Regionsrådet har besluttet at revidere den gældende Råstofplan 2012 for Region Midtjylland i form af, at der udarbejdes en Råstofplan 2016. Et ”Forslag til Råstofplan 2016” forventes forelagt for regionsrådet på mødet i december 2015. Administrationen vil redegøre for eksisterende og mulige fremtidige problemområder. På baggrund heraf ønskes en drøftelse med udvalget af dels evt. fremtidige råstofgraveområder, hvor der har været/kan forventes protester fra berørte parter, dels Råstofplanen med udkast til reviderede retningslinjer.

Regionsrådet gennemgår råstofplanen hvert fjerde år for at vurdere, om der er behov for at revidere den gældende råstofplan. Til brug for vurderingen har Region Midtjylland i første kvartal 2015 haft en redegørelse i høring. I samme periode har regionen haft et debatoplæg i høring med henblik på at indkalde idéer og forslag mv. til en eventuel revision af planen.
 
På baggrund af høringerne besluttede regionsrådet på sit møde den 27. maj 2015 at Råstofplan 2012 skal revideres i form af, at der udarbejdes en Råstofplan 2016, og at et ”Forslag til Råstofplan 2016" forelægges regionsrådet i 4. kvartal i 2015.

De gennemførte høringer har resulteret i, at regionen har modtaget 290 forslag, idéer, bemærkninger og indsigelser til høringsoplæggene. Heraf er ca. 230 fra indvindere, lodsejere og især naboer. Ca. 60 fra Staten, kommunerne, Museer og Danmarks Naturfredningsforening. Et resumé af de indkomne bidrag med administrationens umiddelbare bemærkninger er vedlagt som bilag 1. Samtlige bidrag samt et resumé uden administrationens bemærkninger har løbende været tilgængelig på regionens hjemmeside - www.raastofplan-midt.rm.dk

Samlet betød høringsfasen, at der er peget på at udlægge 41 nye råstofgraveområder, herunder udvidelser af eksisterende råstofgraveområder. Administrationen har gennemført en miljøscreening i form af en indledende miljøvurdering af disse områder, og den umiddelbare vurdering er, at

• 23 af områderne vil blive fremlagt i "Forslag til råstofplan 2016" som nye råstofgraveområder
• 18 foreslåede områder medtages ikke i forslaget til en ny råstofplan.

Administrationen har i hen over sommeren 2015 afholdt møder med råstof- og planlægningsafdelinger i samtlige regionens kommuner. På disse møder er forslag og indsigelser mv. blevet drøftet, og det er på administrativt niveau lykkedes at skabe enighed mellem kommuner og region om indholdet af et forslag til en kommende råstofplan. Der er få hængepartier, der endnu ikke er helt afklarede, ligesom der er kommuner, som forbeholder sig ret til at gøre indsigelse mod foreslåede råstofgraveområder i "Forslag til Råstofplan 2016", såfremt der måtte være kommunalpolitisk stemning for dette.  

I begyndelsen af oktober har administrationen afholdt møde med Vejdirektoratet, hvor man har sammenholdt og drøftet eksisterende og eventuelle kommende råstofgraveområder med eksisterende og eventuelt kommende statsveje.

En oversigt over udvalgte råstofgraveområder, som administrationen foreslår drøftet i udvalget, fremgår af bilag 2.

En oversigt over foreslåede ændringer af retningslinjer er vedlagt som bilag 3.

Administrationen forventer fortsat, at den fastlagte tidsplan kan overholdes, og at et "Forslag til Råstofplan 2016" kan forelægges regionsrådet til godkendelse på rådets møde den 16. december 2015. Herefter skal "Forslag til Råstofplan 2016" udsendes i offentlig høring i mindst otte uger, der forventes at kunne foregå fra ultimo januar 2016.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling fik oplæg fra administrationen om forslag til Råstofplan 2016. Udvalget fik en gennemgang af udvalgte områder i planen og drøftede administrationens retningslinjer og begrundelser for indstilling eller afslag på ansøgninger om råstofindvinding. Forslag til Råstofplan 2016 skal godkendes i regionsrådet i december 2015.

Efterfølgende drøftede udvalget, hvordan man på national plan kan samarbejde omkring udlægning af råstofområder m.v.

Ivar Dreyer var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Hvidbog Bilag 1 Debatoplæg Idefase Resume adm indstilling okt 2015
• Problemområder til RURU 11 nov Bilag 2 red 3 nov 2015
• Retningslinie-ændringer Bilag 3 3 nov 2015
• Oplæg Lars Kristiansen og Lars Ernst

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling drøfter første udkast til strategi for jordforurening 2016. Drøftelsen tager udgangspunkt i to oplæg fra administrationen.

Der ønskes en første drøftelse af strategi for jordforurening i 2016. Udvalget vil på mødet få to oplæg om strategi for jordforurening. Først fremlægger chefkonsulent Rolf Johnsen, Regional Udvikling et forslag til grundvandsstrategi for Region Midtjylland. Herefter fremlægger kontorchef Morten Bondgaard, Regional Udvikling opmærksomhedspunkter som oplæg til drøftelse af strategi for 2016.

Vedlagt er forslag til grundvandsstrategi og indberetning for 2014 med strategi for 2015 (vedtaget i regionsrådet den 25. marts 2015).

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling fik oplæg fra administrationen om strategi for jordforureningsområdet i Region Midtjylland. Udvalget blev bl.a. orienteret om strategiens fokusområder, som handler om grundvand, pesticider, partnerskaber, tryghed for borgere og de små oprensninger. Strategi for jordforureningen skal godkendes i regionsrådet i foråret 2016.

Udvalget foreslog, at der bliver arrangeret et besøg på Høfde 42 i forbindelse med et udvalgsmøde i 2016.

Efterfølgende fik udvalget oplæg om grundvandsstrategien, herunder indsatsområder, prioriteringer, samarbejde med kommunerne m.v. Udvalget drøftede bl.a. opgavefordeling mellem kommuner, staten og regioner i forhold til sikring af grundvand.   

Ivar Dreyer var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Udkast grundvandstrategi 2016-2020
• Indberetning om jordforurening 2014
• Oplæg Morten Bondgaard og Rolf Johnsen
• Oplæg Rolf Johnsen

For at få løst udfordringerne med klimatilpasning er der behov for samarbejde. Mange af udfordringerne kan ikke løses uden samarbejde på tværs af fag, geografi og administrative niveauer. Region Midtjylland tager derfor initiativ til, at der udarbejdes fælles vision og strategi for klimatilpasningsarbejdet i regionen. Udgangspunktet vil være den regionale vækst- og udviklingsstrategi.

Der er mulighed for at få et betydeligt økonomisk tilskud til det nødvendige arbejde med klimatilpasning. Derfor har administrationen med hjælp fra Central Denmark EU Office udarbejdet en foreløbig ansøgning til et projekt under LIFE IP, Coast to Coast Climate Challenge, forkortet C2C CC, med et samlet budget på 113 millioner kr. Projektet indeholder en lang række delprojekter fra kommuner, vandforsyninger, universiteter og andre institutioner.

Baggrund

Den 12. maj 2015 inviterede Region Midtjylland politikere og andre beslutningstagere til inspiration og en drøftelse af, hvilke muligheder klimaudfordringerne giver i Region Midtjylland. Konklusionen var, at grundlaget for det videre arbejde skulle være at identificere de områder, hvor det særligt giver mening, at parterne samarbejder.

Et bredt udsnit af relevante aktører i regionen var samlet den 13. august 2015, hvor Region Midtjylland havde inviteret til workshops om blandt andet dette emne. Blandt de godt 60 deltagere viste der sig et klart billede af behov for samarbejde, idet mange af udfordringerne ikke kan løses uden samarbejde på tværs af fag, geografi og administrative niveauer. Samarbejde er nødvendigt i hele vandkredsløbet.

Fælles strategi

Region Midtjylland tager derfor initiativ til, at der udarbejdes fælles vision og strategi for klimatilpasningsarbejdet i regionen. Udgangspunktet vil være den regionale vækst- og udviklingsstrategi.

Som udvalget tidligere er orienteret om, er der mulighed for at få et betydeligt økonomisk tilskud til det nødvendige arbejde med klimatilpasning. Derfor har administrationen med hjælp fra Central Denmark EU Office udarbejdet en foreløbig ansøgning til et projekt under LIFE IP. Den foreløbige ansøgning om tilskud til projektet Coast to Coast Climate Challenge, forkortet C2C CC, er afleveret den 8. oktober 2015. Hvis ansøgningen godkendes, vil der være mulighed for at aflevere en endelig ansøgning medio april 2016. I fald denne godkendes, vil projektet kunne igangsættes pr. 1. januar 2017.

Kort præsentation af Coast to Coast Climate Challenge (C2C CC)

Det overordnede formål er at realisere de kommunale klimatilpasningsplaner og de tre risikostyringsplaner gældende for Randers, Holstebro og Juelsminde.

• Projektet er seksårigt og arbejder i hele vandkredsløbet.
• Kommuner og region kan sammen med universiteter, interesseorganisationer med videre sammen kan videreudvikle de fremtidige gode løsninger.
• Effekterne bliver en langt mere klimarobust region, der kan fremvise inspirerende løsninger. Endvidere skabes en klimaklynge og forøget eksport af såvel tekniske løsninger som koncepter.

Projektets samlede budget andrager 113 mio. kr. Tilskudsprocenten er 60 %. De 40 % finansieres af timer og konsulentomkostninger afholdt af partnerne. Den tilskudsberettigede del af projektet omfatter kun i begrænset omfang anlæg, men alle aktiviteter i de nævnte planer frem til selve anlægsarbejderne.

Der er udbredt interesse i at deltage i projektet. Således er der indsendt letter of intent fra stort set alle kommunerne i regionen, Limfjordsrådet, Gudenåkomiteen, flere forsyningsselskaber, Aarhus Universitet, DTU, VIA University College, Kystdirektoratet, Naturstyrelsen, SEGES, DI, GEUS og flere private virksomheder.

Hvis vi ikke lykkes med at få tilskud til projektet, har det forberedende arbejde dannet et klart overblik over, hvor det giver særlig mening at samarbejde. Mulighederne for at tilvejebringe medfinansiering vil da være andre og mest sandsynligt mindre. Partnerne vil da, på regionens initiativ, udarbejde et nyt forslag til organisering og finansiering af samarbejdet.

Uanset om det fortsatte samarbejde skal ske under C2C CC eller ej, tager Region Midtjylland initiativ til, at der udarbejdes fælles vision og strategi for klimatilpasningsarbejdet i regionen. Udgangspunktet vil være den regionale vækst- og udviklingsstrategi.

Den fremsendte ansøgning er vedlagt som bilag.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling fik oplæg fra administrationen om regionens indsats i forhold til klimatilpasning. Udvalget blev kort præsenteret for projektet Coast to Coast Climate Challenge (C2C CC). Projektet indeholder bl.a. en række delprojekter fra kommuner, vandforsyninger, universiteter og andre institutioner.

Ivar Dreyer var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Ansøgning - EU LIFE IP C2C CC Concept Note

Midttrafik har fremsendt forslag til ”Kollektiv Trafikplan 2017 for Aarhus-området - tilpasning til letbanen” til Region Midtjylland. Den reducerede kørsel på de berørte regionalruter indgår i finansieringen af letbanen. Midttrafik anmoder regionsrådet om at godkende, at trafikplanen sendes i offentlig høring i januar/februar 2016.  

Efter behandling af de bemærkninger Midttrafik modtager ved høringen, tilrettes planen og vil efterfølgende blive sendt til godkendelse i regionsrådet og Aarhus Kommune.

Midttrafik har fremsendt forslag til ”Kollektiv Trafikplan 2017 for Aarhus-området - tilpasning til letbanen” til interessenterne bag Aarhus Letbane, Region Midtjylland og Aarhus Kommune. Midttrafik anmoder interessenterne om at godkende, at trafikplanen sendes i offentlig høring i januar/februar 2016. Trafikplanforslaget bliver eftersendt inden mødet den 11. november 2015. Bilaget vil først være tilgængeligt for offentligheden fra den 19. november 2015 samtidig med offentliggørelse forud for Aarhus Kommunes behandling af sagen.

Forslaget til Trafikplan beskriver de ændringer, der skal ske i buskørslen i Aarhus-området, når letbanens etape 1 åbner i oktober 2017. Trafikplanforslaget er udarbejdet af Midttrafik med inddragelse af Aarhus Kommune og Region Midtjylland.

Der er i trafikplanforslaget lagt op til følgende ændringer på regionale busruter:

Rute 100 Odder–Hornslet. Frekvensen nedsættes fra fire til tre afgange i timen i dagtimerne på hverdage imellem Hornslet og Aarhus. I myldretiden indsættes ekstrature og dublering svarende til nuværende ressourceomfang, som er seks afgange i timen.

Rute 200 Skanderborg–Hinnerup. Frekvensen nedsættes fra fire til tre afgange i timen i dagtimerne på hverdage imellem Skanderborg og Hinnerup. I myldretiden indsættes ekstrature og dublering svarende til nuværende ressourceomfang, som er seks afgange i timen.

Rute 202 Horsens–Aarhus. Afkortes ved Tranbjerg Station. Dog bliver fire dobbeltture bibeholdt til/fra Viby Gymnasium i myldretiden.

På to regionalruter er der altså tale om reduktion i antallet af afgange udenfor myldretiden, mens der på en enkelt rute sker afkortning.

De øvrige regionale ruter, der betjener større regionale rejsemål i Aarhus, er ikke berørt af Midttrafiks forslag til trafikplan. Ind- og udpendlere på disse ruter skal derfor ikke stige om til letbanen tæt ved rejsemålet og kapaciteten i letbanetogene kan friholdes til andre rejsende.

Finansiering.

Region Midtjylland bidrager til den fremtidige drift af Aarhus Letbane med de midler, der hidtil er anvendt til driften af Odderbanen samt ved besparelser på regionale busruter, som erstattes af letbanen.

Udover Region Midtjyllands bidrag finansieres letbanedriften ved, at Aarhus Kommune gennemfører omlægninger af bybuskørslen samt af statslig kompensation for drift af Grenaabanen.

I forslaget til trafikplan reduceres den regionale busbetjening med 14.800 køreplantimer svarende til, at ca. 10. mio. kr. overføres til driften af letbanen. Regionen reducerer hermed ca. 5 mio. kr. mere end oprindeligt forventet, og Aarhus Kommune tilsvarende mindre. Årsagen er, at for at sikre en for passagerne optimal afvikling af trafikken indenfor den samlede ramme til kollektiv trafik i Aarhus-området har Midttrafik peget på en anden fordeling af reduktioner i bybus- og regionalbuskørslen end oprindeligt forudsat.

Der er i principaftalen mellem Aarhus Kommune og regionen indgået aftale om, at hvis det efter idriftsættelse af letbanen viser sig, at driften bliver dyrere end forudsat, skal forskellen udlignes inden meromkostningerne deles 50-50.

Standsningssteder 

Trafikplanen indeholder en foreløbig vurdering af muligheden for bevarelse af de fire standsningssteder, Kongsvang, Vilhelmsborg, Egelund og Assendrup på Odderbanen.

Aarhus Letbane I/S har overfor Midttrafik oplyst, at ASAL-konsortiet ikke forventer at kunne levere køreplansimuleringer for letbanedriften tidligere end umiddelbart før jul. Derfor har Midttrafik ud fra vurdering af benyttelsen af standsningsstederne lagt op til begrænsninger i betjeningstidsrummet for to af stederne, uden at disse nedlægges. Det tredje, Egelund, foreslår Midttrafik at nedlægge med henvisning til kort afstand til busstoppested med forholdsvis høj betjening. Gennemføres forslagene, vil det bidrage til en mere robust driftsafvikling i myldretiden.

Vedrørende Kongsvang er der beskrevet hvilke betjeningsændringer af bybuskørslen, der vil skulle iværksættes, hvis køreplansimuleringerne viser behov for at ophøre med at betjene dette standsningssted. Eventuelle konsekvenser for standsningsstederne som følge af køreplansimuleringerne forventes at indgå ved interessenternes endelige behandling af trafikplanforslaget, efter at dette har været i høring.

Forretningsudvalget vedtog på møde den 22. april 2014 at udskyde stillingtagen til Midttrafiks forslag om nedlæggelse af standsningssteder, indtil der foreligger en samlet trafikplan.

Efter behandling af de bemærkninger, Midttrafik modtager ved høringen, tilrettes planen, som efterfølgende vil blive sendt til godkendelse i regionsrådet og Aarhus Kommune.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget, idet udvalget ønsker en temadrøftelse i udvalget i starten af 2016 om kollektiv trafik i Østjylland.

Ivar Dreyer var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi, MEA, har siden 2008 stået for kompetenceudvikling og videndeling i forhold til offentlige konsulenter inden for erhvervsfremme-, uddannelses- og beskæftigelsessystemet via fælles kurser og konferencer. Væksthus Midtjylland, kommunerne i regionen og Region Midtjylland står bag indsatsen.

Målet er, at virksomhederne i Region Midtjylland møder et samlet, sømløst system, hvor de kan få den hjælp, de har behov for i forhold til at skabe øget vækst. Dette mål stemmer godt overens med Væksthusaftalen 2016, som blandt andet har fokus på væksthusenes rolle som knudepunkt mellem aktørerne i systemet.

Hidtil er MEA's udgifter til aktiviteter blevet finansieret af de regionale virksomhedsudviklingsprogrammer støttet af EU. Da det ikke kan lade sig gøre med de nye strukturfondsregler indstilles i det følgende til, at der bevilges på 2,5 mio. kr. i 2016 til Væksthus Midtjylland til fortsættelse af samarbejdet under MEA.

I Region Midtjylland har Væksthus Midtjylland siden 2008 tilbudt kompetenceudvikling af konsulenter med virksomhedskontakt i erhvervsfremmesystemet og senere også for konsulenter i uddannelses- og beskæftigelsessystemet. Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi, MEA, har tilbudt en række moduler, studieture og en årligt tilbagevendende konference, hvor fokus har været på systemforståelse, iværksætteri, forretningsmodeller, konsulentrollen, værktøjer mv. Deltagerantallet i MEA's aktiviteter er gradvist steget og kom i 2014 op på 739 deltagere. Deltagelse i moduler giver adgang til et kursusbevis, men på nuværende tidspunkt ikke ECTS point. Ofte ses i jobansøgninger og på LinkedIn, at deltagerne refererer til hvilke MEA moduler, de har gennemført.

Væksthus Midtjylland, kommunerne i regionen og Region Midtjylland står bag MEA. Hidtil er MEA blevet finansieret af de regionale virksomhedsudviklingsprogrammer, som er medfinansieret af EU strukturfondsmidler. Det kan ikke lade sig gøre under de nye strukturfondsregler fra 2014-2020. Derfor er der behov for en aftale mellem Region Midtjylland og kommunerne om fortsættelse af samarbejdet omkring MEA.

Tanken om fælles kompetenceudvikling stemmer godt overens med Væksthusaftalen 2016 mellem Erhvervs- og Vækstministeriet og KL, hvor væksthusenes rolle som knudepunkt mellem de forskellige aktører inden for innovations- og erhvervsfremmesystemet er central - se eventuelt vedlagte bilag. Den nationale aftale aktualiseres af den nye Beskæftigelsesreform, der sætter den enkelte ledige og virksomhedernes behov for arbejdskraft i centrum. Det vil sige, at virksomhedskontakten skal styrkes, og her er samarbejdet vigtigt mellem de tre politikområder: Erhvervsfremme, uddannelse og beskæftigelse.

I foråret 2015 udarbejdede IRIS Group rapporten "Kortlægning og analyse af det regionale erhvervsfremmesystem i Danmark" på vegne af KL. Her fremhæves MEA ligeledes som et redskab til at sikre kompetenceudvikling af kommunerne og erhvervsfremmeoperatørerne i Region Midtjylland. MEA medvirker således til at styrke de indbyrdes relationer og det indbyrdes kendskab i erhvervsfremmesystemet med væksthuset som omdrejningspunkt. Målet er, at virksomhederne i Region Midtjylland møder et samlet, sømløst system, hvor de kan få den hjælp, de har behov for i forhold til at skabe øget vækst. Det gælder uanset, om de henvender sig til en konsulent inden for erhvervsfremme-, uddannelses- eller beskæftigelsessystemet.

Økonomi

Der søges om en bevilling på 2,5 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler, som forventes udmøntet med 0,833 mio. kr. i hvert af årene 2016, 2017 og 2018 til dækning af omkostninger i forbindelse med afholdelse af kompetenceudviklingsaktiviteter i MEA. Ved et uændret aktivitetsniveau vil det samlede budget beløbe sig til omkring 1,7 mio. kr. pr. år, heri er indeholdt et halvt årsværk fra Region Midtjylland og et årsværk fra Væksthus Midtjylland til opgaven. Pengene til driften af væksthusene kommer via "øremærkede" midler i bloktilskuddet til kommunerne.

Samtidig opfordres kommunerne til – eksempelvis i den årlige aftale mellem KKR Midtjylland og Væksthus Midtjylland – at fremhæve behovet for, at Væksthuset også fremover afsætter de fornødne ressourcer til at deltage i sekretariatsfunktionen omkring MEA som en vigtig del af Væksthusets knudepunktsfunktion. Uddannelsesområdet bestående af Aarhus Universitet, VIA University og VEU-centrene forventes også at stille personaleressourcer til rådighed til udvikling af kurser og oplæg målrettet MEA's målgruppe.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Ivar Dreyer var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Aftale om rammerne for Væksthusene 2016-2020
• Aftale mellem KL og regeringen om Væksthusene 2016
• Notat om MEA
• Faktaark
• Oversigt over erhvervsudviklingsmidler pr. 25. november 2015

Agro Business Park har sammen med en række konsortiepartnere søgt om at blive operatør på initiativet Innovationssamarbejde som forretningsstrategi på fødevareområdet, som led i udmøntningen af Vækstforums Vækstplan 2016-2018. Formålet er at øge antallet af innovative virksomheder på fødevareområdet for at skabe øget omsætning, eksport, produktivitet og flere arbejdspladser.

Agro Business Park søger om i alt 21,4 mio. kr. i 2016 til gennemførelse af initiativet. Der forventes medfinansiering fra EU’s Regionalfond på i alt 30,0 mio. kr. i 2016-2018.

Formål og aktiviteter

Agro Business Park har sammen med en række konsortiepartnere søgt om at blive operatør på initiativet Innovationssamarbejde som forretningsstrategi på fødevareområdet som led i udmøntningen af Vækstplan 2016-2018. Formålet er at øge antallet af innovative virksomheder på fødevareområdet for at skabe øget omsætning, eksport, produktivitet og flere arbejdspladser. Ansøgninger, oversigtsfigur og initiativets placering i Vækstforums samlede fødevareindsats 2016-18 er vedlagt som bilag.

Initiativet er opdelt i tre delindsatser - ansøgningerne FFI POP, FFI Development og FFI Growth. Ansøger er konsortiet Future Food Innovation (FFI) med deltagelse af Agro Business Park (forankring af sekretariat), Danish Food Cluster, VIFU, Væksthus Midtjylland, AgroTech, Teknologisk Institut og Aarhus Universitet. De tre sidstnævnte parter indgår ikke som partnere i Growth.

De tre del-indsatser har hvert sit mål og indhold:

• FFI POP - En pulje til innovationssamarbejder med det mål at teste innovationspotentialet i en idé eller koncept. Målgruppen er overvejende virksomheder uden større erfaring med vidensamarbejde (Proof of Principle).
• FFI Development - En pulje til innovationssamarbejder med det mål at udvikle nye produkter eller løsninger, hvor det vurderes, at der er et reelt udviklingspotentiale (Proof of Concept).
• FFI Growth - Faciliterede projektforløb med fokus på virksomhedernes specifikke vækstbehov, f.eks. udarbejdelse af vækstplaner med udgangspunkt i innovation af forretningsmodeller og markedsadgang (Proof of Business). Målet er at styrke virksomhedernes muligheder for at realisere deres vækstambitioner.

Der knytter sig udover ovennævnte hovedaktiviteter en række understøttende aktiviteter til hver delindsats.

Effekter

Samlet effekt af FFI POP og FFI Development vil være 33 nye innovative virksomheder, som ved markedsintroduktion over tid forventes at skabe jobs, øget omsætning og eksportvækst.

Der skabes desuden 15 nye vækstvirksomheder via Growth, der vil resultere i 337 mio. kr. i øget omsætning, heraf 40-50 % eksportrelateret, samt 150 nye jobs. Derudover forventes en række af de øvrige deltagende virksomheder at opnå vækst, omend ikke i samme omfang som kravet til vækstvirksomheder, der fordrer en gennemsnitlig årlig vækst på mindst 20 % i antal ansatte i tre år.

Initiativet vil bidrage til at sikre kontinuitet i Region Midtjyllands fødevaresatsning, herunder sikre udnyttelse af læring og positive erfaringer samt opnåede resultater fra den hidtidige programperiode 2010-2015. Tilbuddene under det regionale innovationsmiljø FFI udbredes med initiativet 2016-18 til de øvrige regioner, især de vestdanske, og vil bidrage til at sikre Region Midtjylland en fortsat helt central rolle i udviklingen af den samlede danske fødevareklynge. Udover at tilbuddene udbredes til virksomheder i andre regioner er indsatsen også åben for virksomheder fra hele værdikæden i fødevareerhvervet herunder samarbejde mellem store og små virksomheder. Endelig er målgruppen udvidet sammenlignet med den hidtidige indsats, idet initiativet både retter sig mod virksomheder med og uden erfaring med at samarbejde med videninstitutioner.

Økonomi

I 2016 bevilges der af Region Midtjyllands erhvervsudviklingsmidler i alt 21,4 mio. kr. til initiativet, som udmøntes med 10,0 mio. kr. i 2016, 6,1 mio. kr. i 2017 og 5,3 mio. kr. i 2018. Vækstforum har på sit møde den 21. oktober 2015 indstillet til Erhvervsstyrelsen, at der af midlerne fra EU’s Regionalfond bevilges i alt 30,0 mio. kr. til Agro Business Park til det samlede initiativ. 

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Ivar Dreyer var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• FFI POP ansøgning
• FFI Development - ansøgning
• FFI Growth - ansøgning
• Bilag til ansøgning FFI - Oversigtsfigur
• Faktaark
• Oversigt over erhvervsudviklingsmidler pr. 25. november 2015

Regionsrådet har tidligere støttet EVINN I projektet i perioden 2012-2014 med 1,0 mio. kr. Projektet havde fokus på eventbaseret innovation, og der blev skabt nye regionale og interregionale samarbejder omkring udvikling af events, nye sporteventprodukter samt turismetiltag med events som omdrejningspunkt. Den erhvervsdrivende forening, Active Institute, ansøger nu om medfinansiering af projekt EVINN II, som er en videreudvikling af EVINN I projektet og derfor skal ses i sammenhæng med denne indsats. EVINN II vil have fokus på eventbaseret innovation, det gode værtsskab og eventstrategi.

Der er udarbejdet en evaluering af EVINN I projektet, som viser, at projektet overordnet set lever op til de forventede resultater. Projektet har udviklet konkrete produkter, som har potentiale til at bidrage til økonomisk vækst samt produkter, der har teknologi og innovation som omdrejningspunkt. Eksempelvis udvikling af en svømmemonitor, som giver information om svømmerens pulsfrekvens og acceleration.

Hvor det tidligere projekt havde fokus på at udvikle produkter og skabe mere viden om eventbaseret innovation, har EVINN II i højere grad fokus på at udvikle og skabe modeller for samarbejde og videnoverførsel mellem forsknings- og innovationsmiljøerne og eventarrangører, herunder kommunale og regionale myndigheder, udarbejdelse af modeller for effektanalyser af events samt udvikle nye produkter.

Nærværende ansøgning er en del af det samlede EVINN II projekt, et projekt der søges etableret under EU's KASK-program, med forventet bevilling i november 2015. Projektet har i alt 14 partnere fra Danmark og Sverige. Active Institute er en af disse partnere i lighed med Ringkøbing-Skjern Kommune. Projektet løber fra 1. januar 2016 - 31. december 2018 med det formål at fremme eventbaseret innovation og skabe vækst samt udvikling på tværs af grænser. De 14 aktører kommer fra offentlige og private organisationer, hvor der fra alle partnerne er defineret nogle indsatser, som samlet skal løfte opgaven. Det samlede projekt drives af Lead partneren, Aarhus Universitet, hvor sekretariatsfunktionen bliver varetaget, hvilket indebærer projektstyring, koordinering, kommunikation og økonomistyring. Det samlede EVINN II’s budget er på ca. 58 mio. kr., hvor 50 % samlet set forventes dækket af EU-programmet. ACTIVE institute deltager i EVINN II med tre indsatser til et samlet budget på ca. 4,5 mio. kr. og søger hertil en medfinansiering på 2,2 mio. kr. over tre år fra de regionale erhvervsudviklingsmidler. 

De tre indsatser har fokus på eventbaseret innovation, det gode værtsskab, og eventstrategi.

1) Eventbaseret innovation har til mål at give forskelligartede erhvervsaktører, eventaktører og organisationer redskaber og inspiration til at arbejde struktureret og strategisk med området, således at events kan bruges som løftestang til erhvervsmæssig vækst. Hensigten er, at der skal udvikles nye produkter, der via eventen kan idéudvikles, udformes, testes og lanceres.

2) Det gode værtsskab har sit udgangspunkt i, at eventen er en fælles mulighed for, at f.eks. borgere, erhvervslivet, turistaktører, kommuner og regioner kan skabe opmærksomhed og synlighed på, og ikke mindst sammenhæng mellem produkter, ydelser og egnens karakteristika via et samspil med eventen. Delprojektet vil fokusere på at skabe viden inden for området og derved kunne være løftestang for et mere strategisk arbejde omkring værtsskabet.

3) Eventstrategi tager udgangspunkt i, at eventbranchen er udvalgt til at være et fremtidigt vækstområde, hvor en yderligere professionalisering af branchen er nødvendig for at opnå det fulde potentiale. På baggrund heraf vil der med udgangspunkt i delprojektet blive arbejdet med strategiprocesser, udvikling af eventstrategimodeller og afprøvning af eventplanlægningsværktøjer, som kan skabe samfundsøkonomisk vækst med events som omdrejningspunkt.

Projektet vurderes at understøtte erhvervsudviklingsindsatsen i regionen og målet om at skabe vækst og udvikling i regionen gennem events. Dette gøres ved at udarbejde redskaber, metoder og koncepter, som vil gøre det lettere for erhvervslivet, eventbranchen, og offentlige aktører at udnytte det potentiale, der ligger i at bruge eventen mere strategisk. Den viden, metoder og konceptudvikling, der udvikles gennem EVINN II projektet, afprøves gennem forløbet i samarbejde med nøgleaktører og virksomheder på området, og gennem afvikling af en række pilotprojekter, konferencer og workshops inden for de tre indsatsområder.  

Indsatsen skal ses som et supplement til den indsats, der støttes gennem eventpuljen og vil bidrage med forskning inden for eventområdet, pilotprojekter, praktiske håndbøger og overblik over best practise og formidling, som gerne skulle øge potentialet ved blandt andet afvikling af megaevents i regionen. Medfinansieringen gives under forudsætning af, at EVINN II projektet opnår medfinansiering fra EU’s KASK-program, samt at Region Midtjylland administrativt repræsenteres i den følgegruppe, som Active Institute etablerer i forbindelse med gennemførelse af projektet. Endvidere vil det være en forudsætning for støtte, at de resultater, viden og materialer, der opnås/udarbejdes i regi af projektet, forankres ved eventaktører i regionen gennem etablering af netværk, konferencer, temamøder m.v.

Økonomi

Der ansøges om i alt 2,2 mio. kr. i 2016 af de regionale erhvervsudviklingsmidler til EVINN II. Budget og finansiering fremgår af tabel 1. Bevilling gives under forudsætning af tilsagn om 2,050 mio. kr. fra EU's Öresund-Kattegat-Skagerak program.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Ivar Dreyer var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Ansøgningsskema EVINN II
• KASK - ansøgning vedr. EVINN II
• Evaluering af EVINN I
• Faktaark
• Oversigt over erhvervsudviklingsmidler pr. 25. november 2015

Vækstforum har godkendt socialfondsansøgningen Rummelig imidt, med LO Aarhus som ansøger på vegne af LO Midtjylland.

Rummelig imidt har tre indsatsfelter: Flere virksomheder skal arbejde aktivt med inklusion af borgere på kanten af eller udenfor arbejdsmarkedet; Borgere på kanten af eller udenfor arbejdsmarkedet skal i indslusningsforløb tilpasset den enkelte borger og i tæt samarbejde med virksomheder; Der skal skabes bedre vejledningsmuligheder og netværk for socialøkonomiske virksomheder, så deres overlevelse øges, og der etableres flere socialøkonomiske virksomheder.

Vækstforum har indstillet til Erhvervsstyrelsen, at Rummelig imidt får en bevilling på 19,5 mio. kr. fra EU's Socialfond.

Formålet med Rummelig imidt er at udvide arbejdsstyrken i Region Midtjylland, ved at få borgere på kanten af eller helt uden for arbejdsstyrken til igen at blive en aktiv del af arbejdsstyrken.

Projektet vil sikre 600 borgere indslusningsforløb i tæt samarbejde med virksomheder. Mindst 40 borgere skal ansættes i ordinære jobs, og 120 borgere ansættes i fleksjob. Derudover skal 120 virksomheder begynde at arbejde aktivt med inklusion af borgere på kanten af eller uden for arbejdsmarkedet.

Rummelig imidt bygger på virksomhedernes præmisser og deres behov for arbejdskraft. Projektet vil, ved hjælp af foregangsvirksomheder, være med til at vise andre virksomheder, at det at ansætte borgere på kanten af eller uden for arbejdsmarkedet skaber værdi og kan bidrage til, at det bliver lettere for virksomhederne at rekruttere alle typer af medarbejdere.

For at gøre det let for virksomhederne, skal borgere på kanten af eller uden for arbejdsmarkedet gennem et indslusningsforløb, som gør både borger og virksomhed klar til et øget samarbejde og evt. ansættelse. Som supplement til en ansættelse kan virksomheden få støtte til en mentor (en ansat på virksomheden), der bidrager med at få dette nye ansættelsesforhold til at fungere i hverdagen.

De borgere, der ikke kan få et arbejdsliv på en traditionel virksomhed til at fungere, skal kunne tilbydes indslusning i en socialøkonomisk virksomhed.

Projektet har tre indsatsområder, der skal sikre, at projektet når sine mål:

• aktiviteter der skal sikre, at flere virksomheder bidrager aktivt til at inkludere borgere på kanten af eller uden for arbejdsstyrken
• aktiviteter for borgere på kanten af eller uden for arbejdsstyrken, som skal facilitere deres vej ind på eller tilbage på arbejdsmarkedet
• aktiviteter der skal understøtte etableringen og overlevelsen for socialøkonomiske virksomheder

Hovedaktiviteter målrettet virksomheder: Etablering af et lokalt netværk for foregangsvirksomheder i hvert af de syv arbejdskraftoplande. Foregangsvirksomhederne er virksomheder i lokalområdet, som allerede arbejder aktivt med inklusion af borgere på kanten af arbejdsmarkedet, og som kan se, at dette arbejde tilfører virksomheden værdi. Netværkene skal inspirere, lære og motivere nye virksomheder til at arbejde aktivt med ansættelse af målgruppen. Hvert år uddeles en award for at hylde den virksomhed og de ansatte, som yder en særlig prisværdig indsats.

Hovedaktivitet for borgerne er indslusningsforløb, som adskiller sig fra den ordinære indsats, ved både at tage hånd om borgerens forskelligartede problemstillinger, ved at være tæt knyttet til virksomheder og ved ikke at være underlagt en kommunal økonomisk ramme. Desuden er der mulighed for at inddrage borgere, som kommunerne ikke giver beskæftigelsesrettede tilbud. Det kan f.eks. være de borgere, som ingen offentlig ydelse modtager; dem som har mistet retten til dagpenge, ægtefælleforsørgede, dem som ernærer sig på anden vis eller førtidspensionister.

Hovedaktiviteter målrettet socialøkonomiske virksomheder er vejledning og netværk, hvor det handler om at gøre socialøkonomiske virksomheder og iværksættere bedre til at drive en forretning, det vil sige tjene penge, samtidig med at de arbejder med et socialt formål.

Rummelig imidt opererer i syv arbejdskraftoplande, inden for hvilke der skal samarbejdes for at skabe flest jobåbninger, få flest borgere i job og for at få etableret flest sunde socialøkonomiske virksomheder. Indsatsen organiseres i lokale partnerskaber, netværk af virksomheder som skal sikre flere jobåbninger samt partnerskaber mellem myndigheder, som skal sikre, at det bliver de rigtige borgere, som deltager i indslusningsforløb.  

Økonomi

Der søges om i alt 10 mio. kr. til gennemførelse af programmet Rummelig imidt i perioden 2016-2018. Budget og finansiering fremgår af nedenstående tabel.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget, idet udvalget anbefaler, at der i sagsfremstillingen til forretningsudvalget tilføjes, at flygtninge/indvandre er en del af målgruppen.

Ivar Dreyer var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Socialfondsansøgning fra LO Aarhus vedr. indsatsen Inklusion Midt
• Samlet ansøgning til Rummelig imidt
• Faktaark
• Oversigt over erhvervsudviklingsmidler pr. 25. november 2015

På MarselisborgCentret er der planer om et fælles projekt, der skal kombinere klimatilpasning og rehabilitering med en bedre og mere spændende udnyttelse af udearealerne og den tilstødende park. Projektet er et samarbejde mellem Aarhus Kommune, Aarhus Vand, Region Midtjylland og Realdania.

Projektet har en samlet økonomi på 35 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland skal bidrage med 2,5 mio. kr.

På MarselisborgCentrets udearealer og den tilstødende park er der udarbejdet et prospekt for et projekt om Sunde Park Aktiviteter, Rehabilitering og Klima – kaldet SPARK. Prospektet er udarbejdet i et samarbejde mellem MarselisborgCentret, Aarhus Kommune (herunder Aarhus Vand) og Region Midtjylland. Realdania har ligeledes bidraget blandt andet gennem økonomisk støtte til en række forundersøgelser. Prospektet er vedlagt som bilag til denne sag.

Formålet med SPARK er at indrette udearealerne ved MarselisborgCentret så optimalt, at de er en del af svaret på en klimatilpasningsindsats samt tilfører mere kvalitet til arbejdet med rehabilitering og fremme af sundhed for MarselisborgCentrets brugere og for de mennesker, der bor i bydelen.

Målet er således at skabe et lokalt samlingspunkt – et grønt klimatilpasset åndehul og mødested midt i Aarhus, som benyttes af lokalområdets beboere og foreninger, brugere og ansatte på MarselisborgCentret samt besøgende.

SPARK skal være et vidensopsamlende eksperimentarium for etablering og drift af anlæg, der kombinerer udearealer til rehabilitering med klimatilpasningsindsatser gennem et tæt samarbejde mellem sektorer, magistrater, fagligheder, virksomheder, forsyningsselskaber, enkelte borgere og civilsamfund.

MarselisborgCentrets grund og bygninger ejes i fællesskab af Aarhus Kommune og Region Midtjylland, hvor Region Midtjylland ejer 2/3 og Aarhus Kommune ejer 1/3. Det fælles ejerskab er organiseret i en ejerforening. MarselisborgCentret blev grundlagt i 2001 og huser i dag ca. 20 offentlige og private aktører med det formål at skabe en fælles og unik grobund for feltet rehabilitering.

Der er stadig hospitalsfunktioner i omkring 40 procent af centrets bygningsmasse, men i takt med at disse funktioner flytter ud til DNU, arbejdes der på at få regionale lejere ind i nogle af de bygninger, der bliver ledige. Blandt andet forventes Institut for Kommunikation og Handicap at flytte ind ultimo 2016/primo 2017 og senere en universitetsklinik, som et samarbejde mellem Aarhus Universitetshospital, Aarhus Universitet og Aarhus Kommune. De nye udearealer vil således blive benyttet af regionens brugere og patienter til rehabilitering og vil også være til gavn for pårørende og ansatte. I øvrigt vil projektet bidrage til forøgelse af områdets attraktivitet og dermed også øge værdien af ejendommen.

Der findes ikke eksisterende anlæg som SPARK, og derfor fordrer projektet en grundig udviklings- og innovationsfase, der sigter mod og forholder sig til de foranstående potentialer, anbefalinger og principper samt nedenstående målsætning:

• De enkelte faciliteter skal appellere til flere målgrupper på samme tid.
• Faciliteterne skal stimulere til fællesskab, engagement, dialog og samvær.
• Anvendelige og tilgængelige faciliteter til alle former for funktionsevnenedsættelser skal være tilgodeset i det samlede projekt.
• Alle faciliteterne skal udfordres på at indeholde elementer af både klimatilpasning, rehabilitering og social bæredygtighed.
• Placering af de enkelte faciliteter skal geografisk samtænkes med, hvor de primære målgrupper og faglige miljøer er placeret og har til huse på området.

Der arbejdes derfor med, at projektet vil blive udbudt i en tofaset konkurrencemodel. Dette sker for at sikre, at der sker størst mulig udvikling og innovation i forbindelse med tilblivelse af projektet. Den første fase i udbuddet er således en arkitekt/ide-konkurrence, hvor der skal leveres et forslag til, hvordan målsætningerne for projektet kan udmøntes i lokal anvendelse af regnvandet kombineret med spændende faciliteter til rehabilitering på arealerne mellem bygningerne på MarselisborgCentret og den tilstødende park. Anden fase, hvor antallet af bydende er snævret ind, kan således være en videreudvikling med mere konkrete forslag og i tæt samarbejde/dialog med bygherren. 

Arbejdet med SPARK begyndte i oktober 2014, hvor der blev igangsat en række forundersøgelser. Disse udmøntede sig i en kortlægning og afrapportering i april 2015. I resten af 2015 vil der ske en politisk behandling og ansøgning til fonde. I 2016 planlægges det at arbejde med konkurrence og udbud, og SPARK-projektet forventes etableret i perioden 2017-2019.

Projektet er som nævnt et samarbejde mellem Aarhus Kommune, Aarhus Vand, MarselisborgCentret og Region Midtjylland, hvor hver af samarbejdsparterne bidrager økonomisk til projektets gennemførelse. Ved et samlet bidrag fra samarbejdsparterne på 20 mio. kr. forventes det, at RealDania vil bidrage til projektet med omkring 15 mio. kr.

Region Midtjyllands bidrag er her forudsat at være på 2,5 mio. kr., som fremskaffes gennem driftsmidler og varetagelse af konkurrencesekretariat. Dette vil blandt andet ske ved, at stabsfunktionerne og regional udvikling bidrager med arbejdstimer i projektets forskellige faser og/eller ved brug af eksisterende puljer f.eks. inden for klimatilpasningsprojekter.

Regionen er medejer af MarselisborgCentret og to tredjedele af MarselisborgCentrets bidrag til projektet er således også at betragte som regionalt bidrag. MarselisborgCentrets andel på 8,5 mio. kr. finansieres med hensatte driftsmidler fra 2014 og 2015 på 2,5 mio. kr., og det vil efterfølgende blive afklaret om MarselisborgCentret vil kunne afsætte driftsmidler i løbet af 2016, 2017 og 2018. Alternativt vil restbeløbet på 6 mio. kr. kunne finansieres med et driftsfinansieret lån fra Magistraten for Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune. Et lån, som MarselisborgCentret betaler tilbage over en 30 årig periode ved at give huslejenedslag til én af institutionerne fra Magistraten for Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune.

Ideerne og tankerne bag SPARK-projektet falder meget fint i tråd med den måde, Region Midtjylland tænker klimatilpasning. Hvor fokus i klimatilpasning handler om at finde nye løsninger og nye organisationsformer for bedst muligt at kunne tilpasse sig de nye vilkår der kommer, når klimaet forandrer sig. Derfor er et samarbejde om klimatilpasning på MarselisborgCentret meget velegnet til at finde nye fælles løsninger, der også gerne skulle kunne inspirere til nye løsninger andre steder.

Med deltagelse i projektet kan regionen være med til at hæve ambitionsniveauet og efterspørge nye løsninger ud fra en helhedsorienteret bæredygtig betragtning. Vi vil dermed søge løsninger på udfordringer med mange facetter og dermed løsningerne, der er multifunktionelle og løser mere end et problem. Det færdige projekt må gerne fremstå som udstillingsvindue for bæredygtige helhedsorienterede løsninger og dermed være et udstillingsvindue, hvorfra man kan inspirere andre.

Nedenstående finansieringsplan i tabel 1 beskriver, hvordan det planlægges at frembringe den nødvendige egenbetaling for at kunne ansøge om fondsmidler fra Realdania. De anførte beløb kan indgå i projektet i hele perioden, der forventes at strække sig over årene 2015 til 2019.

Der forventes et bidrag fra Realdania på 15,0 mio. kr., således at den samlede anlægsfinansiering vil blive på 35,0 mio. kr.

Der vil endvidere blive søgt om bidrag fra andre fonde til en udvidelse af projektet.  

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Ivar Dreyer var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• SPARK Prospekt

Med erhvervsuddannelsesreformen "Flere og bedre faglærte" er der sat fokus på behovet for faglært arbejdskraft. For at understøtte erhvervsuddannelsesreformens målsætning om flere og bedre faglærte gennemfører Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling en udbudsrunde for erhvervsuddannelser i 2015/2016 med virkning fra den 1. august 2017.

Regionsrådet har i den sammenhæng en koordineringsopgave i forhold til at sikre tilgængeligheden til erhvervsuddannelser og praktikcentre i Region Midtjylland.

Institutionerne skal fremsende deres ansøgninger til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling i februar 2016, og på baggrund af institutionernes ansøgninger skal regionsrådet afgive indstilling til ministeriet om placering af grundforløb 1 og 2.

Som en del af gennemførelsen af erhvervsuddannelsesreformen "Flere og bedre faglærte" skal der gennemføres en udbudsrunde af erhvervsuddannelsernes grund- og hovedforløb, herunder også forlagt undervisning samt godkendelse til at være praktikcenter og herunder udlagte praktikcenteropgaver. Udbudsrunden gennemføres 2015 og 2016 med virkning fra den 1. august 2017, hvor de nye godkendelser vil træde i kraft.

Både nuværende godkendte udbydere og potentielle nye udbydere kan indsende ansøgninger til ministeriet.

Koordination af udbudsrunden

Der er tale om en national udbudsrunde, og det er i den sammenhæng Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, der som udgangspunkt tildeler godkendelserne til et fremtidigt udbud af erhvervsuddannelser og placering af praktikcentre.

Der vil således være tale om en samlet udbudsrunde, og for at sikre de godkendte udbyderes vilkår for at gennemføre uddannelser og praktik vil ministeriet efterfølgende være tilbageholdende med at give godkendelser til enkeltansøgere, såfremt uddannelsesbehovene kan dækkes af allerede godkendte udbydere.

Det er derfor vigtigt, at der sker en koordinering mellem de involverede parter, således at der sikres en hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcerne og tilgængelighed til erhvervsuddannelser og praktikcentre.

Regionerne har her en vigtig rolle i forhold til udbuddet af både grundforløb 1 og grundforløb 2.

For så vidt angår placeringen af hovedforløb og praktikcentre er det Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, som har koordinationsopgaven.

Institutionernes ansøgninger - kriterier og vilkår

Udbudsrunden vedrører grundforløb 1 og 2, hovedforløb og praktikcentre men ikke EUX, eud+ (erhvervsuddannelse for unge over 25 år, som har afbrudt, og som ønsker at genoptage en erhvervsuddannelse) eller euv (erhvervsuddannelse for unge over 25 år).

Kriterierne, som vil ligge til grund for vurderingen af ansøgningerne er følgende:

• Sikring af fagligt bæredygtige og kvalitativt forsvarlige uddannelsesmiljøer.
• Sikring af et geografisk dækkende udbud under hensyntagen til efterspørgsel og behov.
• Sikring af et geografisk dækkende udbud under hensyntagen til erhvervsudvikling og herunder det forventede lokale/regionale praktikpladspotentiale.
• Bidrag til opfyldelsen af de fire klare reformmål.

De fire reformmål er:

• Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse.
• Flere elever skal fuldføre en erhvervsuddannelse.
• Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.
• Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes.

Kort om processen i Region Midtjylland

Administrationen er i færd med at udarbejde et baggrundsmateriale, som belyser erhvervsstrukturen, uddannelsesbehovet, den demografiske udvikling og uddannelsesbehovet i de syv arbejds- og uddannelsesområder Viborg, Holstebro, Herning, Silkeborg, Aarhus, Randers og Horsens.

Forslag til placeringen af det fremtidige udbud af erhvervsuddannelser illustreres ligeledes i et kortmateriale, hvor der tages udgangspunkt i transportkriteriet - 1 times transport med offentlig transport til en erhvervsuddannelse. Dette kriterium er udgangspunkt for fordelingen af de unge, som søger de almene gymnasier.

Der er ultimo november 2015 aftalt møder med erhvervsuddannelsesinstitutionerne i Region Midtjylland, hvor formålet er at drøfte baggrundsmaterialet og institutionernes ønsker til en fremtidig placering af erhvervsuddannelser og praktikcentre.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling blev orienteret om processen for udbud af erhvervsuddannelserne.

Ivar Dreyer var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Henvendelse fra Ministeriet for Børn, Unge og Ligestilling vedr. EUD udbudsrunden 2017

Regionsrådet vedtog den 30. september 2015 Uddannelsespolitik 2015-2020, som skal bidrage til udmøntningen af den regionale vækst- og udviklingsstrategi.

Til udmøntningen har regionsrådet en udviklingspulje til uddannelsesområdet. Regionsrådet kan yde formåls- og tidsbestemte udviklingstilskud til institutioner, der udbyder almene og erhvervsrettede ungdomsuddannelser og almene voksenuddannelser.

Vækstforum kan med EU Strukturfondsmidler, Socialfonden, perioden 2015-2020 støtte indsatser vedrørende Inklusion og Erhvervsuddannelsesområdet. Der vil således være muligheder for at iværksætte større regionale indsatser under disse to temaer.

Uddannelsespolitikken 2015-2020

Uddannelsespolitikken 2015-2020 indeholder tre overordnede temaer:

Sammenhængende uddannelsessystem

Samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne i Region Midtjylland, herunder etablering af et Uddannelsesråd og fortsat udvikling af Netværk – talent, digitalisering, internationalisering o.a.

Uddannelsesmiljøer - samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner om fælles udbud af uddannelser, virtuelle campusmiljøer.

Uddannelsestilbud til alle unge

Tilbud til alle unge - herunder udvikling af uddannelsestilbud, som understøtter udviklingen på arbejdsmarkedet og særlige forløb til unge på kanten af arbejdsmarkedet.

Tilbud i hele Region Midtjylland - udvikling af samarbejder og digitale løsninger, som kan sikre alle unge et relevant uddannelsesudbud.

Fremtidssikret uddannelsestilbud

Erhvervsuddannelser - udmøntning af erhvervsuddannelsesreformen. 

Innovation, iværksætteri og talent - Styrkelse af de unges innovative kompetencer, samarbejde med virksomheder og vækstmiljøer. Herunder udvikling af en talentindsats.

Digitalisering - Nye pædagogiske værktøjer, øget fleksibilitet i udbud og afvikling af undervisning.

Internationalisering - Styrkelse af de unges internationale kompetencer og udsyn – den globale borger.

Udviklingspulje til uddannelsesområdet

Regionsrådet kan yde formåls- og tidsbestemt udviklingstilskud til institutioner, der udbyder almene og erhvervsrettede ungdomsuddannelser og almene voksenuddannelser.

Der kan ydes anlægstilskud, efteruddannelse, information, udvikling af fag, valgfag og mere specialiserede studieretninger.

Der kan ydes tilskud til overgange mellem ungdomsuddannelser og andre uddannelser.

Forslag til anvendelse af udviklingspuljen 2015

Regionsrådet har i 2015 afsat 20,7 mio. kr. til udviklingspuljen til uddannelsesområdet.

Der resterer på nuværende tidspunkt 12,17 mio. kr. af puljen.

Tema - Erhvervsuddannelser - udmøntning af erhvervsuddannelsesreformen

Vækstforum har på sit møde den 21. oktober 2015 iværksat en indsats på erhvervsuddannelsesområdet, og vækstforum indstiller til regionsrådet, at der bevilges 10 mio. kr. af de regionale udviklingsmidler til uddannelse til at understøtte gennemførelsen af erhvervsuddannelsesreformen.

I Region Midtjylland vælger 19,6 % eller 3.500 af de unge en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse, og 54 % eller 1.890 gennemfører. Måltallet om, at 67 % skal gennemføre en erhvervsuddannelse i 2025 svarer i Region Midtjylland til 5.000 unge faglærte.

Initiativet er udarbejdet af en forprojektgruppe med deltagelse af repræsentanter for erhvervsskoler, kommuner, regionale beskæftigelsesråd, arbejdsmarkedets parter og erhvervsorganisationerne. Udgangspunktet har været en analyse af praktikpladssituationen i Region Midtjylland og en kortlægning af eksisterende initiativer og ønsker hos erhvervsuddannelsesinstitutioner, UU-vejledning, folkeskoler og jobcentre i de syv arbejdsmarkeds- og uddannelsesområder: Randers, Aarhus, Horsens, Silkeborg, Viborg, Holstebro og Herning. I disse områder arbejder og uddanner mellem 70 % og 80 % af beboerne sig, og forprojektgruppen vurderer, at sammenhængen til et "lokalt" arbejdsmarked er af betydning for projektets gennemførelse.

Der foreslås gennemført aktiviteter i to spor:

"Styrket fokus på profession og karriereveje"

Der er blandt aktører udtrykt behov for at øge de unges, deres forældres og folkeskolelærernes kendskab til erhvervsuddannelserne og til job- og karrieremuligheder. Her kan der f.eks. udvikles samarbejder med virksomheder, nyt materiale til faget Uddannelse og job, styrkede vejledningsforløb og materiale rettet mod de unge og deres forældre.

"Udvikling af samarbejdet om at skaffe flere praktikpladser"

Der er behov for at udvikle det virksomhedsopsøgende arbejde, f.eks. gennem etablering af virksomhedsnetværk og partnerskaber, hvor der kan udvikles nye koncepter for praktikforløb, sættes fokus på et behov for et styrket match mellem udbud og efterspørgsel samt mere viden om mulighederne i de eksisterende ordninger og etablering af uddannelsesforløb for aktørkredsen, gerne i regi af Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi.

Tema - Innovation, iværksætteri og talent

For at forberede en regional indsats vedrørende innovation og entreprenørskab foreslås et forprojekt, som har til opgave at kortlægge og analysere den eksisterende indsats. På baggrund af forprojektets arbejde vil udvalget kunne tage stilling til en regional indsats, som bygger videre på eksisterende initiativer og sikrer en effektiv organisering af indsatsen med det formål, at flere unge får innovationskompetencer, som kan anvendes både i job og i en eventuel iværksætterkarriere.

Uddannelsesdebatten 2016-2018

Region Midtjylland, Lemvig Kommune og VIA University College har i 2014 og 2015 støttet gennemførelsen af "Uddannelsesdebatten". Arrangementet afholdes i Uddannelsesbyen Nr. Nissum, hvor VIA University og de øvrige uddannelsesinstitutioner er omdrejningspunkt for et arrangement med fokus på uddannelse og sammenhæng i uddannelsessystemet. Arrangementet har haft stigende deltagelse, også på nationalt plan. Der ansøges nu om finansiering af projektet i årene 2016-2018 med det formål at skabe gode rammer for den videre udvikling af en fremtidig national uddannelsesbegivenhed. En del af udviklingen har til formål at etablere en finansieringsmodel, der sikrer, at arrangementet fra 2019 er deltagerfinansieriet. Der ansøges om et tilsvarende udviklingstilskud hos Lemvig Kommune og VIA University College.

SOSU - simulationspædagogik - forprojekt

Projektet vil samle social- og sundhedsskolerne i Region Midtjylland om en treårig fælles indsats for at udvikle teknologiunderstøttet, simulationsbaseret undervisning på social- og sundhedsuddannelserne for at sikre eleverne et større udbytte af undervisningen samt etablere velfunderede regionale standarder for undervisningsformen til gavn for undervisere og praktikken, herunder kommuner og regionen. 

Projektet tilsigter at højne kvaliteten og effekten af simulationsbaseret undervisning på social- og sundhedsuddannelserne samt at etablere pædagogisk og fagligt ambitiøse standarder for samme på tværs af regionens social- og sundhedsskoler. 

Intrface - udviklingspulje

IntrFace foreningen består af gymnasier og kulturinstitutioner primært i region midtjylland, men også i resten af landet. IntrFace forløbene er undervisningsforløb lavet i samarbejde mellem kulturinstitutioner og gymnasier med faglige mål som sigte.

Man ønsker i foreningen at skabe nye forløb, der også breder sig ud over de eksisterende medlemmer til bl.a. væksthuse og virksomheder, som giver mulighed for at sætte fokus på fx lokalområdet, iværksætteri eller andet. Der ønskes derfor etableret en mindre udviklingspulje, som foreningens medlemmer kan søge til at få skabt nye samarbejder og undervisningsforløb til gavn for de deltagende medlemmer.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling blev orienteret om indsatser for uddannelsesområdet.

Ivar Dreyer var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling har været på studietur til München, Tyskland den 23.-25. september 2015.

Regnskab og rapport fra turen er vedlagt til godkendelse.

Formål

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling har haft fokus på at lære af Europas største vækstmotor München, Bayern, Tyskland. Formålet med studieturen var at få mere viden omkring Tysklands succes i forhold til fortsat at kunne udvikle det tætte samspil mellem forskning, industri og offentlige myndigheder. Udvalget har undersøgt, hvordan man kan lære af Tyskland og herunder undersøgt, hvad vi i Danmark kan gøre for at styrke eksportmulighederne syd for Hamborg. Udvalget fik i den forbindelse et oplæg fra Innovation Centre Denmark. Centret er etableret i et samarbejde mellem Udenrigsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet som led i den danske globaliseringsstrategi.

Udvalget har på studieturen set på, hvordan innovation opstår og styrkes gennem et tæt samarbejde mellem virksomheder, universiteter og videninstitutioner og har fået oplæg fra flere forskellige aktører i den tyske vækstmodel, blandt andet Bayerns ministerium for økonomi, presse, energi og teknologi, München Technology Center (MTZ), Innovationsprogrammet BayStartUP, LMU Entrepreneurship Center, Ludwig-Maximilians Universität, München, Airbus - Defence & Space m.v.

Observationer og erfaringer fra studieturen

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling drøftede det potentiale, der ligger i øget samarbejde med det sydlige Tyskland. Udvalget anerkendte, at det kræver en fokuseret og engageret indsats for at indfri potentialet. Der har i flere år være arbejdet på at styrke samarbejdet med Sydtyskland, og udvalget drøftede mulige årsager til, at man ikke er nået længere, herunder blandt andet svindende interesse for at lære det tyske sprog, manglende viden om potentialet, mod og dygtighed til at kunne begå sig på det tyske marked m.v.

Udvalget drøftede, om små- og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland var orienteret om potentialet i Sydtyskland, og drøftede herunder muligheden for, at allerede etablerede danske virksomheder i f.eks. Bayern kunne dele deres erfaringer gennem regionale netværk, udveksling af praktikanter m.v. Udvalget drøftede også muligheden for at udvikle vækstprogrammer for små- og mellemstore virksomheder i regionen, som har til formål at hjælpe virksomhederne med at træde ind på det sydtyske marked.

Udvalget anbefaler på den baggrund, at Vækstforum anmoder administrationen om at udarbejde et forslag til en målrettet indsats i forhold til at styrke de regionale virksomheders adgang til det sydtyske marked, enten i eksisterende programmer eller i form af en særligt tilrettelagt indsats.

Udvalget var imponeret over det tætte samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner, virksomheder og offentlige myndigheder og anbefaler, at det skal overvejes, hvorledes en sådan samarbejdsmodel kan indarbejdes i et vækstprogram som ovennævnte.

Udvalget konkluderede, at der var god grund til aktivt at arbejde for at realisere den danske regerings strategi om styrket samarbejde med Tyskland og især Sydtyskland. Udvalget konkluderede samtidig, at studieturen havde givet udvalget et rigtig godt billede af, hvilke muligheder det giver de midtjyske virksomheder.

Der er udarbejdet en rapport fra studieturen (vedlagt), som beskriver hele turen, herunder de forskellige besøg og oplæg.

Økonomi 

Der deltog otte udvalgsmedlemmer i studieturen, og regnskabet for udvalgsmedlemmerne fremgår af nedenstående tabel.

Budgetoverslaget for studieturen var baseret på ni udvalgsmedlemmer, og budgettet var på i alt 98.100 kr. (ved ni deltagere ville den samlede udgift have været 90.856 kr.). Der var afbud fra ét udvalgsmedlem, men billetten kunne ikke refunderes. Billetterne enkeltvis blev derfor dyrere end budgetteret.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget, idet der i indstillingen til forretningsudvalget tilføjes, at udvalget anbefaler at Vækstforum anmoder administrationen om at udarbejde et forslag til en målrettet indsats i forhold til at styrke de regionale virksomheders adgang til det sydtyske marked, enten i eksisterende programmer eller i form af en særligt tilrettelagt indsats.

Ivar Dreyer var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Studietur rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling 23.-25. september 2015

Godkendelse af referat fra møde den 7. oktober 2015.

Efter udvalgets forretningsorden skal referatet fra det foregående møde forelægges til godkendelse.

Referat fra udvalgets møde den 7. oktober 2015, der tidligere er udsendt til udvalgets medlemmer, er vedlagt til godkendelse.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling godkendte referatet fra mødet den 7. oktober 2015.

Ivar Dreyer var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Referat RURU 071015 åben
• Referat RURU 071015 lukket

Gensidig orientering.

-