Et forslag til en ny lov om erhvervsfremme og regional udvikling er sendt i høring i en bred kreds. Loven betyder blandt andet, at regionerne får ansvaret for at udarbejde regionale vækst- og udviklingsstrategier.

Den nye lov giver et solidt afsæt for at udvikle effektive regionale vækst- og udviklingsstrategier, der på tværs af sektorer og aktører kan håndtere regionale udfordringer og omsætte regionale styrkepositioner til udvikling, vækst og beskæftigelse.

Den nye lov lægger op til at styrke sammenhængen mellem erhvervsudvikling, beskæftigelses- og uddannelsesindsatsen, infrastruktur, klima og miljø, herunder fokus på både byudvikling og udvikling i yderområder.

Den nye lov lægger også op til et styrket partnerskab mellem region og kommuner, erhvervsliv, uddannelses- og videninstitutioner samt øvrige regionale aktører. En samlet strategi kan skabe et større ejerskab til den samlede indsats for regional udvikling, herunder omstilling til væksterhverv og udvikling af attraktive regionale levevilkår.

Blandt de konkrete hovedelementer i den nye lov bemærkes især følgende:

• Regionerne får deres egen lov: Der er tale om et lille stykke Danmarkshistorie, at der for første gang i en lovtitel står ”regional udvikling”.

• Helhed frem for enkeltstående indsatser: Regionsrådets hjemmel samles i én lov. Det er et kraftigt signal om, at der skal udarbejdes helhedsorienterede strategier, der både prioriterer vækst og regionens bredere udvikling.

• De nye strategier har det hele med: Den nye strategi indeholder blandt andet alle emnerne i de hidtidige regionale udviklingsplaner. Infrastruktur, klima, uddannelse, natur og miljø mv. vil fortsat stå helt centralt i indsatsen.

• Stat, regioner og kommuner skal stå sammen: Den nye lovgivning sikrer en tæt sammenhæng mellem den statslige, regionale og kommunale indsats for vækst og udvikling: Regionsrådene skal stadig forholde sig til landsplanredegørelsen, og staten, herunder miljøministeren, skal forholde sig til de regionale vækst- og udviklingsstrategier. Kommunerne skal forholde sig til den regionale vækst- og udviklingsstrategi i relevante udviklingsstrategier, herunder i erhvervsudviklingsindsatsen og i strategierne for kommuneplanlægningen. Danmarks Vækstråd understøtter sammenhængen i indsatsen for vækst og erhvervsudvikling.

• Mere indflydelse til de folkevalgte: De folkevalgte regionspolitikere får udvidet deres mandat, når regionsrådet får ansvaret for den nye samlede vækst- og udviklingsstrategi. Det understøtter vækst, udvikling af jobs og gode levevilkår i hele Danmark.

• Bedre sammenhæng mellem indsatsen for erhverv, uddannelse og beskæftigelse: Loven sikrer en stærkere repræsentation til lønmodtagerne i de regionale vækstfora. Det er en fordel for regionerne i deres arbejde med at sikre bedre sammenhæng mellem indsatser inden for erhverv, uddannelse og beskæftigelse.

• Bredt partnerskab om vækst og nye jobs: De regionale vækstfora fortsætter den målrettede indsats for erhvervsudvikling, som de fik ros for i evalueringen. Loven lægger op til en god dialog mellem vækstforum og regionsrådet om sammenhængen og synergien mellem den samlede strategi og de erhvervsrettede dele af strategien.

På mødet vil der blive givet et oplæg om den nye vækst og udviklingsstrategi.

Administrationen holdte oplæg om Vækst- og udviklingsstrategien, herunder processen i forbindelse med udarbejdelse af strategien. Der blev også orienteret om indholdet i forslaget til en ny lov erhvervsfremme, og de konsekvenser, det vil få for den regionale udvikling. Udvalget drøftede Region Midtjyllands og Vækstforums fælles udkast til høringssvar til ny lov om erhvervsfremme.

Gert Schou, Jacob Isøe Klærke og Michael Thomsen var forhindrede i at deltage i behandlingen af sagen.

• Udkast til høringssvar Region Midtjylland

Godkendelse af referat fra møde den 11. september 2013.

Efter udvalgets forretningsorden skal referatet fra det foregående møde forelægges til godkendelse.

Referat fra udvalgets møde den 11. september 2013, der tidligere er udsendt til udvalgets medlemmer, vedlægges til godkendelse.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling godkendte referatet fra den 11. september 2013.

Gert Schou, Jacob Isøe Klærke og Michael Thomsen var forhindrede i at deltage i behandlingen af sagen.

• Referat_RU110913_aaben
• Referat_RU110913_lukket

Region Midtjylland tog i 2012 initiativ til et fælles regionalt-kommunalt energispareprojekt, hvor der søges støtte til investeringerne i EU’s ELENA-ordning. Efter udarbejdelse af et forprojekt og en præansøgning er ELENA-projektet nu så langt, at der er ved at blive udarbejdet en endelig ansøgning til Den Europæiske Investeringsbank. 12 kommuner deltager sammen med Region Midtjylland med et samlet projekt på ca. 544 mio. kr., og der søges om ca. 24,5 mio. kr. i støtte. Region Midtjyllands egen andel af projektsummen er på 52,4 mio. kr.

Region Midtjylland deltager sammen med 12 kommuner i regionen i et EU-støttet energispareprojekt. Den endelige ansøgning skal indsendes til Den Europæiske Investeringsbank medio december 2013. Region Midtjyllands andel af projektet er på 52,4 mio. kr. Det er projekter på henholdsvis Regionshospitalet Horsens (47,8 mio. kr.), institutionen Tangkær, institutionen Høskoven og Grenå Sundhedshus (4,6 mio. kr.).

For støttemidlerne skal der oprettes et sekretariat/projektafdeling, der skal styre og koordinere indsatsen med planlægning, udbud, udstationering af medarbejdere/konsulenter mv. Endvidere er det projektsekretariatet, der forestår rapporteringen til Den Europæiske Investeringsbank.

Der skal indgås en samarbejdsaftale mellem Region Midtjylland og de deltagende kommuner. Aftalen omhandler organisering af projektet, og hvad man forpligtes til ved deltagelse i ansøgningen.

Baggrund

Regionsrådet besluttede den 21. marts 2012, at Region Midtjylland deltager i og står som ansøger i et EU-støttet energispareprojekt. Første fase af projektet var udarbejdelse af et forprojekt, der skulle afdække muligheder og behov for et fællesprojekt om energibesparelser med kommunerne i regionen. 16 kommuner deltog i forprojektet, hvor summen af energispareprojekter var ca. 750 mio. kr. Inden starten på anden fase, som var udarbejdelse af præansøgning, meddelte Lemvig og Struer kommuner, at de ikke ønskede at deltage.

Præansøgningen blev godkendt af Den Europæiske Investeringsbank i april 2013. Herefter kunne udarbejdelse af den endelige ansøgning starte. Der arbejdes efter en stram tidsplan for at få godkendelse om deltagelse i ELENA projektet fra de deltagende parter i hus inden kommunalvalget i november 2013.

En af forudsætningerne for at indgå i ELENA-projektet var, at regionens andel af energispareprojektet kunne finansieres ved, at regionen hjemtog et lån. Dette er imidlertid ændret med økonomiaftalen for 2014, som det fortolkes lige nu. For Region Midtjylland er der i 2014 et anlægsloft, hvilket betyder, at regionens andel af energispareprojektet skal finansieres på anden vis. Der er en forventning om, at energispareprojektet kan blive finansieret via leasing og ESCO/OPP. En anden mulighed er en dispensation i forhold til økonomiaftalen eller evt. finansieres inden for regionens investeringsplan efter 2015

Det Midtjyske ELENA projekt 

To kommuner har uofficielt meddelt, at de ikke ønsker at deltage i ansøgningen. Det er Holstebro og Ikast-Brande kommuner. Det vil sige, at der bag ansøgningen står 12 kommuner og Region Midtjylland. Kommunerne er Favrskov, Hedensted, Herning, Horsens, Norddjurs, Odder, Randers, Ringkøbing-Skjern, Samsø, Silkeborg, Syddjurs og Viborg.

Den samlede projektsum ligger på ca. 544 mio. kr., og der søges om 24,5 mio. kr. i støtte fra Den Europæiske Investeringsbank svarende til 4,5 %. Man kan maximalt modtage 5 % i støtte, men praksis viser, at man ikke får den højeste tilskudsprocent, fordi Den Europæiske Investeringsbank ikke vil komme i den situation, at der skal kræves tilbagebetaling, hvis ansøger ikke opfylder det ansøgte projektvolumen.

Støtten skal anvendes til projektforberedelse til projekter, der giver en øget energieffektivitet, undersøgelser, gennemgang af bygninger, vejbelysning, udredninger, projektforslag, kravspecifikationer, fælles udbud samt etablering af sekretariat med en programleder og et antal specialister til udstationering hos de deltagende parter.

Den samlede effekt af energispareprojekterne er beregnet til en årlig energibesparelse på ca. 39.000 MWh (el og varme) og en årlig reduktion af CO₂ på knap 9.000 tons.

Region Midtjyllands projektbeløb er på 52,4 mio. kr., som fordeler sig med

• Regionshospitalet Horsens (47,8 mio. kr.)

• Institutionerne Tangkær og Høskoven samt Grenå Sundhedshus (4,6 mio. kr.).

De pågældende institutioner skal selv betale de løbende ydelser til henholdsvis leasing og ESCO/OPP.

De enkelte projekter vil blive forelagt regionsrådet til bevilling.

Investeringsområder i det samlede projektet er:

• Bygninger (varmeanlæg, automatik, belysning, ventilation, solceller, klimaskærm, vinduer, døre, ovenlys mv.)

• Gadebelysning (udskiftning af lyskilder og intelligent styring)

• Transport (elbiler og ladestandere til elbiler).

Investeringsområderne i Region Midtjyllands projekter ligger primært inden for klimaskærm, ventilation, køling og belysning.

Projektet er opdelt i fire faser, som løber i den forventede projektperiode fra medio marts 2014 til medio marts 2017:

• Udbudsfasen

• Gennemførelse af projekter

• Idriftsættelse

• Registrering og evaluering.

Andre effekter 

Ud over reduktionen i energiforbrug og udledning af CO₂ vil ELENA projektet medføre,

• en øget beskæftigelse beregnet til ca. 900 årsværk i den treårige projektperiode

• opbygning af viden og erfaringer hos de deltagende parter

• forbedret indeklima i de renoverede bygninger.

Organisering 

En styregruppe med Region Midtjyllands bygningschef som formand og fire kommunale medlemmer udpeget af KKR/kommunaldirektørnetværket har ansvaret for projektet. Styregruppen træffer alle større beslutninger i projektet og godkender halvårsrapporter, midtvejsrapport og endelig rapport til Den Europæiske Investeringsbank. Styregruppen rådgiver i oprettelsen af sekretariatet, ligesom den er ansvarlig for det overordnede investeringsprogram.

Kommunaldirektørnetværket får tilsendt statusrapporter i samme takt, som de udarbejdes til Den Europæiske Investeringsbank.

Følgegruppen består af en repræsentant for hver af de deltagende parter (kommune og region). Følgegruppen rådgiver sekretariatet om projektet og lokale prioriteringer mv. Fælles udbud og optimering af projektet koordineres her.

Projektsekretariatet er projektets kommandocentral. Det ledes af en programleder. De tekniske eksperter, rådgivere og medarbejdere til udstationering er ansat her/tilknyttet sekretariatet. Herfra styres og koordineres indsatsen med planlægning, udbud, udstationering af medarbejdere/konsulenter mv. Endvidere er det projektsekretariatet, der forestår rapporteringen til Den Europæiske Investeringsbank.

Arbejdsgrupper sammensættes ud fra en naturlig opdeling af det samlede antal projekter. På nuværende tidspunkt vil der være tale om en bygningsgruppe for henholdsvis installationer og klimaskærm, en vejbelysningsgruppe og en transportgruppe.

Tidsplan 

Den fremadrettede tidsplan er:

• Uge 40-2013: Fremsendelse af udkast til ansøgning til Den Europæiske Investeringsbank

• Uge 44-2013: Politisk stillingtagen til deltagelse

• Uge 50-2013: Endelig ansøgning sendes til Den Europæiske Investeringsbank

• Uge 11-2014: Forventet svar (godkendelse) fra Den Europæiske Investeringsbank

Mobilisering og projektstart begynder umiddelbart efter godkendelse fra Den Europæiske Investeringsbank.

Projektperioden er tre år.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget, idet udvalget ønsker en beskrivelse af konsekvenserne af de to foreslåede finansieringsmuligheder, henholdsvis leasing og ESCO/OPP (privatfinansiering) og finansiering inden for regionens investeringsplan efter 2015.

Gert Schou, Jacob Isøe Klærke og Michael Thomsen var forhindrede i at deltage i behandlingen af sagen.

• Dansk resumé af ELENA ansøgning for Region Midtjylland
• Kort beskrivelse af ELENA
• Samarbejdsaftale med kommunerne

Silkeborg Kommune/Ejendomsfonden for Nyt Museum Jorn søger om tilskud til iværksættelse af et udviklingsprojekt om Museum Jorn. Udviklingsprojektet skal munde ud i et prospekt for et nyt Museum Jorn i Silkeborg centrum, og det omfatter blandt andet borgerinddragelse, udvikling af strategier for offentligt/private samarbejder og kreative alliancer.

Det samlede budget for projektet er 7 mio. kr. Region Midtjylland søges om 3 mio. kr. Heraf er der bevilget 1,5 mio. kr. af kulturudviklingsmidlerne. De resterende 1,5 mio. kr. søges af erhvervsudviklingsmidlerne.

Silkeborg Kommune søger om tilskud til iværksættelse af et udviklingsprojekt om Museum Jorn. Projektet, der løber fra 2013 til 2015, skal munde ud i en plan for et nyt Museum Jorn i Silkeborg centrum.

Det er administrationens vurdering, at Asger Jorn og dermed Museum Jorn kan betragtes som et kulturelt fyrtårn i Region Midtjylland, og at Jorns univers og museet besidder et potentiale, der kan udnyttes bedre, end det sker i dag.

Projektet for et nyt Museum Jorn kan desuden bidrage til videreudvikling af strategier for borgerinddragelse, samspil mellem kultur, by og erhverv samt udvikling af ny teknologi i kulturformidlingen. Derfor er der også tale om et projekt, der kan få betydning for hele regionen. Dette betyder endvidere, at inddragelsen af regionale, nationale og internationale samarbejdspartnere står centralt i projektet.

Regionsrådet bevilgede i november 2012 1,5 mio. kr. Regionsrådet godkendte samtidig en indstilling fra forretningsudvalget om, at projektets erhvervsmæssige potentiale undersøges med henblik på en yderligere bevilling på 1,5 mio. kr. i 2014 og 2015. Indstillingen var baseret på bemærkninger fra Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling om projektets erhvervsmæssige perspektiver.

Vækstforum vedtog den 15. april 2013 indstillingen med bemærkning om, at der ikke ydes tilskud til 100-års jubilæet, at styregruppens sammensætning ændres, således at der er en væsentlig andel fra erhvervslivet repræsenteret, at der skal ske en lokal forankring i erhvervslivet, at Kulturhovedstad 2017 skal være omdrejningspunktet for projektet, og at der gennemføres en midtvejsevaluering. 

Projektbeskrivelse

Udviklingsprojektet funderes på tre hovedspor:

1. Et vækstspor, hvor udvikling af nyt museumskoncept og Jorns univers bringes i spil som vækstgenerator, og hvor samarbejdet mellem kultur og erhverv er omdrejningspunktet.

2. Museum Jorn som aktiv ressource for udvikling af byen og området omkring Søtorvet og som centrum for innovativ kulturformidling, der når ud over museets rammer og engagerer publikum. Et særligt fokus vil være digitale medier.

3. Med fejringen af Jorns 100 års fødselsdag i 2014 afprøves involverende og engagerende formidlingsformer og samarbejder, der kan synliggøre Jorn og skabe nye former for kulturoplevelser.

Det erhvervsmæssige potentiale knytter sig særligt til de to første spor, hvor institutionsudvikling og byudvikling går hånd i hånd. Sporene omfatter således:

• udvikling og afprøvning af nye modeller for offentligt/privat partnerskab omkring kultur og erhvervsudvikling,

• udvikling og afprøvning af kreative processer og forretningsmodeller, der understøtter samarbejde mellem kulturinstitutioner og erhverv,

• museumsarkitektur og Jorns kunst som strategisk element i udvikling af nyt samspil mellem by, planlægning og liv og oplevelser i byrummet,

• etablering af internationale netværk om kunst og kultur som vækstgenerator.

Der kan ikke opstilles specifikke, kvantitative mål for projektet, men man kan sammenfatte de tilstræbte effekter således:

• Via inddragelse af nye, konkrete, utraditionelle opgaver til erhvervslivet skabes mere attraktive arbejdspladser og dermed tilgang af medarbejdere med nye og efterspurgte kvalifikationer.

• En styrkelse af de kreative og de traditionelle erhverv gennem etablering af netværk og alliancer.

• Øget bosætning og øget omsætning via udvikling af et attraktivt bymiljø.

• Øget turisme via samarbejde mellem kulturinstitutioner og turistbranchen. Det gælder både samarbejde om markedsføring, salg og udvikling af nye produkter.

Det erhvervsmæssige perspektiv vil blive konkretiseret og sikret via en resultatkontrakt mellem Region Midtjylland, Silkeborg Kommune og Ejendomsfonden for Nyt Museum Jorn.

Projektet er inddelt i fire faser:

1. Opstart med etablering af projektets organisation.

2. Etablering af samarbejde med nationale og internationale partnere og netværk, kvalificering af udviklingsprocessen og indsatsområderne. Forankring hos borgere og erhvervsliv.

3. Gennemførelse af projekter og begivenheder.

4. Fastlæggelse af strategi og videreførelse af udviklingsarbejdet frem mod et nyt Museum Jorn.

Organisering 

Projektet vil blive ledet af en styregruppe, der blandt andet skal repræsentere projektets tre hovedspor.

Arbejdet med udvikling og realisering af projektet vil blive varetaget af et nyt projektsekretariat, som refererer til styregruppen.

Styregruppen består af:

• formanden for ejendomsfonden for et nyt Museum Jorn (bilag om ejendomsfonden)

• formanden for Museum Jorn

• formanden for 100 års arrangementsgruppen

• en repræsentant for vækstsporet

• to til tre nøglepersoner, som udpeges af de fire forannævnte

• et antal ad hoc medlemmer, der tilknyttes i en periode efter behov.

En repræsentant for Region Midtjylland kan deltage som observatør i styregruppens møder.

Økonomi

Det samlede budget for projektet er 7 mio. kr. Finansiering af projektet sker via tilskud fra Silkeborg Kommune og Region Midtjylland, der bidrager med 3 mio. kr. hver. Derudover sigtes der på medfinansiering fra det lokale erhvervsliv på mindst 1 mio. kr. Budget og finansiering fremgår af tabel 1.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Gert Schou, Jacob Isøe Klærke og Michael Thomsen var forhindrede i at deltage i behandlingen af sagen.

• Nyt Museum Jorn ansøgning
• Ny Museum Jorn procesbeskrivelse
• Silkeborg Byråds godkendelse af Nyt Museum Jorn
• Oversigt over erhvervsudviklingsmidler

Region Midtjylland har fremsendt høringssvar til regeringens forslag til Landsplanredegørelse 2013 i samarbejde med de 19 midtjyske kommuner. Høringssvaret er udarbejdet i samarbejde med kommunerne. I høringssvaret efterlyses blandt andet infrastruktur, der forbinder det midtjyske vækstcenter med hovedstadsområdet og Europa samt en mere ambitiøs tidsplan for digital infrastruktur. Høringssvaret relaterer til den regionale udviklingsplan 2012 og er fremsendt indenfor fristen, der var den 27. september 2013.

Regeringens forslag til Landsplanredegørelse 2013 var fremlagt i høring af miljøministeren.

Forretningsudvalget besluttede på mødet den 17. september 2013, at der udarbejdes et fælles høringssvar mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen. Formanden bemyndiges til at godkende høringssvaret.

Forslaget til landsplanredegørelse har syv temaer:

1. Vækst, grøn omstilling og udvikling i hele landet

2. Danmark i en nordisk og europæisk kontekst

3. Grøn omstilling, klimatilpasning, ressourcer og grøn energi

4. Byerne - på vej til bæredygtighed

5. Udviklingen i hovedstadsområdet

6. Landdistrikter i udvikling

7. Det åbne land.

Regionsrådet bidrog i maj 2012 med ideer til landsplanredegørelsen.

Forslag til Landsplanredegørelse 2013 vedlægges samt bilag med udsagn i forslaget om, hvad regeringen forventer af regionerne og kommunerne.

Kommunernes og Region Midtjyllands fælles høringssvar (bilag) relaterer forslaget til Landsplanredegørelse, til regionsrådets Regionale Udviklingsplan 2012 samt til det fælles infrastrukturindspil.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Gert Schou, Jacob Isøe Klærke og Michael Thomsen var forhindrede i at deltage i behandlingen af sagen.

• Fælles høringssvar fra Region Midtjylland og de 19 midtjyske kommuner
• Forventninger til regionerne fra forslag til Landsplanredegørelse 2013
• Forslag til Landsplandredegørelse 2013, Politiske budskaber

AARHUS TECH søger udviklingsmidler til forberedelse og udarbejdelse af ansøgning til Undervisningsministeriet til etablering af en ny forsøgsuddannelse inden for kreativ og kulturel ungdomsuddannelse.

Forsøget skal etableres i regi af lovgivningen på HTX-området og vil således være adgangsgivende til videregående uddannelser.

Udviklingsarbejdet vil finde sted i samarbejde med målgruppen, interessenter og samarbejdspartnere for at sikre de rette fag, forløb og pædagogiske rammer.

Undervisningsministeriet har i sommeren 2013 givet grønt lys for udarbejdelsen af en ansøgning til en forsøgsuddannelse under den eksisterende HTX-lovgivning i forhold til udviklingen af en kreativ og kulturel ungdomsuddannelse.

AARHUS TECH søger på den baggrund udviklingsmidler til forberedelse og udarbejdelse af ansøgning til Undervisningsministeriet. AARHUS TECH vil fremsende ansøgning til Undervisningsministeriet den 31. marts 2014.

Uddannelsen skal facilitere de unges læring indenfor kunst, kultur, innovation og kreativitet og skal styrke muligheden for, at eleverne kan videreuddanne sig indenfor de kunstneriske, kreative og æstetiske fagområder, som f.eks. arkitekt- og designuddannelserne, medie- og journalistuddannelserne, animation og spildesign, kunstakademierne, konservatorierne, dramaturgi og skuespilskolen, oplevelsesøkonomi, læreruddannelsen og andre tilsvarende kreative uddannelser. 

Uddannelsen har blandt andet til formål at styrke det kulturelle vækstlag og skabe en kulturel fødekæde, der anerkender skabende kunst, kultur og kreativitet, som væsentlige kompetencer for fremtiden.

Ideen med en ungdomsuddannelse med et kreativt og kulturelt indhold har været undervejs siden foråret 2011, hvor Mille Obel Høijer og Carsten Borup påbegyndte udviklingsarbejdet. Siden har flere relevante aktører deltaget, såsom Arkitektskolen i Aarhus, VIA University College, Envision (reklamebureau) og andre.

I efteråret 2012 indgik Mille Obel Høijer og Carsten Borup et indledende samarbejde med AARHUS TECH.

Baggrunden for ansøgningen er bl.a. at de kreative industrier i Danmark er et stort og voksende erhvervsområde, som også fremover vil være præget af jobskabelse, jobudvikling og investeringsmæssig interesse.

Regionsrådet og Vækstforum har siden 2011 prioriteret flere initiativer, såsom Shareplay, More.Creative og Aarhus 2017, hvor bl.a. potentialet i de kreative erhverv er i fokus.

Shareplay skaber netværk på tværs af brancher, medier og fagligheder og er et samarbejde mellem Region Midtjylland og Region Nordjylland. Formålet er at være med til at udvikle fremtidens mediesektor.

More.Creative er udgangspunktet for gennemførelsen af regionens kreative vækststrategi og skal udvikle fremtidens forretningsområder i krydsfeltet mellem de forskellige kreative brancher og mellem de kreative brancher som helhed, samt andre private og offentlige aktører.

Økonomi

Budget og finansiering fremgår af tabel 1.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Gert Schou, Jacob Isøe Klærke og Michael Thomsen var forhindrede i at deltage i behandlingen af sagen.

• Ansøgning til Region Midtjyllands uddannelsespulje vedr. udvikling af ny kreativ og kulturel ungdomsuddannelse KKX - AARHUS TECH

Randers Social- og Sundhedsskole søger om udviklingsmidler til udviklingsfasen af projektet "Kompetencebroen - din vej til uddannelse i Favrskov".

Folketinget har vedtaget en kontanthjælpsreform, som træder i kraft den 1. januar 2014. Reformen har et øget fokus på uddannelse af de unge under 30 år.

Formålet med projekt "Kompetencebroen - din vej til uddannelse" er at udvikle forløb, som kan rumme den målgruppe, som i kontanthjælpsreformen benævnes "ikke-uddannelsesparate".

Folketinget har vedtaget en reform af kontanthjælpssystemet, hvor et af fokusområderne er, at alle unge under 30 år skal have en uddannelse.

Som konsekvens af reformen vil alle kontanthjælpsmodtagere under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse få et uddannelsespålæg. Derudover vil de ikke længere modtage kontanthjælp, men derimod uddannelseshjælp. Fokus i indsatsen for unge ikke-forsikrede ledige ændres fra beskæftigelse til uddannelse.

Uddannelseshjælpsmodtagere vil blive opdelt i to kategorier afhængig af uddannelsesparathed: de uddannelsesparate og de aktivitetsparate.

De aktivitetsparate skal stå til rådighed for en uddannelsesrettet indsats og skal i samarbejde med kommunen opstille et uddannelsesmål. Med afsæt i den unges uddannelsesmål skal den unge have støtte til at blive uddannelsesparat ved hjælp af en koordineret indsats.

Målgruppen for dette projekt er de aktivitetsparate unge. De er kendetegnede ved at have en række sociale, fysiske og psykiske udfordringer i forhold til at tage en uddannelse. De er ofte også uddannelsesfremmede. Det er således en kompleks og sammensat gruppe.

Indsatsen vil tage udgangspunkt i den unges ressourcer og udfordringer og kan bestå af forskellige uddannelsesunderstøttende tiltag, såsom læse-, skrive- eller regneundervisning.

Da de unge ofte har andre udfordringer ud over de rent faglige, kan der ligeledes være en samtidig kommunal indsats, der adresserer de fysiske, psykiske og sociale problemstillinger.

På baggrund af dette opstår nogle udfordringer for uddannelsesinstitutioner, produktionsskoler og kommuner, idet ikke alle unge vil være i stand til at påbegynde og gennemføre uddannelse uden en ekstra indsats.

Formålet med projekt ”Kompetencebroen” er derfor at udvikle forløb, som kan sikre, at alle unge får chancen for at tage en uddannelse.

I forlængelse heraf er der opstillet tre delformål:

For det første er det afgørende at få udviklet nye samarbejdsformer mellem uddannelsesinstitutioner, kommuner og produktionsskoler, idet målgruppen fordrer en helhedsorienteret uddannelsesindsats både før og under uddannelsen. Denne indsats gennemføres koordineret og sammenhængende mellem de førnævnte aktører.

For det andet er der brug for opkvalificering af medarbejderne i uddannelsesinstitutionerne, da der vil komme svage elever med tungere problemstillinger, end man er vant til at håndtere. Der skal derfor udvikles og sidenhen implementeres et kompetencegrundlag, hvor det beskrives, hvilke kompetencebehov der er for at løfte målgruppen.

Endelig er der behov for at få udviklet en generel model for forløb for målgruppen, hvor den unge får en helhedsorienteret uddannelsesindsats, der gør vedkommende i stand til at påbegynde og gennemføre en uddannelse.

Udfordringen med at få alle unge i uddannelse er generel for alle uddannelsesinstitutioner, kommuner og produktionsskoler. Alle tre delformål skal derfor resultere i nogle generelt overførbare modeller, som andre uddannelsesinstitutioner, kommuner og produktionsskoler kan drage nytte af.

Udviklingsprojektet er en forløber for et større projekt, hvor de udviklede modeller skal afprøves.

Økonomi

Budget og finansiering fremgår af nedenstående tabel 1.

Projektet finansieres af tilbageløbsmidler fra Region Midtjyllands uddannelsespulje.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Gert Schou, Jacob Isøe Klærke og Michael Thomsen var forhindrede i at deltage i behandlingen af sagen.

• Ansøgning til Region Midtjyllands uddannelsespulje - Kompetencebro - din vej til uddannelse i Favrskov Kommune - Randers Social- og Sundhedsskole

Administrationen foreslår, at der sendes en invitation til de lokale aktionsgrupper (LAG) og til de kommuner, der ikke har en LAG, til hver at komme med et forslag til modtager af Region Midtjyllands landsbypris 2014 på 150.000 kr.

Region Midtjylland har fra 2009 hvert år uddelt en landsbypris til en landsby eller gruppe af landsbyer, der viser veje til fornyelse og udvikling i landdistrikterne.

I sagsfremstillingen redegøres for de kriterier, der har været lagt til grund for udvælgelsen af tidligere prismodtagere.

Region Midtjylland har fra 2009 hvert år uddelt en landsbypris til en landsby eller gruppe af landsbyer, der viser veje til fornyelse og udvikling i landdistrikterne. Prisen, der blev uddelt i 2009 og 2010, var en del af Vækstforums handlingsplan og dermed finansieret af Region Midtjyllands midler til erhvervsudvikling. Fra og med 2011 finansieres prisen af midlerne til den regionale udviklingsplan.

De hidtidige modtagere af landsbyprisen er Idom-Råsted i Holstebro kommune (2009), Spjald i Ringkøbing-Skjern kommune (2010), Endelave by på Endelave i Horsens kommune (2011), Rødding i Skive kommune (2012) og Nørager i Norddjurs kommune (2013).

Ekspertudvalget som fra 2009 har vurderet forslagene til modtager af landsbyprisen, planlægges også inddraget til vurdering af forslagene til modtager af landsbypris 2014.

Ekspertudvalget består af:

• Annette Aagaard Thuesen, Ph.d, Syddansk Universitet

• Helle Nørgaard, seniorforsker, Statens Byggeforskningsinstitut

• Karsten Jensen, Erhvervsafdelingen Tønder kommune

• Otto Lægaard, Projektleder, Thisted kommune

• Karsten Bækgaard, kontorchef Region Midtjylland (formand)

I 2013 blev forslagene til modtager af landsbyprisen 2013 vurderet efter den bedste samlede opfyldelse af følgende kriterier:

• Den enkelte landsby må ikke have over 2.000 indbyggere. 

• Fremgang i indbyggertal eller at en negativ udvikling er vendt.

• Gennemførte og igangsatte større projekter og initiativer, der viser nye veje til fornyelse og udvikling, - ikke nødvendigvis fysiske investeringer.

• Sanering, fornyelse og forbedring af det fysiske miljø.

• Et stærkt engagement og samarbejde mellem borgerne, foreningslivet, erhvervslivet, kommunen og andre aktører.

• Stor frivillig indsats og bidrag med private penge.

• Landsbyen eller gruppen af landsbyer har trodset særligt vanskelige vilkår.

• Udvikling baseret på en planlagt udviklings indsats. Der lægges vægt på, at der er tale om en udvikling indenfor de seneste 3-5 år.

Administrationen foreslår at ovennævnte kriterier, som blev anvendt i 2013 også indgår ved valg af prismodtager i 2014 eventuelt suppleret med et nyt kriterium om en særlig indsats i forhold til energi og miljø.

Landsbyprisen kan anvendes til faciliteter og aktivitetsmuligheder til almen offentlig benyttelse - eksempelvist til børn.

Landsbyprisen forventes overrakt i april-maj 2014 ved et arrangement i lighed med tidligere år.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling drøftede indkaldelse af forslag til og kriterier for Region Midtjyllands landsbypris 2014. Udvalget anbefaler, at der i kriterierne også lægges vægt på landsbyernes arbejde med miljø og energi.

Gert Schou, Jacob Isøe Klærke og Michael Thomsen var forhindrede i at deltage i behandlingen af sagen.

Gensidig orientering for udvalgets medlemmer.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling blev kort orienteret om seneste general forsamling i CPMR (Conference of Peripheral Maritime Regions).

Gert Schou, Jacob Isøe Klærke og Michael Thomsen var forhindrede i at deltage i behandlingen af sagen.