttede på sit møde den 28. august 2012 at indstille til regionsrådet, at der af de regionale erhvervsudviklingsmidler i 2013 bevilges 5,91 mio. kr. til Manto A/S til gennemførelse af projektmodningsfasen for initiativet Kreative Partnerskaber.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

• Initiativbeskrivelse - Kreative Partnerskaber
• Ansøgning - Kreative Partnerskaber
• Notat vedr. operatørrollen i Kreative Partnerskaber
• Økonomioversigt vedrørende regionsrådets midler til erhvervsudvikling pr. 23.01.2013

The Animation Workshop (TAW) er en vigtig aktør i den regionale erhvervsudvikling i koblingen mellem viden/uddannelse og erhverv, ligesom TAW spiller en betydelig rolle i flere tværfaglige udviklingsmotorer som eksempelvis Shareplay, Computerspilzonen og Animation Hub.

TAW har været en del af det regionale klyngeprogram med projektet Visuelle Veje, der bringer animation og andre kreative kompetencer i spil i traditionelle virksomheder. Projektet har været en succes, og administrationen ønsker derfor at forlænge og udvikle denne indsats for 2013 med aktiviteter inden for en samlet ramme på 1,5 mio. kr. med henblik på identificering af en mere langsigtet og permanent løsning.

The Animation Workshop (TAW) har ansøgt Region Midtjylland om opbakning til og medfinansiering af videncentrets erhvervsrettede aktiviteter. Baggrunden er dels ønsket om videreudvikling af aktiviteterne, dels at TAW har mistet væsentlig medfinansiering fra Ministeriet for Børn og Undervisning.

TAW, der hører under VIA University College, har til opgave at viden- og kompetenceudvikle den danske animationsbranche. TAW er organiseret i syv afdelinger: Bacheloruddannelser, Efteruddannelser, Open Workshop, The Drawing Academy, Center for Animationspædagogik, Midtjysk Animationsvæksthus (MiJAV) og Animation Hub.

TAW nyder bred national og international anerkendelse som et af verdens førende centre inden for animation og trækker dermed udenlandske virksomheder, medarbejdere og viden til Region Midtjylland.

TAW spiller en betydelig rolle i flere tvær-regionale og nationale udviklingsmotorer som eksempelvis Shareplay, Computerspilzonen og Animation Hub, der alle arbejder tværfagligt i områderne spil, film og animation.

TAW er en del af det regionale klyngeprogram med projektet Visuelle Veje, der hjælper traditionelle virksomheder med at anvende animations- og animationsbaserede kompetencer til for eksempel:

• Produkt- og idéudvikling - kreativt boost af innovations- og forandringsprocesser.

• Markedsføring og salg - metoder og teknikker til kommerciel formidling.

• Læring og uddannelse - træning og vejledning af kunder, medarbejdere og leverandører, for eksempel betjeningsmanualer, salgstræningsværktøjer og HR.

Det er administrationens vurdering, at TAW er en vigtig aktør i den regionale erhvervsudvikling og i koblingen mellem viden, uddannelse og erhverv. Det er således af regional interesse og betydning, at TAW kan fortsætte og udvikle sine aktiviteter. Viborg Kommune har samtidig tilkendegivet, at man ligeledes ønsker at understøtte den videre udvikling af de erhvervsrettede aktiviteter i TAW.

Region Midtjylland og Viborg Kommune ønsker i samarbejde med VIA University College at finde en langsigtet løsning, der udnytter de erhvervsmæssige potentialer, der ligger i TAW. Derfor er der enighed om, at der arbejdes for, at TAW fra 2014 får status som nationalt viden- og kompetencecenter. I den forbindelse nedsættes der en arbejdsgruppe med deltagelse af de tre parter, som skal undersøge mulighederne herfor. En afklaring skal søges i første halvår 2013, og på baggrund af denne afklaring vil Region Midtjylland og Viborg Kommune i efteråret 2013 foretage en vurdering af, hvordan TAW indpasses i den fremtidige kreative erhvervsfremmeindsats, og hvorledes parterne bedst muligt understøtter TAWs rolle heri.

Formål

Formålet med forlængelsen er at udvikle og opbygge en videnplatform, der kan styrke kreative virksomheders forretningsforståelse. Herunder skal platformen styrke brugen af animationsbaserede koncepter og kompetencer i brancher uden for animationsindustrien.

Dette skal blandt andet resultere i, at der inden projektets afslutning er skabt grundlag for en national blåstempling og medfinansiering af aktiviteterne med henblik på en mere langsigtet/permanent funktion.

Effekt  

Ansøger har beskrevet følgende aktivitets- og effektmål, som kan danne baggrund for resultatmålene i en resultatkontrakt:

• 25 match mellem kreative virksomheder og virksomheder i andre brancher.

• 20 animationsrelaterede virksomheder deltager i forretningsudviklingsforløb.

• 5 videnbaserede udviklingssamarbejder imellem TAW og virksomheder.

• Lancering af digital platform.

Aktiviteter

Forlængelsen af klyngeprogrammet skal bruges til at udvikle og opbygge en videnplatform, der kan styrke kreative virksomheders forretningsforståelse. Herunder skal platformen styrke brugen af animationsbaserede koncepter og kompetencer i brancher uden for animationsindustrien. Konkret gennemføres følgende aktiviteter:

• Matchmaking mellem kreative virksomheder, virksomheder i andre brancher og kvalificeret animationsrelateret arbejdskraft. 

• Internationalisering, forretningsmæssig læring og kompetenceudvikling i animationsrelaterede virksomheder. 

• Tværgående erhvervsudvikling ind i andre kreative brancher med udgangspunkt i animation. 

• Udvikling af digital platform, der kan danne afsæt for opsamling og udveksling af erfaring og viden fra projektet.

Organisering

The Animation Workshop er ansøger på projektet og står for gennemførelse og facilitering af aktiviteterne heri.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

• Økonomioversigt vedrørende regionsrådets midler til erhvervsudvikling pr. 23.01.2013

Med udgangspunkt i en positiv evaluering af den tværregionale Cross Media satsning Shareplay indstilles initiativet til at fortsætte i 2013 og 2014 med en bevilling på i alt 3,834 mio. kr.

Shareplays opgaver er at udnytte det erhvervsmæssige potentiale inden for Cross Media gennem et udviklingssekretariat, strategiske udviklingsaktiviteter og en Cross Media pulje. Bag Shareplay står et konsortium bestående af Aarhus Filmby, The Animation Workshop, Alexandra Instituttet og Bretterville (Aalborg).

Shareplay forventes, med de indhøstede erfaringer, at blive en væsentlig aktør i gennemførelse af Kreative Partnerskaber og skal endvidere spille en aktiv rolle i forhold til at samle de forskellige nationale Cross Media aktiviteter med fokus på større international forankring.

Shareplays formål er at fremme samarbejdet og udbygning af Cross Media netværk på tværs af film, animation, spil og it i Region Midtjylland og Region Nordjylland. Der skal skabes innovationsbaseret vækst i medievirksomhederne inden for Cross Media i de to regioner. Samarbejdet sker på tværs af brancheskel og en stærkere kobling til videninstitutioner og i samspil med internationale netværk.

Shareplay har fokus på forretningsudvikling gennem samarbejdskoncepter, innovation, iværksætteri og kompetenceudvikling. Hertil kommer, at der fokuseres på tværfaglige projekter og tværgående samarbejder med nationalt og internationalt fokus.

Effekt

Det nuværende Cross Media netværk udbygges løbende, og målet er at:

• Udvide fra 700 medlemmer til 1.000.

• Minimum 60 % af den primære målgruppe har kendskab til Cross Media-satsningen.

• Mindst 15 virksomheder har fået rådgivning til virksomhedsudvikling gennem Væksthusenes tilbud.

• Mindst 30 virksomheder har gjort brug af nye finansieringskilder til udvikling af deres Cross Media aktiviteter.

Evalueringer

Der er gennemført to uafhængige evalueringer, en midtvejsevaluering foretaget af Region Nordjylland i 2011 og en evaluering foretaget af Region Midtjylland i 2012.  

Evaluering Oktober 2011 - Projektet blev midtvejsevalueret af COWI i oktober 2011. Evaluator vurderede overordnet, at projektet er velstruktureret, relevant og har et højt ambitionsniveau.

Evalueringen gav en række anbefalinger til projektet, som primært relaterede sig til formidlingen og kontakten til virksomhederne i netværket.

Evaluator anbefalede følgende til projektet:

• at gøre det potentielle udbytte ved deltagelse i netværket tydeligere og mere konkret,

• at eksplicitere formålet med alle Shareplays aktiviteter – såvel over for sig selv som over for virksomhederne,

• at sikre en entydig branding af Shareplay over for de netværk, som Shareplay etablerer,

• at stille større krav til Shareplays fire agenter (tilknyttet hver af de fire konsortiepartnere) med det formål at styrke disses virksomhedskontakt, og

• at projektet forlænges, så der tages højde for den sene projektstart, hvor projektlederen først blev ansat den 1. september 2010, og at der tages højde for administrationen af Cross Media-puljen. 

Shareplay har siden midtvejsevalueringen i 2011 implementeret anbefalingerne i projektet.

Evaluering Oktober 2012 - Region Midtjylland iværksatte i august 2012 en evaluering af Shareplay med fokus på projektets organisering. Evalueringen inkluderede også anbefalinger til en videreførelse af Shareplay.

Konklusioner fra evalueringen:

• at projektet er velstruktureret, godt organiseret, relevant og med højt ambitionsniveau,

• at fremdriften er god, og det vurderes, at projektet vil nå sine mål,

• at der er stor tilfredshed med udviklingssekretariatets arbejde,

• at konsortiepartnerne har fået mere fokus på Cross Media og betydningen og potentialerne af samspillet på tværs af medieplatforme,

• at Shareplay har skabt en positiv konkurrence mellem konsortiepartnerne, som skaber udvikling,

• at Region Nordjylland har fået en mindre andel i projektet, og fremadrettet vil det være en fordel med en større tværregional balance, og

• at styrke fokus på formidling af Shareplays aktiviteter over for virksomhederne.

Eksempler på nogle af Shareplays aktiviteter, der blandt andet omfatter innovativt offentligt-privat samarbejde:

Kommunikationsværktøj til andre brancher f.eks. industri, byggeri, turisme m.v. Shareplay er på turné til regionernes erhvervsråd for at præsentere medie- og kommunikationsværktøjer til virksomheder inden for andre brancher.

Shareplay er brobygger mellem kreative virksomheder og andre erhverv. Som eksempelvis formidling af kulturhistorien, hvor Shareplay samarbejder med Midtjysk Museums Udviklingsråd og virksomheder om udvikling af fremtidens formidlingsformer.

Shareplay gennemførte i samarbejde med Jyske Bank Pixel Jam 2012, hvor 25 deltagere blandt andet fik mulighed for at møde en række relevante interessenter fra branchen, som kan være med til at hjælpe deres forskellige transmedia projekter videre ud på den globale markedsplads.

Shareplay indgår i samarbejde med private og offentlige aktører om udvikling af en ny interaktiv portal til hjælp for hjertepatienter til en bedre rehabilitering, der ifølge en hjertelæge kan hjælpe patienter hurtigere tilbage til hverdags- og arbejdslivet.

En ny interaktiv ammefilm, der skal give større tryghed til nybagte forældre. Produktet vil blive Sundhedsplejens nye digitale tilbud til forældre.

Shareplay tiltrækker internationale produktioner og virksomheder. Dette sker gennem de opbyggede netværk og kontakter samt deltagelse i internationale EU projekter og andet.

Shareplay efter 2014 - Shareplay skal bidrage i udvikling af Kreative Partnerskaber og spille en vigtig rolle for virksomheder i udvikling af nye produkter, kommunikations- og formidlingsløsninger og forretningsmetoder. Shareplay skal endvidere spille en aktiv rolle for mere tværregional/national samling af de interaktive/Cross Media tiltag og aktiviteter.

Ressourcer

Finansieringen af Shareplay strækker sig ind i 2014, hvorefter Shareplay planlægges at indgå som en finansiel del af Kreative Partnerskaber. 

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

• Evaluering af Cross Media, Vækstforum Nordjylland
• Evaluering af Shareplay, Region Midtjylland
• Pressemeddelelse - Nordjysk filmselskab skal hjælpe hjertepatienter til bedre liv
• Pressemeddelelse - Interaktiv ammefilm skal hjælpe forældre i Aarhus
• Økonomioversigt vedrørende regionsrådets midler til erhvervsudvikling pr. 23.01.2013

På baggrund af evalueringen af Food Festival 2012 søges Region Midtjylland om 1,0 mio. kr. til Food Festival 2013. Food Festival 2013 vil i højere grad styrke festivalens erhvervsrettede elementer, herunder innovationsaktiviteter med deltagelse af fødevarevirksomheder.

Food Festival 2012 blev afholdt den 7.-9. september 2012 på Tangkrogen i Aarhus. Med 27.000 gæster, over 200 deltagende virksomheder og 950 frivillige hjælpere blev festivalen og de tilknyttede erhvervsrettede arrangementer en stor succes. Festivalen blev støttet af regionsrådet med en bevilling på 1,0 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler.

Regionsrådet besluttede på sit møde den 25. januar 2012 at bevilge 1,0 mio. kr. til organisationen Food Organisation of Denmark (FOOD) til arrangementet Food Festival 2012, og at der efterfølgende på baggrund af en evaluering af dette arrangement tages stilling til en ny bevilling på 1,0 mio. kr. til Food Festival 2013.

Samarbejdet med FOOD og en lang række lokale partnere, herunder Aarhus Kommune, om at etablere en markant fødevarebegivenhed, understøtter Vækstforums fødevaresatsning "Klog hverdagsmad". Festivalen skal medvirke til at sætte fokus på Region Midtjylland som et førende miljø for fødevareinnovation ved at sætte rammen om en utraditionel udviklingsplatform, hvor der skabes tæt kontakt mellem virksomheder, uddannelses- og videnmiljøer, erhvervsorganisationer og forbrugere.

Baggrund

FOOD gennemførte sammen med en lang række partnere den 7.-9. september 2012 ”Food festival 2012” på Tangkrogen i Aarhus. Der er gennemført en evaluering af festivalen vedrørende gæster, aktører og frivillige (bilag). FOOD udarbejder desuden en afslutningsrapport i forbindelse med afrapportering af projektet over for Vækstforum, som bl.a. vil blive vedlagt en oversigt over samtlige aktiviteter under og i forbindelse med festivalen.  

Formålet med Food Festival 2012 var:

• at sætte fokus på Region Midtjylland og Danmark som et foregangsland, når det gælder fødevarekvalitet, ansvarlig og bæredygtig produktion og topgastronomi,

• at bidrage til at skabe netværk og konkrete udviklings- og innovationsaktiviteter for virksomheder, producenter, avlere, leverandører og andre aktører på festivalen. 

FOODs opgørelser efter festivalen viser,

• at resultatmålet i den indgående resultatkontrakt vedrørende medieomtale og artikler rigeligt blev opfyldt med 25 artikler i udenlandske medier samt 397 artikler og indslag i danske medier, herunder blandt andet indslag i DR TV-Avisen og TV2 Østjylland (resultatmål: mindst 25 artikler eller indslag i udenlandske medier samt et tilsvarende antal i danske),

• at over 200 virksomheder deltog på festivalen (resultatmål: 80 virksomheder),

• at festivalen over de tre dage blev besøgt af 27.000 gæster (resultatmål: 15.000 deltagere),

• at der med Future Food Innovation (FFI) og Aarhus Universitet som arrangører blev afholdt en konference med titlen "Nyt, Nordisk, Naturligt" foruden en række andre erhvervsrettede arrangementer i tilknytning til festivalen, eksempelvis European Food Venture Forum. Desuden afholdte Fødevareministeriet den årlige GUDP konference (Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram) i forbindelse med festivalen. Resultatmålet her var afholdelse af minimum én international forsknings- og/eller innovationskonference.

Det lykkedes FOOD at aktivere 950 frivillige, som ydede en stor indsats både før og under festivalen. Eksempelvis stod lærere og studerende fra flere af de tekniske skoler i regionen for forplejning af festivalaktører og gæster på festivalpladsen.  

På baggrund af evalueringen og en efterfølgende dialog med projektets partnere ønsker FOOD at igangsætte forberedelsen af endnu en Food Festival i Aarhus i sensommeren 2013. Med henvisning til regionsrådets beslutning af 25. januar 2012 anmoder FOOD derfor Vækstforum og regionsrådet om en bevilling på 1,0 mio. kr. til Food Festival 2013.

Hovedindholdet i en resultatkontrakt for Food Festival 2013

På baggrund af successen i 2012 har FOOD valgt at skrue op for ambitionsniveauet i 2013 også ud over det, der var forventningerne, da man første gang ansøgte regionsrådet om en bevilling. Ud over mange rosende ord fra besøgende og aktører har evalueringerne også peget på en række forbedringspotentialer, som FOOD i videst muligt omfang vil forsøge at indarbejde i 2013-festivalen, uden dog at gå på kompromis med det grundlæggende koncept: Food festivalen skal handle om nye spændende kvalitetsfødevarer, om innovation og om det udviklende møde på tværs af brancher, geografier og værdikæder.

En resultatkontrakt for Food festival 2013 skal blandt andet indeholde følgende:

• Krav om et deltager- og aktivitetsniveau i minimum samme størrelsesorden som i 2012.

• Krav om et øget internationalt fokus, herunder aktiv inddragelse af virksomheder og innovationsmiljøer fra det øvrige Norden.

• Krav om større integration af innovationsaktiviteter i den mere folkelige del af festivalen.

• Krav om netværks- og virksomhedsudviklingsforløb i tilknytning til festivalen.

Økonomi

Regnskabet for Food Festival 2012 er endnu ikke endeligt opgjort, men det forventes, at resultatet ikke i væsentlig grad vil afvige fra resultatkontraktens godkendte budget og finansieringsplan.

På baggrund af erfaringerne fra 2012 har FOOD opstillet følgende budget og finansieringsplan for Food festival 2013.

I 2013 forventes en entréindtægt på cirka 1,5 mio. kr., hvilket indgår som en del af posten private i økonomitabellen.

Vækstforums fødevareråd har på sit møde den 7. november 2012 behandlet evalueringen af Food festival 2012 og kvitterede for en god og veltilrettelagt festival. Rådet anbefaler, at initiativet videreføres i 2013 under forudsætning af, at der sker en udvikling af festivalen med hensyn til at styrke festivalens innovative platform, styrke den internationale dimension og sikre en bedre branding af regionen som internationalt innovationsmiljø for klog hverdagsmad.

Vækstforum har på sit møde den 28. november 2012 besluttet at indstille til regionsrådet, at der bevilges 1,0 mio. kr. til Food Festival 2013.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget, idet udvalget gerne ser, at festivalen fortsætter som en årlig begivenhed indtil Europæisk Kulturhovedstad i 2017.

• Evaluering af Food Festival 2012
• Anmodning om støtte til Food Festival 2013
• Pressedækning på Food Festival 2012
• Effektmåling for Food Festival 2012
• Deltagende virksomheder Food Festival
• Økonomioversigt vedrørende regionsrådets midler til erhvervsudvikling pr. 23.01.2013

Fonden Midtjysk Turisme søger om bevilling til et projekt, som skal skabe grundlag for at udnytte de turismemæssige vækstpotentialer i regionens kulturtilbud og i Aarhus 2017 som Europæisk Kulturhovedstad. Projektet drejer sig om kompetenceudvikling, som skal sikre, at Aarhus 2017 bruges som en løftestang for et stærkere samspil mellem turisme, kultur, events og erhverv. Projektet gennemføres som en del af Vækstforums "Handlingsplan 2015 - ny VÆKST i turismen i Region Midtjylland".

Der søges om 0,35 mio. kr. fra erhvervsudviklingsmidlerne og 1,0 mio. kr. fra kulturudviklingsmidlerne.

Projektets mål er at medvirke til, at kulturtilbud, oplevelser og begivenheder udvikles og bliver brugt til at tiltrække flere internationale turister og skabe større mersalg hos de turister, der besøger regionen. Analyser viser, at der er klare turismemæssige vækstpotentialer i Aarhus 2017. Det kræver, at der samarbejdes tættere mellem en række aktører, og at der bliver en fælles opkvalificering. Den langsigtede effekt af projektet forventes at blive større innovationskraft og mere fleksibilitet i arbejdsstyrken og en positiv afsmittende virkning på andre områder end turisme og kultur.

Hovedelementerne i resultatkontrakten   

Effekter

Projektet skal føre til:

• at deltagerne får styrkede kompetencer som grundlag for at udvikle nye forretningsmodeller, kvalitets- og produktudvikling, øget digitalisering, styrket og målrettet salg og markedsføring samt øget internationalisering.

• at der etableres nye samarbejder og styrket videndeling mellem centrale aktører inden for turisme, kultur, erhverv, events og Aarhus 2017.

Projektet skal endvidere understøtte de langsigtede vækstmålsætninger for Aarhus 2017.

Indsatsområder og aktiviteter

Som led i projektet skal der gennemføres kompetenceudvikling inden for tre hovedspor:

• Nye forretningsmodeller

• Platforme for salg

• Nye indtægtstyper (mersalg)

Projektets aktiviteter er målrettet nøgleaktører inden for en bred deltagerkreds af offentlige og private aktører inden for kultur, turisme, erhverv, events og Aarhus 2017.  Aktiviteterne gennemføres som konferencer og seminarer vekslende med målrettede undervisningsmoduler og temaarrangementer for en mindre deltagerkreds.

Der gennemføres aktiviteter som led i projektet, og der bliver afsat ressourcer til at sikre udbredelse og målrettet involvering af nøgleaktører, koordinering, forankring og videnudbredelse.

Aktiviteterne skal blandt andet afdække og styrke værdikæderne inden for kultur, turisme, events og Aarhus 2017, inddrage internationale erfaringer og udvikle forretningsmodeller, samt styrke innovation og partnerskaber. Aktiviteterne skal skabe et fælles videngrundlag og fokus på værdiskabende målgrupper og skabe grundlaget for målrettet markedsføring og salg samt styrke digitale kompetencer og formidling. Aktiviteterne skal også øge og forbedre produkt- og kvalitetsudvikling i forhold til kultur- og oplevelsestilbud samt styrke arbejdet med brugerdreven innovation som grundlag for nye produktkoblinger og nye helstøbte oplevelsesprodukter.

Organisering
Projektet er en del af udmøntningen af Vækstforums "Handlingsplan 2015 - Ny VÆKST i turismen i Region Midtjylland" og har baggrund i Vækstforums strategi ”Ny VÆKST i turismen – en strategi for mere fokuseret og professionel turisme i Region Midtjylland frem mod år 2020”.

Fonden Midtjysk Turisme søger om at blive operatør på vegne af en partnerkreds, der blandt andet omfatter Fonden Aarhus 2017, Aarhus Kommune, VisitAarhus og de regionale kulturnetværk. Projektet bygger på en bred involvering, og partnerkredsen vil løbende blive udvidet. Der nedsættes en styregruppe og en følgegruppe for projektet. Repræsentanter for erhvervslivet bliver tilbudt at deltage i følgegruppen for projektet.

Der gennemføres en ekstern evaluering af projektet i regi af Region Midtjylland som led i den tværgående evaluering af de projekter, der indgår i Vækstforums turismehandlingsplan.

Projektet gennemføres i perioden 1. april 2013 til 31. december 2014.

Ressourcer

Projektet er et socialfondsprojekt, hvor det samlede budget for projektet er 12,0 mio. kr. I tabellen er projektets udgifts- og finansieringsbudget beskrevet.   

Projektets finansiering forudsætter, at der bevilges tilskud fra Fonden Aarhus 2017 på i alt 1,5 mio. kr., og at Fonden Aarhus 2017 godkender medfinansiering af ét årsværk i perioden. Det forventes at være politisk behandlet primo 2013.

I forhold til de regionale erhvervsfremmemidler, så sker finansieringen som en del af udmøntning af de tværgående udviklingsmotorer i finansieringsplanen for turismeindsatsen.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

• Projektbeskrivelse Rethink 2017 kultur begivenheder og oplevelser
• Økonomioversigt vedrørende regionsrådets midler til erhvervsudvikling pr. 23.01.2013

Det rådgivende udvalg for regional udvikling har på møde den 5. december 2012 drøftet sammenhæng mellem regional erhvervsudvikling og de Lokale Aktions Gruppers (LAG) landdistriktsindsats.

Udvalget drøftede desuden en henvendelse til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter om, at der i den kommende strukturfondsperiode bør afsættes midler til kommuner og regioners egne landdistriktsprojekter.

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer og Landbrug er i gang med overvejelser omkring et nyt landdistriktsprogram i den kommende strukturfondsperiode fra 2014. I disse overvejelser indgår blandt andet en midtvejsevaluering af de regionale programmer for grøn vækst.

I partnerskabsaftalen mellem regeringen og Vækstforum i Region Midtjylland fremgår det af afsnit 12, at "partnerne er enige om at arbejde for at øge sammenhængen mellem Vækstforums udviklingsstrategi og de Lokale Aktions Gruppers (LAG'ers) investeringer i erhvervsudvikling, således at investeringerne i højere grad trækker i samme retning og bidrager til øget vækst og flere jobs i regionen".

Det rådgivende udvalg for regional udvikling har i forbindelse med partnerskabsaftalen og arbejdet med et nyt landdistriktsprogram drøftet:

• hvordan der skabes en bedre sammenhæng i landdistriktsindsatsen,

• behovet for at fokusere indsatsen, hvor der er størst behov, og

• en fortsat kommunal og regional indsats gennem et nyt program for Grøn Vækst.

Det fremgår ikke af partnerskabsaftalen, hvorledes en øget sammenhæng skal opnås.

Det rådgivende udvalg for regional udvikling har drøftet disse emner blandt andet med udgangspunkt i et oplæg fra administrationen, herunder om der skal rettes en henvendelse til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og til Ministeriet for Fødevarer og Landbrug.

Administrationen har på et møde i august med Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter drøftet partnerskabsaftalen, og Region Midtjylland blev opfordret til at komme med et indspil til ministeriet om samarbejdet.

Det er opfattelsen i administrationen, at der gennem ordningen Grøn Vækst med midler til kommunale og regionale landdistriktsprojekter er opnået en række større sammenhængende udviklingsprojekter. Der peges derfor på, at der også i en ny programperiode fra 2014 afsættes midler til kommuner og regioner til en større sammenhængende og strategisk indsats som et supplement til LAG indsatsen.

Såfremt der i den nye programperiode skal afsættes EU-midler til kommunale og regionale landdistriktsprojekter, bør dette i givet fald rejses politisk overfor de relevante ministerier.

Udkast til brev til ministerierne om, at der afsættes midler til kommunale og regionale landdistriktsprojekter er vedlagt som bilag.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

• Brev til ministerier om Landdistriktsprogrammet

Teknisk Skole Silkeborg og VidenDjurs har indledt et samarbejde om udbud af grundforløbet Mad til mennesker i Grenaa. I den forbindelse beder Teknisk Skole Silkeborg Region Midtjylland om en indstilling til Ministeriet for Børn og Undervisning.

Administrationen har udarbejdet et statistisk notat, der belyser situationen for indgangen for erhvervsuddannelsen (EUD) Mad til mennesker på Djursland. Notatet viser, at det vil være godt for Djurslands udbud af uddannelser, idet EUD-indgangen skaber nærhed i ungdomsuddannelserne.

Region Midtjylland afgiver indstilling til Ministeriet for Børn og Undervisning vedrørende den stedlige placering af erhvervsuddannelsernes grundforløb jf. lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

I den forbindelse har Region Midtjylland modtaget en ansøgning fra Teknisk Skole Silkeborg, hvor der ønskes en indstilling vedrørende placering af EUD-grundforløbet Mad til Mennesker i Grenaa.

Erhvervsuddannelserne i Nord- og Syddjurs kommuner varetages af VidenDjurs. VidenDjurs har fire EUD-indgange, som omfatter "Bil, Fly og Transport”, ”Produktion og Udvikling”,” Medieproduktion” og ”Strøm, Styring og IT”. VidenDjurs har indgået en samarbejdsaftale med Teknisk Skole Silkeborg om udlagt EUD-grundforløb til Grenaa.

I den forbindelse har administrationen udarbejdet et statistisk notat til vurdering af elevgrundlaget for placering af EUD-grundforløbet Mad til mennesker i Grenaa. I notatet belyses det, hvordan en placering af EUD-grundforløbet vil kunne forventes at påvirke andre udbydere af EUD-grundforløbet ”Mad til mennesker”.

Administrationen har sendt det statistiske notat til høring hos Aarhus Tech. Teknisk Skole Silkeborg har gennemført høring hos en række interessenter.

Der er modtaget høringssvar fra Aarhus Tech, Tradium og Den jyske håndværkerskole (er vedlagt som bilag).

På baggrund af de indsamlede data i høringsnotatet vurderer administrationen,

• at EUD-indgangen Mad til mennesker vil kunne være med til at understøtte den branchespecialisering, der findes i Nord- og Syddjurs kommuner, indenfor fødevareservice og turisme. 

• at transporttiden for elever på grundforløbet Mad til mennesker vil blive væsentligt forkortet. Navnligt for elever i og omkring Grenaa. Tidligere rapporter har påvist, at transporttiden til en uddannelsesinstitution er af stor betydning for valget af ungdomsuddannelse. 

• at området omkring Grenaa vil kunne give et elevgrundlag, der er tilstrækkeligt til et udbud på 40-60 elever. 

• at profilmodellerne for Nord- og Syddjurs kommuner viser, at der er behov for en styrket indsats på ungdomsuddannelsesområdet. 

• at et udlagt grundforløb vil støtte op om den regionale udviklingsplan, hvor der ønskes nærhed i uddannelserne.

Høringssvarene viser, at der er behov for, at Ministeriet for Børn og Undervisning afklarer overfor uddannelsesinstitutionerne, hvorledes det udlagte EUD-grundforløb udbydes, så der ikke er juridiske barrierer, der blokerer for, at udbuddet kan blive en realitet.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

• Brev til Ministeriet for Børn og Undervsining
• Høringsnotat
• Resume af høringssvar og tilkendegivelser
• Høringsbrev til Aarhus Tech
• Underskrevet samarbejdsaftale

Regionsrådet skal på baggrund af indberetning fra de forpligtende samarbejder informere Ministeriet for Børn og Undervisning om den samlede kapacitetsfastsættelse for almen studentereksamen (STX) og 2-årigt HF i Region Midtjylland, ligesom regionsrådet kan indstille til undervisningsministeren, at der fastlægges et midlertidigt kapacitetsloft for en eller flere institutioners optag.

Den af de forpligtende samarbejder indmeldte kapacitet giver ikke anledning til ansøgning om midlertidig kapacitetsloft.

Endelig skal regionen indberette kapaciteten for udbydere af HHX og HTX i Region Midtjylland.

De fire forpligtende samarbejder har i 2012 ingen bemærkninger til den indmeldte kapacitet. Administrationen har ligeledes ingen bemærkninger til den indmeldte kapacitet.

Indmeldt kapacitet for skoleåret 2013-14 på STX og HF

For det forpligtende samarbejde Vest opskrives den samlede kapacitet med syv klasser fordelt med fem klasser på STX og to klasser på HF.

I det forpligtende samarbejde Syd er kapaciteten den samme som i skoleåret 2012-13.

Det forpligtende samarbejde Nord har indmeldt, at kapaciteten opskrives med seks klasser for HF. Heraf kommer de fire klasser som følge af nyt udbud på VUC-Viborg. Kapaciteten på STX fastholdes. 

I det forpligtende samarbejde Øst opskrives kapaciteten med tre STX klasser og 10 HF klasser, hvoraf de to klasser oprettes på nyt udbud på VUC-Djursland.

En specifikation af kapaciteten på de enkelte skoler fremgår af bilag 1

Indmeldt kapacitet for skoleåret 2013-2014 for HHX og HTX

Udbyderne af HHX og HTX har indmeldt kapacitet jævnfør bilag 2.

Nye udbud af HF i 2013

Undervisningsministeren har for skoleåret 2013-2014 godkendt, at der udbydes HF-kurser på VUC-Djursland samt på VUC-Viborg. Kapaciteten for de to nye udbud indgår i den indmeldte kapacitet for henholdsvis det forpligtende samarbejde Øst og Nord.

Procedurer for fastsættelse af kapacitet på STX og HF

Optagelseskapaciteten for almen studentereksamen (STX) og 2-årigt HF fastsættes hvert år under medvirken af de enkelte uddannelsesinstitutioner, de forpligtende samarbejder og regionsrådet. Proceduren for kapacitetsfastsættelsen er beskrevet i undervisningsministeriets bekendtgørelse om optagelse i de gymnasiale uddannelser.

Forpligtende samarbejder for STX og HF

Et forpligtende samarbejde består af de gymnasier og HF-kurser, der er godkendt til at udbyde uddannelsen til studentereksamen og 2-årigt HF inden for et geografisk område. Det forpligtende samarbejde skal koordinere institutionernes kapacitet, udbud af studieretninger og valgfag. I Region Midtjylland er der etableret fire forpligtende samarbejder, der geografisk er opdelt som de tidligere amter.

Alle uddannelsesinstitutioner i et forpligtende samarbejde skal senest den 1. september hvert år fremsende oplæg om institutionens optagelseskapacitet til det forpligtende samarbejde, som senest den 15. september skal drøfte institutionernes oplæg. Det forpligtende samarbejde skal sikre, at det samlede behov for kapacitet tilgodeses bedst muligt inden for samarbejdets geografiske område. Den enkelte institutions bestyrelse skal herefter senest den 10. december fastsætte institutionens optagelseskapacitet for det kommende skoleår.

Indberetning til undervisningsministeriet

De forpligtende samarbejder skal senest den 15. december orientere regionsrådet om den samlede kapacitet i samarbejdets geografiske område, herunder fordelingen på de enkelte institutioner. Regionsrådet skal herefter senest den 1. februar informere undervisningsministeriet om den samlede kapacitetsfastsættelse for studentereksamen og 2-årigt HF i regionen.

Regionsrådet kan i forbindelse med indberetningen indstille til undervisningsministeren, at ministeren fastlægger et midlertidigt kapacitetsloft for en eller flere institutioner med henblik på at sikre en mere hensigtsmæssig udnyttelse af den eksisterende samlede kapacitet. 

Kapacitet på HHX og HTX

For skoleåret 2013-2014 skal regionsrådet ligeledes informere ministeriet om kapaciteten for HHX og HTX. De to uddannelser indgår ikke i de forpligtende samarbejder og fastsætter selv deres kapacitet. Der er derfor kun tale om, at regionen skal informere ministeriet om kapaciteten.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

• Indmeldt kapacitet STX og HF 2013-2014
• Indmeldt kapacitet HHX-HTX 2013-14

Regionsrådet og Vækstforum har pr. 1. september 2012 iværksat initiativer for 2,9 mia. kr. (inkl. medfinansiering), og der er den 1. september 2012 fulgt op på 101 resultatkontrakter med de operatører, som gennemfører aktiviteter til fremme af regionens erhvervsudvikling.

Det vurderes, at projekterne gennemføres som forventet, og at der alene har været tale om justeringer af fire resultatkontrakter. I alle tilfælde har der været tale om projektforlængelser, som skyldes en udsættelse af det planlagte starttidspunkt.

Projektforlængelserne vedrører initiativerne iværksætteri i uddannelser, herunder det Entrepreneurielle Universitet.

I henhold til Lov om erhvervsfremme kan regionsrådet efter indstilling fra Vækstforum medfinansiere aktiviteter til fremme af regional erhvervsudvikling. Aktiviteterne styres via resultatkontrakter indgået mellem selvstændige juridiske enheder og regionsrådet.

Resultatkontrakterne specificerer hvilke mål og resultatkrav, der skal opfyldes inden for en given periode og givne budgetmæssige rammer. Som hovedregel foretages der halvårlige opfølgninger pr. 1. marts og 1. september på mål og resultatkrav med efterfølgende afrapportering til Vækstforum og regionsrådet.

De otte indsatsområder i handlingsplanen er:

Energi og miljø, Fødevarer, Velfærdsinnovation, Turisme, Innovation og Forretningsudvikling, Digitalisering, Iværksætteri, Uddannelse og kompetenceudvikling.

Afrapporteringen om mål og resultatkrav udarbejdes af de operatører, som regionsrådet har indgået resultatkontrakter med. Administrationen har sammenfattet operatørernes afrapportering pr. 1. september 2012 i to statusrapporter, der vedhæftes som bilag. 

Afrapporteringen om de enkelte erhvervsfremmeaktiviteter kan læses på Region Midtjyllands hjemmeside.

Den overordnede vurdering er, at initiativerne under de respektive indsatsområder afvikles planmæssigt, og at erhvervsfremmeaktørerne vurderer at kunne opfylde mål og resultatkrav ved kontrakternes ophør.

Der har alene været tale om justeringer af fire resultatkontrakter. I alle tilfælde har der været tale om projektforlængelser, som skyldes en udsættelse af det planlagte starttidspunkt.

Projektforlængelserne vedrører initiativerne Iværksætteri i uddannelser, herunder det Entrepreneurielle Universitet.

Projektopfølgningen pr. 1. marts 2013 vil fokusere yderligere på projektgennemførelsen for at sikre, at eventuelle overskydende projektmidler kan anvendes i forbindelse med gennemførelsen af den kommende handlingsplan for 2013-2014.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

• Resultatkontraktopfølgning pr. 1 september 2012 - Aktivitetsopfølgning
• Resultatkontraktopfølgning pr. 1. september 2012 - Økonomioversigt

Region Midtjylland, kommunerne i regionen og Beskæftigelsesregion Midtjylland har fået udarbejdet en opdateret kvantitativ analyse af behovet for uddannede indenfor de centrale velfærdsområder frem til 2022. Analysen består af en række tekniske fremskrivninger af udbud og efterspørgsel i forskellige scenarier.

Hovedkonklusionen er, at der med de beskrevne forudsætninger generelt ikke ser ud til at blive store problemer med rekruttering af arbejdskraft i de analyserede faggrupper de kommende 10 år, men tværtimod et vist overskud af arbejdskraft indenfor visse faggrupper.

I 2008 blev der i den midtjyske region gennemført flere analyser af udbud af og efterspørgsel efter medarbejdere inden for velfærdsuddannelserne. Siden da er der sket store forandringer, dels på baggrund af en ændret økonomisk situation, dels som følge af den generelle udvikling på velfærdsområdet med nye teknologier og behandlingsmuligheder, en ændret organisering og de politiske prioriteringer som følger heraf.

For at få et mere tidssvarende og retvisende billede af udbud og efterspørgsel efter uddannede inden for velfærdsuddannelserne, er der i efteråret 2012 gennemført en kvantitativ analyse af behovet for velfærdsuddannede i den midtjyske region.

Analysen er bestilt af Region Midtjylland, de 19 kommuner i regionen, og Beskæftigelsesregion Midtjylland i samarbejde med VIA University College, de seks social- og sundhedsskoler i regionen, FTF og LO. Analysen er gennemført af konsulentfirmaet COWI A/S i perioden august-december 2012.

De uddannelser, der er analyseret, er følgende: 

Social- og sundhedsområdet:

• Social- og sundhedshjælpere

• Social- og sundhedsassistenter

• Sygeplejersker

• Jordemødre

• Ergoterapeuter

• Fysioterapeuter

• Bioanalytikere

• Radiografer

• Socialrådgivere

Det pædagogiske område og undervisningsområdet:

• Folkeskolelærere

• Pædagoger

• Pædagogiske assistenter

Formålet med analysen har været mere konkret at belyse det fremtidige behov for medarbejdere inden for de nævnte faggrupper i den midtjyske region. For hver af faggrupperne er der foretaget en række tekniske fremskrivninger i de kommende 10 år af dels udbuddet af arbejdskraft, dels efterspørgslen efter arbejdskraft.

Fremskrivningerne er sket i forskellige grundlæggende scenarier:

• Et behovsscenarie, der giver et bud på, hvordan efterspørgslen bliver på baggrund af udviklingen i antallet af personer i de relevante brugergrupper.

• Et nul-vækstscenarie, der forudsætter, at udviklingen i efterspørgslen vil svare til den efterspørgsel, der er i dag.

• Et branchescenarie, der forudsætter at udviklingen i efterspørgslen følger den forventede udvikling i den relevante branche.

• Et uddannelsesscenarie, der forudsætter at udviklingen i efterspørgslen følger den forventede udvikling i de relevante uddannelsesgrupper.

For de fleste af faggrupper er der desuden udarbejdet et alternativt scenarie for enten efterspørgsel eller udbud af arbejdskraft. Formålet med det alternative scenarie er, at kunne tage højde for nogle af de forhold, der ikke fanges op af de fire grundlæggende scenarier. Det alternative scenarie er specifikt for den enkelte faggruppe.

Som understreget i rapporten er der tale om tekniske fremskrivninger og ikke prognoser for den mest sandsynlige udvikling. Fremskrivningerne er beregningstekniske redskaber, der kan bruges til at belyse, hvordan behovet for velfærdsuddannede vil udvikle sig under forskellige antagelser om "hvad nu hvis". På den måde får man et grundlag for at sætte aktivt ind så de potentielle fremskrevne ubalancer ikke bliver til virkelighed.

Analysens resultater er for de større faggrupper opdelt i henholdsvis den vestlige og den østlige del af regionen. Der hvor fremskrivningerne peger på rekrutteringsproblemer, er der i rapporten lavet beregninger af effekten af forskellige tiltag, for eksempel ved nedsættelse af omfanget af deltidsarbejde, reduktion af sygefravær, øget tilgang til uddannelserne med videre.

Scenarierne og metoden i øvrigt er nærmere beskrevet i vedlagte rapport og pixi-udgave af rapporten. 

Den overordnede konklusion fra analysen er, at der med de beskrevne forudsætninger ikke ser ud til at blive væsentlige problemer med at rekruttere medarbejdere i de analyserede faggrupper. Tværtimod tyder de tekniske fremskrivninger på, at der med de forudsætninger, der er indarbejdet i nogle af scenarierne, kan blive overskud af arbejdskraft. Det gælder blandt andet indenfor faggrupperne social- og sundhedsassistent og pædagog.

Denne overordnede konklusion dækker over, at der for nogle faggrupper er forskellige udviklingstendenser i de forskellige scenarier. De faggrupper, hvor der i nogle scenarier kan blive rekrutteringsproblemer, er bl.a. folkeskolelærere, radiografer og sygeplejersker. Der hvor fremskrivningerne i nogle af scenarierne kan tyde på rekrutteringsproblemer peger rapporten dog på forskellige måder rekrutteringsudfordringen kan imødegås på, eksempelvist ved at nedsætte omfanget af deltidsarbejde eller øge antallet af optagne.

De faggrupper, hvor de tekniske fremskrivninger tyder på overskud af arbejdskraft, er blandt andet ergoterapeuter, fysioterapeuter, social- og sundhedsassistenter og pædagoger (bortset fra et af scenarierne).

Analysen viser samlet set forskellige mulige tendenser i forhold til udviklingen i udbud og efterspørgsel af en række centrale faggrupper på velfærdsområdet. Derudover viser rapporten effekten af forskellige tiltag som øgning af antal fuldtidsbeskæftigede, nedbringelse af sygefravær m.v. De metoder, der er analyseret i rapporten, har umiddelbart tilstrækkelig effekt til, at man kan undgå en mangelsituation.

Der, hvor scenarierne viser forskellige udviklingstendenser, er det relevant at vurdere, hvilke af dem, der virker mest sandsynlige.

Ud over de analyserede tiltag er der eksempelvist også mulighed for at påvirke udbud og efterspørgsel af velfærdsuddannede ved fortsat at udvikle den måde, opgaverne varetages på med størst mulig fleksibilitet. Det kan blandt andet ske i form af opgaveflytning, hvor arbejdsopgaver kan løses sammen med eller af andre faggrupper end de, der på nuværende tidspunkt varetager opgaverne. Et element heri er en fortsat udvikling af medarbejdernes kompetencer.

Analysen giver dermed et opdateret, kvantitativt grundlag for det videre arbejde på uddannelsesområdet, både set fra et regionalt udviklingsperspektiv og ud fra perspektivet regionen som aftager eller arbejdsgiver. F.eks. giver analysen et udgangspunkt for det videre arbejde med dimensioneringen af forskellige uddannelser, herunder pædagoguddannelsen. Analysen giver et kvantitativt grundlag for at vurdere, hvad behovet for uddannet arbejdskraft vil blive de kommende 10 år, og dermed bidrager analysen også til at sikre, at regionen fortsat er et godt uddannelsessted. Den kvantitative analyse kan danne udgangspunkt for en mere kvalitativ analyse af behovet for kompetencer og medarbejdere de kommende år.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

• Behovet for velfærdsuddannede i Midtjylland-Master-FINAL-070113_shj

Miljøministeriet har sendt forslag til ændring af planloven i høring. Lovforslaget vedrører blandt andet kystnærhedszonen, mobilantenner, detailhandel og brug af tiloversblevne bygninger i landområder. Lovforslaget bidrager til mere ensartede regler for kommunernes planlægning og ophæver den særstatus 29 kommuner og 15 øer havde fået med lovændring i 2011. 

Regionsrådet vedtog den 19. december 2012 at tiltræde det fremsendte høringssvar og genbehandle sagen med henblik på eventuelle tilføjelser.

Regionsrådet besluttede den 19. december 2012, at udkast til høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af planloven godkendes og efterfølgende sendes til Miljøministeriet, idet det i høringssvaret tilkendegives, at yderligere bemærkninger eftersendes i januar 2013.

Miljøministeriet har dog efterfølgende oplyst, at lovforslaget om ændring af planloven forventes fremsat primo februar 2013, og at miljøministeren derfor bliver forelagt høringssvar og endeligt lovforslag primo januar 2013. Således er der ikke er mulighed for at indarbejde yderligere bemærkninger.

Vagn Larsen har fremlagt ønske om, at følgende emner drøftes:  

1. Betydningen for udviklingen af turist- og kystområderne, og de mindre kystbyers overlevelse (beskæftigelse, turisme, bosætning). Oplægget er i modstrid med intentionerne i den regionale udviklingsplan. 

2. Mobilmaster, mobildækning og bredbånd.  

3. Butikker med et stort arealbehov (bolig, møbler og lignende), hvordan er deres muligheder for at etablere sig uden for bykernen i byer med under 20.000-40.000 indbyggere.  

4. Hvad betyder lovændringen for etablering af marinaer og supermarkeder på under 2.000 kvadratmeter i kystnære turistområder.

Administrationen oplyser:

ad 1. Lovforslaget ophæver særregler for 29 kommuner og 15 ikke brofaste øer indført ved lovændring i 2011.

ad 2. Lovforslaget giver en lempeligere administrationsgang i forhold til etablering af mobilmaster, men fjerner derved også en klagemulighed for naboer.

ad 3. Lovforslaget vil fjerne muligheden indført i 2011 for at planlægge nye aflastningsområder med udvalgsvarebutikker over 2.000 kvadratmeter (bortset fra i Aarhus, Odense, Aalborg, Esbjerg og Hovedstaden). Lovforslaget ændrer ikke på mulighederne for store butikker i bymidter, bydelscentre og i eksisterende aflastningsområder.

ad 4. I forbindelse med planlovens detailhandelsbestemmelser lægger lovforslaget op til at fjerne en særbestemmelse for kommuner uden byer over 20.000 indbyggere. Særbestemmelsen muliggjorde udlæg til udvalgsvarebutikker udenfor bymidterne. Den vedrørte dog alene byer i et nationalt og internationalt trafikalt knudepunkt eller med en stor virksomhed eller et stort turistmål samt butikker, der af sikkerhedsmæssige årsager ikke kan indpasses i bymidten.

Michael Thomsen har fremlagt ønske om at følgende emne drøftes: 

Der bør være dispensationsmulighed for kystbeskyttelseszonen for eksempelvist småøer, således der kan bevares erhvervsliv, turisme og institutioner samtidigt med, at der tages et udpræget naturhensyn.

Administrationen oplyser:

I forbindelse med planlovens kystnærhedszone, er der en 3 km bred planlægningszone. Her kræver anlæg en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær beliggenhed, herunder blandt andet turistpolitiske overvejelser. Siden 2011 har kravet været lempet til en planlægningsmæssig begrundelse for 29 udpegede kommuner og 15 mindre øer. Bortset fra sommerhusområder er der ikke tale om en forbudszone, men et område med skærpede forventninger om hensyn til landskab og natur.

Uddrag af sagsfremstilling fra regionsrådsmødet den 19. december 2012

Miljøministeriet har sendt forslag til ændring af planloven i høring frem til den 14. december 2012. Lovforslaget (vedlagt som bilag) indeholder følgende elementer:

• Giver nye muligheder for at meddele landzonetilladelse til etablering af helårsboliger og erhverv i overflødige bygninger i vanskeligt stillede landdistrikter.

• Omfatter alle kommuner og afløser den særlige landzonebestemmelse om helårsboliger i 29 kommuner og 15 ikke brofaste øer fra lovændring i 2011. Vanskeligt stillede landdistrikter er områder med begrænset pres på arealressourcen, lav beskæftigelse og/eller fraflytning. Her udpeges altså ikke længere arealer med lempeligere krav efter administrative grænser, men alene ud fra den enkelte kommunes egen vurdering af om et område er vanskeligt stillet.

• Ensarter regler for planlægning inden for kystnærhedszonen i alle kommuner.

• Tilbageruller lovændring fra 2011 for 29 kommuner.

• Tilbageruller muligheden for med et landsplandirektiv at tillade udvalgsvarehandel uden for bymidten i kommuner, hvor der ikke er byer med mere end 20.000 indbyggere.

• Tilbageruller, så det igen kun er muligt at planlægge for store udvalgsvarebutikker med over 2.000 kvadratmeter i byer med mere end 40.000 indbyggere.

• Ophæver tilslutningspligt med videre til fællesantenneanlæg.

• Ophæver kravet om landzonetilladelse før opsætning af antenner til mobilkommunikation på eksisterende antennemaster, siloer og høje skorstene.

Administrationen finder, at lovforslaget overordnet set rummer hensigter i overensstemmelse med den regionale udviklingsplan blandt andet vedrørende udbredelse af mobildækning og ved at tage udgangspunkt i den enkelte egns vilkår for udvikling uanset kommunegrænser.

Lovforslaget giver dog anledning til følgende bemærkninger:

I den regionale udviklingsplan 2012 anbefales staten at muliggøre bebyggelse af nye turismefaciliteter ét sted i regionen, når tilsvarende anvendelse ophører andet sted i regionen. Herunder blandt andet byudvikling indenfor beskyttelseslinjer.

Loven bør derfor også give mulighed for at:

• Flytte anvendelser i kystnærhedszonen, også gerne over kommunegrænser.

• Afvikle for at fremme udvikling. For eksempel ved at forbinde ny anvendelse ét sted med ophør et andet sted i regionen, så egnene ikke mister deres attraktivitet og der opstår et helhedsbillede af forfald.

Administrationen er ikke bekendt med, at krav om landzonetilladelse er en væsentlig barriere for udbredelsen af mobildækningen i landdistrikterne. Supplerende midler er derfor nødvendige for sikring af mobil- og bredbånd til hele landet. Desuden bør der fortsat kunne tages landskabelige hensyn eksempelvist prioriterede landskabsstrøg.

Høringssvar til Miljøministeriet er vedlagt som bilag.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Vagn Larsen har et særstandpunkt vedrørende høring af forslag til lov om ændring af planloven. Vagn Larsens særstandpunkt er, at de nuværende bestemmelser vedrørende kystområdernes udvikling ønskes fastholdt. Med ændringen af planloven i maj 2011 kunne miljøministeren udstede et landsplandirektiv, der muliggjorde etablering af større udvalgsvarehandel udenfor bycentrene som integreret del af eksisterende virksomhed, større turistmål eller større trafikale knudepunkter. Muligheden fjernes nu, og ministeren kan ikke længere udstede landsplandirektiv med dette formål, uanset regionen og kommunen måtte finde det hensigtsmæssigt.

• Lovforslag planloven november 2012
• Høringssvar til ændringer af planloven

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling har været på studietur til Bayern, Baden-Württemberg og Hamborg, Tyskland den 5. til 8. november 2012.

Regnskab fra turen skal godkendes af regionsrådet. Rapport fra turen er vedlagt til orientering.

Formål

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling har haft fokus på at lære af Europas store vækstmotorer delstaterne Bayern og Baden-Württemberg. Udvalget har især set på, hvordan innovationen opstår og styrkes gennem et tæt samarbejde mellem virksomhederne, universiteterne og videninstitutionerne.

Udvalget besøgte det danske innovationscenter i München, som blandt andet præsenterede udvalget for Sydtysklands strukturerede måde at arbejde med innovation, udvikling og vækst på. Innovationscentret orienterede om, at andelen af danske virksomheder i Sydtyskland er relativt lavt i forhold til det potentiale, der er. Innovationscentret arbejder for at skabe kontakt og samarbejde mellem virksomheder i Danmark og Tyskland. Centret ser især et potentiale for flere af Region Midtjyllands virksomheder. En del af de regionale virksomheder arbejder inden for vedvarende energi og vindenergi, hvilket er af interesse for Tyskland. Tyskland har netop besluttet at lukke alle atomkraftværker og i stedet finde alternative og vedvarende energiformer. Der er derfor behov for de kompetencer og knowhow, som mange virksomheder i Region Midtjylland besidder.

Innovationssystemet i Baden-Württemberg (BWCON) er ét af de grundlæggende elementer for at delstaten er så succesfuld en vækstmotor. Udvalget blev præsenteret for hele samspillet mellem dem, der har god idé og dem, der vil finansiere den. Det tætte samspil mellem anvendelsesorienteret forskning, teknologioverførsel og innovation giver en styrke i udviklingen, og forstærker samarbejdet mellem virksomheder, universiteter og videninstitutioner. Udvalget besøgte blandet andet to videninstitutioner, henholdsvis Fraunhofer, som er delvist finansieret af offentlige tilskud og Steinbeis, som er finansieret af private virksomheder. Udvalget ser Baden-Württemberg som en attraktiv samarbejdspartner for Region Midtjylland, især med hensyn til inspiration og videndeling om innovationsmodeller.

Udvalget blev præsenteret for Metropolregion Hamborgs arbejde for funktionelle regioner. Hamborg har fokus på, at der på tværs af regioner i Europa etableres et bredere samarbejde, eksempelvist inden for især vindenergi og vedvarende energi i det hele taget. Udvalget ser muligheder i at udvikle et samarbejde sammen med vindmølleindustrien, Aarhus Kommune og Det danske Generalkonsulat i Hamborg.

Efter studieturen har administrationen været i kontakt med Innovationscenteret Denmark, Ministeriet for Finans og Virksomheder i Baden-Württemberg og Metropolregion Hamborg, og der har været stor interesse for at fortsætte dialogen omkring samarbejdsmuligheder mellem regionen og Tyskland.

Rapport for udvalgets studietur er vedlagt som bilag. Rapporten beskriver hele turen, herunder de forskellige besøg og oplæg.

Økonomi 

Der deltog otte udvalgsmedlemmer i studieturen, og regnskabet for udvalgsmedlemmerne fremgår af nedenstående tabel.

Regionsrådet har forud for turen godkendt et budget på i alt 74.800 kr. Det samlede regnskab for turen udgør 84.815 kr. De ekstra udgifter vedrører bustransport. Bustransporten har været dyrere end forudset, blandt andet på grund af mere kørsel end forudset, og herunder at der har været behov for en ekstra chauffør på grund af køre/hviletidsbestemmelser. De øvrige udgifter er på niveau eller under det anslåede budget.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

• Rapport fra studietur for det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling

Gensidig orientering til udvalgets medlemmer.

Efter mødet i det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling var der arrangeret fælles møde med Kultur- og udviklingsudvalget i Norddjurs Kommune.

Lars Møller, formand for Kultur- og udviklingsudvalget holdte oplæg om den generelle udvikling i Grenaa og i hele Norddjurs kommune. Kommunen planlægger flere udviklingsprojekter, blandt andet udbygning af Grenaa havn, ombygning af Grenaa damvæveri til ungdomsboliger, helhedsplan for Fjellerup-området, udvikling af Bønnerup Havn med videre.

Efterfølgende holdte projektleder Peter Hjulmand Nielsen oplæg om udviklingsprojektet Havets Hus. Efter 20 år som ”centret om Kattegat og hajer” skifter Kattegatcentret fokus og bliver til ”Huset om Havet”. I tilknytning til Kattegatcentret planlægger man at bygge et Havets Hus, som har til formål at kombinere forsknings-, erhvervs- og oplevelsescenter. Man ønsker at integrere forskning, formidling og erhvervsudvikling i én enhed, og herved skabe unikke rammer for havforskningen, spotte erhvervsudviklingspotentialer og skabe øget viden om havet. Region Midtjylland har bidraget med 3,3 mio. kr. til projektet. Det forventes, at Havets Hus er klar til indvielse i 2014-2015.

Forskningskonsulent Lone Mouritsen fortalte efterfølgende om igangværende forskningsprojekter om blandt andet alger som ressource i biogasanlæg, alger som fødevarer og alger som dyrefoder. Forskningsaktiviteterne skal især styrke Kattegatcentrets naturvidenskabelige formidlingstradition og skabe et levende forskningsmiljø, som bidrager til at øge interesse for naturvidenskab blandt centrets gæster. Huset skal indrettes således, at det udover at være en forskningsinstitution og et erhvervsområde også skal fungere som en turistdestination og undervisningslokale for skoleelever. 

Efterfølgende var der besøg i oplevelseszonen ”Havet i maven” og havmølleudstillingen ”Et kraftværk på havet”.