Region Midtjylland har siden 2009 været strategisk partner i Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017. Der er nu kun godt et år til kulminationen, når hele Region Midtjylland den 21. januar 2017 byder Europa velkommen til et helt år med fantastiske oplevelser. På mødet vil Lene Øster og Mette Boel præsentere en status på kulturhovedstadsprojektet med vægt på Region Midtjyllands prioriteringer: Det regionale samarbejde, bredden i programmet, det internationale perspektiv, erhvervsudviklingsdelen i form af more.creative samt give eksempler på, hvad programmet i 2017 kommer til at indeholde.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling fik oplæg fra administrationen om Region Midtjyllands engagement i projektet Aarhus som Europæisk Kulturhovedstad 2017. Udvalget blev orienteret om rammerne og historien bag kulturhovedstadsprojektet herunder program, organisering, økonomi og effekter. Der var endvidere en kort præsentation af konkrete projekter f.eks. ildfest regatta i Silkeborg, herregårdene som porten til Europa, urban habitats m.v.   

Udvalget blev også orienteret om den erhvervsmæssige del af kulturhovedstadsprojektet herunder Region Midtjyllands satsning indenfor de kreative erhverv. Udvalget blev præsenteret for konkrete projekter f.eks. kreative unge kulturudviklere og iværksættere, bæredygtig energi til livet, future living i landsbyer m.v. Udvalget blev også orienteret om arbejdet med et korps af frivillige, et korps  som spiller en stor rolle i forhold til gennemførelse af kulturåret.

Udvalget drøftede, hvordan kulturhovedstadsprojektet får et regionalt ejerskab herunder både i forhold til kommunikation og markedsføring af projektet. Udvalget drøftede endvidere, hvordan erfaringer og samarbejder kan videreføres efter 2017.

Claus Kjeldsen, Lone Langballe og Ivar Dreyer var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Oplæg Erik Sejersen
• Oplæg Lene Øster og Charlotte Boel

Region Midtjylland har været partner i projektet Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017 siden 2009. Region Midtjylland har bevilget 55,5 mio. kr. (35 mio. kr. fra erhvervsudviklingsmidlerne og 20,5 mio. kr. fra kulturmidlerne) til satsningen, der har et samlet budget på 420 mio. kr. 

Der er nu lidt over et år til at indsatsen kulminerer, når kulturhovedstadsåret officielt skydes i gang den 21. januar 2017.  

Region Midtjylland har været partner i projektet Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017 siden 2009. Der er bevilget 55,5 mio. kr. (35 mio. kr. fra erhvervsudviklingsmidlerne og 20,5 mio. kr. fra kulturmidlerne) til satsningen, der har et samlet budget på 420 mio. kr. Bevilling af 2. rate til projektet fremgår af anden sag på dagsordenen.

Regionalt samarbejde

Region Midtjylland gik i 2009 ind i projektet ud fra en antagelse om, at projektet ville gavne den regionale udvikling, styrke regionens internationale positionering samt bidrage positivt til vækst og samarbejde. Samtidig var det en hensigt at styrke det regionale kultursamarbejde via netværk, fælles projekter og udviklingsprocesser.

Efterfølgende valgte regionens øvrige 18 kommuner at gå med i projektet, og i løbet af sommeren 2011 blev der truffet byrådsbeslutninger om deltagelse samt bevilget midler til projektet.

Der er nu 14 måneder til, at satsningen kulminerer med den officielle åbning af Kulturhovedstadsåret den 21. januar 2017, og det regionale samarbejde har været i gang i syv år. Der er ingen tvivl om, at netop det regionale samarbejde og den stærke forankring af projektet i kommunerne er en af de største styrker ved projektet. Det bekræftes af såvel EU-panelet, der følger projektet, samt de europæiske partnere, regionen samarbejder med og præsenterer projektet for i forskellige sammenhænge.

Administrativt er samarbejdet forankret i Den Regionale Styregruppe (kommunernes kulturchefer), der mødes 4-6 gange årligt. Gruppens opgave er blandt andet at udvikle den regionale dimension og sikre strategisk forankring i kommunerne. I dette forum tages der primo 2016 hul på drøftelsen af, hvordan et forsat samarbejde kan se ud efter 2017.

Samarbejde på tværs af geografi og brancher er et fokus for Aarhus 2017 i udvælgelsen af projekter, og der er ingen tvivl om, at det regionale samarbejde er styrket betragteligt som en direkte effekt af Aarhus 2017. Der er skabt et kollegialt netværk mellem kommunernes administrationer, der har øget samarbejdet på tværs. Også kulturinstitutioner og andre aktører i relation til kultur har opnået et godt kendskab til hinanden, og der er skabt mange samarbejder og projekter på tværs.

Det europæiske perspektiv er et andet væsentligt fokus, der går på tværs af både program og strategisk samarbejde i forbindelse med Aarhus 2017. Det er et krav til de projekter, der søger ind, at de har et europæisk perspektiv enten i form af europæiske partnere, eller fordi de behandler en fælleseuropæisk tematik. Region Midtjylland har i samarbejde med EU-kontoret ansat en særlig rådgiver (Lone Leth Larsen) i en treårig periode, som har et tæt samarbejde med EU kontoret i forhold til at rådgive projekter og guide aktører til at styrke den internationale dimension og indgå i europæiske samarbejdsprojekter.

Aarhus 2017 har en tæt dialog med tidligere, nuværende og kommende kulturhovedstæder, både på projektniveau og gennem et særligt netværk, der mødes to gange årligt og udveksler erfaringer. 

Udbytte

Fonden Aarhus 2017 er ifølge de underskrevne aftaler mellem de enkelte kommuner og Fonden forpligtet til at levere en årlig Return on Investment beregning til kommunerne. Formålet med den årlige beregning er at overvåge, hvorvidt Aarhus 2017 i sin udmøntning af programbudgettet opfylder sin forpligtelse i forhold til at give kommunerne deres investering tilbage minimum krone til krone i form af tilskud til programaktiviteter. Forpligtelsen skal være opfyldt ved projektets ophør, men den årlige opgørelse skal medvirke til at sikre, at målet nås.

Return on Investment beregnes som det tilskud, Aarhus 2017 har ydet til projektaktiviteter (publikums- og udviklingsaktiviteter), der er afholdt inden for den enkelte kommunes kommunegrænse.

I 2015 er der lavet en opgørelse af det kommunale udbytte i 2013 og 2014. Derudover er der lavet en prognose over den forventede fordeling af aktiviteter. Både opgørelse og prognose er baseret på oplysninger, som den enkelte projektejer har indberettet til Aarhus 2017-sekretariatet. Det skal understreges, at prognosen ikke er det endelige resultat. Nogle projekter har endnu ikke fuldført planlægningen af deres aktiviteter, og der vil derfor forventeligt ske justeringer i tallene, når der indsamles data igen i 2016. Der er også en række projekter, som ikke er medtaget i denne udgave af prognosen, herunder de projekter, der bliver inkluderet i programmet via en åben ansøgningsrunde i efteråret 2015.

Overordnet er konklusionen, at det ser fornuftigt ud. Prognosen er baseret på 46 % af programbudgettet, så det er forventningen, at tallene kommer højere op, når der gøres status i 2016, 2017 og 2018.

Prognosen indikerer et Return on Investment på mellem 73 % (Herning) og 708 % (Struer).

• Seks ud af 18 kommuner ligger under 100 % (Favrskov, Hedensted, Herning, Horsens, Silkeborg, Randers).
• Seks kommuner ligger mellem 100 og 200 % (Viborg, Skive, Skanderborg, Odder, Norddjurs, Holstebro)
• To kommuner ligger mellem 200 og 300 % (Syddjurs og Samsø)
• To kommuner ligger mellem 300 og 400 % (Ikast-Brande og Ringkøbing-Skjern)
• To kommuner ligger over 500 % (Lemvig og Struer)

Til sammen har de 18 kommuner indtil nu fået et forventet Return on Investment på 59,7 mio. kr. Af de 18 kommuners samlede investering på ca. 48,6 mio. kr. indikeres 123 % således at komme retur som Return on Investment.

Det er vigtigt at pointere, at Return on Investment opgørelsen udelukkende siger noget om fondens økonomiske investering i aktiviteter inden for den enkelte kommunegrænse. Den siger ikke noget om de enkelte projekters art, omfang eller kvalitet. Den siger heller intet om de øvrige effekter, som investeringerne gerne skulle have herunder øget tværkommunalt samarbejde, kompetenceløft i kommuner og institutioner, turismeeffekter, øget stolthed eller tværsektorielt samarbejde.

Aarhus 2017 har derfor indgået et strategisk samarbejde med Aarhus Universitet om evaluering og følgeforskning i forbindelse med projektet: RethinkIMPACTS2017. Evalueringen bygger på eksisterende forskning og erfaringer fra tidligere kulturhovedstæder og vil undersøge en bred vifte af effekter (økonomiske, kulturelle, image- og identitet, sociale samt politiske og organisatoriske effekter). RethinkIMPACTS2017 vil også udvikle nye metoder til at undersøge effekter af investering i kultur og kreativitet i et tæt samarbejde med europæiske partnere. Evaluering undervejs i processen og ikke blot i 2018 skal bidrage til udviklingen af Aarhus 2017 frem mod kulturhovedstadsåret. Samarbejdet er forankret i en styregruppe, hvor Region Midtjylland er repræsenteret.

Erhvervsudvikling i forbindelse med Aarhus 2017 - More Creative

De bevilgede erhvervsudviklingsmidler udmøntes via initiativet More Creative, der er Region Midtjyllands satsning i forhold til de kreative industrier og indgår som en del af Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017. More Creative har i 2013-2015 medvirket til at udvikle og synliggøre regionens styrkeposition på feltet: Regionen tegner sig for ca. 25 % af beskæftigelsen inden for de kreative erhverv i Danmark, kun overgået af Region Hovedstaden.

Virksomhederne Manto og Seismonaut er operatører på vegne af Aarhus 2017 og Region Midtjylland - og faciliterer forretningsudvikling, tværgående netværkssamarbejde, talent- og kompetenceudvikling for en række kreative erhvervsklynger, herunder The Architecture Project (Arkitektur), Business By Design (Design), SharePlay (Digitale Visuelle Medier) og Headstart Fashion (Mode).

Fra 2016-2018 vil et nyt operatørskab stå for videreudvikling af selvbærende klyngeaktører inden for de fire områder. Fokus vil bl.a. være på, at vækstorienterede virksomheder inden for de kreative erhverv kobles på relevante regionale virksomheds- og netværksprogrammer, og at de kreative virksomheder får sat internationalisering øverst på dagsordenen.

Operatøren skal også understøtte klyngerne i at bringe kreative kompetencer i spil i forhold til traditionelle industrier. Ligeledes skal initiativet, dets aktører og aktiviteter bringes i spil i hele regionen, både i forhold til relevante virksomheder og aktører, kommuner etc. Endelig skal More Creative og Aarhus 2017 samarbejde om en række synlighedsskabende aktiviteter i kulturhovedstadsåret, hvor rethink-temaet skal inspirere til kreative løsninger på samfundsmæssige udfordringer.

Det gælder bl.a. i forbindelse med fødevarer, da regionen er blevet tildelt titlen "European Region of Gastronomy" i 2017. Med HKH Prins Henrik og kokken Wassim Halal som ambassadører skal titlen bl.a. bruges til at vise, hvordan fødevarer og gastronomi udgør en regional styrkeposition og en vigtig rolle i samfundsudviklingen.

Det gælder også arkitektur. Arkitekturen bidrager til det gode liv ved at skabe rammerne for vores liv, arbejde og tænkning. Ved at tænke på tværs når vi bygger, skaber vi rammer som proaktivt kan holde vores kroppe og sind smidige og stærke. I 2017 spørger vi f.eks. Hvordan kan byplanlægning være en del af vores strategi mod tidlig aldring? Hvordan tilføjer arkitekturen en dimension til vores kreativitet ved at inspirere til leg og bevægelse?

Udbytte

Den regionale beskæftigelse inden for de kreative erhverv er på ca. 43.651 arbejdspladser svarende til 7 % af den samlede beskæftigelse i regionen, og værditilvæksten er på ca. 18 mia. kr. svarende til 12 % af den samlede værditilvækst i regionen. Dertil kommer, at regionen høster stor anerkendelse for det strategiske fokus på de kreative erhverv - senest november i år på den nationale konference ”A More Creative Denmark”.

Programmet for kulturhovedstadsåret i 2017 vil være fyldt med publikumsvenlige udstillingsplatforme og events for de kreative erhverv, og som kulminationen på Region Midtjyllands indsats for at fremme innovation afholdes den betydningsfulde internationale konference Creativity World Forum den 1.-2. november 2017 i Aarhus. Konferencen tiltrækker årligt 2.000-3.000 deltagere fra hele verden og er således et fremragende udstillingsvindue for Region Midtjyllands kreative erhverv, der forventes at placere regionen solidt på verdenskortet som et kreativt kraftcenter.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler indstillingen til forretningsudvalget.

Claus Kjeldsen, Lone Langballe og Ivar Dreyer var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler indstillingen til forretningsudvalget.

Claus Kjeldsen, Lone Langballe og Ivar Dreyer var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet blev på mødet den 28. januar 2015 orienteret om Aarhus Europæisk Kulturhovedstadsprojekt 2017.

• Forecast Return on Investment pr. oktober 2015
• Analyse vedrørende de kreative erhverv i Region-Midtjylland

I 2011 gav regionsrådet en sindet erklæring om at bevilge 20 mio. kr. af kulturmidlerne og 35 mio. kr. af erhvervsudviklingsmidlerne til Kulturhovedstad Aarhus 2017.

Af den aftalte hensigtserklæring indstilles nu 5,1 mio. kr. til bevilling af kulturmidlerne i 2015 og 3 mio. kr. til bevilling af erhvervsudviklingsmidlerne i 2015 til gennemførelse af projekt Kulturhovedstad Aarhus 2017. Bevillingerne udgør 2. rate ud af 3 rater.

Der udestår herefter 2,9 mio. kr. af kulturmidlerne og 7 mio. kr. af erhvervsudviklingsmidlerne. Regionsrådet vil i 2017 blive forelagt sagen.

Regionsrådet har på sit møde den 30. maj 2012 vedtaget en samlet bevillingsplan for Region Midtjyllands tilskud til Fonden Aarhus 2017 til gennemførelse af projekter, der fremmer Region Midtjyllands kulturpolitik og Vækstforums erhvervsudviklingsplaner/Vækstplan. Midlerne er fordelt med 20,5 mio. kr. fra kulturmidlerne, inklusive en ekstraordinær bevilling på 1,5 mio. kr. til sekretariatet (den ene mio. kr. blev efter aftale med Aarhus 2017 fratrukket de 20 mio. kr. fra kulturmidlerne. Bevillingen fra kulturmidlerne er således i alt 20,5 mio. kr.) og 35 mio. kr. fra erhvervsudviklingsmidlerne.

Regionsrådet har i 2012 bevilget første rate til Kulturhovedstad Aarhus 2017 fordelt med 12,5 mio. kr. af kulturmidlerne og 25 mio. kr. af erhvervsudviklingsmidlerne.

Anden rate, som indstilles til bevilling, udgør 5,1 mio. kr. af kulturmidlerne og 3 mio. kr. af erhvervsudviklingsmidlerne. Tredje og sidste rate forelægges i 2017 for regionsrådet.

Kulturmidlerne:

De regionale kulturmidler, som bevilges til Kulturhovedstad Aarhus 2017, understøtter regionsrådets kulturpolitik.

I Aarhus 2017 regi arbejdes der med at styrke Region Midtjyllands internationale position på kulturområdet, at styrke den kulturfaglige udvikling og at skabe øget samarbejde på tværs af kommuner, institutioner og kulturområder. Et særligt fokusområde er samarbejdet mellem Region Midtjylland og alle regionens kommuner om den fælles indsats.

Erhvervsudviklingsmidlerne:

De regionale erhvervsudviklingsmidler, som bevilges til Kulturhovedstad Aarhus 2017, understøtter Vækstforums indsats inden for de kreative erhverv.

I Aarhus 2017 regi vil der være fokus på synliggørelse af regionens kreative potentiale både regionalt og internationalt. Dette vil f.eks. ske gennem projekt More Creative og via regionens engagement i Creativity World Forum, et internationalt netværk som regionen er medlem af, og hvor den årlige konference i 2017 skal holdes i Aarhus. More Creative er en indsats, der skal styrke de kreative erhverv inden for fire områder: Mode, design, arkitektur og digitale visuelle medier.

Økonomi:

Den samlede forventede bevilling til Kulturhovedstad Aarhus 2017 er på 55,5 mio. kr.  

Der indstilles 5,1 mio. kr. i 2015 til bevilling af kulturmidlerne. Der er således bevilget 17,6 mio. kr. af kulturmidlerne, og der udestår 2,9 mio. kr.

Der indstilles 3 mio. kr. i 2015 til bevilling af erhvervsudviklingsmidlerne. Der er således bevilget 28 mio. kr. af erhvervsudviklingsmidlerne, og der udestår 7 mio. kr.

Grundet indførelsen af budgetloven i efteråret 2012 blev midlerne ikke årsopdelt, men straksbogført og placeret på en balancekonto, hvorfra der efter anmodning fra Aarhus 2017 er udbetalt midler.

Grundet princippet om straksbogføring ved tilsagnstidspunktet ser budget og finansieringsplanen efter aftale ud som nedenstående tabel. Bemærk at der ikke bevilges midler til Aarhus 2017 i 2016. Tredje og sidste rate til projektet bevilges først i 2017

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler indstillingen til forretningsudvalget.

Claus Kjeldsen, Lone Langballe og Ivar Dreyer var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler indstillingen til forretningsudvalget.

Claus Kjeldsen, Lone Langballe og Ivar Dreyer var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet vedtog den 9. august 2011 en sindet erklæring om tilskud til Aarhus Europæisk Kulturhovedstadsprojekt 2017 (princip beslutning).

Regionsrådet bevilgede den 30. maj 2012 1. rate til Fonden 2017. 

• Oversigt over strategiske kulturudviklingsmidler pr. 16. december 2015

Det midlertidige udvalg vedrørende kultur fremlægger forslag til ny kulturpolitik og nye retningslinjer for kulturtilskud.

Det midlertidige udvalg vedrørende kultur har udarbejdet et forslag til ny kulturpolitik og nye retningslinjer for kulturtilskud (vedlagt). Med forslaget ønsker udvalget at placere kulturpolitikken som et vigtigt element i regionsrådets strategi for vækst og udvikling i Midtjylland.

Kulturpolitikken har fået titlen Et rigt og udviklende kulturliv og indeholder følgende fem strategiske indsatsområder:

• Udvikling – af nye produkter, samarbejder og værktøjer
• Netværk – på forskellige kunst- og kulturområder
• Talent og kreativitet – kreative kompetencer på alle niveauer
• Samspil – et innovativt samspil mellem kulturen og resten af samfundet
• Udsyn – internationale netværk og samarbejdsprojekter.

Forslaget bygger på erfaringerne med kulturindsatsen siden regionens dannelse i 2007, hvor der har været fokus på netværk, udvikling og internationalt udsyn. Det har blandt andet ført til dannelse af fire kulturfaglige netværk omkring scenekunst, musik, museer og børne/unge kultur. Samtidig er det lykkedes at skabe en række banebrydende projekter, der har givet nye bud på måder at arbejde på indenfor kulturområdet. Det er i dette perspektiv, at regionen har valgt at engagere sig i Aarhus som europæisk kulturhovedstad 2017. Notat om regionens kulturindsats indtil nu er vedlagt som bilag.

I den nye politik foreslås det at fortsætte i det hidtidige spor samtidig med, at der tilføjes to nye indsatsområder. "Samspil" handler om at få kulturen i spil i udviklingen af andre vigtige samfundsområder. F.eks. sundhed, erhverv, uddannelse og miljø. "Talent og kreativitet" handler både om at styrke udviklingen af de få, særlige talenter og udviklingen af kreativitet hos de mange.

Forslaget til nye retningslinjer for kulturtilskud skal først og fremmest gøre tilskudsmulighederne mere tydelige. Håbet er at invitere flere aktører ind i samarbejdet og på den måde at få større variation i projektidéer og ansøgninger. En af nyskabelserne er 1-2 årlige workshops, hvor der kan arbejdes med udviklingen af projektideer, matchmaking mellem forskellige kulturaktører, samtænkning af projekter og udvikling af nye samarbejder. Samtidig foreslås det at indføre faste ansøgningsfrister, der giver bedre muligheder for prioritering - og evt. samtænkning - af projekter.

Det midlertidige udvalg vedrørende kultur har gennem ni møder været i dialog med aktører fra kulturlivet og besøgt kulturelle institutioner. Der er arbejdet med en række kulturfaglige temaer, med samspillet mellem kultur og samfund, med talent og kreativitet, effektmåling og meget andet. Kulturpolitikken og retningslinjerne har været den røde tråd i arbejdet. Udover forslagene til kulturpolitik og retningslinjer anbefaler udvalget, at der fokuseres særligt på kulturen som sundhedsfremme, workshops om kulturpolitikken og etablering af netværk på kulturområdet. Udvalget vil på temamødet den 14. december 2015 præsentere regionsrådet for udvalgets arbejde og afrapportering.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler indstillingen til forretningsudvalget.

Claus Kjeldsen, Lone Langballe og Ivar Dreyer var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler indstillingen til forretningsudvalget.

Claus Kjeldsen, Lone Langballe og Ivar Dreyer var forhindrede i at deltage i sagens behandling.  

• Forslag til kulturpolitik
• Retningslinjer for kulturtilskud
• Regionsrådets kulturindsats 2007-2014

Region Midtjylland skal vedtage en ny Lokal Agenda 21-strategi for perioden 2016–2019. Det er en videreførelse af den tidligere Lokal Agenda 21 gældende for perioden 2012–2015, hvor der var fokuseret meget på energiforhold og vandforbrug samt affald. Samfundsansvar og bæredygtighed 2016–2019 er suppleret med målsætninger inden for klimasikring, sundhed og socialt ansvar. Det centrale er bæredygtighed og bæredygtig omstilling, så vi kan leve det gode liv med økonomisk og social tryghed, uden at miljø og ressourcer lider overlast. Samfundsansvar og bæredygtighed 2016–2019 er bygget op om en vision og 13 målsætninger med tilhørende handlinger.

Efter Planlovens § 33 a skal regionsrådet hvert 4. år udarbejde en redegørelse og strategi (lokal Agenda 21) for regionens bidrag til en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Strategien skal indeholde de politiske målsætninger for det fremtidige arbejde med disse indsatsområder:

• Mindskelse af miljøbelastningen
• Fremme af en bæredygtig regional udvikling
• Inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 21-arbejde
• Fremme af samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold.

Lokal Agenda 21 – strategi og handlingsplan 2012–2015 har medført stort fokus på energiforbrug, grøn omstilling og bæredygtighed. Der udarbejdes hvert år grønt regnskab over forbruget af el, varme og vand samt affald. Bæredygtighed og energiforhold indarbejdes i byggeriers tidlige faser, og Region Midtjylland er på forkant med energikrav i byggeriet. I 2013 tilsluttede Region Midtjylland sig Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb, og forpligter sig til at have en grøn indkøbspolitik og til at indkøbe miljøvenlige varer.

Eksempler på stor og fokuseret indsats for at reducere energi- og vandforbruget er de tre store ESCO-projekter, der har været og er i gang på Regionshospitalerne Silkeborg/Hammel, Viborg/Skive og Randers samt Region Midtjyllands medvirken i det EU støttede energispareprogram under ELENA-ordningen sammen med 11 kommuner. Det har medvirket til at skabe store og sammenhængende energispareprojekter med fokus på helhed og energiledelse.

Samfundsansvar og bæredygtighed 2016–2019 er en videreførelse af Lokal Agenda 21 – Strategi og handlingsplan 2012–2015. Denne nye version blevet suppleret med målsætningen inden for klimasikring, sundhed og socialt ansvar. Det centrale er bæredygtighed og bæredygtig omstilling med elementerne: miljø og klima, socialt ansvar og etik samt økonomi

I Samfundsansvar og bæredygtighed 2016–2019 er den fælles vision, at Region Midtjylland

• bidrager til velfærd ved at fremme borgernes mulighed for sundhed, trivsel og velstand
• minimerer miljøbelastningen
• vægter socialt ansvar højt
• tager udgangspunkt i en bæredygtig og totaløkonomisk tankegang.

Visionen understøttes af 13 målsætninger, der dækker en helhedsorienteret tilgang til de tre bæredygtighedselementer. De tilhørende handlinger viser vejen mod en bæredygtig omstilling. Målene ligger inden for områder, regionen selv har ansvar for og kan påvirke. Det er blandt andet når vi køber varer og tjenesteydelser, når vi bygger, når vi bruger energi og producerer affald, når vi arbejder med at fremme produktion og forbruget af sunde fødevarer, når vi sikrer os mod klimaforandringer, og når vi er arbejdsplads ved at have et godt psykisk og fysisk arbejdsmiljø, uddanne og videreuddanne os, og inden for Det Sociale Kapitel og social dumpning.

Med den politiske godkendelse af Samfundsansvar og bæredygtighed 2016–2019 er der sat mål og handlinger bag den bæredygtige udvikling i Region Midtjylland. Det betyder, at beslutninger skal tages med udgangspunkt i visionen og de fælles målsætninger - og i øvrigt andre retningslinjer, der er udarbejdet for at understøtte dette.

Samfundsansvar og bæredygtighed 2016–2019 skal administreres efter en totaløkonomisk og bæredygtig tankegang, hvor projekter og tiltag skal ses i et helhedsorienteret og flerårigt perspektiv og inden for Region Midtjyllands økonomiske råderum.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler indstillingen til forretningsudvalget.

Claus Kjeldsen, Lone Langballe og Ivar Dreyer var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler indstillingen til forretningsudvalget.

Claus Kjeldsen, Lone Langballe og Ivar Dreyer var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Udkast til Samfundsansvar og bæredygtighed
• Oplæg Mogens Bjørnlund

Samsø Kommune vil gennemføre projektet ”Full Circle Island”. Målet er at gøre Samsø til det første sted i verden, hvor cirkulær økonomi er fuldt implementeret og forankret politisk, organisatorisk og erhvervsmæssigt.

Midttransport, Aarhus Universitetshospital vil gennemføre projektet "Brugte møbler skal have nyt liv”". Projektet handler om at udvikle på møblers levetid og sammen med erhvervsvirksomheder finde ud af, hvordan møbler og materialer kan genbruges, så værdierne bliver bevaret bedst muligt.

Samsø kommune og Midttransport søger henholdsvis 250.000 kr. og 140.000 kr. fra Rethink Business kommunepulje. I puljen er der i 2015 ubrugte midler for 290.000 kr.

Formålet med puljen er at skabe grønne vækstmuligheder for erhvervslivet gennem kommunal/offentlig efterspørgsel og offentlig-privat samarbejde. Der er tidligere bevilget penge til syv projekter.

Projektansøgningerne vil med deres fokus bidrage til, hvordan det offentlige med sine strategier kan gøre det lettere for erhvervslivet at skabe nye grønne forretningsmodeller. Kommunepuljen støtter op om den nationale strategi ”Danmark uden affald” og er en del af Rethink Business, der siden 2012 har understøttet efterspørgslen efter cirkulære produkter. Der er tidligere bevilget penge til syv projekter under kommunepuljen (se bilag 1).

Indtil nu har regionen udelukkende støttet projekter indsendt af kommuner i regionen. Denne gang anbefales det også at yde støtte til Midttransport. Det vurderes, at regionen på samme måde som kommunerne kan styrke efterspørgslen efter cirkulære løsninger og vise vejen til nye offentlige-private samarbejder.

I januar 2015 gennemførte regionen en ansøgningsrunde. Der indkom to ansøgninger og blev bevilget i alt 710.000 kr. Det betød, at der var 290.000 kr. tilbage i puljen for 2015. I oktober 2015 blev der gennemført en ny ansøgningsrunde. Der indkom to ansøgninger.

Samsø kommunes projekt "Full Circle Island"

Samsø Kommune vil gøre Samsø til det første sted i verden, hvor cirkulær økonomi er fuldt implementeret og forankret politisk, organisatorisk og erhvervsmæssigt.

Aktiviteterne i projektet falder i fire dele. Det handler for det første om at skabe klarhed over, hvordan øens ressourcekredsløb fungerer i dag, og hvad de enkelte forvaltninger og politikker gør for at sikre ressourcerne. For det andet handler det om at formulere gode mål for ressourcekredsløbene på Samsø. For det tredje handler det om at styrke erhvervslivets positive deltagelse, f.eks. gennem ny indkøbspolitik, erhvervsrådgivning og godkendelser. For det fjerde handler det om at give visionen liv ved at udarbejde en strategi med klare målsætninger for, hvordan man vil inddrage borgere, erhvervsliv og andre interessenter, nationalt og internationalt. Strategiarbejdet vil også rumme bud på 1-3 konkrete opgaver, som kommunen vil sætte i gang som pilot for offentlig-privat samarbejde.

Midttransports projekt "Brugte møbler skal have nyt liv"

Midttransport, Aarhus Universitetshospital vil belyse, analysere og udvikle på møblers levetid og sammen med erhvervsvirksomheder gennemføre eksperimenter med, hvordan møbler og materialer kan genbruges, så værdierne bliver bevaret bedst muligt - dette kan f.eks. være en model for leasing af møbler. Projektet tager afsæt i, at der er for store lagre af brugte møbler og uudnyttede materialer i det offentlige. Projektets idé er at aktivere disse mange ressourcer gennem principperne i cirkulær økonomi. Aktiviteterne falder i fire dele: En konkret registrering af møbler på Regionshospitalet Viborg. Analyse af årsag til at nogle møbler kasseres og beslutningsgange i forhold til samme. Belysning af hvilke udgifter der er forbundet med, at møblerne bliver til ’affald”, samt hvad der skal til, for at materialerne kan genbruges. Og sidst hvordan genbrug kan gøres interessant og acceptabelt blandt andet via strategisk kommunikation.

Projektet arbejder med en central problemstilling, der kan genfindes i mange store institutioner og virksomheder. Der er et stort erhvervsmæssigt potentiale i at finde gode løsninger på udfordringerne samtidig med, at projektet kan vise vejen til store besparelser i offentlige og private institutioner. Specielt for møbelindustrien forventes projektet at skabe grundlaget for cirkulære forretningsmodeller. De cirkulære forretningsmodeller åbner for at arkitekter og designer får en ny rolle i at gentænke og opdatere brugte møblers funktion på moderne arbejdspladser.

Økonomi

Samsø Kommune har søgt 250.000 kr. og foreslås tildelt 170.000 kr. Midttransport har søgt 140.000 kr. og foreslås tildelt 120.000 kr. Samsø kommune og Midttransport medfinansierer projekterne med mindst 50 %. Budgetterne bliver justeret og fastlagt endeligt i resultatkontrakten. Med bevillingen til projekterne er der herved disponeret over de afsatte midler i kommunepuljen for 2015.

Budget og finansiering for projektet Full circle fremgår af tabel 1.  Budget og finansiering for Brugte møbler skal have nyt liv fremgår af tabel 2.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler indstillingen til forretningsudvalget.

Claus Kjeldsen, Lone Langballe og Ivar Dreyer var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler indstillingen til forretningsudvalget.

Claus Kjeldsen, Lone Langballe og Ivar Dreyer var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Kommunepuljen projekter
• Ansøgning med revideret budget og finansieringsplan
• Ansøgning med revideret budget og finansieringsplan
• Oversigt over erhvervsudviklingsmidler pr. 16. december 2015

Team VækstDanmark skal bidrage til at skabe flere højvækstvirksomheder gennem et intensivt trænings- og sparringsforløb. Initiativet skal fremme tættere samarbejde mellem mindre virksomheder med vækstpotentiale, erfarne erhvervsfolk og investorer. Initiativet gennemføres i 2016-2019 og indgår i en fælles satsning sammen med de øvrige regioner og staten. Region Midtjylland er som ansøger ansvarlig for den overordnede administration af projektet, på vegne af de fem regioner, og skal efterfølgende igangsætte et EU-udbud med henblik på udvælgelse af operatører til projektet.

Baggrund

Vækstforum godkendte på sit møde den 18. februar 2015 etableringen af det landsdækkende initiativ Team VækstDanmark, og regionsrådet bevilgede på sit møde den 25. marts 2015 5,625 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler. Det var på daværende tidspunkt forventningen, at der skulle etableres en fond, som skulle stå for etableringen af Team VækstDanmark, herunder indgå aftaler med de regionale centre. Fonden blev dog ikke etableret, idet man fandt det administrativt mere hensigtsmæssigt at vælge en konstruktion for Team VækstDanmark, hvor der skulle findes en administrator af projektet, og hvor denne administrator efterfølgende skal gennemføre et udbud for at finde de rette professionelle operatører til opgaven.

Region Syddanmark har haft opgaven med at gennemføre ansøgningsrunden for at finde en administrator til projektet. Der var ansøgningsfrist den 1. september 2015 og Region Midtjylland ansøgte om opgaven (ansøgning vedlagt som bilag). Der kom ikke yderligere ansøgninger.

Da Region Syddanmark står for den samlede ansøgning vedrørende EU's Regionalfondsmidler og dermed indstilling af EU-midlerne til Erhvervsstyrelsen, skal der overføres midler fra de øvrige regioners strukturfondsramme til Region Syddanmarks ramme for strukturfondsmidler for at tilvejebringe den samlede EU-finansiering. Region Midtjyllands ansøgning som administrator af det samlede Team VækstDanmark projekt behandles ligeledes i de øvrige fire regionale Vækstfora i december 2015. De øvrige regioners finansiering af projektet omfatter tilsvarende både EU midler og regionale erhvervsudviklingsmidler. For så vidt angår EU midlerne overføres der også her en ramme fra de enkelte regioner til Region Syddanmarks strukturfondsramme og hvad angår bevillingerne fra de regionale erhvervsudviklingsmidler, overfører de øvrige regioner deres bevillinger til Region Midtjylland.

Region Midtjylland får som administrator ansvaret for den overordnede administration og styring af initiativet på vegne af de fem regioner. Der vil blive nedsat en administrativ følgegruppe til projektet med deltagelse af de regionale vækstforumsekretariater samt repræsentanter for kommuner, erhvervsliv og Erhvervsstyrelsen.

Region Midtjylland skal som administrator gennemføre et EU-udbud med henblik på udvælgelse af operatører til projektet. Projektets hovedaktivitet består af etablering af regionale træningscentre indenfor de regionale styrkeområder. I Region Midtjylland planlægges etablering af træningscentre indenfor henholdsvis fødevarer, energi/miljø og industri - som besluttet på Vækstforums møde i februar 2015. Det forventes, at der dannes konsortier inden for disse områder og at disse konsortier byder på opgaven med at drive de regionale træningscentre.

Indhold

Team VækstDanmark etableres af de fem regioner som et fælles program for perioden 2016-2019. Initiativet indgår i regeringens Vækstplan og i de regionale vækstpartnerskabsaftaler i alle fem regioner.

Team VækstDanmark er et såkaldt acceleratorprogram, som er en international kendt model til at udvikle de mest lovende vækstiværksætteres forretning. Acceleraceprogrammet, som har været anvendt i tilknytning til Midtjysk Iværksætterprogram er et lignende acceleratorprogram, og der er her opnået meget positive resultater vedrørende virksomhedernes udvikling og vækst.

Team VækstDanmark har som formål at skabe flere vækstvirksomheder gennem et intensivt trænings- og sparringsforløb. Målet er at skabe et landsdækkende Team Vækst-Danmark, som kan være for vækstvirksomheder, hvad Team Danmark er for eliteidrætsudøvere. Herudover skal der også fokuseres på at tiltrække de bedste iværksættere fra udlandet med henblik på, at de etablerer sig i Danmark.

Indsatsen i Team VækstDanmark er koncentreret om regionale elitetræningsfaciliteter, som placeres hos eksisterende udviklingsmiljøer. Potentielle vækstvirksomheder fra hele landet og udlandet skal tiltrækkes. Efter en grundig screening udvælges de bedste kandidater, som skal videre igennem et elitetræningsforløb.

Virksomhederne tilbydes deltagelse i et intensivt seks måneders træningsforløb med henblik på at udvikle og skalere deres forretning. Forløbet skal bygges op over følgende elementer: En række camps med deltagelse af internationale rådgivere, hvor iværksætterne introduceres for konkrete metoder og værktøjer, sparring fra internationale iværksættere, tilførsel af eksterne ressourcer i form af rutinerede iværksættere, forretningsudviklere og eksterne eksperter, der dels kan give input og dels kan udføre konkrete opgaver i virksomheden.

Team VækstDanmark gennemføres i tæt samarbejde med de eksisterende erhvervsfremmeaktører i Region Midtjylland, idet Team VækstDanmark indsatsen ses som en integreret del af Region Midtjyllands samlede iværksætterindsats. Aktører som Væksthuset, klyngeorganisationer m.v. vil derfor spille en central rolle i rekrutteringen af deltagere til træningsforløbene.

Effekter

20-30 virksomheder fra Region Midtjylland deltager årligt i elitetræningsforløb. Det er målet, at disse virksomheder skal opnå en årlig vækst på 20 % i beskæftigelse, omsætning og eksport.

Det er endvidere målet, at mindst halvdelen af virksomhederne skal opnå ekstern finansiering til opskalering af virksomheden.

Desuden skal der i hele projektperioden på landsplan tiltrækkes minimum 100 udenlandske vækstiværksættere. Heraf forventes ca. 20-30 iværksættere at etablere dansk CVR-nummer og deltage i et træningsforløb. Det er målet, at mindst hver fjerde af de udenlandske iværksættere fortsat driver virksomhed i Danmark tre år efter programmets start.

Økonomi

Vækstforum indstillede på sit møde den 18. februar 2015, at der skulle bevilges 5,625 mio. kr. af Region Midtjyllands erhvervsudviklingsmidler og 9,25 mio. kr. af EU's regionalfondsmidler til Team VækstDanmark. Initiativet kom dog ikke som ventet i gang i 2015, og bevillingen er derfor ikke brugt. Midlerne indgår således i det samlede budget for Team VækstDanmark, der gennemføres i 2016-2019.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler indstillingen til forretningsudvalget.

Claus Kjeldsen, Lone Langballe og Ivar Dreyer var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler indstillingen til forretningsudvalget.

Claus Kjeldsen, Lone Langballe og Ivar Dreyer var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet godkendte den 25. marts 2015 en bevilling på i alt 5,625 mio. kr. til Team VækstDanmark.

• Ansøgning til Team VækstDanmark - Region Midtjylland
• Oversigt over erhvervsudviklingsmidler pr. 16. december 2015

Vækstforum besluttede på sit møde den 21. oktober 2015 at gennemføre en annoncering efter en operatør til gennemførelse af initiativet Flere unge i erhvervsuddannelse. Der er imidlertid ikke indkommet en ansøgning til operatøropgaven.

Derfor indstilles det, at medfinansieringen på de 10 mio. kr. fra den regionale uddannelsespulje bevilges til Regional Udvikling i 2015, således at der kan gennemføres en ny ansøgningsrunde med frist primo 2016.

Både vækstforum og regionsrådet vil således skulle tage stilling til operatør og bevilling i 2016. Vurderingen er, at fristen for indsendelse af ansøgning til operatøropgaven har været for kort.

Indsatsen Flere i erhvervsuddannelse skal ses som et led i udmøntningen af erhvervsuddannelsesreformen og de fire overordnede formål: Flere skal vælge en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse – måltallet er 25 % i 2020 og 30 % i 2025, Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse – i 2020 er måltallet 60 %, og i 2025 er måltallet 67 %, Erhvervsskolerne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan, og tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes.

I Region Midtjylland vælger 19,6 % eller 3.500 af de unge en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse, og 54 % eller 1.890 gennemfører.  Hvis skolerne skal opfylde den nationale målsætning om, at 30 % af en årgang vælger en erhvervsuddannelse efter folkeskolen, svarer det til 4.900 midtjyske elever hvert år eller 1.400 flere end i dag.

Operatøropgaven har været annonceret; men der er ikke indkommet ansøgninger.

Aktiviteter

Der foreslås gennemført aktiviteter i to spor:

Styrket fokus på profession og karriereveje

Der er blandt aktører udtrykt behov for at øge de unges, deres forældres og folkeskolelærernes kendskab til erhvervsuddannelserne og til job- og karrieremuligheder. Her kan der f.eks. udvikles samarbejder med virksomheder, nyt materiale til faget Uddannelse og job, styrkede vejledningsforløb og materiale rettet mod de unge og deres forældre.

Udvikling af samarbejdet om at skaffe flere praktikpladser

Der er behov for at udvikle det virksomhedsopsøgende arbejde, f.eks. gennem etablering af virksomhedsnetværk og partnerskaber, hvor der kan udvikles nye koncepter for praktikforløb, sættes fokus på et behov for et styrket match mellem udbud og efterspørgsel samt mere viden om mulighederne i de eksisterende ordninger og etablering af uddannelsesforløb for aktørkredsen, gerne i regi af Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi.

Fase 1. 1. januar 2016 - 30. juni 2016

Der skal etableres samarbejde mellem aktørerne i de syv arbejdsmarkeds- og uddannelsesområder. Det drejer sig om erhvervsskoler, kommuner, folkeskoler, jobcentre, UU-vejledning og virksomheder. Samarbejdet skal være omdrejningspunktet for gennemførelsen af indsatsen, og der skal her udvikles konkrete initiativer, som kan understøtte målsætningen om, at flere unge skal vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse. Som afslutning på fase 1 gennemføres en fælles opsamling, således at tværregionale aktiviteter gennemføres i fællesskab.

Fase 2. 1. august 2016 - 31. juli 2018

I fase 2, som forløber over to år, gennemføres de planlagte initiativer. Med en toårig periode gives der mulighed for at justere og videreudvikle initiativerne med det formål at sikre relevans og anvendelighed i den fremtidige indsats. Der gennemføres løbende opsamling på tværs af de syv områder med det formål at sikre videndeling om og koordination af aktiviteter.

Fase 3. 1. august 2018 - 30. november 2018

Denne del af projektet indeholder en evaluering af det samlede projekt, af indsatsen i de syv områder, samt en opfølgning af aktiviteternes indarbejdelse i aktørernes fremtidige indsats. Effekten af indsatsen vil blive fulgt løbende som led i opfølgning på erhvervsuddannelsesreformens gennemførelse.

Organisering

Operatøren skal varetage den overordnede projektledelse. Det indebærer administration, økonomistyring, facilitering og koordinering af samarbejdet mellem aktørerne i de syv arbejdsmarkeds- og uddannelsesområder, samt rådgivning i forhold til gennemførelsen af aktiviteter inden for projektets rammer, herunder rammerne for EU Strukturfonde, Socialfonden 2014-2020.

Økonomi

Rammen på 10 mio. kr. fra EU Strukturfondsmidler, Socialfonden og 10 mio. kr. fra de regionale udviklingsmidler til uddannelse fordeles med 3,78 mio. kr. i 2016, 9,52 mio. kr. i 2017 og 6,7 mio. kr. i 2018.

Midlerne kan alene anvendes til gennemførelse af aktiviteter. Det betyder, at fase 1 gennemføres uden finansiering af aktørernes deltagelse, som derved udgør en form for medfinansiering. I fase 2 kan der anvendes midler til gennemførelse, justering og videreudvikling af aktiviteter.

Midlerne er fordelt på de syv arbejdsmarkeds- og uddannelsesområder i forhold til andelen af unge i områderne. 

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler indstillingen til forretningsudvalget.

Claus Kjeldsen, Lone Langballe og Ivar Dreyer var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler indstillingen til forretningsudvalget.

Claus Kjeldsen, Lone Langballe og Ivar Dreyer var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Annonceringsmateriale
• Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse
• Praktikpladsanalyse Konsulentfirmaet Pluss 2015
• Faktaark

Der er kommet følgende fem ansøgninger til regionsrådets udviklingsmidler til uddannelse: Uddannelsesdebatten 2016-2018, Simulationsprojekt på de midtjyske SOSU-skoler, Samarbejdsprojekter mellem intrface partnerskaber og tredjepart, Innovation og entreprenørskab og afholdelse af lokal projektdag på Bjerringbro Gymnasium. Det indstilles, at fire af de fem ansøgninger indstilles til bevilling.

Såfremt regionsrådet tiltræder indstillingen fra Vækstforum vedrørende punktet Flere unge i erhvervsuddannelser (Indstilling fra Vækstforum) og bevilger 10 mio. kr. til gennemførelse af en regional indsats med det formål, at flere unge skal vælge og gennemføre en erhvervsuddannelse, resterer der 2,17 mio. kr. af de regionale udviklingsmidler til uddannelse i 2015. De fire ansøgninger i denne sag indstilles til en bevilling på i alt 1,95 mio. kr. i 2015.

Den regionale uddannelsespolitik 2015-2020 er en del af udmøntningen af den regionale vækst- og udviklingsstrategi, hvor regionsrådet har en særlig og lovbestemt opgave på ungdomsuddannelsesområdet, som vedrører udbuddet af uddannelser på tværs af regionen. Regionsrådet har her mulighed for at yde udviklingstilskud til institutioner, der udbyder almene og erhvervsrettede ungdomsuddannelser og almene voksenuddannelser. Disse to opgaver og samarbejdet med de øvrige uddannelsesinstitutioner er omdrejningspunktet for uddannelsespolitikken.

Temaerne for uddannelsespolitikken er Et sammenhængende uddannelsessystem, Et varieret udbud af uddannelser samt Et relevant tilbud til alle unge i hele Region Midtjylland. Der er indkommet fem ansøgninger (vedlagt) under de tre temaer.

Et sammenhængende uddannelsessystem

Her ansøger VIA University College, Læreruddannelsen og hf i Nørre Nissum om 900.000 kr. til udvikling og gennemførelse af Uddannelsesdebatten 2016, 2017 og 2018. Formålet med en ansøgning for tre år er at skabe muligheder for at etablere et råderum for en planlægning, som skal bidrage til at skabe sammenhæng og udvikling i Uddannelsesdebatten fra 2016-2018. I perioden vil der blive arbejdet med en forretningsmodel, hvor den eksterne finansiering stiger fra 10 % i 2016 til 30 % i 2018. Regionsrådet har støttet Uddannelsesdebatten med udviklingsmidler i både 2014 og 2015. Der søges om tilsvarende finansiering hos Lemvig Kommune og VIA University.

Administrationen vurderer, at Uddannelsesdebatten i Nørre Nissum har haft betydning for mødet mellem uddannelsesaktører og kan udvikles til en væsentlig platform for samarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner - både regionalt og nationalt.

Et varieret udbud af uddannelser på tværs af Region Midtjylland

Randers Social- og Sundhedsskole søger på vegne af alle SOSU-skoler i Region Midtjylland om 550.000 kr. til gennemførelse af et forprojekt, som skal danne grundlag for en regional indsats for at udvikle teknologistøttet, simulationsbaseret undervisning på social- og sundhedsskolerne. Projektet har til formål at højne kvaliteten og effekten af simulationsbaseret undervisning på social- og sundhedsuddannelser samt etablere pædagogiske og fagligt ambitiøse standarder på tværs af regionens social- og sundhedsskoler.

Administrationen vurderer, at projektet Regionalt simulationsprojekt på de midtjyske SOSU-skoler er af betydning for udviklingen af social- og sundhedsuddannelserne, også set i lyset af den uafklarede praktikpladssituation, hvor en øget fleksibilitet i uddannelserne kan blive relevant.

Et relevant tilbud til alle unge i hele Region Midtjylland

Viden Djurs, Grenaa, søger i partnerskab med Tradium, Randers, om 400.000 kr. til gennemførelse af forprojektet Innovation og entreprenørskab, som skal danne grundlag for udviklingen af en regional indsats vedrørende innovation og entreprenørskab. Forprojektet har til opgave at kortlægge den eksisterende indsats primært i ungdomsuddannelserne. Temaerne for kortlægningen er: De unges iværksætterpotentiale, skole-virksomhedssamarbejde, Innovation som fag og som en del i andre fag, Kompetenceudvikling af undervisere, Iværksætter- og inkubationsmiljøer.

Administrationen vurderer, at forprojektet er relevant som udgangspunkt for en regional indsats vedrørende innovation og entreprenørskab. Der er over årene iværksat en lang række initiativer på både lokalt, regionalt og nationalt niveau. En samlet indsats bygget på erfaringer fra eksisterende initiativer vil kunne skabe sammenhæng og effekt.

Horsens Gymnasium

Horsens Gymnasium ansøger om 100.000 kr. til en udviklingspulje til samarbejdsprojekter mellem interface partnerskaber og tredjepart. Interface foreningen består af gymnasier og kulturinstitutioner primært i Region Midtjylland, men også i resten af landet. intrface forløbene er undervisningsforløb lavet i samarbejde mellem kulturinstitutioner og gymnasier med faglige mål som sigte. Man ønsker i foreningen at skabe nye forløb, der også breder sig ud over de eksisterende medlemmer til blandt andet væksthuse og virksomheder, som giver mulighed for at sætte fokus på f.eks. lokalområdet, iværksætteri eller andet. Der ønskes derfor etableret en mindre udviklingspulje, som foreningens medlemmer kan søge til at få skabt nye samarbejder og undervisningsforløb til gavn for de deltagende medlemmer.

Administrationens vurdering er, at intrface efterfølgende vil kunne indarbejdes i en samlet regional innovationsindsats.

Bjerringbro Gymnasium

Bjerringbro Gymnasium har ansøgt om 35.000 kr. til at opbygge, afvikle og evaluere en lokal projektdag omkring erhvervssamarbejde. Baggrunden for ansøgningen er, at skolen finansielt er kommet i klemme i år på grund af to store projekter, der på et meget sent tidspunkt i forhold til skoleårets planlægning, herunder afsættelse af lærerressourcer, alligevel ikke kunne projektfinansieres.

Administrationen anbefaler, at ansøgningen ikke imødekommes, idet der er tale om en enkeltstående projektdag. Initiativet vil eventuelt kunne støttes under en samlet regional indsats.

Økonomi

Såfremt regionsrådet tiltræder indstillingen fra Vækstforum vedrørende punktet Flere unge i erhvervsuddannelser og bevilger 10 mio. kr. til gennemførelse af en regional indsats med det formål, at flere unge skal vælge og gennemføre en erhvervsuddannelse, resterer der 2,17 mio. kr. af de regionale udviklingsmidler til uddannelse i 2015. De fire ansøgninger i denne sag indstilles til en bevilling på i alt 1,95 mio. kr. i 2015. Budget og finansiering fremgår af nedenstående tabel.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler indstillingen til forretningsudvalget.

Claus Kjeldsen, Lone Langballe og Ivar Dreyer var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler indstillingen til forretningsudvalget.

Claus Kjeldsen, Lone Langballe og Ivar Dreyer var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet vedtog den 30. september 2015 Region Midtjyllands uddannelsespolitik for 2015-2020.

• Ansøgning fra VIA University College Nørre Nissum - Uddannelsesdebatten 2016-2018
• Ansøgning fra SOSU-skolen i Randers til projekt simulationspædagogik på de midtjyske SOSU-skoler
• Ansøgning fra Viden Djurs - Innovation og entreprenørskab - forberedelse af regional indsats
• Ansøgning fra Horsens Gymnasium vedr. etablering af udviklingspulje til projekter mellem intrfce partnerskaber og tredjepart
• Ansøgning fra Bjerringbro Gymnasium - Lokal projektdag
• Uddannelsespuljen - oversigt over projekter til udmøntning af puljen i 2015

Regionsrådet udarbejder en plan for indvinding af og forsyning med råstoffer, og regionsrådet har besluttet at revidere den gældende Råstofplan 2012 i form af, at der udarbejdes en Råstofplan 2016. Råstofplanen skal omfatte en periode på mindst 12 år.

Regionsrådet fastlægger i råstofplanen de overordnede retningslinjer for råstofindvindingen og udlægger råstofgraveområder og råstofinteresseområder.

Den reviderede råstofplan vil indeholde ændrede retningslinjer samt nye råstofgraveområder og råstofinteresseområder i forhold til gældende råstofplan.

Der er vurderet, at planen kan få væsentlig indvirkning på miljøet, og derfor er planen blevet miljøvurderet.

Regionsrådet skal træffe beslutning om at offentliggøre Forslag til Råstofplan 2016 med tilhørende miljøvurdering. Høring foregår i minimum otte uger i første kvartal af 2016.

I forbindelse med arbejdet med revisionen af den regionale udviklingsplan skal regionsrådet, i henhold til råstofloven, i hver valgperiode vurdere, om der er behov for at revidere den gældende råstofplan. Til brug for vurderingen har Region Midtjylland i første kvartal af 2015 haft en redegørelse i høring. I samme periode har regionen haft et debatoplæg i høring med henblik på at indkalde idéer og forslag mv. til en eventuel revision af planen.

På baggrund af høringerne besluttede regionsrådet på sit møde den 27. maj 2015, at Råstofplan 2012 skal revideres i form af, at der udarbejdes en Råstofplan 2016, og at et Forslag til Råstofplan 2016 forelægges regionsrådet i 4. kvartal af 2015. 

De gennemførte høringer har resulteret i, at regionen har modtaget 290 forslag, idéer, bemærkninger og indsigelser til høringsoplæggene. Et resumé af de indkomne bidrag i form af hvidbog fremgår af bilag 2.  

Samlet betød høringsfasen, at der er peget på at udlægge 41 nye råstofgraveområder, herunder udvidelser af eksisterende råstofgraveområder. Administrationen har gennemført en miljøscreening i form af indledende miljørapport for hvert af disse områder og bl.a. på den baggrund vurderet, at

• seks af områderne bør medtages i Forslag til råstofplan 2016 som nye råstofgraveområder i uændret form
• 17 af områderne bør medtages i Forslag til råstofplan 2016 som nye råstofgraveområder i reduceret form i forhold til indkomne forslag til fremtidige råstofgraveområder
• 18 af de foreslåede områder ikke bør medtages i en revideret råstofplan.

 Af de 23 nye graveområde er de 22 af områderne udvidelser af eksisterende områder eller ligger i umiddelbar nærhed til et graveområde.

Administrationen har hen over sommeren 2015 afholdt møder med råstof- og planlægningsafdelinger i samtlige regionens kommuner. På disse møder er forslag og indsigelser mv. blevet drøftet, og det er på administrativt niveau lykkedes at skabe enighed mellem kommuner og region om de nye reviderede råstofgraveområder og råstofinteresseområder.

I oktober 2015 har administrationen afholdt møde med Vejdirektoratet, hvor man har sammenholdt og drøftet eksisterende og eventuelle kommende råstofgraveområder med eksisterende og eventuelt kommende statsveje indenfor regionen.

Ændringer i retningslinjer

Den reviderede råstofplan indeholder større ændringer i retningslinje 3 og retningslinje 7 i forhold til gældende råstofplan. Derudover er retningslinje 8 og 9 slettet i forhold til gældende råstofplan, idet indholdet af disse retningslinjer fremgår af gældende love og vejledninger.

Den ny retningslinje 3 beskriver forudsætningerne og betingelserne for, at der kan gives tilladelse til råstofindvinding i ni konkrete (heraf er de seks nye) råstofgraveområder i råstofplanen.

Ændringen af retningslinje 7 om efterbehandling sker på baggrund af lovændring pr. 1. juli 2014. Med lovændringen overtog regionen sagsbehandling til at meddele tilladelser til råstofindvinding og dermed opgaven med efterbehandling og efterbehandlingsvilkår.

Der er i bilag 3 givet en oversigt over ændringerne fra gældende til planforslagets retningslinjer 3 og 7 samt redegørelsen hertil. Derudover er småjusteringer vist.

I kapitel 4 og 5 i vedlagte Forslag til Råstofplan 2016 fremgår retningslinjeændringerne også og er her markeret med rødt.

Miljøvurdering

Der foreligger en miljøvurdering af planen Miljøvurdering af Råstofplan 2016 for Region Midtjylland. Denne skal læses som bilag til planforslaget og fremgår af vedlagte bilag 1. 

Høring

Når Forslag til Råstofplan 2016 sendes i høring, vil berørte parter inklusive naboer til de 23 nye eller delvis nye råstofgraveområde få tilsendt forslagene med kortbilag samt en konkret miljørapport af det enkelte område. Disse konkrete miljørapporter kan efter den 10. december 2015 ses på http://www.raastofplan-midt.rm.dk

Tidsplan

Administrationen forventer, at Forslag til Råstofplan 2016 kan sendes i offentlig høring i mindst otte uger i første kvartal af 2016.

Omkring sommeren 2016 forelægges Råstofplan 2016 regionsrådet til vedtagelse, således at denne kan offentliggøres med fire ugers klagefrist i 3.-4. kvartal af 2016.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler indstillingen til forretningsudvalget.

Claus Kjeldsen, Lone Langballe og Ivar Dreyer var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler indstillingen til forretningsudvalget.

Claus Kjeldsen, Lone Langballe og Ivar Dreyer var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Regionsrådet besluttede en revision af Råstofplan 2012 den 27. maj 2015

• Forslag til Råstofplan 2016
• Miljøvurdering
• Hvidbog over indkomne bemærkninger
• Oversigt over ændringer i retningslinjer

Godkendelse af referat fra møde den 11. november 2015.

Efter udvalgets forretningsorden skal referatet fra det foregående møde forelægges til godkendelse.

Referat fra udvalgets møde den 11. november 2015, der tidligere er udsendt til udvalgets medlemmer, er vedlagt til godkendelse.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling godkendte referatet fra mødet den 11. november 2015.

Claus Kjeldsen, Lone Langballe og Ivar Dreyer var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Referat RURU 11.11.15

Vækstforum afholder sit kommende møde den 15. december, og her vil temaet være Team VækstDanmark.

Vækst- og udviklingsstrategi

Vækstforum forventes at vedtage den Regionale vækst- og udviklingsstrategi 2015-2025, som efterfølgende skal behandles i regionsrådet i januar 2016. Til udmøntning af de erhvervsrettede spor i den regionale vækst- og udviklingsstrategi har vækstforum udarbejdet Vækstplan 2016-2020, som ligeledes forventes vedtaget på mødet den 15. december.

Bevilling til initiativet "Kulturturisme 2016-2018"

Formålet med initiativet ”Kulturturisme 2016-2018” er at skabe en bedre kobling mellem turisterhverv og kulturinstitutioner og styrke værdikæden og øge innovationen hos små og mellemstore virksomheder indenfor området. Formidlingen til internationale turister skal udvikles, ligesom eksisterende kulturtilbud i højere grad skal synliggøres for at tiltrække flere især internationale turister og dermed skabe øget omsætning og flere arbejdspladser. Med afsæt i vækstforums godkendelse på mødet den 21. oktober 2015 er der gennemført en annoncering efter projekter til gennemførelse af initiativet.

Der er indkommet en ansøgning fra Fonden VisitAarhus om støtte til projektet Kulturturisme 2017. Projektet har et samlet budget på 28,35 mio. kr. og heraf søges om støtte på 4,5 mio. kr. fra de regionale erhvervsudviklingsmidler og 4,5 mio. kr. fra EU’s Regionalfond. Desuden søges der også om 1 mio. kr. fra regionens kulturudviklingsmidler.  

Valg af operatør og bevilling til initiativet More Creative 2016-2018

More Creative 2016-2018 er et fokuseret initiativ, der skal understøtte videreudviklingen af en regional kreativ klynge, og være med til at sikre Region Midtjyllands langsigtede ambition om at blive et internationalt anerkendt kreativt kraftcenter. More Creative vil i perioden 2016-2018 have et særligt fokus på videreudviklingen af bæredygtige partnerskaber inden for mode, arkitektur, design og digitale visuelle medier.

Der er indkommet én operatøransøgning fra et konsortium med Væksthus Midtjylland som ansøger. Der ansøges om 18,3 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til gennemførelse af initiativet i 2016-2018.

Valg af operatør og bevilling til initiativet "Udvikling og test af model for værdikædesamarbejde om affald som ressource"

Initiativet skal udvikle og teste en model for, hvordan aktørerne langs materialestrømme/værdikæder kan skabe forretningsmæssig og anden værdi af affald og restfraktioner. Temaet er plastemballage og hospitaler. Der er gennemført annoncering efter en operatør, og Aarhus Universitetshospital (AUH) har ansøgt. Der ansøges om 6,75 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til gennemførelse af initiativet i 2016-2018.

Bevilling til delinitiativet "Big Data om materialestrømme"

Kommunerne står overfor en række udfordringer i forhold til at håndtere deres materialestrømme mere effektivt. Intelligent brug af Big Data vil kunne hjælpe kommunerne med at overvinde disse udfordringer.

Der er indkommet tre ansøgninger fra henholdsvis Randers Kommune, Skive Kommune og Samsø Kommune.

Skive Kommune har indleveret ansøgningen ’Vækst via datadrevet genanvendelse’, der har fokus på kortlægning af materialestrømme omkring byggeri og nedrivning. Kortlægningen sker via sammenkobling af relevante data fra eksempelvis BBR registre, elektroniske anmeldelsesskemaer samt relevante data fra affaldsselskaber og andre private aktører.

Randers Kommune har indleveret ansøgningen ’Big Data om Materialestrømme’, der har fokus på at lave grundmodellen til en Materiale Data Bank, der kan synliggøre væsentlige materialestrømme, der løber gennem Randers Kommune med henblik på at øge den kommunale genanvendelse og skabe lokale og regionale erhvervsudvikling og arbejdspladser.

Samsø Kommune har indleveret ansøgningen ’BioBIGData –Smart Biosamfund Samsø’. Samsø ønsker at blive et Smart Biosamfund, hvor intelligent brug af data om bioressourcekredsløb er krumtappen i en fremtidig cirkulær bioøkonomi på øen. Sammenkøringen af data kan danne grundlag for at udvikle en model, som beskriver, hvordan kredsløbene omkring de organiske ressourcer på et klart geografik afgrænset område som en ø kan monitoreres og styres intelligent for at optimere værdiskabelsen og samtidigt minimere miljøbelastningen og ressourceforbruget i Samsøs vitale erhverv.

Initiativet har et budget på 4,8 mio. kr. Der er afsat en ramme på i alt 2,4 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til gennemførelse af initiativet i 2016, 2017 og 2018.

Resultatkontraktopfølgning september 2015

Resultatkontraktopfølgningen giver et overblik over de initiativer, vækstforum og regionsrådet har igangsat på baggrund af handlingsplaner for perioden 2007-2014 og Handlingsplan 2015.

Opfølgningen indeholder en beskrivelse af resultatkontraktopfølgningen for de enkelte projekter. Til støtte for overblikket er der udarbejdet trafiklys for de enkelte projektafrapporteringer.

Generelt gennemføres projekterne tilfredsstillende. En række projekter fra perioden 2007-2014 er afsluttet senere end forventet, og for projekter under Handlingsplan 2015 er projekterne iværksat senere end forventet. 

Vækstforum behandler også sagerne: Bevilling til TeamVækstDanmark og bevillinger fra kommunepuljen. De to sager, som også er på denne dagsorden til det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling. Sagerne handler om 2015-bevillinger, og derfor er processen anderledes end normalt.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling tog orienteringen til efterretning.

Claus Kjeldsen, Lone Langballe og Ivar Dreyer var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

Administration har udarbejdet en oversigt over temaer for møderne i 2016.

På mødet i det rådgivende udvalg den 12. august 2015 godkendte udvalget mødeplanen for 2016. Administrationen har udarbejdet en oversigt over temaer for møderne i 2016 til drøftelse. Udkast til mødeplan med temaer 2016 er vedlagt som bilag.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling godkendte mødeplan 2016.

Claus Kjeldsen, Lone Langballe og Ivar Dreyer var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Møder RURU 2016

Gensidig orientering.

Udvalgsformanden orienterede om Interregmøde, jævnfør dagens herom og om møder med erhvervsskolerne om det kommende udbud af grundforløb.

Claus Kjeldsen, Lone Langballe og Ivar Dreyer var forhindrede i at deltage i sagens behandling.