Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling er inviteret på besøg i grusgraven ved Kongensbro som en del af udvalgets information om råstoffer.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling kører i egne biler til grusgraven i Kongensbro for efterfølgende at holde udvalgsmøde på Kongensbro Kro.

Program

Råstofgeolog Lars Kristiansen og råstofsagsbehandler Leif Pedersen fra regionens afdeling for Miljø og Ressourcer vil fortælle lidt om områdets geologiske historie og om regionens opgaver inden for råstofområdet med at kortlægge efter råstoffer og planlægge for udnyttelsen både i dag og 20-30 år ud i fremtiden.

Videre fortælles om den nye opgave, som regionerne har overtaget fra kommunerne pr. 1. juli 2014, og sagsbehandling med at give tilladelser til råstofindvinding, efterbehandlingsplaner og tilsyn.

Herefter vil lederen af grusgraven, Kristian Svendsen fra firmaet BG Stone A/S/eller regionens medarbejdere fortælle om, hvordan man praktisk indvinder og forarbejder sand og grus, mens der traves rundt i grusgraven.

HUSK praktisk fodtøj til besøget i grusgraven.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling blev vist rundt i grusgraven af råstofgeolog Lars Kristiansen og råstofsagsbehandler Leif Pedersen fra regionens afdeling for Miljø og Ressourcer. 

Keld Marstrand var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Godkendelse af referat fra møde den 15. april 2015

Efter udvalgets forretningsorden skal referatet fra det foregående møde forelægges til godkendelse.

Referat fra udvalgets møde den 15. april 2015, der tidligere er udsendt til udvalgets medlemmer, er vedlagt til godkendelse.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling godkendte referatet fra mødet den 15. april 2015.  

Keld Marstrand var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Referat 150415
• Referat fortsat 150415

Regionsrådet skal hvert fjerde år gennemgå den gældende råstofplan for at vurdere, om der er behov for at revidere planen. Til brug for vurderingen har regionen i første kvartal 2015 haft en redegørelse i høring. I samme periode har regionsrådet haft et debatoplæg i høring med henblik på at indkalde idéer og forslag mv. til en eventuel revision af planen. 
 
Høringerne har resulteret i 129 forslag/idéer/bemærkninger/indsigelser til høringsoplæggene. Heraf er der peget på at udlægge 22 nye råstofgraveområder eller udvide eksisterende råstofgraveområder. Administrationen anbefaler på den baggrund, at råstofplan 2012 revideres i form af, at der udarbejdes en råstofplan 2016, og at forslag til råstofplan 2016 forelægges regionsrådet i 4. kvartal 2015.

Redegørelse og debatoplæg

Regionsrådet skal i henhold til råstofloven i hver valgperiode vurdere, om der er behov for at justere den gældende råstofplan for regionen. Til brug for regionsrådets vurdering udarbejdes en redegørelse, som sendes i offentlig høring i mindst otte uger. Såfremt regionsrådet finder, at der er behov for at revidere råstofplanen, indkalder regionsrådet idéer og forslag mv. til planlægningsarbejdet. Dette sker i form af et debatoplæg. 

Resultater fra høring af redegørelse og debatoplæg
Regionsrådet vedtog på sit møde den 17. december 2014, at regionsrådet i 2. kvartal 2015, efter en samtidig offentlig høring af regionsrådets redegørelse og debatoplæg, træffer beslutning om, hvorvidt råstofplan 2012 skal revideres i form af, at der udarbejdes en råstofplan 2016.

Forslag / ideer - De gennemførte høringer har resulteret i, at regionen har modtaget 129 forslag/idéer/bemærkninger/indsigelser til høringsoplæggene. Heraf er der kommet 22 forslag om enten at udvide eksisterende råstofgraveområder eller at udlægge helt nye råstofgraveområder. Dertil skal lægges de 23 eventuelle nye områder, som sammen med en miljøvurdering blev sendt med debatoplægget i høring. Det vil sige i alt 45 nye områder, der skal tages stilling til.

Administrationen anbefaler på den baggrund, at råstofplan 2012 revideres i form af, at der udarbejdes en råstofplan 2016. Et resumé af de indkomne bidrag kan ses på regionens hjemmeside på adressen www.raastofplan-midt.rm.dk under høringssvar (er også vedlagt som bilag).
 
Nye råstofgraveområder - For de 22 nye forslag til eventuelle kommende råstofgraveområder bliver der lavet en indledende miljøvurdering, som løbende sendes i høring i maj-juni 2015 hos naboer og øvrige berørte parter.
 
Det videre arbejde

Såfremt regionsrådet beslutter, at der skal udarbejdes en råstofplan 2016, vil administrationen afholde møder med råstof- og planlægningsafdelinger i alle kommuner. På disse møder vil idéer/forslag/indsigelser blive drøftet, og administrationen vil i drøftelserne søge at skabe enighed mellem kommuner og region om beslutningsgrundlaget. 
 
På baggrund heraf vil administrationen udarbejde et forslag til råstofplan 2016, der forelægges regionsrådet til godkendelse i 4. kvartal 2015. Herefter skal forslag til råstofplan 2016 sendes i mindst otte ugers offentlig høring, der forventes at kunne foregå i 1. kvartal 2016.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.  

Keld Marstrand var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Oversigt over høringssvar

I den tidligere grusgrav ved Malling er der anlagt en minicrossbane med tilført jord.

Der påtænkes at træffe en tilsynsafgørelse om, at jorden kan blive liggende, da såvel en retlig som en fysisk lovliggørelse ikke er muligt at foretage.

Siden 1998 har der i Århus Amt og Region Midtjylland været en sag om tilførsel af fyldjord i en grusgrav ved Malling. Grundejer, Århus Kommune har modtaget jorden som er anvendt til anlæg af minicrossbane. Sagen har af tre omgange været behandlet i klagenævnet i samlet i 15 år.

Amtets afgørelse fra 1998 om dispensation til at tilføre jorden blev påklaget af naboer med egen vandforsyning. Klagenævnet ophævede denne afgørelse i 2006.

Der er tale om ca. 18.000 m³ uforurenet fyldjord tilført ejendommen i 1998. I grusgraven er der desuden lovligt tilført ca. 32.000 m³ uforurenet fyldjord i perioden ultimo 1995 frem til 1998 og igen fra starten af 1999 til medio 1999.

Siden 2006 har både Århus Amt og senere Region Midtjylland søgt at foretage en retlig lovliggørelse i form af nye dispensationer. Disse er ophævet af Natur- og Miljøklagenævnet, som samtidig siger, at Region Midtjylland som tilsynsmyndighed er forpligtet til at søge den ulovlige tilstand lovliggjort i det omfang det er muligt.

To redegørelser fra Rambøll fastslår, at det ikke er muligt at udpege placeringen af den ulovlige jord, som er dozet og blandet med lovlig tilført jord ved anlæg af motocrossbane og støjvolde.

Region Midtjylland finder derfor som tilsynsmyndighed, at det ikke er muligt at søge den ulovlige tilstand lovliggjort i form af fysisk lovliggørelse. Desuden vurderes det at være i strid med almindelige retsprincipper at udstede påbud om fjernelse af en tilsvarende mængde jord som tilført i 1998, idet et sådant påbud – alt andet lige – vil indebære påbud om fjernelse af lovligt deponeret jord. Der vurderes således ikke at være hjemmel til et sådant påbud.

Idet mulighederne for retlig lovliggørelse af den i 1998 tilførte jord endvidere må anses for udtømte, vil Region Midtjylland ikke foretage yderligere i sagen.

Aarhus Kommune har etableret boringer nedstrømsfyldjorden og foretager i minimum 12 år en frivillig monitering af grundvandet. Seneste analyserunde viser ingen forurening i grundvandet.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling tog orienteringen om tilsynsafgørelse om ulovlig tilførsel af fyldjord i tidligere grusgrav i Malling til efterretning.  

Keld Marstrand var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Udkast til tilsynsafgørelse

Efter godkendelse i regionsrådet den 18. juni 2008 blev der iværksat en spormodernisering af Midtjyske Jernbaners delstrækning Tranbjerg-Odder. Arbejdet blev forsinket, og budgettet blev overskredet. Regionsrådet gav den 21. januar 2009 en merbevilling til formålet og blev ved samme lejlighed orienteret om det retslige efterspil og den forventede voldgiftssag.

Voldgiftssagen er nu afsluttet med en kendelse, der i det væsentligste er gået Midtjyske Jernbaner imod. Sporfornyelsesprojektet ender derfor med at blive 28,9 mio. kr. dyrere end forventet.

Dom i voldgiftssagen

Der er den 25. februar 2015 afsagt dom i voldgiftssagen om spormodernisering af Midtjyske Jernbaners delstrækning Tranbjerg-Odder. Den afsagte dom går i hovedsagen imod Midtjyske Jernbaner, som er idømt at betale 18,6 mio. kr. til Balfour Beatty Rail og 3,7 mio. kr. til Atkins. Atkins er idømt en erstatning på 4,2 mio. kr. til Midtjyske Jernbaner A/S.

I sagen mellem Midtjyske Jernbaner og Balfour Beatty Rail får sidstnævnte stort set medhold i alle sine krav. I sagen mellem Midtjyske Jernbaner og Atkins er kendelsen mere blandet. Midtjyske Jernbaner har ikke været i stand til at løfte opgaven som bygherre og har derfor pådraget sig et medansvar for de beslutninger, der er truffet. Atkins har omvendt leveret rådgivning af dårlig kvalitet.

Sporfornyelsesprojektet er fordyret med 28,9 mio. kr. I dette er indregnet udgifter til Midtjyske Jernbaners egen juridiske og tekniske rådgivning, i alt 10,8 mio. kr., hvoraf 5,8 mio. kr. er udbetalt aconto af driftsmidler i 2011 og 2014.

Finansiering af erstatning og udeståender i sporfornyelsesprojektet

Projektet kan endnu ikke afsluttes, fordi den del af tvisten, som handlede om to dæmninger på strækningen, endnu ikke er løst. De to dæmninger opfylder ikke banenormens krav efter ombygningen. Midtjyske Jernbaner har pt. en dispensation fra Trafikstyrelsen til færdsel på dæmningerne og er blevet pålagt at lave en handlingsplan for udbedring af forholdene. Udgiften hertil estimeres til mellem 4 og 8 mio. kr. Arbejdet vil kræve en lukning af driften i en periode. Det vil være hensigtsmæssigt at gennemføre projektet i forbindelse med Odderbanens lukning og ombygning til letbanestandard i 2016.

Midttrafik har den 27. april 2015 bedt Region Midtjylland om et acontobeløb på ca. 21 mio. kr. til dækning af udgifterne til voldgiftssagen.

Der er et finansieringsbehov på 28,9 mio. kr. i 2015. Administrationen foreslår, at de 1,1 mio. kr., som henstår fra delingsaftalen med Århus Amt, anvendes, og at der optages lån på 27,8 mio. kr. til dækning af udgifterne ved voldgiftssagen (det vil sige, at den regionale låneramme forhøjes til i alt 185,7 mio. kr.).

Ydelsen på et 25 årigt annuitetslån på 27,8 mio. kr. er ca. 1,4 mio. kr. årligt. Der vil blive udarbejdet finansieringsforslag i forbindelse med fremlæggelse af budget 2016.

De samlede omkostninger ved voldgiftssagen er på 28,9 mio.kr. De 18,1 mio.kr. vedrører kendelsen og de 10,8 mio. kr. vedrører sagsomkostningerne.

Et endeligt projektregnskab fremlægges i 2016 med afslutning af dæmningsarbejderne.

Baggrund

Privatbanerne blev overdraget til amterne i 2001. Amterne var herefter eneansvarlige for driften af privatbanerne med en klar rolle som ejer og finansierende part.  

Ved strukturreformen i 2007 blev ejerskabet af privatbanerne overdraget til de nyoprettede trafikselskaber. I Region Midtjylland i regi af trafikselskabet Midttrafik. Derudover skal regionen finansiere trafikselskabernes jernbaneaktivitet (Midtjyske Jernbaner).

I november 2007 vedtog regionsrådet en investeringsplan for Midtjyske Jernbaner, hvor sporfornyelsen af Odderbanen var det største enkeltprojekt.

Århus Amt havde før strukturreformen vidt fremskredne planer om at fuldende den i 1997 påbegyndte spormodernisering af Odderbanen med den sidste strækning Tranbjerg-Odder. Spormoderniseringen var en forudsætning for den påtænkte samdrift mellem Odder- og Grenaabanen og den kommende letbanedrift. Amtsrådet vedtog i princippet sporfornyelsen i 2004, og i november 2006 blev det konkrete projekt til udførelse i 2007 og 2008 i to etaper vedtaget. Beslutningen blev forelagt for det regionale underudvalg for dannelsen af et trafikselskab, og der blev overført 10,6 mio. kr. øremærket til projektet i delingsaftalen.

I januar 2007 nedsatte regionen en investeringskommission med repræsentanter for regionen, Midttrafik og de daværende to privatbaner Odderbanen og Lemvigbanen. Da sporet på delstrækningen var i meget dårlig stand, og restlevetiden var begrænset, indgik projektet som det højst prioriterede i arbejdet. Odderbanen meddelte på andet møde i arbejdsgruppen, at arbejderne af tidsmæssige grunde må udskydes til 2008, og etape 1 og 2 blev slået sammen. Strækningens dårlige stand blev understreget i september 2007, da strækningen kortvarigt blev lukket for trafik af Jernbanetilsynet, indtil en række hastereparationer var udført.

Midtjyske Jernbaner gennemførte et udbud af opgaven. Entreprenørfirmaet Balfour Beatty Rail vandt entreprenøropgaven, mens det rådgivende ingeniørfirma Atkins vandt udbuddet af bygherrerådgivning og tilsyn.

Regionsrådet besluttede den 18. juni 2008 at yde et anlægstilskud til spormodernisering af Odderbanen. Det samlede projekt var opgjort til 112,6 mio. kr., hvoraf de 108,9 mio. kr. (pl.08) blev optaget som lån. Anlægstilskuddet er siden på foranledning af revisionen ændret til et lån til Midttrafik. 

Projektet løb ind i vanskeligheder med blød bund, dæmninger og perroner, der var i dårligere stand end ventet, og manglende projektering. Sporfornyelsen blev derfor væsentligt forsinket. Midtjyske Jernbaner inddrog derfor i sommeren 2008 Cowi til juridisk og faglig rådgivning. Derudover bistod Cowi med daglig projektledelse, bygherrekoordinering samt audit og kvalitetstilsyn.

Balfour Beatty Rail og Atkins sendte ekstraregninger til Midtjyske Jernbaner vedrørende vanskelighederne med blød bund m.v. Midtjyske Jernbaner afviste nogle af betalingerne for ekstraarbejdet. Samtidig forberedte Midtjyske Jernbaner, efter aftale med Midttrafik, sig på et juridisk efterspil. Midtjyske Jernbaners juridiske rådgiver, Advokathuset Odder, vurderede, at der var en god sag. Sagen blev overført til Advokatfirmaet Kromann Reumert primo 2009.

Forretningsudvalget blev orienteret i oktober 2008 om forsinkelserne og den forventede fordyrelse. Regionsrådet blev orienteret i januar 2009 om, at der forventedes et retsligt efterspil, og besluttede på samme møde en forøgelse af lånerammen med 49 mio. kr. Lånet skulle efter beslutningen efterreguleres, når det endelige anlægsregnskab forelå.

Region Midtjylland, Midttrafik og Midtjyske Jernbaner aftalte på møde i januar 2009 sagens videre forløb, herunder kompetencefordeling mellem parterne.

I oktober 2009 indledte Balfour Beatty Rail det juridiske efterspil, ved at indgive klageskrift om betaling for ekstraarbejder. I marts 2010 fulgte Midtjyske Jernbaners svarskrift med modkrav mod entreprenøren. I juli 2010 blev Atkins inddraget i sagen, og endelig i december 2011 indklagede Atkins Midtjyske Jernbaner.     

Midttrafik, Midtjyske Jernbaner og Region Midtjylland har jævnligt afholdt møder med den juridiske/tekniske rådgiver, som har redegjort for sagens stilling. Regionen havde som den finansierende part den endelige beslutningskompetence om at videreføre sagen.

Da resultaterne af syn og skøn blev forelagt Midttrafik, Midtjyske Jernbaner og Region Midtjylland medio 2014, besluttede parterne at søge forlig med Balfour Beatty Rail og Atkins. Dette blev afvist og sagen fortsatte til doms.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Keld Marstrand var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Arne Lægaard var inhabil og deltog ikke i sagens behandling.

• Brev fra Midttrafik, Omkostningsoversigt for voldgiftssagen vedr. sporfornyelsen Odderbanen

Der vedlægges forslag til interessentskabskontrakt med Aarhus Kommune for det sammenlagte letbaneselskab Aarhus Letbane I/S til godkendelse.

Til bestyrelsen for Aarhus Letbane I/S skal interessenterne Aarhus Kommune og Region Midtjylland udpege tre medlemmer i forening, herunder formanden. Der er drøftelser mellem Aarhus Kommune og Region Midtjylland om udpegning af de tre bestyrelsesmedlemmer, og det indstilles, at regionsrådsformanden bemyndiges til at godkende udpegningen.

Der orienteres endvidere om status for operatørudbuddet vedrørende den fremtidige drift af Aarhus Letbane.

Administrationen har i samarbejde med Aarhus Kommunes administration udarbejdet vedlagte forslag til interessentskabskontrakt for det sammenlagte letbaneselskab. Grundlaget for aftalen er de principper for sammenlægning af de hidtidige selskaber, som regionsrådet behandlede den 25. marts 2015.

Udpegning til bestyrelsen

Det fremgår af interessentskabskontrakten for Aarhus Letbane I/S, at bestyrelsen består af syv medlemmer, der udpeges således, at interessenterne Aarhus Kommune og Region Midtjylland hver udpeger to medlemmer samt udpeger tre medlemmer i forening.

De tre bestyrelsesmedlemmer, som udpeges af Aarhus Kommune og Region Midtjylland i forening, skal i henhold til interessentkontrakten være professionelle, hvilket vil sige, at de har relevant erhvervserfaring, f.eks. fra planlægning og drift af kollektiv trafik-, bus-, eller jernbanevirksomhed.

Endvidere skal bestyrelsen som helhed have erfaring med indgåelse af kontrakter og kontraktopfølgning samt drift og driftsopfølgning. Interessenterne udpeger i fællesskab formanden for bestyrelsen blandt de i forening udpegede medlemmer.

Region Midtjylland har indledt drøftelser med Aarhus Kommune om udpegning af de tre bestyrelsesmedlemmer, der skal udpeges i forening. Det indstilles, at regionsrådsformanden bemyndiges til at godkende udpegningen.

Region Midtjyllands udpegning af de øvrige to medlemmer til bestyrelsen forventes foretaget på regionsrådets møde i juni 2015.

Operatørudbud

Aarhus Letbane Drift I/S er ved at afslutte operatørudbuddet af den fremtidige drift af Aarhus Letbane. Resultatet af udbudsforretningen behandles af bestyrelsen for Aarhus Letbane Drift I/S den 11. maj 2015. Resultatet forelægges umiddelbart herefter for interessenterne inden de afsluttende kontraktforhandlinger.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.  

Keld Marstrand var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Udkast Interessentskabskontrakt - Aarhus Letbane I/S

Viborg Kommune søger Region Midtjylland om 250.000 kr. i 2015 til udvikling og gennemførelse af international idræts- og turismeevent med udgangspunkt i ”Hærvejsløbet”.

Viborg kommune ønsker at videreudvikle ”Hærvejsløbet” til ”en international idræts- og turistevent med stor oplevelsesøkonomisk og markedsføringsmæssig potentiale”. Løbet er knyttet til den traditionsrige Hærvejsmarch, og strækker sig fra Viborg til Flensborg. Indtil nu har målgruppen primært været indenlandske og tyske gæster. I den nye, mere internationale udgave skal aktiviteterne udbredes til at omfatte cykelløb, MTB og etapeløb op gennem Jylland samt Hærvejsmarch og løb i og omkring Viborg by. Arrangementer vil desuden være åbne for kulturlivet, der forventes at medvirke til at give borgerne kulturelle input.

Viborg Kommune ønsker at igangsætte en ambitiøs international markedsføring og salgsindsats samt at udvikle og gennemføre flere nye events på og langs hærvejen med henblik på sæsonudvidelse og udvidelse af målgruppen blandt andet til Norden. Endvidere ønsker man at indgå i et konkret samarbejde med Region Midtjylland om udvikling af det erhvervsmæssige potentiale i relation til regionens styrkeposition inden for fødevareområdet. Der forventes i 2015 et samlet deltagerantal til disse aktiviteter på ca. 12.500 deltagere.

Eventen indeholder flere kulturelle elementer. Løbet er knyttet til Hærvejen og dens særlige historie. Og der er planlagt pilgrimsvandring og aktiviteter i relation til kirkeåret og Viborg Domkirke.

Der er allerede etableret flere strategiske partnerskaber med henblik på at udnytte det turist- og erhvervsmæssige potentiale, blandt andet med Sport Event Denmark, Landsorganisationen DGI, Aller Media, Viborgegnens Erhvervsråd samt VisitDenmarks Hamborg-afdeling.

De to nationale organisationer, Landsorganisationen DGI og Sport Event Denmark, støtter begge udviklingen af eventen og har hver bevilget 300.000 kr. årligt i tre år, i alt 1,8 mio. kr. med det formål at realisere ambitionen om at udvikle Hærvejsløbet til en international idræts- og turismeevent. Støtten er givet på grund af eventens internationale potentiale, og fordi arrangementet opbygges og gentages årligt, hvorfor den samlede akkumulerede turismeomsætning over år forventes at blive meget omfattende.

Region Syddanmark ønsker at indgå i projektet og har givet tilsagn om en bevilling på 250.000 kr. under forudsætning af, at Region Midtjylland bevilger tilsvarende eller højere beløb. På den måde understøtter projektet de to regioners bestræbelser på at øge det tværregionale samarbejde.

Baggrund

Ansøgningen har været behandlet i Vækstforum den 13. april 2015. Vækstforum kunne ikke tiltræde den administrative styregruppes indstilling om tilskud til projektet, men anbefalede i stedet Viborg Kommune at ansøge regionsrådet om en bevilling via regionens kulturudviklingspulje. 

Økonomi

Viborg Kommune søger om 250.000 kr. i 2015 til udvikling og gennemførelse af international idræts- og turismeevent med udgangspunkt i ”Hærvejsløbet”. Budget og finansiering fremgår af nedenstående tabel.

Oversigt over budgetramme 2015 for de regionale midler til strategiske kulturprojekter er vedlagt som bilag.

0:

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget, idet udvalget understreger, at der er tale om et éngangsudviklingstilskud begrundet i det internationale og tværregionale perspektiv og de kulturelle aktiviteter.

Keld Marstrand var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Hærvejsansøgning
• Hærvejsløbet Budget 2015
• Budgetramme vedrørende regionale midler til strategiske kulturprojekter

Der er nu udarbejdet et forslag til den kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi 2015-2025.

Den regionale vækst- og udviklingsstrategi skal sikre sammenhæng og opnå øget gennemslagskraft og synlighed i indsatsen. Der er f.eks. lagt op til at styrke sammenhængen mellem erhvervsudvikling, beskæftigelses- og uddannelsesindsatsen, infrastruktur, klima og miljø samt byer og yderområder.

Vækstforum tiltrådte på sit møde den 13. april 2015 forslaget, og KommuneKontaktRådet har efterfølgende drøftet forslaget den 20. april 2015.

Den regionale vækst- og udviklingsstrategi

Lov om erhvervsfremme og regional udvikling, der trådte i kraft 1. februar 2014, giver regionerne til opgave at udarbejde en regional vækst- og udviklingsstrategi, beskrive udfordringer, sætte mål og opstille mulige regionale løsninger på samfundsmæssige udfordringer.

Vækst- og udviklingsstrategien udarbejdes i henhold til Lov om erhvervsfremme og regional udvikling i et samarbejde mellem regionsrådet, Vækstforum og partnerskabet bag. Den samlede strategi skal herved skabe et større ejerskab til den samlede indsats for regional udvikling, herunder omstilling til væksterhverv og udvikling af attraktive regionale levevilkår.

Den Regionale vækst- og udviklingsstrategi:

• redegør for den fremtidige udvikling for regionen, 

• adresserer de regionale vækst- og udviklingsvilkår, herunder infrastruktur, erhvervsudvikling, turisme, uddannelse, beskæftigelse, udvikling i byerne landdistrikterne og yderområderne, natur og miljø, rekreative formål, kultur og samarbejde med tilgrænsende lande, 

• kan endvidere adressere grøn omstilling, større byers betydning for væksten, klimatilpasning, kollektiv trafik mv. og, 

• redegør for de initiativer, som regionsrådet vil foretage som opfølgning på strategien.

Strategi for vækst og udvikling i Region Midtjylland

I Region Midtjylland er der gennemført en proces med udgangspunkt i fire udfordringer, som vækstforum og regionsrådet fastlagde i august 2014: Konkurrenceevne, Klima og ressourcer, Velfærd samt Demografi og bosætningsmønstre/geografiske forskelle.

Der er udarbejdet fire redegørelser for udfordringerne, som er vedhæftet som bilag.

I efteråret 2014 er der gennemført en række workshops og seminarer for relevante aktører og partnerskabet bag vækstforum med det formål at kvalificere og udfolde de fire udfordringer.

På baggrund af disse arrangementer er de fire udfordringer nu justeret, således at de danner udgangspunktet for fire strategispor: Bæredygtig omstilling, Sammenhængende byudvikling, Viden og kompetencer og Fokuseret vækst.

De fire strategispor er beskrevet i skrivegrupper med deltagelse af medlemmer fra den administrative styregruppe bag Vækstforum, som består af repræsentanter fra kommuner, uddannelsesinstitutioner, erhvervsorganisationer samt arbejdsmarkedets parter.

Forslaget til den regionale vækst- og udviklingsstrategi er vedhæftet som bilag.

Der er udarbejdet en redegørelse, som beskriver baggrunden for valg af de fire strategispor. Redegørelsen er ligeledes vedhæftet.

Vedhæftet er ligeledes bemærkninger og ændringsforslag

Til udmøntning af strategien vil der blive udarbejdet en erhvervspolitisk handlingsplan for de erhvervsrettede spor, som vedtages af Vækstforum. Regionsrådet vil derudover bl.a. vedtage en uddannelsespolitik og en kulturpolitik til udmøntning af strategien.

Tidsplan for det videre arbejde

Vækstforum har tiltrådt et første udkast til den regionale vækst- og udviklingsstrategi på sit møde den 13. april 2015 og KKR har efterfølgende drøftet udkastet på sit møde den 20. april 2015.

 
Den 18. juni 2015 skal et forslag til den regionale vækst- og udviklingsstrategi præsenteres for Danmarks Vækstråd. Strategien justeres i relevant omfang med eventuelle anbefalinger fra Danmarks Vækstråd. Regionsrådet beslutter det endelig høringsudkast på møde den 26. august 2015.

Herefter gennemføres en offentlig høring på otte uger, og regionsrådet vedtager derefter den regionale vækst- og udviklingsstrategi på sit møde i oktober eller november 2015.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget, idet udvalget ønsker endnu et afsnit om, at vi lægger øget vægt på kompetenceudvikling og efteruddannelse af faglærte og ufaglærte medarbejdere, og at visionen i udkastet ændres til ”Region Midtjylland er en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Det betyder, at vi ser ud over regionens grænser og samarbejder med de dygtigste, vi søger konkurrencedygtige løsninger på globale udfordringer, vi understøtter og væksten i fremtidens industrier med teknologi, viden og kompetencer”.

Udvalget tog KKR's høringssvar til efterretning og anbefaler administrationens tilføjelser og rettelser til udkastet til vækst- og udviklingsstrategien. Notatet vedlægges sagen til mødet i forretningsudvalget.

Keld Marstrand var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Regional vækst- og udviklingsstrategi 2015-2025 - forslag til godkendelse
• Redegørelse for den regionale vækst- og udviklingsstrategi 2015-2025
• Vækst- og udviklingsstrategi KKR-revision
• KKR Midtjyllands bemærkninger til første udkast til VUS april 2015

Agro Business Park har i fællesskab med Skive Kommune, Samsø Kommune, Aarhus Universitet og Foreningen af Danske Transportcentre søgt om økonomisk støtte på 4,983 mio. kr. til deltagelse i det 3-årigt Interreg projekt Biogas 2020.

I samarbejde med partnere fra Danmark, Norge og Sverige vil de midtjyske deltagere arbejde med udvikling og demonstration af biogasproduktion, opgradering af biogas til naturgasnettet, lagring af vindmøllestrøm som gas i naturgasnettet, anvendelse af biogas til transport, samt erhvervs- og forretningsudvikling ved involvering af mere end 200 virksomheder.

Projektets forventes at resultere i nye virksomhedssamarbejder om innovation, samt etablering af et test- og innovationsmiljø - GreenLab Skive - indenfor el til gas. Erhvervseffekten af projektet forventes på lang sigt at være ca. 700 permanente jobs.

Baggrund

Biogas 2020 er et Interregprojekt med et samlet budget på ca. 90 mio. kr. med 30 partnere i Sverige, Norge og Danmark. Projektet bygger videre på det tidligere Interreg IV projekt ”Implement 2012-2014”, samt Biogas 2020 Forprojekt 2014, som begge er projekter, som Vækstforum har støttet.

I det ansøgte 3-årige Biogas 2020 projekt vil de deltagende norske, svenske og danske regioner i samarbejde implementere demonstrationsprojekter og forretningsmodeller vedrørende optimal udnyttelse af biogas.  

Projektets mål

De konkrete mål for projektet i Region Midtjylland er følgende:

• Mindst 20 regionale virksomheder vil blive direkte involveret i de planlagte demonstrationsprojekter. Involveringen vil være, at projektet katalyserer/stimulerer til udvikling og/eller demonstration af ny teknologi eller nye løsninger med potentiale for markedet.

• Færdigudvikling og påbegyndt etablering af et test- og innovationsmiljø, GreenLab Skive, inden for ”el til gas”. GreenLab skal skabe grundlag for varig erhvervsvækst i Region Midtjylland, og inden udløbet af projektet skal minimum 20 virksomheder fra Region Midtjylland have givet tilsagn om at deltage i test- og innovationsmiljøet.

• Markedstrækket inden for biogas til transport i Region Midtjylland skal øges markant. I projektperioden skal Samsøfærgen være påbegyndt overgang til biogasdrift, idet etablering af et biogasanlæg på Samsø skal være påbegyndt, og minimum 10 landtransportvirksomheder fra Region Midtjylland skal være overgået til biogasdrift.

• Der skal være etableret minimum 10 nye virksomhedssamarbejder om innovation på biogasområdet med deltagelse af virksomheder fra Region Midtjylland.

De planlagte innovations- og demonstrationsprojekter forventes på kort sigt at skabe øget innovation i de deltagende virksomheder, udvikling af nye forretningsområder- og modeller, samt mange jobs i anlægsfasen. Projektet forventes på længere sigt at resultere i ca. 700 permanente jobs i branchen og dens underleverandører.

Midtjyske projektpartnere

I projektet indgår ni danske partnere, hvoraf de syv er fra Region Midtjylland. Der vil blive indgået en samlet resultatkontrakt med Agro Business Park (ansøgning vedlagt) for de fem midtjyske partnere, der søger støtte til erhvervsaktiviteter. De fem ansøgere er Skive kommune, Samsø Kommune, HIH Aarhus Universitet, Danske Transportcentre og Agro Business Park. Desuden deltager NOMI4S og HMN Naturgas uden støtte fra Region Midtjylland. SEGES (det tidligere Videncenter for Landbrug) og Aarhus Universitet Foulum påregnes at deltage som konsulenter under Agro Business Park.

Aktiviteter

Power2Gas er del af det ambitiøse GreenLab Skive projekt, hvor Skive Kommune nu har samlet otte virksomheder, der sammen med offentlige partnere skal påbegynde opbygningen af demonstrationsfaciliteter for energisymbiose, hvor strøm fra vindmøller og solceller skal kombineres med gas fra biogasanlæg (methanisering), oplagres i naturgasnettet og anvendes til transport.

Samsø – realisering af biogas til færge og landtransport. Samsø har nu færgen, der sejler på flydende naturgas, der p.t. importeres. Dermed er der grundlag for egen produktion af biogas, og projektet skal medvirke til at samle virksomheder og biomasseproducenter om etablering af et lokalt biogasanlæg på Samsø, samt demonstrere teknologier til opgradering og tryksætning.

Biogas til transport - Herning Transport- og Logistikcenter ønsker i samarbejde med HMN Naturgas, lokale virksomheder og biogasproducenter at etablere og demonstrere en biogastankstation for tung transport. Her samarbejdes tæt med svenske partnere med lang erfaring på området.

Organisk affald til biogas i Region Midt ledes af NOMI4S (ejes af Lemvig, Holstebro, Skive og Struer kommuner), hvor der vil blive arbejdet med logistik og forretningsmodeller, samt virksomhedsinddragelse i test og demonstration af organisk husholdningsaffald til biogas.

Gårdbiogasanlæg til svinefarme - I samarbejde med SEGES, AU og lokale virksomheder skal en ny norsk biogasteknologi videreudvikles, testes og demonstreres på en svinefarm i Midtjylland. Teknologien anvendes på gårdniveau og kan anvendes på tynd svinegylle, som ellers ikke kan afsættes til traditionel biogasproduktion.

Erhvervsudvikling og samarbejde - Agro Business Park er ansvarlig for involvering af virksomheder på tværs af alle aktiviteter i projektet, og i særdeleshed for involvering af midtjyske virksomheder i tæt samarbejde med de andre midtjyske partnere. Med det store GreenLab projekt i Skive har Skive også her en stor rolle og er samtidig den nationale koordinator for projektet.

Økonomi

Der søges om i alt 4,983 mio. kr. i 2015. Budget og finansiering fremgår af nedenstående tabel.

Sagen har været i skriftlig høring i Vækstforum fra 20.-29. april 2015.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.  

Keld Marstrand og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Biogas 2020 ansøgning
• Budgetramme vedrørende regionale midler til erhvervsfremme

EU Regionalfondsprogrammet Øresund-Kattegat-Skagerrak 2014-2020 (herefter programmet) blev den 16. december 2014 godkendt af EU-Kommissionen. Ansvar og kompetencefordeling for administration af programmet er fastsat i dansk lovgivning.

I forbindelse med etablering af programmets administrationsstruktur skal regionsrådet godkende aftale med Erhvervsstyrelsen om ansvaret for programmets gennemførelse, herunder garantistillelse. Samtidig skal regionsrådet godkende aftale mellem Tillväxtverket (styrelse under den svenske stat) og de fire danske regioner samt Erhvervsstyrelsen om delegering af forvaltningsopgaver under programmet.

Der søges om i alt 7,994 mio. kr. i 2015 til medfinansiering af programmets administrationsomkostninger.

Øresund-Kattegat-Skagerrak 2014-2020 programmet

Programmet omfatter geografisk regionerne Hovedstaden, Sjælland, Nordjylland og Midtjylland samt Region Skåne, Halland og Västra Götaland, Oslo Kommune og de syv norske fylkeskommunerne Østfold, Akershus, Vestfold, Buskerud, Telemark, Aust-Agder og Vest-Agder.

Programmet medfinansieres i perioden 2014-2020 af Den Europæiske Regionalfond med 1 mia. kr. Med en støtteprocent på 50 skal EU-midlerne medfinansieres af et tilsvarende beløb, hvilket potentielt udløser projektaktiviteter for ca. 2 mia. kr. Programmets målsætning er at styrke programområdets konkurrenceevne på de fire områder: Innovation, grøn økonomi, transport og beskæftigelse.

Den tidligere programperiode 2007-2013 havde 820 mio. kr. i EU-midler. Projektpartnere i Region Midtjylland fik heraf bevilget 95 mio. kr. i støtte.

I forbindelse med konstituering af det siddende regionsråd blev regionsrådsmedlem Claus Kjeldsen udpeget til programmets Overvågningskomite med regionsrådsmedlem Conny Jensen som suppleant. Udvalgsformand for det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling Poul Erik Christensen blev udpeget til programmets Styringskomite med regionsrådsmedlem Hanne Roed som suppleant.

Økonomi

Vækstforum behandlede på mødet den 13. april 2015 en indstilling om at bevilge 7,994 mio. kr. af de regionale erhvervsudviklingsmidler til medfinansiering af programmets administrationsomkostninger. Sammen med midler fra de øvrige regioner, den svenske stat, norske fylkeskommuner og 60,734 mio. kr. fra Regionalfonden giver det den samlede finansiering af programadministration. Budget og finansiering fremgår af nedenstående tabel.

Godkendelse af aftaler

I lov nr. 1599 af 20. december 2006 og bekendtgørelse nr. 532 af 27. maj 2014 fastsættes ansvar og kompetencefordeling for administration af programmet. Heraf fremgår, at de fire regioner Hovedstaden, Sjælland, Nordjylland og Midtjylland har ansvar for en del af programmets administrative struktur og kontrolprocedurer. I tillæg hertil skal regionerne stille sikkerhed for eventuel tilbagebetaling af programmidler, der måtte blive stillet krav om overfor den danske stat.

Jævnfør ovenfor nævnte lovgivning skal regionerne indgå aftale med Erhvervsstyrelsen om overdragelse af ansvaret til regionerne. Denne aftale fremgår af vedlagte bilag – Aftale mellem Erhvervsstyrelsen og de fire regioner.

De fire regioner skal desuden sammen med Erhvervsstyrelsen indgå aftale med Tillväxtverket. Med aftalen overdrages forvaltnings- og attesteringsmyndighedsopgaver til Tilväxtverket. Denne aftale fremgår af vedlagte bilag – Aftale Tillväxtverket og Erhvervsstyrelsen m.fl. 

Garantistillelse

I overensstemmelse med bemærkningerne til § 13 i lov nr. 1599 af 20. december 2006 om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Socialfond med senere ændringer og § 27, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 532 af 27. maj 2014 stiller de fire danske regioner garanti over for Erhvervsstyrelsen til sikkerhed for eventuel tilbagebetaling af programmidler, der måtte blive stillet krav om overfor den danske stat og overtager herunder forpligtelsen til at tilbagebetale uretmæssigt udbetalte beløb til attesteringsmyndigheden.

Den enkelte region hæfter kun for eventuelle tilbagebetalinger for projektpartnere inklusive de private virksomheder fra egen region. Region Midtjylland er ikke i den foregående periode blevet mødt med tilbagebetalingskrav, hvilket heller ikke er tilfældet for de øvrige regioner.

Garantien anvendes kun, hvis det avancerede kontrolsystem fejler, og EU-Kommissionen

over for Danmark stiller krav om tilbagebetaling af programmidler fra projektpartnere fra Region Midtjylland. Og kun i det tilfælde det ikke er lykkedes at hente beløbet hos den berørte projektpart. Garantien gælder indtil programmet er formelt afsluttet af EU-kommissionen.

Garantien er i aftalen ikke angivet med et beløb, men i princippet afgives garanti for den totale programvolumen. For delprogram Kattegat-Skagerrak samt tværgående projekter, hvor aktører fra Region Midtjylland kan ansøge om tilskud, udgør beløbet ca. 576 mio. kr. Da der skal være partnere fra minimum to lande for at få et projekt godkendt, kan projektpartnere fra regionen under ingen omstændigheder få det fulde beløb bevilget.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.  

Keld Marstrand og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Aftale mellem Erhvervsstyrelsen og fire regioner
• Aftale Tillväxtverke og Erhvervsstyrelsen m.fl.
• Budgetramme vedrørende regionale midler til erhvervsfremme

Målet med analysen Det midtjyske vækstlag har været at skabe et langt stærkere videngrundlag, så Vækstforum og regionsrådet, endnu mere målrettet end i dag, kan hjælpe flere virksomheder ind på et succesfuldt vækstspor, hvor de skaber mange nye job og høj værditilvækst.

Analysen giver ny viden om antallet af vækstvirksomheder og deres betydning for den regionale økonomi samt en dybere indsigt i, hvad vækstvirksomhederne konkurrerer på og de barrierer, der bremser væksten. Analysen belyser også vækstlagets nuværende brug og udbytte af regionale og nationale innovationsfremmetilbud. 

Overordnede konklusioner i analysen

Analysen Det midtjyske vækstlag viser blandt andet, at:

Vækstlag - Det midtjyske vækstlag omfatter næsten 3.000 virksomheder, der enten har præsteret høj vækst eller har et stort vækstpotentiale og vækstambitioner. Til sammenligning omfatter det nordjyske vækstlag ca. 1.000 virksomheder.

Styrkeområder - De mest interessante vækstmæssige styrkeområder dækker brancher som digitale produkter og medier, træ & møbler, stål, jern & plast, fødevarer og transport.

Høj vækst - Virksomhederne i vækstlaget har stor samfundsøkonomisk betydning og spiller en meget central rolle for job og velstandsudviklingen i Midtjylland. Det illustreres ved, at de midtjyske vækstvirksomheder med moderat og høj vækst tilsammen skabte 10.500 nye job i Midtjylland i perioden 2010-2013. Det er vel at mærke i en periode, hvor der generelt var en lille tilbagegang i den samlede regionale beskæftigelse.

Beskæftigelse - Virksomhederne i vækstlaget skaber job i hele regionen. Der findes vækstvirksomheder i alle kommuner, og de bidrager markant til beskæftigelsen i alle regionens kommuner.

Afledte effekter - Hver gang virksomhederne i vækstlaget skaber et nyt fuldtidsjob, har det en afledt effekt svarende til yderligere 0,6 fuldtidsjob i andre dele af økonomien. I et scenarium, hvor det lykkes at øge andelen af vækstvirksomheder i Region Midtjylland fra ni procent til 11 procent af virksomhedsbestanden, ville resultatet være, at der vil blive skabt yderligere ca. 2.150 nye job.

Vækstspor - Vækstvirksomhederne følger typisk fire overordnede vækstspor: udbredelse til nye sektorer, øget internationalisering, nye produkter, ydelser og forretningsmodeller samt optimering/effektivisering.

Brugen af regionale eller nationale erhvervsfremmetilbud

Analysen viser, at af de virksomheder i vækstlaget, der har realiseret mere end 10 % årlig vækst de seneste tre år, har 42 % benyttet regionale eller nationale erhvervsfremmetilbud, men også at der er betydelige forskelle på, hvor mange virksomheder i de enkelte kommuner der benytter innovations- og erhvervsfremmeordninger.

Analysen giver ikke grundlag for anbefalinger om at justere i retningen for den overordnede midtjyske vækststrategi, men den giver en række forslag til, hvordan indsatsen kan tilrettelægges fremover. En uddybning af hvert enkelt forslag til en fornyet indsats fremgår af den vedhæftede rapport.

På baggrund af analysens resultater drøftede Vækstforum mulighederne for etablering af en midtjysk vækstpris, som kunne hylde vækstvirksomhederne og derigennem bidrage til at styrke vækst- og iværksætterkulturen i Midtjylland.

Baggrund for analysen

Regionen har gennem de senere år iværksat en række regionale programmer rettet mod vækstvirksomheder. Programmerne er blevet positivt evalueret.

Evalueringer har dog også vist, at der kan gøres mere for at styrke vækstpotentialet og den strategiske udvikling i virksomhederne ved at målrette programmerne til de virksomheder, der har det højeste vækstpotentiale og vækstambitioner.

Derfor besluttede Vækstforum og KKR i 2013 at implementere vækstmodellen Imidt, der indeholder styrende principper for den midtjyske erhvervsfremmeindsats, herunder at indsatsen tilrettelægges efter en investeringslogik frem for en tilskudslogik.

Sideløbende effektmålinger fra 2013 og 2014 viste samtidig, at der er betydelige erhvervsøkonomiske effekter af programmerne.

Ønsket med analysen har således været at skabe et stærkere videngrundlag, så Vækstforum i forbindelse med udarbejdelse af den kommende vækst- og udviklingsstrategi og udvikling af nye programmer, endnu mere målrettet end i dag, kan hjælpe flere virksomheder ind på et succesfuldt vækstspor, hvor de skaber mange nye job og høj værditilvækst.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.  

Keld Marstrand og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Det midtjyske vækstlag

Mere end 50 midtjyske virksomheder og ni videninstitutioner har deltaget i Midtnet-programmet, som har været i gang fra 2010 til 2014. Midtnet er et tilbud til især små og mellemstore virksomheder, som skal afklare forretningsmulighederne på det kinesiske marked. Dette sker blandt andet gennem såkaldte projektmodningsforløb.

Evalueringen viser, at virksomhederne får styrket mulighederne for bl.a. øget eksport, øget omsætning i Kina og øget beskæftigelse. Evalueringen indeholder derfor også en anbefaling om, at Midtnet-programmet videreføres.

Midtnetprogrammet

Viden har været kernen i Midtnetprogrammet, som har bragt små og mellemstore virksomheder sammen i værdikæder inden for bestemte brancher med henblik på at undersøge mulighederne på det kinesiske marked. Sammen med videninstitutioner er der gennemført projektmodningsforløb i samarbejde med kinesiske virksomheder og videninstitutioner.

Det konkrete formål med Midtnet var at gennemføre i alt 24 projektmodningsforløb med vidensinstitutioner og virksomheder for at facilitere erhvervsrettet vidensamarbejde mellem Danmark og Kina. Forløbene skulle styrke adgangen til viden og teknologi, øge eksporten samt bidrage til værditilvæksten i virksomhederne i regionen.

Fokus har været på IT/sundhed, energi og miljø samt fødevarer og landbrugsudvikling, og i perioden 2010 til 2014 er der gennemført 24 projektmodningsforløb med deltagelse af mere end 50 virksomheder og ni videninstitutioner fra Midtjylland.

Evaluering

Projektet er netop blevet evalueret af COWI, og evalueringen viser, at programmet har skabt gode resultater for virksomheder og videninstitutioner. Evalueringen er vedlagt som bilag.

I den samlede konklusion hedder det blandt andet:

Helt overordnet kan vi med denne evaluering konkludere, at såvel Midtnetprogrammets bærende principper som selve gennemførelsen af programmets aktiviteter har medvirket til at skabe værdi hos de medvirkende midtjyske smv'ere og modnet dem til at tage yderligere skridt til eksport til det kinesiske marked......Særligt bør organiseringen omkring videnssamarbejdet i Midtnet fastholdes, da det skaber en ekstra legitimitet og interesse blandt de kinesiske counterparts (samarbejdsparter), som giver de danske små og mellemstore virksomheder (smv'er) en fordel i konkurrencen med andre internationale aktører, der bejler til det kinesiske marked. 

Evalueringen viser således, at netop dette samarbejde mellem videninstitutioner og virksomheder er en bæredygtig forretningsplan for det kinesiske marked, da det giver virksomhederne større legitimitet og faglig tyngde at optræde sammen med videninstitutioner.

Samtidig har Region Midtjyllands tætte myndighedssamarbejde med Shanghai gennem de seneste 12 år haft stor betydning for virksomhedernes gennemslagskraft, viser evalueringen.

Samlet set viser evalueringen, at programmet har givet virksomhederne øgede muligheder for forretningsudvikling, øgede muligheder for eksport og øget omsætning samt i nogle tilfælde også øget mulighed for ansættelse af medarbejdere.

Samtidig har programmet givet indsigt i det kinesiske marked, indsigt i kinesisk kultur samt adgang til faglige netværk i både Kina og Danmark.

Så kombinationen af viden og netværk, både på hjemmemarkedet og udemarkedet, har vist sig at være en stærk kombination, som kan hjælpe især små og mellemstore virksomheder til at finde muligheder på et nyt (vækst)marked. Nogle af de vigtigste videninstitutioner har været Agro Tech, VIA University College, Videncenter for Landbrug (nu SEGES) samt Aarhus Universitet og Teknologisk Institut.

Programmet har også haft deltagelse af et mindre antal store virksomheder som Grundfos, Arla, B&O og AVK, og de har også spillet en væsentlig rolle i forhold til især de kinesiske samarbejdspartnere og medvirket til at trække de mindre virksomheder med ind på markedet.

Samlet set har programmet kostet 13,2 mio. kr. at gennemføre fra 2010-2014, og heraf er 6,1 mio. kr. givet i tilskud til videninstitutionerne til markedsmodning, og et tilsvarende beløb udgør virksomhedernes egenfinansiering i projekterne. En række af projekterne har også fået medfinansiering til de kinesiske partnere fra Shanghai.

Anbefaling

En af anbefalingerne i evalueringen er, at der fremadrettet bør arbejdes med nogle strategiske partnerskaber med større virksomheder, videninstitutioner og myndigheder. Samtidig bør den stærke myndighedskontakt til Shanghai fastholdes og udbygges, og fremadrettet bør der fokuseres mere på den kinesiske efterspørgsel efter ydelser. Det anbefales også, at Midtnetmodellen afprøves på andre markeder, og at der sker en tættere opfølgning i forhold til den enkelte virksomhed og en tættere kobling til andre regionale og nationale programmer, når projektmodningsforløbet er afsluttet.

Programmets operatører, Teknologisk Institut og Aarhus Universitet, har i henhold til resultatkontrakten også lavet en evaluering: 'Metode, Cases, Erfaringer og Anbefalinger', som flugter fint med evalueringen fra COWI, og som giver et godt indblik i programmets metodegrundlag og den særlige netværksmodel, som er udviklet i løbet af programforløbet. Heri findes også en række anbefalinger om at bygge videre på netværksmodellen og vidensamarbejdet som fundament for at styrke både virksomhedernes og videninstitutionernes muligheder på nye markeder - bl.a. gennem stærke strategiske partnerskaber og tættere kobling til andre regionale og nationale initiativer.

Videreførelse af Midtnetprogrammet

Vækstforum har nedsat en forprojektgruppe, som på baggrund af evalueringens anbefalinger udarbejder et forslag til videreførelse af Midtnetprogrammet. Forslaget forventes at blive forelagt Vækstforum og regionsrådet ultimo 2015.

Vækstforum har på sit møde den 13. april 2015 taget orienteringen om evalueringen af Midtnetprogrammet til efterretning.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.  

Keld Marstrand og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Evaluering af Midtnet-programmet
• MIDTNET publikation

Der skal udarbejdes en ny Agenda 21 for perioden 2016–2019. Indholdet i den nuværende, der dækker perioden 2012–2015 fortsættes, men suppleres med indsatser inden for klima, sundhed og socialt ansvar. Navnet ændres til ”Samfundsansvar og bæredygtighed” med undertitlen Agenda 21 strategi 2016–2019. Fundamentet i arbejdet er de tre elementer i bæredygtighedstrekanten miljø og klima, økonomisk bæredygtighed og socialt ansvar og etik.

En ny Agenda 21 skal udarbejdes for perioden 2016–2019, jfr. Planlovens § 33 a. Den nuværende Lokal Agenda 21 strategi og handlingsplan 2012–2015 fokuserer meget på energiforbrug, ressourceforbrug og miljø/affald. Dette arbejde skal fortsætte i en ny Agenda 21, men samtidig suppleres der med indsatser inden for klima, sundhed og socialt ansvar. I den forbindelse ændres navnet til Samfundsansvar og bæredygtighed med undertitlen ”Agenda 21 strategi 2016 – 2019”.

Agendaen kommer til at indeholde en vision og en række målsætninger med tilhørende handlinger. Visionen og målsætningerne er nu nået et stade, hvor de skal principgodkendes, mens handlingerne stadig er under udarbejdelse. Der fokuseres derfor i denne sammenhæng udelukkende på visionen og målsætningerne.

Den nye Agenda21 for perioden 2016–2019 skal også ses som en opsamling på Region Midtjyllands forskellige tiltag inden for samfundsansvar og bæredygtighed. Dette nu angivet med en fælles vision og 17 overordnede målsætninger, der alle skal funderes bredt i hele organisationen – på hospitalerne, i institutionerne og i øvrige enheder - og sammen tages i brug over for Region Midtjyllands mange samarbejdspartnere f.eks. i forbindelse med udbud og indgåelse af aftaler med leverandører.

Samfundsansvar og bæredygtighed

Fundamentet i Samfundsansvar og bæredygtighed er bæredygtighedstrekanten med elementerne

• Miljø og klima

• Økonomisk bæredygtighed

• Socialt ansvar og etik

Indsatserne inden for et af disse tre elementer påvirker i større eller mindre grad også de andre elementer. De tre elementer er således alle relevante for en specifik indsats.

Opbygningen af "Samfundsansvar og bæredygtighed" består af tre niveauer:

1. Visionen for Region Midtjyllands Samfundsansvar og bæredygtighed

2. Tværgående målsætninger

3. Handlingsplan (udarbejdes senere efter principgodkendelse af vision og målsætninger)

Ad 1 - Visionen

Inden for samfundsansvar og bæredygtighed har vi denne vision, som er et overordnet mål, der kan opfyldes ved en række målsætninger og handlinger.

• Region Midtjylland bidrager til velfærd ved at fremme borgernes mulighed for sundhed, trivsel og velstand

• Region Midtjylland minimerer miljøbelastningen og vægter socialt ansvar højt

• Vi tager udgangspunkt i en totaløkonomisk tankegang
  

Ad 2 – Målsætninger

Til opfyldelse af visionen er der peget på målene nedenfor, der er en række fokusområder, som Region Midtjylland skal arbejde på at opfylde. Målene dækker en helhedsorienteret tilgang til de tre bæredygtighedselementer – Miljø og klima, Økonomisk bæredygtighed samt Socialt ansvar og etik. Nogle af målene har dog større tyngde i ét eller to af elementerne. Eksempler på handlinger, der skal indfri målsætningerne er vist i bilaget sammen med målsætningerne.

Inden for arbejdsforhold vil Region Midtjylland

• sikre et godt arbejdsmiljø og indeklima

• skabe gode uddannelsesmiljøer og udbrede succeser, dele viden, kompetenceudvikle og lære af hinanden

• forebygge udstødelse fra arbejdsmarkedet

• gøre en aktiv indsats for at sikre ordnede arbejdsforhold hos Regionens leverandører og underleverandører

Region Midtjylland vil fremme bæredygtige indkøb ved at:

• indarbejde krav til bæredygtighed i udbud og øge anvendelsen af bæredygtige produkter

• minimere brugen af procesenergi

• sikre en sund og langsigtet konkurrencesituation

• medvirke til at sikre, at 50 % af energiforbruget i 2025 er dækket af vedvarende energi (set over regionen som gennemsnit)

• reducere energiforbruget og udledning af CO₂ fra Region Midtjyllands transport

• fremme udvikling af gode og sunde råvarer og øge andelen af økologi i hospitalskøkkener og kantiner til mindst 60 %

• medvirke til at sikre, at 70 % af det affald, der produceres i regionen i 2025, bliver genanvendt

• medvirke til at arbejde efter principperne i cirkulær økonomi
  

Endvidere vil vi optimere Region Midtjyllands bygninger ved at

• bygge efter Bygningsklasse 2020

• sikre ejendommene mod følgerne af skybrud og efterfølgende oversvømmelser

• sikre, at bygninger har høj udnyttelsesgrad, fleksibilitet og tilpasningsmuligheder

• aktivt at anvende energi- og miljøledelse

• reducere forbruget af vand og udledning af spildevand

Hovedparten af målsætningerne er tiltag, som Region Midtjylland allerede har besluttet under forskellige former, og som også er under implementering i organisationen. F.eks. er der oprettet en kontrolenhed, der skal sikre ordnede arbejdsforhold for ansatte hos regionens leverandører, og Region Midtjylland har tidligere tilsluttet sig Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb, hvor vi forpligter os til at have en grøn indkøbspolitik og til at indkøbe miljøvenlige varer.

Det videre arbejde, herunder handlingsplan

På møde i Lederforum for Økonomi den 29. april 2015 er dette oplæg blevet forelagt hospitalerne. Det blev drøftet, hvordan strategi og målsætninger bliver gjort synlige, og hvordan organisationen kan inddrages i arbejdet og dermed understøtte visionen.

Efter godkendelse af oplægget til visionen og målsætningerne skal der arbejdes videre med at konkretisere Samfundsansvar og bæredygtighed, og der skal tilknyttes en handlingsplan, der skal føre målene ud i livet og sikre synlighed og inddragelse i organisationen.

Det planlægges, at regionsrådet får det på sit møde i december måned i år.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling tog orienteringen om vision og målsætninger til ny Agenda 21 til efterretning.  

Keld Marstrand og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Bilag til RURU den 13-5-2015

Endelig behandling af forslag til kulturpolitik og retningslinjer for kulturtilskud.

Baggrund for ny kulturpolitik

Det midlertidige udvalg vedr. kultur har i sit kommissorium fået til opgave at udarbejde et forslag til kulturstrategi, som skal indgå i regionsrådets vækst- og udviklingsstrategi.  

Forslaget til kulturpolitik bygger videre på erfaringer fra regionens første politik for kulturområdet, som blev vedtaget i 2008. Denne første politik tog afsæt i regionens særlige rolle i samspillet med kommunerne og staten. Med en indsats for netværk, udvikling og internationalt udsyn er det sammen med regionens kulturinstitutioner lykkedes at skabe en lang række banebrydende projekter, der har løftet og udviklet måder at arbejde og samarbejde på inden for kulturområdet. I dette perspektiv valgte regionen også at engagere sig i Aarhus som Kulturhovedstad 2017. 

Gennem møderækken i det midlertidige udvalg vedrørende kultur er der løbende indhentet inspiration til processen med at udarbejde ny kulturpolitik. Det midlertidige udvalg vedrørende kultur har haft temadrøftelse med oplæg fra og dialog med relevante kulturaktører.

Region Midtjyllands hidtidige kulturpolitik er bl.a. blevet udmøntet gennem støtte til etablering af faglige netværk på kulturområdet, f.eks. Midtjyske Museers Udviklingsråd, Scenekunstnetværket, Videnscenter for Musik og børnekulturnetværket BUM. Disse kulturfaglige netværk har ultimo 2014 kommenteret på foreløbigt udkast til kulturpolitik.  

Et rigt og udviklende kulturliv

Kulturpolitikken er et vigtigt element i Regionsrådets strategi for vækst- og udvikling i Midtjylland. Kunst og kultur styrker vores kreativitet og innovationsevne, skubber til vores antagelser og viser nye veje. Kulturlivet kan skabe vækst, udvikling, demokrati og fællesskab. Samtidig byder kunsten og kulturen på unikke oplevelser. Det giver større livskvalitet, og gør regionen attraktiv for borgere, virksomheder og gæster.

Kulturpolitikken har fået titlen "Et rigt og udviklende kulturliv" og indeholder følgende fem strategiske indsatsområder:

• Udvikling – af nye produkter, samarbejder og værktøjer

• Netværk – på forskellige kunst- og kulturområder

• Talent og kreativitet – kreative kompetencer på alle niveauer

• Samspil – et innovativt samspil mellem kulturen og resten af samfundet

• Udsyn – internationale netværk og samarbejdsprojekter
  

I "retningslinjer for kulturtilskud" redegøres for kriterier for ansøgninger samt for de to typer initiativer, der kan søges tilskud til, herunder større, strategiske initiativer med flere partnere samt mindre eksperimenterende projekter.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler, at udkastet til Region Midtjyllands kulturpolitik sendes til godkendelse i regionsrådet.

Keld Marstrand og Arne Lægaard var forhindrede i at deltage i sagens behandling.

• Retningslinjer for Kulturstøtte fra Region Midtjylland
• Regionsrådets kulturindsats 2007-2014
• Forslag til kulturpolitik

Gensidig orientering.