Danske Regioners Udvalg for Regional Udvikling og EU har fremsendt oplægget "Fremtidens transport - disruption kræver ny fleksibel planlægning" til regionens udvalg med ansvar for transport og mobilitet. Oplægget sætter fokus på aktuelle udfordringer for mobilitet og de nye teknologiske muligheder. Synspunktet er, at skal de aktuelle udfordringer i trafikken løses og de nye teknologiske muligheder udnyttes, kræver det en ny fleksibel transportplanlægning, der sikrer mere mobilitet for borgere og virksomheder. Danske Regioners oplæg med følgebrev er vedlagt dagsordenen.

Danske Regioner foreslår, at oplægget drøftes i de enkelte regioner og peger på følgende problemstillinger, som kan drøftes:

• Hvad kan den fremtidige udvikling på transportområdet med førerløse køretøjer, nye app’s (bl.a. Mobility As A Service og Den Nordjyske Rejseplanlægger) betyde for trafikken, herunder den kollektive transport, i regionen?
• Hvilke regionale udfordringer på infrastruktur- og transportområdet kan en regional mobilitetsstrategi med fordel adressere?
• Den hastige teknologiske udvikling på transportområdet kræver en mere fleksibel planlægning. Hvordan ser udvalget, at sammenhængen mellem den statslige, regionale og kommunale transportpolitik- og planlægning kan styrkes?

I Danske Regioners oplæg gives eksempler på, hvordan regionerne arbejder med mobilitet, og hvordan en mobilitetsstrategi kan være bindeled mellem statslig, regional og lokal planlægning.

Konkret nævnes Aarhus Letbane som eksempel på tiltag, der understøtter mobilitet og pendling, og som giver den kollektive trafik et kvalitetsløft, og Djurslands Mobilitetsstrategi omtales som eksempel på samarbejde mellem kommuner og region om mobilitetsplanlægning. Andre eksempler er udvikling af en ny rejseplanlægger i Nordjylland, som vil gøre det muligt at fremsøge rejsekombinationer på tværs af offentlige og private transporttilbud og brintbusser.

Danske Regioner foreslår, at staten udarbejder en sammenhængende transportplan efter dialog i et fast forum med regioner og kommuner på baggrund af de regionale mobilitetsstrategier.

Danske Regioner ønsker en tilbagemelding fra regionerne senest den 1. september 2017 (tidspunktet er udskudt i forhold til det i følgebrevet oplyste).

På baggrund af udvalgtes drøftelse af Danske Regioners oplæg om fremtidens transport vil administrationen udarbejde et høringssvar.

På mødet vil der være oplæg fra udviklingsdirektør Kim Kofoed, Regional Udvikling.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling blev orienteret om Danske Regioners oplæg om mulighederne i fremtidens transport. Oplægget har bl.a. fokus på de udfordringer, der er i dag, brug af ny teknologi, behov for fleksibel transportplanlægning m.v.

Udvalget drøftede indhold i et høringssvar til Danske Regioner. Udvalget bakkede op om administrationens forslag om elementer, der kan indgå i høringssvaret:

• Opbakning til, at Danske Regioner arbejder for, at der udarbejdes en langsigtet statslig transportplan på tværs af vej og bane
• Enige i, at en velfungerende infrastruktur og en styrkelse af mobiliteten er forudsætningen for vækst og udvikling
• Større samarbejde mellem de fem regioner og Danske Regioner om transport og mobilitet, fx Jyllandskorridoren
• Mere fokus på eksisterende initiativer i de enkelte regioner, herunder de fælles infrastrukturindspil
• Eksemplerne på regionale ønsker bør udvides med en fast Kattegatforbindelse og udbygning af E45
• Fokus på godstrafikken.

Administrationen udarbejder et udkast til høringsvar, som behandles på det næste møde i udvalget.

Lone Langballe var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Følgebrev
• Oplæg om fremtidens transport

Midttrafik har fremsendt sit budget for 2018 i politisk høring.

For den regionale kollektive trafik forventes udgifter på 395,3 mio. kr. Den samlede ramme til regional kollektiv trafik er på 359,5 mio. kr. Der er således en ubalance på 35,8 mio.kr. Administrationen anbefaler, at Midttrafik nedjusterer budget 2018 med i alt 35,8 mio. kr.

Regionsrådsformanden har igangsat en proces med henblik på, at der skabes balance i økonomien i den kollektive trafik.

Midttrafik har den 23. juni 2017 fremsendt forslag til budget 2018 i høring med høringsfrist den 23. august 2017. Budgetforslaget omfatter den regionale kollektive trafik og den siddende patientbefordring. Sagen omhandler alene den regionale kollektive trafik, som finansieres af Regional Udvikling.

Budgetforslaget viser et regionalt tilskudsbehov på 395,3 mio. kr. Region Midtjyllands ramme til den regionale kollektive trafik inklusiv statslige tilskud er netto 359,5 mio. kr. i 2018. Der forventes således et merforbrug på 35,8 mio. kr.

Tabel indeholdende budget 2018 og overslagsår med tilhørende kommentarer er vedlagt som bilag.

De vigtigste årsager til det forventede merforbrug i den kollektive trafik er:

• Stigende priser ved genudbud
• Stigende omkostningsindeks vedrørende betaling til vognmænd
• Stigende udgifter på mindre poster som dubleringer, rejsegaranti, it-udgifter.

Særligt i forhold til letbanen er der følgende årsager:  

• Højere bruttoudgifter til drift af letbanen end forudsat
• Udgifter til billetteringsudstyr, billetkontrol og trafikselskabsopgaver
• Lavere indtægter end forudsat
• Fortsat erstatningsbuskørsel, fordi fuld letbanedrift er udskudt.

Der er knyttet en række usikkerheder til budgettet, især på indtægtssiden. I de kommende år gennemføres store ændringer, der vil påvirke indtægtsfordelingen som følge af nye billetprodukter og indførelse af et fælles takstsystem for trafikselskaberne vest for Storebælt. Endvidere er der usikkerhed om tidspunktet for, hvornår letbanen kører i fuld drift.

Jævnfør andet dagsordenspunkt har regionsrådsformanden igangsat en proces med henblik på at skabe balance i økonomien i den kollektive trafik gennem tilpasninger i rutenettet.

På baggrund af regionsrådsformandens møder med kommunerne er der primo juli udsendt brev til kommunerne med oplysning om de konkrete rutetilpasninger og regionens besparelser som følge heraf.

Kommunerne har mulighed for at fremsende bemærkninger inden udgangen af august 2017.   

De økonomiske konsekvenser af rutetilpasningerne indarbejdes ved regionsrådets 1. behandling af budget 2018 i september 2017.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler, at forretningsudvalget indstiller til regionsrådet, at regionsrådet på det nuværende oplyste grundlag ikke godkender Midttrafiks budget 2018.

Udvalget anbefaler, at regionsrådet vender tilbage til Midttrafik efter modtagelse af kommunernes høringssvar vedrørende tilpasninger i rutenettet og vedtagelse af Region Midtjyllands budget 2018.

Lone Langballe var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Midttrafiks budget 2018 for Region Midtjylland
• Notat vedr. Midttrafiks budget 2018

Regionsrådsformanden har igangsat en proces med henblik på at skabe balance i økonomien i den kollektive trafik. Der er en ubalance mellem udgifter og budget på 35 mio. kr. Borgmestrene er blevet orienteret om den økonomiske situation og præsenteret for forslag til rutetilpasninger. Kommunerne har mulighed for at kommentere på forslagene til udgangen af august.

De foreslåede reduktioner på rutenettet beløber sig til ca. 40 mio. kr. og berører størstedelen af kommunerne i regionen. Størstedelen af ændringerne vil få virkning fra køreplanskiftet i juni 2018. Tilpasninger i rutenettet foreslås genbehandlet politisk i september 2017 efter modtagelse af høringssvar fra kommunerne.

Udgifterne til kollektiv trafik er over årene vokset til at udgøre 52 % af budgettet for regional udvikling. Midttrafik præsenterede i september 2016 administrationen for en forventning til budget 2018, der overstiger rammen til kollektiv trafik med ca. 28 mio. kr. Hertil kommer eventuelle merudgifter til drift af Aarhus Letbane. Den økonomiske udfordring vurderes samlet til 35 mio. kr.

Regionsrådsformanden har igangsat en proces med henblik på at skabe balance i økonomien i den kollektive trafik. Der er den 28. april 2017 udsendt brev til borgmestrene med orientering om, at regionsrådsformanden har anmodet Midttrafik om at udarbejde forslag til besparelser, der kan indgå i et sparekatalog. Endvidere tilbydes et møde med de borgmestre, der måtte ønske det. Af brevet fremgår endvidere, at forslag til besparelser vil blive udmeldt til kommunerne i slutningen af juni. Regionsrådsformanden har holdt møde med Horsens, Hedensted, Norddjurs, Syddjurs, Skanderborg, Holstebro, Favrskov, Herning, Skive, Odder, Randers, Aarhus, Ringkøbing-Skjern, Silkeborg, og Viborg kommuner.

Midttrafik fremsendte ultimo maj 2017 en bruttoliste med forslag til reduktioner på rutenettet på i alt 60 mio. kr. Endvidere har Midttrafik på baggrund af analyser af passagertællinger og rejsekortdata mv. udarbejdet dataark for ruterne. Oplysningerne er udsendt til samtlige kommuner og har været grundlaget for de efterfølgende møder med borgmestrene.

Midttrafik har efter aftale med administrationen primært peget på ruter med en høj andel af lokale rejsende, der kan karakteriseres som:

• Ruter, der ikke betjener væsentlige mellemkommunale rejsestrømme og større byer i hver sin kommune.
• Sekundære ruter, hvor de større byer i hver sin kommune er betjent af anden hovedlinje.

Midttrafik har endvidere tilstræbt at friholde ruter, der efter Midttrafiks opfattelse må forventes at skulle indgå i et fremtidigt strategisk rutenet i Midttrafiks kommende trafikplan.

Tilbagemeldinger fra møderne med borgmestrene har sammen med regionsrådsformandens og administrationens vurdering dannet udgangspunkt for de rutetilpasninger, som blev udsendt til kommunerne i begyndelsen af juli. Beskrivelse af rutetilpasninger fremgår af vedlagte oversigt. Udgiftsreduktionen beløber sig til ca. 40 mio. kr. Det er oplægget, at rutetilpasningerne implementeres fra køreplanskiftet i juni 2018 og får halvårseffekt. Dog er en del forslag på Djursland knyttet op på, at letbanen er i fuld drift på Grenaabanen med halvtimesdrift til Grenaa, hvilket afhænger af Banedanmarks hastighedsopgradering af Grenaabanen mellem Ryomgård og Grenaa. Hastighedsopgraderingen forventes færdig i 4. kvartal 2018. Der planlægges et ekstraordinært køreplanskifte i januar 2019, hvor de resterende forslag på Djursland træder i kraft.

Kommunerne har mulighed for at komme med bemærkninger til aktivitetsreduktionerne til udgangen af august 2017.

Der har i juli været presseomtale af oplæg til bustilpasninger, og administrationen har modtaget og besvaret henvendelser fra borgere, som er utilfredse med de planlagte besparelser. Skema over henvendelser er vedlagt. Der må forventes flere henvendelser.   

Tilbagemeldinger fra kommunerne forelægges politisk i september.  

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Lone Langballe var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Liste over rutetilpasninger offentliggjort 6. juli 2017
• Skema over henvendelser pr. 3. august 2017

Der orienteres om status for arbejdet med Midttrafiks trafikplan 2018-2021, som sker i en proces under ledelse af en trafikstyregruppe med repræsentanter for kommunerne, regionen og Midttrafik.

Midttrafik og de øvrige trafikselskaber skal i henhold til lov om trafikselskaber mindst hvert fjerde år udarbejde en plan for serviceniveauet for den offentlige servicetrafik, der varetages af trafikselskabet. Trafikplanen skal tage udgangspunkt i den statslige trafikplan og skal som noget nyt indeholde et strategisk grundlag, der som minimum fastlægger de overordnede principper for rutenettet og et flerårigt budgetoverslag.

Statens trafikplan forventes offentliggjort omkring årsskiftet 2017/2018.

Udarbejdelsen af Midttrafiks trafikplan sker i en proces med inddragelse af en arbejdsgruppe med repræsentanter for kommunerne, regionen og Midttrafik. Arbejdet ledes af en administrativ trafikstyregruppe, hvor KKR Midtjylland har formandsskabet.

Rutenettet i det foreløbige udkast til Midttrafiks trafikplan består af:

• Et strategisk hovednet, som er en rygrad i den kollektive trafik i regionen og omfatter den statslige regionaltogsbetjening, letbanen, udvalgte regionalbusruter samt større bybusruter. I hovednettet fastsættes en standard for frekvens for den enkelte rute/strækning, svarende til den der kendes fra regionaltogtrafikken. Det vil sige minimum timedrift i dagtimerne og 2-timersdrift aften og weekend.
• Øvrige regionale ruter, som tilgodeser regionale behov og med en behovstilpasset frekvens.
• Uddannelsesruter med minimumsbetjening morgen og eftermiddag.
• Kommunale ruter, som tilgodeser lokale behov og med en frekvens, der er behovstilpasset efter kommunalbestyrelsens vurdering. Yderligere kan anvendes flextrafik eller teletaxi i områder og tidsrum med få passagerer.

Det strategiske net er kendetegnet ved, at det som udgangspunkt ligger fast i perioden og derfor er ”fredet”. Den bagvedliggende tanke er, at man skal kunne bosætte sig langs hovednettet i forvisning om, at busruten ikke nedlægges, eller betjeningsomfanget forringes.

For at fastlægge, hvilke strækninger, der skal indgå i det strategiske hovednet, har Midttrafik opstillet et sæt objektive principper fortrinsvis baseret på pendlingsdata.  

Principperne, der ligger til grund for udkastet, er, at det strategiske busnet supplerer togtrafikken og skaber:

• Forbindelser mellem egnscentre, hvor der er væsentlige rejsestrømme, som ikke er dækket eller er dårligt dækket af togtrafik.
• Forbindelser fra større byområder med mere end 2.000 indbyggere, hvor der er væsentlige rejsestrømme ind til nærliggende egnscenter, som ikke er togbetjent.
• Sammenhæng med korrespondance til tog og bybus i bybusbyerne.

Midttrafik har for trafikstyregruppen præsenteret et foreløbigt udkast til strategisk net. Et rutekort, hvor de strategiske ruter og rutestrækninger er markeret, er vedlagt.

Udover drøftelserne i trafikstyregruppen og arbejdsgruppen har Midttrafik løbende orienteret kommuner og region om fremdriften i arbejdet med trafikplanen i det fælles mødeforum Fagligt Forum og på individuelle møder med bestillerne.

Økonomi

Hovedparten af de ruter, der indgår i forslaget til strategisk hovednet, er ruter med solidt passagerunderlag og høj frekvens. Det er derfor kun på enkelte ruter nødvendigt med udvidelser i betjeningsomfanget for at kunne leve op til minimumskravene til frekvens.

Derfor er det også Midttrafiks vurdering, at økonomien i forslaget til strategisk hovednet til Trafikplan 2018-2021 nogenlunde er på samme niveau som for de busruter, der i dag indgår i nettet.

Der pågår en proces med tilpasning af det regionale rutenet, der er en følge af ubalancen mellem Midttrafiks budget og Region Midtjyllands ramme til kollektiv trafik. Der er i forslaget til strategisk hovednet taget højde for de regionale reduktioner. I den forbindelse har trafikstyregruppen anbefalet, at udbredelsen af det strategiske hovednet begrænses, så det ikke lægger beslag på en for stor andel af ressourcerne til øvrige ruter og uddannelsesruter.

Det betyder også, at det regionale rutenet efter de gennemførte besparelser sammen med togtrafikken vil udgøre en grundstamme i det kollektive trafiknet i Midttrafiks trafikplan 2018-2021.

Videre proces

I efteråret 2017 vil Midttrafik gå i dialog med kommuner og region med henblik på udpegning af øvrige ruter og uddannelsesruter i trafikplanen.

Omkring årsskiftet 2017/2018, hvor statens trafikplan forventes offentliggjort, skal forslaget til Midttrafiks trafikplan tilpasses statens trafikplan i overensstemmelse med lov om trafikselskaber.

Forslag til Midttrafiks trafikplan forventes færdiggjort til godkendelse i Midttrafiks bestyrelse og hos bestillerne i foråret 2018.

Kontaktudvalget orienteres om arbejdet med trafikplanen på møde den 25. august 2017.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Lone Langballe var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Forslag til hovednet

Folketinget har indgået politisk aftale om genudbud af togtrafikken i Midt- og Vestjylland. Med aftalen får Region Midtjylland mulighed for at overtage ansvaret for strækningen Holstebro-Vemb-Skjern med virkning fra køreplanskiftet i december 2020. Regionsrådsformanden har sendt brev til transport-, bygnings- og boligministeren med anmodning om sikkerhed for, at det statslige tilskud kan dække alle omkostninger ved regional overtagelse af togstrækningen.

Folketinget har indgået vedlagte aftale om genudbud af togtrafikken i Midt- og Vestjylland for en 8-årig periode med option på forlængelse i yderligere 2 år. Med aftalen får Region Midtjylland mulighed for at overtage ansvaret for indkøb af trafik på strækningen Holstebro-Vemb-Skjern med virkning fra køreplanskiftet den 13. december 2020. Togdriften vil kunne varetages af Midtjyske Jernbaner eller anden operatør. Aftalen er indarbejdet i et udkast til ændring af lov om trafikselskaber.

Statens betingelser for overdragelse af driften til Region Midtjylland er følgende:

• Regionen modtager en årlig nettobetaling på 29 mio. kr. svarende til, hvad staten anvender på strækningen.
• Regionen kan kun anvende betalingen til togtrafikken på strækningen. Der stilles ikke krav til trafikomfanget.
• Staten stiller det nødvendige antal tog til rådighed for regionen, der er nødvendige for at opretholde den nuværende timedrift, og staten vil bistå med evt. fælles indkøb af nye tog til Lemvigbanen og Østbanen på Sjælland.
• Regionen skal senest et år før driftsstart dokumentere, at man er klar til at overtage betjeningen i december 2020. Kan regionen ikke dette, overdrages strækningen til den vindende operatør i det statslige udbud, og regionen bærer alle omkostninger ved sen tilbageførsel.

Regionen skal inden udgangen af august 2017 acceptere at ville overtage ansvaret for togstrækningen på de stillede betingelser. Det endelige driftskoncept for overtagelsen skal forelægges forligskredsen bag aftalen til godkendelse.

Regionsrådsformanden har den 30. juni 2017 sendt vedlagte brev til transport-, bygnings- og boligministeren med anmodning om sikkerhed for, at det statslige tilskud kan dække alle omkostninger ved regional overtagelse af togstrækningen. Endvidere påpeger formanden det urimelige i, at tilskuddet alene kan anvendes på togstrækningen Holstebro-Skjern. Ministeren har endnu ikke svaret på henvendelsen.

Administrationen er i dialog med ministeriet, Midttrafik og Midtjyske Jernbaner om at få afdækket konsekvenserne ved en regional overtagelse. Administrationen har bedt Midtjyske Jernbaner om et driftsoplæg og Midttrafik, som ejer Midtjyske Jernbaner, om sin indstilling til overdragelse af togstrækningen til regionen. Endvidere har administrationen sendt brev til Holstebro, Lemvig og Ringkøbing-Skjern kommuner for eventuelle kommentarer til en regional overtagelse. Lemvig Kommune har givet en positiv tilbagemelding, mens Ringkøbing-Skjern Kommune er betænkelig. Der er endnu ikke modtaget svar fra Holstebro Kommune.

Det vurderes ikke muligt på det foreliggende grundlag at overholde den udmeldte frist på accept af betingelser. Administrationen vil orientere ministeriet herom. 

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Lone Langballe var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Brev til ministeren om mulig overdragelse af på togstrækning
• Aftale om genudbud af togtrafikken i Midt og Vestjylland
• Breve fra kommuner
• Brev fra Ringkøbing-Skjern Kommune

Region Midtjylland har frist den 1. september 2017 til at indstille nye ansøgninger til ungdomsuddannelser med udbud fra skoleåret 2018/2019 til Undervisningsministeriet. På baggrund af den allerede eksisterende kapacitet på de almene gymnasiale uddannelser vurderes det, at det nuværende udbud er tilstrækkeligt til at imødekomme behovet frem til 2030.

Der er modtaget seks ansøgninger om toårigt HF, hvoraf halvdelen indstilles til godkendelse. Derudover er der modtaget en ansøgning om toårigt STX (tidligere kaldet studenterkursus) og en ansøgning om HTX. Den toårige STX ansøgning er indstillet til afslag, hvorimod ansøgningen om HTX er indstillet til godkendelse. Vurderingerne er foretaget på baggrund af, at nye udbud placeres der, hvor den pågældende uddannelse ikke allerede udbydes i lokalområdet og på baggrund af høringssvar.

To HF-ansøgninger er tidligere behandlet på regionsrådsmøde den 23. november 2016, men blev udsat indtil lovgivningen omkring gymnasiereformen blev vedtaget primo 2017. Disse ansøgninger fra henholdsvis Bjerringbro Gymnasium og Herningsholm Erhvervsskole er medtaget i nærværende sagsfremstilling.

I henhold til lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. skal regionsrådet koordinere den samlede indsats i regionen for at sikre et sammenhængende udbud af ungdomsuddannelser. Opgaven omhandler den geografiske placering af udbuddet og kapaciteten på uddannelserne med henblik på at sikre et tilstrækkeligt og varieret uddannelsestilbud til unge i regionen. Regionsrådets koordinering sker i samarbejde med alle selvejende institutioner, der er godkendt til at udbyde en eller flere ungdomsuddannelser i regionen. I forbindelse med den nye gymnasiereform er det blevet muligt at søge HF direkte fra 9. klasse.

Generel beskrivelse af behovet for almen gymnasial uddannelse i Region Midtjylland (bilag 1)

I 2017 blev 88 % af kapaciteten på STX udnyttet i Region Midtjylland, mens kun 61 % af kapaciteten på HF blev udnyttet. Det svarer til 770 elevpladser på STX og 739 elevpladser på HF. Med seks nye udbud af HF vil den i forvejen høje kapacitet øges med mellem 240 og 336 pladser, da Undervisningsministeriet erfaringsmæssigt vil kræve, at et udbud skal have mindst to klasser.

Befolkningsfremskrivningen af de 16-årige i Region Midtjylland viser, at antallet falder med 2 % til 2025 og med 15 % til 2030.

De politiske målsætninger for erhvervsuddannelserne er, at 25 % af en ungdomsårgang i 2020 tager en erhvervsuddannelse, og i 2025 er det 30 %. En stor del af disse elever skal altså findes hos de gymnasiale uddannelser og flyttes over til erhvervsuddannelserne.

Administrationen vurderer, at der vil være et samlet fald af ansøgere til de almene gymnasiale uddannelser på 15-20 %, hvis der tages højde for den demografiske udvikling og gennemførelsen af de politiske målsætninger, og at den allerede eksisterende kapacitet på de almene gymnasiale uddannelser er tilstrækkelig til at imødekomme behovet frem til 2030.

Gennemgang af de enkelte ansøgninger (bilag 2-10)

I nedenstående indstillinger til godkendelse og afslag er der lagt vægt på, at nye udbud placeres, hvor den pågældende uddannelse ikke allerede udbydes i lokalområdet. Det er også væsentligt for godkendelse af nye udbud, at andre udbydere i området ikke har indvendinger.

Der er indkommet 31 høringssvar. Bilag 2 giver et kort resume af alle høringssvarene og er udarbejdet på baggrund af bilag 3 til 10, som indeholder ansøgningerne og høringssvarene.

Rønde Gymnasium (bilag 3) godkendes ikke til at udbyde HF, da kapaciteten i fordelingsområde ØST er tilstrækkelig og inden for en rimelig afstand.

Der er modtaget høringssvar fra Grenaa Gymnasium og HF, Randers HF og VUC, Århus Akademi og Randers Statsskole.

Herningsholm Erhvervsskole (bilag 4) godkendes ikke til at udbyde HF, da der er tilstrækkelig kapacitet i Herning, hvor der i forvejen findes HF.

Der er modtaget høringssvar fra Herning HF og VUC, Ikast-Brande Gymnasium og Herning Gymnasium.

Uddannelsescenter Holstebro (bilag 5) godkendes ikke til at udbyde HF, da der er tilstrækkelig kapacitet i Holstebro, hvor der i forvejen findes HF.

Der er modtaget høringsvar fra Holstebro Gymnasium og HF, Struer Statsgymnasium og HF og VUC Holstebro/Lemvig/Struer.

Bjerringbro Gymnasium (bilag 6) godkendes til at udbyde fire klasser med STX og to klasser med HF. 

Der er modtaget høringssvar fra Silkeborg Gymnasium, Viborg Gymnasium og HF, Randers HF og VUC, Th. Langs HF og VUC, Skive-Viborg HF og VUC og Viborg Katedralskole.

Uddannelsescenter Ringkøbing Skjern (bilag 7) godkendes til at udbyde HF med beliggenhed i Ringkøbing by, da der ikke findes et lokalt udbud af HF.

Der er modtaget høringssvar fra Vestjysk Gymnasium Tarm, Hostebro Gymnasium og HF samt Herning HF og VUC.

Favrskov Gymnasium (bilag 8) godkendes til at udbyde HF, idet det forudsættes, at det sker i tæt samarbejde med Den jydske Haandværkerskole. Der findes ikke et lokalt udbud af HF, og samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne hilses velkommen.

Der er modtaget hørringssvar fra Århus Akademi, Randers HF og VUC, Paderup Gymnasium, Bjerringbro Gymnasium, Langkær Gymnasium og Hf, Viborg Gymnasium og Hf og Randers Statsskole.

Herning Gymnasium (bilag 9) godkendes ikke til at udbyde toårigt STX. Der findes allerede HF, som er toårig i Herning, og det vurderes ikke, at der vil være behov for endnu en toårig almen gymnasial uddannelse i Herning.

Der er modtaget høringssvar fra Ikast-Brande gymnasium og Herning HF og VUC.

Struer Statsgymnasium (bilag 10) godkendes til at udbyde HTX. Struer Gymnasium blev i forbindelse med implementeringen af erhvervsskolereformen godkendt til flere tekniske EUD grund- og hovedforløb, fx pc-supporter, og som følge deraf bør det også udbyde HTX.

Der er modtaget høringssvar fra Uddannelsescenter Holstebro, ErhvervsUddannelsesCenter Nordvest og Skive Tekniske Skole.

Administrationen anbefaler, at vurderingen af nye udbud af almen gymnasial uddannelse skal sammenholdes med det fremtidige overordnede behov og de politiske målsætninger for området. En forøgelse af udbuddet på en institution bør gå hånd i hånd med en overvejelse om, hvilke institutioner der så eventuelt skal reducere deres kapacitet. 

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget. 

Lone Langballe var forhindret i at deltage i sagens behandling.  

Torben Nørregaard var inhabil i den del af sagen, som handler om Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern, og deltog ikke i behandlingen.

Ivar Dreyer stemte imod.

• Bilag 1 - Oversigtstabeller
• Bilag 2 - Resume af høringssvar
• Bilag 3 - HF-ansøgning fra Rønde Gymnasium inkl. høringssvar
• Bilag 4 - HF-ansøgning fra Herningsholm Erhvervsskole inkl. høringssvar
• Bilag 5 - HF-ansøgning fra UC Holstebro inkl. høringssvar
• Bilag 6 - HF-ansøgning Bjerringbro Gymnasium inkl. høringssvar
• Bilag 7 - HF-ansøgning fra UC Ringkøbing-Skjern inkl. høringssvar
• Bilag 8 - HF-ansøgning fra Favrskov Gymnasium/den Jyske Håndværker Skole inkl. høringssvar
• Bilag 9 - 2 Årigt STX-ansøgning fra Herning Gymnasium inkl. høringssvar
• Bilag 10 - HTX-ansøgning fra Struer Statsgymnasium inkl. høringssvar
• Opsummering af begrundelser for indstillingerne

Den erhvervsdrivende fond Dansk Kyst- og Naturturisme søger om tilskud på 1.125.000 kr. til projektet "Vestkystens turismevækstklynge" i Ringkøbing-Skjern og Varde Kommuner. Projektet er med til at udmønte Dansk Kyst- og Naturturismes handlingsplan for 2016-2018. Under indsatsen "Masterplan for Destinationsudvikling" har Dansk Kyst- og Naturturisme i en første fase udvalgt fire områder til gennemførelse af større vækstprojekter - herunder projektet i Ringkøbing og Varde Kommuner.

Formål

Projektet har til formål at udvikle et stærkt og sammenhængende udvalg af oplevelser på tværs af de fire stærke feriesteder Blåvand, Henne Strand, Hvide Sande og Søndervig ud fra eksisterende styrkepositioner – set med gæstens øjne. I det langsigtede perspektiv er målet, at der skabes et komplet "Seaside Resort Vestkysten". Projektets indsatser skal øge antallet af overnatninger, omsætning og bedre oplevelser for turisterne gennem et tæt samarbejde.

Aktiviteter

Projektet er i hovedsagen bygget op over to indsatser: 1) Kapacitetsudvikling, der handler om udvikling og etablering af nye overnatningsmuligheder, bedre udnyttelse af eksisterende feriehuse og udvikling af flere kortferier. 2) Forbedring af oplevelsesmulighederne, som knytter sig til den klassiske kystferie, udvikling af oplevelser i naturen (fx surfing, mountainbike osv.) samt oplevelser for livsnydere (fx gastronomi/madoplevelser, kultur m.m.). Projektet skal skabe vækst gennem øget kapacitet og flere og bedre oplevelser.

Der etableres en turismevækstklynge, hvor der i et tæt samarbejde med turisterhvervet, organisationer m.fl. arbejdes med indsamling af viden, udvikling af nye muligheder for overnatning og oplevelser blandt andet gennem workshop med erhvervet, efterfølgende test, udvikling af forretningsmodeller, formidling af resultater til erhvervet og generel synliggørelse af oplevelser. Hovedparten af disse aktiviteter, inklusive facilitering af turismevækstklyngens opstart, løses af eksterne konsulenter, mens projektledelse varetages af en projektansat.

Effekt

Indenfor projektperioden forventes der skabt 25.000 nye overnatninger og en øget omsætning på cirka 16 mio. kr. som følge af flere og bedre muligheder for overnatninger og oplevelser. Der forventes i alt 212.000 nye overnatninger og en øget omsætning på 128 mio. kr. som følge af projektet målt to år efter projektets afslutning. Det forventes, at 27 nye oplevelser bliver udbudt som følge af projektet.

Økonomi

I den regionale turismehandlingsplan godkendt af vækstforum den 15. juni 2016 er der afsat en ramme på 8,2 mio. kr. til udvikling af kyst- og naturturisme.

*) De to kommuner leverer desuden en betydelig yderligere medfinansiering via medarbejdertimer, som ikke er opgjort.

Baggrund

I vækstforums handlingsplan 2016-2020 indgår udvikling af kyst- og naturturisme, og den peger på, at der skal udvikles stærke destinationer af international klasse, hvilket "Vestkystens turismevækstklynge" i høj grad medvirker til. Dansk Kyst- og Naturturismes basisfinansiering tilvejebringes af Erhvervs- og Vækstministeriet og de fem regioner, mens Dansk Kyst- og Naturturismes projekter tilvejebringes gennem finansiering fra deltagende parter. Vækstforum i Region Syddanmark har på møde den 12. juni 2017 indstillet til regionsrådet, at der bevilges 1.125.000 kr. til projektet betinget af en tilsvarende bevilling fra Region Midtjylland.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Lone Langballe var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Vækstforum har behandlet sagen på sit møde den 12. juni 2017.

• Ansøgning Vestkystens turismevækstklynge
• Effektkæde, Vestkystens turismevækstklynge
• Oversigt over projekter fra Dansk Kyst- og Naturturisme
• Dansk Kyst- og Naturturismes handlingsplan
• Økonomioversigt til regionsrådsmødet den 23. august 2017

Den erhvervsdrivende fond Dansk Kyst- og Naturturisme søger om tilskud på 1 mio. kr. til projektet "TOURISMX". Der er tale om et landsdækkende projekt, som er med til at udmønte Dansk Kyst- og Naturturismes handlingsplan for 2016-2018, hvor destinationsudvikling er et centralt indsatsområde. Projektet har til formål gennem udviklingsforløb at skabe flere innovative virksomheder inden for turismebranchen og dermed vækst.

Dansk Kyst- og Naturturisme har fået bevilget støtte fra Erhvervsstyrelsens nationale program "Innovationssamarbejder mellem virksomheder og vidensinstitutioner" og søger nu om medfinansiering fra de fem regioner til projektet TOURISMX. Projektet skal skabe ny vækst og nye job gennem en række regionale innovationsforløb med afprøvning af nye metoder til at udvikle nye produkter eller løsninger. Projektet indgår som et led i Dansk Kyst- og Naturturismes "Masterplan for destinationsudvikling", der er en del af Dansk Kyst- og Naturturismes Handlingsplan 2016-2018.

Formål

Projektet har til formål at styrke turismeerhvervets innovationskraft og dermed konkurrenceevne samt vækst. Dette skal ske ved at koble virksomheders vækstidéer med nyeste forskning og viden for at udvikle produkter og services. Målet er at gennemføre to innovationsforløb med deltagelse af otte virksomheder i Region Midtjylland.

Aktiviteter

På fem åbne møder (et i hver region) præsenterer virksomheder 100 idéer for et dommerpanel, der udvælger 40 idéer til nye produkter, services m.m. De 40 idéer udvikles gennem et samarbejde mellem virksomheder og vidensinstitutioner. Gennem udviklingsforløb, blandt andet innovationscamps, udvikles prototyper (fx digitalisering af processer ved udlejning af feriehuse og aflæsning af forbrug af el, vand m.m.), der efterfølgende testes med brugerinddragelse for at sikre markedsrelevans. Efterfølgende inddrages potentielle investorer, hvor forretningsplaner præsenteres med henblik på finansiering. Gennem en evaluering etableres der en vidensplatform for turismeinnovation blandt andet med best cases, der skal danne rammen om fortsat innovation, test af idéers markedsrelevans og kommercielle levedygtighed. Gennem projektet afprøves nye metoder til innovation gennem inddragelse af vidensinstitutioner i form af tre universiteter og etablering af partnerskaber.

Der er ingen af de nuværende regionale innovationsprojekter, der retter sig mod turismevirksomheder.

Effekt

Effekterne i ansøgningen er angivet samlet for alle fem regioner. I alt 30 af de deltagende virksomheder (svarende til 75 %) skal enten kunne markedsintroducere udviklede koncepter eller have gennemført procesinnovation i virksomheden. Heraf 20 virksomheder i perioden 0-2 år efter endt projektperiode og 10 virksomheder 2-5 år efter projektperioden. Mindst otte af de deltagende virksomheder er fra Region Midtjylland. Det forventes, at de deltagende virksomheder samlet vil øge deres omsætning 0-2 år efter projektperioden med samlet 6 mio. kr. og 2-5 år efter projektperioden med samlet 8 mio. kr. Desuden forventes det, at innovation i virksomheder inden for turismebranchen generelt vil blive styrket gennem deling af erfaringer og udvikling af konkrete værktøjer på en vidensplatform, som er offentlig tilgængelig.

Økonomi

I den regionale turismehandlingsplan godkendt af vækstforum den 15. juni 2016 er der afsat en ramme på 8,2 mio. kr. til udvikling af kyst- og naturturisme.

Baggrund

Projektet er landsdækkende og søger medfinansiering fra de fem regioner efter at have opnået støtte på 10 mio. kr. fra en national pulje af EU's Regionalfondsmidler. Dansk Kyst- og Naturturisme er ansvarlig for gennemførelse af projektets aktiviteter i de tre vestdanske regioner, mens Wonderful Copenhagen er ansvarlig for gennemførelsen i Region Sjælland og Region Hovedstaden.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Lone Langballe var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Vækstforum har behandlet sagen på sit møde den 12. juni 2017.

• Tourismx Ansøgning
• Effektkæde
• Oversigt over projekter fra Dansk Kyst- og Naturturisme
• Dansk Kyst- og Naturturismes handlingsplan
• Økonomioversigt til regionsrådsmødet den 23. august 2017

Med ansøgningen om en etårig forlængelse af brobyggerfunktionen ønsker Danish Food Cluster at bidrage til den konsoliderings- og forenklingsdagsorden, som er en del af Region Midtjyllands strategi på fødevareområdet.

Ansøgningen adresserer delinitiativet ”Udvikling af den danske fødevareklynge” i Vækstplan 2016-2020 og skal først og fremmest bidrage til mobilisering og udviklingskraft i forhold til fødevareinitiativet under Det Vestdanske Erhvervssamarbejde gennem et styrket tværregionalt aktørsamarbejde.

Det samlede budget er på 1,7 mio. kr., hvoraf Region Midtjylland ansøges om en medfinansiering på 850.000 kr.

Udviklingsfunktionen skal med inddragelse af centrale regionale og nationale erhvervsfremmeinitiativer medvirke til udviklingen af den danske fødevareklynge. Det skal blandt andet ske ved at bringe Danish Food Clusters (DFC) medlemskreds, partnerskaber og projektportefølje i spil i forhold til Det Vestdanske Erhvervssamarbejde på fødevareområdet.

Der er tale om en videreførelse af det toårige projekt ”Øget sammenhæng og synergi mellem regionale og nationale initiativer inden for fødevareområdet”, som Region Midtjylland har medfinansieret med i alt 1,5 mio. kr. Projektet, som er afsluttet pr. 31. maj 2017, har tillige fået medfinansiering i det nationale innovationsnetværk Foodnetwork for at sikre sammenhæng og koordinering til øvrige regionale initiativer på fødevareområdet. Dette er ikke lykkedes i tilstrækkelig grad, selvom projektets faglige aktiviteter er gennemført fuldt ud tilfredsstillende. I forlængelsesperioden vil det tværregionale hensyn varetages ved en tæt kobling til fødevareinitiativet i Det Vestdanske Erhvervssamarbejde uden Foodnetworks medvirken.

Funktionen vil arbejde i to spor:

1. Der skal arbejdes på at styrke brobygningen mellem det stærke fødevaremiljø i Region Midtjylland og fødevareinitiativer i Region Syddanmark og Region Nordjylland. Det skal bl.a. ske ved at sikre en større inddragelse og deltagelse af regionernes aktører i fælles virksomhedsrettede initiativer og events i klyngen. Eksempler herpå er bl.a. en årligt tilbagevendende international innovationskonference, Innovatefood.dk, med deltagelse af fødevarevirksomheder og studerende fra hele verden og en e-baseret kompetenceplatform, Food Academy, hvor fødevarevirksomheder og uddannelsesinstitutioner kan blive matchet. Funktionen skal desuden yde et væsentligt bidrag til regionernes udviklingsarbejde omkring en mere enkel og sammenhængende fødevareindsats i regi af Det Vestdanske Erhvervssamarbejde.
2. Det andet spor tager udgangspunkt i EU-projektet InCluSilver (Horizon 2020), som vil levere en del af DFC's medfinansiering til funktionen. Projektet, som handler om sund aldring gennem innovation inden for fødevareområdet, skal sammen med Region Midtjyllands initiativer omkring fødevarer og sundhed bl.a. medvirke til at skabe en kobling og værdiskabelse mellem sundhedsområdet og erhvervsudviklingsområdet i regionen.

Centrale samarbejdspartnere vil udover de tre vestdanske regioner blandt andet være: Future Food Innovation, Nordjysk Fødevareerhverv, Syddansk Fødevareklynge, Engage Food Øst og Midt/Vest, Greater Copenhagen Food Innovation, Business Region Aarhus, Business Region MidtVest samt konsortierne bag InCluSilver og European Food Alliance.

Effekter

Efter den etårige projektperiode vil funktionen have bidraget til: Et øget samarbejde mellem fødevareaktørerne i de vestdanske regioner målt på fælles aktiviteter og nye medlemmer i Danish Food Cluster; Øget innovation inden for sundhed/fødevarer målt på antal deltagende virksomheder i InCluSilverprojektet; Øget synliggørelse af regionen og Danmark som centrum for fødevareinnovation gennem udvikling og gennemførelse af den internationale konference Innovatefood.dk målt på virksomheders deltagelse og medfinansiering.

Administrationen vil på vækstforums kommende møde den 12. september 2017 præsentere et udkast til en strategi for, hvordan der kan ske en forenkling og konsolidering af erhvervsfremmeinitiativerne på fødevareområdet bl.a. på baggrund af det indledende analysearbejde i regi af Det Vestdanske Erhvervssamarbejde, som gennemføres i forsommeren 2017. Disse aktiviteter er iværksat, og derfor forlænges brobyggerfunktionen allerede nu. Efter administrationens vurdering vil brobyggerfunktionen i væsentlig grad kunne understøtte initiativet under Det Vestdanske Erhvervssamarbejde.  

Initiativet falder efter administrationens vurdering fint inden for delinitiativet ”Udvikling af den danske fødevareklynge” i den eksisterende Vækstplan 2016-2020 med et samlet budget på i alt 3 mio. kr.

Økonomi

* Herunder InCluSilver, Food Academy, InnovateFood.dk, International Food Week og implementering af Retail Innovation.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Lone Langballe var forhindret i at deltage i sagens behandling.

Vækstforum har behandlet sagen på sit møde den 12. juni 2017.

Regionsrådet behandlede den oprindelige ansøgning til Brobyggerfunktionen på sit møde den 25. marts 2015.

• Brobygger II
• Økonomioversigt til regionsrådsmødet den 23. august 2017

Resultatkontraktopfølgningens mål er at give et overblik over de initiativer, vækstforum og regionsrådet har igangsat som led i den regionale erhvervsudvikling, og som har deres baggrund i handlingsplaner for perioden 2007-2014, Handlingsplan 2015 samt Vækstplan 2016-2020.

Opfølgningen er opdelt i to notater: 1) Notat om projekter igangsat med udgangspunkt i handlingsplaner for perioden 2007-2014. Her er der ganske få projekter, som alle er på vej mod afslutning. 2) Notat vedrørende projekter igangsat med udgangspunkt i Handlingsplan 2015 og Vækstplan 2016-2020. Til støtte for overblikket i notat 2 er udarbejdet trafiklys for de enkelte projektafrapporteringer.

Derudover suppleres opfølgningen denne gang med et notat, som vedrører tilbageløb af regional medfinansiering fra to EU Interreg-projekter om blå biomasse af finansieringstekniske årsager, og hvor erhvervspotentialet videreføres ad nye finansieringsveje.

Generelt gennemføres projekterne tilfredsstillende. I forhold til Handlingsplan 2015 har opstarten af en ny strukturfondsperiode betydet en forsinket projektstart. I forhold til Vækstplan 2016-2020 vurderes denne del at være afhjulpet, så projekterne iværksættes som planlagt. 

Under såvel Handlingsplan 2015 som Vækstplan 2016-2020 er der udarbejdet 'trafiklys' for de enkelte projekter. 'Grønt trafiklys' betyder, at projektet afvikles tilfredsstillende både i forhold til aktiviteter og økonomi. 'Gult trafiklys' betyder, at der er opmærksomhedspunkter i forhold til projektets afvikling, og 'rødt trafiklys' betyder, at projektet ikke afvikles tilfredsstillende. Ved gult og rødt trafiklys er der tilknyttet bemærkning om årsagen hertil samt hvilke initiativer/ændringer der er iværksat med udgangspunkt i vurderingen. Disse projekter samt projekter, som er startet siden seneste opfølgning, som slutevalueres eller ønsker en forlængelse udover seks måneder, uddybes i sagsfremstilling.

Projektperioden 2007-2014

For denne projektperiode resterer der alene projekter inden for indsatsområderne Energi og Klima/miljø og Turisme. Energi og Klima/miljø har tre uafsluttede projekter: FjernvarmeVækst - erhvervsudvikling i fjernvarmesektoren, der forventes afsluttet ved udgangen af 2017, Biogas 2020 og Demonstrationsprojekt vedrørende affaldssortering hos NOMI4S. Administrationen vurderer, at alle tre projekter forløber tilfredsstillende.

Indenfor turismeområdet resterer alene projekt Business Relations + MARKET - vækst gennem øget erhvervsturisme i Midtjylland (Herning). Projektet er afsluttet og gennemført som forventet. Resultaterne i form af vækst i antal overnatninger, omsætning og beskæftigelse overstiger de mål, som var aftalt i resultatkontrakten med projektet. Der resterer på opgørelsestidspunktet alene slutafrapportering.

Handlingsplan 2015 

Grønt lys

Initiativerne igangsat under Handlingsplan 2015 er i stort omfang afsluttet eller tæt på afslutning, og slutafrapportering for de strukturfondsfinansierede projekter behandles i øjeblikket af Erhvervsstyrelsen. Blandt disse projekter er fødevareprojektet Future Food Innovation, Program for internationalisering af midtjyske virksomheder, Virksomhedsudviklingsprogrammet 2015, Inkubatorprogram og KompetenceforsyningMidt. Generelt har projekternes fremdrift og resultater været tilfredsstillende. Dog har Future Food Innovation og KompetenceforsyningMidt forsinkelser i udbetalinger fra Erhvervsstyrelsen.

Gult lys 

Iværksætterprogrammet 2015 har aktivitetsmæssigt ikke levet helt op til forventningerne i forhold til de individuelle forløb, hvorimod de er opfyldt på de kollektive forløb. Projektet indstilles til forlængelse, og hermed sikres kontinuiteten i indsatsen frem til godkendelse af et nyt program.

Rødt lys 

Følgende projekter er markeret med rødt lys:

Vækstforum bevilgede i juni 2015 i alt 5 mio. kr. til medfinansiering af to Interreg-projekter til udvikling af det bioøkonomiske erhvervspotentiale inden for blå biomasse. Af finansieringstekniske årsager kan størsteparten af disse midler ikke finde anvendelse som ansøgt. Udviklingsarbejdet med de to Interreg-projekter har skabt nye nationale og internationale samarbejder mellem virksomheder og mellem virksomheder og vidensmiljøer. Disse samarbejder har medført nye ansøgninger uden behov for regional medfinansiering og medført, at den første forretningsmodel for raffinering af blåmuslinger til proteinfoder er på vej til at blive realiseret i Region Midtjylland med en international aftager. Regional Udvikling arbejder aktuelt på at undersøge, hvordan regionen fortsat understøtter realiseringen af erhvervspotentialet for blå biomasse med afsæt i de nu etablerede samarbejder. De uforbrugte midler føres tilbage til den samlede ramme for erhvervsudviklingsmidler 2017.

Vækstplan 2016-2020

Grønt lys

Langt den største del af igangsatte og gennemførte projekter siden den seneste resultatkontraktopfølgning i september 2016 er markeret med grønne lys. Disse projekter vurderes at forløbe tilfredsstillende. Projekterne indgår i en kommende opfølgning pr. 1. september 2017.

Gult lys 

Følgende projekter er markeret med gult lys:

Fødevarer

• Engage Food - Business Region MidtVest - her er projektet forsinket på grund af personaleudskiftning.

Kreative erhverv, IKT og turisme

• Projektet More Creative, der er støttet af regionale erhvervsudviklingsmidler, har i perioden haft udfordringer i forhold til bevillingens rammer. Udfordringerne søges løst gennem dialog med operatør og partnere. Projektet følges fortsat tæt af administrationen.
• Kulturturisme - her har det ikke været muligt at tilvejebringe den forventede medfinansiering fra museer, som er nedskrevet med 1 mio. kr., dog fastholdes resultatmålene. 
• 'Turismebranchen - fra potentiale til vækst' og Danske Turismekompetencer er forsinket fra start, da tilsagnet har været forsinket.

Viden- og kompetenceudvikling

• Projektet Kompetenceforsyningen 2.0, der er søgt medfinansieret af to af socialfondens finansieringsakser, har opnået tilsagn på den ene af finansieringsakserne, men afventer tilsagn fra den anden.
• Kampagnen Dit barns fremtid afventer tilsagn fra de øvrige regioner og forventes iværksat i sensommeren 2017.
• KOBRA-projektet er forsinket, men er nu tilført flere ressourcer.

Rødt lys

Der er ingen projekter i denne kategori,

Med udgangspunkt i Vækstplan 2016-2020 er der siden resultatkontraktopfølgningen i september 2016 igangsat adskillige initiativer.

I de tre projekter inden for den innovationsdrevne vækst i fødevarevirksomheder (Future Food Innovation) FFI POP, FFI Development og FFI Growth, der alle fik tilsagn om regionalfondsstøtte i sommeren/efteråret 2016, er aktiviteterne nu igangsat og forløber som forventet.

Vindprogrammet igangsat af Energi og Klima har i marts 2017 modtaget tilsagn om regionalfondsstøtte fra Erhvervsstyrelsen og er igangsat.

Flere projekter behandles i øjeblikket hos Erhvervsstyrelsen. Det drejer sig om regionalfondsprojekterne: Internationaliseringsprogram, Smart Industri, Virksomhedsprogrammet, Cirkulær Byinnovation og Grøn Biomasse samt socialfondsprojektet KompetenceforsyningMidt 2.0.

Projektet Innovativ brug af Big Data er igangsat delvist støttet af regionalfonden.

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling anbefaler direktionens indstilling til forretningsudvalget.

Lone Langballe var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Samlet Projektopfølgning Handlingsplan 2015 og Vækstplan 2016
• Samlet Projektopfølgning 2007-2014
• Tilbageløb af midler fra Interreg projekter om biomasse
• Samlet aktivitetsopfølgning med trafiklys - marts 2017

Godkendelse af referat fra møde den 7. juni 2017.

Efter udvalgets forretningsorden skal referatet fra det foregående møde forelægges til godkendelse.

Referat fra udvalgets møde den 7. juni 2017, der tidligere er udsendt til udvalgets medlemmer, er vedlagt til godkendelse. 

Det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling godkendte referatet fra mødet den 7. juni 2017.

Lone Langballe var forhindret i at deltage i sagens behandling.

• Referat_RU070617_åben

Gensidig orientering.

Intet til punktet.